Strukturreformen og markedsgørelse i kommuner: Udliciteringsprocessen i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturreformen og markedsgørelse i kommuner: Udliciteringsprocessen i"

Transkript

1 Strukturreformen og markedsgørelse i kommuner: Udliciteringsprocessen i Niels Ejersbo, Ph.D. Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Paper præsenteret ved den XVI Nordiske Kommunalforskerkonference Göteborg d november 2007 Udkast: ikke til citat

2 1. Markedsgørelse af den offentlige sektor I Programmet for modernisering af den offentlige sektor fra 1983 sættes dagsordenen for moderniseringsbestræbelserne i den offentlige sektor de næste årtier. Programmet er bygget op omkring syv hovedtemaer, hvor et af de centrale er markedsgørelse. Den offentlige sektor skal i stigende grad blive markedsstyret, således at efterspørgsel i højere grad bliver bestemmende for hvilke serviceydelser, der skal produceres og hvor meget, der skal produceres. (Finansministeriet 1982). Samme sted fremhæves det, at man ønsker af fremme mulighederne for udbud eller udlicitering af offentlige opgaver til private, og at der lægges op til en opblødning af grænserne mellem den private og den offentlige sektor. Siden 1983 har der været mange tiltag for at fremme markedsgørelsen i den offentlige sektor. I tabel 1 er angivet de væsentligste markedsgørelsesinitiativer i perioden I tabellen er markedsgørelse opdelt i privatisering, udbud og udlicitering, frit valg samt offentlige private partnerskaber. Tabel 1: Markedsstyringsinitiativer (kilde: Ejersbo og Greve 2005: ). Privatisering Udbud og udlicitering Privatiseringsrapport Privatisering af Tele skaber ravage og syltes. Danmark, GiroBank, Privatisering senere af Combus, Københavns Statsanstalten for Lufthavne, Livsforsikring og Datacentralen. planer om Københavns Lufthavn Nøglerapport: Privatiseringsudvalgets rapport (1983) Udformning af detaljeret markedsmodel Nøglerapport: Bedst og billigst betænkning (1991) Nøglerapport: Erfaringer med statslige aktieselskaber (1993) Udbud og udlicitering anbefales pragmatisk. Sager med Ribus, Hilden & the Hackers og ISS. Udliciteringsgrad stabil Erfaringer med udbud og udlicitering Beslutning om privatisering af TV-2, Post Danmark, DONG og Statens Bilinspekition Nøglerapport: ingen Udbud og udlicitering suppleres af udfordringsret, serviceog effektiviseringsstrategi med påbud om udbudspolitik, analyser af leverandørmarked samt etablering af Udbudsportal Frit valg Deltaljeret frit valg model foreslås Nøglerapport: Valg af velfærd (1992) Forsigtige forslag om friere valg formuleres efter udvalgsarbejde Nøglerapport: Friere valg for offentlige serviceydelser (1999) Nøglerapport: Fra få til mange leverandører Frit valg hjørnesten i moderniserngsprogram Lovgivning om frit valg på lang række serviceområder 2

3 Offentlig-private partnerskaber Ingen eksplicit politik for området Mere institutionaliseret offentlig-privat samspil en kernesag for regeringen og især Erhvervsministeriet Nøglerapport: Velfærd og valgfrihed (2002) Regeringen forholder til forsigtigt til international tendens om etablering af OPPprojekter Nøglerapport: Offentlig-privat samspil (1994) Nøglerapport: Handlingsplan for offentlig-private partnerskaber (2004) Som det fremgår af ovenstående har der gennem årene været mange tiltag, der har sigtet på at øge de forskellige elementer knyttet til markedsgørelse. Det illustrerer den kontekst, hvori debatten om markedsgørelse herunder udlicitering er foregået og den markante interesse, som området har haft politisk. I den resterende del af paparet vil fokus alene være rettet mod udlicitering i den kommunale sektor. På trods af de mange tiltag har gennemslaget trods alt været begrænset. Det er tydeligt, at det går meget langsomt med udliciteringen af de offentlige serviceydelser. (Christiansen 1998). Hvis vi koncentrere os om den kommunale sektor og ser på indholdssiden af udliciteringerne, viser en undersøgelse fra 2001, at hovedparten af udbudene sker inden for kørselsordninger, rengøring, madproduktion og -udbringning på ældreområdet, renovation, vejvedligeholdelse og vintertjeneste. Samtidig er udbud i forhold til de centrale velfærdsydelser så godt som fraværende (Kommunernes Landsforening 2001). Samme undersøgelse viser også, at det er et fåtal af kommuner, der står for hovedparten af udbudene. Inden for det tekniske område er det 33 kommuner, der står for mere end 48 % af udbudene. På de andre kommunale serviceområder er tendensen den samme. Her er det 28 kommuner, der er ansvarlig for 45 % af udbudene. Kommunernes udlicitering er således primært inden for sekundære ydelser, og ikke hvad man kan betegne som centrale velfærdsydelser. Samtidig er udliciteringen centreret på relativt få kommuner. Holdningen til brug af markedsløsninger er generelt blevet mere positiv blandt de politiske partier. Hvor det traditionelt var en mærkesag for de borgerlige/liberale partier, er det også blevet stuerent hos bl.a. Socialdemokraterne at pege på markedsløsninger, når der drøftes levering af velfærdsydelser. For den nuværende borgerlige regering er udlicitering og markedsløsninger en mærkesag. Den meget langsomme udvikling i brugen af markedsløsninger er helt sikkert noget, der langt fra opfattes som tilfredsstillende hos regeringen. Den har iværksat to markante initiativer, der klart har til formål at forøge den private sektors involvering i løsningen af centrale velfærdsydelser i kommunerne. Det første initiativ, der trådte i kraft 1. januar 2003, går under betegnelsen udfordringsretten. I den kommunale styrelseslov hedder det i 62 a: Når en privat afgiver et konkret tilbud på udførelse af en opgave, som kommunen udfører for sig selv, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt opgaven fortsat skal udføres af kommunen. Kommunalbestyrelsen skal underrette den private tilbudsgiver om kommunalbestyrelsen beslutning og ledsage denne med en begrundelse, hvis kommunalbestyrelsen ikke antager tilbuddet. Det er med andre ord en invitation til alle private virksomheder om at byde på de opgaver, der i dag udføres af kommunen selv. Tilsvarende ordninger kendes også fra Australien og New Zealand. De 3

4 foreløbige erfaringer er, set fra regeringens stol, meget nedslående. Der har kun været meget få eksempler på private virksomheder, der har ønsket at udfordre den kommunale levering af services. Kommunerne har påpeget de store omkostninger, der er i forbindelse med en sådan ordning, og deres begrænsede kapacitet til skabe en ordentligt sammenligningsgrundlag mellem omkostningerne ved egen produktion og tilbuddet fra den private virksomhed. Tilsvarende har der været kritik fra den private sektor. To markante virksomheder, ISS og Falck, der begge har erfaring levering af velfærdsservices, har udtalt bekymring i forhold til tonen i udfordringsretten. Vicedirektør i Falck, Ole Qvist Pedersen udtaler: Problemet med udfordringsretten er, at den lægger op til, at private virksomheder skal sparke døren ind i den kommunale sektor med argumentet om, at det her kan vi gøre meget bedre. Men jeg tror bare ikke, at det er en særlig konstruktiv måde at samarbejde med det offentlige på (DJØF-bladet nr. 3, 2003). I forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi for 2007mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening er det aftalt, at udfordringsretten afskaffes. Det andet initiativ, der trådte i kraft d. 1. januar 2003, omfatter frit valg på ældreområdet. Tanken bag dette initiativ er, at kommunens ældre kan vælge mellem ydelser leveret af kommunen og ydelser leveret af en privat virksomhed. Som det var tilfældet med udfordringsretten har brugen af frit valg muligheden været begrænset. Kritikken fra kommunerne har også været tilsvarende den der kom i forbindelse med udfordringsretten. En implementering af frit valg ordningen forudsætter, at kommunerne kan beregne prisen på den ydelse, som de selv leverer. En sådan udregning har for mange kommuner været meget tidskrævende og forbundet med store vanskeligheder. De private virksomheder har kritiseret udregning af kommunerne egne udgifter til varetagelse af ydelse på ældreområdet. De peger på, at disse er sat alt for lavt. Konsekvenser er, at den pris, som private udbydere af ældre service kan få, er langt fra attraktiv og umuliggør en fair konkurrence mellem kommunen og de private udbydere. Status efter to årtiers moderniseringsbestræbelser med særlig fokus på markedsløsninger og en række konkrete initiativer inden for de seneste år er, at brugen af markedsløsninger og udlicitering ikke har ændret sig væsentligt. Det har ikke været muligt at få brudt det offentliges monopollignende status, når det drejer sig om levering af velfærdsydelser. Kommunalreformen betyder større kommuner. En af de mange forventninger bag reformer var, at de større enheder vil skabe grundlag for øget markedsgørelse. Argumentet er, at større enheder vil være mere attraktive for private leverandører. Ligeledes vil store kommuner have en større kompetence til at forberede og styre markedsløsninger. I Strukturkommissionens betænkning viser dog, at der samlet set ikke for årene 1980, 1990 og 2000 kan konstateres en sammenhæng mellem størrelse og udlicitering 1. Analyserne viser dog, at der er en positiv sammenhæng mellem udlicitering og størrelse inden for velfærdsområderne (Strukturkommissionen 2004: 447). Med kommunalreformen er det blevet yderligere relevant at undersøge, hvad der påvirker udlicitering i kommunerne. I lyset af de mange tiltag gennem årene, er det tydeligt, at der langt fra er tale om simple sammenhænge, hvor enkelte faktorer kan trækkes frem som de helt afgørende. 1 Udlicitering er målt ved hjælp af udliciteringsindikatoren, der opgør kommunernes køb af tjenesteydelser hos momsregistrerede eksterne leverandører i forhold til de samlede bruttodriftsudgifter. 4

5 2. Hvorfor er det så svært? Det spørgsmål, der stadig står og blæser i vinden, er, hvorfor er det så svært og hvorfor går det så langsomt med samspillet mellem det offentlige og det private? Det er helt sikkert ikke muligt at give et entydigt svar. I ovenstående er der allerede indikeret en række faktorer, der kan have betydning, men det er også muligt at påpege andre. Christiansen (1998) peger i sin analyse af brugen af markedsmekanismer i den danske offentlige sektor, at stærke korporatistiske arrangementer og den politiske kultur lokalt, der fokuserer på forhandlinger og konsensus, umuliggør beslutning og implementering af markedsreformer. Pallesen (2002) har også undersøgt brugen af udlicitering i de danske kommuner. Hans udgangspunkt er, at henholdsvis partipolitiske konstellationer og den finansielle situation i kommunen, vil være væsentlig for graden af udlicitering i den enkelte kommune. Forventningen i analysen er, at udlicitering er mere udbredt i kommuner med en borgerlig borgmester og i kommuner med en vanskelig finansiel situation. Resultatet af analysen er, at forventninger ikke kan bekræftes. Tværtimod forholder det sig således, at kommuner med en socialdemokratisk borgmester oftere anvender udlicitering og kommuner med et sundt økonomisk grundlag er mere tilbøjelige til at bruge udlicitering. En forudsætning for en effektiv introduktion af markedsløsninger er eksistensen af et marked og mulighed for konkurrence (Savas 2000: 185; Kettl 1993). Når et af argumenterne bag udlicitering er opgøret med det monopol, som den offentlige sektor besidder i forhold til levering af serviceydelser, nytter det ikke at skifte det offentlige monopol ud med et privat monopol. Det er vanskeligt at komme med dækkende tal for graden af konkurrence på de forskellige serviceydelser. I undersøgelsen fra Kommunernes Landsforening (2001) ses det, at der er en reel konkurrence vurderet ud fra det gennemsnitlige antal tilbud pr. udbud. Det er dog ikke umuligt ud fra undersøgelsen at sige noget om, hvorvidt tilbudene klumper sig omkring bestemte udbud. En del af svaret på den manglende udvikling i udliciteringen kan også findes i eksemplets negative magt. Der har været en række eksempler på udlicitering, hvor resultatet langt fra har levet op til forventningerne. Et sådan eksempel er udliciteringen af rengøringen i Aalborg kommune i 2002, der på det tidspunkt var den største udlicitering af kommunal rengøring. Da kommunen overlod rengøringen til det private rengøringsfirma ISS gav det en besparelse på 50 % i forhold til de tidligere udgifter til rengøring. Resultatet blev en så stor forringelse af kvaliteten, at kommunen måtte overveje at lukke nogle institutioner på grund af sundhedsfare. Afslutningen på sagen blev, at kommunen måtte opsige kontrakten med virksomheden og kræve erstatning for manglende overholdelse af kontrakten. Der er en lang række tilsvarende sager, hvor en udlicitering langt fra har levet op til de forventninger, som man enten var blevet stillet i udsigt eller selv havde stillet sig i udsigt. Hvis vi ser på den anden part i en udlicitering den private leverandør, kan en del af forklaringen måske også findes der. Damgaard (2004: 109) peger på, at private firmaer holder sig væk fra et engagement med kommunerne alene af frygten for øget papirarbejde og bureaukrati. Denne formodning understøttes af Larsen & Pedersen (2002), der som private aktører har erfaring med kommunale udliciteringsprocesser. De peger også på, at udlicitering med en kommunal leverandør som part er et led i et såvel administrativt som politisk spil, som man ikke skal kaste sig ud i fra sidelinjen, men kun bør deltage i, hvis man er med i hele processen. (Larsen & Pedersen 2002: 101). 5

6 I stedet for at forstå udbredelsen af markedsløsninger og udlicitering ud fra institutionelle forhold, økonomi, partipolitiske forhold og betydningen af negative eksempler, skal svaret måske søges i den proces, der foregår mellem kontraktens to parter kommunen og den private virksomhed. Det er hele processen omkring relationen mellem parterne er væsentlige. Det handler med andre ord ikke blot om, hvad der står i kontrakten det er også vigtigt, men også relationen mellem partnerne op til kontraktindgåelsen og særligt relationen i løbet af kontraktperioden. I det følgende vil procesperspektivet blive forfulgt yderligere ved at sætte fokus på to spørgsmål. 1) Kan en klarlæggelse af processen tydeliggøre vanskeligheder i relationen mellem kontraktens parter? Udgangspunktet for spørgsmålet er, at en tydeliggørelse af eventuelle vanskeligheder i processen vil bidrage til forståelsen af den begrænsede brug af markedsløsninger. I litteraturen påpeges en række centrale procesfaktorer, der vil have afgørende betydning for kontraktindgåelsen og det videre forløb. Ved at undersøge disse forskellige procesvariable kan det afdækkes, om en del af forklaringen skal findes i processen og relationen mellem kommuner og private virksomheder. 2) Hvilke forhold påvirker processen? Hvis antagelsen er, at processen er vigtig, vil svaret på dette spørgsmål give en bedre forståelse af processen og dermed pege på forhold, der kan virke som barrierer for en øget anvendelse af markedsløsninger. Barriererne vil bl.a. bliver analyseret i forhold til kommunernes størrelse og vil derfor være særlig relevante i relation til kommunalreformen. I det følgende indledes med en beskrivelse af kontraktprocessen forskellige elementer (afsnit 3). Efterfølgende gennemføres i afsnit 4 en analyse af kontraktprocessen forskellige elementer med afsæt i en spørgeskemaundersøgelse til kommuner og private virksomheder. I afsnit 5 analyseres sammenhængen mellem kontraktprocessen og kommune størrelse og erfaring med andre styringsredskaber. 3. Kontraktprocessen 2 Der er en lang række modeller, som beskriver kontraktprocessen og centrale spørgsmål, som bør besvares, når der udliciteres (se fx Savas 2000, National League of Cities 1997, Cohen 2001, Romzek & Johnston 2002, Kettl 1997). Nogle af modeller har et mere analytisk sigte, mens andre har mere normative opskrifter på, hvordan man skal sikre en hensigtsmæssig proces. Ved at kombinere indsigten fra de forskellige modeller, er det muligt at pege på en række centrale procesvariable, der vil have afgørende betydning for processens forløb og resultater. Processen vil blive inddelt i form af tre hovedelementer: A. Før kontraktindgåelsen. B. Kendetegn ved kontrakten. C. Samspil i løbet af kontraktperioden. A. Før kontraktindgåelsen Savas (2000: 175ff) fremhæver 12 centrale trin i en udliciteringsproces. Disse inkluderer bl.a. en nøjagtig præcisering af kravene til ydelsen, så disse fremstår klare, præcise og utvetydige. Hvis det er tilfældet, undgår man dårlige og upræcise tilbud. Han påpeger ligeledes betydningen af, at udbudsprocessen er fair, forløber i en god tone og er uden unødige forhindringer. Sidstnævnte knytter sig også til spørgsmålet om markedssituationen. Hvis kommunen ønsker at fremme en 2 Beskrivelsen af kontraktprocessen tager afsæt i Greve & Ejersbo

7 markedssituation med reel konkurrence og tilbud fra flere leverandører, må procedurerne ikke være unødigt komplicerede. Modsat er kommunen også nød til at sikre sig, at kravspecifikationerne er beskrevet nøjagtigt og at procedurerne lever op til de lovmæssige krav. Romzek & Johnstons (2002) udvikler en model til forståelse af implementeringsprocessen og tester modellen i forhold til udlicitering i Kansas. De fremhæver bl.a. vigtigheden af den private virksomheds kapacitet i form af bemanding og finansiel styring. Hvis kommunen vil sikre sig, at leverandøren er i stand til at leve op til leveringskrav og afrapporteringskrav, kræver det en vis kapacitet hos leverandøren. Derfor bør de på forhånd undersøge kapaciteten hos potentielle leverandører. B. Kendetegn ved kontrakten Teoretisk kan der skelnes mellem en klassisk kontrakt og en relationel kontrakt (Ejersbo og Greve 2002: 19). I den klassiske kontrakt er detaljeringsgraden høj og man forestiller sig at kunne tage højde for alle eventualiteter. Ligeledes opfattes kontrakten som et redskab til kontrol af den leverede ydelse. Denne form betegnes også som den hårde kontraktopfattelsen og findes særligt i den juridisk inspirerede litteratur. Den hårde kontraktopfattelse er blevet videreudviklet under principal-agent teorien. Den relationelle kontrakt har som udgangspunkt en erkendelse af, at ikke alt er muligt at få specificeret på forhånd. Derfor er det vigtigt, at leverandøren inddrages i specificeringen af den pågældende ydelse. Konsekvensen er også, at en del af afklaringen af ydelsernes omfang og kvalitet må ske i løbet af kontraktperioden. Denne kontraktopfattelse omtales også som blød, og bygger på en højere grad af tillid end den hårde kontrakt. Teoretisk er den relationelle kontraktopfattelse i sær forbundet med Williamson og transaktionsomkostningsteorien. De væsentligste kendetegn ved henholdsvis den hårde og den bløde kontraktopfattelse er beskrevet i tabel 2. Tabel 2. Kendetegn ved henholdsvis en hård kontrakt og en blød kontrakt. Kendetegn Hård version/klassisk kontrakt Blød version/relationel kontrakt Detaljeringsgrad Høj Lav Formål Opnå et specifikt resultat Redskab til dialog Kriterium for at vælge leverandør Vælg bedste bud Vælg leverandør, der indgår i langtidssamarbejde Kontrolform Outputkontrol Proceskontrol Grad af tillid Lav Høj Politikernes rolle Ingen rolle når kontrakten er indgået Kontrakter er integreret i politik Kilde: Greve 2000, p. 51. Williamson vil hævde, at ydelsen vil være afgørende for, hvilken form kontrakten skal have. Hvis ydelsen er vanskelig at specificere og angive nøjagtige krav til slutproduktet, vil det være mere hensigtsmæssigt med de mere bløde, relationelle kontrakter. Der kan også argumenteres for, at det væsentligste er, at kontraktens parter er bevidste om, hvilken type kontrakt der stiles efter, og hvilke adfærdsforventninger der er til modparten (Greve & Ejersbo 7

8 2005). Med andre ord er det ikke blot et spørgsmål at vælge den bedste kontraktform, men også at der er afstemte forventninger mellem kontraktens parter. C. Samspil i løbet af kontraktperioden Et væsentligt krav ved udlicitering er opfølgning og evaluering af de leverede ydelser. For at være en smart buyer skal man netop stille sig spørgsmålet what has been bought (Kettl 1997). Det er et af tre spørgsmål, der indgår i Kettls model. Fra evalueringsforskningen ved vi, at det er lettere sagt end gjort. På trods af vel tilrettelagte processer er der talrige eksempler på, at evaluering og opfølgning enten ikke gennemføres eller ikke får det planlagte forløb. Det stiller krav til både leverandøren og kommunen. Leverandøren skal have kapacitet til at levere tilstrækkelig dokumentation for de leverede ydelser. Kommunen skal tilsvarende have viden og kapacitet til løbende at følge op på omfang og kvalitet af de leverede ydelser. Romzek & Johnston peger i deres model på betydningen af træning af contract managers, og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer (Romzek & Johnston 2002). Førstnævnte er i et procesperspektiv en meget væsentlig pointe. Processen og relationen mellem parterne i løbet af kontraktperioden skal styres og vedligeholdelse Dette kræver særlige kompetencer. Og det er kompetencer der adskiller sig de primært juridiske kompetencer, der ofte efterspørges i forbindelse med kontraktindgåelsen. Introduktionen af offentlige-private partnerskaber som et alternativ til den traditionelle udlicitering fremhæver længerevarende relationer, samarbejde og fælles udvikling af services (Van Ham & Koppenjan 2001). Det peger på vigtigheden af tillid og en løbende dialog mellem parterne. Alt i alt fremhæver forskellige modeller og analyser af kontraktprocessen en række centrale faktorer, der vil påvirke processen, implementeringen af udlicitering og have indvirkning på mulighederne for et succesfuldt resultat. Derigennem vil disse faktorer også kunne formodes at påvirke anvendelsen af markedsløsninger i forhold til levering af centrale velfærdsydelser. 4. Kommuners og leverandørers opfattelse af processen Kontraktprocessen involverer to centrale parter kommunen (bestilleren) og den private virksomhed (leverandøren). En række af de faktorer som blev drøftet i ovenstående er særligt rettet mod kommunen, mens andre drejer sig om leverandøren. For at få en så god vurdering af processen og vanskeligheder i relationen mellem parterne, er det nødvendigt at inddrage såvel kommunen som den private leverandør. I den følgende analyse inddrages derfor både udsagn fra kommunen og fra private leverandører. Data Analysen er baseret på spørgeskemaundersøgelser gennemført i forbindelse med projekt Evaluering af Fælles Sprog. Fælles Sprog er en fælles standard introduceret af Kommunernes Landsforening inden for hjemmeplejen i danske kommuner. Standarden Fælles Sprog har siden introduktionen i 1988 spredt sig til hovedparten af danske kommuner. Projekt Evaluering af Fælles Sprog blev ledet af Lektor Morten Balle Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. I analysen trækkes på to spørgeskemaundersøgelser. For det første en spørgeskemaundersøgelse udsendt til socialdirektører og ældrechefer i kommunerne. For socialdirektørerne var svarprocenten 65, mens den for ældrechefer var 72. I analysen behandles socialdirektører og ældrechefer samlet som repræsentanter for kommunens administration. For det andet en spørgeskemaundersøgelse til samtlige private virksomheder som er godkendt til at levere praktisk bistand eller personlig pleje 8

9 inden for hjemmehjælpsområdet. Svarprocenten for denne undersøgelse var 52. Begge spørgeskemaundersøgelser blev gennemført i foråret 2004 (Hansen, Hansen & Dahl 2004). Udsagnene om kontraktprocessen, der er indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelserne, vedrører alene hjemmepleje inden for ældreområdet. Opfattelserne af processen I tabel 3 er gengivet henholdsvis de kommunale chefers og de private chefer holdninger til forskellige udsagn om processen. I forhold til de faktorer, der relaterer sig til perioden før kontraktindgåelsen, er der for det første meget stor enighed mellem de kommunale chefer og de private chefer. For det andet er vurderingen også, at en række centrale faktorer fremhævet i forskellige modeller og analyser synes opfyldt. Der er et flertal som mener, at entydige kriterier har ligget til grund for tildelingen af kontrakten. Det er tydeligvis opfattelsen, at kommunen har været gode til at sikre sig en tilstrækkelig kapacitet i form af økonomi, bemanding og erfaring hos leverandørerne. Mere kritiske er udsagnene med hensyn til procedurerne for godkendelse af virksomhederne. Tilsvarende opfatter de private chefer ikke udbudsmaterialet som kortfattet. Kommunerne har tydeligvis vægtet præcision og dækning frem for et kortfattet og mere generelt materiale. Bekymringen nævnt af Savas omkring procedurerne synes delvist at blive bekræftet. Ligeledes findes der også støttet til den kritik som virksomhederne har nævnt, at udbudsmaterialet er alt for detaljeret og alt for omfangsrigt (Larsen & Pedersen 2002). Tilsyneladende er kommunerne fanget i et dilemma. Kommunerne er klar over, at de får hvad der står i kontrakten og derfor gør de meget for at sikre nøjagtigheden og forarbejdet. Samtidig gør de sig sårbare over for kritik fra virksomhederne, der klager over de betydelige ressourcer, som kræves til behandling af udbudsmaterialet og efterfølgende deltage med et bud. Det har dog tydeligvis ikke påvirket virksomhedernes opfattelse af atmosfæren i forbindelse med forhandlingen i negativ retning. Når det drejer sig om kontrakterne gik en af bekymringerne på, at der var forskellige opfattelser af kontrakernes karakter og der af følgende variation i forventningerne til modparten. Det synes tydeligvis ikke at være tilfældet. Tværtimod er der en forbavsende stor grad af enighed i vurderingen af kontrakternes beskaffenhed. Hvis udsagnene fra de kommunale og private chefer vurderes i forhold til de henholdsvis en hård og en blød kontraktopfattelse, er billedet også forholdsvist klart. Det er primært en hård konkrakt opfattelse, der er dominerende. Der er fokus på klar specifikation af kvalitetskrav og tydeliggørelse af sanktioner ved manglende kontraktopfyldelse. Det er heller ikke vurderingen, at kontrakten er tænkt som et afsæt for udvikling nye produkter eller at den nærmere kravspecifikation er sket i et samarbejde mellem parterne. Der er dog et flertal, som ser konkraten som en bred ramme for samarbejde. På den ene side falder den hårde kontraktopfattelse godt i tråd med udsagnene om processen før kontraktindgåelsen og understreger det dilemma, som kommunerne befinder sig i. På den anden side kan det virke overraskende, at den hårde kontraktopfattelse er så fremtrædende. For det første er hjemmepleje en ydelse, hvor der kan forventes usikkerhed både ved ydelsesbeskrivelserne og ved valg af den rigtige teknologi. Dette burde presse i retning af en blødere kontraktform. For det andet har der været meget fokus på partnerskaber og den blødere kontraktopfattelse, at man netop inden for dette område kunne forvente gennemslag af en blød kontraktopfattelse. 9

10 Tabel 3. Henholdsvis kommunale chefers og private chefers opfattelse af kontraktprocessen. Proces-elementer Før kontraktindgåelsen Kommunen stillede specifikke krav til fx virksomhedens økonomi, bemanding, erfaring Proceduren for godkendelse af virksomheden er besværlig Kommunal chef Helt eller delvis enig. Pct. N: Kriterier for tildeling af kontrakten er entydige Udbudsmaterialet fra kommunen er kortfattet 33 Forhandlingen mellem virksomheden og 94 kommunen foregår i en god atmosfære Kendetegn ved kontrakten Kontrakten specificerer nøje kvalitetskrav til ydelsen Kontrakten sigter også på udvikling af nye produkter inden for ældre- og handicapområdet Kontrakten beskriver klart sanktioner ved manglende opfyldelse af forpligtigelser Kontrakten er en bred ramme for samarbejdet mellem virksomheden og kommunen Præcisering af krav til serviceniveau er sket i samarbejde med kommunerne/virksomhederne Samspil i løbet af kontraktperioden Samarbejdet mellem virksomheden og kommunen i aftaleperioden har været problemfrit I kontraktperioden er der hyppig kontakt mellem virksomhed og kommune Det er virksomhedens ansvar at levere dokumentation for de leverede ydelser Kommunerne gennemfører løbende opfølgning på kvaliteten af de leverede ydelser Private leverandører giver et godt sammenligningsgrundlag Konkurrence fra private leverandører har haft positiv virkning på kvaliteten af den kommunalt leverede pleje og praktisk bistand Privat chef Helt eller delvis enig. Pct. N:

11 Når samspillet i løbet af kontraktperioden undersøges nærmere, bliver det klart, at den store grad af overensstemmelse i vurderingen fra de to grupper af chefer ikke længere er så fremtrædende. Samarbejdet mellem parterne i aftale perioden vurderes langt mere positivt af de private chefer end af de kommunale. Det er dog stadig mere end halvdelen af de kommunale chefer, der har en positiv vurdering af samspillet. Tilsvarende er der en markant forskellig opfattelse af hyppigheden i kontakten mellem kommunen og virksomhederne. De kommunale chefer mener langt fra, at der har været hyppige kontakter i løbet af perioden. Hyppigheden i kontakterne kan have betydning, da dette er en måde at foregribe potentielle problemer. Selv om der er store forskelle i vurderingerne og de for de kommunale chefers vedkommende ikke er så positive, er det generelle billede, at processen har forløbet tilfredsstillende. Det understøttes også af udsagnene vedrørende opfølgning og dokumentation af ydelserne. Begge grupper er langt overvejende positive med hensyn til den løbende opfølgning på kvaliteten af de leverede ydelser. Den positive vurdering og enighed gælder ikke når det drejer sig om udsagn vedrørende mulighederne i forbindelse med interaktionen mellem det offentlige og det private. De private chefer giver udtryk for, at de private virksomheder har meget at byde på i form af sammenligningsgrundlag og indvirkning på kvaliteten af kommunens egen hjemmepleje. Det er åbenlyst, at de kommunale chefer ikke ser de store gevinster ved et øget samspil med private service leverandører. Spørgsmålet, der blev stillet, var: kan en klarlæggelse af processen tydeliggøre vanskeligheder i relationen mellem kontraktens parter? Svaret må være delvis bekræftende. Ved at sætte fokus på processen er en række problemer blevet tydeliggjort. Det er også problemer, der kan have en negativ indvirkning på lysten til at benytte markedsløsninger. Et flertal af de private ledere fandt procedurerne for godkendelse besværlige, ligesom udbudsmaterialet blev opfattet som værende alt for omfattende. Modsat havde de kommunale ledere svært ved at se de umiddelbare gevinster ved samspillet med de private virksomheder. Den hårde kontraktopfattelse, som klart dominerede, kan også være medvirkende til at bibeholde tunge og tidskrævende procedurer. 5. Hvilke forhold påvirker processen? Som antydet indledningsvist skal svaret på dette spørgsmål for det første give en dybere forståelse af processen og pege på forhold, der virker som barrierer for en øget anvendelse af markedsløsninger. Der vil blive sat fokus på to forhold. For det første betydningen af kommune størrelse. For det andet betydningen af erfaring med udlicitering og benchmarking. Diskussionen af størrelse skriver sig ind i forhold til kommunalreformen, hvor en af konsekvenserne er færre og langt større kommuner. Hvis der er en klar sammenhæng mellem vurderingen af en række kritiske procesfaktorer og kommunestørrelse, kan den igangværende kommunalreform få betydning for den fremtidige brug af markedsløsninger. 11

12 Tabel 4 trækker på undersøgelsen af de kommunale ledere og gengiver signifikante sammenhænge mellem en række proces-elementer og henholdsvis kommunestørrelse, erfaring med udlicitering og erfaring med benchmarking. I forhold til kommune størrelse er forventningen, at større kommuner vil have lettere ved at håndtere kontraktprocessen og vil opleve færre barrierer, da de har mulighed for større ekspertise på området. Som det fremgår af tabel 4, er der i større grad tilfredshed med samarbejdet med de private virksomheder i større kommuner end i små. Tilsvarende ser større kommuner i højere grad muligheden for at sammenligne med private virksomheder end det er tilfældet i små kommuner. Endelig har størrelsen betydning for hyppigheden af kontakt mellem kommune og privat virksomhed i løbet af kontraktperioden. Kommunens størrelse har tilsyneladende betydning for forløbet, og de sammenhænge som afdækkes kan også meningsfyldt forbindes til kommune størrelse. Betydningen af kommunernes størrelse bliver ikke helt indfriet, da de store kommuners kapacitet og ekspertise i højere grad havde forventet at slå igennem på flere proces-elementer. Ud fra analysen af kontraktprocessen er der ikke entydige tegn på, at større kommuner vil skubbe gang i brugen af markedsløsninger. Tabel 4. Sammenhængen mellem proces-elementer og henholdsvis kommunestørrelse, erfaring med udlicitering og erfaring med benchmarking. Proces-elementer Kommunestørrelse Erfaring med udlicitering Erfaring med benchmarking Kriterier for tildeling af kontrakten er + entydige Kontrakten specificerer nøje + + kvalitetskrav til ydelsen Samarbejdet mellem virksomheden og + + kommunen i aftaleperioden har været problemfrit I kontraktperioden er der hyppig kontakt + + mellem virksomhed og kommune Private leverandører giver et godt + + sammenligningsgrundlag Konkurrence fra private leverandører har haft positiv virkning på kvaliteten af den kommunalt leverede pleje og praktisk bistand + + +: positiv sammenhæng, signifikansniveau P<.05 Erfaringen med styringsredskaberne udlicitering og benchmarking har også positiv sammenhæng med en række proces-elementer. Brugen af de to styringsredskaber gør, at kontrakten i større udstrækning præciserer kvalitetskrav til ydelsen. Ligeledes påvirker det vurderingen af de positive effekter ved konkurrence med private leverandører. Kommuner der har erfaring med udlicitering ser også mere positivt på mulighederne for at bruge de private leverandører som sammenligningsgrundlag. 12

13 Denne lille analyse af sammenhængen mellem kommunen størrelse og erfaring med styringsredskaber på den ene side og proces-elementer på den anden giver ikke noget klart svar på, hvad konsekvenser bliver for brugen af markedsløsninger med større kommuner. Dog peger analysen på, at erfaring med især benchmarking har positiv indvirkning på processen. Afsluttende bemærkninger Undersøgelsen af kontraktprocessen har vist, at elementer knyttet til denne proces kan bidrage til forståelsen af den meget langsomme udvikling i brugen af markedsløsninger. Det er særligt værd at bemærke, at anvendelsen af hårde kontrakter tilsyneladende har den konsekvens, at kommunerne for at sikre sig laver et meget omfangsrigt udbudsmateriale. Det resulterer til gengæld i beklagelser fra de private virksomheder. Denne fastlåste situation kan netop være en medvirkende årsag til, at både kommuner og private virksomheder er tilbageholdende med et nærmere samarbejde. Litteratur Christiansen, Peter Munk (1998): A Prescription Rejected: Market Solutions to Problems of Public Sector Governance, in Governance, vol.11, no (pp ). Cohen, Steven A Strategic Framework for Devolving Responsibility and Functions from Government to the Private Sector, i Public Administration Review, July/August 2001, Vol. 61, No.4. Damsgaard, Jens Bejer (2004): Hvor bliver markedsgørelsen og markedet af? i Blom-Hansen, J., Nørgaard, A.S., Pallesen, T. (red.) Politisk ukorrekt. Festskrift til Professor Jørgen Grønnegård Christensen. Århus: Aarhus Universitetsforlag. DJØF-bladet (2003): De kommunale ydelser er sat til salg. DJØF-bladet nr. 3, Ejersbo, Niels & Carsten Greve, red. (2002): Den offentlige sektor på kontrakt. København: Børsens Forlag. Ejersbo, Niels & Carsten Greve, red. (2005): Modernisering af den offentlige sektor. København: Børsens Forlag. Finansministeriet (1983): Redegørelse til Folketinget om regeringens program for modernisering af den offentlige sektor. København: Finansministeriet. Greve, Carsten & Niels Ejersbo (2005): Contracting as Reinvented Institutions in the Public Sector. Westport, Conn: Praeger. Greve, Carsten (2000): Governance by Contract. Creating Public-Private Partnerships in Denmark, in Yvonne Fortin & Hugo van Hassel (red.): Contracting in the New Public Management. Amsterdam: IOS Press. 13

14 Hansen, Kasper Møller, Morten Balle Hansen & Poul Skov Dahl (2004): Spørgeskemaundersøgelse af brugen af standarden Fælles Sprog I de danske kommuner. Institut for Statskundskab: Syddansk Universitet. Kettl, Donald F Sharing Power. Public Governance and Private Markets. Washington: D.C: Brookings. Kommunernes Landsforening (2001): Udbud og udlicitering i kommunerne. København: Kommuneinformation. Larsen, Allan Søgaard & Ole Qvist Pedersen (2002): Udlicitering set fra virksomhedens synsvinkel, i Ejersbo, Niels & Carsten Greve, red.: Den offentlige sektor på kontrakt. København: Børsens Forlag. National League of Cities (1997): Thinking Through the Privatization Option. Washington DC.: National League of Cities Pallesen, Thomas (2002): Udlicitering den paradoksale kommunale patologi, i Jens Blom-Hansen, Finn Bruun & Thomas Pallesen 8red.): Kommunale patologier. Århus: Systime. Romzek, Barbara & Johnston, Joycelyn M Effective Contract Implementation and Management. A Preliminary Model Journal of Public Administration Theory and Research Vol. 12. No. 3, Savas, E.S Privatization and Public Private Partnerships. New York: Chatham House. i En tidligere version af dette paper har været præsenteret ved Nordiske Kommunalforskerkonference

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Tale til samråd den 16. december 2016 om konkurser i hjemmeplejen. Og tak til spørgeren for invitationen til samrådet her i dag.

Tale til samråd den 16. december 2016 om konkurser i hjemmeplejen. Og tak til spørgeren for invitationen til samrådet her i dag. Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPBHK Koordineret med: SPOLD Sagsnr.: 1608836 Dok. nr.: 258996

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien Udbudsstrategi for valgperioden 2010-2013 i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje Leverandørmøde d. 1.11.2013 1 Dagsorden Formålet med dagens møde Beslutningsgrundlag Hvad er udbud/annoncering Historier i medierne Anbefalinger Spørgsmål 2 Formålet med dagens møde Redegøre for den forestående

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK

FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK INDHOLD 1. De grundlæggende regler. 3 1.1. Baggrund for udbudspolitikken.. 3 1.1.2. Målsætning 3 1.2. Afgrænsning.. 3 2. Politisk ansvar og beslutning. 3 2.1. Leverandørvalg,

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Konkurrence og effektivisering

Konkurrence og effektivisering Til Magistraten, til drøftelse Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. august 2014 Konkurrence og effektivisering De økonomiske rammer for kommunerne må forventes at være under forsat pres i de kommende år.

Læs mere

Udbudsstrategi. Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE

Udbudsstrategi. Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE Udbudsstrategi Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ 160 2605 BRØNDBY TELEFON 43 28 28 28 MAIL CENTRAL@BRONDBY.DK WEB WWW.BRONDBY.DK REDAKTION ØKONOMIAFDELINGEN TRYK BRØNDBY

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Niels Ejersbo og Carsten Greve Kontrakter i kommunerne

Niels Ejersbo og Carsten Greve Kontrakter i kommunerne Niels Ejersbo og Carsten Greve Kontrakter i kommunerne 202 Teoretisk har udlicitering og intern kontraktstyring en række lighedspunkter. Kontrakten er i begge tilfælde den centrale styringsteknologi. Problemstillingen

Læs mere

Udbudsstrategi Morsø Kommune

Udbudsstrategi Morsø Kommune U d v i k l i n g s a f d e l i n g e n Udbudsstrategi 2011-13 Morsø Kommune December 2010 Indholdsfortegnelse UDBUDSSTRATEGI BAGGRUND OG INDHOLD... 1 PLAN FOR AFKLARING AF EVT. KONKURRENCEUDSÆTTELSE:...

Læs mere

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede principper... 2 Myndighedsopgaver... 2 Opgavers egnethed til udbud... 2 2. Tilrettelæggelse af udbudsforretningen... 3 Offentliggørelse

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

Analyse 9. marts 2015

Analyse 9. marts 2015 9. marts 21 Forskel i graden af konkurrenceudsættelse på tværs af kommuner Af Nicolai Kaarsen og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen For at afhjælpe det stigende pres på de offentlige udgifter har Produktivitetskommissionen

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Udbudsstrategi for Glostrup Kommune

Udbudsstrategi for Glostrup Kommune Udbudsstrategi for Glostrup Kommune 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december 2009 om kommunal udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse jf.

Læs mere

2010/1 BSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2010/1 BSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2010/1 BSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. februar 2011 af Rasmus Prehn (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Vibeke Grave (S), Magnus Heunicke

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Udbud af det samlede beredskab på Djursland

Udbud af det samlede beredskab på Djursland Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Udbud af det samlede beredskab på Djursland Tilbud Januar 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud - 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb OPP Offentligt-Privat Partnerskab Udbudsproces og tidsplan Udbud & Indkøb 1. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Rammebetingelserne for udbud af OPP-projekter... 3 2. Generelt om offentligt udbud og begrænset

Læs mere

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør. Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Talepapir 8. november 2016 Det talte ord gælder Samråd Forenede Service Indledende bemærkninger Jeg er på baggrund

Læs mere

Udviklingstendenserne på markedet for grønne driftsopgaver. Thomas B. Randrup Christian Lindholst Jacob Scharff

Udviklingstendenserne på markedet for grønne driftsopgaver. Thomas B. Randrup Christian Lindholst Jacob Scharff Udviklingstendenserne på markedet for grønne driftsopgaver Thomas B. Randrup Christian Lindholst Jacob Scharff Indhold: Trends og status Fremtidens udbud (Partnerskaber) Perspektiver Kommunal reformen

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt 30. marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Hvad og hvem er omfattet...3 3. Udbud af varer og tjenesteydelser...3 4. Udbud af bygge- og anlægsopgaver...4

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik 7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik Kommunerne er uden sammenligning Danmarks største indkøbere. Alligevel udbyder mange kommuner

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG fremtiden starter her... ÆLDREPLEJEN UNDER FORANDRING ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN 1 ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG / Dansk Erhverv Augustl

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

FOA har gennemgået kommunernes erfaringer med udbud og kontrolbud i 2013 og 2014.

FOA har gennemgået kommunernes erfaringer med udbud og kontrolbud i 2013 og 2014. FOA Kampagne og Analyse Konkurrenceudsættelsesteamet 24. november 2014 Udbudsanalyse 2014 FOA har gennemgået kommunernes erfaringer med udbud og kontrolbud i 2013 og 2014. 287 udbud fra i alt 91 kommuner

Læs mere