Notat. Strategi for Fremtidens Dagtilbud. Høringssvar. Der er indkommet i alt 44 høringssvar fra følgende afsendere:

Transkript

1 Notat Strategi for Fremtidens Dagtilbud Høringssvar Der er indkommet i alt 44 høringssvar fra følgende afsendere: 1. Britta Børding 2. Jonas Ege Nielsen og Anita Ege Dybro 3. Rebild Kommunale Dagpleje Forældrebestyrelsen 4. Dagplejegrupperne Tusindebenet og Solsikken 5. Dagplejerne i Nørager 6. Rebild Kommunale Dagpleje Ledelse og Pædagoger 7. Dagplejerne i Skørping og Rebild 8. Rebild Kommunale Dagpleje MED-udvalget 9. Børnehaven Tumlehøj Forældrebestyrelse og leder 10. Børnehuset Aavangen Forældrebestyrelsen 11. Bakkehusene Forældrebestyrelsen 12. Børnehusene i Skørping Forældrebestyrelsen 13. Børnehusene i Skørping MED-udvalget 14. Børnehaverne Rebild Syd forældrebestyrelsen 15. Daginstitutionen Tuen MED-udvalget 16. Daginstitutionen Tuen Forældrebestyrelsen 17. Børnehaverne Rebild Syd MED-udvalget 18. Støvring Syd og Børnehuset Kronhjorten 19. Børnehaverne Støvring Nord Forældrebestyrelsen 20. Støvring Syd LokalMED 21. Børnehaverne Støvring Syd Forældrebestyrelsen 22. Børnehaverne i Støvring Nord MED-udvalget 23. Børnehuset Kronhjorten Forældrebestyrelse og MED-udvalg 24. Børnehuset Aavangen Personalet 25. Pædagogerne i Inklusion 26. BUPL Nordjylland 1

2 27. Fællestillidsrepræsentant for pædagogerne 28. Nanna Lorenzini 29. Marianne Nielsen 30. Landsbyrådet 31. Legestuegruppen Mariehønsene 32. Kenneth og Rikke Schultz Gjerulff 33. Kirsten Johansen 34. Bettina Sørensen 35. Daginstitutionen Kløvermarken, leder Hans Nyboe og TR Pernille Pedersen 36. Tine Wulff Staal 37. Anne Voss og Troels Hansen 38. Merete Gøttler 39. Janni Jensen 40. Mette Nørkjær 41. Maj-Britt Agerskov 42. Underskriftindsamling 9 forældre 43. Annette, Else Marie og Vibeke (tre dagplejere) 44. FOA Aalborg Ros til Strategi for fremtidens dagtilbud Indledningsvis bør det nævnes, at mange af høringssvarene generelt indleder med ros til, at der er blevet lavet en strategi for fremtidens dagtilbud og til visionen og indsatsområderne, som strategien indeholder. Høringssvarenes øvrige indhold behandles i det følgende inddelt i emner: Afsendere Indhold Styregruppens bemærkninger og evt. anbefalinger Visioner og målsætninger I lyset af at der er tale om en strategi med et 10-årigt perspektiv savnes virkeligt epokegørende visioner og ambitioner. Målet skal sættes højt, så der er noget at stræbe efter. Trivsel, inklusion og læring SKAL være en central del af strategien for fremtidens dagtilbud 0-6 år, men god normering er en grundlæggende og uomgængelig forudsætning for at varen kan leveres. Øgede ambitioner vedr. kompetenceudvikling videndeling mellem medarbejderne efterlyses. Tilslutning til visionen og opbakning til at ALLE børn skal inkluderes og trives. Vigtigt at det er en gennemgående tilgang dagtilbuddene i hele kommunen. Der mangler en definition af Ledelse og medarbejdere på institutionsniveau spiller en vigtig rolle i at føre intentionerne ud i livet. Politisk beslutning 2

3 inklusion i strategien. Formuleringen alle børn er inkluderet og trives i kommunens dagtilbud foreslås ændret til alle børn skal have mulighed for at blive inkluderet. Normeringer og økonomi i øvrigt De 2,8 mio. kr. som Rebild Kommune har fået via bloktilskuddene skal sikres fastholdt på området til kvalitetsforbedringer. Det vil være en væsentlig forudsætning for at virkeliggøre strategiens visioner. Ifølge artikel i Børn og Unge 10 har Rebild Kommune kun anvendt 28% af midlerne til formålet i indeværende år. Ser frem til et økonomisk overslag over hvor de tildelte midler præcist skal være med til at højne kvaliteten i dagtilbuddene i 2013 og de kommende år. Normeringer er en væsentlig del af velfungerende rammer og vilkår for dagtilbud af høj kvalitet. Der er stort akut brug for midler til øgede normeringer for at sikre en reel styrkelse af den faglige kvalitet og medarbejdernes muligheder for at udfolde fagligheden. Børnehaverne er pressede i dag og det er svært at se, hvordan visionerne og intentionerne i strategien skal kunne føres ud i livet uden øgede normeringer. Ud over kvalitetsmidlerne fra bloktilskuddet er det aktuelt og nødvendigt med yderligere økonomisk prioritering af området At projektet skal gennemføres inden for de eksisterende budgetrammer er ikke ambitiøst nok. Hvordan skal de mange gode og fine mål om fx inklusion nås i dagligdagen, hvis der ikke er afsat og prioriteret tid til det? Investering i kvalitet i dagtilbud 0-6 år vil give børnene større udbytte af deres skolegang og være en god investering i det forebyggende arbejde. Voksenkontakt og mulighed for gode og gensidigt forpligtende relationer, er grundlaget for barnets trivsel og mulighed for læring. Børns udvikling, socialt og mentalt, såvel som sprogligt og motorisk er afhængig af megen voksenkontakt der kan man ikke effektivisere. Der mangler max grænser for antal børn pr. voksen i strategien. Rebild Kommune indtager en kedelig førsteplads i Region Nordjylland her bruges det færreste antal kroner per barn på pasning (0-10 år). Inklusion af børn med særlige behov er meget tidskrævende for personalet, så det er utroligt vigtigt, at der følger ekstra penge med til institutionerne for at kunne løse opgaven. Vi frygter, at inklusion af børn med særlige behov bliver på bekostning af de velfungerende børn. Disponering af de resterende 2,3 mio kr. har afventet vedtagelsen af Strategi for fremtidens dagtilbud. På borgermødet blev det politisk tilkendegivet, at kvalitetsmidlerne skal fastholdes på området i år og de kommende år. Udgangspunktet er den vedtagne budgetramme. Økonomiske tildelinger er en politisk afvejning. Indenfor den økonomisk tildelte ramme besluttes normeringer og personalesammensætning på institutionsniveau Der mangler en budget- og finansieringsplan hvordan sikres de nødvendige økonomiske 3

4 rammer? Fx økonomi til indkøb af hardware, vedligehold/ fornyelse, kompetenceudvikling mv. Natur og friluftsliv Digitale medier Godt fokusområde. Det kræver et kompetenceløft at få natur og friluftsliv integreret fuldt i alle børnehaver og derfor godt at se, at efteruddannelse også er nævnt i materialet. Der er dagtilbud i kommunen, som ikke er begunstiget af gode offentlige busforbindelser. Her bliver det en økonomisk udfordring at bringe børnene uden for deres vante rammer. Ønske om bedre busforbindelser til naturområderne. Ser også gerne miljø taget med som et aspekt der indtænkes i dette indsatsområde. Der bør formuleres tydelige formål for, hvad børnene skal opnå ved at bruge digitale medier og tydelige rammer for hvordan digitale medier skal bruges i dagplejen. Der er behov for kompetenceudvikling af dagplejerne hvis de skal kunne bruge digitale medier i arbejdet. Frygt for at indførelse af digitale medier i dagplejen fjerner fokus fra de nære relationer mellem børnene og mellem børn og dagplejer. Godt og vigtigt fokusområde. Vi skal udnytte børnenes naturlige nysgerrighed på feltet, men digitale medier må ikke sætte dagsorden. Vigtigt at forældrene løbende involveres og orienteres. Der er brug for kompetenceudvikling af personalet, en fælles strategi med folkeskoleområdet og at sikre en bæredygtig it-struktur i dagtilbuddene som forudsætning for indsatsen. Det bør fremgå af handlingsplanen, at personalet skal uddannes og at der følger ressourcer med til dette. 0-3 års pædagogik Fokus på småbørnsområdets pædagogik for at sikre høj pædagogisk faglighed hilses velkommen. Positivt med et øget og forpligtende samarbejde mellem 0-3 års dagtilbuddene. Fokus på 0-3 års pædagogik fordrer fagligt og kvalificeret personale en opgave som pædagogerne kan løfte Uheldigt at der mellem linjerne står at indholdet i dagplejen skal undersøges nærmere. Vigtigt at Rebild Kommune anerkender det kæmpe arbejde dagplejerne gør for børnene. Undrer sig over at det i høj grad er dagplejen, der er under lup og ikke hele børneområdet. Ingen bemærkninger Handlingsplanen omfatter udarbejdelse af en strategi for digitale medier, der skal behandle de nævnte emner. Det er en fælles opgave for både dagplejere og pædagoger. Undersøgelsen af 0-3 års området i Rebild Kommune omfatter både dagpleje og småbørnsgrupper, hvilket foreslås tydeliggjort i strategien. 4

5 Forslag til nye formuleringer fremgår side 9, 10 og 15. Forældresamarbejde Spændende aspekter i strategien om udvikling af udvidet forældresamarbejde. Ingen bemærkninger Decentralisering af støtteressourcer Tilslutning til at en del af midlerne lægges ud decentralt. Det giver mulighed for at øge fokus på miljøet og relationerne i institutionerne frem for på det enkelte barn. Det giver barnet mulighed for at fungere uafhængig ved ikke at blive udstyret med en personlig pædagog og sagsbehandlingen i forbindelse med visitering fjernes og frigiver ressourcer. Ser frem til at arbejde mere helhedsorientret i det forebyggende arbejde omkring børn i udsatte positioner. Vigtigt at de udlagte ressourcer svarer til opgavens omfang. Vigtigt at der fortsat er midler til rådighed centralt og at de anvendes konsultativt for en tidlig, kortvarig og effektiv indsats. Der kan dog være en risiko for at midlerne senere skæres væk i almindelige sparerunder. Kunne man forestille sig, at inklusionsmidlerne blev fredet, som minimum i en årrække for at sikre den gode inklusionsindsats? Man kan risikere flere ansøgninger til 32. Solidaritetsprincippet hvor alle bidrager til den fælles pulje forsvinder og der vil ikke længere være mulighed for at trække på ekstra ressourcer i perioder. Fleksibiliteten med et centralt team der kan flyttes rundt efter behov forsvinder. Hvad sker der med de private institutioner? Vigtigt at midlerne fordeles strategisk rigtigt, da der er stor geografisk forskel i kommunen på, hvor mange udfordrede familier der er tilknyttet de forskellige institutioner. 26 Hvordan skal decentraliseringen foregå? Skal de særlige kompetencer/ pædagogerne bevares og udlægges til lokalt brug i dagtilbuddene, eller skal de fyres for så at kunne tildele dagtilbuddene ekstra økonomiske midler til inklusionsopgaven? Anbefaler at de pædagogiske kompetencer bevares i kommunen. Bevar dagplejen Bevar den mangeårige kultur i dagplejen, som får stor ros. Den gode kvalitet, effektivitet og selve dagplejen ønskes bevaret. Det hævdes, at flere undersøgelser viser, at ro, tryghed, interaktion og dialog med små børn bedst skabes i dagplejen og at børn skal være 2-2½ år for mentalt at være klar til stor socialisering. Dagplejens styrker: én voksen som barnet skal forholde og knytte sig til, én voksen som kender barnet indgående og som ved hvordan dagen er gået, trygt hjemligt miljø med overskuelige fysiske rammer og begrænset støjniveau, børnene lærer at agere i en familie, en rolig hverdag med regelmæssighed, tryghed og mange gentagelser, den personlige Overvejelserne vil indgå i arbejdet med at fastlægge en model for hvor mange og hvordan dele af støtteressourcerne skal decentraliseres. Ændringerne vil også omfatte de private institutioner. Det vil indgå i det videre arbejde og vil foregå i et samarbejde med de berørte medarbejdere. Strategien bør tydeligere formulere, at vi ønsker at bevare dagplejen samtidig med at muligheden for frit valg mellem dagpleje og småbørnsgruppe udbredes i kommunens distrikter. 5

6 nærværende relation mellem dagplejer og barn som udgangspunkt for omsorg og tryghed, særligt godt tilbud til udsatte børn, handicappede børn og sensitive børn, lille børnegruppe reducerer smittefare og reducerer kravene til barnets tilpasningsevne i forhold til større grupper Dagplejen skal bevares som en centralt samlet enhed under ledelse af en dagplejeleder. Herigennem opnås større fællesskab og et fagligt fundament som giver helhed, ensartede vilkår og opgaveløsninger indenfor dagplejen. En samlet dagpleje øger muligheden for at styre kapaciteten og udnytte ressourcerne bedst muligt i hele kommunen. Flere kommuner har prøvet at decentralisere dagplejen ud i små enheder, og de fleste er vendt tilbage til den samlede model (fx Holstebro). Dokumentation for behovet for flere småbørnsgrupper Hvor er dokumentationen for at der er et behov for flere småbørnsgrupper? Der bør som minimum først laves dokumentation for et eventuelt udækket behov for flere småbørnsgrupper. Det er usandt, at det ikke er muligt at få plads i de eksisterende småbørnsinstitutioner for forældre i hele kommunen. Hvis der virkelig er en overvægt af forældre, der ønsker småbørnspladser i kommunen, hvorfor afspejler dette ønske sig så ikke i søgningen til de private pasningstilbud? Strukturelle mekanismer på 0-3 års området Frygt for den kommunale dagplejes eksistensgrundlag. Spørgsmålet er, om der særligt i de mindre attraktive områder, både er plads til småbørnsgrupper, kommunale dagplejere og private dagplejere. Kan det tænkes, at vi kan bruge dagplejeres erfaring og kompetencer ved at de bliver en del af de nye småbørnsgrupper? Tidspunktet for tanken om småbørnsgrupper er det dårligst tænkelige med en fortsat faldende børnetal. Oprettelse af flere småbørnsgrupper vil betyde, at der skal afskediges dagplejere og dagplejepædagoger, hvilket vil underminere dagplejens dårlige økonomi yderligere og skabe utryghed blandt dagplejere og dagplejepædagoger. Der er ikke børn nok til begge pasningstilbud i de tyndt befolkede områder, hvor dagplejernes mulighed for kollegialt samvær og sparring vil forringes yderligere. På sigt vil faldende børnetal derudover sandsynligvis medføre yderligere nedskæringer i dagplejen frem for i småbørnsgrupperne. Dermed vil der være risiko for at forældrenes frie valg på længere sigt forsvinder, og der vil Forslag til tydeliggørelse af formuleringer fremgår side 12. Emnet vil indgå i det videre arbejde med mulighederne for organisering af 0-3 års området. Tages til efterretning og undersøges nærmere som et led i arbejdet med mulighederne for organisering af 0-3 års området. Vi bygger vores formodning om behovet for yderligere småbørnspladser på eksisterende ventelister og forældrehenvendelser i pladsanvisningen. Overvejelserne vil indgå i det videre arbejde med muligheder for organisering af 0-3 års området. 6

7 alene være småbørnsgrupper som pasningstilbud. Endelig vil mange af de fyrede kommunale dagplejere starte op som private børnepassere og så tager de ofte børnene med sig. Så kan man i tilgift risikere, at småbørnsgrupperne ikke bliver fyldt op. Der bør tages stilling til de økonomiske udfordringer det vil skabe i dagplejen, hvis der oprettes flere småbørnsgrupper. Det vil i øvrigt være forbundet med en række følgeomkostninger til bygninger og legepladser at oprette småbørnsgrupper. Det efterlyses at der fastlægges et fast antal dagplejere i hver by og at institutionerne i stedet udgør bufferen for fald og stigninger i børnetallet i en årrække. Det vil give tryghed i ansættelsen for dagplejerne. Siden det blev besluttet at børnene skal starte tidligere i hhv. børnehave og SFO har flere institutioner ytret ønske om småbørns pladser. Hvis interessen bunder i et behov for at sikre institutionens økonomi og ikke et fokus på børnenes bedste, er der grund til at stoppe op. Reduktion i antallet af kommunale dagplejere belaster i særlig grad landdistrikterne hvilket er i strid med intentionerne i Rebild Kommunes Landdistriktspolitik. Imod oprettelse af flere småbørnsgrupper En række afsendere har det fælles budskab at de er imod oprettelse af flere småbørnsgrupper med baggrund i argumenterne nævnt under emnerne: Dokumentation af behovet for småbørnsgrupper og Strukturelle mekanismer 0-3 års området I en vuggestue er der mange børn, få voksne og skiftende vikarer. Personalet har ikke hænder nok, og en kaotisk dag skaber meget utryghed hos det lille vuggestuebarn. Det er sørgeligt at se de små børn være utrygge og mangle en arm at sidde på, når der er allertravlest. Pladsanvisningsprincipper 3-6 I de nuværende småbørnsgrupper bør det være muligt for forældre fra hele kommunen at få plads. På den måde vil det frie valg for alle forældre øges. Skabe mulighed for at skifte mellem plads i dagpleje/ småbørnsgruppe. Lige vilkår for optagelse i integrerede institutioner, ingen fortrinsret i børnehavedelen for børn der har gået i institutionens småbørnsgruppe og ingen søskende fortrinsret i integrerede institutioner. Samarbejde mellem dagpleje og børnehaver om gæstepleje for de ældste dagplejebørn. Rullende overgang fra 0-3 års området til 3-6 års området baseret på en individuel vurdering af det enkelte barns modenhedsniveau. Øget samarbejde på tværs af dagpleje og institutioner Det er tid til at tænke nye tanker om organisering af området og vi ser med interesse frem til et stærkere samarbejde mellem dagpleje og børnehaverne. Vi ser indholdet i strategien som Ingen bemærkninger Overvejelserne vil indgå i det videre arbejde med mulighederne for organisering af 0-3 års området og pladsanvisningsprincipperne. Ingen bemærkninger. 7

8 inspiration til en fælles faglig udvikling af det eksisterende samarbejde mellem den kommunale dagpleje og insitutionerne fx om bedre løsninger på gæsteplejeproblematikken, fælles brug af ressourcepersoner og udvikling af en praksis der forener en lærende, empatisk og anerkendende relation mellem børn og voksne. For oprettelse af flere småbørnsgrupper God idé med småbørnsgrupper i alle distrikter som et supplement til dagplejen. Det er et godt tilbud som alternativ til dagpleje, hvis åbningstider dårligt harmonerer med pendling ud af kommunen og hvor personalet ikke nødvendigvis har en pædagogisk uddannelse. Anbefaler en model med småbørnsgrupper med et mindre antal faste pladser og med mulighed for at være gæstepleje og legestue for dagplejen. Det vil være med til at skabe bedre overgange mellem dagpleje og børnehave, øge forældrenes valgmuligheder, øge samarbejdet mellem dagplejen, småbørnsgruppen og børnehaven i det enkelte distrikt, styrke fagligheden på alle områder. De hidtidige erfaringer med småbørnsgruppen i Støvring har været positive. Det er en succes der får meget anerkendelse fra tilfredse forældre. Og efterspørgslen er langt større end der er plads til. Institutioner der gerne vil oprette en småbørnsgruppe: Tumlehøj i Suldrup Aavangen i Terndrup Støvring Syd Rebild Syd Sammenhængende og inkluderende børnemiljøer 0-16 år Hilser øget samarbejde mellem fagpersonale helt fra sundhedspleje til lærere på skolen meget velkomment som et led i en yderligere styrkelse af tidlig indsats for børn i udsatte positioner. Der er behov for yderligere økonomisk prioritering af området for at få øget forebyggende effekt ud af indsatsen Der er en særlig udfordring med strukturen og sammenhængen mellem småbørnsgruppe, børnehave og skole på tværs af de to skoledistrikter i Støvring, som på dagtilbudsområdet betragtes som ét distrikt. Det betyder, at børn fra det nordlige skoledistrikt, hvor der pt. er overskud af børn, kan blive henvist til en børnehaveplads i det sydlige skoledistrikt og således ikke går videre i skole med kammeraterne fra børnehaven. Hvis et barn er optaget i småbørnsgruppen i Kronhjorten er barnet garanteret en plads i børnehavedelen, hvilket betyder at børn fra dagplejen er dårligere stillet i kampen om børnehavepladserne i Kronhjorten, da småbørnsgruppen springer køen over. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. De beskrevne udfordringer i Støvring er ikke et emne der konkret indgår i Strategi for fremtidens dagtilbud. Udfordringerne håndteres af administrationen i anden sammenhæng. De fysiske rammer 9 Virkeliggørelse af strategiens visioner vil fordre ændringer og forbedringer i de fysiske Det foreslås, at gennem- 8

9 Kompetenceudvikling rammer i institutionerne. Det er derfor vigtigt, at moderniseringsplanen på dagtilbudsområdet tages op igen som et led i det videre arbejde. Det vil være nødvendigt og helt afgørende for arbejdet i retning af strategiens visioner, at der sættes fokus på og ressourcer af til personalets kompetenceudvikling inden for inklusion, natur og it. Åbningstider 2-21 Ønske om øget åbningstid i børnehaven fra kl Opfordring til at undersøge behovet og interessen for at ændre åbningstiderne - fx lave en institution der har åbent om aftenen. Handlingsplanen 16 En prioritering af handlingsplanen som garanti for, hvornår de enkelte punkter sættes i spil efterlyses KN gang og opdatering af moderniseringsplanen sættes på handlingsplanen i Strategi for fremtidens dagtilbud. Forslag til formulering af nyt punkt i handlingsplanen fremgår af side 15. Kompetenceudvikling er en integreret del af strategiens indhold. Den enkelte institution kan beslutte at ændre åbningstiden. Det foreslås, at handlingsplanen prioriteres yderligere. Forslag til yderligere prioritering af handlingsplanen fremgår af side 15. 9