Miljøudvalget L 44 Bilag 1 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt"

Transkript

1 Miljøudvalget L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet & Fødevareministeriet Gudenåens passage ved Tangeværket sammenfatning af skitseprojekt Anders Koed, d. 15. november 2012 Forbedret op- og nedstrøms passage for laks ved Tange og Tange Sø i forhold til den nuværende situation vurderes, at være afgørende for om der kan opbygges en selvreproducerende bestand af laks i Gudenåen. Da den oprindelige Gudenålaks er uddød, må en evt. genopbygningen af en laksebestand i alle tilfælde baseres på udsætninger af laks fra andre vandløb. Laks af Vestjysk afstamning vil formentlig være godt egnede til dette formål. Model 7 (Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2002) vurderes, at give basis for selvreproducerende havørred- og laksebestande. Model 4C vurderes forsigtigt, at skabe grundlag for selvreproducerende havørred- og laksebestand opstrøms Tange Sø. Denne vurdering er behæftet med stor usikkerhed, hvilket især skyldes at dødeligheden for ungfisk af laks eller havørred, i den øvre del af Tange Sø ikke kendes præcist. Der er således risiko for at Modellen ikke tillader selvreproducerende havørred- og laksebestand opstrøms Tange Sø. I 2007 udarbejdede Cowi en rapport for Danmarks Naturfredningsforening, Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket. Model 11 i denne rapport, har de samme fiskerimæssige fordele som Model 7, men er samtidig billigere at gennemføre. Såfremt man ønsker at udsætte laks i Gudenå anbefales det, at der udsættes laks af dansk afstamning, dvs. laks fra vestjyske vandløb. Laks forventes primært at reproducere i hovedløbet opstrøms omløbsstryget, i Borre Å og i omløbsstryget, såfremt egnede forhold gives i sidstnævnte. Der er usikkerhed om størrelsen af det nuværende lakseproduktionspotentiale i hovedløbet mellem Silkeborg Lang Sø og Kongensbro, men ligesom for havørred vurderes det, at der i løbet af få år kan skabes et godt produktionspotentiale for laks her. I flere af tilløbene, (Borre Å, Gjern Å, Hinge Å og Linå) er der allerede under de nuværende forhold gode forudsætninger for naturlig reproduktion af laks og havørred. CVR-nr. DK Såfremt der skabes grundlag for en selvreproducerende laksebestand i Gudenåens hovedløb mellem Silkeborg Lang Sø og Tange, forventes det samlede smoltnedtræk af laks og ørred at blive i samme størrelsesordnen som de i Tabel 1 viste. Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Vejlsøvej Silkeborg Tlf Dir Fax

2 Der er dog en rimelig sandsynlighed for, at den samlede produktion af laks og ørred bliver større end for ørred alene (Tabel 1), da yngel og ungfisk af laks og ørred ikke har 100 % habitatoverlap. Kennedy (1980) observerede således, at biomassen af ungfisk af ørred og laks i et vandløb var 45 % højere når begge arter var til stede, end når alene ørred var til stede (bemærk at laks primært vil have størstedelen af sit opvækstopmråde i hovedløbet, og at en forøgelse af den samlede smoltproduktion, ved tilstedeværelsen af både ørred og laks, således hovedsageligt forventes her). 2

3 Tabel 1. Forventet smoltproduktion, smoltnedtræk og havørredopgang ved Model 4C og Model 7. Nuværende værdier er givet til sammenligning. Nuværende Model 4C Model 7, samt nuværende forhold uændrede. Model 7, forudsat forbedringer af de fysiske forhold m.m. Smoltproduktion i omløbsstryg Ingen Smoltproduktion i tilløbene mellem Silkeborg Langsø og Tangeværket Smoltproduktion i det gendannede hovedløb mellem Kongensbro og omløbsstryg Smoltproduktion i hovedløb mellem Silkeborg Langsø og Kongensbro Smoltnedtræk forbi Tangeværket Smoltproduktion nedstrøms Tangeværket (3 Smoltnedtræk ved Randers (kun ( (1 medregnet smolt produceret i hovedløbet og tilløb opstrøms Tangeværket) Havørredopgang (kun medregnet smolt produceret i hovedløbet og tilløb opstrøms Tangeværket) (2 1) Der er taget højde for en dødelighed ( instantaneously mortality ) på 0,01 pr. km for smolt produceret nedstrøms Tange. 2) Der er regnet med en fiskeridødelighed på 23 % i Randers Fjord (Nielsen, 1985). 3) Smoltproduktion beregnet under forudsætning at Model 8 også gennemføres. Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Vejlsøvej Silkeborg Tlf Dir Fax

4 Der er ikke lavet en egentlig analyse af værdien af det rekreative fiskeri ved genskabelse af fiskepassage ved Tangeværket og Tange Sø. For Skjern Å blev der lavet en analyse i 2002 (Dubgaard et al. 2002). På daværende tidspunkt var værdien for Skjern Å, 2,8 4,6 mio. kr. En fremskrivning af denne værdi til nutidsværdi kan gøres. Det mest korrekte vil være at gøre det i forhold til antallet af lystfiskere som fisker efter laks og havørred (Jacob Ladenburg, personlig kommunikation). Dette tal kendes ikke. Derfor er det alternativt valgt at fremskrive i forhold til stigningen af fangsterne af laks og havørred i Skjern Å i 2011 (1200 laks havørred i 2011, mod 84 laks og 146 havørred i 2002) samt en indeksregulering/dyrtidsregulering på 3 % pr. år. På denne baggrund er den anslåede værdi af laksefiskeriet i Skjern Å i dag mio. kr., svarende til godt kr. pr kg laks. Forudsætninger for at dette tal holder er, at antallet af lystfiskere som fisker efter laks ved Skjern Å er øget tilsvarende laksefangsterne ved Skjern Å i perioden. I 2010 blev der lavet en analyse af lystfiskernes bidrag til den danske økonomi (Jacobsen, 2010). Sammenholdes disse tal med tal fra Sparrevohn et al. 2011, kan værdien af lystfiskerfangede havørreder opgøres til kr. pr. kg. På denne baggrund anslås nutidsværdien af lystfiskerfangede havørred eller laks til kr. pr. kg. I det følgende antages det at laks og havørred som produceres i Gudenåen, som følge af en evt. restaurering/naturgenopretning, vil have en værdi af kr. pr. kg. Denne antagelse sker underforudsætning af, 1. at der er et yderligere potentiale for at lystfiskerfange laks og havørred tilstede, samt 2. at værdien af dette potentiale til svarer den overfor givne værdisætning. Model 4C: Å - Forudsættes en opgang på stk. laks eller havørred til Gudenåen (som angivet i Tabel 1), en gennemsnitsvægt på 2,5 kg (lavt anslået hvis laks medregnes) og tillades der et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevandløb i dag), kan værdien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage ved Tange Sø og Tangeværket, forsigtigt anslås til at være 1,9 2,6 mio. kr. årligt. Hav - Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås en gennemsnitsvægt på 1,7 kg, lystfiskeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligt fanges ca. 600 af fiskene angivet i Tabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 2,6 3,6 mio. årligt. CVR-nr. DK Tilsammen giver dette en værdi på 4,4 6,2 mio. kroner årligt ved at gennemføre Model 4C. Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax

5 Model 7: Å - Forudsættes en opgang på laks eller havørred til Gudenåen (som angivet i Tabel 1), og tillades der et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevandløb i dag), kan værdien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage ved Tange Sø og Tangeværket, forsigtigt anslås til at være 6,9 9,6 mio. kr. årligt. Hav - Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås lystfiskeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligt fanges af fiskene angivet i Tabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 9,3 13,1 mio. årligt. Tilsammen giver dette en værdi på 16,2 22,7 mio. kroner ved at gennemføre Model 7. Model 7, forudsat forbedringer af de fysiske forhold: Å - Forudsættes en opgang på laks eller havørred til Gudenåen (som angivet i Tabel 1), og tillades der et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevandløb i dag), kan værdien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage ved Tange Sø og Tangeværket, forsigtigt anslås til at være 16,3 22,8 mio. kr. årligt. Hav - Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås lystfiskeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligt fanges af fiskene angivet i Tabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 22,1 30,9 mio. årligt. Tilsammen giver dette en værdi på 38,4 53,7 mio. kroner ved at gennemføre Model 7 og en samtidig forbedring af de fysiske forhold. Tabel 2. Socioøkonomiskværdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen ved gennemførelse af Model 4C, Model 7 samt Model 7 og samtidig forbedring af de fysiske forhold. Værdien af det nuværende fisker er givet til sammenligning. Løsning Min (mio. kr. pr. år) Max (mio. kr. pr. år) Nuværende 0,2 0,3 Model 4C 4,4 6,2 Model 7 16,2 22,7 Model 7 + forbedringer 38,4 53,7 Konklusion Værdien af lystfiskerfangede laks og havørred i denne analyse er anslået indirekte ud fra eksisterende rapporter og undersøgelser. For at få mere præcise tal for den socioøkonomiske værdi, bør der laves en opdateret analyse af værdien af det rekreative fiskeri efter laks og havørred. En sådan påtænkes gennemført for Skjern Å i , i Fiskeplejeregi, og vil kunne medvirke til at udgøre et sådant et grundlag. 5

6 Beregningerne er baseret på havørred, som har en lavere gennemsnitsvægt end laks, og som fanges både på kysten og i åen. Laks vil udelukkende indgå i lystfiskeriet i åen. Værdien af laksefiskeriet i åen vil være højere end for havørred da laks i gennemsnit vil veje ca. det dobbelte af havørreder. Derfor vil tallene i Tabel 2 formentlig være højere hvis der etableres en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen efter evt. gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt som skaber passage forbi Tange Sø. Ud fra en relativ betragtning vurderes værdierne af de respektive modeller at være direkte sammenlignelige. Dette med forbehold for at den fiskeribiologiske vurdering af Model 4C, som tidligere nævnt, er behæftet med stor usikkerhed. Der er risiko for at Modellen ikke tillader selvreproducerende havørred- og laksebestande opstrøms Tange Sø. 6

7 Referencer Danmarks Naturfredningsforening Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket. Udarbejdet af COWI. Dubgaard, A., Kallesøe, M.F., Petersen, M.L. og Ladenburg, J Cost-benefit analyse af Skjern Å-projektet. Skrifter fra Institut for Økonomi, Skov og Landskab Samfundensvidenskabelig serie 9. Udarbejdet til Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med Wilhjelmudvalgets arbejde med at frembringe et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Hansen, J. A Aspekter af smoltudtræk og sammenligning af dødeligheder for vildog dambrugssmolt af ørred (Salmo trutta L.) og laks (Salmo salar L.) i Gudenåen Specialerapport, Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Århus Universitet, 92 pp + bilag. Kennedy, G. J. A Population changes after two years of salmon (Salmo salar L.) stocking in upland trout (Salmo trutta L.) streams. Journal of Fish Biology 17, Jacobsen, L-B Lystfiskeriet bidrag til dansk økonomi. FOI-Working paper nr. 2/ Miljøministeriet & Fødevareministeriet Gudenåens passage ved Tangeværket sammenfatning af skitseprojekt. Miljøministeriet National forvaltningsplan for laks. Munk, K. & J. L. Thomsen, Udtræk af blankål, Anguilla anguilla (L.), udsatte laksesmolt Salmo salar L., opstrøms passage af fisk ved Vestbirk Vandkraftanlæg, samt aspekter af rovfiskebestanden i øvre Gudenå. Speciale rapport, Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Århus Universitet, 127 sider. Thomassen, N. L Udtræk af vilde og dambrugsopdrættet ørred (Salmo trutta L.) og laks (Salmo salar L.) smolt i Gudenåen Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet, 111 pp. Plesner, T Udtræk af ørredsmolt (Salmo trutta L.) og nedstrøms passage af fisk ved Vestbirk Vandkraftanlæg på Gudenåen. Specialerapport, Biologisk Institut, Århus Universitet. 60 pp. Sparrevohn, C. R., Storr-Paulsen, M. og Nielsen, J Eel, seatrout and cod catches in Danish recreational fishing. DTU Rapport Nr

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gudenåens passage ved Tangeværket. Miljøministeriet samt Fødevareministeriet. Sammenfatning af samfundsøkonomisk analyse

Indholdsfortegnelse. Gudenåens passage ved Tangeværket. Miljøministeriet samt Fødevareministeriet. Sammenfatning af samfundsøkonomisk analyse Miljøministeriet samt Fødevareministeriet Gudenåens passage ved Tangeværket Sammenfatning af samfundsøkonomisk analyse Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 200 Kongens Lyngby Telefon 45 9 22 11 Telefax

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 4345 Den 27. september 2011 FVM 928 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om en flerårig plan for laksebestanden i

Læs mere

Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm

Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm Foreløbig vejledning - 5. oktober 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Kompensation for tab

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udkast til referat af møde i 7-udvalget den 16. maj 2013

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udkast til referat af møde i 7-udvalget den 16. maj 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 8. juli 2013 Udkast til referat af møde i 7-udvalget

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.2. April Maj Juni -34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Kaare Manniche Ebert Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Fevik, den 23. marts 2017 Forvaltning af havørrederne i Danmark titeltypografi i undertiteltypografien i 28-03-2017 1 Dansk-nordisk ordbog Lystfiskeri

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015

Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødereferat Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødetid/-sted: Sankt Helene, Tisvilde, 16. november 2015 kl. 10.45-12.00 Referent: Mødedeltagere: Mads Lottrup Jyde

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver: Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande

Læs mere

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi Handlingsplan for Fiskeplejen 2013 - Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-201 Forslag Udvidelse på vandløbsområdet Politikområde 202 Natur, miljø og vandløb Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at udvide driftsbudgettet for Vandløbsvæsen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel.

Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri MIP J.nr.: 2003-19-0005 02.09.2008 Bilag D Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion

Læs mere

2013 Udgivet den 30. april 2013. 17. april 2013. Nr. 416.

2013 Udgivet den 30. april 2013. 17. april 2013. Nr. 416. Lovtidende A 2013 Udgivet den 30. april 2013 17. april 2013. Nr. 416. Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers 1) I medfør

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Lystsejlads og lystfiskeri på Esrum sø

Lystsejlads og lystfiskeri på Esrum sø Lystsejlads og lystfiskeri på Esrum sø Esrum sø var ligesom mange af de nuværende statsskove oprindeligt et kongeligt domæne. Søen administreredes først af Rentekammeret siden af Frederiksborg Amtsstue

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. 15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. Temagruppen for økonomi og opfølgning har af Sundhedsstyregruppen

Læs mere

60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over

60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over 17 og 18 september Konkurrencestart fredag kl. 16 00 Indvejning på Langå Stadion slutter lørdag kl. 16 0 0 Præmieoverrækkelse fra kl. 16 1 5 Grill-menu i teltet ved indvejning fredag kl. 20-23 Billetsalg:

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Seatrout Open. Så ruller Danmarks fedeste kystkonkurrence igen: Tilmeld dig nu og få gratis gave!

Seatrout Open. Så ruller Danmarks fedeste kystkonkurrence igen: Tilmeld dig nu og få gratis gave! eatrout Open Så ruller Danmarks fedeste kystkonkurrence igen: 2013 Seatrout Open Tilmeld dig nu og få gratis gave! Fisk havørreder i tre dage vind en drømmerejse eller en af de mange andre fantastiske

Læs mere

Åle- og torskefangst ved rekreativt fiskeri i Danmark Undersøgelsesdesign og fangster i 2009

Åle- og torskefangst ved rekreativt fiskeri i Danmark Undersøgelsesdesign og fangster i 2009 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2016 Åle- og torskefangst ved rekreativt fiskeri i Danmark Undersøgelsesdesign og fangster i 2009 Sparrevohn, Claus Reedtz; Storr-Paulsen, Marie Publication date:

Læs mere

Udkast til. Forslag. til. Lov om ophævelse af. lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven)

Udkast til. Forslag. til. Lov om ophævelse af. lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven) Naturstyrelsen J.nr. NST-400-00068 16. august 2013 Jura Udkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven) Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa, jf.

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 11.maj 2012

Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 11.maj 2012 Modtagere: Gudenåkomiteen/VOS en 5. juni 2012 Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 11.maj 2012 1. Velkomst v/ Charlotte Green 2. Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden v/ Charlotte

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere