Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk."

Transkript

1 Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj

2 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet. Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Kontaktpersoner: Eventuelle spørgsmål og kommentarer kan rettes til: Sønderjysk Landboforening Jørgen Gram, Gabøl Byvej 11, 6500 Vojens Tlf.: Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet Tom Donbæk, Vestergade 25, 6510 Gram Tlf. arb.:

3 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Fra forvaltningsplan til arbejdsplan 2 Laksens biologi kort fortalt 3. Status og fremtid for laksen i Ribe Å systemet 4. LIFE projekter 5. Sådan når vi i mål 6. Udsætning af laks Moniteringer i hovedløb 8. Arbejdsplan, økonomi og ansvar 9. Referencer 10. Bilag 4

5 1. Fra forvaltningsplan til arbejdsplan Indtil 1999 troede man, at der kun var ét vandløb tilbage i Danmark, hvor der fandtes vilde, oprindelige laks. Bestanden i Skjern Å blev anset for at være den eneste oprindelige på det hele det europæiske kontinent. I alle de øvrige vest- og østjyske vandsystemer, som tidligere havde huset laksebestande, mente man, at de oprindelige fisk var uddøde på grund af forurening og dårlige miljøforhold i vandløbene. Stor var overraskelsen og glæden derfor, da Danmarks Fiskeriundersøgelser i 1999 via DNA tests på unglaks fra Ribe Å systemet, kom frem til, at laksestammen i Ribe Å på trods alle odds stadig om end i meget ringe antal havde overlevet. Det blev startskuddet til en redningsaktion, hvor intensivt avlsarbejde skulle sikre bestandens overlevelse. De første år hvilede bestandens overlevelse på et yderst skrøbeligt grundlag, men i 2003 og specielt i 2004 er der konstateret en stabil fremgang i antallet af laks der svømmer op i Ribe Å systemet. Men bestanden er desværre fortsat fuldstændig afhængig af avlsarbejdet, idet miljøforholdene i åsystemet langt fra er ideelle. Der er således kun i begrænset omfang fundet lakseyngel, der stammer fra naturlig gydning. Den 1. december 2004 udsendte Miljøminister Connie Hedegaard National forvaltningsplan for laks. Planen beskriver, hvilke tiltag der skal gennemføres for at sikre de oprindelige laksebestande i Storåen, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å. I planen peges der på, at laksens gyde- og opvækstområder skal genskabes, og at passageforholdene ved de forskellige opstemninger og spærringer skal forbedres, således at laksen sikres fri passage mellem åernes gydeområder og havet. I forbindelse med forsøget på at redde en anden truet fiskeart, snæblen, er der afsat økonomiske ressourcer, der vil kunne løse en del af laksens problemer i Ribe Å systemet. Men desværre ikke dem alle. Lystfiskere og lodsejere ved åsystemet har derfor besluttet, at gøre en indsats for at sikre, at laksen fra Ribe Å bliver den første laksestamme i Danmark og på det europæiske kontinent der kan klare sig selv uden kunstigt åndedræt fra udsætninger. Denne handlingsplan, som bakkes op af lodsejerne og lystfiskerne ved åen, Danmarks Sportsfiskerforbund og landbruget, beskriver detaljeret hvordan man kan gennemføre dette projekt i løbet af blot fire år. I øjeblikket har myndighederne efter lystfiskernes rådgivning fredet laksen i åen. Men når bestanden om få år atter er på fode, vil det være muligt at udøve et bæredygtigt fiskeri. Denne rekreative ressource kan blive af stor vigtighed for hele regionen. Alle undersøgelser viser nemlig, at lystfiskeri efter laks og havørred genererer store beløb. For eksempel har undersøgelser i Norge vist, at en lystfiskerfanget laks udgør en værdi af kr. per kg. Lystfiskerturismen på Fyn, der udelukkende er baseret på havørreder i saltvand, genererer årligt en ekstra indtægt til regionen på cirka 25 millioner kroner. Der er med andre ord ingen tvivl om, at den positive effekt af en gennemført handlingsplan er til ualmindelig stor gavn for laksen men også for hele regionen. 5

6 2. Laksens biologi kort fortalt Kilde: Dansk Center for Vildlaks Den atlantiske laks, Salmo salar som den hedder på latin, er en anadrom fiskeart. Det vil sige, at den vandrer fra havet til ferskvand for at gyde. Laksen er i stand til at finde tilbage til det vandløb, hvor den selv er født. Man siger at den "homer" til et bestemt vandløb. Pga. homingen er laksene i de enkelte vandløb tilnærmelsesvis genetisk isolerede, fordi en laks fra et vandløb meget sjældent parrer sig med en fra et andet. Man taler derfor om forskellige stammer af laks, der gennem tiden har tilpasset sig de specielle forhold, der findes i forskellige vandløb. De enkelte laksestammer er derfor genetisk forskellige. Laksene gyder i vandløb af passende størrelse. Der skal være frisk til rivende strøm og bunden skal bestå af grus og sten. Desuden skal vandet være rent og iltrigt. Æggene gydes i en gydegravning som laksehunnen graver i vandløbsbunden. Samtidig med at hunnen gyder æggene gyder hannen sæden, og befrugtningen finder sted i vandfasen. Herefter dækker hunnen æggene med grus og sten, så de befrugtede æg befinder sig cm nede i vandløbsbunden i en såkaldt gydebanke. Foto 1. Øjenæg i grus. En laksehun gyder mellem til æg alt efter hendes størrelse. Gydningen finder sted om efteråret og vinteren alt efter hvilken laksestamme der er tale om. Hen på foråret klækker æggene. Den nyklækkede lakselarve har på bugen en stor blommesæk. Blommesækken er en slags madpakke som lakselarven lever af de første uger efter klækning. Foto 2. Yngel med blommesæk. Når blommesækken er ved at være opbrugt begynder lakselarverne at bevæge sig op gennem gruset, og når vandtemperaturen er ca. 8 C, dukker lakseynglen frem af gydebanken. Efter lakseynglen har forladt gydebanken finder den et passende sted i vandløbet, hvor der er skjul og gode muligheder for at finde føde. Lakseynglen er territoriehævdende og de vil forsøge at jage artsfæller væk, der kommer inden for synsvidde. Derfor spredes lakseynglen fra en gydebanke over store områder i vandløbet hvor der er egnede opvækstpladser. Foto 3. Lakseyngel 3 mdr. gammel. I de første stykke tid lever lakseynglen af vandlopper og små insektlarver. Senere består føden af større insektlarver, krebsdyr og mindre fisk. 6

7 Alt efter stamme og opvækstvilkår lever lakseynglen 1-6 år i vandløbet, før den vandrer i havet. Før nedvandringen til havet, der typisk foregår fra april til juni, gennemgår laksen en del fysiologiske, morfologiske og adfærdsmæssige forandringer, den såkaldte smoltifikation. Når disse forandringer er indtruffet kaldes den unge laks for en smolt, og den er nu klar til livet i havet. De morfologiske forandringer består i at laksen, fra at være godt camoufleret til livet nær vandløbsbunden, bliver slank og sølvblank, og skællene bliver løse. Foto 4. Unglaks 6 mdr. gammel. Fysiologisk bliver laksen i stand til at osmoregulere i saltvand. Dvs. at den som smolt kan udskille overskydende salt fra kroppen. Adfærdsmæssigt skifter laksen levevis fra at være bundlevende til at søge op i vandfasen, og fra at være territorial til at være en stimefisk. Alle disse forandringer er hormonelt styret og sættes i gang allerede om efteråret, før den egentlige smoltifikation. Tidspunktet for nedvandringen mod havet styres af vandtemperatur og daglængde. Når de rette forhold er til stede samles laksesmoltene i stimer og lader sig mere eller mindre passivt drive med strømmen mod havet. For at undgå rovfisk og fiskeædende fugle foregår nedvandringen primært om natten. I havet forbliver laksen i stimer og fortsætter aktivtvandringen mod ædepladser i Nordatlanten. Disse ædepladser er tilsyneladende afhængige af forekomsten af egnede fødedyr som rejer, sild og tobis. Især områder omkring Færøerne, Island og Grønland tiltrækker laks på ædevandring. Efter 1-4 år i havet begynder laksen vandringen tilbage mod det vandløb, som den forlod som smolt. Det er stadigt delvist uafklaret hvordan laksen er i stand til at finde tilbage til det specifikke vandløb, men jordens magnetfelt, havstrømme og laksens lugte- og smagssans er tilsyneladende de vigtigste faktorer. På et tidspunkt under vandringen tilbage mod "barndomsvandløbet" stopper laksen med at tage føde til sig. De voksne laks vandrer op i vandløbet fra februar til oktober, og kan derfor opholde sig i vandløbet i flere måneder uden at tage føde til sig inden gydningen finder sted. Tilbage i vandløbet skifter laksen atter udseende. Hunnen bliver gråbrun til sort, mens hannen antager rødlige farvenuancer og udvikler en karakteristisk kæbekrog. Desuden indlejres skællene i et kraftigt slimlag. Under selve gydningen har den voksne laksehan ofte travlt med jage rivaler væk og derfor kan små tidligt kønsmodne hanner, der endnu ikke har været i havet, snige sig til at befrugte en vis andel af hunnens æg. Efter gydningen vil de voksne laks begynde vandringen tilbage mod havet. Men de fleste er så afkræftede efter det lange ophold i vandløbet uden føde og efter gydningens strabadser, at de omkommer inden de når i havet, hvor de kan genvinde deres brugte energireserver. Det er derfor meget få laks, der gyder mere end én gang. 7

8 3. Status og fremtid for laksen i Ribe Å systemet I 1980 erne og 1990 erne blev der, i forsøget på at etablere en laksebestand i Ribe Å, hvert år udsat mere end unglaks, som stammede fra moderlaks der var opfisket i Sverige, Irland og Skotland. Disse udsætninger stoppede omgående, da man i 1999 konstaterede, at der stadig fandtes en lille rest af den oprindelige laksebestand. Foto 5. Hanlaks fanget under elfiskeri i Hjortvad Å. Siden år 2000 har foreningerne elfisket efter moderlaks i åsystemets hovedløb. Som det fremgår af nedenstående tabel, var udbyttet yderst ringe de første år, mens resultaterne for 2003 og 2004 viser en fremgang i antallet af godkendte laks. Det er især værd at bemærke, at andelen af godkendte laks er steget fra 12 % i 2001 til 59 % i Det forventes, at denne udvikling fortsætter de næste år, således at bestanden i 2008, bortset fra enkelte strejfere, består af laks fra den oprindelige stamme. År Opfiskede laks 33 stk 71 stk 111 stk 114 stk Godkendte moderfisk 4 stk 24 stk 54 stk 67 stk Andel godkendt 12% 34 % 49 % 59 % Rogn 1,2 liter 4,0 liter 12,7 liter 33,9 liter I forbindelse med revisionen af Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb, blev laksen i perioden , fredet i både Vadehavet nord for Låningsvejen og i Ribe Å systemet. Formålet med fredningen er at sikre flest mulige laks til avlsarbejdet og naturlig reproduktion. 8

9 Værdien af fredningen viste sig allerede samme år. Hvor foreningerne i 2003 skulle bruge 16 elfiskedage til at fange 111 laks, kunne man på blot to dage i 2004 opfiske 114 laks. Den positive udvikling i avlsarbejdet betyder, at man i 2005 for første gang nogensinde kan opfylde den udsætningsplan, der er udarbejdet af Danmarks Fiskeriundersøgelser. Foto 6. Den oprindelige laksebestand har levet i Ribe Å systemet i mange tusind år. På baggrund af undersøgelser foretaget både i Danmark og i udlandet, er det muligt at beregne hvor mange opgangslaks man får ud af fx udsatte 1-års laks. Der er brugt følgende forudsætninger: Udsætning af 6 måneders laks 40 % overlevelse fra udsætning til 1- års. 33 % overlevelse fra 1-års til 2-års. 10 % smoltificerer som 1-års, resten som 2-års 15 % af smoltene vender tilbage som opgangslaks Generelt for begge udsætningsgrupper 45 % af opgangslaksene vender tilbage efter 1 år i havet 45 % af opgangslaksene vender tilbage efter 2 år i havet 10 % af opgangslaksene vender tilbage efter 3 år i havet Udsætning af 1-års laks 20 % smoltificerer og trækker til havs ved udsætning 33 % overlevelse fra 1-års til 2-års Alle 2-års smoltificerer 15 % af smoltene vender tilbage som opgangslaks 9

10 Nedenstående tabel viser hvor mange laks, der vender tilbage de enkelte år, på baggrund af de udsætninger der er og vil blive foretaget frem til og med Der findes yderligere oplysninger i bilag A. År Opgangslaks 1 havår Opgangslaks 2 havår Opgangslaks 3 havår Samlet opgang stk. 0 stk. 0 stk. 158 stk stk. 158 stk. 0 stk. 462 stk stk. 304 stk. 36 stk. 512 stk stk. 172 stk. 69 stk. 547 stk stk. 306 stk. 39 stk stk stk. 747 stk. 68 stk stk stk stk. 166 stk stk stk stk. 298 stk stk stk stk. 335 stk stk stk stk. 320 stk stk stk. 364 stk. 230 stk. 594 stk stk. 0 stk. 82 stk. 82 stk. Den positive udvikling i avlsarbejdet betyder, at man i årligt kan forvente en opgang på op til laks i Ribe Å systemet. Disse mange laks vil desværre som forholdene er i dag ikke kunne skabe en sund og levedygtig bestand. Foto 7. I Vadehavet er fiskeriet reguleret, så det ikke udgør en trussel for laksebestanden i Ribe Å. I Vadehavet er alt fiskeri reguleret af Bekendtgørelse nr. 118 Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb. Ifølge bekendtgørelsen er alt fiskeri med nedgarn forbudt i hele Vadehavet. 10

11 Fiskeri med ruser er tilladt i perioden fra 1. juli til 28. (29.) februar, dog skal alle ruser forsynes med en stoprist, der forhindrer fangst af opgangsfisk. Bekendtgørelsen sikrer fri passage i Vadehavet, ikke alene for smoltene når de trækker til havs i marts-juni, men også for opgangsfiskene, når de vender tilbage til vandløbene for at gyde. Fiskeriet i Vadehavet udgør, på grund af reguleringen, ikke et problem for laksebestanden. Dermed er problemerne for laksen i Ribe Å alene begrænset til få problemstillinger i åsystemet, nemlig dårlige passage forhold ved nogle få opstemninger og akut mangel på velegnede gyde- og opvækstområder. Disse forhold bør forbedres senest i 2006 og 2007, således at man udnytter, at mellem 1000 og laks årligt vender tilbage for at gyde i perioden Når de forbedrende projekter er gennemført vil de mange gydelaks sikre grundlaget for en sund reproducerende bestand, der kan klare sig uden kunstigt åndedræt via udsætninger. 11

12 4. LIFE projekter Skov- og Naturstyrelsen har sammen med Ribe- og Sønderjyllands amter, udarbejdet en samlet projektpakke der skal redde snæblens eksistens i de sydvest jyske vandløb, fra Varde Å i nord til Vidåen i syd. I projektpakken, der finansieres af Miljøministeriet i samarbejde med EU, indgår følgende 6 konkrete projekter i Ribe Å systemet - projekter som ikke alene gavner snæblen, men også forbedrer forholdene for laksen. Det forventes at projekterne er gennemført inden udgangen af Erhvervsfisker Gert Mikkelsen Via en Kongelig privilegeret ret, udstedt i 1752, har erhvervsfisker Gert Mikkelsen ret til at fiske med garn i Ribe Vesterå. Retten har ikke været benyttet siden 1991 og for at sikre bestandene af snæbler og laks i Ribe Å forhandler Skov- og Naturstyrelsen om opkøb af garnretten, således at alle fisk sikres fri passage i Ribe Vesterå. Etablering af to nye stryg i Hjortvad Å For at sikre bedre passage for snæblen, ombygges to passagestryg til gydestryg med mindre hældning. Begge stryg forlænges med 60 meter således at hældningen ændres fra 10 promille til 4-5 promille. I alt etableres ca m 2 nye gydearealer. Nedlæggelse af elværk i Stampemølleåen For at sikre snæblen adgang til de to store sydlige grene af åsystemet, opkøbes og nedlægges elværket. Der etableres i stedet et 200 meter langt stryg, (Se foto 8). Nedlæggelse af opstemning ved Fole Dambrug Dambruget ombygges til modeldambrug og vandforsyningen sikres via en grundvandboring. Stemmeværket fjernes og der etableres et ca. 500 meter langt stryg, der skal fungere som gydeområde for snæbel og laks, (Se foto 9). Omlægning af åen ved Gelsbro Dambrug Dambrugets vandindtag og udløb ombygges jvf. den nye vandforsyningstilladelse. Det gamle åløb øst for dambruget bliver åbnet og vandet bliver ledt denne vej ad et 380 meter langt stryg, (Se foto 10). 12

13 Foto 8. Elværket i Stampemølleåen. Foto 9. Opstemningen ved Fole Dambrug. Foto 10. Opstemningen ved Gelsbro Dambrug. 13

14 5. Sådan når vi i mål Med gennemførelsen af LIFE projekterne skabes der fri passage til og fra store dele af Ribe Å systemet. For at sikre en sund reproducerende laksebestand, der kan klare sig uden udsætninger, er følgende resterende forbedringer nødvendige i prioriteret rækkefølge. 1. Etablering af tilstrækkelige og velfungerende gyde- og opvækstområder. 2. Forbedring af passageforholdene ved opstemningen til Kastrup Engvandingsanlæg. 3. Forbedring af passageforholdene ved Gram Slotssø. 1. Etablering af tilstrækkelige og funktionsdygtige gyde- og opvækstområder I lighed med de øvrige sydvestjyske vandløb, er der i Ribe Å systemet en akut mangel på velegnede områder med gydegrus. Yderligere er de relativ få grusområder der findes i dag, i høj grad præget af en stor sedimenttransport der forhindrer fiskene i at gyde med succes. Før man kan vurdere hvor mange og hvor store gyde- og opvækstområder, der er behov for at sikre en reproducerende laksebestand, er det nødvendigt at se på, hvor mange laks arealerne skal kunne producere. For at sikre en sund bestand bør minimums gydebestanden være på laks - dertil bør lægges det antal laks som lystfiskerne fanger i løbet af sæsonen. Vadehavsundersøgelsen ( ) viste at lystfiskerne i Ribe Å systemet typisk fangede omkring 25 % af opgangen det pågældende år. I Ribe Å systemet bør den samlede mængde velegnede gyde- og opvækstområder derfor kunne sikre en produktion af smålaks, der medfører en opgang af minimum laks hvert år. Fra andre sammenlignelige vandsystemer ved man at hver gang 100 smolt (unglaks) vandrer til havs, vender mellem 10 og 20 % tilbage som opgangslaks 1-3 år senere. I de efterfølgende beskrivelser og forslag er der derfor taget udgangspunkt i, at 15 % af smoltene vender tilbage som opgangslaks. For at sikre en årlig opgang på laks i Ribe Å systemet, bør der hvert år være et smoltudtræk på minimum stk (100/ ), dvs ca smolt fra hver af de tre å-grene. Undersøgelser har tidligere dokumenteret, at der på optimale gyde- og opvækstområder årligt produceres 10 stk. laksesmolt pr. 100 m 2. 14

15 I miljøprojekt 293, Fiskenes krav til de fysiske forhold i vandløbene, udgivet af Miljøstyrelsen i 1995, findes følgende oplysninger vedrørende laksen: Laksen foretrækker at gyde på vanddybder på cm Hældningen på gydearealet bør være ca. 3 promille Sand reducerer ynglens fremkomst, hvis der er over 8 % fint sand eller 16 % groft sand i gydegruset Unglaksene fordeler sig op til 200 meter opstrøm og 700 meter nedstrøms for stryget Ynglen foretrækker vanddybder under 30 cm og gerne lavere 1-års laksene klarer sig på lidt dybere vand, men aldrig på mere end 50 cm dybde Foto 11. Ynglen og unglaksene foretrækker lav vanddybde og god strømhastighed. I de efterfølgende vurderinger af eksisterende grusarealer og forslag til nye grusstryg tages der udgangspunkt i oplysninger og anbefalinger fra Miljøstyrelsens rapport, dog er det kun medtaget i beregningerne, at unglaksene drifter nedstrøms. 15

16 Sedimenttransport i vandløbene De sidste 30 år er der investeret mange milliarder i bedre spildevandsrensning, dette har forbedret vandkvaliteten betragteligt. I de sydvestjyske vandløb har denne forbedring dog ikke givet anledning til markante stigninger i bestandene af laksefisk. Sandvandring nævnes som et betydende problem for at genskabe sunde reproducerende bestande af laksefisk i de vestjyske vandløb. Dette beskrives bl.a. i både Vadehavsundersøgelsen ( ), Fiskebestandene i de sønderjyske vandløb (2000) og i National forvaltningsplan for laks (2004). Tidligere var man af den opfattelse, at hvis der blot var et godt fald på grusarealerne, så ville hastigheden på vandet forhindre en tilsandning af gydegravningerne. I 2004 udgav Vejle Amt imidlertid en rapport vedrørende gydegravninger og sandvandring, og her var en af konklusionerne, at de gydebanker, som havde den største indlejring af sand faktisk var der, hvor vandhastigheden var højest. I rapporten står der bl.a. følgende: Det kan ikke fremhæves tit nok, at høj strømhastighed ikke kan forhindre indlejring af sediment i gydesubstratets porerum. Det blev tydeligt vist også i denne undersøgelse, hvor stor transport og ødelæggende indlejring blev observeret ved Tørskind i Vejle Å, på trods af, at denne station (visuelt bedømt) havde den højeste strømhastighed af alle. Rapporten dokumenterer ligesom andre undersøgelser, at selv når sandet ved meget høj vandhastighed triller hen over bunden, vil det finde strømlæ i gydegrusets hulrum og derved lukke gydebankerne med det resultat, at lakseæggene bliver kvalt eller, at larverne ikke kan finde vej gennem de tilstoppede hulrum, når de er færdigudviklede og skal forlade gydegruset. Hvis man ønsker en sund reproducerende bestand af laks vil det derfor være nødvendigt at forhindre sandet i at nå frem til gydearealerne. En løsning kunne være at genskabe de hydrauliske forhold ved at genslynge tilløb og hovedløb i Ribe Å-systemet. Med udsigten til en omkostning på op imod en milliard kroner og en projektperiode på flere årtier, er denne løsning forkastet, da både økonomi og tidshorisont er uoverskuelige og at løsningen ville medføre, at laksebestanden i mange år fremover skulle holdes i live via udsætninger. For at løse problemet med tilsanding af gydeområder, bør man i stedet etablere sandfang opstrøms alle væsentlige grusstryg der opfylder laksens krav - en løsning der kan gennemføres indenfor en kort tidshorisont og til en overskuelig omkostning. Den eneste ulempe ved sandfang, er den årlige omkostning til tømning og bortkørsel af sand. Ribe Amt har i mange år vedligeholdt to sandfang i henholdsvis Hjortvad Å og Ribe Østerå, det vil sige nederst i Ribe Å systemet. I forbindelse med tømninger af disse sandfang har man løbende undersøgt om sandet indeholdt tungmetaller. 16

17 Undersøgelserne har hver gang dokumenteret, at sandet praktisk taget er uforurenet og at det derfor ikke skal deponeres, men kan anvendes til opfyld, vejbyggerier og lignende. Man må forvente at omkostningerne til vedligeholdelse af sandfangene vil være størst de første år og at omkostningerne derefter falder i takt med, at det opstuvede sand der findes i vandløbene i dag, bliver opsamlet i sandfangene. Foto 12. Sønderjyllands Amt s sandfang i Grønå ved Vidåsystemet. I forbindelse med den igangværende restaurering af 45 mindre tilløb i Ribe Å systemet, forventes det at der inden udgangen af 2006 er etablereret mere end 100 sandfang i mindre vandløb. Disse mange sandfang vil foruden at have en ganvlig virkning i tilløbene også også bidrage til at begrænse omkostningen til vedligeholdelse af nye sandfang i hovedløbene, da de opsamler mange tusind tons sand, der tidligere ville belaste de store hovedløb. 17

18 Vurdering af eksisterende grusforekomster og de nye LIFE projekter For at kunne vurdere kvaliteten og værdien af de eksisterende grusarealer i Ribe Å systemet, har vi i foråret 2005 gennemgået alle strækninger med større grusforekomster. Der er taget udgangspunkt i oplysninger fra Ribe- og Sønderjyllands amter om gennemførte restaureringsprojekter og fra Vadehavsundersøgelsen ( ), hvor grusforekomster i Nørreå-Gram Å og Gelså blev registreret og vurderet. Hjortvad Å: Den øverste del af Hjortvad Å også kaldet Tved Å indeholder lange strækninger med grus. Vandløbet har en bredde på optil 3 meter. I forbindelse med revision af udsætningsplan for ørred i Ribe Å, blev der i 2002 konstateret en god ørredbestand af halvårs og ældre ørreder. Tved Å vurderes ikke at være velegnet som laksevand, pga vandløbets størrelse og antallet af territoriehævdende ørreder. På den nederste del af Hjortvad Å har Ribe Amt etableret fire store gydestryg. Ved besigtigelsen blev der konstateret en stor sandvandring henover strygene ligesom der var store aflejringer af sand bag grødeøer. Med de nuværende forhold kan det ikke forventes at strygene kan bidrage til en naturlig reproduktion af laks - dette kan derimod sikres hvis strygene beskyttes med sandfang, der placeres opstrøms for hvert enkelt stryg. I forbindelse med gennemførelsen af LIFE projekterne bliver to eksisterende stryg i Hjortvad Å forlænget med nye grusarealer. De to stryg er begge beliggende tæt på de fire grusstryg Ribe Amt tidligere har etableret og de kan beskyttes for sand hvis der etableres sandfang opstrøms de fire nuværende grusstryg. Nørreå - Jelså - Gram Å: Af Vadehavsundersøgelsen fremgår det, at der midt i 1990 erne forekom følgende mængde grusarealer i hovedløbene i denne dette vandløb. Kvalitet m 2 1. God Middel Dårlig Ved besigtigelse i foråret 2005 blev der konstateret en stor sandvandring på alle strækninger. I forhold til laksen har arealerne med middel og dårlig kvalitet grus ingen betydning i dag, dertil er de fysiske forhold for dårlige, med ringe fald og meget sand. I områderne med grusforekomster af god kvalitet må det forventes at laks hvert år kan gennemføre gydninger med succes. På baggrund af sandvandringen må det dog forventes, at de velegnede områder skifter fra år til år og at man vil se mange gydegravninger, der sander til. Indenfor de seneste par år har Sønderjyllands Amt afsluttet restaureringen af den nederste del af Jelså fra Stursbøl til udløbet i Gram Å, endvidere er der gennemført en restaurering af Nørreå ved Mølby. 18

19 I Jelså er den restaurerede strækning genslynget og der er udlagt m 2 gydegrus. Ved besigtigelse i foråret 2005 blev der konstateret en del sandvandring og aflejringer af sand, dette gjorde sig især gældende på den midterste og nederste del af den restaurerede strækning. For at sikre områderne med gydegrus bør der etableres to sandfang, så der er vished for, at laksen altid kan finde velegnede gydeområder. I Nørreå er ca. 2 km af den restaurerede strækning genslynget og i forbindelse med projektet er der ialt udlagt m 2 gydegrus. Ved besigtigelse i foråret 2005 blev der konstateret en del sandvandring. I områder med grusforekomster af god kvalitet kan det forventes at laks hvert år kan gennemføre gydninger med succes. På baggrund af sandvandringen må det dog forventes, at de velegnede områder skifter fra år til år og at man vil se mange gydegravninger, der sander til. I forbindelse med gennemførelsen af LIFE projekterne fjernes opstemningen ved Fole Dambrug og der etableres et 500 meter langt stryg, der skal fungere som gydeområde for både snæbel og laks. For at sikre kvaliteten af stryget, bør der etableres et sandfang opstrøms projektområdet. Oversigtskort: Eksisterende grusforekomster, LIFE projekter og restaurerede vandløbs strækninger. 19

20 Gelså: Af Vadehavsundersøgelsen fremgår det, at der midt i 1990 erne forekom følgende grusarealer i hovedløbene i dette vandløb. Kvalitet m 2 1. God Middel Dårlig Ved besigtigelse af Gelså, blev der i foråret 2005 konstateret en stor sandvandring i hele grenen. I forhold til laksen har arealerne med middel og dårlig kvalitet grus ingen betydning i dag, arealerne er præget af ringe fald og meget sand. I de få områder med grusforekomster af god kvalitet må det forventes at enkelte laks hvert år kan gennemføre gydninger med succes. På baggrund af sandvandringen må det dog forventes, at de velegnede områder skifter fra år til år og at man vil se gydegravninger, der sander til. I forbindelse med gennemførelsen af LIFE projekterne etableres der et bredt omløbsstryg ved Gelsbro Dambrug, der skal fungere som gydeområde for både snæbel og laks. For at sikre kvaliteten af stryget, bør der etableres et sandfang opstrøms projektområdet. Beregning af smoltproduktion Før man kan vurdere behovet for nye gydestryg er det nødvendigt at beregne hvor stor smoltproduktion, der kan forventes via de eksisterende grusarealer og via de nye LIFE projekter. Smolt produktion i Hjortvad Å: Forudsætninger: - Der etableres sandfang opstrøms strygene og udlægges en skjulesten pr. kvadratmeter vandløbsbund meter nedstrøms strygene. - Der produceres 10 stk. smolt pr. 100 m 2 stryg. - Der produceres 5 stk. smolt pr. 100 m 2 vandløb, meter nedstrøms strygene. - Smoltproduktionen nedstrøms de to LIFE projekter indgår i de fire eksisterende stryg. Projekt Længde v. 2,5 promile Bredde i meter i dag Areal i m2 Areal 700 meter nedstrøms Smolt produktion stryg Smolt produktion nedstrøms Eksis. stryg A 6, Eksis. stryg B 8, Eksis. stryg C 8, Eksis. stryg D 8, LIFE stryg Bremkrog LIFE stryg Høllet bæk Samlet _ _ smolt 20

21 Smolt produktion i Nørre Å Gram Å Fladså: Forudsætninger: - Der produceres 5 stk. smolt pr. 100 m 2 eksisterende grusareal. - Der etableres to sandfang i Jelså på den restaurerede strækning. - Der produceres 10 stk. smolt pr. 100 m 2 grusareal på de restaurerede strækninger af Jelså og Nørreå. - Der etableres sandfang opstrøms stryget ved Fole Dambrug og udlægges en skjulesten pr. kvadratmeter vandløbsbund meter nedstrøms stryget. - Der produceres 10 stk. smolt pr. 100 m 2 stryg ved Fole Dambrug - Der produceres 5 stk. smolt pr. 100 m 2 vandløb meter nedstrøms stryget ved Fole Dambrug Projekt Længde v. 2,5 promile Bredde i meter i dag Areal Areal 700 i m 2 meter nedstrøms Smolt produktion stryg Smolt produktion nedstrøms Eksis grus kval Rest. af Jels Å Rest. af Nørreå LIFE stryg Fole Dambrug Samlet smolt Smolt produktion i Gelså: Forudsætninger: - Der produceres 5 stk. smolt pr. 100 m 2 eksisterende grusareal. - Der etableres sandfang opstrøms stryget ved Gelsbro Dambrug og udlægges en skjulesten pr. kvadratmeter vandløbsbund meter nedstrøms stryget. - Der produceres 10 stk. smolt pr. 100 m 2 stryg ved Gelsbro Dambrug. - Der produceres 5 stk. smolt pr. 100 m 2 vandløb meter nedstrøms stryget ved Gelsbro Dambrug. Projekt Eksis grus kval 1 LIFE stryg Gelsbro dambr. Samlet Længde v. 2,5 promile Bredde i meter i dag Areal Areal 700 i m 2 meter nedstrøms Smolt produktion stryg Smolt produktion nedstrøms smolt 21

22 For at opfylde målet om en årlig opgang på laks, er der ud over de eksisterende grusforekomster og LIFE projekter, behov for supplerende projekter, der kan øge mængden af grusarealer og resultere i et smoltudtræk som vist i højre kolonne i nedenstående tabel. Ågren Målsætning for smoltudtræk Smoltproduktion ved eksist. grus og LIFE projekter Manglende produktion af smolt Hjortvad Å stk stk stk. Nørreå-Gram Å stk stk stk. Gelså stk. 400 stk stk. Samlet stk stk stk. Forslag til projekter der kan bidrage til en større produktion af laksesmolt I lighed med mange andre vandsystemer, er lange strækninger af Ribe Å systemet udrettet. I forbindelse med udretningen der skete i 1950 erne, etablerede man en del opstemninger, hvor vandløbets fald blev afviklet i såkaldte reguleringsstyrt. I løbet af 1980 erne og 90 erne ombyggede Sønderjyllands Amt disse opstemninger til passagestryg, der blev opbygget af store kampesten. Strygene der ofte er korte og med en stor hældning på op til 40 promille indeholder ingen gydegrus, som laks kan anvende til gydning. Strækningerne mellem strygene er præget af et ringe fald på under 1 promille I stedet for at afvikle faldet over et fx. 50 meter langt stryg med stor hældning, kan man ved at forlænge stryget så det har en hældning på 2,5 promille, skabe optimale gyde- og opvækstområder for laksen. En løsning der samtidig sikrer at den i EU s habitatdirektiv, højt prioriterede art snæblen, også kan passere og gyde på strygene. 22

23 Foto 13. Stryg i Gelså ved Kastrup Enge (nr. 11). Det nødvendige antal stryg i de tre ågrene bør forlænges, således at de kan fungere som velegnede gyde- og opvækstområder for laksen og sikre at målet om et smoltudtræk på fra hver ågren opfyldes. Projekterne bør gennemføres efter følgende specifikationer: - Strygene forlænges opstrøms så der opnåes et fald på 2,5 promille. - Strygene skal primært indeholde gydegrus. - Strygene etableres i den fulde faktiske vandløbsbredde, der generelt er større end den regulativmæssige bredde. Der kalkuleres med at vandløbet generelt er 25 % bredere end regulativet foreskriver. (Regulativerne bør efterfølgende ændres, således at den regulativmæssige bredde på strygene stemmer overens med de faktiske forhold.) - Strygenes kvalitet sikres med et opstrøms beliggende sandfang. - På de første 700 meter nedstrøms strygene udlægges en skjulesten pr. kvadratmeter. På strygene opnåes der optimale forhold for lakseafkommene og det vurderes at de kan bidrage med en smoltproduktion på 10 stk smolt pr. 100 m 2 stryg. Nedstrøms er forholdene, pga større vanddybde og mindre vandhastighed, ikke optimale for laksen. Trods ringere forhold nedstrøms, vurderes det, at de første 700 meter nedstrøms, ved udlægning af skjulesten kan bidrage med 5 stk. smolt pr. 100 m 2 vandløb. 23

24 Følgende stryg i de tre ågrene bør forlænges: Hjortvad Å: Stryg St. start inden projekt Fald i m Længde v. 2,5 promile Bredde i dag Areal stryg m 2 Smolt produktion stryg Smolt produktion nedstrøms Nr , m 4,0 m Nr , m 4,1 m Nr , m 4,5 m Nr , m 4,5 m Nr , m 5,0 m Samlet smolt Der etableres sandfang opstrøms stryg nr. 1, 3, 6 og 8. Kolonnen Bredde i dag beskriver den nuværende regulativmæssige bredde. Nørreå - Gram Å: Stryg St. start inden projekt Fald i m Længde v. 2,5 promile Bredde i dag Areal stryg m 2 Smolt produktion stryg Smolt produktion nedstrøms Nr , m 5,0 m Nr. A m 10,0 m Nr. B m 10,0 m Nr. C m 10,0 m Samlet smolt Nørreå Gram Å grenen er den mindst udrettede gren i Ribe Å systemet og der findes kun nogle få ombyggede stryg med stor hældning. Det foreslåes derfor, at der etableres tre nye stryg i Gram Å på strækningen mellem Gram Slotssø og Fole Dambrug. Der etableres sandfang opstrøms stryg nr. 3, A, B og C. Kolonnen Bredde i dag beskriver den nuværende regulativmæssige bredde. Gelså: Stryg St. start inden projekt Fald i m Længde v. 2,5 promile Bredde i dag Areal stryg m 2 Smolt produktion stryg Smolt produktion nedstrøms Nr , m 3,8 m Nr , m 3,8 m Nr , m 4,0 m Nr , m 4,0 m Nr ,19 76 m 4,2 m Nr , m 7,5 m Nr , m 8,0 m Nr , m 8,5 m Nr ,247 0, m 8,7 m Nr , m 9,0 m Nr , m 9,0 m Samlet smolt Der etableres sandfang opstrøms stryg nr. 3, 5, 12, 13 og 16. Kolonnen Bredde i dag beskriver den nuværende regulativmæssige bredde. 24

25 Oversigtskort: Eksisterende grusforekomster ifølge Vadehavsundersøgelsen, LIFE projekterne og stryg der bør forlænges. Når de foreslåede stryg-projekter er gennemført, kan den samlede produktion af laksesmolt i Ribe Å systemet opgøres til følgende: Ågren Målsætning for smolt udtræk Bidrag fra eksist. grus områder Bidrag fra LIFE projekter Bidrag fra stryg projekter Difference i forhold til målsætning Hjortvad Å stk stk. 100 stk stk stk. Nørreå-Gram Å stk. 740 stk. 600 stk stk. -8 stk. Gelså stk. 25 stk. 375 stk stk. 171 stk. Samlet stk stk stk stk. 113 stk. De mange stryg projekter i Gelså giver et smolt bidrag, der er lidt større end målsætningen, til gengæld sikrer gennemførelsen af de foreslåede projekter, at snæblen kan passere samtlige stryg, der er beliggende opstrøms Gelsbro Dambrug. 25

26 2. Forbedring af passageforholdene ved opstemningen til Kastrup Engvandings anlæg. Landvindingslauget Kastrup Tiset Enge har i henhold til 20 i Lov om vandforsyning, tilladelse til at indvinde vand fra Gelså til bevanding. Tilladelsen bortfalder den 1. juni Via opstemningen ledes vand ind i anlægget og bevander engdraget via de mange kanaler og grøfter. Anlæggets nuværende funktion er primært at sikre en forhøjet grundvandsstand i vækstsæsonen, dvs fra maj til september. Foto 14. Opstemningen ved Kastrup Engvandingsanlæg set fra nedstrøms side. I tilladelsen, der er udstedt af Sønderjyllands Amt, er der stillet følgende krav: Der må stemmes hvert år i perioden 15. marts til 1. november Der må højest indvindes 440 l/s, dog skal der altid frigives mindst 600 l/s gennem fisketrappen og hen over stemmeværket, svarende til halvdelen af medianminimum. I perioden 15. marts til 1. juni skal vandindtaget til kanalerne forsynes med et gitter med 10 mm lysning. I forbindelse med undersøgelser af vandindtag ved dambrug, er det fastslået at en 10 mm afgitring ikke er tilstrækkelig, hvis man vil forhindre de nedtrækkende smolt i at passere afgitringen. Dette har medført, at der i forbindelse med en revision af Bekendtgørelse nr. 218 Bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, 26

27 stilles krav om, at åbninger i gitre højst må være 6 mm ved indløb og at gitrene skal placeres, så de flugter med vandløbets bred. I Kastrup Engvandingsanlæg er nederste strækninger af kanalerne præget af begrænset fald og ringe strøm og det er yderst tvivlsomt om smolt der kommer ind i kanalerne, formår at finde tilbage til åen. Den nuværende afgitring udgør således et problem for de nedtrækkende smolt. I forbindelse med elfiskeri efter moderlaks, er der i både 2002 og 2003 konstateret en opstruvning af både laks og havørreder nedstrøms opstemningen. I forbindelse med elfiskeriet i 2003 blev der observeret flere havørreder der forsøgte at springe over opstemningen, hvilket ikke lykkedes på grund af ringe vanddybde nedenfor opstemningsplankerne. Det vurderes at opstemningen er impassabel for laks når vandføringen er lille og at den er impassabel for snæblen uanset vandføring. Problemerne med afgitringen og de dårlige passageforhold bør løses, således at de optrækkende laks sikres fri passage samtidig med at det sikres at de nedtrækkende smolt ikke kan komme ind i kanalerne. Umiddelbart kan der peges på to forskellige løsninger, der kan løse problemerne. Et stryg etableret nedstrøms den nuværende opstemning, kan med den rette bundkote i starten af stryget, presse vand ind i kanalerne hvorved opstemningen kan fjernes. Løsningen vil dog kræve at vandindtaget ombygges, således at det opfylder de krav, der stilles til dambrug i ferskvand. Alternativet er en løsning, hvor to propelpumper, hver med en ydelse på 250 l/s, sikrer indpumpning af den tilladte mængde vand. Opstemningen kan derved fjernes og forbindelsen mellem åen og kanalerne afbrydes. En løsningen af problemerne ved opstemningen har været drøftet med repræsentanter for Laugets bestyrelse og man ser positivt på at medvirke til en løsning af problemerne. 27

28 3. Forbedring af passageforholdene ved Gram Slotssø. Gram Slotssø og elværk har i mange år udgjort et problem for bestandene af vandrefisk, hvilket har resulteret i at optrækkende havørreder og laks er et sjældent syn på de opstrøms beliggende strækninger, der udgør næsten en trediedel af Ribe Å systemets tilløb og hovedløb. Omløbsstryg Frisluse Elværk Gram Slot Gram Å s indløb i Slotssøen 28

29 I 2002 etablerede Sønderjyllands Amt et omløbsstryg ved elværket. Stryget skulle sikre at de nedtrækkende smolt ledes udenom elværket og at optrækkende vandrefisk lettere kunne passere omstemningen. Vandet i søen ledes hovedsageligt videre via elværket og omløbsstryget ved sydbroen, men i perioder hvor vandføringen i Gram Å stiger, anvendes frislusen ved nordbroen som nødoverløb. Omløbsstryget har desværre ikke løst problemerne ved Gram Slotssø. De senere år er søen sandet til, hvilket har medført et behov for at anvende frislusen selv ved en mindre stigning i Gram Å s vandføring. Når frislusen anvendes som nødoverløb er vandføringen her igennem ofte større end vandføringen igennem elværket/omløbsstryget, hvilket medfører at optrækkende vandrefisk lokkes over til frislusen. Der er gentagne gange observeret store fisk i den lille søen nedenfor slusen - fisk der ikke har formået at passere det stejle slusestryg mens slusen var åben. De seneste år har forskellige undersøgelser dokumenteret, at en stor andel af de nedtrækkende smolt går til grunde, når de skal passere søer med forhold svarende til Gram Slotssø. Denne problemstilling kan medføre, at der hvert år kun er nogle få optrækkende laksefisk, der er præget af en opvækst ovenfor søen og dermed har en trang til at gyde på de strækninger, der er beliggende opstrøms for søen. I National forvaltningsplan for laks nævnes det, at der skal etableres bedre passageforhold ved Gram Slotssø. 29

30 For at sikre fri passage for både nedtrækkende smolt og optrækkende gydelaks, bør elværket opkøbes, produktionen indstilles og der bør etableres et nyt stryg i forbindelse med frislusen. I nedenstående projektforslag, opretholdes en mindre sø omkring slotsgrunden, for at sikre at slottes træfundament ikke udtørrer. Gram Å føres via et stryg udenom den nye sø, der forsynes med med vand fra åen via et diffust vandindtag. Projektet sikrer fri passage for snæblen. Oversigtskort. Forslag til ny strygløsning ved Gram Slotssø Midt i den nuværende sø etableres et stort opholdsområde, der via en bro over kanalen kan forbindes til Gram Slotspark. Hvis der etableres en nedsænket rude ud mod stryget, kan besøgende følge dyrelivet i vandet og måske være heldig at se en laks eller snæbel. For at sikre at der om nogle år findes en naturlig gydebestand af laks ovenfor søen, udsættes der hvert år, fra efteråret 2005, unglaks ud på strækninger i Jelså og Gram Å/Nørreå. Indtil det skitserede projekt kan gennemføres bør elværkets produktion opkøbes i perioden 1. marts til 1. juni, og vandet bør primært ledes gennem frislusen, således at man begrænser smolttabet, når de nedtrækkende laksesmolt skal passere søen. 30

31 6. Udsætning af laks I 2005 kan man for første gang nogensinde opfylde den udsætningsplan Danmarks Fiskeriundersøgelser har udarbejdet. Det vurderes at udsætningsplanen, uden problemer, kan opfyldes frem til og med Udsættes Antal Alder Apr års Aug mdr Sep /2 års Apr års Sep /2 års Apr års Sep /2 års Apr års Sep /2 års For at sikre tilstrækkelig genetisk variation og undgå skadelige effekter af indavl, kræves der tilnærmelsesvis 50 hanner og 50 hunner i avlsarbejdet, hvilket er ensbetydende med en årlig rognmængde på liter. For at opfylde udsætningsplanen for Ribe Å systemet, er der kun behov for den halve mængde rogn og det bør snarest besluttes i hvilke af de øvrige laksevandløb i regionen, der skal etableres en laksebestand baseret på stammen fra Ribe Å systemet, således at den overskydende mængde rogn kan anvendes til disse vandsystemer. For at sikre de naturligt reproducerede unglaks den bedste overlevelse, bør der ikke udsættes unglaks i nærheden af stryg hvor laksen gyder naturligt. Udsætningerne skal derfor tilpasses i takt med, at de anbefalede stryg projekter gennemføres - dette kan betyde at udsætningerne må reduceres i 2007 og I takt med at udsætningerne udfases, bør der gennemføres undersøgelser, der kan dokumentere at de gennemførte projekter virker efter hensigten. Det anbefales derfor at alle udsætningslaks fra og med september 2005 mærkes, så der om nogle år, kan skelnes mellem laks fra udsætninger og laks der stammer fra naturlig reproduktion. 31

32 7. Moniteringer i hovedløb I overgangen fra en bestand baseret på udsætninger til en bestand baseret alene på naturligt reproduktion, bør der gennemføres moniteringer (undersøgelser), således at der ikke er tvivl om at de gennemførte projekter virker efter hensigten og bidrager med den nødvendige smoltproduktion. Det anbefales at følgende moniteringer gennemføres: 1. Årlig monitering af unglaks på stryg fra 2006 For at kunne vurdere om de etablerede stryg og sandfang virker efter hensigten, bør bestanden af naturlig reproducerede halvårs laks på strygene undersøges hvert år i august/september, inden der udsættes halvårs laks. Elfiskeriet skal begrænses mest muligt og bør indstilles på det enkelte stryg, når det er dokumenteret, at der er en god bestand af unglaks på stryget. Moniteringerne bør gennemføres af vandløbsmyndighederne eller Danmarks Fiskeriundersøgelser. 2. Monitering af smolt nedtrækket i 2009 og 2014 Hvis de anbefalede stryg projekter gennemføres inden udgangen af 2006, vil de i foråret 2009 bidrage med et smoltnedtræk på knap stk. smolt baseret på naturlig reproduktion. Samme forår vil alle smolt, der stammer fra udsætninger være mærket, således at man kan skelne mellem udsætningslaks og laks fra naturlig reproduktion. Yderligere oplysninger findes i bilag B, bagerst i handlingsplanen. I foråret 2005 og 2014 bør smoltnedtrækket undersøges, så det kan dokumenteres, at de gennemførte projekter virker efter hensigten og at unglaksenes dødelighed fra halvårs alderen til smoltnedtrækket ikke er større end beregnet. Moniteringerne bør gennemføres af Danmarks Fiskeriundersøgelser, som et projekt financieret af fisketegnsmidlerne og Skov & Naturstyrelsen. 3. Årlig monitering af opgangslaks fra For at sikre at målet om en gydebestand på laks er opfyldt, bør opgangen af laks undersøges hvert efterår via fangst - genfangst metoden. Fra efteråret 2009 vil 95 % af alle opgangs laks, der stammer fra udsætning, være mærket. Moniteringerne bør, efter rådgivning fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, gennemføres af vandløbsmyndighederne og lystfiskerforeningerne i fællesskab. Omkostningerne til moniteringerne kan begrænses, hvis laksene mærkes, når vandløbsmyndigheden udfører NOVANA undersøgelser i hovedløbene. 32

33 8. Arbejdsplan, økonomi og ansvar På de efterfølgende sider er alle projekter opstillet i prioriteret rækkefølge med angivelse af omkostninger og hvem der er ansvarlig vandløbsmyndighed. Projekterne er prioriteret ud fra principperne om flest laks for færrest kroner samt bedst og hurtigst mulig spredning af bestanden i de tre ågrene. Der er brugt følgende forudsætninger ved beregning af omkostninger: Etablering af stryg Udjævning af stryg og udlægning af 30 cm gydegrus. Kr. 150,- pr. m 2 Udlægning af skjulesten. Kr. 400 pr. m sten pr. m 3 Etablering af sandfang 16 maskintimer til udgravning af hvert sandfang. Kr ,- pr. time Uforudsete omkostninger pr. sandfang. Kr ,- Projekt ved Kastrup Engvandingsanlæg Køb af to propelpumper. Kr ,- Installering incl. gravearbejde. Kr ,- Nedbrygning af opstemning. Kr ,- Projekt ved Gram Slotssø Køb af elværk. Kr ,- Etablering af nyt stryg og opholdsområde. Kr ,- Projekterne i prioriteret rækkefølge: Myndighed Ågren Aktivitet Omkostning excl. moms. Ribe Amt Hjortvad Å Etablering af fire sandfang opstrøms strygene A, B, C og D ,- Ribe Amt Hjortvad Å Udlægning af skjulesten meter nedstrøms hvert af strygene A, B, C og D ,- Sdj. Amt Jelså Etablering af to sandfang på den øverste halvdel af den restaurerede strækning ,- Sdj. Amt Gram Å Etablering af sandfang opstrøms LIFE projektet ved Fole Dambrug ,- Sdj. Amt Gram Å Udlægning af skjulesten meter nedstrøms LIFE projektet ved Fole Dambrug ,- Sdj. Amt Gelså Etablering af sandfang opstrøms LIFE projektet ved Gelsbro Dambrug ,- Ribe Amt Gelså Udlægning af skjulesten meter nedstrøms LIFE projektet ved Gelsbro Dambrug ,- Sdj. Amt Gelså Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Gelså Stryg nr. 13, 14 og 15 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms hvert af strygene ,- Sdj. Amt Hjortvad Å Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Hjortvad Å Stryg nr. 3 og 4 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms hvert af strygene ,- Sdj. Amt Gram Å Strygene A, B og C etableres og der udlægges skjulesten meter nedstrøms hvert af strygene ,- Sdj. Amt Gram Å Etablering af sandfang opstrøms strygene A, B og C ,- Sdj. Amt Gelså Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sammentælling ,- 33

34 Myndighed Ågren Aktivitet Omkostning excl. moms. Overført fra forrige side ,- Sdj. Amt Gelså Stryg nr. 16 og 17 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms hvert af strygene ,- Sdj. Amt Hjortvad Å Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Hjortvad Å Stryg nr. 1 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms stryget ,- Sdj. Amt Gelså Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Gelså Stryg nr. 12 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms stryget ,- Sdj. Amt Hjortvad Å Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Hjortvad Å Stryg nr. 6 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms stryget ,- Sdj. Amt Hjortvad Å Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Hjortvad Å Stryg nr. 8 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms stryget ,- Sdj. Amt Gelså Projekt ved Kastrup Engvandingsanlæg ,- Sdj. Amt Gelså Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Gelså Stryg nr. 5, 6 og 7 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms hvert af strygene ,- Sdj. Amt Gelså Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Gelså Stryg nr. 3 og 4 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms hvert af strygene ,- Sdj. Amt Gram Å Projekt ved Gram Slotssø ,- Sdj. Amt Gram Å Etablering af sandfang opstrøms stryg nr ,- Sdj. Amt Gram Å Stryg nr. 3 forlænges og der udlægges skjulesten meter nedstrøms stryget ,- Samlet omkostning til projekter ,- 34

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks Nyhedsbrev Nyhedsbrev 4 // 2011 Indeks side 2 Landsdelsmøder om medlemsadministration og nyt byggeri Ser på nyt medlems- og kasserersystem Indeks side 3 Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Offentlig høring 9. juli til 4. september

Offentlig høring 9. juli til 4. september Offentlig høring 9. juli til 4. september Udkast til restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk Sønderborg Kommune ønsker at gennemføre et restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk. Forslag til projekt

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. Et naturforvaltningsprojekt, i samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og Ny Vejle kommune, omfattende 20-25 delprojekter.

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.2. April Maj Juni -34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN GRØNT 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Fangster af laks 2010-2015

Fangster af laks 2010-2015 GENERALFORSAMLING FOR 2015 Den 23. februar 2016 kl.19:00 på Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55. Ca. 90 medlemmer fremmødt. Dagsorden: 1 Valg af dirigent. (Erik Nielsen) 2 Formandens beretning. (Tommy Lykke

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014 Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI... 6 UDFØRELSESTIDSPUNKT...

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb 1 Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928029 Mail: sbp2@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P16-1-13 22-10-2015 Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs

Læs mere

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at

Læs mere

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing Falster 18-06-2015 TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Der er udarbejdet projekt for restaurering af Fribrødre

Læs mere

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Trend Dambrug Fjernelse af spærring Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,

Læs mere

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk AAL 673 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i den øverste del af Glimsholt Å ved åbningen af rørlægningen med reference AAL-673 på 197 meter.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Lindet Statsskovdistrikt. Etablering af faunapassage ved Rens Dambrug PROJEKT

Lindet Statsskovdistrikt. Etablering af faunapassage ved Rens Dambrug PROJEKT Lindet Statsskovdistrikt Etablering af faunapassage ved Rens Dambrug PROJEKT DECEMBER 2007 Forord Projektbeskrivelsen for etablering af faunapassage ved Rens Dambrug er udarbejdet i henhold til flg. bekendtgørelser:

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015

Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødereferat Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødetid/-sted: Sankt Helene, Tisvilde, 16. november 2015 kl. 10.45-12.00 Referent: Mødedeltagere: Mads Lottrup Jyde

Læs mere

Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002.

Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002. Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002. Udgivet af: Restaureringsudvalget for Ribe Å-systemet den 10. november 2002. Fotos: Fotos udlånt af Finn Sivebæk Jensen, DFU. Forside:

Læs mere