Redegørelse for 115-samarbejdet i 2005

Transkript

1 Socialministeriet Redegørelse for 115-samarbejdet i 2005 September 2006

2 Titel: Redegørelse for 115-samarbejdet i 2005 Udgiver: Socialministeriet Holmens Kanal København K, tlf Redaktion: Rambøll Management Udgivelsesår: 2006 Udgave: 1. udgave, Oplag: 750 stk. ISBN-10: ISBN-13: Redegørelsen kan bestilles hos Socialministeriets lovekspedition Holmens Kanal København K Tlf: (kl og ) ktlex@sm.dk Redegørelsen kan også hentes på Fotos: Socialministeriets fotoarkiv Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk og bogbind: Kailow Graphic A/S

3 Socialministeriet Redegørelse for 115- samarbejdet i 2005 September 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Konklusioner Overordnet udvikling i udbetalt støtte Andre midler herunder Det bredere samarbejde mellem myndigheder og frivillige organisationer Et par særlige temaer for dette års redegørelse Hvad sker der, når amterne forsvinder? Hvad kan man forvente, når de små kommuner forsvinder? Er der fokus på, hvad 115-midlerne fører til? Fornyelse eller forankring hvem modtager støtte? Kan man udvikle samarbejdet? 9 3. Dokumentation Udviklingen over tid Overordnet udvikling i anvendte midler Information om 115-midlerne Samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer / foreninger Samarbejde med andre kommuner / amter De støttede projekter Kommunernes størrelse og kommunernes praksis Den anvendte andel af den ekstra statsstøtte og kommunens øvrige praksis 26 Bilag 1: Kommuners og amters tildelte ekstra statsstøtte og midler anvendt efter Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

5 1. Indledning Kommunerne og amterne modtager hvert år midler i henhold til lov om social service 115 for at styrke samspillet mellem kommunerne og amterne og det frivillige sociale arbejde. Midlerne tildeles over bloktilskuddet og kommunerne og amterne modtog i 2005 tilsammen knap 125 millioner kroner. Kommunerne og amterne er ikke forpligtet til at anvende midlerne, men intentionerne er, at midlerne skal anvendes til at styrke den frivillige sociale indsats. For at følge med i anvendelsen af midlerne bliver der årligt lavet en redegørelse om 115-samarbejdet. Denne rapport udgør redegørelsen for kommunernes anvendelse af 115-midler i I rapporten beskrives status for kommunernes og amternes uddeling af midler og nogle centrale udviklingstræk fremhæves. Til brug for redegørelsen har kommunerne og amterne udfyldt et spørgeskema om deres lokale brug af 115-midlerne. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført og kvalitetssikret af Ankestyrelsen. Gennem spørgeskemaet belyses en række kvantitative aspekter af anvendelsen af 115-midlerne fx hvor meget der uddeles og hvilke typer af organisationer og foreninger der får del i midlerne. Desuden undersøges en række forhold vedr. de kommunale og amtslige myndigheders generelle indsats for at fremme det frivillige sociale arbejde, fx om kommunerne har en frivillighedspolitik, om der lokalt er et samarbejdsforum etc. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen der er gennemført årligt at Ankestyrelsen har Rambøll Management analyseret udviklingen i de kommunale og amtskommunale myndigheders anvendelse af 115-midlerne samt udviklingen i de samme myndigheders mere generelle indsats for at støtte lokalt frivilligt socialt arbejde. Redegørelsen består af tre overordnede afsnit: Et afsnit med konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen. I dette afsnit fokuseres ligeledes på en række udvalgte emner, som man fra Socialministeriets og den til projektet nedsatte følgegruppes 1 side gerne så belyst. Dernæst følger et afsnit med en række tabeller, der ganske kort er kommenteret. Dette afsnit udgør den bagvedliggende dokumentation for redegørelsens konklusioner. Dokumentationen er inddelt i tre dele. Første del fokuserer på udvikling over tid, anden del fokuserer på sammenhænge mellem kommunestørrelse og kommunal praksis, tredje del fokuserer på sammenhænge mellem udbetalt støtte som andel af kommunens ekstra statstilskud og anden kommunal praksis på frivilligområdet. Det tredje afsnit består af bilag 1, der indeholder tabeller med oplysninger om de enkelte kommuners og amters uddelinger af 115- midler, og oplysninger om de beløb de modtager til 115-støtte over bloktilskuddet. Ud over arbejdet med data fra spørgeskemaundersøgelsen er der i forbindelse med udarbejdelsen af dette års redegørelse gennemført strategiudvik- 1 Følgegruppen har været sammensat af repræsentanter for Socialministeriet, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Frivilligcentre og selvhjælp i Danmark, KL, ARF, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. 1

6 lingsprocesser med fire fremtidige kommuner. Sigtet har været at udvikle samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer i forbindelse med kommunalreformen, fx at fokusere på, hvorledes man kan håndtere kommunesammenlægninger og de nye opgaver, som kommunerne overtager med reformen. Arbejdet med strategiudviklingsprocessen er beskrevet i notatet Sammenfatning af fire strategiprocesser om fremtidens frivillige sociale arbejde. Dette notat kan hentes på under punktet det frivillige Danmark. 2

7 2. Konklusioner 2.1 Overordnet udvikling i udbetalt støtte I 2005 er der sket en stigning i det beløb, som kommuner og amter samlet uddeler til de frivillige organisationer de såkaldte 115-midler, og for første gang uddeler kommuner og amter under ét flere midler efter 115 end de modtager over bloktilskuddet. Amter og kommuner anvendte således tilsammen godt 2 millioner kr. mere end de modtog i Stigningen kommer, efter at der i perioden 2002 til 2004 var sket et fald i specielt kommunernes uddeling af 115-midler. I faste priser er der tale om en stigning blandt KL-kommunerne fra 2004 til 2005 på små 13 millioner. Tabel 2.1 giver et overblik over kommunernes og amternes anvendelse af 115-midlerne i faste priser. Tabel 2.1: Udviklingen i udbetalt støtte og modtaget statstilskud i kroner for kommuner og amter (mio. kroner) i faste priser (2005)* Alle kommuner (ekskl. København & Frederiksberg) Udbetalt 115-støtte 89,9 93,2 96,4 87,2 85,2 98,1 Modtaget i ekstra statstilskud 101,7 101,7 101,6 101,6 101,6 101,6 Merforbrug -11,7-8,4-5,2-14,4-16,4-3,5 Alle amter Udbetalt 115-støtte 14,6 12,1 12,2 11,1 11,1 10,5 Modtaget i ekstra statstilskud 8,3 8,3 8,3 8,3 8,2 8,3 Merforbrug 6,3 3,8 3,9 3,0 2,9 2,2 Københavns og Frederiksberg kommuner Udbetalt 115-støtte 14,5 15,0 14,9 14,2 15,0 18,3 Modtaget i ekstra statstilskud 14,8 15,0 14,9 14,9 15,0 14,9 Merforbrug -0,3 0,0 0,0-0,7 0,1 3,4 I alt Udbetalt 115-støtte 119,0 120,3 123,6 112,5 111,3 126,9 Modtaget i ekstra statstilskud 124,8 124,8 124,8 124,8 124,8 124,8 Merforbrug -5,8-4,5-1,2-12,3-13,5 2,1 * For at give mulighed for et kunne se udviklingen i tilskud og anvendte midler over tid, har vi omregnet beløbsstørrelserne til faste priser med udgangspunkt i det ekstra statstilskud i Med indførelsen af det ekstra statstilskud blev det besluttet, at tilskuddet skulle PLreguleres, hvilket vil sige, at der i udmålingen af det årlige tilskud tages højde for den pris og lønudvikling, der har været. Der er ikke siden tilskuddets vedtagelse været truffet beslutninger om ændringer af beløbsstørrelsen, hvorfor en omregning af de faktiske beløb til faste kroner vil vise et samlet ekstra statstilskud på nøjagtig samme beløb pr. år. De faktiske tal der ligger til grund for omregningen, kan ses i tabel 3.1. ** Enkelte kommuner og amter har ikke besvaret de fremsendte spørgeskemaer. I de tilfælde indgår der for 2000 det beløb, kommunen eller amtet modtog i bloktilskud til 115. Fra 2001 til 2004 har man anvendt oplysninger fra de kommunale regnskaber konto Mens man for 2005 har anvendt beløbsstørrelsen for det ekstra generelle statstilskud. Stigningen i det samlede uddelte beløb er primært udtryk for, at kommunerne anvender så godt som alle deres tildelte 115-midler. Mens man i 2003 og 2004 oplevede, at KL-kommunerne anvendte henholdsvis 87 og 85 pro- 3

8 cent af de tildelte midler på at støtte frivilligt socialt arbejde i henhold til 115, anvender de samme kommuner i 2005 stort set alle de tildelte midler. Også i de to kommuner der ikke hidtil har været med i KL spores en stigning i anvendte midler. I København og Frederiksberg anvendte man i 2005 mere end 3 millioner kroner mere i henhold til 115 end man fik i ekstra bloktilskud. 2 Blandt amterne ses ikke den samme stigning, men her har man gennem alle årene anvendt flere midler til at støtte frivilligt socialt arbejde efter 115 end man fik tildelt. Især mellem kommuner kan der findes væsentlige forskelle i, hvor store andele af 115-midlerne der anvendes. Hvor alle amter anvender mere end 75 procent af de ekstra midler og omkring halvdelen anvender mere end de modtager i ekstra tilskud, er der langt større spredning blandt kommunerne. Her anvender blot halvdelen mere end 75 procent, og hver fjerde mere end de modtager i støtte fra staten. Halvdelen af kommunerne anvender således mindre end 75 procent af midlerne til at støtte de frivillige sociale organisationer efter 115, og lidt mere end fem procent af kommunerne anvender mindre end 25 procent af midlerne. Ved sammenligningen af praksis mellem amter og kommuner skal man imidlertid huske, at amterne samlet set disponerer over en meget mindre del af 115-midlerne. Således modtager amterne mindre end 10 procent af midlerne, mens resten tildeles kommunerne. 2.2 Andre midler herunder 65 Ud over 115-midlerne støtter nogle kommuner det frivillige sociale arbejde med 65-midler. Omkring hver fjerde kommune oplyser, at det er tilfældet. Samlet set oplyser kommunerne (eksklusive København 3 ), at de støtter frivilligt socialt arbejde med omkring 12 millioner kroner gennem 65 årligt. 4 Det svarer til, at de kommuner der støtter med midler i henhold til 65, støtter med omkring kr. hver. Endelig er der omkring 30 procent af kommunerne, der støtter frivillige aktiviteter med andre midler, end dem der udbetales i henhold til 115- og 65- midler. Det samme er tilfældet for tre amter. Kommunernes støtte beløber sig ifølge besvarelserne til godt 13 millioner kroner. Der har ikke kunnet findes en signifikant sammenhæng mellem den uddelte støtte som andel af det tildelte ekstra statstilskud, og så om kommunerne anvender 65-midler eller helt andre midler. Det kan således ikke konstateres, at de kommuner der anvender relativt mange af deres 115-midler også er de kommuner, der anvender andre midler til at støtte frivillige organisationer men heller ikke det modsatte synes at være tilfældet. Statistisk 2 En nærmere analyse af de uddelte beløb viser, at en væsentlig del af stigningen i kommunernes udbetalte midler skyldes store stigninger i København, Aalborg og Århus. 3 København har i 2003 udbetalt 24,2 millioner og i 2004 udbetalt 22,4 millioner. Tallene afviger så væsentligt fra de øvrige indberetninger, og Rambøll Management har valgt at tage dem ud af de statistiske beregninger for de øvrige kommuner. Københavns Kommune har ikke indberettet beløb for Det skal understreges, at disse oplysninger er resultatet af indberetninger behæftet med en vis usikkerhed, da der er tale om retrospektive vurderinger af sigtet med konkret støttede indsatser frem for opgørelser af anvendelser af alle midler i henhold til en konkret paragraf, som det er tilfældet med 115-støtten. 4

9 set er der uafhængighed mellem, hvorvidt kommuner anvender mange eller få 115-midler, anvender 65-midler og/eller anvender andre midler. 2.3 Det bredere samarbejde mellem myndigheder og frivillige organisationer Redegørelsen har fokuseret på andre former for støtte til lokalt frivilligt arbejde end den økonomiske bistand, der gives gennem 115-midler. Omkring halvdelen af kommunerne oplyser, at de giver de frivillige anden form for støtte end den økonomiske bistand gennem 115 eksempelvis lokaler eller sekretariatsbistand. Men et kommunalt samarbejde handler også om andet end støtte enten økonomisk eller på anden vis. Det handler fx også om, hvorledes man samarbejder løbende og informerer bredt. Over halvdelen af kommunerne og halvdelen af amterne oplyser, at man har en lokal social vejviser, der indeholder oplysninger om de frivillige foreninger og organisationer. Derimod er det over halvdelen af kommunerne og amterne der ikke har et formelt samarbejde mellem myndighed og frivillige organisationer, og denne andel har ikke været faldende over tid. Mindre end hver femte kommune oplyser, at de har et samarbejdsforum. Heller ikke frivilligråd, alene bestående af frivillige organisationer, synes udbredt. Mindre end hver tiende kommune oplyser, at man i 2005 havde et sådant råd i kommunen. Formelt samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer og måske også mellem frivillige organisationer selv er således ikke meget udbredt, og tendensen synes ikke at være, at det formelle samarbejde udbredes til flere kommuner. Derimod er der sket en udvikling i, hvor mange kommuner der har udpeget en eller flere kontaktpersoner for de frivillige organisationer. Mens det frem til og med 2004 var omkring 3 ud af 4 kommuner, der havde en eller flere ansatte i kommunen, som varetog kontakten til de frivillige foreninger og organisationer, var der i 2005 tale om mere end 9 ud af 10 kommuner. Arbejdet med frivillige organisationer synes på den baggrund at have forankret sig i forvaltningerne rundt omkring i landet. Et redskab der gennem et par år har været fremhævet i forhold til at udvikle det frivillige sociale arbejde lokalt, har været frivilligpolitikker. I 2005 har en del kommuner (60 procent) og mange amter (85 procent) en frivilligpolitik. For kommunerne er der dog tale om et mindre fald i forhold til Der har ikke kunnet spores en sammenhæng mellem den udbetalte støtte som andel af det ekstra statstilskud, og så om kommunerne støttede frivillige organisationer på andre måder. Ligeledes tyder det på, at der er uafhængighed mellem den udbetalte støtte og om kommunerne har en frivillighedspolitik. Derimod kan der spores en sammenhæng mellem andel udbetalt støtte og om kommunen har en social vejviser, en eller flere kontaktpersoner og / eller et samarbejdsforum. Er det sidste tilfældet, er der en tendens til, at kommunen anvender en større del af de midler, man modtager i ekstra statstilskud. 2.4 Et par særlige temaer for dette års redegørelse I forbindelse med redegørelsen for 2005 blev det besluttet, at der skulle fokuseres på et par udvalgte temaer: om der er noget man skal være opmærksom på i forbindelse med kommunalreformen, hvor amterne og de små kommuner forsvinder, 5

10 om der i kommunerne er nogen fokusering på at følge med i, hvad støtten betyder og i hvor høj grad 115-midlerne anvendes til at støtte nye projekter versus til at videreføre allerede eksisterende projekter Hvad sker der, når amterne forsvinder? For indeværende er det for tidligt at besvare dette spørgsmål entydigt, idet det stadig er de færreste kommuner der har besluttet, hvad der skal ske med frivillighedsområdet fremover. Det kan ydermere ses, at der ikke har været særligt fokus på at samarbejde med andre kommuner og amter i 2005 end det har været tilfældet tidligere. Blot hver femte amt og kommune samarbejder over kommune-/amtsgrænser og det har været tilfældet siden På baggrund af de informationer der er indhentet i forbindelse med dette års redegørelse, er det dog muligt at belyse, om der er forskelle mellem kommunernes og amternes tildelingspraksis, og dermed fremhæve nogle af de opmærksomhedspunkter, som kommunerne bør have blik for i forlængelse af kommunalreformen. Af ovenstående tabel 2.1 fremgår, at amterne anvender alle deres midler og lidt til, mens nogle kommuner er mere tilbageholdende. Forskellen er dog mindre i 2005 end den har været tidligere, og det skal erindres, at amternes andel af de samlede 115-midler ikke overstiger 10 procent. Men der er stadig en del kommuner, der ikke anvender de midler der er givet som ekstra bloktilskud til 115-støtte til frivillige organisationer. En anden forskel kan findes i forhold til hvilke målgrupper projekterne der støttes, har. 5 I tabel 2.2 sammenlignes, hvilke målgrupper der støttes af henholdsvis kommunerne og amterne. Tabel 2-2: Hvilke målgrupper* retter de støttede aktiviteter i 2005 sig mod? Støttet af kommunerne (pct.) Støttet af amterne (pct.) Ældre Børn, unge og familier Kvinder i krise 3 7 Handicappede Misbrugere 6 15 Hjemløse 2 8 Sindslindende 6 23 Sygdomsgrupper Flygtninge / indvandrere 6 8 Andre N * Der kan for hvert enkelt projekt være flere målgrupper, hvorfor den relative fordeling ikke summerer til Man skal være opmærksom på, at det antal projekter der støttes af amterne, udgør mindre end en tiendedel af det antal projekter, der støttes af kommunerne. 6

11 Blandt kommunerne er målgruppen ældre den, som de fleste støttede aktiviteter retter sig imod dette gælder for mere end 40 procent af de støttede projekter. Herefter følger målgrupperne børn, unge og deres familier; handicappede og sygdomsgrupper, der alle tre er målgrupper, der fokuseres på i hvert 6. eller 7. projekt. Amterne støtter delvist nogle andre grupper end kommunerne. Her gives der i næsten tre ud af ti projekter støtte til Børn, unge og deres familier eller til handicappede. I næsten hvert fjerde projekt er målgruppen sindslidende, og kun i mindre end hvert femte projekt er målgruppen ældre. Også grupper der støttes i færre tilfælde, som hjemløse og kvinder i krise, støtter amterne i relativt flere projekter end kommunerne. En sammenligning af de typer af foreninger, som henholdsvis kommunerne og amterne støtter, viser således, at amterne i langt højere grad end kommunerne giver støtte til målgrupper, som hører ind under amternes område qua arbejdsfordelingen på det sociale område mellem kommuner og amter. Det samme gør sig gældende for kommunerne, der i højere grad end amterne støtter projekter der retter sig mod de ældre. Der kan derfor være behov for fremover at være opmærksom på, om man i kommunerne husker de nye områder Hvad kan man forvente, når de små kommuner forsvinder? Et centralt forhold ved kommunalreformen er, at der kommer færre og større kommuner. Det er derfor interessant at se, om der kan identificeres nogle forskelle mellem praksis i små og store kommuner, for derved at få et fingerpeg om, hvordan udviklingen vil være i forhold til samarbejdet med frivillige organisationer efter kommunalreformen. Det er klart, at en sammenligning af store og små kommuners praksis i dag ikke giver et retvisende billede på den fremtidige udvikling, da kommunesammenlægninger efter alt sandsynlighed leder til spredninger af ideer, nye organiseringer og nye fokuspunkter. Men en sammenligning kan alligevel give et fingerpeg om, hvordan udviklingen kan gå, og om hvorvidt der er nogle opmærksomhedspunkter, man bør have blik for i forbindelse med eller umiddelbart efter kommunalreformens implementering. I forhold til langt de fleste oplysninger indhentet fra kommunerne er der signifikante forskelle mellem de store og de små kommuner. Det kan ses, at større kommuner i højere grad end mindre anvender de tildelte 115-midler (se tabel 2.3) anvender 65-midler til at støtte frivilligt socialt arbejde giver andre former for økonomisk støtte end midler gennem 115 og / eller 65 yder andre former for støtte end den økonomiske. Tabel 2.3: Den uddelte støtte som andel af det ekstra statstilskud fordelt på kommunestørrelse Udbetalte midler i forhold til tildelte midler 0<x<=25 25<x<=50 50<x<=75 75<x<= <x I alt I alt 253 7

12 Det kan ydermere ses, at større kommuner i højere grad end mindre har udpeget en eller flere kontaktpersoner for det frivillige sociale arbejde har et samarbejdsforum eller lignende, der faciliterer og formaliserer det løbende samarbejde mellem frivillige organisationer og foreninger og den kommunale myndighed har udarbejdet sociale vejvisere over de frivillige organisationer og foreninger samt deres arbejde har udarbejdet og vedtaget en frivillighedspolitik indsamler dokumentation for, hvad anvendelsen af 115-midlerne betyder for det lokale frivillige arbejde. På baggrund af de indsamlede oplysninger kan man således se en tendens til, at samarbejdet mellem den kommunale myndighed hænger positivt sammen med kommunens størrelse, ligesom der er en positiv korrelation mellem kommunens størrelse og den relative økonomiske støtte til frivillige organisationer. Denne sammenhæng synes som det fremgår af tabellerne i næste afsnit ganske entydig Er der fokus på, hvad 115-midlerne fører til? I år er der spurgt særligt til opfølgning og dokumentation vedrørende den tildelte støtte. Besvarelserne findes i tabel 2.4. Tabel 2.4: Opfølgning og dokumentation Indsamles information om, hvad de tildelte 115-midler betyder for det lokale frivillige arbejde? Indsamles systematisk information om, hvilke aktiviteter der gennemføres for bevilgede 115-midler? Indsamles systematisk dokumentation for at tildelte midler anvendes i overensstemmelse med ansøgninger? Kommuner Amter Kommuner Amter Kommuner Amter Ja Nej Pct Antal (N) Omkring halvdelen af amterne og kommunerne indsamler information om, hvad de tildelte midler har af betydning for det lokale frivillige arbejde. Der er ikke spurgt om, hvordan og hvilke informationer, der indsamles. Sigtet har alene været at afdække myndighedernes fokus på at indsamle information og dokumentation. Der er spurgt til, hvad der indsamles informationer om i henholdsvis kommunerne og amterne. Omkring 3 ud af 10 kommuner og hvert 7. amt indsamler systematisk information om, hvilke aktiviteter der gennemføres for 115-midlerne. Nogle flere af både amter og kommuner henholdsvis mere end halvdelen og næsten 2 ud af 5 indsamler systematisk information om, hvorvidt der er overensstemmelse mellem ansøgningerne og anvendelsen af de bevilgede midler. Der er således opmærksomhed på. hvad der kommer ud af den tildelte støtte, men det er bestemt ikke blandt alle. En del kommuner og amter følger ikke op på betydningen af 115-midlerne for det lokale frivillige arbejde 8

13 eller på, om der er overensstemmelse mellem ansøgningens formål og den faktiske anvendelse af bevillingen Fornyelse eller forankring hvem modtager støtte? Et sidste særligt fokus i dette års redegørelse handler om, hvor mange af de organisationer man støtter, der tidligere har modtaget støtte. Det viser sig, at en meget stor del næsten 4 ud af 5 af de støttede projekter er nogle, man tidligere har støttet, hvilket ses i tabel 2.5. Tabel 2.5: Er projektet tidligere blevet støttet? Hvornår støtte Tidligere end 2002 Ja % Nej % I alt % Omvendt er det omkring en femtedel af de støttede projekter der ikke har modtaget støtte tidligere. Ser man på, hvor længe projekter bliver støttet, viser det sig, at cirka halvdelen (2120) af de 4108 projekter der har modtaget støtte i 2005, har modtaget støtte i hvert fald siden Omkring hvert femte projekt (825) har modtaget støtte i to af årene 2002, 2003 eller 2004 samt i 2005, og omkring hvert fjerde projekt (999) har modtaget en enkelt gang før Det viser sig også som det fremgår at tabel 2.6 at 3 ud af 4 projekter, der tidligere har modtaget støtte, får tilskud til at videreføre deres aktiviteter i Omkring hvert 6. projekt der modtager støtte igen, får støtte til delvist nye aktiviteter. Tabel 2.6: Er projekter, der har fået 115-midler i 2005, en videreførelse af tidligere aktiviteter? Pct. N Ja Nej Delvist I alt Kan man udvikle samarbejdet? Kommunerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at beskrive, om, og i så fald hvordan, man ønsker at udvikle og styrke samarbejdet med de frivillige organisationer. Nogle konkrete eksempler er gengivet i boksene nedenfor. Vi ønsker at videreudvikle frivillighedspolitikken, og vi fortsætter den øgede inddragelse i afholdelse af netværksaften og temadag. Vi ønsker at udvikle et konkret samarbejde om konkrete sociale forhold, så 115- støtten ikke alene kommer til at fremstå som almindelig driftsstøtte til foreningerne. Vi vil gerne udvikle nye projekter sammen med foreningerne. 9

14 Øget dialog og samarbejde om at løse konkrete opgaver. Fx integration af flygtninge. Samtidig er der stort fokus på, hvordan samarbejdet skal videreføres i de nye kommuner: Etablering af samarbejde på tværs af de nye sammenlægningskommuners frivillige foreningstilbud. Vi vil lægge op til øget samarbejde i forbindelse med kommunalreformen. Der er også eksempler på, at udviklingen i samarbejdet ligger stille lige nu, men afventer sammenlægningerne af kommunerne: I forbindelse med kommunesammenlægningen vil samarbejdet kunne målrettes efter den nye kommunes politiske målsætninger på området. Ingen ønsker afventer kommunesammenlægning. Andre kommuner har i deres udviklingsønsker fokuseret på særlige fokusområder. I nogle tilfælde afspejler ønskerne de nye opgaver, som kommuner får. Samarbejdet med de frivillige foreninger ønskes specielt udviklet og styrket inden for sundhedsfremme. I fremtiden ønsker vi i meget større omfang at inddrage frivillige inden for sundhedsog forebyggelsesområdet. Der er dog også kommuner, som virker tilfredse med, hvordan samarbejdet fungerer i dag, og som ikke har aktuelle planer om at udvikle det videre lige her og nu: Forsættelse af nuværende indsats og samarbejde. Kommunen har ikke planer herom. 10

15 3. Dokumentation Nedenfor præsenteres den information der ligger til grund for de konklusioner, der er beskrevet i det foregående kapitel. Dette kapitel indeholder primært det tabelgrundlag, der er blevet genereret på baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. I forhold til udviklingen over tid er der tilknyttet korte kommenteringer. Kapitlet er inddelt i tre: første afsnit fokuserer primært på udviklingen over tid (tabellerne ) andet afsnit præsenterer sammenhængen mellem kommunestørrelse og kommunernes praksiser (tabellerne ) tredje afsnit præsenterer sammenhængen mellem den anvendte andel af den ekstra statsstøtte og kommunens øvrige praksis (tabellerne ). 3.1 Udviklingen over tid Overordnet udvikling i anvendte midler Tabel 3.1: Udviklingen i udbetalt støtte og modtaget statstilskud i kroner for kommuner og amter (mio. kroner)* Alle kommuner (ekskl. København & Frederiksberg) Udbetalt 115-støtte 78,2 83,4 88,4 82,4 82,4 98,1 Modtaget i ekstra statstilskud 88,4 91,0 93,1 96,0 98,3 101,6 Merforbrug -10,2-7,5-4,8-13,6-15,9-3,5 Alle amter Udbetalt 115-støtte 12,7 10,8 11,2 10,5 10,7 10,5 Modtaget i ekstra statstilskud 7,2 7,4 7,6 7,8 7,9 8,3 Merforbrug 5,5 3,4 3,6 2,8 2,8 2,2 Københavns og Frederiksberg kommuner Udbetalt 115-støtte 12,6 13,4 13,7 13,4 14,5 18,3 Modtaget i ekstra statstilskud 12,9 13,4 13,7 14,1 14,5 14,9 Merforbrug -0, ,7 0,1 3,4 I alt Udbetalt 115-støtte 103,5 107,7 113,3 106,3 107,6 126,9 Modtaget i ekstra statstilskud 108,5 111,7 114,4 117,9 120,7 124,8 Merforbrug -5,0-4,0-1,1-11,6-13,1 2,1 * Enkelte kommuner og amter har ikke besvaret de fremsendte spørgeskemaer. I de tilfælde indgår der for 2000 det beløb, kommunen eller amtet modtog i bloktilskud til 115. Fra 2001 til 2004 har man anvendt oplysninger fra de kommunale regnskaber konto Mens man for 2005 har anvendt beløbsstørrelsen for det ekstra generelle statstilskud. Samlet set har kommunerne og amterne under ét for første gang siden indførelsen af 115-midlerne udbetalt flere penge til støtte, end de har modtaget over bloktilskuddet godt 2 millioner mere. Samtidig er der i forhold til 2004 sket en kraftig stigning i det samlede uddelte beløb til 115-støtte. I 2005 er der i kroner og øre udbetalt 16 millioner kr. mere i forhold til 2004 en stigning, som primært skyldes stigning i Århus, Københavns og Frederiksberg kommuners uddeling af midler. Omregnet til faste priser svarer det til en stigning på små 13 millioner (jf. tabel 2.1) 11

16 Tabel 3.1 viser endvidere, at KL-kommunerne i perioden 2002 til 2004 anvendte en stadig mindre andel af de ekstra midler både i absolutte og relative tal. Denne tendens er vendt i 2005, hvor KL-kommunerne stort set bruger hele det ekstra beløb de modtager til 115-samarbejdet over bloktilskuddet. Tabel 3.1 viser, at praksis blandt amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner var forskellig fra KL-kommunernes. For Københavns og Frederiksberg kommuner var der i perioden stort set ligevægt mellem udgifterne og indtægterne, mens man i 2005 uddelte 3,4 millioner eller ca. 20 procent mere end de to kommuner tilsammen fik i ekstra statstilskud. Amterne har i alle år, som det ses i tabellen, anvendt flere midler til udvikling af frivilligt socialt arbejde, end de har fået i ekstra statstilskud. I 2005 er merforbruget ca. 3,4 mio. kr. Tabel 3.2: Udviklingen i kommunernes uddelte støtte som andel af ekstra statstilskud (pct.) <= <x<= <x<= <x<= <x I alt N Tabel 3.2 viser, at der i perioden fra 2000 til 2005 ikke er sket større udviklinger i, hvor mange kommuner der bruger forskellige andele af det ekstra statstilskud til at støtte frivilligt socialt arbejde efter 115. Der har været en lille nedgang i andelen af kommuner, der anvender under ¼ af de ekstra midler. Men der er ikke tale om signifikante forandringer. Tabel 3.3: Udviklingen i amternes uddelte støtte som andel af ekstra statstilskud (pct.) <x<= <x<= <x<= <x<= <x I alt N* * Vi henleder opmærksomheden på den meget lille totale population. Tabel 3.3 viser andelen af amter, der anvender forskellige andele af det ekstra statstilskud. Tabellen viser, at alle amter med en enkelt undtagelse i 2000 anvendte over 100 procent af de ekstra tildelte midler. Det ene amt anvendte mellem 75 og 100 procent af de tildelte midler. I 2001 og 2002 var der 2 amter, der anvendte mellem 75 og 100 procent og i 2004 og 2005 er det 6 af de 13 amter. Ingen amter har i nogle af årene anvendt mindre end 75 procent af de tildelte midler til frivilligt socialt arbejde. 12

17 Tabel 3.4: Har kommunen* udbetalt støttebeløb til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 65? Nej Ja beløb (i kr.) gennemsnit N * Eksklusive Københavns Kommune. København har i 2003 udbetalt 24,2 millioner og i 2004 udbetalt 22,4 millioner. Tallene afviger så væsentligt fra de øvrige indberetninger, og Rambøll Management har valgt at tage dem ud af de statistiske beregninger for de øvrige kommuner. Københavns Kommune har ikke indberettet beløb for Tabel 3.4 viser, at der ikke har været nogen forandring i andelen af kommuner, der anvender 65-midler til at støtte frivilligt socialt arbejde. Lidt mere end hver fjerde af landets kommuner udbetaler støttebeløb efter servicelovens 65, og det har været tilfældet i både 2003, 2004 og Blandt de kommuner, der indgår i tabellen, udbetaltes der i 2003 omkring 14 millioner kroner, mens der i 2004 udbetaltes omkring 12,5 millioner kroner. I 2005 udbetaltes der i alt ca. 12 millioner kr. Da andelen af kommuner, der udbetaler støttebeløb efter 65 har været ret konstant, og det samlede udbetalte beløb er blevet mindre, er der følgelig sket en reduktion i det gennemsnitlige udbetalte beløb fra godt kr. i 2003 til omkring kr. i Tabel 3.5: Har amtet/kommunen ydet andre former for støtte end kontant økonomisk støtte? Andel blandt kommuner (pct.) Andel blandt amter (pct.) Antal i kommuner (n) Antal i amter (n) Nej Ja I alt Hvis ja - Lokaler Sekretariatsbistand Andet N Tabel 3.5 viser, at lidt over halvdelen af kommunerne og amterne i 2005 ydede andre former for støtte end den økonomiske. Disse andre former for støtte er mestendels lokaler, som 47 procent af kommunerne stiller til rådighed, mens hver fjerde kommune giver sekretariatsbistand til frivillige organisationer. Omkring hver sjette kommune giver andre former for ikkeøkonomisk støtte. En del af disse andre former for støtte ligner sekretærbistand, men det fremhæves fra flere kommuner, at man løbende giver konsulentbistand, rådgivning og vejledning til de frivillige organisationer. Andre fremhæver, at de tilbyder gratis annoncering af de frivillige organisationers arrangementer. Tabel 3.5 viser, at andelen af kommuner der giver ikke-økonomisk bistand til de frivillige organisationer, og den form for bistand der gives, har været stort set uændret fra 2000 og frem til

18 3.1.2 Information om 115-midlerne Tabel 3.6: Hvordan har amtet/kommunen informeret offentligheden om muligheden for at søge 115-midler? Andel blandt kommuner (pct.)* Andel blandt amter (pct.)* Antal i kommuner (n) Antal i amter (n) Annonceret i lokalavisen Annonceret på kommunens hjemmeside Afholdt informationsmøde for frivillige Afholdt temadag Fremsendt materiale til de frivillige foreninger/organisationer Fremsendt materiale målrettet til de etniske minoritetsforeninger Andre måder N * Der kan gives flere svar, så andelen summerer ikke til 100. Tabel 3.6 viser, at 9 ud af 10 kommuner annoncerer i lokalaviser, når der skal uddeles 115-midler. Udover lokalaviser annonceres der på kommunens hjemmeside i 3 ud af 5 kommuner. I godt hver femte kommune afholdes der informationsmøder for at gøre opmærksom på midlerne. Den samme andel en ud af fem sender materiale til de frivillige foreninger og organisationer i området. I godt hver 10. kommune afholdes der temadage for at gøre opmærksom på midlerne, mens lidt mere end hver syvende kommune anvender andre metoder. De forskellige metoder optræder i forskellige kombinationer i en del kommuner, og det er størstedelen, der anvender flere kanaler til at informere offentligheden. De andre informationskanaler der nævnes, er bl.a.: - udarbejdelse af foldere, som udleveres på biblioteker etc., - annoncer i kommunale henvendelser til udvalgte grupper som ældre og/eller handicappede, - annoncer i de kommunale vejvisere, - information gennem kommunernes eventuelle frivilligcentre eller andre former for paraplysamarbejder, - enkelte kommuner peger på særlige aktiviteter såsom frivillighedsboder på centrale pladser eller annoncer i lokalradio. Tabel 3.6 viser ikke overraskende givet amternes størrelser at færre amter anvender lokalaviser. Derimod er det flere amter, 11 ud af 13, der anvender deres egne hjemmesider, ligesom der er relativt flere, der fremsender materialer direkte til de frivillige organisationer. Det er vanskeligt at se på udviklingen i, hvorledes kommunerne informerer om 115-midler på alle områder, da der ikke er blevet spurgt ensartet over tid. I spørgeskemaet for 2005 er der spurgt til, om kommunen eller amtet har fremsendt materiale målrettet til de etniske minoritetsforeninger. Kun 4 kommuner og ingen amter har gjort dette. 14

19 3.1.3 Samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer / foreninger Tabel 3.7: Har amtet/kommunen et samarbejdsforum eller andre former for fast samarbejde med de frivillige foreninger/organisationer? Andel blandt kommuner (pct.)* Andel blandt amter (pct.)* Antal i kommuner (n) Antal i amter (n) Nej Ja Ja, et samarbejdsforum med kompetence til at fordele midler Ja, et samarbejdsforum uden kompetence til at fordele midler Ja, et samarbejdsforum med amt/kommune og frivillige Ja, et frivilligråd kun med frivillige foreninger/organisationer Andre former for samarbejde N * Der kan gives flere svar, så andelen summerer ikke til 100. Om samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer / foreninger ses i Tabel 3.7, at knap hver anden kommune har et formelt samarbejde med frivillige organisationer. Omtrent det samme gør sig gældende i forhold til landets 13 amter, hvoraf 7 har et formelt samarbejde mellem amt og frivillige organisationer. Over tid viser tabellen en tendens til, at andelen af kommuner, der har formelt samarbejde med frivillige organisationer er for nedadgående. Således var der i procent af kommunerne, der ikke havde et samarbejde, mens det i 2005 var tilfældet for 54 procent af kommunerne. Tabellen viser, at der ikke er sket store ændringer over tid i perioden 2001 til 2004 i forhold til, hvilke samarbejdsfora de kommuner, der har et formelt samarbejde, anvender. Mellem 2001 og 2004 har der været mindre udsving i andelen af kommuner, der samarbejder med frivillige organisationer under andre former fx gennem frivillighedscafeer, årlige eller halvårlige møder og temadage, hvor interesserede kan møde frem. I 2005 er spørgsmålene i spørgeskemaet blevet ændret en smule, således at der ikke længere spørges til, hvorvidt et samarbejdsforum har kompetencer til at uddele 115-midler eller ej. I stedet spørges der alene til, om kommunerne og amterne har et samarbejdsforum med deltagelse af både amt eller kommune og frivillige organisationer. Her svarer 17 procent af kommunerne og 31 procent (4 amter) bekræftende. 15

20 Tabel 3.8: Har amtet/kommunen udpeget en eller flere særlige kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde? Andel blandt kommuner (pct.) Andel blandt amter (pct.) Antal i kommuner (n) Antal i amter (n) Nej Ja I alt N De fleste kommuner har en eller flere særlige kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde. Tabel 3.8 viser, at det gælder for næsten tre ud af fire kommuner i 2005 og for alle landets amter med en enkelt undtagelse. Andelen af kommuner der har en eller flere særlige kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde har været nogenlunde konstant siden Tabel 3.9: Hvor mange årsværk har amtet/kommunen anvendt på det frivillige sociale arbejde? Gns. blandt kommuner Gns. i amter Årsværk 0,25 0,25 0,20 0,21 Tabel 3.9 viser, at både kommuner og amter i 2003 og 2004 har anvendt et kvart årsværk i gennemsnit på frivilligt socialt arbejde. Dette tal er faldet til ca. en femtedel årsværk i Det skal her understreges, at der er flere kommuner og amter, der fremhæver, at opgørelsen af, hvor meget man har brugt af menneskelige ressourcer på det frivillige sociale arbejde, er meget usikker. Tabel 3.10: Har amtet/kommunen eller andre udarbejdet en social vejviser over lokale frivillige foreninger/organisationer? Andel blandt kommuner (pct.)* Andel blandt amter (pct.)* Antal i kommuner (n) Antal i amter (n) Nej, har ikke udarbejdet social vejviser Ja, en internetudgave Ja, en papirudgave N * Der kan gives flere svar, så andelen summerer ikke til 100. Tabel 3.10 viser, at omkring 40 % af kommunerne har udarbejdet en social vejviser over frivillige organisationer. Hver fjerde kommune har udarbejdet en papirudgave af vejviseren, mens næsten hver sjette har udarbejdet en internetudgave. Enkelte kommuner har begge dele. Tabellen viser også, at der er sket en mindre udvikling mellem 2002 og Udviklingen består i, at der er blevet udarbejdet internetbaserede vejvisere i flere kommuner i 2005, end det var tilfældet i

21 Blandt amterne har godt halvdelen udarbejdet en social vejviser over frivillige organisationer. Fire amter har udarbejdet en internetudgave og tre har udarbejdet en papirudgave. Tabel 3.11: Har amtet/kommunen en skriftlig frivillighedspolitik? Hvornår er den udarbejdet/senest revideret?6 Og hvem har været med i processen? Andel blandt kommuner (pct.) Andel blandt amter (pct.) Antal i kommuner (n) Antal i amter (n) Nej Ja I alt Hvis ja - fra 1998 eller før fra fra fra fra fra fra fra Hvem har haft indflydelse på frivillighedspolitikken: - socialforvaltningen socialudvalget et frivilligt forum/ paraplyorganisation frivillige foreninger / organisationer andre N Tabel 3.11 viser, at næsten 2 ud af 3 kommuner har formuleret og vedtaget en skriftlig frivillighedspolitik, mens det samme gælder for 11 ud af 13 amter. Blandt kommunerne viser tabellen, at der mellem 2004 og 2005 har været et fald i andelen af kommuner med skriftlige frivillighedspolitikker fra 65 til 60 procent. I Tabel 3.11 ses, at vedtagelsen af frivillighedspolitikker primært fandt sted i årene lige efter 115s vedtagelse. Derpå var der et par år, hvor kun få 6 Der er flere kommuner, der angiver et årstal, end der er kommuner, der har en frivillighedspolitik. En forklaring kan være, at nogle kommuner har angivet, hvornår de fik en frivillighedspolitik og så ydermere angivet, hvornår den er blevet revideret efterfølgende. En anden forklaring kan være, at nogle tidligere har haft en frivillighedspolitik, der er blevet afskaffet, og så har angivet, hvornår denne tidligere politik blev til. 7 Bliver af en del kommuner præciseret som socialudvalget i 2004-undersøgelsen. 8 Indgik ikke i 2004-undersøgelsen 9 Her nævnes en del forskellige fora. Nogle nævner politikere, nogle socialforvaltninger. Der er mestendels tale om fora, der af andre kommuner er placeret i led med socialforvaltningen. Et yderligere forum, der fremhæves af enkelte kommuner, er ældreråd. 17

22 kommuner og amter vedtog politikker, men i de seneste par år er der igen blevet udformet og vedtaget eller revideret frivillighedspolitikker i kommunerne. Tabel 3.11 viser desuden, at de frivillige organisationer i næsten 3 ud af 10 tilfælde har været med i formuleringen af frivilligpolitikken Samarbejde med andre kommuner / amter Tabel 3.12: Har amtet/kommunen samarbejdet med andre kommuner og/eller amter om det frivillige sociale arbejde, der støttes af midler? Andel blandt kommuner (pct.) Andel blandt amter (pct.) Antal i kommuner (n) Antal i amter (n) Nej, samarbejder ikke med andre kommuner/amter Ja, samarbejder med andre kommuner/amter Fælles pulje til projekter, der går over kommunegrænser Fælles mødeaktiviteter med frivillige - Netværk mellem kontaktpersoner for frivillige i amtet/kommunen - Andet N Tabellen viser, at det i 2005 er omkring hver femte kommune, der samarbejder med andre amter og/eller kommuner om den frivillige sociale indsats støttet gennem 115-midler. Denne andel har svinget lidt op og ned gennem de senere år, men er overordnet set uændret. 10 Spørgsmålet var i spørgeskemaundersøgelsen for 2002 formuleret: Har amtet/kommunen deltaget i et samarbejde med andre kommuner eller amter om 115?. Spørgsmålet, som det anvendes i 2004, er lidt mere præcist i sin formulering om, hvad det er for et samarbejde der tænkes på med spørgsmålet, hvilket såfremt der er en effekt overhovedet skulle kunne give en lidt laver andel af bekræftende besvarelser. Det er ikke muligt for Rambøll Management at vurdere effekten af den ændrede formulering, men det kan være en delvis forklaring af udviklingen fra 2002 til

23 3.1.5 De støttede projekter Tabel 3.13: Hvilke målgrupper* retter de af kommunerne støttede aktiviteter sig mod? Andel af støttede projekter i kommunerne (pct.) Antal i kommuner (n) Ældre Børn, unge og familier Kvinder i krise Handicappede Misbrugere Hjemløse Sindslindende Sygdomsgrupper Flygtninge / indvandrere Andre N * Der kan for hvert enkelt projekt være flere målgrupper, hvorfor den relative fordeling ikke nødvendigvis summerer til 100 og hvorfor antallet af projekter er højere i sidste søjle. Tabel 3.13 viser, at kommunerne i alt i 2005 har givet støtte til godt projekter. Det svarer til antallet af støttede projekter i 2004, men er noget lavere end tallet for 2003, hvor hele projekter modtog støtte. Målgrupperne for de støttede projekter har for mere end 40 procent af tilfældene været ældre, og det har ikke ændret sig væsentligt siden Støttede projekter har i omtrent hvert sjette tilfælde fokuseret på gruppen af børn, unge og deres familier, på handicappede eller på sygdomsgrupper. Omkring hvert tyvende projekt har fokus på flygtninge og/eller indvandrere eller fokus på misbrugere, og endelig er der lidt færre projekter der har fokus på kvinder i krise og hjemløse. Kun i forhold til målgrupperne misbrugere og sygdomsgrupper kan der ses en udvikling over tid. Støtten til projekter rettet mod sygdomsgrupper er steget de seneste år, mens støtte til aktiviteter for målgruppen misbrugere er faldet. 19

24 Tabel 3.14: Hvilke målgrupper* retter de af amtet støttede aktiviteter sig mod? Andel af støttede projekter i amterne (pct.) Antal i amter (n) Ældre Børn, unge og familier Kvinder i krise Handicappede Misbrugere Hjemløse Sindslindende Sygdomsgrupper Flygtninge / indvandrere Andre I alt (n) * Der kan for hvert enkelt projekt være flere målgrupper, hvorfor den relative fordeling ikke summerer til 100. Tabel3.14 viser, at amterne i alt i 2005 har givet støtte til omkring 500 projekter, hvilket er ca. 100 mindre end i 2004, der var året, hvor amterne støttede flest projekter. I 2005 blev der dog også støttet lidt færre projekter end i 2000 og i Målgrupperne for de støttede projekter har for godt hvert fjerde projekts vedkommende været børn, unge og deres familier samt handicappede. I lidt mindre end hvert fjerde projekt har man støttet sindslidende, og i omkring hvert femte projekt har målgruppen været ældre eller sygdomsgrupper. Næsten hvert sjette projekt har haft misbrugere som målgruppe. Hjemløse, flygtninge og/eller indvandrere samt kvinder i krise er blevet støttet i 7-8 procent af projekterne. Tabel 3.14 viser, at der i perioden fra 2000 til 2005 har været en relativ stor vækst i støtten til projekter rettet imod handicappede og lidt mindre vækst i andelen af projekter, der retter sig mod børn, unge og deres familier, og mod flygtninge og indvandrere. I forhold til ældre, sindslidende og sygdomsgrupper svinger andelen af støttede projekter lidt over tid, mens gruppen af misbrugere har oplevet et fald. 20

25 Tabel 3.15: Hvilke aktiviteter* retter den kommunale støtte sig mod? Andel af støttede projekter i kommunerne pr. år (pct.) Antal i kommuner (n) Generelt til en organisations aktiviteter Aflastningstjeneste Besøgsvenner Frivilligcenter Kvindekrisecenter Ledsagerordning Opstart til nye foreninger Rådgivning Selvhjælpsgrupper Telefonrådgivning Værested/Café Andre aktiviteter N * Der kan for hvert enkelt projekt være flere aktiviteter, hvorfor den relative fordeling ikke summerer til 100. Tabel 3.15 viser, hvilke aktiviteter de forskellige støttede projekter har inkluderet. Tabellen viser, at der næsten ingen forskel er mellem de støttede aktiviteter i 2002, 2004 og Derudover viser tabellen, at langt de fleste støttede aktiviteter af kommunerne kategoriseres under henholdsvis generelle aktiviteter og under andre aktiviteter eller under ganske brede og upræcise kategorier. Af andre aktiviteter, der skiller sig en smule ud, er rådgivning og væresteder / caféer, der begge er en del af ca. hvert tiende støttede projekt. Tabel 3.16: Hvilke aktiviteter* retter amternes støtte sig mod? Andel af støttede projekter i amterne (pct.) Antal i amter (n) Generelt til en forenings/organisations aktiviteter Aflastningstjeneste Besøgsvenner Frivilligcenter Kvindekrisecenter Ledsagerordning Opstart til nye foreninger Rådgivning Selvhjælpsgrupper Telefonrådgivning Værested/Café Andre aktiviteter N * Der kan for hvert enkelt projekt være flere aktiviteter, hvorfor den relative fordeling ikke summerer til

26 Tabel 3.16 viser, at de aktiviteter der indgår i de projekter, som amterne støtter, giver et lidt anderledes billede. Der er, som det var tilfældet for kommunerne, stadig flest projekter der modtager støtte til generelle aktiviteter eller andre aktiviteter. Men herudover støttes der relativt flere projekter med rådgivning / telefonrådgivning og selvhjælp end tilfældet er i kommunerne. Fra 2004 til 2005 er der sket en mindre stigning i projekter der indeholder rådgivning / telefonrådgivning og selvhjælp. Tabel 3.17: Kommunernes 115-bevillinger fordelt på beløbsstørrelser (pct.) Under og derover I alt N Tabel 3.17 viser den relative fordeling af kommunernes støtte over støttebeløbets størrelse. Det kan ses, at man i 2005 tildelte et støttebeløb på under kroner i næsten 40 procent af bevillingerne. I lidt mere end hver fjerde bevillig gav man mellem 5 og 10 tusind kroner, og til omkring hvert sjette støttede projekt støttede man med tusind. Også støttebeløb på mere end kroner blev givet til hver sjette ansøgning. Tabel 3.17 viser, at der kun har været et par mindre ændringer mellem 2000 og Der er sket et fald i andelen af projekter, der modtager mere end og der er sket en tilsvarende stigning i andelen af projekter, der modtager mellem 5 og kroner. Tabel 3.18: Amternes 115-bevillinger fordelt på beløbsstørrelser (pct.) Under og derover I alt N Tabel 3.18 viser, at omkring hver syvende af amternes bevillinger i 2005 er på under kroner, hver tredje er på mellem 5 og kroner, hvilket svarer til andelen af støttede projekter der modtager mellem 10 og kroner, og næsten hver fjerde er på mere end kroner. Tabel 3.18 viser, at der over tid er sket en mindre stigning i amternes bevillinger mellem og kroner og i bevillinger mellem og kroner. Samtidig er der sket en tilsvarende reduktion i antallet af bevillinger over kroner. Sammenligner man amternes og kommunernes bevillinger, har amterne relativt set givet større beløb end kommunerne, men der har gennem perio- 22

27 den 2000 til 2005 været en tendens til, at forskellene mellem amter og kommuner er blevet mindre. Tabel 3.19: Har foreningen/organisationen driftsoverenskomst eller lignende med kommunen/amtet? Pct. N Pct. N Ja Nej I alt Det er de færreste af de støttede projekter, der gennemføres af frivillige sociale organisationer med en driftsoverenskomst med kommunen/amtet. I alt har 164 organisationer en driftsoverenskomst i 2005, hvilket er et lille fald i forhold til 2004, hvor 207 organisationer havde en driftsoverenskomst. 3.2 Kommunernes størrelse og kommunernes praksis I kapitel to har vi beskrevet, hvorledes der kan findes en ganske entydig sammenhæng mellem kommunernes størrelse målt ved indbyggertal, og så kommunernes praksiser i forhold til frivilligt socialt arbejde. Det kunne ses, at større kommuner i højere grad end mindre støttede og samarbejdede med frivillige sociale organisationer og foreninger. I dette afsnit præsenteres ukommenteret det tabelgrundlag, der ligger til grund for de dragne konklusioner. Afsnittet tilvejebringer alene ukommenteret dokumentation for interesserede. Tabel 3.20: Kommunernes størrelser målt ved indbyggertal Pct. N I alt Tabel 3.21: Har kommunen udbetalt støttebeløb til frivilligt socialt arbejde efter 65 i SEL fordelt på kommunestørrelse? Ja Nej I alt N Alle kommuner Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 1%-signifikansniveau. Testor: 22,58. DF: 3. P-værdi: 0,01. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). 23

28 Tabel 3.22: Har amtet/kommunen udbetalt støttebeløb til andre frivillige aktiviteter fordelt på kommunestørrelse Ja Nej I alt N Alle kommuner Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 1%-signifikansniveau. Testor: 11,90. DF: 3. P-værdi: 0,01. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). Tabel 3.23: Har amtet/kommunen ydet andre former for støtte end kontant økonomisk støtte fordelt på kommunestørrelse? Ja Nej I alt N Alle kommuner Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 1%-signifikansniveau. Testor: 14,96. DF: 3. P-værdi: 0,01. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). Tabel 3.24: Har kommunen/amtet udpeget en eller flere særlige kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde fordelt på kommune- størrelse? Ja Nej I alt N Alle kommuner Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 1%-signifikansniveau. Testor: 28,66. DF: 3. P-værdi: 0,01. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). Tabel 3.25: Har amtet/kommunen et samarbejdsforum eller andre former for fast samarbejde med de frivillige foreninger/organisationer fordelt på kommunestørrelse Ja Nej I alt N Alle kommuner Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 1%-signifikansniveau. Testor: 28,58. DF: 3. P-værdi: 0,01. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). 24

29 Tabel 3.26: Form for samarbejdsforum fordelt på kommunestørrelse Der er et samarbejdsforum med amt/ kommune og frivillige foreninger/ organisationer Der er et frivillighedsråd kun med frivillige foreninger / organisationer Der er andre former for samarbejde Alle kommuner N Tabel 3.27: Andel af amter/kommuner der ikke har en vejviser fordelt på kommunestørrelse Pct. N Alle kommuner Tabel 3.28: Har amtet/kommunen en skriftlig frivillighedspolitik fordelt på kommunestørrelse? Ja Nej I alt N Alle kommuner Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 1%-signifikansniveau. Testor: 15,61. DF: 3. P-værdi: 0,01. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). Tabel 3.29: Indsamler amtet/kommunen information om, hvad de tildelte 115-midler har af betydning for det lokale frivillige arbejde fordelt på kommunestørrelse? Ja Nej I alt N Alle kommuner Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 5% -signifikansniveau. Testor: 9,35. DF: 3. P-værdi: 0,03. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). 25

30 Tabel 3.30: Hvad indhentes der systematisk dokumentation om fordelt på kommunestørrelse? Der indsamles systematisk information om, hvilke aktiviteter der faktisk gennemføres for bevilligede 115- midler Der indsamles systematisk dokumentation for at 115-midler anvendes i overensstemmelse med bevilling Alle kommuner N 3.3 Den anvendte andel af den ekstra statsstøtte og kommunens øvrige praksis I kapitel to her vi beskrevet, hvorledes der stort set ikke kan findes en sammenhæng mellem den andel af den ekstra statsstøtte kommunerne anvender i henhold til 115 og kommunernes og kommunernes øvrige praksiser i forhold til frivilligt socialt arbejde. I dette afsnit præsenteres ukommenteret det tabelgrundlag, der ligger til grund for de dragne konklusioner. Tabel 3.31: Har kommunen udbetalt støttebeløb til frivilligt socialt arbejde efter 65 i SEL fordelt på andel af ekstra statsstøtte anvendt i henhold til 115? Ja Nej Pct. N 0<x<= <x<= <x<= <x<= <x I alt Anm.: Der er uafhængighed mellem de to spørgsmål ved et 10%-signifikansniveau. Testor: 4,16. DF: 4. P-værdi: 0,39. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). Tabel 3.32: Har amtet/kommunen udbetalt støttebeløb til andre frivillige aktiviteter fordelt på andel af ekstra statsstøtte anvendt i henhold til 115? Ja Nej Pct. N 0<x<= <x<= <x<= <x<= <x I alt Anm.: Der er uafhængighed mellem de to spørgsmål ved et 10%-signifikansniveau. Testor: 2,21. DF: 4. P-værdi: 0,70. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). 26

31 Tabel 3.33: Har amtet/kommunen ydet andre former for støtte end kontant økonomisk støtte fordelt på andel af ekstra statsstøtte anvendt i henhold til 115? Ja Nej Pct. N 0<x<= <x<= <x<= <x<= <x I alt Anm.: Der er uafhængighed mellem de to spørgsmål ved et 10%-signifikansniveau. Testor: 5,05. DF: 4. P-værdi: 0,28. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). Tabel 3.34: Har amtet/kommunen en skriftlig frivillighedspolitik fordelt på andel af ekstra statsstøtte anvendt i henhold til 115? Ja Nej Pct. N 0<x<= <x<= <x<= <x<= <x I alt Anm.: Der er uafhængighed mellem de to spørgsmål ved et 10%-signifikansniveau. Testor: 3,53. DF: 4. P-værdi: 0,47. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). Tabel 3.35: Andel af amter / kommuner der ikke har en vejviser fordelt på andel af ekstra statsstøtte anvendt i henhold til 115 Pct. N 0<x<= <x<= <x<= <x<= <x I alt Tabel 3.36: Har kommunen/amtet udpeget en eller flere særlige kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde fordelt på andel af ekstra statsstøtte anvendt i henhold til 115? Ja Nej Pct. N 0<x<= <x<= <x<= <x<= <x I alt Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 1%-signifikansniveau. Testor: 16,00. DF: 4. P-værdi: 0,01. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). 27

32 Tabel 3.37: Har amtet/kommunen et samarbejdsforum eller andre former for fast samarbejde med de frivillige foreninger/organisationer fordelt på andel af ekstra statsstøtte anvendt i henhold til 115? Ja Nej Pct. N 0<x<= <x<= <x<= <x<= <x I alt Anm.: Der er afhængighed mellem de to spørgsmål ved et 1%-signifikansniveau. Testor: 18,62. DF: 4. P-værdi: 0,01. Antal celler med et forventet antal < 3 er 0 (0%). 28

33 Bilag 1: Kommuners og amters tildelte ekstra statsstøtte og midler anvendt efter 115 Tabellerne i bilag 1 viser, hvilket beløb hver kommune eller amt har modtaget via bloktilskuddet til 115-støtte i perioden 2000 til 2005, og tilsvarende hvor meget hver kommune eller amt har angivet, at de har uddelt i støtte til organisationer og foreninger*. Ekstra statstilskud og uddelte 115-midler fordelt på de enkelte kommuner og amter overblik Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes og amters indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg I alt kom. (ex Kbh. & Frb.) København og Frederiksberg I alt amter I alt Københavns og Frederiksberg kommune Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Københavns Kommune Frederiksberg Kommune København og Frederiksberg * Enkelte kommuner og amter har ikke besvaret de fremsendte spørgeskemaer. I de tilfælde indgår der for årene 1999 og 2000 det beløb, kommunen eller amtet modtog i bloktilskud til 115. Fra 2001 til og med 2004 har man anvendt oplysninger fra de kommunale regnskaber konto Mens man for 2005 har anvendt beløbsstørrelsen for det ekstra generelle statstilskud. Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

34 Kommuner i Københavns Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre *465 * Høje-Taastrup * Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk Rødovre Søllerød Ishøj Tårnby Vallensbæk Værløse Københavns Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

35 Kommuner i Frederiksborg Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Humlebæk Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm * Jægerspris Karlebo Skibby Skævinge Slangerup * Stenløse Ølstykke Frederiksborg Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

36 Kommuner i Roskilde Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Bramsnæs Greve Gundsø Hvalsø Køge Lejre Ramsø Roskilde Skovbo Solrød Vallø Roskilde Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

37 Kommuner i Vestsjællands Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Bjergsted Dianalund Dragsholm * Fuglebjerg Gørlev Hashøj Haslev Holbæk Hvidebæk Høng Jernløse * Kalundborg Korsør Nykøbing-Rørvig Ringsted Skælskør Slagelse Sorø Stenlille *52 * Svinninge Tornved Trundholm Tølløse Vestsjællands Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

38 Kommuner i Storstrøms Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Fakse Fladså Holeby Holmegård Højreby Langebæk Maribo *56 *89 *177 * Møn Nakskov Nykøbing F Nysted Næstved Nørre Alslev Præstø Ravnsborg Rudbjerg Rødby Rønnede Sakskøbing Stevns Stubbekøbing Suså Sydfalster Vordingborg Storstrøms Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

39 Kommuner i Bornholms Amt/Region Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Allinge-Gudhjem 132 *163 * Hasle 80 *67 * Nexø Rønne Aakirkeby Bornholms Amt/Region** ** Inklusiv Christiansø Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

40 Kommuner i Fyns Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Assens Bogense Broby Egebjerg * Ejby Faaborg Glamsbjerg Gudme Haarby Kerteminde Langeskov Marstal Middelfart Munkebo *0 *0 108* Nyborg Nørre Aaby Odense Otterup Ringe Rudkøbing Ryslinge Svendborg * Sydlangeland Søndersø Tommerup *200 * Tranekær Ullerslev Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

41 Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Vissenbjerg Ærøskøbing Ørbæk Årslev Aarup Fyns Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

42 Kommuner i Sønderjyllands Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Augustenborg Bov Bredebro Broager Christiansfeld Gram Gråsten Haderslev Højer Lundtoft Løgumkloster Nordborg Nørre Rangstrup Rødding Rødekro Skærbæk Sundeved Sydals Sønderborg Tinglev Tønder Vojens Aabenraa Sønderjyllands Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

43 Kommuner i Ribe Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Billund Blåbjerg * Blåvandshuk Bramming Brørup Esbjerg Fanø Grindsted Helle * * Holsted Ribe Varde Vejen Ølgod Ribe Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

44 Kommuner i Vejle Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Brædstrup Børkop Egtved Fredericia *1182 *916 * Gedved Give Hedensted *648 * Horsens Jelling *76 * Juelsminde Kolding Lunderskov Nørre Snede Tørring *73 * Vamdrup Vejle Vejle Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

45 Kommuner i Ringkøbing Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Aulum-Haderup Brande Egvad Herning Holmsland Holstebro Ikast Lemvig Ringkøbing Skjern Struer Thyborøn Thyholm Trehøje Ulfsborg Videbæk Vinderup Åskov Ringkøbing Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

46 Kommuner i Århus Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Ebeltoft Galten Gjern Grenaa Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Langå * Mariager * Midtdjurs Nørhald Nr. Djurs Odder Purhus Randers Rosenholm Rougsø *62 * Ry Rønde Samsø Silkeborg Skanderborg Sønderhald Them Århus *' Århus Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

47 Kommuner i Viborg Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Bjerringbro * Fjelds Hanstholm *99 * * Hvorslev Karup Kjellerup Morsø Møldrup Sallingsund Skive Spøttrup Sundsøre * Sydthy Thisted Tjele Viborg Aalestrup Viborg Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

48 Kommuner i Nordjyllands Amt Tusinde kroner 115-støtte iflg. kommunernes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Arden Brovst Brønderslev Dronninglund * Farsø Fjerritslev Frederikshavn Hadsund Hals Hirtshals Hjørring Hobro Læsø Løgstør Løkken-Vrå Nibe Nørager Pandrup *223 * Sejlflod * Sindal * * Skagen Skørping Støvring Sæby Åbybro Aalborg Aars Nordjyllands Amt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

49 Landets amter Tusinde kroner 115-støtte iflg. amternes indberetninger Ekstra generelt statstilskud Indbyg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Redegørelse for 115-samarbejde i 2005

50