Årsberetning. Administrationen Elafdelingen Køleafdelingen Plastafdelingen Tømrerafdelingen Installatørafdelingen

Transkript

1 Årsberetning Årsberetning for Den jydske Haandværkerskole 2005 DjH generelt Serviceområdet Bygningstjenesten Rengøringen Forplejningen Skolehjemmet Administrationen Elafdelingen Køleafdelingen Plastafdelingen Tømrerafdelingen Installatørafdelingen

2 Indhold 6 Økonomi Indledning DjH generelt Serviceområdet Bygningstjenesten Forplejningen Rengøringen Skolehjemmet Administrationen Elafdelingen Køleafdelingen Plastafdelingen Tømrerafdelingen Installatørafdelingen Skolehjemmet Forplejningen 10 9 Afdelingerne 13

3 Indledning DjHs undervisningsaktiviteter er primært relateret til fire hovedområder: Grundforløbet med indgangene teknologi og kommunikation, håndværk og teknik, bygge og anlæg; EUD med uddannelserne elektriker alle specialer, kølemontør, plastmager alle profiler, træfagenes byggeuddannelse med specialerne tømrer og tækkemand; KVU med behovsområdet installatør (AK) begge specialer; Efter- og videreuddannelse indenfor alle områder. DjH generelt DjH 2010 Året 2005 kom i høj grad til at stå i målsætningernes og strategiernes tegn. I januar påbegyndte alle områder det forberedende arbejde til fastlæggelse af DjH 2010, som indeholder både mål og strategi. Et længere bestyrelses- og ledelsesseminar i marts fastlagde de overordnede linier, som så blev bearbejdet i hele organisationen hen over resten af foråret. Bestyrelsen kunne derfor på sit junimøde vedtage såvel DjH 2010 som de syv underliggende områdeplaner. DjH 2010 fokuserer på følgende fem områder: Alle planer er opbygget efter samme projektdesignskabelon med tilhørende handlings- og opfølgningsplaner. I kølvandet herpå blev det grundlæggende værdisæt for Den jydske Haandværkerskole tydeliggjort med tre nøglebegreber med hver fire underliggende temaer. Værdisættet anses som en forudsætning for medarbejderne og som et værdimål at arbejde frem imod for vore elever og studerende. Udbud Kvalitet og synlighed 24 timers-skolen Internationalisering Fysiske rammer Udviser nærvær Samarbejde Foretager åben prioritering Har partnerskab Kommunikerer Har indflydelse Har ansvar Engagement Medvirker til løbende arbejdsudvikling Foretager faglig- og personlig udvikling Udstråler arbejdsglæde Har højt kvalitetsniveau Stolthed Er synlig Er i andres fokus Fortsættes næste side Årsberetning

4 Kvalitet I 2005 blev alle elever, lærlinge og studerende i afslutningen af hvert ophold eller semester bedt om at udfylde vores evalueringsskema Ærligt talt. Dette evalueringsværktøj har været anvendt siden år 2000, så det er muligt at foretage sammenligninger og effektanalyser af forskellige tiltag. I 2005 er det totale gennemsnit steget fra 8,6 til på 13 skalaen. Endvidere er den overordnede tilfredshed steget fra 9,0 til 9,1. Begge tal er et udtryk for et niveau, som er særdeles vanskeligt at opnå, når der er tale om et matematisk gennemsnit af besvarelser. På efteruddannelsesområdet blev resultatet 4,0 på en 5 skala. Vi har en målsætning der hedder + 0,1 hvert af de næste to år. Lige for ligger en forbedring af Kendskab til kursusmål inden kursusstart, hvor plastafdelingen har udarbejdet en skabelon og procedure, der i 2006 udbredes til øvrige områder. Evaluering - DjH totalt 2003/2004/2005 Evaluering - DjH totalt 2003/2004/ skala 9,2 9,0 8,9 8,9 8,8 8,8 8,6 8,4 8,2 8,0 7,8 7,6 Udbytte 13-skala 8,8 8,8 9,2 9,0 8,9 8,9 8,8 8,8 8,6 8,4 8,2 8,0 7,8 7,6 UV-gennemførelse Uv.mat. 8,8 8,8 8,6 8,6 9,1 9,0 9,0 9,0 8,9 8,8 8,9 8,9 8,8 8,5 8,5 8,5 8,4 8,5 8,5 9,1 9,0 Udbytte UV-gennemførelse Uv.mat. Studiemiljø 8,5 8,5 8,4 Studiemiljø Tilfreds Uv-lok. 8,4 Tilfreds Uv-lok. 7,9 7,9 8,5 8,4 8,3 8,2 7,9 8,3 8,2 8,2 8,1 Erhv-vejl. 8,1 7,9 Evalueringsområder 8,4 8,3 8,2 8,4 8,3 8,2 Erhv-vejl. Kantine Evalueringsområder Indkvartering 8,2 Kantine Indkvartering Adm. Service 8,4 8,4 Adm. Service 8,6 8,5 8,5 8,5 Egen ind. Gns. Gennemsnit 2005 Gennemsnit 2004 Gennemsnit ,0 9,0 8,9 8,6 8,5 Egen ind. Gns. Gennemsnit 2005 Gennemsnit 2004 Gennemsnit 2003 Ærligt talt er en intern kvalitetsvurdering og findes ikke i samme form på andre skoler. Derfor har 140 elever i 2005 herudover deltaget i en benchmark elevtilfredshedsanalyse gennemført på 16 erhvervsskoler. Resultatet er særdeles positivt, men som i alle analyser er der temaer, der kan og bør fokuseres yderlige på. Her har vi i 2006 specielt fokus på de fysiske rammer i forbindelse med undervisningsmiljø. Årsberetning 2005

5 84 Benchmark - Elevtilfredshed DjH 76 Loyalitet Tilfredshed Øvrige erhvervsskoler der deltog Som noget nyt har kvalitetsgruppen afprøvet kvalitetsværktøjet KVIK, som en mulighed til hjælp for prioritering af kvalitetsarbejdet. KVIK er en forkortelse for Kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence. På baggrund af en prøvekørsel lige efter sommerferien blev opfølgning og synlighed udvalgt som temaer, hvor processen blev kørt hele vejen igennem helt frem til og med handlings- og aktivitetsplan. Processen er rettet til undervejs, så for eksempel dokumentation bliver genkendelig i forhold til APV og analyse af undervisningsmiljø. Konklusionen er, at med vore tilretninger er det et værktøj, vi godt kan have gavn af, så der gennemføres en full scale KVIK i I slutningen af 2005 blev der gennemført en MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse også som benchmarkanalyse blandt et antal skoler. Selv om resultatet generelt er tilfredsstillende, giver en sådan analyse mulighed for at vurdere og eventuelt ændre i praksis på en lang række områder. Analysen blev kort præsenteret på et medarbejdermøde op til jul, og præsenteres i detaljer for hver enkelt afdeling, som så med udgangen af 1. kvartal 2006 har udpeget fokuspunkter. Benchmark - Medarbejdertilfredshed DjH Loyalitet Tilfredshed & motivation Øvrige erhvervsskoler der deltog Fortsættes næste side Årsberetning

6 Campus I 2005 blev der taget spadestik til såvel nyt skolehjem med 130 enkeltværelser som tilbygning til A-fløjen på Skovvej. Ud over den bedre kvalitet både lokale- og komfortmæssigt er begge byggerier med til at understøtte og fuldende den grundlæggende Campus ide, som er et af DjHs særkender. Hertil kommer, at den nuværende kursusejendom skifter status til skolehjem, da kursister i fremtiden vil blive indlogeret på det nu nedlagte Hadsten Kollegium. Endvidere viser det stigende elevtal i 2005 behov for yderligere undervisningslokaler, selv om tilbygningen til A-fløjen frigør ekstra m 2. Derfor blev der i efteråret lavet en analyse af elevtilgangen kombineret med lokalebehov. Det forventes at der i 2006 foretages en yderlige m 2 tilpasning i form af en tilbygning til værkstedsfløjen Skovvej. Bestyrelsen gav endvidere i 2005 grønt lys for en omforandring af udenomsarealerne, der styrker samhørigheden mellem de forskellige områder. I 2005 er der gjort forarbejde til afhændelse af skolens areal ved Lindevej/Østergade, hvilket forventes at ske i Kommunikation & IT I 2005 blev DjHs aktiviteter indenfor kommunikation, markedsføring og IT samlet i et center (KIT). Gruppen har arbejdet med mål og strategiplan, som færdiggøres i foråret Det blev besluttet, at værkstedsbygningen på Skovvej, som testområde, tilføres det sidste nye indenfor trådløs kommunikation, både med hensyn til hard- og software. Såfremt resultatet er tilfredsstillende, udbredes systemet til den resterende del af skolen, herunder opgrades eksisterende systemer. HTX-forarbejde Et af emnerne i DjH udbud er oprettelsen af HTX i Hadsten i samarbejde med AiH Amtsgymnasiet i Hadsten. I 2005 er der udarbejdet en første skitse til forretningsplan samt nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra henholdsvis DjH og AiH. Planlægningsarbejdet fortsætter i 2006, så der i august 2007 kan igangsættes HTX med særlig Hadsten profil. Samtidig analyseres muligheden for oprettelse af en 5-årig EUD/HTX, hvilket burde være realistisk med den tætte branchetilknytning DjH har. Internationalt I 2005 har der været stor aktivitet på det internationale område, som Den jydske Haandværkerskole prioriterer højt. Specielt er det glædeligt at se, at samarbejdet med udenlandske specialskoler nu for alvor bærer frugt via elev og medarbejderudvekslinger samt fælles elevprojekter. Økonomi Årsresultatet for 2005 udviser et overskud på kr Dette resultat er i år ekstraordinært, da det indeholder en kursgevinst på ca. kr. 15,8 mio., som fremkommer ved indfrielse af skolens afdragsfrie statslån, samt et kurstab på kr. 4,68 mio., som fremkommer ved omkonvertering af skolens prioritetslån. Begge beløb indgår i årets driftsresultat og nettobeløbet overføres dermed til DjHs egenkapital. Det med tidligere år sammenlignelige årsresultat for 2005 udviser et overskud på kr mod budgetteret kr , og resultatet er tilfredsstillende. For at fastholde skolernes incitament til at udbyde hovedforløb blev hovedforløbstaksterne generelt forhøjet med mellem kr til kr i faste priser. Takstforhøjelsen skal ses i lyset af, at udgifterne til erhvervsuddannelsernes hovedforløb er større end på grundforløbet blandt andet som følge af opsplitning på specialer, mere avanceret udstyr og forøgede udgifter til materialer. Færdiggørelsestaksametre for grundforløb og hovedforløb blev forhøjet med kr. 900 pr. årselev og for KVU erne forhøjedes dette med kr pr. årselev. Fællesudgifterne for erhvervsuddannelserne blev nedsat med 1 % og bygningstaksterne med 2 % og for KVU erne blev fællesomkostningerne nedsat med 1,69 % hvorimod bygningstaksten forblev uændret. Skolehjemstaksten til fællesudgifter blev forhøjet med 1,37% og bygningstaksameteret med 0,79%. Endelig kan det konstateres, at grundtilskudstaksterne til skolen samt skolehjem er uændret med samme takst som i Resultat før finansielle poster med kr mod sidste år kr er også tilfredsstillende. En væsentlig forklaring til forskellen ligger i tilgangen af bygningsafskrivning for eksempel Teknisk Akademi med kr Årsberetning 2005

7 I 2005 er skolens fastforrentede lån omkonverteret til Cibor 6 lån med en variabel rente med aftalt renteloft til 5,5 %. Dette medførte en besparelse på prioritetsrenter med kr for de seneste tre kvartaler i Økonomistyringen på Arbejdsmarkedsuddannelsesområdet blev videreført fra 2004 til 2005 med et budgetmål til skolen på kr. 3,2 mio. Styringen af dette område har også i år været usædvanlig ressourcekrævende på såvel ledelsesmæssigt som på administrativt niveau, ligesom der er anvendt mange midler til markedsføring. Det var med baggrund i blandt andet det milde vejr i efteråret ikke muligt helt at nå det forventede aktivitetsniveau. Derfor kunne skolen få vanskeligt ved at nå sit tekniske budgetmål, men det lykkedes at afgive kr til anden skole, hvorefter et budgetmål på 94 % blev nået af skolens nye budgetmål på kr Det udløste de sidste 10 % af undervisningstaksten, som ellers ville være blevet tilbageholdt. Selv med det lidt lavere aktivitetsniveau i 3. kvartal blev den samlede efteruddannelsesaktivitet på AMU-området dog kr i forhold til 2004 kr , hvilket er en stigning på 29%. Der har været en stigning i årselevtallet sammenholdt med sidste år. Det samlede årselevtal slutter med 470 mod sidste år 451. For 2006 forventes der et årselevtal på i alt 510. Fortsættes næste side Årsberetning 2005

8 Sikkerhed og arbejdsmiljø 2005 er forløbet uden større sikkerheds- eller arbejdsmiljømæssige problemer eller skader. Den jydske Haandværkerskole blev i år 2000 af Arbejdstilsynet vurderet som niveau 1 virksomhed i sit arbejde med arbejdsmiljø og sikkerhed. I 2005 blev vi screenet af Arbejdstilsynet og igen vurderet som en virksomhed der har orden i arbejdsmiljøet. Det blev endvidere forespurgt om DjHs APV måtte udleveres til andre, som eksemplarisk model. Konsekvensen af screeningen er, at vi ikke længere har BST-kontingent pligt, og derfor har mulighed for at prioritere anvendelsen af rådgivning frit. Analyse og dokumentation af undervisningsmiljøet er i fokus, og på DjH er undervisningsmiljøet blevet vurderet i alle afdelinger i Evalueringerne har generelt været positive med gode og konstruktive forslag til forbedringer. Der har været gennemført internt brandkursus for rengøring og pedeller og der har været afholdt fælles konference for alle skolehjemsassistenter i Tekniske Skoler Østjylland. Serviceområdet Serviceområdet har i årets løb ajourført Mål og strategi 2010 for området med udgangspunkt i skolens overordnede mål og strategi. I fortsættelse af dette arbejde er der udarbejdet handlingsplaner, der skal sikre, at de opstillede mål nås senest ved udgangen af Med udgangspunkt i den i efteråret udførte MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse (MTU) er der igangsat et analysearbejde. Formål er at få opstillet handlingsplaner, der dels skal sikre en opretning af eventuelle problemer, dels skal fastholde/videreudvikle de gode resultater med det for øje, at serviceområdet forbliver en faglig stærk og miljøbevidst afdeling med veluddannede, tilfredse og trygge medarbejdere. Til sikring af den enkelte medarbejders udvikling, fagligt såvel som personligt, er der indført strategiske MedarbejderUdviklings- Samtaler (MUS). Områdets enkelte afdelinger arbejder på etablering af samarbejde/udveksling med inden- såvel som udenlandske skoler/servicefirmaer, med det formål at være så godt orienteret, at DjH kan være blandt de førende indenfor de enkelte afdelingers arbejdsområder. 8 Årsberetning 2005

9 Bygningstjenesten Året 2005 blev et travlt år med planlægning og igangsætning af to store nybyggerier: Nyt skolehjem (ca. 40 mio. kr.) Tilbygning til undervisningsfløj A (ca. 11 mio. kr.) Ud over nybyggeri har der været ombygningsog renoveringsopgaver: Nye gulvbelægninger i plastværksteder Udskiftning af tæppebelægninger i restaurationslokaler Etablering af Kommunikations- og IT Center Ombygning og renovering af ny kursusejendom, blok C Etablering af P-plads mellem villaerne, Skovvej Udskiftning af belysninger til energibesparende typer Afdelingen har i lighed med skolens øvrige afdelinger arbejdet med mål og strategi 2010, og der er nu udarbejdet handlingsplaner for afdelingen. Forplejningen I årets løb er afdelingens Mål og strategi 2010 ajourført, og som opfølgning på forrige års følen på tænderne fase, er der nu udarbejdet handlingsplaner, der skal sikre, at de stillede mål opnås senest ved udgangen af Ligeledes er et analysearbejde påbegyndt i fortsættelse af den i efteråret udførte MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse (MTU). Denne skal danne basis for udarbejdelse af handlingsplaner, der skal sikre, at eventuelle problemer bliver løst, og afdækkede styrker bliver yderligere styrket. Afprøvningsperioden for indtægtsdækket virksomhed i kraft af større arrangementer, hvor andre end DjH er vært, vil fortsætte i Det kan nævnes, at elevevalueringen er blevet mere ensartet og bedre (7,9 i 2004 og 8,2 i 2005). Forøgelsen skyldes en øget opmærksomhed overfor og en større grad af involvering af elever i forbindelse med forplejningsplaner og -indhold. Årsberetning

10 Rengøringen Året 2005 blev et spændende år, hvor afdelingen er blevet meget synlig og en vigtig del af DjH s hverdag, idet afdelingen udover at holde skolen flot rengjort også finder udfordringer/glæde ved at pynte op diverse steder med blomster, dekorationer med videre. Det er blandt andet rengøringspersonalet, der laver skolens smukke juledekorationer. Det er vigtigt for afdelingen, at kreativiteten kan blomstre, og at kunderne føler sig velkomne. Afdelingen har ligesom skolens øvrige afdelinger arbejdet med mål og strategi, og der er nu udarbejdet handlingsplaner, der skal sikre at de opstillede mål nås senest Afdelingen arbejder også på at etablere et samarbejde med inden- såvel som udenlandske spydspidser på området. I årene frem vil afdelingen gennemgå en foryngelsesproces, idet der er/kommer udskiftninger i personalestaben som følge af alder. Skolehjemmet I 2004 blev beboerrådet gjort mere funktionelt, og det har i 2005 været et godt aktiv, som nu arbejder i faste rammer. Beboerrådsmøderne er et godt forum til at gøre elevernes indflydelse gældende i en god atmosfære, og det er nu ikke helt ualmindeligt, at gamle elever kommer og tilmelder sig til en ny runde blev også året, hvor sikkerheden var i fokus, idet adgangen til elevværelsene blev gjort elektronisk. Der blev også sat kameraovervågning op ved skolehjemmets udgangsdøre (Lindevej), hvilket har medvirket til en større tryghed i bosystemet. Skolehjemmene har nu etableret trådløst net, som giver mulighed for at fortsætte elevarbejderne/opgaverne efter undervisningstids ophør. Det har været et længe ventet aktiv, som styrker 24-timers skolen. Af afholdte aktiviteter kan nævnes en bowling-aften for vore grundforløbselever, virksomhedsbesøg hos York og Danish Crown, og der blev også tid til at aflægge Tange-værket et besøg. Herudover er det hensigten, at vi èn gang i en 10-ugers periode laver forlænget aftenspisning, opbygget over et tema: I 2005 blev det til en vildtaften med fint pyntede borde, grillaftener omkring poolen, samt julemiddag med efterfølgende julebingo. På personalesiden er der nu etableret et samarbejde med DCJ, AtS og Silkeborg TS, der består i erfaringsudvekslinger og gensidige besøg, hvor vi samles over et tema med fælles interesse. 10 Årsberetning 2005

11

12 Administrationen Taxameterfinansiering er sammen med selvejeformen de grundlæggende elementer i Undervisningsministeriets styringskoncept over for institutionerne. I takt med decentraliseringen er der sket ændringer af opgavefordelingen, idet institutionerne gradvist har fået overdraget ansvaret for løsningen af opgaver på det administrative område, som tidligere blev løst centralt, mens bestående opgaver har skiftet karakter og helt nye administrative opgaver er kommet til. Denne udvikling har været meget tydelig i Udviklingen i opgavevaretagelsen har gennem de senere år været byrdefuld for skolens administrative personale. Derfor er der i 2005 igangsat at et analysearbejde omkring de daglige arbejdsopgaver generelt for det administrative personale, og arbejdet forventes tilendebragt i det tidligere forår Allerede nu må det forventes, at det administrative personale skal tilføres flere ressourcer. Administrationen ser frem til at tage de nye fælles rammer i brug fra det kommende skoleårs start. 12 Årsberetning 2005

13 Elafdelingen Konklusion på 2005 er, at det har været et hektisk år med mange udfordringer. Trods det høje tempo er vores kvalitet bibeholdt, i nogle områder endda hævet. Vi har elevfremgang, da flere elever vælger DjH. Det er positivt, og gør det muligt for afdelingen at investere og udvikle sig, således vi er klar til at arbejde med de nye specialer, samt de behov og ønsker vores kunder har. Uddannelsesleder Peter Petersen måtte midt på foråret meddele, at han ikke kunne genoptage sit arbejde pga. ryg problemer. Dette medførte, at Jesper Kofoed Petersen fra styring- og reguleringsteamet overtog stillingen den 1. september. Afdelingen blev ramt af en langtidssygemelding, samt af at en ellers nyansat underviser hoppede fra kort tid inden opstart. Det gav et presset forår, hvor mange af underviserne måtte løbe meget stærkt. Over sommeren blev der ansat nye medarbejdere og mere normaliserede forhold kunne indføres. Samlet blev der ansat fire nye medarbejdere i 2005, således vi ultimo 2005 var 18 undervisere i elafdelingen. Trods disse store udfordringer for elafdelingen har det været en fornøjelse at læse vores elevevalueringer i løbet af året. Tilfredsheden er steget fra 9,0 i 2004 til 9,3 i 2005, hvilket må siges at være utrolig flot. Underviserne på afdelingen fortjener stor ros for deres arbejde, som har været hektisk, men på ingen måde har været af faldende kvalitet, tværtimod. Ud over vores egen evalueringer har afdelingen også i efteråret deltaget i en ETU (elev tilfredsheds undersøgelse), sammen med en del andre tekniske skoler i Danmark. Også her får elafdelingen på DjH megen ros og positiv kritik. Afdelingen er best practice skole i denne rapport. I 2005 har der også været en MTU (medarbejder tilfreds undersøgelse). Her fik DjH som total en meget flot score, mens elafdelingen lå relativt lavt i forhold de andre afdelinger på skolen. MTU en blev gennemgået og bearbejdet i januar 2006 på en temadag i Rold. Det store arbejdspres i 2005 var en af forklaringerne på den relativt lave score. Primo 2006 er afdelingen i gang med at lave en handlingsplan for, hvad der skal forbedres i fremtiden, der skal blandt andet ansættes flere undervisere, så vi ikke får den store mængde af overarbejde, som afdelingen har haft i Årselevantallet blev i 2005 til 123 elever, mod 115 i Den helt store stigning af elever var på vores grundforløb, hvor der i 2005 var fem hold, to om foråret og tre om efteråret. En meget positiv tendens, som forhåbentligt breder sig til hovedforløbene, når grundforløbseleverne kommer til DjH og tager deres hovedforløb i et af de fem specialer. Installationsteknik Styring og regulering Kommunikationsteknik Bygningsautomatik Elmontør Bygningsautomatik og elmontør er nye uddannelser, som vi ikke har kørt på DjH før. Elmontøren har tidligere været kørt som forsøgsuddannelse på TEC, Frederiksberg. Bygningsautomatik er derimod en helt ny uddannelse, som vi forventer os meget af. Sammen med TEC er DjH valgt til at skulle starte denne uddannelse, hvilket vil sige, at kommende bygningsautomatikelever vil blive henvist til DjH, hvis de kommer fra Jylland eller Fyn. Vi håber i 2006 at kunne starte et hovedforløbshold efter sommerferien med udelukkende bygningsautomatikelever. I 2005 har vi haft ekstra fokus på vores virksomhedskontakt. Den i øvrigt meget flotte virksomhedstilfredshedsundersøgelse i 2004 indikerede, at der her var et område, som med fordel kunne styrkes. Vi har blandt andet arbejdet med mestersamtaler, hvor kontaktlærere nu råder over en pulje timer til varetagelse af kontakten mellem DjH og den enkelte praktikplads. Derudover har vi i de fleste skoleophold indført mesterbesøg den sidste skoledag, hvor mestrene inviteres på skolen for at se det færdige resultat af deres lærlinges indsats gennem skoleforløbet. En ordning som virksomhederne har taget godt imod, og der er hver gang mange interesserede besøgende. Der er også indført et kvartals nyhedsbrev, som udsendes til praktikpladser med sidste nyt fra afdelingen. Teamstrukturen i elafdelingen er ved at være på plads. De enkelte teams er ved at finde deres rutiner, og de begynder at kunne høste frugten af det store arbejde, det er at omlægge arbejdet fra en mere individuel form til at skulle samarbejde i højere grad. Der er stadig meget at lære, og processen med team- Årsberetning

14 strukturen kommer til at have stor fokus lang tid fremover. Pædagogisk arbejder afdelingen ud fra en vision, som nu er konkretiseret til: I elafdelingen er det vores mål at arbejde med den innovative læring. En læreproces hvor elev og underviser sammen udforsker faget gennem projekter og øvelsesopgaver. I den daglige undervisning tages der udgangspunkt i eleven og dennes færdigheder. Der lægges vægt på aktivering af eleven, således at eleven selv arbejder sig til læring. Denne vision er der brugt en del ressourcer på at implementere i undervisningen. Blandt andet har vi i foråret haft gæstelærer fra DEL en dag, for at komme den enzymiske pædagogik nærmere. Ligeledes er vi begyndt med pædagogiske debatmøder, hvor underviserne i afdelingen arbejder med at virkeliggøre visionen og omsætte den til mål i dagligdagen. Den pædagogiske proces vil også i 2006 få megen fokus. 14 Årsberetning 2005

15 Køleafdelingen 2005 blev endnu et år med masser af forskellig aktivitet og udvikling, men heldigvis også et år hvor det er lykkedes at holde fokus på det vigtigste undervisningen, samtidig med at det er lykkedes at fastholde en fornuftig økonomi i afdelingen. Fra januar 2005 blev stillingsbetegnelsen i alle nye uddannelsesaftaler ændret fra kølemontør til køletekniker. Lærlinge med gammel uddannelsesaftale har mulighed for at få uddannelsesbevis som køletekniker, hvis de ønsker det, og det har hovedparten af de der har været til svendeprøve i 2005 ønsket. I 2005 har vi udviklet og afholdt nye projektorienterede svendeprøver. Eleverne løser en del af opgaverne i grupper, men de bedømmes stadig individuelt. Alle har udtrykt stor tilfredshed med de nye svendeprøver. Implementering af de nye svendeprøver og udvidelsen af grundforløbets uddannelsesrettede områdefag fra fem til otte uger har krævet en del investering i nyt udstyr, hvilket der har været økonomi til. Undervisningsministeriet har fokus på frafald og satte derfor Teknologisk Institut til at lave en undersøgelse af, hvilke faktorer der fastholder eleverne i uddannelserne. Køleuddannelsen har kun haft et lille frafald og har derfor været med i undersøgelsen for at vise, hvad der her gøres for at fastholde eleverne. Resultatet af undersøgelsen fremstår som en samlet rapport, og det er derfor ikke muligt at konkludere specifikt på køleteknikeruddannelsen, men følgende tiltag har uden tvivl haft en positiv effekt på frafaldet: En god kontaktlærerordning på alle skoleforløb, der sikrer og fremmer elevens engagement og motivation Mange prøver og evalueringer, der sikrer at eleven fastholdes i en positiv udvikling Åbne værksteder 24 timer og mulighed for lektiehjælp efter normal skoletid God virksomhedskontakt der blandt andet sikrer en hurtig indsats mellem skole, virksomhed og elev, når noget løber af sporet Mulighed for praktikophold i Irland Mange særdeles motiverede voksenlærlinge. I begyndelse af året fik vi fra AER et tilskud til opsøgende arbejde. Tilskuddet blev brugt til at kortlægge nye virksomheder, hvor det er relevant at have lærlinge samt allerede kendte virksomheder, som har mulighed for at have flere lærlinge. Efterfølgende er de kortlagte virksomheder kontaktet og besøgt af DjH med information om mulighederne. For at lette kontakten mellem elev og virksomhed er der på afdelingens hjemmeside oprettet en kontaktside. På efteruddannelsesområdet har vi haft et rigtigt godt år med 20 årselever fem flere end normalt. Stigningen skyldes blandt andet et godt samarbejde med Danfoss omkring udbydelsen af uddannelsen Regulering og overvågning af køleanlæg. Alene på den uddannelse har vi haft 100 kursister. Derudover har vi også afholdt en række særligt tilpassede AMU uddannelser for virksomheder såsom Royal Greenland, Bryggerigruppen og Dansk Supermarked. Det var også i 2005, at der blev taget hul på efteruddannelsen med fokus på de naturlige kølemidler CO2 og HC. Afdelingen har samarbejdet med lærere fra Teknisk Akademi om at udvikle og afholde konference i trykudstyrsdirektivet med videre. Konferencen blev afholdt på DjH og på Sjælland og der var mere end 100 deltagende rådgivere og installatører fra kølebranchen. I dag er der krav om, at alle køleteknikere er i besiddelse af et kølemontørcertifikat, når de arbejder på køleanlæg med en kølemiddelfyldning over 2,5 kg. Kølemontørcertifikaterne udstedes på baggrund af dokumenteret uddannelse eller erfaring. DjH er godkendt til at udstede certifikater på baggrund af både dokumenteret uddannelse og erfaring. De første montører var til certifikatprøver i efteråret Prøverne gennemføres med en ekstern censor fra kølebranchen, udpeget af Arbejdstilsynet. Det fungerer rigtigt godt, og det er altid udviklende at arbejde tæt sammen med dygtige folk fra branchen. I forbindelse med etablering af en teknisk skole i Massawa, Eritrea har to medarbejdere været i Massawa i fire og otte uger. En lærer har været to uger i Ægypten for at undervise i køleteknik. Undervisningen foregik på en virksomhed, der laver udstyr til mejeribranchen. Køleafdelingen har i samarbejde med kølefirmaer og det lokale uddannelsesudvalg arrangeret praktikudveksling for lærlinge i Irland. I den forbindelse har udvalget været Årsberetning

16 i Irland for at finde praktikpladser. I 2005 var otte lærlinge på fire ugers udveksling og ordningen er en ubetinget succes. Afdelingen har afsluttet et EU projekt Service Refrigeration Education for the future. Et projekt til 3,3 millioner med deltagere fra DK, Sverige, Frankrig og Spanien. KøleForum - som er vores debatforum for kølebranchen, er i løbet af 2005 kommet op på over 100 registrerede brugere. Det er jo nærmest en tradition at køleafdelingen og AKB afholder Danske Mesterskaber for Kølemontører på Danske Køledage i marts, det har vi også gjort i Plastafdelingen Plastafdelingen afsluttede i 2005 et igangværende AER projekt, som havde til formål at aktivere flere praktikpladser i plastindustrien. Samtlige 177 plastvirksomheder, som var godkendt til at uddanne plastmagere, blev kontaktet så antallet af godkendte praktikpladser og virksomheder blev ajourført. I dag er der 20 virksomheder færre, der må uddanne plastmagere. På trods af denne reduktion er projektet en succes. Størsteparten af de virksomheder, der er forsvundet fra listen, har enten aldrig haft lærlinge eller også er produktionsapparatet på virksomheden ændret, så den ikke vil kunne tilbyde en fornuftig uddannelsesplads. En stor del af de tilbageværende praktikvirksomheder var indstillet på henholdsvis at igangsætte uddannelse af en lærling eller ansætte en ekstra lærling. Markedsføringsmæssigt må 2005 betragtes som et særdeles aktivt år. Som en udløber af AER-projektet blev der udarbejdet et Danmarkskort med markeringer af ca. 40 virksomheder, der aktuelt søgte plastmagerlærlinge. Kortene blev sendt til landets tekniske skoler og vejledningscentre. Vi fik registreret virksomhederne på www. praktikpladsen.dk, som er undervisningsministeriets officielle platform, hvor praktikpladssøgende elever og virksomheder kan komme i kontakt med hinanden. Plast er suverænt den branche, der her er repræsenteret med flest ledige lærepladser. For at gøre det let for virksomhederne, har DjH udarbejdet en standardannonce, som virksomhederne frit kan anvende, når der skal søges lærlinge. I annoncen er der mulighed for, at virksomheden kan lægge egen virksomhedsprofil ind samtidig med, at der er genkendelighed ved annoncen i forhold til uddannelsen. DjH hjælper med opsætning. I efteråret udsendte vi endnu en pressemeddelelse for at gøre opmærksom på plastfaget og de mange ledige praktikpladser. Dette resulterede i flere radiointerviews og en del omtale og artikler i aviser og tidsskrifter. For 4. år i træk deltog afdelingen i efteråret i en uddannelsesmesse i Nordsjælland. Koncentrationen af plastvirksomheder er i dette område er forholdsvis stor, og inden messen tog vi kontakt til en række af disse. Virksomhederne var meget samarbejdsvillige og på messen kunne der fremvises og udleveres en liste med 17 plastvirksomheder i denne del af landet, der aktuelt var parat til at ansætte en lærling. Dette vakte nogen opsigt, især hos vejlederne, og der var flere konkrete henvendelser, som efterfølgende har resulteret i nye praktikaftaler. At ihærdig og målrettet markedsføring nytter, viser vores seneste optag på grundforløbet. Her er der på forårsholdet 28 elever, som 16 Årsberetning 2005

17 ønsker en uddannelse som plastmager. Det er en væsentlig stigning sammenlignet med tidligere år, og vi har allerede registreret en pæn tilslutning til det kommende augusthold. I starten af året søgte vi efter ny medarbejder til plastafdelingen. Det viste sig dog noget vanskeligere end forventet, at finde én med en profil, der kunne opfylde vores ønsker og behov. Det blev besluttet, at frem for at forhaste en ansættelse igennem, ville vi afvente situationen og arbejde for at finde den rette. Dette skete med en nyansættelse i oktober. Men da vi også i to perioder har været ramt af længevarende sygdom, har det udløst en del overarbejde til de resterende i afdelingen. EU projektet IVOLVE, som gennemføres i samarbejde med partnerlande i Spanien, Sverige, Bulgarien og England, afvikles planmæssigt. Der er gennemført en række undervisningsforsøg med løbende registrering af metoder og elevernes individuelle foretrukne undervisningsformer. I efteråret var to af afdelingens undervisere i Burton - England, hvor de i en uge fulgte undervisningen og observerede metoder. Siden hen følger udvekslinger til Sverige, Bulgarien, Spanien og Danmark. Vi har i 2005 haft en fremgang på syv årselever på plastmageruddannelsen i forhold til året før, og det er med en vis optimisme vi ser frem til Aktiviteten på efteruddannelsen har været status quo i 2005, men fordelingen her har vist en tendens til flere kursister på plastsvejsning og færre indenfor hærdeplast. Årsberetning

18 Tømrerafdelingen I 2005 har der været fokus på at fastholde udviklingen fra 2004, så afdelingen fortsat er kendt for at yde en service, der af kunderne opleves og vurderes som værende tilfredsstillende. Der har været fokus på kundekontakten via systematisk udsendelse af informationsbreve til virksomhederne. I 2005 har skolepraktikordningen været afskaffet. Dette forhold har ikke haft en negativ indflydelse på antallet af elever, der har påbegyndt grundforløbet uden uddannelsesaftale, tværtimod har der også i 2005 været en stigning i antallet. For selv at kunne gennemføre undervisningen i rulle- og bukkestillads, blev der investeret i det nødvendige materiel. Kursus i udførelse af rulle- og bukkestillads, er en konsekvens af en ny bekendtgørelse for træfagenes byggeuddannelse, og skal gennemføres af alle grundforløbselever. Der er udskiftet en stationær rundsav samt indkøbt bærbare PC ere til alle underviserne, og der har i årets løb været foretaget en løbende udskiftning af udslidt inventar. Der er ligeledes indkøbt et stort telt, der skal anvendes til opstilling af praktikopgaver samt opbevaring af delelementer til opgaver. I 2004 blev bekendtgørelse for grundforløbene ændret. En fælles konsekvens var, at eleverne skulle afslutte grundforløbet med at bestå et fagligt projekt. På grund af beståelseskravet kom der mere fokus på afslutningen af grundforløbet, hvilket har medført en positiv tendens for elevernes motivation for læring. For afdelingen har det også medført positive synspunkter om, at der er flere veje til læring, og gennem dette er kompetencerne til at planlægge undervisning øget hos lærerstaben. Aktiviteten i afdelingen har været på 45 årselever på grundforløbet bygge og anlæg og 39 årselever på tømrer og tækkemand. Også i 2005 har der løbende været fokus på, at der altid er tid til samtale med den enkelte elev for at blive orienteret om forhold, der er væsentlige for eleverne og drage omsorg for, at der findes en løsning eller en forklaring på forholdet. Vurderet ud fra evalueringerne er der ikke forhold, der i 2006 kræver en særlig handleplan, da de er placeret imellem 8 og 10 på 13 skalaen. Højest ligger Udbytte med 9,2, her har fokus på samtale en klar effekt. I 2005 har der været samarbejdet med brancheudvalget om, at svendeprøven til tækkemandsspecialet skal udføres på skolen. I december blev resultatet præsenteret for brancheudvalget og medlemmer af DTLs bestyrelse og ændringen blev besluttet. Det forventes at have en positiv indvirkning på antallet af uddannelsesaftaler indgået med specialet tækkemand. I februar deltog alle i afdelingen i et seminar der blev afholdt på Ry Højskole. Formålet var at udarbejde en strategiplan for tømrer- og tækkemandsafdelingen, der harmonerede med Den jydske Haandværkerskoles strategiplan. På seminaret blev der besluttet fokusområder, der skulle arbejdes med på kort eller på længere sigt. Flere af disse er allerede søsat og afsluttet. De fleste af eleverne på tømrerafdelingen bor på skolehjemmet. Alle elever har adgang til at bruge lokalerne efter at undervisningsdagen er afsluttet. Der er en lang tradition for, at lærerne opfordrer til, at eleverne arbejder videre også efter undervisningen er afsluttet. Mængden af opgaver varierer med de enkelte hovedforløb, for at toppe på det sidste hovedforløb. Elevernes motivation følger den samme udvikling, og resultaterne afspejler sig markant i karaktererne for den teoretiske del af svendeprøven. 18 Årsberetning 2005

19 Installatørafdelingen Gasværkstedet er nu færdigindrettet, og der er ansat ny underviser, der har stor erfaring i gasteknik, blandt andet fra et mangeårigt ansættelsesforhold ved naturgasselskaberne. I 2005 er der blandt andet gennemført uddannelse af et hold fra Vitus Bering, da man her har nedlagt eget gasværksted. I 2005 blev der gennemført en beskæftigelsesundersøgelse af de studerende der blev færdige i Det viste sig, at alle, der svarede tilbage, var i job. Samtidig viste undersøgelsen, at kun godt 10 % af de adspurgte ikke anvendte deres uddannelse i deres nuværende job. Det må siges at være en succes historie med fuldt beskæftigelse og behov for vore installatørers kvalifikationer i erhvervslivet. I installatørafdelingen anvendes nu programmet Fronter. Her kan lærerne lægge opgaver ud til de studerende, de studerende kan aflevere opgaver, og de kan evaluere undervisningen. Man kan endvidere kommunikere sammen i forskellige rum. Den store fordel ved denne type program er, at man altid kan nå det, bare man har adgang til en computer, der er koblet på internettet. Man er uafhængig af, at skulle logge på kun via en sikker forbindelse. Alle installatør og IT og elektronik skoler over hele landet har oprettet et fælles Fronter rum. Der kan skolerne udveksle opgaver og censur. Der er også mulighed for at arbejde med fælles ERFA møder via programmet. Rummet er kun for underviserne ved skolerne, og udgiften deles mellem skolerne. Det er DjH der står for den fælles vedligeholdelse og oprettelse. I år 2005 er vi i Århus Amt gået med i EU projektet VIVA. Det skal medvirke til at skaffe vækst i iværksætteri og innovation via akademierne. Der er blevet holdt fællesmøder, hvor blandt andet kortlægningen af undervisningen i disse fag på akademierne er gennemført. Næste fase bliver et 2-døgns arrangement for lærere ved hvert akademi, og senere det samme for seks til otte studerende fra hver institution. Begge dele løber af stabelen i foråret Bevillingen til indretning af akademiet blev endelig brugt i Der blev købt skærmvægge for at skabe flere rum til gruppearbejde, og efter ønske fra de studerende, blev der anskaffet en mikroovn til at varme mad i under projektforløbene. Rygepolitikken på akademiet har altid været at rygning foregår udendørs. Forskellige forslag til hvordan forholdene udendørs kunne forbedres er blevet undersøgt. Resultatet blev i samarbejde med de studerende, at der er anskaffet to markiser, der køres ud ved regnvejr. Frafald på uddannelserne el- og vvs-installatør er normalt lavt. Vi har kun haft én, der decideret har afbrudt uddannelsen på de to førstesemestre, der begyndte august For at mindske frafald opfordrer vi alle med problemer til at få en snak med studievejlederen inden problemerne synes uoverskuelige, og det har tilsyneladende en positiv effekt. I år 2005 har vi for første gang prøvet at være på HI messen i Herning, hvor afdelingen havde en stand og repræsenterede Erhvervsakademi Nordøstjylland. Vi havde en repræsentant på standen under hele messeforløbet, og der blev talt med mange tidligere og forhåbentlig kommende studerende. Opsøgende arbejde for at tiltrække nye studerende foregår på flere felter. Blandt andet kommer alle afgangselever fra DjHs egne elektrikerklasser på en rundvisning på akademiet, hvor der informeres om indhold i uddannelserne. Alle afgangsklasserne på de omgivende el- og vvs-skoler besøges, ligesom skolerne i det sønderjyske område besøges specielt i forhold til vvs. Endelig prøver vi via annoncer, direct mail, radiospots og messeudstillinger at få kontakt med så mange potentielle studerende som muligt. Årsberetning

20 ADRESSE Den jydske Haandværkerskole Skovvej Hadsten Tlf Fax: REDAKTION Henrik Øelund (Ans.) Anne Hansen Aamand PRODUKTION Concept Tryk Aps Tlf