Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.1 April maj 2016

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2016 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelser i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves nogle fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Hovedstaden. Begge sager omhandler re-godkendelse af botilbud, og auditeringen af sagerne tog afsæt i kvalitetsmodellens tema om Fysiske rammer med fokus på vurderingen af kvaliteten af de fysiske rammer på botilbud for mennesker med autisme. På auditmødet deltog ansatte fra de to socialtilsyn. Derudover var panelet udvidet således, at der deltog en vidensperson fra Socialstyrelsens Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed med særlig viden om autismeområdet. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet tre anbefalinger og to fokuspunkter. Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. 3

4 Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. Anbefalinger 1. Borgerne i centrum. Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at borgernes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Det anbefales derudover, at socialtilsynet i tilsynsrapporten specifikt redegør for, hvordan borgernes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet. I situationer, hvor det ikke har været muligt at tale med borgerne, anbefales det, at det overvejes om andre datakilder eller metoder som fx observationer kan anvendes til at afdække borgernes perspektiv. Hvis ovenstående ikke er muligt anbefales det, at der redegøres for baggrunden herfor. 2. Målgruppens særlige behov. Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse understøtter, at vurderingen af kvaliteten af de fysiske rammer forholder sig eksplicit til den konkrete målgruppes særlige behov. Således at det er tydeligt i vurderingen, hvordan de fysiske rammer konkret imødekommer de særlige behov, der kendetegner tilbuddets målgruppe. 3. Tydelige faglige begrundelser. Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer tydelighed i begrundelserne for socialtilsynets kvalitetsvurderinger på indikator- og kriterieniveau, således at det tydeligt fremgår, hvilke forhold ved tilbuddets indsats, der er lagt vægt på i vurderingen af kvaliteten. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en indikator bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt, og det har til formål at sikre øget gennemsigtighed og understøtte tilbuddenes muligheder for refleksion og udvikling. 4

5 Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: 1. Socialstyrelsen ser behov for, at der lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn er en øget opmærksomhed på vidensbasering af socialtilsynets vurderinger. I forhold til dette auditforløb vil det konkret sige, at socialtilsynet i tilsynspraksis og i dialogen med tilbuddene har opmærksomhed på at inddrage viden om de fysiske rammers betydning for borgernes udvikling og trivsel, fx viden fra forskning eller fra tilsvarende botilbud med gode resultater for borgerne. Dette i forhold til at afklare, hvilke forhold, der er relevante at inddrage og tillægge betydning ved vurderingen af tilbuddets indsats. I forhold til temaet fysiske rammer i botilbud til borgere med autisme kan det fx være viden om de fysiske rammers indretning set i forhold til denne målgruppes behov for skærmning eller de fysiske rammers betydning i forhold til konfliktforebyggelse. Inddragelse af relevant viden understøtter det vidensbaserede tilsyn og medvirker til at øge tilbuddenes viden og dermed også til at øge kvaliteten i tilbuddet. 2. Socialstyrelsen ser behov for, at Socialtilsynet ved vurderingen af de fysiske rammer har opmærksomhed på sammenhængen til kvalitetsmodellens kriterium 6 og på reglerne om magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Det kan fx være i forhold til at sikre, at tilbuddet handler i overensstemmelse med gældende regler for fx aflåsning af døre og brug af særlige døråbnere, herunder at tilbuddet (har procedurer, der) sikrer, at de nødvendige tilladelser er indhentet. Samt sikre at tilbuddet løbende reflekterer over egen praksis og evaluerer, hvorvidt en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Hovedstaden. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og omhandlede begge re-godkendelser af tilbud til voksne med autisme. Auditeringen af sagerne tog afsæt i temaet Fysiske rammer og de underliggende kriterier. 5

6 Auditforløbet indledtes med, at deltagerne udfyldte et vurderingsskema med en række spørgsmål, som skulle bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne vurderet/auditerede på baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder tilsynets kvalitetsvurderinger. På auditmødet deltog i alt 5 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra tilbudsområdet: - Fra Socialtilsyn Nord deltog 1 faglig leder og 1 tilsynskonsulent. - Fra Socialtilsyn Hovedstaden deltog 1 faglig leder og 2 tilsynskonsulenter. Derudover deltog som vidensperson med særlig viden om autismeområdet en medarbejder fra Socialstyrelsens Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed. Anbefalinger og fokusområder I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgående sager. Deltagerne er til brug for dette auditforløb blevet bedt om at udpege sager, der omhandler re-godkendelse, og hvor der har været udfordringer i forbindelse med vurderingen af kvaliteten af de fysiske rammer. Den ene af de to sager omhandler en ansøgning om re-godkendelse samt en ansøgning om udvidelse med en ny afdeling i tilbuddet. Den anden sag omhandler en re-godkendelse, hvor godkendelsen blev givet med vilkår, der blandt andet omhandler de fysiske rammer. 1. Vurdering af, hvorvidt borgerne trives i de fysiske rammer Auditpanelet drøftede som det første emne på auditmødet socialtilsynets vurdering af, hvorvidt borgerne trives i de fysiske rammer. Der var enighed i auditpanelet om vigtigheden af at inddrage borgernes eget perspektiv i belysningen af denne indikator. Med tanke på målgruppens særlige behov kan det med fordel undersøges forud for tilsynsbesøget, hvilke særlige forholdsregler der kan tages, således, at det bliver muligt at tale med borgerne. Med den rette planlægning af fx tid og sted for samtalen med borgeren, vil det i mange 6

7 tilfælde være muligt at tilpasse tilsynet til borgernes behov, således at deres perspektiv kan belyses. Men med udgangspunkt i særligt den ene af de to sager blev det også drøftet, hvori udfordringerne kan bestå, hvis borgerne af forskellige årsager ikke er i stand til at kommunikere med Socialtilsynet. I den ene af sagerne havde to af beboerne et så udtalt behov for skærmning, at de ikke var i stand til at tale med Socialtilsynet under tilsynsbesøget. Det blev derfor drøftet, hvordan man på anden vis eller som supplement til borgernes egne udsagn kan indhente oplysninger og foretage observationer til belysning af borgernes trivsel i tilbuddets fysiske rammer. Det blev også fremført, at der bør være en redegørelse for baggrunden herfor i de tilfælde, hvor socialtilsynet ikke har kunnet belyse borgernes eget perspektiv. Det blev fremført, at fx problemskabende adfærd og mange magtanvendelser i tilbuddet kan være udtryk for, at de fysiske rammer påvirker borgernes trivsel i negativ retning. Et højt konfliktniveau beboerne imellem kan også indikere, at de fysiske rammer ikke tilgodeser borgernes behov for at deltage i socialt samvær på egne præmisser fx med mulighed for at kunne trække sig fra samværet eller deltage fra afstand. Observationer under tilsynsbesøget af igangværende aktiviteter og af samspillet mellem beboere og mellem beboere og personalet kan også give relevante og vigtige oplysninger i forhold for at vurdere, hvorvidt borgerne trives med de fysiske rammer. Der var enighed om, at borgernes trivsel i de fysiske rammer derudover med fordel kan belyses gennem interview med andre kilder som fx visiterede kommuner, pårørende, medarbejdere m.fl. Her skal der dog være en opmærksomhed på, hvordan oplysninger om konkrete borgere kan indhentes og anvendes. I forhold til pårørende gælder det eksempelvis, at der skal indhentes samtykke fra borgeren, medmindre der er personlig værge. Desuden blev det fremført, at det generelt er vigtigt med en opmærksomhed på, hvordan oplysninger kan bruges på tværs af kvalitetsmodellen til belysning af forskellige indikatorer og kriterier. Som nævnt vil fx oplysninger om magtanvendelser 7

8 i tilbuddet i nogle tilfælde have relevans for belysningen af borgernes trivsel i de fysiske rammer Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende anbefaling: Borgerne i centrum Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at borgernes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Det anbefales derudover, at socialtilsynet i tilsynsrapporten specifikt redegør for, hvordan borgernes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet. I situationer, hvor det ikke har været muligt at tale med borgerne, anbefales det, at det overvejes om andre datakilder eller metoder som fx observationer kan anvendes til at afdække borgernes perspektiv. Hvis ovenstående ikke er muligt anbefales det, at der redegøres for baggrunden herfor. 2. De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Et andet tema i drøftelsen på auditmødet var socialtilsynets vurdering af tilbuddenes fysiske rammer set i forhold til målgruppen og målgruppens særlige behov. I auditpanelet var der en drøftelse af nødvendigheden af at synliggøre, hvordan de fysiske rammer konkret imødekommer målgruppens særlige behov. For den aktuelle målgruppe af borgere med autisme blev det således fremført, at de fysiske rammer skal imødekomme borgernes behov for at blive skærmet fra medbeboere og andre udefrakommende stimuli. Herunder er det vigtigt, at deltagelse i socialt samvær sker på borgernes præmisser, hvilket betyder, at de fysiske rammer skal være indrettet således, at borgerne har mulighed for at trække sig fra samværet eller blot følge med fra afstand. Det blev eksempelvis drøftet, hvorvidt og under hvilke forudsætninger netop denne målgruppe kan profitere af fælles arealer i tilbuddet. Det blev fremført, at det er vigtigt at sikre borgernes adgang til fællesskabet i et fælles areal, men at dette stiller krav til fællesarealets størrelse og indretning. Små fællesrum i botilbud til borgere med 8

9 autisme, eller snævre gange, hvor borgerne skal passere tæt forbi hinanden, kan medføre konflikter, hvorimod større rum og bredere gange kan skabe mulighed for, at borgerne kan færdes på arealerne uden at blive forstyrret af hinanden og dermed virke konfliktforebyggende. Den rumlige indretning i tilbud til borgere med autisme skal desuden tage højde for borgernes behov for at undgå sanseforstyrrelser og således ikke blive unødigt generet eller forstyrret af lyd, lys, farver og mønstre. For nogle borgere med autisme vil det fx virke forstyrrende med mange ting eller nips i rummene. Øvrige beboere og medarbejdes færdsel på arealerne bør også være et fokuspunkt. I den ene af de to sager på auditmødet blev det beskrevet, hvordan et personalerum på tilbuddets første sal også anvendes som mødelokale for medarbejdere i flere tilbud. Det vil fx være relevant med en opmærksomhed på, hvordan denne trafik af mange medarbejdere evt. kan udgøre en udfordring for borgerne i tilbuddet. Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende anbefaling: Målgruppens særlige behov. Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse understøtter, at vurderingen af kvaliteten af de fysiske rammer forholder sig eksplicit til den konkrete målgruppes særlige behov. Således at det er tydeligt i vurderingen, hvordan de fysiske rammer konkret imødekommer de særlige behov, der kendetegner tilbuddets målgruppe. Drøftelsen giver endvidere anledning til, at Socialstyrelsen opstiller følgende fokuspunkt: Socialstyrelsen ser behov for, at der lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn er en øget opmærksomhed på vidensbasering af socialtilsynets vurderinger. I dette auditforløb vil det konkret sige, at socialtilsynet i tilsynspraksis og i dialogen med tilbuddene har opmærksomhed på at inddrage viden om de fysiske rammers betydning for borgernes udvikling og trivsel, fx viden fra forskning eller fra tilsvarende botilbud med gode resultater for borgerne. Dette i forhold til at afklare, hvilke forhold, der er relevante at inddrage og tillægge betydning ved vurderingen af tilbuddets indsats. I forhold til temaet fysiske rammer i botilbud til borgere med autisme kan det fx være viden om de 9

10 fysiske rammers indretning set i forhold til denne målgruppes behov for skærmning eller de fysiske rammers betydning i forhold til konfliktforebyggelse. Inddragelse af relevant viden understøtter det vidensbaserede tilsyn og medvirker til at øge tilbuddenes viden og dermed også til at øge kvaliteten i tilbuddet. 3. Vurdering af, hvorvidt de fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem I drøftelsen af dette punkt havde auditpanelet fokus på, hvordan denne indikator kan belyses dvs. hvordan det konkret kan ses afspejlet, at tilbuddet er borgerens hjem. Under drøftelsen blev der fremført en række gode eksempler på relevante oplysninger og observationer, der kan anvendes til belysning af indikatoren. Fx vil det være relevant at se på, hvorvidt borgernes boliger er individuelt indrettede efter borgernes eget ønske og behov. Det blev fremført, at den tilsynsførende så vidt muligt skal undgå at trække på egen opfattelse af hjem og hjemlighed, men i stedet lede efter tegn på borgernes egen indflydelse på indretningen af tilbuddet. Fx hvorvidt borgerne selv har været med til at vælge møblerne, og om deres interesser eller hobbies har plads i boligen. Det blev endvidere fremført, at indikatoren også kan belyses gennem observationer af personalets adfærd, som fx hvorvidt de banker på eller på anden vis tilkendegiver, at de er på vej ind i borgerens hjem. Samt ved at undersøge, om der er opstillet husregler eller andre foranstaltninger, der bryder med borgernes ret til selvbestemmelse. Sidstnævnte førte til en drøftelse af aflåsning eller brug af særlige døråbnere på tilbuddets ydre døre. Der var enighed om, at socialtilsynet altid har fokus på dette, men også at det er et komplekst område. Grundlæggende handler det om, at tilbuddet skal balancere mellem på den ene side ansvaret for at varetage de enkelte borgeres interesser, herunder det ansvar, der ligger i omsorgspligten, og på den anden side respekten for individet. Dette indebærer afvejning af forskellige og ofte modstridende hensyn fx hensynet til borgernes egen sikkerhed overfor borgernes ret til bevægelsesfrihed og personlig selvbestemmelse. For at kunne balancere de to 10

11 hensyn, er det nødvendigt at tilbuddet løbende reflekterer over egen praksis, herunder indretningen af de fysiske rammer. På den baggrund opstiller Socialstyrelsen følgende fokuspunkt: Socialstyrelsen ser behov for, at Socialtilsynet ved vurderingen af de fysiske rammer har opmærksomhed på sammenhængen til kvalitetsmodellens kriterium 6 og reglerne om magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Det kan fx være i forhold til at sikre, at tilbuddet handler i overensstemmelse med gældende regler for fx aflåsning af døre og brug af særlige døråbnere, herunder at tilbuddet (har procedurer, der) sikrer, at de nødvendige tilladelser er indhentet. Samt sikre at tilbuddet løbende reflekterer over egen praksis og evaluerer, hvorvidt en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. 4. Tydelighed i de faglige begrundelser Et centralt og gennemgående tema på auditmødet har været de faglige begrundelser for Socialtilsynets vurderinger. I drøftelserne på mødet blev det i flere sammenhænge påpeget, at det er vigtigt at synliggøre, hvad der ligger til grund for Socialtilsynets vurderinger, og hvordan fx konkrete observationer af de fysiske rammer indgår i Socialtilsynet vurdering af kvaliteten. Deltagerne i auditpanelet drøftede vigtigheden af, at det fremgår, hvilke konkrete forhold ved de fysiske rammer der er lagt vægt på i Socialtilsynets bedømmelser og vurderinger. Dette kan fx gøres ved brug af konkrete eksempler. Det blev fremført, at det ikke er tilstrækkeligt blot at beskrive de fysiske rammer, referere udsagn fra interviews eller notere konkrete observationer. Det er også vigtigt, at de tilsynsfaglige analyser og overvejelser, som udsagnene eller observationerne giver anledning til, er tydelige/fremgår. Det vil sige, hvad Socialtilsynet ser de konkrete udsagn eller observationer som et udtryk for. I den ene af sagerne blev det således beskrevet, hvordan tilbuddet har opstillet en campingvogn i haven, fordi en af beboerne i tilbuddet har behov for at kunne trække sig fra samværet med de øvrige beboere og skærme sig mod sanseindtryk. Det 11

12 fremgik imidlertid ikke, hvad oplysningen havde givet anledning til i vurderingen af kvaliteten af de fysiske rammer. Omfanget og karakteren af de faglige begrundelser blev også diskuteret. I den anden af de to sager fremgik det at Socialtilsynet vurderer, at borgerne trives i de fysiske rammer, hvilket var begrundet i at de interviewede parter havde givet udtryk for, at borgerne trives. Det fremgik ikke hvad de interviewede parter havde givet udtryk for. For deltagerne i auditpanelet betød det, at de ikke kunne vurdere, hvorvidt de var enige i begrundelserne, idet det ikke var synligt, hvad der konkret lå til grund for Socialtilsynets vurdering. Det blev på den ene side fremført, at i de tilfælde, hvor en indikator bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt, og hvor Socialtilsynet således ikke vurderer, at der har været forhold, der skulle forbedres, er det ikke nødvendigt at være eksplicit omkring de konkrete forhold, der ligger til grund for Socialtilsynets bedømmelse af indikatoren. På den anden side blev det også fremført, at det altid bør fremgå, hvad der er lagt vægt på ved vurderingen. Dette er med til at sikre gennemsigtighed for såvel tilbuddet som for de næste tilsynsførende, der skal føre tilsyn med stedet. Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende anbefaling: Tydelige faglige begrundelser. Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer tydelighed i begrundelserne for socialtilsynets kvalitetsvurderinger på indikator- og kriterieniveau, således at det tydeligt fremgår, hvilke forhold ved tilbuddets indsats, der er lagt vægt på i vurderingen af kvaliteten. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en indikator bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt, og det har til formål at sikre øget gennemsigtighed og understøtte tilbuddenes muligheder for refleksion og udvikling. 12