PS12ABACH-08. Kreativitet, Æstetik og Identitet

Transkript

1 PS12ABACH-08 Kreativitet, Æstetik og Identitet Bachelor Rapport VIA University College Peter Sabro, Aarhus Vejleder: Kirsten Næsvang Anslag: Gruppe: PS12ABACH-08 Uarbejdet af: Mona Kjærgaard Aflevering d. 15 juni 2015

2 Indhold Indledning 3 Problemformulering 4 Metode overvejelser 4 Hvad er kreativitet 5 Innovation 7 Identitet 7 Kirsten Drotner og kreativitet 8 Flow 9 Lev Vygotsky Nærmeste udviklingszone 10 Æstetik virksomhed 10 Pædagogens rolle 12 Aktivt 14 Case 15 Analyse 16 Perspektivering 17 Konklusion 17 Litteraturliste 19 2

3 Indledning I min dagligdag med børn betyder kreativitet meget. Det kreative er noget, som jeg på en eller anden måde hele tiden benytter til at skabe en god og indholdsrig hverdag for børnene. Men hvorfor er kreativitet vigtig? Hvad betyder det for børnene og deres identitet, at vi som pædagoger ligger stor vægt på det kreative. Rent samfundsmæssigt lægges der stor vægt på, at børn og unge i hele deres opvækst bliver præsenteret for og arbejder med kreative aktiviteter. Fagfolk, politikerne og erhvervsfolk taler meget om, at børn og unge skal lære at være kreative og innovative for at sikre Danmarks fremtid som velfærdstat. Tanken om, at alle kan og skal være kreative og innovative, har ikke altid eksisteret. I tidligere tider har det at være kreativ kun været for de få og privilegerede. Det blev bl.a. set som en guddommelig gave. Nu ses det som noget, alle kan lære, men det er noget, som skal fremelskes allerede fra vuggestue og børnehaven alderen. Kulturministeriet har udarbejdet en strategi for, hvordan børn og unge møder kreativitet, kunst og kultur. Til dette formål har kulturministeriet udfærdiget rapporter, som beskriver, hvordan det er muligt at arbejde med kreativitet i forskellige aldersgrupper: småbørn, skolebørn og unge. Der er afsat ca. 40 millioner kr. i forskellige puljer til dette område. En af vejledningerne fra kulturministeriet bliver kaldt Kreative børn er en samfundsinvestering. 1 I den nye folkeskole reform skrives der b. la. om, at børnene skal tilegne sig viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, således at de opnår en forståelse af, hvordan man omsætter viden til et produkt som får værdi for andre. 2 Idehistoriker og Ph.d. Lars Geer Hammershøj 3 har i sin bog om kreativitet beskrevet, at kreativitet og innovation ofte bliver sat sammen. Det er fordi, at vi i fremtiden skal leve af vores viden og vores evne til at finde på nye ideer, som kan skabe nye arbejdspladser og dermed en bedre økonomi. Det betyder, at der i stigende grad bliver lagt vægt på, at børn helt ned i vuggestue-alderen bliver præsenteret for forskellige kreative aktiviteter, f. eks. via læreplanstemaerne som gerne skulle munde ud i at børnene bliver innovative som voksne. Ifølge Hammershøj var tidligere tiders kreative aktiviteter i den pædagogiske verden rettet mod at danne barnet som menneske og ikke som i dag mod at blive en arbejdskraft i voksenlivet. Hvordan sikre vi, at der er muligheder for, at børn kan udfolde og udforske deres kreative evner? 1 Kulturstyrelsen 2 Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 7. juni Lars Geer Hammershøj (2012) Kreativitet et sprøgsmål om dannelse. 1. Udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag. 3

4 Problemformulering Hvis man ser på udviklingen i forståelsen af begrebet kreativitet og på de ønsker der er fra politisk side, for hvad fremtidens samfunds borgere skal kunne bidrage med. Er der mange spændene aspekter man kan fordybe sig i, jeg har valgt nogle ud og derfor er min problem formulering; Hvordan kan man forstå kreativitet, og hvorfor er det så vigtigt i den pædagogiske verden? Hvordan kan kreativitet og æstetik styrke børn og unges identitets dannelse? Metode overvejelser Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Lars Geer Hammershøj teori om kreativitet. Han har skrevet en bog kreativitet et spørgsmål om dannelse. Det har jeg gjort for at beskrive, hvad der sker i den kreative proces. Han giver et indblik i, hvad kreativitet er, og hvordan det er med til at danne et menneske. I den pædagogiske verden tales der meget om kreativitet og kreative aktiviteter, men ikke så meget om, hvad der sker, når vi er kreative, og hvorfor det er så vigtigt i forhold til børn. Hammershøj mener, at kreativitet og dannelse hører sammen, idet der er processer i kreative aktiviteter, som kan sidestilles i forhold til dannelsesprocessen. Jeg har inddraget en afhandling af professor Lene Tanggaard ved Aalborg Universitet Et forsknings review Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet, fordi man her har undersøgt og analyseret forskellige rapporter om kreativitet, og hvordan det er blevet praktiseret i daginstitutionerne. Jeg har endvidere anvendt rapporten til refleksion af empiri og begrebet kreativitet i forhold til brugen af dette i pædagogisk sammenhæng. Empirien er i form af en case, som er taget fra en skole, hvor de i SFO en har valgt at bruge kreative aktiviteter meget bevidst. Udover det, har jeg valgt at inddrage Kirstens Drotners bog At skabe sig selv. Bogen belyser, hvordan æstetiske læreprocesser er med til at danne og bidrage til børn og unges identitets dannelse. Hun har gennemført en grundig undersøgelse af, hvordan unge bruger æstetiske læreprocesser til både en indre og ydre udtryksmåde. Analysen af casen tager udgangspunkt i de ovenstående præsenterede begreber og teorier, dels ved at sammenholde teorien og dels ved at se på forskellen mellem kreativitet og innovation. 4

5 Hvad er kreativitet? Ordret kreativitet, kommer af kreativ, på latin creare, og det betyder at skabe. I daglig tale en betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt. 4 Kreativitet kan forstås som flere ting, men som oftest bruger man ordret i sammenhæng med en aktivitet. Klippe, klistre, tegne og male, men den kreative proces kan være mange flere forskellige ting: såsom hvordan en leg bliver leget. Skal der mange eller få legeredskaber til, eller hvordan laver man musik ud af ingenting? Kreativitet kan være musik, sang, dans og sport. Det skal give børn lyst til at selv at eksperimentere og bruge de ting og materialer, der er lige omkring dem på en ny måde. Hammershøjs definition af kreativitet er, at det er en grundlæggende sanselig proces. Hans beskrivelse er: Sanselighed udgøres af en mangfoldighed af sanseindtryk, der ikke umiddelbart lader sig reducere, og af kræfter, der ikke umiddelbart lader sig kontrollere. 5 Ifølge Lars Geer Hammershøj hænger kreativitet sammen med dannelse. Det er en dannelsesproces, der indeholder tre kræfter: Overskridelseskraften, dømmekraften og indbildningskraften. Indbildningskraften: Det er det, som gør det muligt, at vi kan forestilles os et eller andet. At man kan sætte ting sammen i sit hoved eller med sine hænder, ting eller tanker, som ikke har nogen sammenhæng. Lige indtil man forestiller sig det. Når man gør det, kan der opstå en ny ide. Dømmekraften eller afgørelseskraften: Her finder man ud af, om det er en ide som i en eller anden udstrækning eller form kan lykkes. Om ideen kan bruges til noget. Overskridelseskraften: Der hvor overskridelseskraften kommer ind, er der, hvor man bryder med det man i forvejen kender til. Vender det hele på hovedet, man forsætter på trods af, at det hele virker meningslyst og uden, at der sker nogle fremskidt. Man kan ikke lade være. Det er her Lars Hammershøj mener, det bliver en kraft og ikke en evne. Overskridelseskraften kender man fra dannelsestraditionen, og det er også derfor, at kreativitet er en dannelsesproblematik, for de samme kræfter er på spil, når man danner sig, som når man er kreativ. Man kan ikke lære at være kreativ, for så skulle kreativitet være en evne. Kreativitet er en kraft, man kan danne, og derfor er kreativt en dannelsesproblematik og ikke en læringsproblematik siger Lars Geer Hammershøj. Det er igennem leg, børn kan være kreative. De kan forstille sig ting, en pind kan være en tryllestav, som kan få dem hen til eventyrland, og der kan de få et lyssværd, som kan dræbe drager. Børnene kan afprøve og bearbejde de indtryk, som de får fra omgivelserne, og hvor de måske endnu ikke kan sætte ord på men bare synes, at det er sjovt. Fantasi og kreativitet får frit spil. Forestillingen om at leg og læring hører sammen, har været et budskab på, at legen ikke er unyttig, for man lærer gennem legen. Det er klart, at man også lærer af alt andet, man gør. Ifølge Lars G. Hammershøj er legen vigtig for legens egen skyld, fordi der forgår dannelsesprocesser i legen maj Lars Geer Hammershøj (2012) Kreativitet et sprøgsmål om dannelse. 1. Udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag. S.32. 5

6 Legen er vigtig, fordi man ikke bare bliver kreativ, man danner sig også. Man danner sin personlighed og sig selv. 6 Ifølge Lars Geer Hammershøj adskiller dannelse og socialisering sig ved, at det foregår, når det foregår i frihed. Barnet kan ikke tvinges til at lege. Man kan heller ikke tvinge barnet til at danne sin personlighed. Man kan tvinge et barn til at sidde stille, lære udenadslære eller til nogle bestemte gøremål. Pædagogerne skal gå foran og vise børnene hvilke muligheder, der er for at lege og opleve naturen og kulturen. Pædagogerne skal tage børnene med på dannelsesrejser. 7 I bogen plant et værksted er kreativitet det samme som at skabe. Kreativitet er en evne til at skabe nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være nyskabende 8. Ifølge Suzanne Ringsted er den kreative tankegang ikke et medført talent, men en egenskab, som en person har udviklet igennem sin opvækst, i kraft af dennes opdragelse, som hjem, institution og skole har givet. Kreativitet er en blanding mellem fantasi, kreativitet og æstetisk produktion. Hvor fantasien er æstetikkens indholdsmæssige råstof, er kreativitet det der giver den æstetiske produktion sin form 9 Det betyder, at kreativitet er noget som pædagoger, lærere og forældre kan støtte barnet i at lære, bl.a. ved aktivt at lave aktiviteter, som stimulerer sanserne, give input til legene, som børnene leger og præsentere barnet for indtryk, som kan vise barnet noget andet end barnet selv kan komme på. Men inden for barnets nærmeste udviklings zone. 10 Det er vigtigt at overveje, hvorfor man ønsker at børn er kreative. Er det fordi, de skal dannes som mennesker jf. Hammershøj, eller fordi de skal være med til at sikre, at vi i Danmark bliver ved med at være en velfærdsstat med innovativ arbejdskraft? I henhold til Tanggaards rapport citeres der: De nye kreativitetsforståelser kan ses som resultat af en samfundsmæssig udvikling, hvor kreativitet knyttes til produktudvikling og innovation og i stadig større grad betragtes som en kompetence, alle helst skal mestre. I forlængelse heraf ser vi i videnskaberne, at kreativitet skaber fornyet interesse. Videre i Tanggaards rapport berettes det at, i 1950 holder psykologen Joy Poul Guilford en meget berømt forelæsning, hvor kreativitet forstås som en del af menneskets intelligens. Guilford fremfører bl.a., at kreativitet skal betragtes som en normalfordelt kognitiv forudsætning, alle mennesker har i større eller mindre grad. Denne forelæsning anses af mange som startskuddet på forskning i kreativitet, dels forskning i individuelle forudsætninger for kreativitet, og dels forskning i kontekstuelle betingelsers betydning for kreativitet Børn og unge 2011 nr. 14 En kraft i leg og dannelse 7 9E3DRF/$file/TEMA_KREATIVITET_p16-27_ pdf 3 januar Suzanne Ringsted og Jesper Froda.(2008) Plant et værksted. 3. Udgave.Hans Reitzels Forlag. 9 Suzanne Ringsted og Jesper Froda. (2008) Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag,s.116 og Gunilla Lundqvist. (2004)Vygotskij: Vygotskij om læring som udviklingsvilkår. 11 Tanggaard (2010), Brinkmann (2009), Sternberg (2006). Et forskningreview. Daginstitutioners betydning for udvikling for børns kreativitet. Aalborg universitet. Lene Tanggaard, Rasmus Brik og Steffen Ernø

7 Innovation Innovation og entreprenørskab har i flere år været drivkraften bag tankerne om, hvordan dansk økonomi skal styrkes og komme på ret kurs igen efter krisen i Fokus er blevet rettet mod børnehaven, og hvordan innovation kan udvikles herfra. Innovationsbegrebet blev introduceret i en økonomisk teori i 1912 af den østrigsk amerikanske økonom Joseph A. Schumpeter. Innovation er et konstant fornyende element. Det kan være nye produkter, nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangmåder både i virksomheder, men også som nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Innovation er, når man får en ide, og den bliver ført ud i livet og anvendt til noget. 12 Det betyder, at når man taler om innovation, hører det ofte sammen med økonomi og et produkt. Et eller andet, som kan sælges. Hvorimod kreativitet hører sammen med en proces, hvor man kan udtrykke noget igennem dans, sport, musik osv. Der kommer ikke nødvendigvis et produkt, som kan anvendes til noget bestemt, eller et produkt, der er bestemt på forhånd. Mads Eriksen er politisk konsulent i Dansk Industri. Han mener, at vi i Danmark fremover er nødt til at skabe noget, som andre vil betale ekstra for. Ting og ydelser, der kan noget nyt, eller har en bedre kvalitet end det, der kan produceres i resten af verden.»det kræver, at man er mere kreativ og dermed et skridt foran.( ) Derfor er det vigtigt, at man allerede i børnehaven tænker i kreativ udvikling og på, hvordan man understøtter den kreativitet, som børn allerede besidder. De skal opfordres til at stille de dumme spørgsmål, fordi det er vigtigt at lære, at man godt kan tage fejl og alligevel har mod til at prøve igen. En kreativ proces handler også om at fejle,«siger han. 13 Identitet Identitet er beskrivelsen af det, som kendetegner og afgrænser et menneske. Identitet kommer af latin idem som betyder den samme. Der er noget i et menneske, som forbliver den samme, på trods af skiftende arenaer og sammenhæng. 14 Vi ved at mennesket udvikler sig sammen med andre, men der foregår også en indre udvikling i os selv. For at forstå andre må vi have en forståelse for os selv og omverden. Jo større denne forståelse er, desto større erkendelses felt har vi at bearbejde problemer og nye situationer ud fra. Vi opfatter verden, omkring os, ud fra den erfaring og de erkendelser vi har lært os, i vores møde med denne. Vi skal skabe de positive oplevelser, der fremmer udviklingen af identiteten, og vi skal mindske de negative der hæmmer dem. 12 Den store danske: 20 maj Bupl artikel : 9E3DRF/$file/TEMA_KREATIVITET_p16-27_ pdf 14 Reg af lone B. Børnsted, Christina Jørgensen, Martha Mottelson, Lars J, Muschinsky.(2014) Ny pædagogisk opslagsbog. Hans Reitzels forlag, 1 oplag. 7

8 Kristen Drotner og kreativitet Ifølge Kirsten Drotner er kreativt evnen til at udtrykke sin indre fantasi til noget konkret i den ydre verden. Resultatet af dette vil ikke altid udmønte sig til et konkret produkt. Det kan være løsninger eller nye ideer til ting. Kirsten Drotner mener at det at være kreativ, er en menneskelig egenskab som kan munde ud i at være nytænkende og nyskabende. 15 Kreativitet er en evne til at skabe nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være nyskabende 16 Drotner har udarbejdet en model på, hvordan kreativitet er et af fundamenterne for en skabende virksomhed: Fantasi er i en indre verden med billeder og tanker, som ikke er synlige for andre men kun for den enkelte. Fantasien overlappes af kreativitet, da det er den, som gør det muligt at få et synligt udtryk til fantasien. Kreativitet bliver så overlappet af æstetisk produktion, som til sidst får det endelige udtryk frem for alle. 17 Ifølge Kirsten Drotner hører identitetsdannelse og æstetisk virksomhed sammen. De identitetsmæssige søgebevægelser og eksperimenter, som er vigtige dele af al æstetisk praksis, er konkret identitetsarbejde 18 Den involverede identitetsdannelsen sker på 3 forskellige måder: - - Jeg mig: den skabende kan udtrykke sine egne indtryk, impulser og følelser via refleksion, malerier, dans, digtning mm. Jeg du: lave en fælles skabende ting. Eller ved udstilling af egen produktion. Som identitetsdannelse spejler man sig i andres tanker og refleksioner, over egne udtryk, sansninger og oplevelser. 15 Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave.Hans Reitzels Forlag, S Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave.Hans Reitzels Forlag, S 75, 17 Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave.Hans Reitzels Forlag, S Drotner, Kirsten.(2006) At skabe sig selv. Gyldendal. københavn2.udgave, 2.oplag. s. 59 8

9 - Jeg verden: identitetsdannelsen er påvirket af hvilken kulturel sammenhæng, som man er en del af. På samme måde påvirkes den måde, som man udtrykker sig på af ens kulturelle baggrund. For at opnå at kunne arbejde med en æstetisk virksomhed, er det en stor fordel at kunne komme i flow. Hvis man kan komme i flow, betyder det, at der er tid og rum til fordybelse. Flow Flow er en tilstand, som ifølge den ungarske amerikanske psykolog og forsker Mihaly Csikszentmihalyis har betydning for udvikling og læring. Han beskriver begrebet så ledes: Flow er en tilstand, hvor den enkelte i en og samme proces oplever meningsfuldhed, glæde, virkelyst, opslugthed, selvforglemmelse, koncentration, fokusering og mister tidsfornemmelse. For mere præcis at kunne beskrive flow tilstanden, har han opstillet 5 punkter, som skal være til stede for at opnå flow tilstand: fuld koncentration og opmærksomhed en høj grad af indre motivation udfordringer og kompetencer, der matcher manglende tidsfornemmelse virkelyst 19 Flow er en tilstand, som alle kan komme i. Csikszentmihalyis mener, at der er noget, vi alle er født med - en medfødt evne. Det kan udvikles hele livet, og det er noget børn oftere og nemmere kan komme i da de ikke er så påvirket af, hvordan verden skal se ud. Deres leg foregår ofte i flow tilstand, hvor de bl.a. glemmer tid og sted. Flow tilstanden styrker identitetsdannelsen i en positiv retning, da det er præget af en følelse af at man kan skabe noget. Æstetiks aktiviteter er ifølge Csikszentmihalvis karakteriseret ved flow 20. For at opnå flow tilstand med den æstetiske virksomhed, som man er i gang med, er det vigtigt, at aktiviteten hverken er for let eller for svær. Den skal være inden for barnets nærmeste udviklingszone, ellers mister barnet lysten til at arbejde med opgaven. I næste afsnit beskrives Lev Vygotskys teori om udviklingszoner. Lev Vygotsky Nærmeste udviklingszone 19 Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave.Hans Reitzels Forlag, S Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave.Hans Reitzels Forlag, S 79. 9

10 Psykologen Lev Vygotsky har i hans teori om barnet udvikling påvist, hvordan udvikling og læring sker i en social kontekst i samspil med andre, både børn og voksne. Barnet er selv med til at skabe denne udvikling, som Vygotsky ser optræde på to forskellige niveauer. Den ene af niveauerne kalder Vygotsky for den aktuelle udvikling. Det er de færdigheder, som barnet allerede har. Det, som barnet kan på egen hånd, uden hjælp fra andre. Det andet niveau er det, som barnet kan i samarbejde med andre, voksne og børn. Det er nogle færdigheder, som barnet skal guides til at kunne. De færdigheder ligger lige under den aktuelle udvikling. Det er her barnets største udviklingsmuligheder er. Vigtigheden ifølge Vygotskys er at skabe de muligheder for barnet, så barnet kan udvikle sig fra de færdigheder, som barnet har, til de færdigheder, som barnet endnu ikke har. 21 Æstetisk virksomhed Æstetik har linjer helt tilbage til det gamle Grækenland. Ordret æstetik kommer af det græske ord aisthesis, som betyder kundskab, som man får gennem sanser, følelser og oplevelser og ud fra det, opnår man en erkendelse af de indtryk, man får. De indtryk kan bruges til at skabe et udtryk i en eller anden form for skabende virksomhed. 22 ( Begrebet æstetik er et komplekst begreb, der har været forbundet med forskellige betydninger gennem tidens løb. Ofte med det skønne - noget der er harmonisk, afbalanceret, stilrent og smagfuldt. 23 Den definition, som bliver brugt her i opgaven, er, hvordan den skabende virksomhed bliver til. En proces, som foregår fra det usynlige indre, og som overføres videre til et skabende ydre udtryk. En æstetisk virksomhed er at være aktiv handlende i forhold til den skabende proces. Ifølge Austring og Sørensen har man valgt at bruge begrebet æstetisk virksomhed, fordi ikke alle æstetiske udtryksformer kan bruges i forhold til produktion i ordret almindelige betydning, som f. eks. rollespil eller brugen af skabeloner. Det er når den kreative aktive proces i sig selv giver mulighed for, at man kan udtrykke sig personligt. Altså ikke nogle forud bestemte formler, hvor produktet skal se ud på en bestemt måde. Det kan være malebøger, skabeloner til julepynt, påskepynt mm. Det er at give nogle grundfærdigheder som er vigtigt i forhold til at kende forskelligt værktøj: sakse, blyanter, farver og materialer m.m. På den måde kan man lære arbejdet med håndværket, tegne, klippe og farve. På den måde bliver man ikke begrænset af at kende til, hvordan man arbejder med forskellige redskaber. Når grundfærdighederne er lært, kan man arbejde videre med udtrykket og skabe sit eget. Via æstetisk virksomhed får man mulighed for at se sig selv, andre og den kulturelle omverden fra en ny side. Det æstetiske sprog er velegnet til bearbejdning og formidling af følelser og andre personlige forhold Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag, S 75, (Bråten 2006 s ) 22 Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave.Hans Reitzels Forlag, S Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag, S Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag, S 29 10

11 For at gøre det mere overskueligt har Malcolm Ross udviklet en model over, hvad der sker i en æstetisk virksomhed. Det er ud fra Robert Witkins teori om følelsesintelligens. Det er evnen til at forstå verden via følelser og sanser. 25 Malcolm Ross har videreudviklet Robert Witkins teori om følelsesintelligens, fordi han mener, at førelsesmæssig intelligens primært bliver udviklet igennem æstetisk virksomhed. Her er der mulighed for at udtrykke sig, bearbejde sine indtryk og følelser, samtidig med at man kan få respons, og spejle sig i andres reaktion. 26 Malcolm Ross Model: I midten af figuren er impuls. Det er der, hvor den følelsesmæssige påvirkning finder sted. Man har en oplevelse eller sansning af noget. Det er det, som i gangsætter lysten til at udtrykke sig. For at kunne udtrykke sig eller bearbejde indtryk skal der være nogle andre elementer til stede. Sansningen er med, fordi det er en sammenhæng mellem sanserne og de følelsesmæssige indtryk, både de primære og sekundere sanser, som danner grundlag for udtrykket. Fantasi/kreativitet er tæt relateret til sansningen, da det er forudsætningen for fantasien. Det er her, at de indre billeder kan omsættes. Fantasi er råstoffet til kreativitet. Media er de forskellige udtryksformer, der er i forhold til kendskab af teknikker, materialer og redskaber, som barnet eller den voksne besidder, eller som barnet eller den voksne skal lære at mestre. Desto mere barnet eller den voksne er bekendt med, jo bedre kan man udtrykke sig. Håndværksmæssig kunnen er tæt forbundet med media. Idet øvelse gør mester, jo mere øvelse der er mulighed for at få, jo mindre bliver man begrænset af manglende kunnen for at udtrykke det, som man ønsker. Rundt om hele figuren er leg, for det er ifølge Ross helt centralt for en æstetisk virksomhed. Mennesker, som ikke kan lege, kan ikke være kreative og opleve kreativiteten som meningsfuldt. Det er kun i legen mennesket er helt frit. 27 Medieforsker Kristen Drotner beskriver i hendes bog At skabe sig selv forbindelsen mellem fantasi, kreativitet og æstetiske produktion på den måde at : 25 Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag, S Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag, S 30 (Ross 1978 s 57.) 27 Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag, S 30 11

12 Fantasien er æstetikkens indholdsmæssige råstof, så er kreativiteten det, der giver den æstetiske produktion sin form. 28 Pædagogens rolle I bogen plant et værksted skriver Suzanne Ringsted, at nu og til alle tider har kreativitet været livsvigtigt for mennesket. Vi har brug for at kunne tænke nyt for at overleve de forskellige livssituationer, som vi kommer i. Mennesket overlever rent biologisk jordens skiftende eksistensmuligheder netop i kraft af sin kreativitet, og samfund overlever kun via de eksistensmuligheder, som menneskets kreativitet frembringer. 29 Pædagogens rolle er at guide barnet, så at barnet får de bedste muligheder for at kunne begå sig i deres nuværende hverdag og senere i voksenlivet. Pædagogens rolle er vigtig, fordi at børnene er længere og længere tid i intuitionerne, og det er dermed pædagogerne, som børnene tilbringer meget tid sammen med. Det får betydning for deres udvikling. Kreativitet er ikke længere for de få men et ønske fra politikerne og fra andre side, om at pædagogerne skal give de bedste betingelser for børnene, så de kan udvikle sig til kreative voksne. 30 Hvis man tager afsæt i Lars G Hammershøj, skal pædagogerne tage børnene med på en dannelsesrejse, ikke tivoli eller turist ture. Pædagogen skal tage børnene med der, hvor de kan dannes i mødet med det fremmede, der hvor de kan gøre erfaringer og have mulighed for at overskride sin almindelige forestilling om verdenen. 31 Ud over det, skal det også skabes et fysisk rum til at skabe sig i. Et sted hvor man kan være, fylde og ikke være bange for at tabe vand, maling eller lim. Plads til udfoldelse. Et rum, som er overskueligt, tavler og reoler med inspiration, hylder med ting og sager, som skal bruges til det, man skal/vil. Et rum hvor man har ro og lyst til at være og skabe i. For at give børnene de bedste muligheder for at skabe, kan man tale om en tredeling. Det er pædagogens rolle, som er en tredeling, At stå bagved at stå ved siden at - eller at stå foran. Denne tredeling er inspireret af en etnografisk observationsmetode, som er blevet brugt til at se, hvordan mennesker skaber mening og betydning i deres sociale og kulturelle kontekst (Gulløv og Højlund 2003) 32 At stå bagved - betyder at pædagogen kan iagttage og være lyttende i forhold til barnet. Her kan pædagogen observere barnets kompetencer, interesser eller hvad barnet har brug for. På barnets eget niveau. 28 Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag, S Suzanne Ringsted og Jesper Froda. Plant et værksted. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag, S Lene Tanggaard, Rasmus Brik og Steffen Ernø (2012) Et forskningreview. Daginstitutioners betydning for udvikling for børns kreativitet. Aalborg universitet. S E3DRF/$file/TEMA_KREATIVITET_p16-27_ pdf 19 maj Kjær, Alice. Projektarbejde med børn i daginstitutionen fra fascination til fordybelse. 1 udgave, 1 oplag, Dafolo A/S, Frederikshavn. 12

13 At stå ved siden af - kan være at barnet og pædagogen er fælles om at skabe noget: bygge noget eller lave en fæles tegning. Her kan de begge - på ligefod - komme med input til det, som de er i gang med. Det kan også være, hvis pædagogen hjælper med noget, hvor barnet er i vanskeligheder, men på barnets præmisser. At stå foran er, når pædagogen er den styrende i forhold til det, der skal laves. Fortæller om og viser de rammer, der er i forhold til processen. Det kan være at vise, hvordan børnene skal arbejde med grundmodellen. Finde inspiration til dem, via bøger, fotos eller noget, som allerede er lavet. Det foregår som en guidning og ikke som noget, der bliver trukket ned over hovedet på børnene, så de går i baglås. Men som noget, de slet ikke kan sige nej til. Dannelsen æstetikkens betydning for dannelsen, pædagogens rolle Æstetikkens betydning for dannelsen og pædagogens rolle deri. Som grundtanke kan man tænke på Løgstrups sætning Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup 1991) Det betyder, at pædagogernes møder barnet hver dag med en tanke om, hvor stor betydning pædagogen har for det enkelte barn. En tanke om at man skal anerkende, opmuntre, støtte og guide barnet i den retning, hvor barnet selv er i stand til at kunne finde ud af at opleve og sanse verden, samtidig med, at barnet får en klar oplevelse af sit eget jeg og kan ud fra det sige til og fra i forhold til sig selv og andre. Barnet skal lære sig selv at kende for at kunne opleve verden. En af mulighederne, for at det kan lade sig gøre, er gennem æstetiske læreprocesser. Kundskab bliver personligt ved at vi har gjort den til vores egen og tolke den ind i vores hidtidige billede af verden. Ved at lære verden at kende, lærer man sig selv at kende. 33 I forbindelse af de æstetiske læringsprocesser, er det helt naturligt at se på dannelse. Barnet bliver dannet og formet i institutionerne. Hvilke voksne ønsker vi at få når børnene er færdige med første del af deres livslange læring. Begrebet dannelse kommer ud af ordet dan, og det betyder gjort, dannet mm.", og hvis man slår op I en betydningsordbog står der: kultiveret, velopdragen, høflig og at man har pæne manerer. At være dannet er noget man tilegner sig, en form for læring og noget, som ikke er medfødt. Den mest almindelige bestemmelse er, at dannelse er en proces, som individet gennemgår under pædagogiske og kulturelle indflydelser, samt det, der bliver resultatet af denne proces 34 Dannelsen tager sit udgangspunkt i personlighedens forudsætning og behov, som Bent Gustavsson skriver i bogen Dannelse i Vor tid. Dannelse, læring og kundskab tager udgangspunkt i det 33 Gustavsson, Bernt; (2000) Dannelse i vor tid. S. 44.Forlag KLIM, 1. Udgave 34 Gustavsson, Bernt; (2000) Dannelse i vor tid. S.28.Forlag KLIM, 1. udgave

14 subjektive og personlige. Hvis den forankring ikke findes bliver kundskaben løst pålagt og læringen overfladisk. Men det personlige er alt for snævert som udgangspunkt for læringen. Som personer indgår vi i en kendt og nærlivs verden, hvor det meste forekommer kendt, trygt og genkendeligt. Nye kundskaber og læring af noget hidtil ukendt og forudsætter, at vi til en vis grad forlænger det kendte, og nærmere os det ukendte. Vi tolker det og forsøger at forstå det ved hjælp af det, som vi kender indtil nul. 35 Aktivitet Som jeg skrev i indledningen, har jeg i min dagligdag anvendt kreative aktiviteter til mange forskellige ting. Det har været en måde at være sammen med børnene på, børnene imellem og mellem børnene og voksne. Man kan få mange snakke ved, at man laver noget sammen, og det er en mulighed for at lære hinanden bedre at kende på. Selvom det er noget, jeg har arbejdet med mange gange, kan jeg til stadighed blive forbavset over, hvor meget både børnene og jeg får ud af at arbejde med forskellige kreative aktiviteter. Det kan f.eks. være, hvor meget jeg kan iagttage, når børnene arbejder, hvordan de samarbejder, hvor modtagelige, at de er for at prøve nye ting af, eller om de nu tør vise det, som de har lavet, derud over er det muligt at se hvordan trivslen i gruppen er. Det kan også være børnenes indbyrdes samtaler, deres refleksioner, som de har om det, de laver. Det kan bruges som pejlemærker på, hvor de er henne, og hvad de måske går, tænker og tumler med. Denne inspirations bog, som jeg har valgt at lave som produkt, er kommet til verden af flere årsager. Jeg har selv manglet den i flere omgange, da jeg i starten begyndte at arbejde mere bevidst med kreative aktiviteter. Det var især i relation til planlægning, hvilke aktiviteter, som man kunne lave til bestemte situationer og f.eks. hvor lang tid en aktivitet skulle være. Nu har jeg arbejdet med det kreative område igennem flere år og synes, at jeg kan videregive noget af min viden til andre, som de så kan få glæde af til deres egne aktiviteter. For at uddybe mine tanker med bogen, vil jeg hermed beskrive og analysere en case, hvor jeg har arbejdet med kreative aktiviteter. Case Børnene, som er med i denne case, går i skole på en privatskole. Skolen ligger stor vægt på, at der er tid og rum til det kreative, hvilket også står i deres værdigrundlag. Det er en lille skole med et trygt og roligt miljø, hvor alle kender alle. 35 Gustavsson, Bernt; (2000) Dannelse i vor tid. S.21.Forlag KLIM, 1. udgave. 14

15 Skolens nøgleord, som står i deres værdigrundlag, er: Tryghed og tillid. Skolen må nødvendigvis være et trygt sted for både elever og lærere, samtidig med at der hersker gensidig tillid. Vi lægger vægt på, at eleverne får deres kreative evner stimuleret og udvikler samtidig med, at de modtager en grundig og aktuel undervisning. Derfor bestræber vi os på, at undervisningen sætter tanker i gang, udvikler fantasien, giver tillid til evner og baggrund for at tage stilling og handle. 36 Børnene er i en SFO, hvor det er nemt at kunne udtrykke sig kreativt. Materialerne til at lave ting, er lette at få fat i. Børnene bliver præcenteret for nye ting af pædagogerne. Det kan både være optagelser af små film, klippe - klistre, tegne male eller musik. Til jul er der et julegaveværksted. Børnene kan lave forskellige ting, som er lavet ud fra nogle forudbestemte produkter og materialer. Børnene kan dermed se, hvad materialet kan bruges til, eller hvad man kan lave. Men børnene kan selv vælge, hvordan de vil lave deres produkt. De kan øve sig med at lave flere forskellige ting og på forskellige måder. De kan vælge at lave det sammen med en kammerat eller for sig selv. Der er dog en del, som snakker sammen om, hvordan det kan laves, og hvordan det skal se ud til sidst. Børnene får lov til at øve sig på noget nyt, og de kan spørge om hjælp og vejledning fra en voksen. Børnene viser, at de vil lave noget, som de kan give væk. Noget, som de helt selv har fundet på, uden at der er en facitliste på, hvordan det endelige produkt skal være. Det betyder, at det er en fri skabelsesproces, hvor børnene kan lave, hvad de har lyst til. De kan se, hvad hinanden laver, og de er ikke bange for at lave noget, som de bliver drillet med, hvis det ikke lige ligner de andres. I og med, at der er trygge rammer, kan de hjælpe hinanden uden at være bange for at blive drillet med det, de har lavet. Det var også her de lavede de grønne filtjuletræer, som er med i inspirations bogen. Ideen til juletræet kom sig af, at der var rester tilbage fra et andet projekt. Alle børn som lavede det her går i 1.kl. De skulle selv tegne deres juletræ, dernæst klippe det ud og pynte det med perler. Omkring bordet blev der snakket meget om, hvordan et juletræ skulle se ud, hvor stor der skulle være og hvordan de hver især glædede sig til, at det blev jul hjemme hos dem selv. En af pigerne ville ikke pynte sit lille filtjuletræ,. Hun synes, at det var fint, som det var med en lille stjerne i toppen, som hun selv lavede. Da hun var færdig, ville hun hellere hjælpe de andre med at lave deres. Nogle havde svært ved ad klippe i filtet. Andre igen havde svært ved at sy perlerne fast. Andre igen ville helst fylde deres træ med masser af perler, så mange, at man næsten ikke kunne se træet. Analyse Børnene her i casen har mulighed for at lave deres eget udtryk med de materialer, der er til rådighed. Det står dem frit for, om de vil eller ej. Hvis de siger nej, er der ingen, som tvinger dem. Men de fleste vil, fordi det er rigtigt sjovt. De er sammen med deres kammerater, og de vil gerne give nogle gaver væk til deres familie. Hvis man skal se på, hvornår Lars G Hammershøj teori om 36 Kilde: Laursens Realskoles kl maj

16 kreativitet træder i kraft, er indbildningskraften der, hvor børnene bliver præsenteret for nye ting. I julegaveværkstedet bliver der vist nye ting, som de kan lave, men samtidig med får de lov til at lave, hvad de har lyst til. Der er lavet en ting i forvejen, men det er for at vise, hvad materialet kan bruges til, men der er ingen faste rammer for, hvad de skal lave. Dømmekraften er der, hvor de afprøver forskellige ideer. Hvis det ikke lykkes, kan de starte forfra. Dermed får de en erfaring med materialet, som de kan bruge til at udtænke eller afprøve en ny ide med. Overskridelseskraften ligger meget tæt på her. Det er nok nærmere en flyende proces. Børnene prøver og afprøver nye ting, som måske lykkes eller ikke. De bliver ved, indtil de har lavet det, som de havde tænkt sig og er tilfredse med. Børnene snakker sammen om det, de laver undervejs og samtidig med ændrer det sig, når de får nye ideer, som de tilføjer til det, de først havde tænkt sig. Det er hermed kreativitetstanken adskiller sig fra innovationstanken, hvor alting er planlagt på forhånd og man følger en forud aftalt proces. Det gør børnene ikke her, da de leger sig frem til et produkt af egen kraft og nogle gange i samarbejde med andre. Dannelsen sker ved, at de selv må bestemme. De gør det af lyst, og de prøver sig selv af i forhold til, hvad de kan få ud af et givent materiale. De snakker sammen, men efterligner ikke hinanden. Hvis man kigger på casen med Kirstens Droners briller i forhold til identitetsdannelse. Jeg mig. Her får de lov til at helt selv at bestemme, hvordan deres produkt skal være. De får vist forskellige eksempler, og ud fra det kan de arbejde med deres eget udtryk. Uden at der er nogen, som blander sig i, om det er rigtig eller forkert, eller pænt eller grimt. Jeg du. Børnene er sammen om at lave et produkt, selvom de laver hver deres. De sidder rundt om et bord, hjælper hinanden hvis det er svært, snakker med hinanden om, hvordan det, som de laver skal se ud. Og når alle er færdige bliver deres ting hængt op, så de bliver vist til forældrene, og de andre børn, som ikke har været med til at lave det. Børnene bliver stolte, og får en følelse af, at det her kan jeg godt. jeg verden. Skolen her giver rum, tid og plads til, at børnene kan afprøve og eksperimentere med forskellige udtryk og materialer. Børnene bliver taget med ud på udstillinger, udflugter, ser film, læser bøger. Skolen har mulighed for, at børnene kan være nysgerrige og skabende. Det gør, at børnene hele tiden bliver udfordret i den verden, som de er en del af, men fordi det er noget, de hele tiden er blevet præsenteret for, bliver de ikke skræmte af det. Det bliver en selvfølgelighed, og en del af deres hverdag. Ifølge Lene Tanggaard er de bedste forhold for at være kreativ, der hvor barnet er trygt. For at det er muligt for børn at udforske og udvikle deres kreativitet er det vigtigt at institutionen opleves som et trygt sted at være. Det er dog ikke muligt at præcisere helt, hvilke rammer, der bør være, bare at der er et trygt fællesskab - det centrale for stimuleringen af kreativitet hos børnene 37 Det er det, der sker her i casen. Lille skole med trygge rammer, hvor børnene er i et trygt miljø, hvor de får mulighed for at arbejde med deres udtryk og kreativitet. 37 Lene Tanggaard, Rasmus Brik og Steffen Ernø. (2012) Et forskningreview. Daginstitutioners betydning for udvikling for børns kreativitet. Aalborg universitet. 16

17 Perspektivering Jeg mener, at man skal se kreativitet som noget, der er dannelse skabende, fordi innovation altid kan komme senere. Innovation er orienteret mod produkt, og hæftet op på økonomi. Det er børnene for små til at kunne begribe. Lærer de derimod, hvordan de skal begribe verden på en anderledes skæv, legende og skabende måde, hvor de får friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, uden at det bliver målt og vejet, så har de et grundlag, der gør, at de nok skal kunne være innovative, omstillingsparate og produktorienteret, hvis det er nødvendigt. Men det er et paradoks, fordi samtidig med politikerne og andre, f. eks. industriens folk taler om vigtigheden af det innovative og nyskabende, lægges der stor vægt på det boglige og målbare ting, (Pisa test i folkeskolen). Det betyder, at de kreative fag blive nedprioteret. Casen i min opgave kan give et billede af en institution, hvor det langt hen ad vejen lykkes med at anvende det kreative bevidst i hverdagen, men det kan det kun, fordi det er afsat tid, sted og personale til det. Som tidligere anført står det skrevet i skolens værdigrundlag, at det er noget skolen prioritere. I den almindelige folkeskole, kan det p.t. ikke lade sig gøre på denne måde, pga. af manglende priotering. Da den nye folkeskolereform blev vedtaget, valgte man at forlænge skoletiden. Det medfører, at børnene har kortere i tid i SFO. Det har gjort, at de muligheder, som pædagogerne har til at vise børnene forskellige kreative aktiviteter, er stærkt forringede, da tiden er for kort, mener nogle. Eller måske kræver det en holdningsændring hos de pædagoger der skal sætte de kreative aktiviteter i gang. Det er muligt også for voksne at være innovative og omstillings parate, se nye muligheder og dermed at skabe nye rum for udfoldelse. Se på os selv er det rammerne eller os selv der begrænser os? Konklusion I denne opgave er det blevet belyst, hvad kreativitet er ifølge Lars G Hammershøj. Det er en sanselig kraft som ikke er en evne, men en iboende kraft som alle har og kan bringe i anvendelse, hvis det er noget som bliver stimuleret og taget i brug allerede fra barns ben og videre op i voksenlivet. Det er en kraft, fordi det er noget man ikke kan lade være, når man er i gang med en eller anden form for udtryk som ikke i første omgang er forudbestemt. Det er det modsatte af innovationsbegrebet, som er en forudbestemt proces som i en eller anden udstrækning skal ende med et produkt som er salgbart, til gavn for samfundet. Hvilket kan være svært at implementere i vuggestuen, børnehaven og de mindre skoleklasser. Det er dog vigtigt da børnene i de år skal dannes til selvstændige individer, som har lyst til at være nysgerrige, eksperimenterende og opfindsomme med det, som de bliver mødt med. Børnene i dag har som ofte meget lange dage i institutionerne, og dermed tilbringer de rigtig mange timer sammen med pædagoger og andre, som skal passe på dem. Selvom det er en forælder opgave at opdrage og lære børnene de fleste af de færdigheder, som er nødvendige for dem, må man 17

18 erkende at det også er blevet et stigende ansvar, som intuitionerne må tage på sig, netop fordi børnene tilbringer meget af deres vågen tid sammen med pædagogerne og medhjælperne. Som Kirsten Drotner siger, så lærer vi gennem erfaringer / oplevelser der stimulere vores sanser og følelser. Barnet skal have mulighed for at udforske, mærke, se, høre og smage sin verden. Dette skal vi skabe pladsen og roen til for det enkelte barn. Vi skal priotere de skabende prosecer, for at styrke barnets selvtidlig og for at fremme barnets udvikling og identitet i dets møde med omverden og sig selv. Literaturliste Tanggaard, L., Birk, R., & Ernø, S. (2012). Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet - et forskningsreview. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Hammershøj, L. G.(2012). Kreativitet et spørgsmål om dannelse. Hans Reitzels forlag. Ringsted, S. (2008). Kretivitet. I J. Froda, & S. Ringsted, Plant et værksted (s ). Gylling: Socialpædagogisk Biliotek, Hans Reitzels forlag. 18

19 Ken Robinson. (2013) Kreativitet og læring. 1. Udgave, 1 oplag. Vaerkstadt. Bennye D. Austring og Mette Sørensen. Æstetik og Læring. 1. Udgave, 6 oplag. Hans Reitzels forlag, Tanggaard, L. Og Stadil, C.(2012). I bad med picasso sådan bliver du mere kreativ. København: Gyldendal. Jensen, K Anja. (2014). Morgendagens pædagoger. Grundlæggende viden og færdigheder.københavn: Gyldendal. Kjær, Alic (2010). Projektarbejde med børn i daginstitutionen fra fascination til fordybelse. 1 ugave, 1 oplag. Dafolo A/S, Frederikshavn. Gustavsson, Bernt; Dannelse i vor tid. Forlag KLIM, 1. udgave juni 2015 Rambøl rapport FORSØG MED PRAKTISKE/MUSISKE FAG I FOLKESKOLEN noveber rsoeg%20praktiske%20musiske%20fag.pdf 9E3DRF/$file/TEMA_KREATIVITET_p16-27_ pdf 5 20 maj juni