Når uenigheden gør ondt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når uenigheden gør ondt"

Transkript

1 Når uenigheden gør ondt Morten Hinz er DOKS-organist og desuden uddannet konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. Her beskæftiger han sig med samarbejdets svære kunst og forskellige måder at tackle de konflikter, som uundgåeligt opstår både i folkekirken og alle andre steder, hvor mennesker mødes. Af Morten Hinz 1. Sagen påvirker relationen Vi drømmer alle om det perfekte liv og de lykkelige menneskelige relationer. Det gælder både i privatlivet og i vores arbejdsliv. Ikke mindst når arbejdspladsen er Den danske Folkekirke, har man en forventning om, at det hele går rigtigt og smukt og menneskekærligt for sig. Men realiteten er jo, at vi er mennesker på godt og ondt, og at vi ind imellem møder uenighed og konflikter, som vi har svært ved at tackle, og som suger vores energi og tager vores nattesøvn. Vi ved alle og har fået gentaget til bevidstløshed at folkekirkens særlige ledelsesform kan være medvirkende til en række problemer. Men der skal ikke herske tvivl om, at konflikter opstår på alle arbejdspladser og alle andre steder, hvor mennesker mødes. Det er simpelt hen uundgåeligt. I moderne konfliktforståelse taler man derfor ikke så meget om, at konflikter er noget ondt og dårligt, men om hvordan man løser de konflikter, der opstår og også om, at konflikter kan være med til at udvikle os som mennesker. Man kan definere konflikter som uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og imellem mennesker. Det interessante er, at hvis uoverensstemmelsen kun medfører spændinger hos den ene part, er der alligevel tale om en konflikt. Lad os antage, at en organist igen og igen må vente med at få søndagens salmer til lørdag 2. Konflikttrappen Konflikters intensitet kan vurderes ud fra en syvtrins-skala. Der er ikke to konflikter, der er ens. Alligevel er der nogle fællestræk, en indre køreplan middag. Den irritation vedkommende opbygger, er præsten muligvis ganske uvidende om. Men der er alligevel tale om en konflikt, for sagen med de manglende salmenumre kommer til at påvirke deres forhold. Hvis præsten lørdag middag afleverer salmenumrene med den tilføjelse, om ikke organisten liiige kan spille det der morsomme, fuglekvidrende forspil til Nu vågne alle Guds fugle små, er det ikke helt usandsynligt, at organisten i stedet for spiller et andet og knap så muntert forspil til salmen. En konflikt drejer sig altså grundlæggende om en sag, og den påvirker relationen mellem konfliktens parter. Sagen påvirker relationen. Når man forsøger at løse en konflikt, er det derfor vigtigt både at tage sig af sagen og relationen. Hvis en konflikt opstår, kan man reagere konfliktoptrappende eller konfliktnedtrappende både med sine ord og handlinger. Somme tider vil man bare ikke finde sig i at blive behandlet på den og den måde, og man optrapper konflikten bevidst eller ubevidst. Det opleves nødvendigvis heller ikke særlig succesfuldt at nedtrappe en konflikt, hvis det bare betyder at man skal give sig. Heldigvis er det mere komplekst, og man skal som bekendt vælge sine kampe med omhu. Ellers kan det gå gruelig galt. Det vil vi se på i det følgende. for konflikters eskalering. Det fandt nogle nordirske forskere ud af og skabte konflikttrappen: Trin 1: De fleste konflikter begynder med en uoverensstemmelse. Vi vil ikke det samme. 1

2 Vi har forskellige idéer til, hvordan opgaverne skal løses. Det er der i sig selv ikke noget galt i, og vi kan være lige gode venner for det. Men på trin 2 sker der en ændring: Fra at have handlet om sagen handler det nu om den anden person. Det er den anden, der er skyld i konflikten, synes vi. Han er egentlig en skidt fyr. På trin 3 vokser problemet: Der var faktisk også en anden gang, hvor vores modstander dummede sig. Og pludselig husker vi på det ene eksempel efter det andet, hvor han trådte enten mig eller en kollega over tæerne. På trin 4 har vi helt opgivet. Vi undgår ham, lytter ikke, når han tager ordet på møder, eller vi ryster svagt på hovedet. Det er de døves dialog. På trin 5 begynder vi en fløjkrig. Vi samler forbundsfæller. Velmenende kollegaers forsøg på at nuancere eller glatte ud opfattes som forræderi. Enten er du med os eller også er du imod os. Efterhånden har vi helt glemt, hvad konflikten oprindelig begyndte med. På trin 6 forsøger vi at skade og bekrige vores modstander med alle midler. Hvis det er en arbejdsplads, er arbejdsmiljøet for længst ødelagt, og der er næsten kun en udvej: Trin 7. Polarisering. Det betyder adskillelse, fyring eller skilsmisse. Konflikten kan på dette stade være så svært gennemskuelig, at ledelsen kommer til at fyre den forkerte medarbejder. Vejen fra trin 1 til 7 kan tage lang tid. Den kan ødelægge en arbejdsplads f.eks. en kirke i årevis, hvad der desværre også er eksempler på. Men det kan også gå meget hurtigt, f.eks minutter ved utroskab i et parforhold. Heldigvis når de fleste konflikter ikke så højt op på skalaen. Der er mange, der har hørt om konflikttrappen. Men hvad skal vi egentlig med den? Vi kan naturligvis bruge den til at vurdere, hvor intens, hvor farlig en konflikt er, hvad enten det er en konflikt, vi er vidne til, eller vi selv er en del af den. Men det første og vigtigste ved at kende konflikttrappen er at gøre sig klart, at hvis man er kommet højere end trin 3, så kan man normalt ikke komme ned igen ved egen hjælp. Og så kan det blive dyrt både menneskeligt og økonomisk. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sig selv. Hvis du ikke kan lide præsten og vender det døve øre til, når han taler (trin 4), så er der fare på færde. Og hvis du virkelig ønsker at nedtrappe konflikten, er der ingen vej udenom: du er nødt til at besinde dig og bevare en åben kommunikation. 2

3 3. Konfliktskytrappen Der findes endnu en trappe, konfliktskytrappen, og den kender vi vist meget godt i det folkekirkelige miljø. Her er vi nemlig pæne og kultiverede, og hvis vi bliver udsat for urimeligheder, er det ikke altid, vi tør give udtryk for vores forurettelse. Vi er ofte noget konfliktsky. Igen begynder konflikten med uenighed om en sag: Vi vil ikke det samme. Lad os forestille os den klassiske konflikt mellem præst og organist: Præsten har gennemtrumfet sit melodiønske til en af søndagens salmer, selv om organisten har argumenteret sagligt og velovervejet for den anden mulighed. Nu begynder en indre dialog hos organisten: Præsten har selvfølgelig formelt ret til at bestemme melodien, det er jo rigtigt. Men det er nu alligevel for galt, vi organister er nu en gang bedre uddannet til at træffe den slags beslutninger. Og så når vi til næste trin, hvor vi personificerer problemet: Den præst er også så egenrådig og egocentrisk. Men vi holder vores tanker for os selv. Næste morgen ringer præsten. Han har glemt at sige, at han forfærdelig gerne vil have organisten til at spille ved konfirmandundervisningen samme eftermiddag. Det kan desværre ikke lade sig gøre, siger organisten, jeg har en anden aftale, som jeg umuligt kan lave om på. Nu er det præstens tur til at holde dialog med sig selv: Organisten virkede så sur. Han plejer da ellers altid at finde tid, når det kniber. Men selvfølgelig, hvis han har en anden aftale? Men han var nu sur, sådan lød det. På næste trin begynder de fælles fjendebilleder: Organisten sidder i køkkenet sammen med kirketjeneren, og nu begynder sladderen: Og så ringede han samme morgen... Han tror han kan tillade sig... Og der var også en anden gang, hvor... Det er dejligt at få forbundsfæller, men det er også med til at forstærke konflikten, især hvis organisten får medhold hos kirketjeneren. Selv om intet er kommet åbent frem imellem præst og organist, og selv om ingen af dem helt er klar over, hvad der foregår, så er konflikten hurtigt optrappet. De bruger masser af energi på at tænke på den, og nye idéer og aktiviteter får svært ved at se dagens lys, fordi den gensidige tillid er brudt. På et tidspunkt går det måske over i en åben konflikt, og så er vi ovre på konflikttrappen hastigt på vej mod trin 7. På konfliktskytrappen gælder det lige som på konflikttrappen, at lige så snart man bevæger sig op på trin 2, personificering, så er der fare på færde. Det er her man skal iagttage sig selv og minde sig selv om, at fordi den anden mener noget andet, behøver han ikke være et dårligt menneske. Hvis den ene part fordi intet er blevet sagt åbent har været helt uvidende om en konflikt, indtil samarbejdet pludselig er kollapset, kan han blive efterladt i en tilstand af rådvildhed og desorientering, fordi grundlæggende menneskelige værdier som ærlighed, åbenhed og fairness er blevet svigtet. Han kan fuldstændig miste orienteringen, fordi ingenting er, som han troede det var. En kordirigent blev svigtet af en stor gruppe korsangere, som gik ud af hans kor med en bredside af mindre pæne ytringer, selv om man havde lavet vellykkede koncerter og dyrket hyggeligt socialt samvær kort forinden altså fra første til sidste trin på konfliktskytrappen uden mellemregning. Det siger sig selv, at de menneskelige omkostninger ved denne type konflikt er store og af en helt anden art, end hvis der havde været tale om en rygende uenighed, der bevægede sig den lige vej op ad konflikttrappen for at ende med adskillelse. Den efterladte part vil stå tilbage med et stort hvorfor, som han aldrig vil kunne få besvaret, fordi den anden part har forladt skuepladsen og smækket med døren. Hvis vi kan lære noget af den historie må det være, at hvis vi selv er utilfredse med noget i relation til et andet menneske, så er det mest redeligt at sige det på en ordentlig måde, så den anden kan få lejlighed til at reflektere over det og komme tilbage med sin opfattelse af konflikten. 3

4 4. De gode hensigter Man bliver så let et offer et offer for andres tankeløshed, uforskammethed eller grovhed. Kunne man dog bare få vedkommende til at opføre sig ordentligt. Ofte sætter vi hårdt ind over for sådan et menneske i håbet om, at vi kan få ham eller hende til at rette ind. Men den hårde tone hjælper næppe. Kunne man gøre noget andet, der måske kunne få vores modstander til at ændre attitude? Hvis man kan hæve sig op og se det hele lidt i helikopterperspektiv, kan man måske få sig selv til at handle på en måde, der får den anden til at ændre sig, og alligevel undgå at føle sig som offer. En organist oplever, at kirketjeneren ved hendes kirke blander sig i alt. Kirketjeneren kommenterer og nedgør korets præstationer og længden og karakteren af postludiet, blander sig i organistens øvetider og orglets styrke. Organisten har endda en oplevelse af, at kirketjeneren somme tider forsøger at sabotere hendes arbejde. Det ser ud som om det øvrige personale og præsterne har accepteret, at det er kirketjeneren, der styrer livet i kirken. Man er måske lidt bange for ham og vil gerne stå sig godt med ham. Han er oven i købet medarbejdernes repræsentant i menighedsrådet. Organisten har ved en enkelt lejlighed klaget over kirketjeneren til menighedsrådet, som tilsyneladende viger tilbage for at gå ind i konflikten. Der er rigtig meget stof i en sådan konflikt, der bringer tanken hen på mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø, og det er jo en arbejdsgiverforpligtelse at tage sig af den slags. Måske er der brug for en konsulent udefra. Men kan man selv gøre noget, hvis man kommer ud for en situation som ovenstående? Måske! Man kan måske filosofere lidt over det følgende: Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd. Ingen mennesker går på arbejde for at lave noget skidt. Ingen går ind i et menighedsråd for at genere kirkens medarbejdere. Også præster bliver præster, fordi der er noget, de vil noget godt. Heller ikke i vores privatliv møder vi mennesker, der virkelig ønsker at gøre noget dårligt. Vi har alle et grundlæggende ønske om at gøre tingene så godt som muligt. Måske tror du ikke jeg har ret. Men selv om jeg måske i et enkelt tilfælde ikke skulle have ret (hvad jeg tvivler på), er det en god idé at fastholde den tanke alligevel. Forestil dig et menneske (det kunne f.eks. være en kirketjener), som hele tiden dominerer, altid er på forkant og sætter dagsordenen, aldrig giver plads til sine kollegaer. Hvad kunne den positive hensigt vel være med det? At han virkelig føler, at han har noget at give? At han er bange for ikke at slå til og derfor altid må være på forkant med sig selv? At han er bange for at miste kontrollen og derfor er nødt til at tage den? Måske. Eller tænk på et menneske, som hele tiden trækker sig, som altid smutter mellem fingrene på en. Eller som præger arbejdspladsen, fordi man aldrig kan få en klar aftale med ham. Den positive hensigt? Måske er den positive hensigt: aldrig at bringe sig selv længere ud, end han kan bunde? At tøjle sin angst? Måske. Måske ikke særlig smart, men ret menneskeligt, hvis man ser det lidt fra oven. Når vi handler eller undlader at handle er det altså grundlæggende fordi vi ønsker det bedste. Om den handling, som vi foretager os så fører til et ønskværdigt resultat, er så en anden sag. Måske var det en god, fornuftig, hensigtsmæssig adfærd, der førte til et godt resultat, og så er alt jo godt. Men somme tider fører den positive hensigt til en handling, som viser sig at ende med noget, som langt fra er godt. Det kender vi også fra os selv, når vi i den bedste mening gør noget, som er dumt, klodset, fatalt. For eksempel kommer man let til at sige eller skrive noget, som man senere fortryder: Det skulle jeg aldrig have fortalt hende, hun blev simpelt hen så vred, men det var jo slet ikke ment på den måde. Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg, skrev Paulus. Sådan er det også for mig, og sådan er det for alle andre. Hvis du i din kirke eller privat oplever uhensigtsmæssig adfærd, så prøv at gætte, hvad den positive hensigt var. Det var dumt, det han gjorde, men hvad var det egentlig han ville med 4

5 det? Man kan også spørge sig selv: Hvad er hans behov? For en anden antagelse inden for nyere konfliktforståelse siger nemlig at: Der er et krænket behov bag enhver konflikt. Den emsige kirketjener (eller hvem det nu måtte være) handler ud fra et uopfyldt behov ofte er det behovet for ros, anerkendelse og accept. Hvis du forsøger at imødekomme hans behov (under forudsætning af, at det er rimeligt) 5. Tre måder at møde konflikten på og reagerer ud fra hans positive hensigt (i stedet for ud fra hans uhensigtsmæssige adfærd), så får du et helt andet resultat, end du ellers havde fået. Og dit eget humør bliver bedre. I den næste del vil vi mere indgående beskæftige os med forskellige måder at møde konflikten på. Når vi møder konflikter hvad enten det er i form af en krænket person, der går til dig, eller det er dig selv, der mærker vreden og såretheden blusse op i dig når det sker, kan vi reagere på forskellige måder. Ofte reagerer vi pr. automatik uden at reflektere over, om det er hensigtsmæssigt at reagere på netop den måde. Men vi behøver ikke nødvendigvis at være så spontane. Måske er det en god idé at tænke sig om et øjeblik, inden vi sætter automatpiloten til. Der er groft sagt tre måder at møde konflikten på. De kaldes: GÅ SLÅ eller ÅBNE. GÅ: Det er at trække sig fra konflikten. Du får et aggressivt brev, men vælger at lade som ingen ting. Du bliver bebrejdet et eller andet, og du svarer noget i retning af: Lad os nu se. Det ser vi på. Det er nok ikke så slemt. Eller du svarer simpelt ikke, lader som om du ikke har hørt det. Eller du oplever, at en kollega ikke udfører sit arbejde ordentligt. Du vælger dog, ikke at sige noget, men prøver i stedet at undgå at komme til at arbejde sammen med ham i fremtiden. SLÅ: Her forsvarer man sig, angriber, giver igen med samme mønt eller ironiserer. Du bliver bebrejdet, at du kommer for sent til et møde. Du svarer, at angriberen da selv kom for sent for et par måneder siden. Eller: Det er så tit, at møderne begynder med 5-10 minutters forsinkelse, så jeg kan ærlig talt ikke se, det har den store betydning. Men I har måske lige pludselig fundet ud af, at nu skal vi til at være effektive her på stedet til en forandring! Denne reaktionsmåde ser ikke så rar ud, og den kan let komme til at optrappe en konflikt. Men den kan også være nødvendig og effektiv, f. eks. hvis man er nødt til at irettesætte en korsanger, der ustandseligt kommer for sent: Det vil jeg ikke finde mig i! ÅBNE: Hvis man har det nødvendige personlige overskud, der skal til, kan det afspænde en konflikt vældigt, hvis man er åben og spørgende. Kommer der en og siger til dig: Det du sagde på mødet i dag, det var bare så groft. Den sag kan du overhovedet ikke tillade dig at blande dig i! Så kan du svare: Det forstår jeg ikke. Prøv at forklare lidt mere, hvad det er, du mener. Erkend konflikten, hvis den er der. Spørg ind til den. Måske ender du med at sige: Jeg kan godt se, hvad det er du mener, men jeg er ikke enig. Set fra min side.. Så er den åbne dialog i gang, og måske når man efter noget tid til en vis forståelse. De tre reaktionsmåder, GÅ SLÅ og ÅBNE, har hver deres fordele og ulemper. Kunsten er at bruge dem bevidst og med omtanke i stedet for ubevidst, pr. automatik. Ofte har vi nemlig en måde at reagere på, som er typisk for os. Nogen trækker sig altid, andre slår altid igen. Er man i tvivl om, hvilken reaktion man skal vælge, er det en god idé at vælge GÅ. Så kan man tænke sig om i fred og ro og evt. vende tilbage, f.eks. i SLÅ eller måske i ÅBNE: Det der, du sagde forleden dag, hvad mente du egentlig med det? De tre måder at møde konflikten på gælder dels, når konflikten bliver optrappet fra modpartens side: Hvordan vælger vi at reagere, når vi bliver mødt med aggression, vrede og bebrejdelser? Men det gælder også, når vi selv bliver vrede, ophidsede og sårede og føler, at Nu er det nok, nu må jeg sige fra. Skal jeg vende frustrationen indad og trække mig? Skal jeg gå til den og sætte ham på plads? Eller skal jeg være åben 5

6 og fortælle ham, hvad jeg føler, fordi han har trådt mig over tæerne? Det kommer helt an på situationen og på, hvilket forhold man har til modparten. Hvis sagen ikke er så vigtig, og personen heller ikke er det, så vil man ofte trække sig og GÅ. Er der en der springer over i køen i supermarkedet, siger man måske Hov, hov, eller trækker bare på skuldrene. Men hvis sagen er vigtig, mens personen ikke betyder noget særligt for en, kan man måske tillade sig at SLÅ: Jeg vil simpelt hen ikke finde mig i Betyder personen meget for dig, mens sagen er mindre vigtig, så vil du måske være 6. Sådan får vi det sagt Somme tider er det bare for meget. Nu må jeg sige fra, tænker man. Og så kan det lyde nogenlunde sådan her: Det kan du ikke tillade dig. Du er simpelt hen så.. Du siger aldrig noget om. eller Det er også din skyld, at. Vi har travlt med at placere skylden, vi kommer til at generalisere, og vi gør os til dommere over den anden part. Det er et sprog, som næsten uundgåeligt vil få den anden til at gå i forsvarsposition. Ingen bryder sig om at blive talt til på den måde. Det hjælper at få luft, at komme af med sin vrede. Men dette ulvesprog kan være med til at optrappe en konflikt, som man slet ikke havde ønsket. Man ville jo bare have den anden til at bryde sammen og tilstå. Kunne det være gjort på en anden måde? Måske. På toilettet på en højskole så jeg en plakat med følgende tekst: Hvis du gør det, du altid har gjort, får du de resultater, du altid har fået. Hvis du vil have nye resultater, skal du gøre noget nyt. Det gælder om at blive på sin egen banehalvdel, at turde fortælle, hvad man føler og hvad man har behov for. Det fandt en amerikansk psykolog ved navn Marshall Rosenberg ud af og skabte det, der med et lidet flatterende navn kaldes Girafsprog. Giraffen er et dyr, der har et meget stort hjerte, og ikke mindst har den en meget lang hals, der gør, at den kan se det ÅBEN. Men hvis det ikke nytter, så vil du måske trække dig og vælge GÅ. Det er f.eks. typisk mellem ægtefæller: den daglige irritation om tandpastatuben eller toiletbrættet ender ofte med, at man resignerer og lider i stilhed. Hvis både personen og sagen er vigtig for en, er der næsten kun én måde: være ÅBEN. Så må man vælge sine ord med omtanke og give plads for, at den anden har en divergerende opfattelse. Man skal også passe på, ikke at gå efter manden, men efter bolden. Så måden du får sagt tingene på er af stor betydning. Det vil vi se mere på i næste del. hele lidt fra oven. Metoden kaldes også Ikkevoldelig kommunikation (IVK), og det bliver det jo ikke meget bedre af. Rosenbergs kommunikationsmetode består af fire elementer: Fakta, følelser, behov og forslag. Fakta: Hvad skete der helt faktuelt? Det kunne f.eks. være en sanger, der kom for sent til en korprøve forud for en vigtig gudstjeneste. Følelser: Hvad satte denne oplevelse i gang i mig? Jeg blev vred, urolig og lidt nervøs, fordi vi havde en vanskelig motet, som skulle være klar. Jeg var bange for, om sangeren overhovedet kom og vred over, at han bragte mig i denne her situation. Behov: Mit behov er, at jeg kan føle mig tryg og at jeg kan regne med mine sangere, så vi kan begynde til tiden. Forslag: Her handler det om at komme med konkrete forslag til, hvordan vi kommer videre fremover. Så i den aktuelle situation kunne man vælge at sige: Da du kom for sent i morges (fakta), blev jeg vred, jeg følte mig svigtet, og jeg var bange for ikke at kunne gennemføre dagens motet (følelser). Jeg har behov for, at vi kan begynde til tiden, så vi kan nå det, vi skal (behov). Så jeg foreslår, at vi tager en snak om, hvad der skal til for, at det ikke sker igen (forslag). Girafsprog kan virke lidt stift og klichéagtigt, når man ser det på tryk. Men det er ikke 6

7 et "fætter-flinkeskolesprog", hvor vi er åh så pæne og velopdragne. Modellen med fakta, følelser, behov og forslag er et praktisk redskab, der kan hjælpe os til at blive på egen banehalvdel. Vi har ingen ret til, og det er ikke hensigtsmæssigt, at udstede domme over vores modpart. Men det er OK at være ærlig omkring sine følelser. Så er det op til den enkelte, hvordan man præcist vil formulere sig. Jeg har det dårligt med det, du siger. Kunne vi ikke? Eller: Jeg bliver faktisk ked af det, når du siger sådan. Jeg føler det næsten som om du ikke respekterer mit arbejde. Jeg ville meget gerne 7. Konfliktens dimensioner Når vi er i på kollisionskurs med et andet menneske, vil konflikten altid bestå af flere forskellige elementer. Hvis man kan blive klar over, hvad det er for elementer, forstår man måske bedre, hvorfor konflikten er opstået og har også større mulighed for at handle hensigtsmæssigt med henblik på at løse konflikten. På tegningen herunder ses en fremstilling af konfliktens dimensioner. 1. Det strukturelle felt: Bag ved alle konflikter ligger det omgivende samfund med dets love og regler. Som organister har vi kirkeministeriet, have at vi var fælles om det her projekt. Kunne vi ikke.? Det er bare to eksempler på formuleringer, der har elementer fra girafsproget. Find selv på flere. Girafsprog er ikke nogen patentløsning eller nogen garanti mod konflikter. Men sammen med en åben tilgang til de svære situationer, der opstår, kan det være med til at nedtrappe konflikter. Til gengæld er det et sprog, som vi aldrig lærer til perfektion. Vi vil helt sikkert plumpe i ind imellem. Og jo mere vi har i klemme, jo lettere sker det, naturligvis. Men så kan vi jo bare le ad os selv og tænke: Nå, der var den igen. Bedre held næste gang. stiftet, provstiet og menighedsrådet, som udstikker regler og dekreter, vi er nødt til at rette os efter. Det drejer sig bl.a. om de økonomiske vilkår i folkekirken, men også sådan noget som personalepolitik. Vil man forsøge at ændre det strukturelle felt, må man gå ind i politik eller f.eks. være aktiv i fagforeningsarbejde. 2. Det instrumentale felt: Her drejer det sig om hverdagens store og små praktiske gøremål. Skal koret gå ind i procession eller gå ind før gudstjenesten? Hvornår skal lysene tændes? Hvilken nadverliturgi skal vi bruge fremover? Skal folk have kaffen før eller efter foredraget? Det er problemløsning, som vi alle er vant til, fordi vi møder den slags hver dag, og som vi som regel klarer ved snusfornuftigt at snakke os tilrette, men som også af og til giver konflikter. 3. Interessefeltet: Her handler det om fordelingen af ressourcerne. Ofte er det penge, det drejer sig om, men også om tid, personalenormeringer og fordeling af lokaler. Hvis organisten kæmper for at få flere penge til koncerter, mens præsterne hellere vil have flere foredrag er det her, det sker. Ny løn medfører lønforhandlinger, hvor personalegrupper risikerer at blive spillet ud mod hinanden. Endelig vil vi alle sammen gerne have adgang til kirken, når det passer os. Vi vil gerne øve, kirketjeneren vil ger- 7

8 ne støvsuge, og præsterne vil gerne holde samtaler i kirkerummet. Det kan give konflikt. Fælles for konflikter inden for det instrumentale felt og interessefeltet er, at de kan løses gennem forhandling. Det kan nemlig som man vil se nedenfor ikke alle konflikter. 4. Værdifeltet: Konflikter kan opstå på grund af parternes forskellige politiske opfattelser. Men også religiøse, kulturelle og personlige værdier kan komme i spil. Når præst og organist har en konflikt om udformningen af en gudstjenesteliturgi, kan det bunde i forskellige opfattelser af, hvad en gudstjeneste er. På det jævne plan kan forskellige opfattelser af, hvor meget man skal yde på sin arbejdsplads, give problemer. Hvis jeg forventer, at kirketjeneren er lige så entusiastisk i sit arbejde, som jeg er, kan jeg let blive skuffet. Vores normer på det område kan være meget forskellige. 5. Det subjektive felt: Det sidste felt er vores personlige felt. Det handler om vores selvværd og vores behov. Vi vil altid have et ønske om at blive værdsat og respekteret for vores arbejde. Vores personlige bagage i form af gode og dårlige oplevelser i fortiden vil altid påvirke vores evne til at samarbejde med andre. Glemte 8. Sindsro Der skal så lidt til at bringe vores sind i oprør. Vi kan blive meget vrede, når vi oplever en uretfærdighed. Men der er også store individuelle forskelle: det som den ene bliver vred og ophidset over, får bare den anden til at trække på skuldrene. Det har naturligvis at gøre med vores personlige bagage, og somme tider kunne man godt ønske sig, at man havde lidt mere besindighed, lidt mere ro på sig. Da jeg blev konfirmeret engang for mange år siden, holdt en af mine forældres venner tale for mig. Han gav mig et ord med på vejen, som jeg hurtigt glemte, men som jeg hørte igen mange år senere. Min svigerfar var a two bottle man whisky, forstås. Det kunne jo ikke blive ved med at gå. Han endte omsider på en afvænningsklinik på Island Minnesotakuren og drak ikke en smerter fra fortiden vil altid sidde i os og gøre os sårbare og følsomme over for kritik eller nedværdigende behandling. Når det gælder værdifeltet og det subjektive felt, kan man ikke forhandle sig til rette. Vores værdier er vores værdier. Bemærkninger som: Det behøver du da ikke tage så tungt, får mig næppe til at tage det mindre tungt, hvis det handler om mine værdier, eller hvis jeg har følt mig trådt over tæerne og ikke har følt mig respekteret som fagperson og som menneske. Værdifeltet og det subjektive felt italesættes derimod gennem dialog, så jeg forstår, hvorfor den anden part tænker og handler, som han gør, og så han forstår, hvorfor jeg tænker og handler, som jeg gør. Enhver konflikt rummer elementer fra alle fem dimensioner somme tider mere af den ene og somme tider mere af den anden. Men ofte forsøger vi at løse konflikterne som om de kun bestod af det instrumentale felt eller interessefeltet, og det er farligt. Hvis vi nemlig ikke tager hensyn til, at der er et værdifelt og et subjektivt felt, vil konflikten vende tilbage på et senere tidspunkt. For måske handler den i virkeligheden mest om vores værdier og om vores behov for anerkendelse. dråbe alkohol de sidste tretten år af sit liv. Han kom med i Anonyme Alkoholikere, hvor alle møder slutter med det, som er kendt som Sindsrobønnen, og det var netop de ord, jeg fik til min konfirmation. Bønnen lyder: Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan og visdom til at se forskellen! Der træffes hele tiden afgørelser hen over hovedet på os af præster, af menighedsråd, provstiudvalg, stift og folketing. Samtidig er vi som organister meget private, vi er næsten gift med vores arbejde, og det kan føles voldsomt krænkende, at nogen vil bestemme over os. Det er en konflikt, som er svær, fordi den i høj grad 8

9 foregår inden i os. For det er nu engang sådan, at vi er ansatte i folkekirken, vi ejer den ikke ikke helt i hvert fald. Det må vi acceptere, og hvis vi ikke kan det, får vi det virkelig svært. At leve i en indre protest mod noget, som ikke kan være anderledes er meget smertefuldt. Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Men derfor skal vi ikke lade os kue. Der er i høj grad brug for visioner, idéer og store tanker. Der sidder mennesker rundt omkring, der ikke har modet til at tale deres præst imod. Som ikke tør tage telefonen og sige: Jeg har fået en smaddergod idé, kunne vi ikke prøve den! Det modspil har både vores menighedsråd og vores præster godt af, og det har vores professionelle stolthed også. Mod til at ændre de ting, jeg kan. Men det er klart: ikke alt kan lade sig gøre. Ikke alle mine idéer er lige geniale. Eller tiden er simpelt hen ikke moden endnu. Vi må også stikke fingeren i jorden og mærke, hvor vi er. Visdom til at se forskellen! Der findes en kortere formulering: Accepter det, lav det om eller skrid. Det er barske ord for en kirkemusiker, som føler så meget for sit 9. Når du har brug for hjælp Man kan ikke altid klare det selv. Når jeg er fyldt af vrede og føler mig såret og udnyttet, har jeg brug for at tale med nogen om det. Jeg har naturligvis brug for at få bekræftet, at det ikke er mig, der er skør. Men samtidig lurer der en lille tvivl: tager jeg fejl? Jeg har simpelt hen også brug for at lukke damp ud. Der er overtryk på systemet. Jeg kan ikke kontrollere mine tanker, som kører i ring i mit stakkels hoved, så jeg ikke kan finde ro. Når det er sådan, ja, så er det på tide at finde en at fortælle det til. Familie og venner De fleste af os vælger nok at tale med kæresten eller et andet familiemedlem eller en meget god ven, og det er godt, for det er en person, der ser det hele lidt udefra samtidig med at han eller hun står helt på vores side. Det er vigtigt, at vi tør tage imod den hjælp, som de kan give. Dog er det vigtigt, at det er en person, som er i stand instrument, sit kor eller sin menighed, at tanken om at skride næsten føles som en uartighed. (Og i parentes bemærket er det jo heller ikke altid muligt at finde et nyt og bedre job). Men der er næsten kun de tre muligheder, når man bliver udsat for uhyrligheder. For den fjerde mulighed ville komme til at hedde noget i retning af brok og bagtalelse, og det kommer der aldrig noget godt ud af. Det er som om man ved at være vred og utilfreds tror, at man på magisk vis kan ændre de faktiske forhold. Vrede uden handling har kun ubehagelige bivirkninger (f.eks. dårlig stemning, der breder sig ud over arbejdspladsen). Vrede der udløser destruktive handlinger, kan få katastrofale følger (f.eks. i form af en voldsom optrapning af en konflikt). Men vrede kan være en positiv igangsætter, hvis det handler om mod til at ændre de ting, jeg kan. At bevare roen i sindet, når bølgerne går højt, er ikke så ligetil. At træde et skridt tilbage og tage et par dybe indåndinger, når noget går en imod, det er ikke noget, man bare gør. At lære det er snarere en livsopgave. Derfor er sindsrobønnen netop: en bøn. til at lytte aktivt uden at komme med alt for mange gode råd. Kollegaer Det andet sted, hvor vi vælger at læsse af, er i vores egen kirke over for vores kollegaer. De kender jo selv den person, som er problemet, og kan sikkert supplere med oplevelser, som de har haft med denne. Vi vil så gerne have forbundsfæller, men det kan meget let blive et dem eller os. Vi hører så meget om sladder på arbejdspladsen: Vi skal tale med og ikke om hinanden. Samtidig hører vi også, at sladder har en vigtig, socialiserende funktion, og at der også er positiv sladder, der handler om omsorg og interesse for vores kollegaer. Men uanset alle de fine teorier, så ved vi godt, at der bliver storsladret på mange arbejdspladser. Så der er grund til at sige: pas på. Det kan gå hårdt ud over det psykiske arbejdsmiljø ved kirken. På den anden side må et 9

10 personale have lov til at stå sammen, hvis en enkelt person, f.eks. en arbejdsleder tyranniserer hele arbejdspladsen. Måske var det her på sin plads at involvere: Tillidsrepræsentanten og fagforeningen Lige som familie og venner er tillidsrepræsentanten helt på din side. Men det er ikke hans opgave at tale dig efter munden. I mange konfliktsituationer er han nødt til at sige til dig: Det er du nødt til at gøre. Man kan somme tider opleve ham mere som arbejdsgiverens mand, end som organistens. Men tillidsrepræsentanten kender de arbejdsretslige regler, og han vil vejlede dig ikke til det, der er mest bekvemt for dig, men på en sådan måde, så du ikke udsætter dig selv for at få sanktioner. Tillidsrepræsentanten kan gå ind og begære en forhandling med dit menighedsråd, men det vil let komme til at optrappe konflikten. Så i de fleste tilfælde forsøger tillidsmanden at klæde dig på til at løse konflikten selv. Det kan han gøre ved: at spørge ind til konflikten, så du selv bliver mere opmærksom på dens elementer. at fortælle dig, hvilke rettigheder og pligter du faktisk har. at komme med forslag til, hvem du skal kontakte og hvordan. at foreslå, hvad du skal sige og hvordan du skal argumentere. Tillidsrepræsentanten er god at have i ryggen. Du kan altid vende tilbage til ham, og det er dig, der vælger, om han skal indtage en mere aktiv rolle i konflikten (forudsat at han er enig med dig). Han kan også i alvorligere sager overdrage sagen til fagforeningens sekretariat, hvor man 10. Begynd med dig selv Jeg har her forsøgt at komme omkring de vigtigste aspekter, men ikke alle sten er vendt. F.eks. har jeg ikke behandlet tilgivelse og forsoning, som er af stor betydning, når en strid skal bilægges. For ikke at tale om humor, som kan være meget konfliktafspændende, men som også kan både kan trække på dets store viden og erfaring og på egentlig advokathjælp. Konfliktmægling I visse tilfælde er tillidsrepræsentantens og fagforeningens hjælp ikke tilstrækkelig. Måske er alle regler og formalia overholdt. Ingen har begået formelle fejl, men det psykiske arbejdsmiljø er skadet. Her kan konfliktmægling komme på tale. Det er arbejde for specialister. Konfliktmæglernes opgave (de arbejder normalt to og to) er at få skabt en dialog mellem parterne, så de begynder at lytte til hinanden igen!! Mæglerne er upartiske og kommer ikke med forslag til, hvordan konflikten kan løses. Men under samtalen forsøger de at afdække de følelser, der er på spil og de underliggende behov, der er blevet krænket hos begge parter. I begyndelsen ser parterne tilbage og forsøger at finde ud af, hvad det var, der skete. Senere ser man på, hvad der skal til for at samarbejdet kan fortsætte eller genoptages. Og til sidst laver man en aftale, som indeholder konkrete bud på, hvad man skal gøre i fremtiden. Til en konfliktmægling afsættes der i reglen 2½-3 timer (med indlagte pauser), og somme tider skal der flere møder til, før konflikten er løst. Konfliktmægling er dyr, og der er ingen garanti for et godt resultat. Konflikten er parternes, og det kræver deres vilje og aktive medvirken for, at det kan lykkes. Men flere og flere menighedsråd vælger, når tingene går i hårdknude, at bruge konfliktmæglere, og selv om der tilsyneladende er et stigende antal konflikter i folkekirken, så er erfaringerne med konfliktmægling gode. Vi vil sandsynligvis komme til at se en stærk stigning i antallet af konfliktmæglinger i den kommende tid. være som balsam for sjælen, når det hele ser sort ud. Jeg har heller ikke talt om projektioner dette at jeg af psykologiske årsager tillægger min modpart egenskaber, som han eller hun slet ikke har. Med andre ord, at en konflikt opstår, fordi jeg ikke kan lide dig. Emnet behandles 10

11 stort set ikke i konflikthåndteringslitteraturen, men projektioner er ikke desto mindre medvirkende årsag til mange konflikter. Misforståelser og utilfredshed opstår ofte pga. mangelfuld eller manglende kommunikation, så det er altid en god idé at holde kommunikationslinierne åbne også der, hvor man havde mere lyst til at trække sig. Endelig har jeg ikke fået nævnt den ulyksalige brug af s. I gamle dage kunne man sige til en vred eller såret person: Skriv et brev og fortæl, hvordan du føler. I dag må man sige: Skriv endelig ikke en , hvis du er vred. Sendknappen sidder så tæt på, at man ikke kan nå at tænke sig om en ekstra gang, inden det er for sent. Konflikter skal behandles face to face, hvis det på nogen måde er muligt. Skulle jeg give nogle få korte råd til den, der vil tackle sine konflikter på en ordentlig måde, ville det være: Tal med hinanden Tal om følelser Fortæl om dine behov Bliv på egen banehalvdel Gør ikke uenigheden personlig Undgå bebrejdelser Undgå generalisering Bliver det hele ikke lidt kunstigt, når man sådan hele tiden skal kontrollere sine egne reaktioner bare for at undgå konflikter. Det ligner da konfliktskyhed. Jeg vil hellere være mere spontan. Sådan kunne man godt tænke efter at være præsenteret for konflikthåndteringens fine teorier. Måske. Har vi en konflikt her? Men hvor spontane kan vi tillade os at være i en vesteuropæisk kultur? Eller som voksne mennesker? En spontan skideballe? Et spontant lille overfald? Et spontant butikstyveri? Et spontant raseriudbrud? Nej, vel? Den går ikke rigtig. Jeg sidder i en bestyrelse, hvor et af bestyrelsesmedlemmerne (en nydelig ældre herre) ustandseligt farer op og råber og skriger og truer med at træde ud af bestyrelsen, hvis ikke det bliver sådan og sådan. Det er næsten synd for ham. De øvrige bestyrelsesmedlemmer ser trætte ud: Ikke nu igen! Vi har fra barnsben lært at opføre os ordentligt: Sid ordentligt. Spis pænt. Se på den, du taler med. Ikke tale med mad i munden. Og senere: Man begynder med det yderste bestik. Det er ikke høfligt at afbryde. Husk at skrue hætten på tandpastaen og slå brættet ned. Gode manerer i kønslivet, sågar. Hvornår holder det op? Det holder aldrig op. Vi bliver nødt til at udvikle os og lære hele livet. Og værre endnu: vi bliver nødt til at begynde med os selv. Det ville være så dejligt, hvis vi alle sammen kunne blive enige om at opføre os ordentligt over for hinanden. Der ville nu nok ikke gå lang tid, før en eller anden overtrådte vores regler om god opførsel, og hvor var vi så henne? Tilbage ved start! Derfor er der ingen anden udvej: Hvis vi vil forandre verden, må vi begynde med os selv. Fortsat god fornøjelse. 11

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere