INDHOLDSFORTEGNELSE. Indholdsfortegnelse KOMMUNEOPLYSNINGER...2 FORORD...3 PÅTEGNINGER...4 LEDELSENS PÅTEGNING...4 REVISIONSPÅTEGNING...

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE KOMMUNEOPLYSNINGER...2 FORORD...3 PÅTEGNINGER...4 LEDELSENS PÅTEGNING...4 REVISIONSPÅTEGNING...5 KOMMUNENS ÅRSBERETNING...6 GENERELLE BEMÆRKNINGER...6 KOMMUNENS ÅRSREGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS REGNSKABSOPGØRELSE OG FINANSIERINGSOVERSIGT REGNSKABSOPGØRELSE OG FINANSIERINGSOVERSIGT BALANCE NOTER TIL DRIFTSREGNSKAB OG BALANCE REGNSKABSOPGØRELSE OG FINANSIERINGSOVERSIGT OPGJORT I OVERENSSTEMMELSE MED ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET ANLÆGSFORTEGNELSE

4 Kommuneoplysninger Kommuneoplysninger Kommune Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Telefon: Hjemmeside: Hjemsted: Regnskabsår: dk Skanderborg 1. januar 31. december Byråd Direktion Revision Jørgen Gaarde (A), Borgmester Jens Grønlund (V) Claus Leick (F) Bent Jacobcen (V) Jørgen Naut (A) Tage Nielsen (B) Kristian Skovhus (A) Pia Palm (F) Søren Erik N. Pedersen (V) Christina Bottke (V) Charlotte Abildgaard Poulsen (A) Finn Sander Jensen (A) Claus Bloch (V) Martin Frausing Poulsen (O), 2. viceborgmester Rasmus Ingemann (V) Jens Szabo (V) Lars Vodsgaard (A) Frank W. Damgaard (A), 1. viceborgmester Karen Schack Lindemann (A) Jan Krogh Rasmussen (C) Henrik Müller (A) Astrid Lynge Pedersen (V) Frands Fischer (A) Søren Chr. Nielsen (A) Birte M. Andersen (V) Henrik Qvist (Ø) John Haarup Laursen (O) Maria Baagøe Bove (B) Kai Høstrup (A) Lisbeth Binderup, kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen, direktør Lars Kirkegaard, direktør BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab 2

5 Forord Forord Skanderborg Kommunes regnskab for 2013 Nu foreligger Skanderborg Kommunes samlede regnskab for 2013, der behandles af Byrådet den 26. marts 2014 og herefter oversendes til revisionen. Regnskabet viser et overskud på den ordinære drift på 195 mio. kr. mod et forventet overskud i det oprindelige på 120 mio. kr. og et overskud i det korrigerede på 52 mio. kr. Samlet set et meget positivt resultat, som vi også i år kan være stolte af. Resultatet i alt, altså resultatet efter afholdte anlægsudgifter og betalte afdrag, viser et overskud på 35 mio. kr. Også det resultat må siges at være meget tilfredsstillende og i overensstemmelse med den økonomiske politik, et samlet byråd står bag. Forsigtighed har været et af de nøgleord, der har været kendetegnende for 2013, hvilket også afspejler det overførselsniveau vi har fra 2013 og til efterfølgende år. Samlet overføres på drift og anlæg ca. 128 mio. kr. hvilket svarer til niveauet for sidste års overførsel. Fordelingen er dog en anden, da der overføres ca. 113 mio. kr. på driften mod 76 mio. sidste år. Modsat overfører vi 15 mio. kr. på anlæg mod 53 mio. kr. sidste år. Der er flere forklaringer på overførslerne, som også er gengivet i den overførselssag, der behandles særskilt af Byrådet. Her vil jeg blot nævne lockouten på folkeskoleområdet, hvor de opsparede midler overføres til brug i 2014 ligesom den milde vinter har påvirket vores udgifter til vinterberedskabet. På anlægssiden er der sket en væsentlig nedsparing hvilket også er i tråd med Byrådets tilkendegivelse om at anlægsmidler skal bruges i det år de bevilges. Overførselsniveauet på 128 mio. kr. er et væsentligt parameter i størrelsen på vores likvide beholdning, som ultimo 2013 udgør ca. 253,5 mio. kr. En umiddelbar fin størrelse på den likvide beholdning, men også en beholdning, der indeholder mange båndlagte midler og som bevirker, at det likvide råderum ikke er nært så stort som den likvide beholdnings størrelse umiddelbart kunne give indtryk af. Samlet skal vi glædes over resultatet, men også fortsat fastholde vores økonomiske politik, så vi i fremtiden kan modstå udefrakommende økonomiske påvirkninger, f.eks. finanskrise, og så vi får skabt det økonomiske fundament og råderum, der giver frihedsgrader til at virkeliggøre vores visioner for kommunen. Til slut vil jeg gerne takke alle medarbejdere for den indsats, der er leveret i 2013 og ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde i Jørgen Gaarde Borgmester 3

6 Påtegninger Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 19. marts 2014 aflagt årsregnskabet for 2013 for Skanderborg Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revision. Skanderborg Kommune, den 27. marts 2014 Jørgen Gaarde Borgmester Lisbeth Binderup Kommunaldirektør 4

7 Påtegninger Revisionspåtegning 5

8 Kommunens årsberetning Kommunens årsberetning Generelle bemærkninger I det følgende vises hvorledes pengene er optjent og brugt i regnskab Der er her tale om nettoudgifter (både drift og anlæg), d.v.s. udgifter fratrukket refusioner og drifts- og anlægsindtægter, og indtægter fratrukket eventuelle efterreguleringer. Herudover skrives om kommunen og aftalen om kommunernes økonomi for 2013 samt vises en sammenfatning af det økonomiske resultat for Hvorledes brugte vi pengene i 2013? Udgifter - netto Mio. kr. Pct. Sundhedsfremme og forebyggelse 247,9 7,7% Veje og trafik 112,9 3,5% Dagtilbud for 0-6 årige 312,0 9,7% Undervisning og fritidspasning 627,8 19,5% Børn og unge med særlige behov 138,3 4,3% Ældre 324,8 10,1% Borgere med fysiske og psykiske handicap 269,7 8,4% Kultur og fritid 76,7 2,4% Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold 574,7 17,9% Administration 230,7 7,2% Balanceforskydninger, netto 70,0 2,2% Politikområder med et forbrug under 2 %* 231,6 7,2% I alt 3.216,9 100,0 *Politikområder med et forbrug på under 2 % af det samlede forbrug udgøres af: Demokrati; Personale; Økonomi; Klima og energi; Udviklingsstrategi og kommuneplan mm.; Integration; Borgerservice; Natur og miljø; Erhverv, turisme og internationalt samarbejde; Kommunale ejendomme; Beredskab; Kommunale almene boliger og Renter, afdrag, moms m.v. 6

9 Kommunens årsberetning Hvor kom pengene fra i 2013? Indtægter Mio. kr. Pct. Tilskud og udligning 603,1 18,7 Skatter 2.573,4 79,8 Låneoptagelse 46,4 1,4 I alt 3.222,9 100,0 Forøgelse af likviditet 6,0 7

10 Kommunens årsberetning Skanderborg Kommune og aftalen om kommunernes økonomi for 2013 KL og Regeringen indgik den 10. juni 2012 en aftale om kommunernes økonomi i Her beskrives primært de elementer i aftalen, der er vigtige for Skanderborg Kommune. Drift: Udgangspunktet for kommunernes ter i 2013 var de vedtagne ter for 2012, og dermed ikke som KL satsede på - det aftalte niveau fra sidste års aftale om tet for Dette gjorde, at den ramme, som Skanderborg Kommune skulle holde sit drifts indenfor, var mindre end den kunne have været. Sanktionsmulighederne fra Statens side, hvis kommunerne ikke overholder det aftalte driftsniveau er bibeholdt. 3 mia. kr. af blottilskuddet er betinget af at kommunerne overholder aftalen hvilket svarer til 30 mio. kr. for Skanderborg Kommune. En evt. sanktion ved overskridelse af rammerne er som udgangspunkt en kollektiv sanktion dvs. at alle kommuner straffes, hvis kommunernes samlede niveau ikke overholdes. Hvis regnskabet ikke overholder terne på landsplan, vil der blive tale om en sanktion overfor kommunerne, der er 60% individuel overfor den enkelte kommune, der overskrider tet og en 40% kollektiv sanktion, der rammer alle kommuner. Bloktilskuddet er hævet med 300 mio. kr. (svarende til ca. 3 mio. kr. for Skanderborg Kommune) til øget sundhedsindsats i kommunerne. Der er bl.a. fokus på patientrettet forebyggelse, der kan aflaste sygehusene og øget indsats overfor kronikere. Bloktilskuddet er også hævet med 500 mio. kr. (svarende til ca. 6 mio. kr. for Skanderborg Kommune) for at skabe bedre kvalitet i dagtilbuddene for børn. Gensidighedsaftalen fra den tidligere regering er afløst af en Moderniseringsaftale i den nye aftale. Moderniseringsaftalen går ligesom gensidighedsaftalen ud på at der skal leveres effektiviseringer i kommunerne og provenuet herfra skal bruges på mere borgernær service. Målsætningen i Moderniseringsaftalen er, at der samlet skal ske effektivisering for 1,5 mia. kr. i 2013 og Dette svarer til ca. 15 mio. kr. i Skanderborg Kommune over de to år). Staten og kommunerne skal levere hver sin halvdel til gennemførelsen af dette. Servicerammen Skanderborg Kommune har i regnskab 2013 brugt mio. kr. på områder omfattet af serviceudgiftsrammen. Rammen har udgjort mio. kr., hvorfor der ikke vil være nogen individuel sanktion mod kommunen. Der foreligger pt. ikke endelige landstal, der viser hvorvidt kommunerne samlet overholder rammen for serviceudgifter. I forhold til den samlede befolkningstilvækst fra januar 2013 til januar 2014 kan det oplyses, at denne har udgjort 0,15 % svarende til 85 personer. Den tilsvarende befolkningstilvækst på landsplan har udgjort 0,44 %. 8

11 Kommunens årsberetning Anlæg og kvalitetsfond: Der er modsat de foregående år aftalt et anlægsloft på i alt 15,5 mia. kr. Hvis kommunerne under ét ikke overholdet dette loft, kan Staten trække i alt 1 mia. kr. i bloktilskuddet. Den eventuelle sanktion svarer til ca. 10 mio. kr. for Skanderborg Kommune. Der udmøntes i mia. kr. fra kvalitetsfonden. Dette kvalitetsfondstilskud får kommunerne via bloktilskuddet, men det kræves til gengæld, at hver enkelt kommune selv bidrager med et tilsvarende beløb. Hvis dette ikke sker, skal kvalitetsfondstilskuddet deponeres forholdsmæssigt. Skanderborg Kommune skal som minimum have et anlægsniveau på 41,4 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne i Der er givet mulighed for, at udgifter ift. klimatilpasning kan finansieres gennem vandafledningstaksten. Anlæg I 2013 var Skanderborg Kommunens anlægsramme 133 mio. kr. Resultatet i 2013 blev et forbrug på 152,5 mio. kr. - altså en overskridelse af anlægsrammen med 19,5 mio. kr. Dette har været i tråd med Byrådets beslutning om, at alle anlæg, der var teret i 2013, skulle afholdes inden for året, samtidig med at overførte anlæg fra 2012 skulle færdiggøres. Der foreligger pt. ikke landstal for anlægsomfanget, og dermed ikke et overblik over hvorvidt statens sanktionsmulighed bringes i anvendelse. Kvalitetsfondsområdet Der blev udmøntet 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i Dette kvalitetsfondstilskud får kommunerne via bloktilskuddet, og det blev ved indgangen til år 2013 krævet, at hver enkelt kommune selv skulle bidrage med et tilsvarende beløb, ellers skulle kvalitetsfondstilskuddet deponeres forholdsmæssigt. Denne regel blev ophævet i regeringsaftalen mellem KL og regeringen for Med de daværende regler, skulle Skanderborg Kommune, som minimum, have haft et anlægsniveau på 41,4 mio. kr. på kvalitetsfonds-områderne i Kommunens forbrug på kvalitetsfondsområderne i 2013 var på 58.8 mio. kr., så kommunen skal ikke, heller ikke hvis de tidligere regler havde været gældende, deponere. Lån Der var følgende lånepuljer for anlæg i 2013: o Lånepulje vedr. kvalitetsfondsområdet (750 mio. kr.) o Den ordinære lånepulje (200 mio. kr.) o Lånepulje til kommuner med lav likviditet (500 mio. kr.) Skanderborg Kommune modtog lånedispensation for 9,5 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsprojekter, hvoraf vi terede med 8,4 mio. kr. I forhold til denne dispensation, og forbruget på kvalitetsfondsområdet, er der optaget lån for 5,5 mio. kr. i 2013 og overført låneadgang for 2,9 mio. kr. til Reglerne for lånoptagelse i forhold til dispensationer er blevet lempet allerede for regnskab 2013 og frem. Således er der nu adgang til at konvertere låneadgang indenfor alle anlæg indenfor kvalitetsfondens formål. Det er således muligt, at bruge hele lånerammen der er givet til 2013, ved at konvertere til andre projekter end dem der 9

12 Kommunens årsberetning oprindeligt er givet låneadgang til. Samtidigt kan man automatisk overføre låneadgang ét år frem på anlæg, hvor der er lavet bindende anlægskontrakt. Det har derfor ikke været nødvendigt, at søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om overførsel af låneadgang fra 2013 til Skatter og øvrig finansiering: Udgangspunktet er uændret kommunal skat i 2013 for kommunerne under ét. Der er afsat en pulje som enkelte kommuner kan søge skatteforhøjelse eller sænkning igennem. Der er givet et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. fra Staten til kommunerne i 2013 dette svarer til ca. 30 mio. kr. for Skanderborg Kommune. Dette skal dække det likviditetstab kommunerne har som konsekvens af flytning af den objektive sagsbehandling fra kommunerne til Udbetaling Danmark. I Skanderborg Kommune har udskrivningsprocenten været 25,7 ligesom i 2010, 2011 og Grundskyldspromillen er ligeledes uændret 24,66 som i 2010, 2011 og Skanderborg Kommune valgte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for skatten i

13 Kommunens årsberetning Sammenfatning af regnskabsresultatet Årsrapporten består af en regnskabsopgørelse, der henholdsvis viser regnskabets resultat henholdsvis indeholder en finansieringsoversigt, der viser hvorledes regnskabet er finansieret. Resultat af ordinær drift og det skattefinansierede område Resultatet af den ordinære drift viser forskellen mellem årets ordinære driftsudgifter og årets driftsindtægter i form af skatter og generelle tilskud. Det skattefinansierede område viser forskellen mellem kommunens skattefinansierede udgifter og indtægter. Det vil sige de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter inkl. jordforsyning og afdrag, men eksklusiv almene boliger, som i princippet er selvfinansierende over årene. Korrigeret Regnskab Forskel Mio. kr Indtægter Skatter , ,4-0,7 Generelle tilskud -602,7-604,0-1,3 Renter 12,1 13,6 1,5 Indtægter i alt , ,8-0,5 Driftsudgifter i alt 3.111, ,8-142,4 Resultat af ordinær drift -52,1-195,0-142,9 Skattefinansierede anlægsudgifter 154,1 138,6-15,4 Afdrag 24,7 24,0-0,7 Jordforsyning -6,4-6,1 0,3 Resultat af det skattefinansierede område 120,2-38,5-158,8 Kommunale almene boliger -3,3 3,8 7,1 Resultat i alt 116,9-34,8-151,7 Positive tal = udgift/mindreindtægt og negative tal = indtægt/mindreudgift. Afrundingsdifferencer kan forekomme. Resultatet af ordinær driftsvirksomhed viser et overskud på 195 mio. kr. Set i forhold til målet i kommunens Økonomiske Politik på 125 mio. kr. er dette således opnået. Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 38,5 mio. kr. Det fremgår af den Økonomiske Politik, at målet er 0 eller et positivt resultat. I forhold til det korrigerede, der udviser et underskud på 120,2 mio. kr., er der tale om en forbedring af resultatet med ca. 159 mio. kr. På driftsudgiftssiden udviser regnskabet et mindreforbrug på 142,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Mindreforbruget hænger i høj grad sammen med overførslerne til efterfølgende år som på driften udgør ca. 113 mio.kr. samt mindreforbrug på Beskæftigelses og arbejdsmarkedsområdet på ca. 5 mio. kr. og mindreforbrug vedrørende Sundhedsfremme og forebyggelse med ca. 13 mio. kr. Af områder der har haft merforbrug i forhold til det korrigerede, kan nævnes området for Børn og unge med særlige behov, der har haft et merforbrug på ca. 8,8 mio. kr. hvoraf de 7,6 mio. kr. overføres til næste år. For en nærmere uddybning af de enkelte bevillinger henvises til relevante noter j.fr. efterfølgende regnskabsopgørelse. På anlægssiden viser regnskabet et forbrug på 138,6 mio. kr. I den Økonomiske Politik fremgår det, at det årlige anlægsniveau skal være på ca. 100 mio. kr. I 2013 er der således brugt ca. 38,6 mio. kr. mere end målet i politikken. 11

14 Kommunens årsberetning Et anlægsforbrug på 138,6 mio. kr. svarer til et mindreforbrug i forhold til det korrigerede på ca. 15,5 mio. kr. Her kan mindreforbruget primært henføres til bevillingerne Veje og trafik med 4,3 mio. kr., Kultur og fritid med 9,2 mio. kr. På anlægsområdet overføres ca. 15,3 mio. kr. til efterfølgende år. Indtægtssiden viser en samlet indtægt på 3.163,8 mio. kr. mod en forventet indtægt i det korrigerede på 3.163,4 mio. kr. svarende til en merindtægt på ca. 0,4 mio. kr. Endelig viser området for de almene boliger en nettoafvigelse på 7,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede, og kan primært forklares med manglende lånoptagelse på 11,5 mio. kr. som sker i 2014, modsvaret af mindreudgift til anlæg på ca. 3,5 mio. kr. som overføres til Resultat af det finansielle område Mio. kr. Korr Regnskab 2013 Resultat i alt 116,9-34,8 Optagelse af nye lån eksl. Almene boliger -55,0-41,2 Nettoforskydning af kortfristede tilgodeh. m.v. 22,6 68,4 Kursregulering af likvide aktiver 0 1,6 Lån og finansforskydninger m.v. i alt -32,4 28,8 Likvide midler primo 247,4 Finansielt overskud (kassetilvækst) 6,0 Finansielt underskud (kasseforbrug) 84,4 Likvide midler ultimo 253,5 Der kan forekomme afrundingsdifferencer Lånoptagelse Der er optaget 41,2 mio. kr. i nye lån mod teret 55,0 mio. kr. i det korrigerede. Af den manglende lånoptagelse på ca. 13,8 mio. kr. søges ca. 5 mio. kr. overført til 2014 og forventes derfor optaget i 2014, mens den resterende afvigelse på ca. 9 mio. kr. primært kan forklares med teret lån til strategisk jordkøb på 4,8 mio. kr. ikke er optaget og ikke overføres samt modregning i deponerede midler med ca. 3,5 mio. kr. I 2013 er der det en nettoforøgelse af gælden med ca. 17,2 mio. kr. når der ses bort fra lån til almene boliger. Set i forhold til den Økonomiske Politik, der opererer med et mål om gældsnedbringelse, opfyldes målet isoleret set ikke. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at af lånoptagelsen på 41,2 mio. kr. er der optaget lån for 28,5 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger og gadebelysning, hvor de sparede driftsudgifter som minimum skal kunne finansiere den forholdsmæssige ydelse på lånet. Likviditet Beholdningen af likvide aktiver udgør ultimo 2013 ca. 253,5 mio. kr., hvilket modsvarer målet i den Økonomiske Politik, som siger at kassebeholdningen ultimo året skal være ca. 75 mio. kr. ekskl. overførte midler som udgør ca. 128 mio. kr. eller i alt 203 mio. kr. Regnskabet viser en likviditetsstyrkelse på ca. 6 mio. kr. mod et forventet kassetræk i forhold til det korrigerede på ca. 84,4 mio. kr. Den samlede afvigelse på ca. 90 mio. kr. skal bl.a. ses i sammenhæng med det samlede beløb på ca. 128 mio. kr., som søges overført til efterfølgende år, mindreforbrug på Beskæftigelses og arbejdsmarkedsområdet på ca. 5 mio. kr. mindreforbrug vedrørende Sundhedsfremme og forebyggelse med ca. 13 mio. kr. mindreforbrug vedrørende Dagtilbud for 0-6 årige med ca. 2,9 mio. kr. mindre lånoptagelse end teret med -13,8 mio. kr. Finansforskydninger på 68,4 mio. kr. mod teret 22,6 mio. kr. svarende til en forskel på -45,8 mio. kr. samt kursregulering af værdipapirer på -1,6 mio. kr. 12

15 Kommunens årsberetning Hoved- og nøgletal Oversigt over økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskab 2013 Regnskab 2012 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Regnskab 2009 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær drifts-virksomhed 195,0 185,1 83,3 57,2-74,1 Resultat af det skatte-finansierede område 38,6 85,6-14,2-100,0-230,4 Resultat af forsynings-virksomhed, drift ,1 45,4 Resultat af forsynings-virksomhed, anlæg ,0-45,7 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 3.530, , , , ,6 Omsætningsaktiver i alt 183,8-13,8-54,9 41,6 78,3 Likvide beholdninger 253,5 247,4 128,2 76,2 52,4 Balance, passiver Egenkapital 2.124, , , , ,5 Hensatte forpligtelser 627,4 419,9 443,6 436,2 442,8 Langfristet gæld 873,7 866,1 871,7 853,2 788,3 - heraf ældreboliger 371,9 378,6 392,4 359,7 322,1 Kortfristet gæld 331,5 198,7 151,1 158,7 90,5 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) 373,7 299,0 174,6 140,5 219,3 Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) ekskl. ældreboliger Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,70 25,70 25,70 25,70 24,90 Grundskyldspromille 24,66 24,66 24,66 24,66 20,66 Indbyggertal

16 Regnskabspraksis Kommunens årsregnskab 2013 Anvendt regnskabspraksis Generelt Skanderborg Kommunes regnskab aflægges i overensstemmelse med gældende lovgivning herunder de retningslinjer, der er fastlagt i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som Skanderborg Kommune har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er fastlagt i et bilag til Økonomisk Politik, og er her gengivet: God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Regnskabet er generelt bygget op omkring Politikerhåndbogens Budgetoversigt, således at der er taget udgangspunkt i de politikområder, der er gengivet i håndbogen. Der er til de enkelte områder i regnskabsopgørelsen notehenvisninger, hvor de nærmere forhold for politikområdet er beskrevet, og hvor sammenligningsbeløb til driften for 2012 også er angivet. Personaleoversigten er i 2013 tilrettet den kommunale kontoplan, så den afspejler personaleforbruget på de forskellige hovedkonti er tilrettet i overensstemmelse hermed. Endvidere er enkelte funktioner udeladt i personaleforbruget, da disse ikke vedrører personaleforbruget i kommunen. Disse forhold fremgår af noten til Personaleoversigten. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i orienteringsskrivelse af 15. april 2013 ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der afholdes inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristet tilgodehavende. Udgifter og indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavende. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. På grund af sene udmeldinger fra KMD omkring håndtering af den nye praksis, har kommunen ikke konteret forsupplementsudgifter i overensstemmelse med ny praksis helt korrekt. Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. Bortset fra foranstående er der ikke sket ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til tidligere år. 14

17 Regnskabspraksis Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplements-perioden, der slutter den 15. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Kommunens drifts- og anlægsudgifter er opført ekskl. moms. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med tet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat. Det beskrives, på hvilket niveau - og med hvilken detaljeringsgrad - kommunen har valgt at vise driftsudgifterne i regnskabet (udvalgsniveau, sektorer, servicerammer, hovedkonti m.v.). Ekstraordinære poster Omfatter eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det enkelte regnskabsår. Der sondres mellem indtægter og omkostninger afledt af kommunens primære og ekstraordinære aktivitet. Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, og som ikke har sammenhæng til den ordinære aktivitet. F.eks. ekstraordinære tab afledt af naturkatastrofer, ekstraordinære afhændelse af aktiver, ekspropriationer e.l. Bemærkninger til regnskabet Der udarbejdes bemærkninger til regnskabet vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der udarbejdes også bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor de aktiviteter eller formål der var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Bemærkninger afgives i tilknytning til de noter, der specificerer politikområderne. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. 15

18 Regnskabspraksis Materielle anlægsaktiver Omfatter grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt inventar, IT-udstyr og biler. Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten til de grunde og bygninger der er indregnet i balancen er dokumenteret via tingbogsattester. Ejendomsretten til øvrige aktiver er dokumenteret via fakturaer, leasingaftaler m.v. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder, samt aktiver under kr. afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Bygninger Installationer Tekniske anlæg, maskiner mv. Inventar, it-udstyr mv. Levetider år 10 år 5 15 år (*25 år) 3 10 år *Solcelleanlæg (enkeltanlæg) forventes at have en levetid på 25 år, mens solcelleanlæg, der indgår i et større ejendomsrenoveringsprojekt, afskrives over samme tidshorisont som renoveringen. Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Indenrigs- og Økonomiministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. 16

19 Regnskabspraksis For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Skanderborg Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede aktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balance-tidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver omfatter bl.a. licenser til software. Aktiverne indregnes til kostpris og afskrives over den forventede levetid der er fastsat til 3 5 år alternativt til gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber m.v., som Skanderborg Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi (jf. senest foreliggende årsregnskab), som svarer til kommunens ejerandel. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der foretages registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varelagre mellem kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er optaget til kostpris. Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver hvor der er truffet beslutning om salg, og aktivet ikke længere anvendes direkte i serviceproduktion. Udgifter til forbedringer, herunder 17

20 Regnskabspraksis omkostninger til eksempelvis byggemodning, tillægges kostprisen i det år, hvori udgiften afholdes. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. Der foretages ikke afskrivninger på bygninger til videresalg. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er klassificeret som kortfristet tilgodehavende. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunens på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og en opgørelsesrente på 2 %. Tjenestemandspensionsforpligtelsen er senest opgjort (aktuarmæssigt) i foråret 2013 og der er ved regnskabsaflæggelsen taget udgangspunkt i denne. Denne aktuarmæssige opgjorte værdi er pr. ultimo 2013 reguleret i forhold til den beregningsmetode, der er angivet i foregående afsnit. Herefter vil samme beregningsmetode, som er anvendt i tidligere år, blive anvendt i de fremadrettede opgørelser, indtil en ny aktuarrapport udarbejdes pr. ultimo Hensatte forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, social lovgivning, retssager og erstatningskrav, bonusbetalinger vedrørende jobcentre, åremålsansættelser og arbejdsskadeforpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. I 2013 er forpligtelsen vedrørende arbejdsskader optaget med samme værdi som ved regnskab 2012, da aktuarberegning først foreligger efter regnskabet er opgjort se også noten herom. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. 18

21 Regnskabspraksis Den kapitaliserede restleasingydelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Eventuel gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/ regnskabsbemærkning. 19

22 Regnskabsopgørelse Noter Regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt kr. Regnskab 2013 Opr. Budget 2013 Korr Afvigelse ift. Opr. Afvigelse ift. korr. Heraf overføres A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter Generelle tilskud incl. betinget balancetilskud Renter m.v Udviklingsbidrag Refusion af købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter 2 Demokrati Personale Klima og energi Udviklingsstrategi, kommuneplan, mm Sundhedsfremme og forebyggelse Borgerservice Natur og miljø Veje og trafik Erhverv, turisme og internationalt samarbejde Dagtilbud for 0-6 årige Undervisning og fritidspasning Børn og unge med særlige behov Ældre Borgere med fysiske og psykiske handicap Kultur og fritid Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold Administration Kommunale ejendomme Beredskab Driftsudgifter i alt RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT Anlægsudgifter Personale Udviklingsstrategi, kommuneplan mm Veje og trafik Dagtilbud for 0-6 årige Undervisning og fritidspasning Ældre Borgere med fysiske og psykiske handicap Kultur og fritid Administration

23 Regnskabsopgørelse Noter Regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt kr. Regnskab 2013 Opr. Budget 2013 Korr Afvigelse ift. Opr. Afvigelse ift. korr. Heraf overføres Kommunale ejendomme Beredskab I alt anlæg eksl. køb/salg af jord, byggemodning og almene boliger Andre skattefinansierede udgifter: Afdrag på lån Køb og salg af jord inkl. Byggemodning Andre skattefinansierede udgifter i alt RESULTAT AF DET SKATTE- FINANSIEREDE OMRÅDE B. Kommunale almene boliger Anlæg Låntagning Renter og afdrag Boligadministration (almene boliger) Resultat af komm. almene boliger C. RESULTAT I ALT (A+B) Finansieringsoversigt Optagne lån (ekskl. almene boliger) Finansforskydninger Lån og finansforskydninger i alt Kursreguleringer af likvide aktiver Nettoforbrug/forøgelse af likvide aktiver Der kan forekomme afrundingsdifference. Oprindeligt afsat buffer på 45 mio. kr. i driftsregnskabet til servicerammen er i foranstående regnskabsopgørelse 0-stillet hvilket er modsvaret af en tilsvarende 0-stilling af den modstående post under finansforskydninger. Forholdet påvirker således ikke bundlinien. Endvidere er der i det oprindelige, som led i en tilpasset opdeling i politikområderne, omfordelt flere poster, f.eks. på politikområdet Personale, som i Politikerhåndbogen for 2013 havde et på 15,2 mio. kr. hvor den er medtaget i regnskabsopgørelsen med et oprindeligt på 55,1 mio. kr. Afvigelsen udgøres primært af overheadindtægter samt intern forsikringsordning, der er flyttet til politikområdet Administration. Omfordelingerne er udgiftsneutrale. 21

24 Balance Mio.kr. Noter Balance Ultimo 2012 Ultimo 2013 AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 27 Materielle anlægsaktiver Grunde 368,2 381,2 Bygninger 1.497, ,5 Tekniske anlæg m.v. 32,0 28,4 Inventar 11,7 10,5 Anlæg under udførelse 71,2 68,4 I alt 1.980, ,0 Finansielle anlægsaktiver 28 Aktier og andelsbeviser 1.400, ,2 29 Langfristede tilgodehavender 114,0 111,2 30 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder -16,2-14,1 I alt 1.498, ,3 ANLÆGSAKTIVER I ALT 3.478, ,3 Omsætningsaktiver 31 Fysiske aktiver til salg 46,0 52,0 32 Kortfristede tilgodehavender -70,1 121,5 Værdipapirer (pantebreve) 10,3 10,3 I alt -13,8 183,8 33 Likvide aktiver 247,4 253,5 AKTIVER I ALT 3.712, ,6 PASSIVER 34 Egenkapital Modpost for selvejende institutioners aktiver 16,7 16,6 Modpost for skattefinansierede aktiver 2.009, ,3 Balancekonto 193,3 43,7 I alt 2.219, ,6 35 Hensatte forpligtelser 419,9 627,4 36 Langfristede gældsforpligtelser 866,1 873,6 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. 7,9 10,5 37 Kortfristede gældsforpligtelser 198,7 331,5 PASSIVER I ALT 3.712, ,6 38 Kautions- og garantiforpligtelser ,4 22

25 Noter Noter til driftsregnskab og balance Der er følgende bemærkningen til regnskab, der er gældende på tværs af alle politikområder: I de skemaer, der er vist under bemærkningerne til hvert enkelt politikområde, er Det oprindelige for 2013 det, der blev vedtaget i Byrådet i oktober 2012 (med enkelte udgiftsneutrale omflytninger), mens det Korrigerede både indeholder overførsler fra 2012 samt diverse andre politisk vedtagne tillægsbevillinger og flytninger mellem bevillinger. Overførsler fra 2013 til 2014 er nærmere beskrevet i den særskilte overførselssag Byrådet har behandlet. På baggrund af KL s anbefalinger til fremskrivningsprocenter på priser og lønninger, blev løntet i lægningen for 2013 fremskrevet med 1,5% fra 2012 til Efter vedtagelsen af overenskomsterne foråret 2013 viste det sig, at den reelle lønfremskrivning fra 2012 til 2013 kun blev på 0,6%, altså en difference på 0,9 procentpoint. Dette svarede for Skanderborg Kommune til, at lønterne var fremskrevet med i alt ca. 12 mio. kr. for meget fra 2012 til Det blev derfor ved 1. opfølgning i 2013 vedtaget at sænke alle lønterne med den andel, som de var fremskrevet for meget (0,9 procentpoint), hvorfor dette indgår i det korrigerede. Det har de seneste år været et overskud i den interne barselspulje, da der er færre medarbejdere der har været på barselsorlov end tidligere. Barselspuljen er i sin tid skabt ved at inddrage en pctandel af lønterne hos aftale- og kontraktholderne. Derfor er der tilbageført 0,1 procentpoint af løntet fra den centrale barselspulje til alle lønter. Dette indgår også i det korrigerede for Endelig kan der kan forekomme afrundingsdifferencer. 1. Skatter, tilskud og udligning samt moms og renter (eksl. almene boliger): Regnskabet for området ser således ud: Skatter, tilskud og udligning Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Oprindeligt Korrigeret til opr. til korr. Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Samlede skatter i alt Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Renter Tilskud,udligning og renter i alt Refusion af købsmoms I alt

26 Noter Skatter, generelle tilskud og udligning udviser en merindtægt på netto 0,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Afvigelsen på de 17.9 mio. kr. for særlige tilskud i forhold til det oprindelige vedrører efterregulering og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddene i 2012 og 2013, idet der er modtaget for meget tilskud i 2012 og Der har på udgiftssiden været tilsvarende mindreudgifter. Skanderborg Kommune har i 2013 anvendt statsgaranteret tilskud og udskrivningsgrundlag. På rentesiden viser regnskabet et merforbrug på netto 1,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede, hvilket primært skyldes at renteindtægterne er under pres, som følge af det lave renteniveau Vedrørende moms udviser regnskabet en merindtægt på 1,5 mio. kr., som primært stammer fra efterreguleringer fra foregående år. 2. Demokrati: Regnskabet for området ser således ud: Demokrati Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Oprindeligt Korrigeret til opr. til korr. Repræsentation Vederlag til byrådsmedlemmer m.m Råd og nævn Tilskud til politiske partier Folketingsvalg og kommunalvalg I alt Den samlede bevilling udviser et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. svarende til 8,4 % af det oprindelige. I forhold til det korrigerede er det endelige resultat et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. svarende til 9,7 %. Tillægsbevillinger på området er primært meddelt i forhold til overførsler fra Ikke alle områder under Demokrati er omfattet af overførselsadgang bl.a. er vederlag til byrådsmedlemmer delvist omfattet af overførsel, mens valg og tilskud til politiske partier ikke er omfattet. Repræsentation og råd og nævn er fuldt ud omfattet. Samlet set sker der ikke nogen nævneværdig overførsel fra 2013 til

27 Noter 3. Personale Regnskabet for området ser således ud: Personale Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Oprindeligt Korrigeret til opr. til korr. Sygefravær (25 pct. af statsrefusionen fastholdes centralt) Kurser, lederuddannelser m.m. Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension I alt Den samlede bevilling udviser et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. svarende til 9,9 % af det oprindelige. I forhold til det korrigerede er det endelige resultat et mindreforbrug på 13,3 mio. kr. svarende til 21,1 %. Tillægsbevillinger på området er primært meddelt i forhold til overførsler fra I forhold til det samlede mindreforbrug overføres 10,8 mio. kr. til Tjenestemandspension er ikke omfattet af overførselsadgang. 4. Klima og energi Regnskabet for området ser således ud: Klima og energi Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Oprindeligt Korrigeret til opr. til korr. Ramme til klima, miljø og grønne partnerskaber I alt Det samlede politikområde udviser et merforbrug på 0,5 mio. kr. svarende til 104,8 % af det oprindelige. I 2012 udviste politikområdet et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Dette beløb er overført og givet som tillægsbevilling i Herefter har politikområdet et merforbrug på 0,2 mio. kr., som overføres til Regnskabsresultatet skyldes, at der i 2013 har været en større indsats på klimaområdet. 25

28 Noter 5. Udviklingsstrategi, kommuneplan og lokalplaner Regnskabet for området ser således ud: Udviklingsstrategi, kommuneplan og lokalplaner Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Oprindeligt Korrigeret til opr. til korr. Kommuneplan mv I alt Det samlede politikområde udviser et merforbrug på 1,5 mio. kr. svarende til 210,3 % af det oprindelige. Merforbruget på dette politikområde skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på politikområdet Erhverv, turisme og internationalt samarbejde, idet disse to politikområder tidligere har ligget på samme bevilling. Tillægsbevillinger på området er primært meddelt i forhold til overførsler fra Herefter har politikområdet et merforbrug på 1,6 mio. kr., som overføres til Sundhedsfremme og forebyggelse Regnskabet for området ser således ud: Sundhedsfremme og forebyggelse Regnskab Budget Regnskab Afvigelse 26 Oprindeligt Korrigeret til opr. til korr. Aktivitetsbestemt medfinansiering af Sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræ ning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter (hospice) Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Specialtandpleje Rusmiddelcentret Frivilligt socialt arbejde Øvrige sociale opgaver I alt

29 Noter I forhold oprindeligt viser det samlede politikområde et mindreforbrug på 15,4 mio. kr. svarende til 5,8 %. I forbindelse med 1. opfølgning 2013 reduceredes tet til aktivitetsbestemt medfinansiering med 4,6 mio. kr. for at dække driftsudvidelser andetsteds i organisationen. Til trods for denne reduktion blev årsresultatet alligevel et mindreforbrug på 9,9 mio. kr. Fremrykningen af regnskabsafslutningen kan forklare ca. 3 mio. kr. af mindreforbruget. Derudover skal det bemærkes, at Skanderborg Kommune i 2013 havde den laveste udgift til kommunal medfinansiering pr. borger i Region Midtjylland. Såfremt Skanderborg Kommunes borgere havde samme gennemsnitlige sygehusforbrug som borgerne i Skive Kommune, skulle tet hæves med 40 mio. kr./år. Mindreforbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering overføres ikke til Sundhedsfremme og Forebyggelse (række 5 i tabellen) kommer ud af 2013 med et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Merforbruget dækkes af overførslen fra 2012 på 1,8 mio. kr. Tidlig iværksættelse af initiativer i Sundhedsplanen er årsagen til, at det var nødvendigt at bruge af de overførte midler. Budgettet til den kommunale Sundhedstjeneste blev i 2013 reduceret med 0,8 mio. kr. Reduktion har først fået effekt i form af sparede lønudgifter i løbet af 2. halvår Det forventes, at merforbruget reduceres med 0,3 mio. kr. i 2014 og er fuldt afviklet i Rusmiddelcentret, som består af botilbud, alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling, viser et merforbrug i forhold til oprindeligt på 2 mio. kr. Årsagen til merforbruget er bl.a. at en midlertidig personalemæssig opnormering af to medarbejdere til etablering af afrusningstilbud, samt en analyse- og dokumentationsmedarbejder med henblik på opkvalificering og effektivisering af indsatserne. Merforbruget bliver dækket af overførte midler fra tidligere år. I forhold til korrigeret er der et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.. Dette mindreforbrug forventes anvendt i løbet af de kommende år til fortsættelse af ovennævnte indsatser samt til udgifter i forbindelse med flytning af Rusmiddelcentret til Skanderborg midtby. Frivilligt socialt arbejde viser et merforbrug i forhold til oprindeligt på kr. 0,1 mio. kr. I forhold til korrigeret er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Dette mindreforbrug forventes anvendt i de kommende år til nye tiltag på området. Af det samlede mindreforbrug på politikområdet overføres 4 mio. kr. til Aftalestyret område Sundhedsfremme og forebyggelse Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Oprindeligt Korrigeret til opr. Budget til korr. Aktivitetsbestemt medfinansiering af Sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræ ning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter (hospice)