Forord. Af sekretariatschef Anders Bülow. Kulturrådet for Børn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Af sekretariatschef Anders Bülow. Kulturrådet for Børn"

Transkript

1 Børnekulturen - i grænselandet mellem amter og kommuner Redaktion Sekretariatschef Anders Bülow og konsulent Monica Hassel Tekster Journalist Per Vinther Konsulent Monica Hassel Amtsborgmester Søren Eriksen, Amtsrådsforeningen Direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen Bestyrelsesformand Lars Kolind, formand for Kulturrådet for Børn Udgiver Kulturrådet for Børn Nybrogade København K Telefon Fax E-post: Hjemmeside: Layout og produktion Ravn & Rønne Forord Af sekretariatschef Anders Bülow Kulturrådet for Børn Med ønsket om ny fokus på samarbejdsfladerne omkring børnekultur i grænselandet mellem amter og kommuner inviterede Biblioteksstyrelsen, Amtsrådsforeningen og Kulturrådet for Børn til en fælles konference på Trapholt den 12. juni Dagen satte fokus på udviklingsmulighederne i samarbejdet mellem amternes og kommunernes indsats på det kulturelle felt specielt med hensyn til børn og unge. Dagen bekræftede tendensen til at se børnekulturen som et udviklingsfelt med stor politisk fokus både i amter og kommuner. Hæftet her er en direkte opfølgning på konferencen. Det er vores håb, at hæftet kan virke som debatoplag for amter og kommuner og som direkte inspiration for de mange udviklingsinitiativer indenfor emnet. Hæftet præsenterer tre amters indsats på det børnekulturelle område: Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Københavns Amt. Præsentationerne består af interviews med ledende politikere og ansatte i forvaltningerne suppleret med faktuelle beskrivelser af det enkelte amts indsats. Materialet er indsamlet i september 2001 små tre måneder før kommunalvalget. Hæftet rundes af med tre visioner for den fremtidige udvikling af børnekulturen i grænselandet mellem amter og kommuner. Hæftet er sendt til samtlige kulturelle forvaltninger i amter og kommuner, de politiske partier, og er desuden udsendt til alle landets folkebiblioteker. ISBN: Oplag: København september 2001 Kulturrådet for Børn Der kan frit citeres fra Børnekulturen i grænselandet mellem amter og kommuner med kildehenvisning. Forord 3

2 Nordjyllands Amt - et amt med en regional kulturaftale Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune har indgået en regional kulturaftale med Kulturministeriet. Det er der også andre regioner, der har gjort, men den nordjyske aftale indeholder som den eneste en delaftale om børn og kultur. Amtet har inviteret regionens øvrige kommuner til at melde sig ind på kulturaftalen, og forhandler nu med 12 kommuner om at komme med enten i hele aftalen eller i dele af den. 10 af kommunerne har i den forbindelse ønsket at deltage i arbejdet med udviklingen af det børnekulturelle arbejde. Delaftalen om børn og kultur er blevet til i et samarbejde med Kulturrådet for Børn, og den følger op på amtets egen kulturhandlingsplan, som blev vedtaget i Handlingsplanen indeholder et særligt afsnit om børn og unges kultur, hvor man lægger meget vægt på at udbrede kulturen til børnenes og de unges institutioner. Formålet med delaftalen er da også at styrke kulturen i børnenes hverdag og skabe øget kvalitet, sammenhæng og overblik over kulturtilbuddene til regionens børn. Vi opdeler ikke kulturen i fin- eller folkekultur, men støtter den gode kvalitet i alle kulturformer. Kulturpolitisk handlingsplan 2000, Nordjyllands Amt Når kultur løfter en hel region Af journalist Per Vinther Tidligere søgte man legitimation i de andre politikker: En god kulturpolitik er den bedste Hvad skal et amt med en kulturpolitik for socialpolitik og teaterbilletter i stedet for piller o.s.v. I dag tør man godt sige: Kultur skal der børn? Den gør regionen synlig for medier, ny arbejdskraft og borgerne. Og så er livet jo andet til, fordi livet er andet end arbejde, mener hun. end arbejde, mener de nordjyske kulturfolk. Kulturpolitik som erhvervsudvikling Nordjyllands Amt har forstået at tiltrække sig I Nordjylland ser man kultur som en værdifuld opmærksomhed og kroner til deres bevidste vej til erhvervsudvikling. satsning på børnekultur. Udover at være foregangsamt på en række kulturområder, er det liseringsfaktor både for virksomheder, arbejds- Kulturen opfattes nu som en afgørende loka- desuden modelamt og partner i en regional kraft og studerende, og dermed får kultur karakter af en betingelse for erhvervsudvikling. kulturaftale. Det gode kulturomdømme er årsagen til, at direktøren for undervisnings- og Når folk overvejer at flytte efter et job og i den kulturområdet hedder Peter Korsby. forbindelse vurderer kulturtilbuddene i et Jeg søgte stillingen for tre år siden, fordi amtet havde en høj kulturel profil. Amtet havde med megen vægt. Folk bliver stadig mere kva- område, indgår tilbuddene til børn helt klart også en formuleret politik på mange andre litetsbevidste på deres børns vegne. Det er ikke områder, men det gik måske mere ubemærket nok med en god skole, mener Peter Korsby. for sig. En kulturpolitik er stærkt inviterende i Kultur kan altså være med til at få de helt rigtige medarbejdere. forhold til medierne, og den gør regionen synlig. Alene af den grund burde den være interessant for politikerne, mener han. gerne vil bo her og slå sig ned. Inden for alle Kulturtilbuddene kan være det, der gør, at folk Kulturchefen i amtet, Vibeke Gamst, mener at erhvervsgrene bliver kultur nævnt som noget, kulturpolitikken har føjet nye dimensioner til vi skal satse på. Vi vil gerne tiltrække de rigtige regionen. mennesker til arbejdspladserne, og kultur er Nordjyllands Amt var tidligt ude med sin kulturpolitik. Den første er fra 1986, som et enigt i både kommuner og amter. Det gør det meget noget, der virkelig er kommet på dagsordenen amtsråd stod bag. Det har igennem vores ideer lettere at snakke kultur, mener Gunhild Bach og konkrete tiltag medført, at kulturpolitikken Nielsen (B), formand for Udvalget for uddannelse og kultur i Nordjyllands i større og større grad er begrundet i sig selv. Amt. 4 Nordjyllands Amt Nordjyllands Amt 5

3 Med skolen i biografen Fortsat fra side 5 Kamp om barnets univers At få børnene med som aktive i kulturlivet er essentielt for Nordjyllands Amt. Alle kulturinstitutioner skal have formidling for børn i højsædet. Ellers dør de en naturlig død sammen med deres kernekunder. Det handler ikke kun om oplevelser. Det handler også om udfoldelse, om at lære sig selv at kende. Det handler om udvikling af det bedste i mennesker. Det bliver der mere brug for i den Det Danske Filminstitut er gået ind i et samarbejde med Nordjyllands Amt om at prøve en ny skolebioordning af på forsøgsbasis. Målet er at få etableret en landsdækkende ordning i samarbejde med amter, kommuner, Kulturrådet for Børn, Undervisningsministeriet, undervisningssektoren, de danske biografer og filmbranchen. Projektet indeholder følgende elementer: Etablering af en ny skolebioordning i Danmark udvikling af kurser i filmpædagogik udvikling af undervisningsmaterialer Nordjyllands Amt betaler for film- og biografleje, mens de enkelte skoler selv organiserer og betaler transporten til og fra biograferne. Det Danske Filminstitut forhandler for tiden med en række andre amter om også at gå med ind i ordningen, som man håber kan blive landsdækkende fra nærmeste fremtid end nogen sinde før, fordi der kommer til at foregå en kamp om pladsen i barnets univers. Det bliver mere vigtigt end nogen sinde, at de politisk ansvarlige sørger for det gode kulturtilbud til børn, mener Peter Korsby. Det stiller både krav til de eksisterende kulturinstitutioner og til opfindelsen af nye måder at formidle kultur på. Børn tilbringer jo en større og større del af deres vågne tid i institution. Kultur og institution kommer til at spille sammen meget mere end nu, og vi skal have kunstneren ud i børnehaven, skolen ind i biografen osv. Men vi skal selvfølgelig ikke glemme, at børn har samme krav på kvalitet som voksne, mener Vibeke Gamst. I en regional kulturaftale er samarbejdet mellem amt og kommuner essentielt. Vi spurgte alle kommunerne i amtet: Hvad kan vi sammen? De svarede: Kultur er vigtigt, og noget vi kan løfte sammen. Men vi vil gerne have amtet til at styre det, lød deres svar. Og det er jo opmuntrende for starten på sådan en kulturaftale, siger Gunhild Bach Nielsen. Set ude fra kommunerne og erhvervslivet er amtets opgave at gå ind og se skoven for bare træer og trække kvalitetsting ud af de mange kulturtilbud. Amtet kan noget, kommunerne vil have svært ved, og kultur er i virkeligheden en god, fremtidig amtslig opgave, mener Inger Grund Petersen, turistchef i Sæby Kommune, Årets kulturkommune i Nordjyllands Amt Regionale kulturaftaler En regional kulturaftale sikrer regionerne en vished for det statslige engagement i deres region over en fireårig periode. En sådan aftale giver regionerne øget frihed til at omprioritere inden for kulturområdet også med midler fra staten, der normalt ikke kan flyttes rundt med. Det er en stor gulerod, som en række visionære regioner har taget imod med glæde. Med kulturaftalerne har vi fået skabt øget lokal og regional debat, udvikling og engagement på kulturområdet. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen I årene gennemførte Kulturministeriet ni regionale kulturforsøg. måde har tænkt børnene med ind i den kulturaftalerne gælder, at de på forskellig Forsøgsordningen blev gjort permanent i fremtidige udvikling. 1999, så der nu er mulighed for, at kulturministeren kan indgå frivillige regionale kulturaftaler med en amtskommune, en kommu- at understøtte det lokale og regionale kul- De regionale kulturaftaler skal være med til ne, en gruppe af kommuner, Hovedstadens turpolitiske engagement, at give kulturregionerne større dispositionsfrihed og samtidig Udviklingsråd eller kombinationer heraf. sætte fokus på regionale kulturpolitiske initiativer. Målet er at skabe en øget dialog mel- Foreløbig er der lavet fem regionale kulturaftaler for perioden : med Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Salling- amtskommunale niveau og et større samarlem det statslige og det kommunale og Fjends, Odense Kommune samt Århus Kommune. For perioden er der ind- mellem kommuner og amter og kommunerbejde på tværs af de almindelige grænser gået aftale med Nordjyllands Amt i samarbejde med Aalborg Kommune. ne imellem. Lov om regionale kulturaftaler af 29. december Den regionale kulturaftale med Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune indeholder en særlig aftale om børn og kultur, men for alle - se under Infoteket 6 Nordjyllands Amt Nordjyllands Amt 7

4 Regional børnekulturaftale Nordjyllands Amt og Aalborg kommune har lavet en regional kulturaftale med Kulturministeriet, som indeholder et særlig afsnit om børn og kultur. Omdrejningspunktet er et såkaldt regionalt innovationsprojekt for børnekultur. Arbejdet går ud på: At sætte forsøgsprojekter i gang, der afprøver samarbejdsmodeller mellem de store kulturbærende og kulturproducerende institutioner og de respektive aftagere, så som kommuner, skoler m.v. med henblik på udbredelse af kultur-tilbuddene til hele regionen. At støtte opbygningen af lokal organisation i regionens kommuner og bysamfund, så der kan sikres en lokal forankring, udbredelse og udvikling af børnekulturinitiativer. Der er til formålet bl.a. udarbejdet et konkret forslag på teaterområdet, hvor der findes ressourcer, ideer og vilje til en særlig indsats fra regionens eneste børneteater. At koordinere, udvikle og skabe børnekulturaktiviteter, der indeholder et samarbejde mellem regionens institutioner, kulturaktører m.v. At inspirere til videreudvikling af skole- og institutionstjeneste, hvor der skabes nye og bedre tilbud præget af kvalitet og mangfoldighed, samt overblik og helhed over eksisterende initiativer. At synliggøre værdien af skoletjenesten og samarbejdet med kulturlivet i øvrigt for undervisere, pædagoger m.v. i form af konferencedage, manifestationer, IT-produkter m.v. At synliggøre eksisterende tilbud om børn og unges kunstneriske egenaktiviteter, og afdække behov for supplerende faciliteter og tiltag i øvrigt. Dette bl.a. med henblik på udnyttelse af eksisterende faciliteter i musikskoler, på skoler m.v. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal være med til at udvikle aktiviteterne. Gruppens medlemmer kommer fra: Det Nordjyske Landsbibliotek, Jako Bole Teatret, Den Musiske Skole, Skipper Clement Seminariet, Nordjyllands Kunstmuseum, Nordjyllands Radio/DR, Aalborg Kommunes Børn- og Ungeforvaltning, Nordjyllands Amt og Kulturrådet for Børn. Børnekulturmesser i Nordjylland Dig og IT leg og lær 2002 Dig og IT bliver et digitalt slaraffenland, et veritabelt eldorado, hvor børn og unge får rige muligheder for at stifte nærmere bekendtskab med informationsteknologiens verden. Både nutid og fremtid skal præsenteres. Dig og IT skal have en sådan bredde, at messen kan byde på noget både for den, der allerede kender IT-verdenen og for den, der er mere famlende i forhold til de nye teknologiske udfordringer. Messen er et samarbejde mellem Det Digitale Nordjylland, Aalborg Kongres og Kultur Center og Aalborg Kommune. Øvrige samarbejdspartnere er Aalborg Turistbureau samt Aalborg Universitet. Børnekultur med liv og lyst 2002 På messen præsenteres alle facetter af børnekulturen kultur af, for og med børn. Messen skal vise spændvidden og mangfoldigheden i den nordjyske børnekultur blandet med indtryk fra hele Danmark. Udover at vise en bred vifte af kulturtilbud, der produceres af teatre, biografer, filmklubber, forlag, boghandlere m.v. på det børnekulturelle område, vil man også præsentere Dig og IT - et digitalt slaraffenland, et veritabelt eldorado for børn og unge mange nye initiativer, og messen vil derfor også virke inspirerende og motiverende på målgrupperne. Messen holdes i et samarbejde med Aalborg Kongres og Kultur Center, Kulturrådet for Børn og Aalborg Kommune/Nordjyllands Landsbibliotek. 8 Nordjyllands Amt Nordjyllands Amt 9

5 Nordjyllands Amt Børn, musik, amter og kommuner Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet. 1/1 kunstner til 1/4 pris Alle nordjyske skoler har mulighed for at få besøg af en kunstner til 1/4 pris. Der kan være tale om billedkunstnere, kunsthåndværkere, forfattere, skuespillere og tonekunstnere, når blot kunstnerne er tilknyttet ordningen. Kunstnerne bidrager til undervisningen med nye måder at tænke på, nye måder at sanse og samarbejde på. Kunstnerne er alle professionelle inden for deres fag. Der er planer om at udvide ordningen til institutionsområdet. Pædagogisk vandreudstilling Sammen med Nordjyllands Kunstmuseum tilbyder amtet regionens skoler at deltage i projekt Pædagogisk Vandreudstilling, som er et tilbud om gratis lån af original kunst af høj kvalitet. Ordningen omfatter to vandreudstillinger, som tilbydes 10 nordjyske skoler. Hver vandreudstilling består af fem udstillinger, der kan bruges af skolerne både som et supplement til undervisningen i fag som billedkunst og dansk og som åbne udstillinger for lokalsamfundets borgere. Idèen bag Pædagogisk Vandreudstilling er, at kunst ikke kun er forbeholdt museerne i de store byer. Kunsten skal ud i de små lokalsamfund. Teater Nordjyllands Amt giver tilskud til Aalborg Teater, Vendsyssel Teater og en række teaterforeninger spredt over hele Nordjylland. Desuden har teatret en skolescenetradition med en stor årlig forestilling for alle amtets skolebørn i alderen mellem 6 og 10 år, og en årlig småbørnsforestilling for de 3-6 årige. Årets kulturkommune Nordjyllands Amt vedtog i september 1999 at starte projekt Kulturkommune. En kulturkommune er en kommune, hvor der med ekstraordinær hjælp fra amtet afvikles et større antal kulturelle arrangementer. Der lægges vægt på en kulturel spredning af aktiviteter og inddragelse af såvel professionelle som amatører, ligesom der lægges vægt på, at der er arrangementer for alle aldersgrupper børn/unge/voksne. De aktiviteter, som skal indgå i projektet, skal være kvalitetsprægede og nyskabende for den udvalgte kommune. Projektets indhold skal tage udgangspunkt i lokalområdets ønsker. Årets kulturkommune 2001: Sæby se Årets kulturkommune 2002: Skørping se Tilskuddet til musikområdet administreres af Statens Musikråd. Midlerne til børn og unge går bl.a. til: skolekoncerter, musikskoler og Musikalsk Grund Kursus (MGK). Skolekoncerter Formålet med skolekoncerterne er at give eleverne mulighed for at høre levende musik, som bliver opført og formidlet pædagogisk af professionelle musikere. Statens Musikråd giver et tilskud på mellem kr. og kr. til hvert amt til skolekoncerter. Kommuner og amter finansierer resten. Musikskoler Der findes 235 musikskoler med ca aktive elever. Musikskolerne er overvejende kommunale institutioner, men staten yder et tilskud til skolernes udgifter til lærerlønninger. I 2001 har musikskolerne fået tilskud svarende til 17,95% af deres udgifter, i alt kr. Elevbetalingen må ifølge loven højst udgøre 1/3 af skolernes bruttoudgifter, men varierer fra sted til sted. Kommunerne betaler det resterende beløb. Musikalsk Grund Kursus MGK er et treårigt overbygningskursus knyttet til en centralt placeret større musikskole i hvert amt. I 1998 blev der etableret musikalske grundkurser i alle landets amter bortset fra Bornholms Amt, hvor Statens Musikråd forsøger at etablere en MGK-lignende ordning. MGK-uddannelsen har til formål at uddanne musikudøvere, der kan stimulere det lokale musikliv og forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse. Undervisningen på de statsstøttede grundkurser er gratis for eleverne. Staten har givet kr. til MGK i 2001, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede udgift til driften. Amt og kommuner deler de øvrige udgifter. Lov om musik fra 31. august se under Infoteket Levende Musik i Skolen Organisationen Levende Musik i Skolen producerer og formidler professionelle koncertoplevelser til børn og unge, primært i form af skolekoncerter, men også forsøgsvis som familiekoncerter og børnehavekoncerter. LMS rådgiver kommuner, amter, skoler, musikere m.m., og informerer både nationalt og internationalt om området. Levende Musik i Skolen: 10 Nordjyllands Amt Børn, musik, amter og kommuner 11

6 Viborg Amt - med i udviklingen af et børnekulturcenter Viborg Amt vedtog for nogle år siden en handlingsplan for det kulturelle område, som skal fremme en mere aktiv kulturpolitik fra amtets side, så området ikke bliver præget af, hvad der mere tilfældigt kommer ind af ansøgninger. På det børnekulturelle område har amtet i mange år haft en arbejdsgruppe om børn og kultur. Medlemmerne er udpeget personligt og med baggrund i den faglighed og indsigt, de hver især besidder. Gruppens opgave har siden den blev nedsat i 1991 været at styrke det børnekulturelle netværk i amtet, at støtte nyskabende børnekulturelle aktiviteter, selv at sætte nye aktiviteter i gang og i det hele taget at rådgive amtets undervisnings- og kulturudvalg. Viborg Amt har i mange år arbejdet for at profilere sig som løftestang for børnekulturen i hele regionen og som initiativtager til et regionalt samarbejde med aktører og institutioner på det kulturelle områder, kommuner m.fl. Der har været arrangeret et fremtidsværksted i samarbejde med Kulturministeriet, hvor det blev diskuteret, hvordan amtet kunne tænkes at realisere sine ønsker for en videre udvikling. Arbejdsgruppen var et af de synlige resultater af denne dialog. Gruppen har givet tilskud til forskellige typer af aktiviteter for børn og unge, primært projekter hvor børn og unge har været medbestemmende både i forbindelse med planlægning og gennemførelse af aktiviteterne. Næste skridt i udviklingen i amtet bliver oprettelsen af et center for børnekultur, hvis hovedopgave bliver at udvikle kvalitative tilbud på det børnekulturelle område. Centeret bliver til i et samarbejde blandt andet med Viborg Kommune og Kulturrådet for Børn. Stimulér børne- og ungdomskulturen. Børnene og de unge skal medvirke aktivt. Investér på de unges præmisser. Kultur i Viborg Amt en handlingsplan Blandt ildsjæle og græsrødder Af journalist Per Vinther I Viborg Amt får man megen kultur for få penge. Børnekultur er kommet på dagsordenen, fordi ildsjæle og græsrødder havde og har noget på hjerte. Og politikere, der har ladet sig inspirere og tør tage chancer. Det seneste skud på stammen i en lang række børnekulturtilbud i Viborg Amt er et center for børnekultur, hvis hovedopgave er at udvikle kvalitative tilbud på børnekulturområdet og at aktivere og synliggøre børns kulturelle kompetencer. Det er en hel naturlig udvikling i amtet, der i kroner og øre er det amt, der bruger færrest penge pr. indbygger til kultur. Vi tror på, at børnekultur er en nødvendighed for samfundet, fordi det giver dem nogle kvaliteter med sig i resten af livet, som de kan bruge mange steder. Det er vigtigt at pleje børns kreative udvikling - lige så vigtigt som at give dem faglige færdigheder. Så får man kvalifikationer, som er et konkurrenceparameter i fremtiden. Der skal være plads til kulturen, det skæve og det umålbare det er kompetenceudvikling på lige fod med det faglige, mener Willy Mathiesen, kulturdirektør i Viborg Amt. At børnekultur og det kreative er en efterspurgt vare hos børn, unge og voksne i fremtiden, er der ikke tvivl om i Viborg. Børnekulturcenter i Viborg Amt Viborg Amt arbejder på at få oprettet et børnekulturcenter, der skal fungere som en dynamo på børnekulturområdet. Centeret skal: Udvikle kvalitative tilbud på børnekulturområdet Synliggøre børns egne kulturelle kompetencer Udvikle nye formidlingsmetoder Iværksætte innovative uddannelser Samle viden om børns egen kultur, læreprocesser og udtryksformer i samarbejde med relevante forskningsinstitutioner. Centeret retter sig mod kunstnere, børnekulturarbejdere, formidlere og børnene og de unge selv. Og det skal samtidig indgå i en dialog med uddannelsesinstitutionerne, offentlige myndigheder og private virksomheder. Det skal endvidere fungere som en model for, hvordan man kan opbygge et netværk på tværs af amterne. Centeret skal udvikles i et samarbejde mellem amtet, Viborg Kommune, Kulturrådet for Børn, Animationsværkstedet i Viborg kommune, Limfjordsteatret, Teatercentrum, Børneteatersammenslutningen og Billedkunstnernes Forbund. 12 Viborg Amt Viborg Amt 13

7 Fortsat fra side 13 Der er ingen tvivl om, at børnekultur er vejen til at give børnene de kreative, musiske evner, som erhvervslivet efterspørger. Og det gør vi allerbedst ved at støtte ildsjæle og alt det, der er grøde i rundt omkring i amtet. Vi har ikke de store, spektakulære fyrtårne eller flagskibe i form af landsdelsscener, symfoniorkestre eller amtslige museer, men i stedet satser vi på det nære plan, hvor der nogle gange ikke skal mere til end en håndsrækning og en lille pose penge for at skubbe noget stort i gang, mener Alex Lind (A), der er formand for Undervisnings- og kulturudvalget i Viborg Amt. 10 ildsjæle er bedre end 2 ansatte Viborgs råd til andre små amter uden det kæmpestore kulturbudget er at satse på ildsjælene. Find dem og dyrk dem. Lad dem udvikle projekterne og lad endelig være med at blande amt og kommuner ind i, hvordan pengene skal bruges. Ildsjælene findes overalt, og man skal stole på det, de kan. Skal man til at lønne folk, sker der alt for lidt, og 10 ildsjæle er altså bedre end to fastansatte, mener Alex Lind. Til at styre amtets mange ildsjæle og ideer, har en arbejdsgruppe med et bredt udsnit af regionens kulturfolk udviklet ideer i cirka 10 år. Gruppens sammensætning og tilgang til græsrøddernes ønsker og ideer har givet goodwill alle steder. Politisk har vi turdet at give arbejdsgruppen råderum, og det har givet os en masse feedback i form af brugbar inspiration. Men det har også jeg er overbevist om, at en bevidst satsning på givet os politisk mod til at kæmpe for børnekulturen, der rent økonomisk ikke fylder ret mæssige tilbud til børn og unge på sigt er en de bedst mulige kulturelle og uddannelses- meget i amterne. Men jeg tror, at vi - i samarbejde med en lang række aktører i kommuner mæssige og beskæftigelsesmæssige udvikling i meget afgørende faktor for hele den erhvervs- og foreninger - og ikke mindst enkeltpersoner en region - ikke mindst i et udkantsområde som og ildsjæle - netop har været med til at give Viborg Amt, mener Willy Mathiesen. mange børn og unge i vores del af landet oplevelser og udfoldelsesmuligheder, som ikke er mødes. I Viborg Amt er kultur Der, hvor mennesker en selvfølge, mener Willy Mathiesen. Det skal være ildsjæle, der sætter skub i politikerne. Vi satsede på det brede og folkelige, og Amtet samler kommunerne med små midler forstod vi at engagere folk. Selv om Viborg Amt ikke har formuleret en børnekulturpolitik, betyder det ikke, at man ikke sammenhænge, men på kulturområdet er det Amterne kan godt synes overflødige i nogle har en børnekulturpolitisk holdning. vigtigt, at amtet er koordinator for tværgående initiativer. Det hjælper helt klart med til, at Vores indsats på børnekulturområdet har været et ønske om at skabe og formidle et netværk, kommunerne arbejder sammen og snakker et fagligt miljø for de mange børnekulturarbejdere i regionen. Det tror vi på, og det har givet i Thisted Kommune, Kaj Kristensen (V), der har sammen på kryds og tværs, siger borgmester mange gode resultater. Hele kulturmiljøet i siddet syv år i Undervisnings- og kulturudvalget i Viborg amtet har udviklet sig via konkrete projekter, og Amt. Forsøg med regionale børnekulturkonsulenter Biblioteksstyrelsen har kørt forsøg med regionale børnekulturkonsulenter otte steder i landet siden 2000: i Nordjyllands Amt, Viborg amt, Århus amt, Ringkøbing Amt, Vejle amt, Frederiksborg amt, Københavns amt og Københavns kommune. Konsulenterne er knyttet til centralbibliotekerne, og forsøgene har fokus på: Amtets udviklingsarbejde på det børnekulturelle område. Folkebibliotekernes arbejde med at udvikle metoder og strategier i forhold til det kommunale arbejde med børnekulturen. De regionale børnekulturkonsulenter får støtte fra Biblioteksstyrelsens udviklingspuljer i perioden under forudsætning af, at det enkelte centralbibliotek selv finansierer funk-tionen i se under børnekultur 14 Viborg Amt Viborg Amt 15

8 Viborg Amt Børn, biblioteker, amter og kommuner Kulturnat for Børn Samarbejde mellem folkebibliotekerne i 14 ud af amtets 17 kommuner. Tilbuddene til børnene spændte vidt fra at blive skuespiller, at male og se kunst, at danse, lave radio, se byerne i gadelygtens skær osv. Viborg Amt har støttet projektet, som udover at gøre natten mellem den 21. og 22. september 2001 til en fantastisk oplevelse for børnene og deres familier også er en øvelse i, hvordan man kan samarbejde på tværs af kommunerne om at skabe et netværk, der også fremover kan styrke børnekulturen i hele regionen. Tre skridt og en spytklat En legehåndbog, hvor børn selv fortæller om deres egne, forældrenes og bedsteforældrenes lege. Bogen kan bruges af alle til inspiration. Den Store Bog Den Store Bog er en skulpturel skattekiste i xxxxxl-overstørrelse på 1x2 meter og er nærmest en kunstudstilling, man kan bladre i. Bogen skal virke som inspiration for børn til selv at skabe fortællinger og billeder, og den kan lånes af skoler, biblioteker, kunstmuseer, billedskoler mm. i Viborg Amt. Bogen er skrevet af Louis Jensen og illustreret af otte billedkunstnere samt indbundet efter gammel bogbindertradition. Tusindkunstkataloget Katalog med oplysninger om kunstnere, kulturarbejdere og institutioner, der har særlige tilbud til børn og unge. Tusindkunstkataloget omfatter ikke kun kunstnere i den sædvanlige betydning af ordet, men også håndværkere, fortællere, formidlere og andre, der kan noget med børn og unge. Det mobile øvelokale Et mobilt øvelokale, der består af en 25 kvadratmeter stor erhvervscontainer indrettet med forstærkeranlæg og andre faciliteter, som kommunerne kan disponere over i ca. et halvt år ad gangen. Idéen med det mobile øvelokale er, Et samarbejde på tværs af kommuner om at skabe et netværk, der kan styrke børnekulturen i hele regionen. at det skal virke som en katalysator for det lokale musikliv og få de unge musikerne frem i lyset fra de fugtige kælderøvelokaler og vise kommunerne, at der findes et omfattende musikliv, som skal plejes for at blomstre. Folkebibliotekerne Folkebibliotekerne har siden 1932 været forpligtet på at have en afdeling for børn. Folkebibliotekerne er også forpligtede på at drive opsøgende virksomhed overfor de børn, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket. I forbindelse med revisionen af biblioteksloven i 2000 blev det besluttet, at folkebibliotekerne udover bøger og andet trykt materiale også skal stille andre typer af medier til rådighed, herunder internet og multimedier. Folkebibliotekerne drives af kommunerne. Centralbibliotekerne Centralbibliotekerne skal bl.a. sørge for at udlåne eller fremskaffe materialer, som folkebibliotekerne ikke selv råder over lokalt. Staten afholder udgifterne til centralbiblioteksformål, og det er kulturministeren der afgør, hvilke folkebiblioteker, der skal virke som centralbiblioteker. Biblioteksstyrelsen Biblioteksstyrelsen er statens centrale organ på biblioteksområdet, og regeringens rådgiver i alle spørgsmål, der vedrører folke- og forskningsbiblioteker. Børn og unge er et af Biblioteksstyrelsens prioriterede områder. Styrelsen arbejder aktuelt med: bibliotekernes fremtidige rolle i det børnekulturelle arbejde, forsøg med lokale og regionale børnekulturkonsulenter og samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker. Gennem Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker er der desuden de seneste år givet tilskud til forsøg med børn og ny teknologi. Folkebibliotekernes og centralbibliotekernes virke er fastsat i lov nr. 340 om biblioteksvirksomhed. Lov om biblioteksvirksomhed: - se under Infoteket Biblioteksstyrelsen: - se under børnekultur 16 Viborg Amt Børn, biblioteker, amter og kommuner 17

9 Københavns Amt - med i modelforsøg Københavns Amt vedtog i 1999 en ny kulturpolitik, som også tilgodeser børn og unge. Året efter vedtog amtet en plan for, hvordan intentionerne kan føres ud i livet. Planen indeholder en mængde meget konkrete nye tiltag, som direkte vil komme regionens børn og unge til gode. Men derudover ønsker amtet et samarbejde med kommunerne om en ny efteruddannelse for de voksne, som skal være med til kvalificere arbejdet med børn og kultur. Det er med baggrund i sidstnævnte, at Københavns Amt nu er kommet med i Kulturrådet for Børns modelforsøg, hvor man bl.a. ønsker at gøre sig erfaringer med opkvalificering og kompetenceudvikling. De 18 kommuner i Københavns Amt er kendetegnet ved, at de langt hen ad vejen kan selv. Der er imidlertid en udtalt interesse for at kunne gå sammen om at løfte nogle af opgaverne. Kulturelle oplevelser for børn og unge er ikke kun underholdning og adspredelse, men har på langt sigt en identitetsskabende og almendannende funktion. Samfundsmæssigt medvirker kulturelle oplevelser for børn og unge til at give dem gode forudsætninger for at opleve, bidrage til og udvikle samfundet. Kulturpolitisk bør der derfor satses på, at kulturlivets institutioner og organisationer tilvejebringer muligheder for såvel at formidle kulturarven som udvikling af nye kulturelle udtryk til børn og unge. Samtidig skal der på regionalt plan skabes gode muligheder for, at børn og unge kan være aktive deltagere og medspillere i kunst- og kulturaktiviteter. Kulturpolitik for Københavns Amt, 1999: Tværgående kulturpolitiske aspekter Børnekultur på dagsordenen Af journalist Per Vinther Københavns Amt er en væsentlig aktør i hovedstaden med en stor rolle i at samle og koordinere hele regionens mange kulturtiltag og udbud. Det er blevet nemmere, fordi børnekultur er trængt ind i forvaltningerne som et naturligt plus. Det er sat på dagsordenen. Københavns Amt er netop blevet udpeget af Kulturrådet for Børn til at være et model-amt for børnekultur fra Amtet har børn og unge som et vigtigt delmål, der skal indarbejdes aktivt i kulturprioriteringerne de kommende år. Med en nys vedtagen kulturstrategi i hånden er børnekultur noget, der har og får stor vægt i amtet. Det er et aktiv for hele regionen. I dag er børnekultur jo noget, som politikere ser som noget positivt og værdiskabende, de gerne vil snakke om og selv er en drivkraft i. Kultur har i det hele taget en stor del af samfundets opmærksomhed, og det gør det meget nemmere at få vore 18 kommuners og amtets kulturpolitik til at løbe sammen. Jeg ser amtet som et nyt mødested for udvikling af kultur, fordi vi er gode på de store linier som koordinator og regionalt samlingspunkt. Men vi skal samarbejde og ikke konkurrere med kommunerne, mener Jens Nielsen, der er kontorchef på Kulturkontoret i Københavns Amt. Børnekultur er lig med udvikling Børnekulturen har det bedst, hvis den udvikles lokalt og samles regionalt. Kultur skal have sit udspring i kommunerne, fordi det er dér, folk færdes. En aktiv kulturpolitik har det allerbedst, hvis den vokser op derude i græsrødderne. Vi som amt skal løfte den op og synliggøre deres indsats. Vores rolle er at være igangsætter og koordinator og skubbe ting i gang. Og samtidig sikre, at det kan bære sig selv, mener Lars Abel (C), formand for Undervisnings- og Kulturudvalget, Københavns Amt. At en aktiv kulturpolitik med synlige resultater er lig med regions- og erhvervsudvikling, er de ikke i tvivl om. Børnekulturen har det bedst, hvis den udvikles lokalt og samles regionalt. Kultur skaber økonomi og synergi mellem kultur- og erhvervsliv. Kultur er for mig at holde det legende ved lige, og i den brede betydning er det netop kreativitet og leg, erhvervslivet efterspørger, og ikke skema-mennesker og millimetermænd. Det er gennem kulturoplevelser og tilbud til både børn og voksne, 18 Københavns Amt Københavns Amt 19

10 Fortsat fra side 19 at mennesker føler fryd for at bo i sin egen by sin egen region, mener Jens Nielsen. Kultur udvikler hele samfundet Et af formålene med at være model-amt i samarbejde med Kulturrådet for Børn, er at uddanne og opdatere kulturmedarbejdere på alle niveauer i både amt og kommuner. Det er et enigt amtsråd, der står bag amtets kulturpolitik og mange kultur-ideer. Gennem brobygning, netværk og uddannelse skal kulturpolitikken for børn foldes ud. Koblingen mellem kultur, erhverv og uddannelse gør vi meget ud af. Men samtidig er vi helt bevidste om, at vi ikke som amt skal melde ud, at sådan og sådan skal det være. Børn og unge er et meget vigtigt område, der bliver taget alvorligt alle steder, og vores rolle er at trække andre med og inspirere gennem dialog, netværksdannelse og samarbejde. Kun på den måde kan det give udvikling, mener Lars Abel. Kultur for børn kan være med til at løfte hele samfundet på længere sigt. Børnekultur er lig med følelses- og erkendelsesberigelse og frydefulde forandringsoplevelser for børnene. Og det giver dem det bedste afsæt til en livsbane, der får en indbygget rigdom i sig på grund af kulturen. Og denne rigdom, er vi meget enige om, er noget, der skaber udvikling for både det enkelte barn og samfundet. Derfor satser vi på børnekultur, og meget gerne i et samspil med Kulturrådet for Børn, siger Jens Nielsen. Modelforsøg i amter og kommuner Kulturrådet for Børn samarbejder med en Kulturrådet for Børn arbejder for, at et flertal af landets amter og kommuner inden lang række amter og kommuner om at få udviklet nye måder at bringe kulturen ud år 2004 har formuleret en børne- og ungdomspolitik, der også indeholder en børne- til børnene, der hvor de bor og færdes til daglig. kulturpolitik. Foreløbig er der forsøg i gang i Københavns - se under Projekter Amt, Nordjyllands Amt/Aalborg Kommune, Vejle Amt, Ballerup Kommune, Egtved Kommune, Give Kommune, Hvidovre Kommune, Jelling Kommune, Køge Kommune, Odense Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Silkeborg Kommune, Varde Kommune samt Århus Kommune. Modelforsøgene tager udgangspunkt i de lokale ønsker og betingelser, og kan derfor tage sig meget forskellige ud fra sted til sted. Grundlæggende handler det dog om at bane vej for nye måder at samarbejde på i forholdet mellem børnenes egne institutioner og kultur- og fritidslivet. Og overordnet om at være med til at kvalificere det lokale arbejde med børn og kultur. 20 Københavns Amt Københavns Amt 21

11 Det arbejder de på i Københavns Amt Kunsten at bane ny veje - forsøg med lokale børnekulturkonsulenter Kulturbaser Små kulturbaser på mindre kulturinstitutioner, der på egne præmisser skal fungere som en fysisk ramme for undervisning, oplevelser og skabende aktivitet. Der lægges ud med tre baser i 2002: Herlev Bibliotek, Ole Rømer Museet og Station Next, Filmbyen Avedøre. I 2003 gives kulturbase-stafetten videre til 3-4 nye steder. Kulturvejleder Kulturvejlederen skal i samarbejde med kommunernes kulturkonsulenter knytte kontakter til kulturhuse, biblioteker, kulturinstitutioner, museer og spillesteder m.m. i amtet og hovedstadsområdet. Målgruppen er børnehaver, skoleklasser, fritidsinstitutioner og børnefamilier. Kulturvejlederen skal være dåseåbner og åbne kulturen op for børn i amtet ved direkte og indirekte at formidle de oplevelser, der er tilgængelige, men som måske ikke er så kendte. Kultur-efteruddannelse Et kursustilbud til kommunerne i amtet. De kan tilmelde 2-3 centrale personer til et forløb, der kommer hele vejen rundt om børnekulturen. Det skal kombineres med opgaver i hverdagen, der kan bruges i den kommunale virkelighed. Børnehavekoncerter Projektet udvikles i et samarbejde med organisationen Levende Musik i Skolen, og målet er at implementere et fast koncerttilbud i børnehaverne på lige fod med skolekoncerterne. Aktiverende koncertoplevelser er kodeordet, og det skal udvikles i 2002 og Videreudvikling af skolekoncertordningen Selve ideen bag skolekoncerterne skal udvikles til fremover også at omfatte andre kunstarter: teater, dans, billedkunst osv. Det vil betyde, at skolerne i fremtiden kan se frem til at få besøg af forfattere, billedkunstnere, skuespillere, dansere, der ligesom musikerne og orkestrene i skolekoncertordningen vil dele deres engagement i kunsten med børnene. Kunstnerkatalog Amtet støtter udgivelsen af et katalog og en webside med navnene på cirka 500 kunstnere i hovedstadsregionen, som kan kontaktes af de pædagoger, bibliotekarer, lærere mv., der ønsker at inddrage kunstnere i arbejdet med børn. Kulturrådet for Børn og Biblioteksstyrelsen er gået sammen om et forsøg med børnekulturkonsulenter i kommunerne. Forsøget er startet i august 2001 i følgende kommuner: Thisted Kommune, Rødovre Kommune, Roskilde Kommune, Næstved Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Københavns Kommune, Holstebro Kommune, Herlev Kommune, Helsingør Kommune, Haderslev Kommune, Greve Kommune, Frederikshavn Kommune og i et samarbejde mellem Arden og Skørping Kommuner. Børnekulturkonsulenterne har base på folkebiblioteket. Hovedopgaven består i at koordinere og styrke de lokale idéer og det lokale arbejde på børnekulturområdet. Det kan f.eks. ske gennem nye samarbejder og netværk på tværs af børneinstitutioner, skoler, biblioteker, foreningsliv, musikliv, museer osv. De lokale børnekulturkonsulenter får økonomisk støtte fra Kulturrådet for Børn og Biblioteksstyrelsen i perioden se under Projekter 22 Københavns Amt Københavns Amt 23

12 Københavns Amt Børn, teater, amter og kommuner Væksthuse Gladsaxe Teater og Københavns Amt har i fællesskab skabt et musikdramatisk væksthus, hvor talentfulde unge kan prøve kræfter med teatrets virkelige" verden. Med initiativet vil amtet skabe optimale professionelle rammer for, at musisk- og teaterteknisk begavede og højt motiverede unge kan udvikle sig kunstnerisk. Amtet har desuden givet tilskud til Filmvæksthuset, som udbydes af Station Next, Filmbyen, og Hvidovre Kommune. Filmvæksthuset er et to-årigt fritidstilbud til talentfulde unge fra hele regionen. Foreninger bag spillesteder Unge, som interesserer sig for musik, teater, klubarrangementer, PR, pressekontakter, teknik, lys, lyd og cafedrift kan blive medlem af foreningerne Forbrændingen og Templet. Foreningen Bag Forbrændingen har som formål at præsentere, stimulere og fusionere den unge danske live-scene med hovedvægt på dansk rytmisk musik på et højt kvalitetsniveau samt at udvikle og drive Forbrændingen, som et kulturhus for unge i alderen fra 15 til 35 år. Templets formål er at skabe et aktivt musikmiljø, dels ved at drive et musikhus, dels ved at hjælpe unge amatørbands med øvelokaler og vejledning. Dusika Dusika er de unges symfoniorkester i Københavns Amt og en gratis mulighed for at spille sammen på et højt niveau. Orkestret giver koncerter rundt i Københavns Amt og tager på koncertrejser i Danmark og udlandet. Statens Teaterråd administrerer statens tilskud til teaterområdet. Staten refunderer 50% af kommuners og amters udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Refusionsudvalget Det er Refusionsudvalget, der skal godkende hvilke forestillinger, der kan opnås støtte til. En gang om året opfører børneteatrene deres forestillinger ved såkaldte showcases, hvor udvalget har mulighed for at foretage en bedømmelse af forestillingernes kvalitet, inden de eventuelt bliver godkendt. Udvalget har fem medlemmer, hvoraf Teaterrådet udpeger de tre, mens UBOT (se nedenfor) udpeger de sidste to. Statsrefusionen forventes i 2001 at blive på 13.3 millioner kr. UBOT: Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater Udvalget formidler de forestillinger, som via refusionsordningen er godkendt til støtte. Det gælder både de forestillinger, der opføres på de stationære børneteatre, og de forestillinger, der opføres på skoler, børneinstitutioner, biblioteker mv. Udvalget består af tre medlemmer, som udpeges af Kulturministeren efter indstilling fra Børneteatersammenslutningen, Foreningen Af Små Teatre og Danmarks Teaterforeninger. RBOT: Det rejsende børneteater og opsøgende teater RBOT er en selvejende institution, der giver driftsstøtte til 7-10 børneteatre ad gangen i op til 3 år. RBOT drives med tilskud fra amtskommuner og fra staten, og amterne har majoritet i institutionens bestyrelse. Amter og kommuner får desuden 50% af deres udgifter til teatrenes forestillinger refunderet af staten. På finansloven for 2001 er afsat 6.6 mio. kr. til dækning af statens andel. Teaterabonnementsordningen Amtskommunerne yder tilskud til teaterbilletter, der sælges med ungdomsrabat. Staten yder tilskud til amtskommunerne til finansieringen af denne ordning. Støtten gives som et fast kronebeløb pr. billet. Størrelsen af beløbet fastsættes af Kulturministeren forud for hver sæson. Reglerne for tilskuddet fastsættes af Kulturministeren efter forhandling med henholdsvis Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Driftstilskud Amter og kommuner yder driftstilskud til de lokale egnsteatre og små storbyteatre, hvoraf en del er deciderede børneteatre. Staten refunderer 50% af de amtslige og kommunale driftsudgifter. Den Jyske Opera og Det Danske Teater Teatrene drives med tilskud fra samtlige amtskommuner og staten. Teatrene rejser landet rundt for at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger, og har i den forbindelse også en forpligtelse til at tilbyde forestillinger for børn. Staten yder tilskud til børneteaterforestillingerne. Teaterloven er under revision Børneteaterområdet er omfattet af Teaterloven, lovbekendtgørelse nr. 91/2000. En ny teaterlov er undervejs, og den forventes at få stor betydning for børneteaterområdet. Det er rigtigt, at vi har arbejdet på et udkast til et forslag til ny teaterlov, hvor vi lader amterne administrere teatrene i stedet for staten. Målet er at give regionerne større indflydelse på deres eget teaterliv. Men en sådan udlægning vil være fulgt af et krav. Et af de ufravigelige krav bliver, at børneteaterområdet skal styrkes overalt. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, pressemeddelelse september 2001 Teaterloven, lovbekendtgørelse nr. 91/ Se under Infoteket 24 Københavns Amt Børn, teater, amter og kommuner 25

13 Amtsrådsforeningen Små penge - men stor politik! Af amtsborgmester Søren Eriksen, formand for Amtsrådsforeningens Undervisnings- og Socialudvalg Børn og kultur børnekultur kultur for og med og af børn er noget der i stigende grad er fokus på. Det er gennem mødet med og brug af kultur i alle dens former, at børn udvikler sig og får formet vigtige sider af en hel personlighed. Kultur er i høj grad med til at udvikle børns kompetence, blandt andet de former for intelligens og kreativitet, som man ikke kan lære af rent boglig vej. Men som er uhyre vigtige, når man skal fungere i en omskiftelig verden med stigende krav. Sans for kvalitet er en anden vigtig faktor. Børn bliver i dag det bliver vi alle, men børn især bombarderet med underholdningstilbud af alle mulige slags. At man lærer at forholde sig kritisk, og ikke passivt tager alt ind som lige godt. Det er en evne, man opøver ved hele tiden at blive konfronteret med kultur, tage del i den, selv være med. Endelig og det er noget, vi politikere som folkevalgte lægger stor vægt på er et engageret, sprudlende kulturliv, der omfatter alle fra børn til pensionister, en forudsætning for et levende og aktivt demokrati. Amternes rolle Men hvad skal amternes rolle være er de ikke for langt væk? Er det ikke snarere kommunernes sag? Helt så enkelt er det nu ikke. Sandt nok er kommunerne tættest på borgerne i mange dagligdags spørgsmål. Men det gælder jo også for mange kommuner, at det kan være vanskeligt alene at løfte alle opgaver. Her kan amtet, i samarbejde med kommunerne, sikre en koordination og sammenhæng i udbuddet, som tilmed i mange tilfælde kan blive bredere og rigere. Et konkret eksempel i forbindelse med børnekultur, er netop de forsøg der er sat i gang, med børnekulturkoordinatorer på det regionale niveau, og børnekulturkonsulenter på det lokale niveau. Det er i tråd med de erfaringer man har fra de regionale kulturforsøg og kulturaftaler. Det er en proces, hvor nøgleordene er samarbejde, koordination, ligeværdighed. Hvor det er en fælles opgave at få kulturpolitik også børneorienteret kulturpolitik på dagsordenen. At sikre den bevågenhed, starte en dialog om det. Samarbejde Amterne har en lang tradition med at sikre et godt og varieret udbud af børneteater, som turnerer, så alle børn, uanset hvor i landet de bor, får mulighed for at opleve teater for børn af høj kvalitet. Børnene møder i mange, ja de fleste, tilfælde dette tilbud i en kommunal institution; en daginstitution, en skole eller et bibliotek. Et andet eksempel er musikområdet, hvor kommunerne står for musikskolerne, og amterne for de musikalske grundkurser. Desuden står amterne for at koordinere arrangementer som skolekoncerter, så der skabes et godt overblik over de mange tilbud. En fornuftig arbejdsdeling, der samlet skaber et godt og dækkende tilbud. På museumsområdet kan det enkelte museum som oftest ikke have en medarbejder, der alene fokuserer på børns behov. En sådan funktion kan etableres på tværs af flere museer, med amtet som koordinator. Det var nogle eksempler fra et enkelte kulturområder. Det gælder om at få udviklet samarbejdet og koordinationen på alle kulturområder, at få skabt engagementet og fastholde det. Nogle vil mene, at amternes engagement målt i kroner er beskedent. Jeg mener, vi skal se på den betydning amternes engagement kan få for det samlede børnekultur. Det er muligvis små penge men det er stor politik! Børn, film, amter og kommuner Det Danske Filminstitut bedre børnehavebørnenes og børnefamiliernes muligheder for at Det Danske Filminstitut har fast to børnefilmkonsulenter tilknyttet, én bruge biograferne. for spillefilmsområdet og én for kort- og dokumentarfilmområdet. Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening er medlem- Mindst 25% af tilskudsmidlerne til produktion er ifølge filmloven øremærket film til børn og unge. Kontaktudvalg. mer af Det Danske Filminstituts Det Danske Filminstitut har etableret et Center for Børne- og Ungdomsfilm, som bl.a. har til opgave Danske Børneaf styrke udviklingen af nye former og ungdomsfilmklubber for distribution og formidling af Landsorganisation for børne- og børne- og ungdomsfilm, ligesom ungdomsfilmklubber samt institutioner og foreninger, der arbej- centeret generelt har til opgave at styrke formidlingsindsatsen i forhold til skoler og ungdomsinstitu- af billedmedier og multimedier der med formidling og produktion tioner. for børn og unge. Organisationen har ca. 90 lokalklubber og et medlemstal på ca. Center for Børne- og Ungdomsfilm arbejder for tiden med to større forsøg med relation til amter og kommuner. Undervisningsprojektet Med skolen i biografen, som er beskrevet under Nordjyllands Amt i Lov om film, dette hæfte, og formidlingsprojektet De små børn i den store biograf. - se under Infoteket lov nr. 186 af 12. marts Sidstnævnte har til formål at for- 26 Visioner Børn, film, amter og kommuner 27

14 Biblioteksstyrelsen Børnekulturen i udvikling: biblioteket og de andre institutioner i opbrud. Af direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen Alle der beskæftiger sig med børn eller børns vilkår bør kunne blive enige om, at vi skal satse på opvækst og livsvilkår, der gør børn ansvarlige, produktive, reflekterende, medbestemmende. Et af problemerne er, at verden bliver stadig mere kompleks, og at evnen til at kunne tyde og tolke omverdenens tegn herunder netværkssamfundets mange medier bliver en forudsætning for at kunne klare sig. Derfor er der naturligvis ikke en simpel opskrift på den ideelle samfundsborger. Vi kan imidlertid tage det udgangspunkt, at vi befinder os i et netværkssamfund, der byder børnene en helt anden virkelighed end den, deres forældre voksede op i. Institutionerne og aktørerne på børnenes område må forstå og agere på de nye vilkår. Der er børnebiblioteker i alle kommuner, og der er et samarbejde mellem dem på amtsplan. Folkebiblioteket er den ældste kulturinstitution for børn hvad kan vi bruge den til i dag? Biblioteket sigter bredt. Det skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, så der må være rige udfoldelsesmuligheder. Et nyt institutionsbegreb Min vision er, at biblioteket på netværkssamfundets vilkår skal fungere som barnets (og for såvidt enhver borgers) samarbejdspartner og hjælper. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Men det skal ske på en ny måde. Den passive formidling skal overskrides, kreativitet og læring skal bindes sammen. Børnene bliver i langt højere grad bestemmende for aktiviteterne. Så med den nye situation for børn bør følge et nyt institutionsbegreb. Og dermed nye bibliotekarroller, der producerer nye tjenester. Resultatet bliver et bibliotek, der er ganske langt væk fra industrisamfundets bogudlånsfabrik. I det nye institutionsbegreb er det de menneskelige kompetencer, der er konstituerende. Det vil sige, at det ikke så meget drejer sig om samlingerne, selv om de fortsat vil være der. Samlingerne reduceres til at være selvfølgelige forudsætninger for bibliotekarens arbejde. Dette arbejde bliver i højere grad præget af dialogen med børnene og de voksne i børnenes forskellige verdener. Nye alliancer og opgaver Bibliotekets succes vil fremover afhænge af dets evne til at skabe strategiske alliancer med andre partnere, børnehaver, skoler, foreninger, idrætslivet. Biblioteket vil tilbyde sprogstimulerende projekter i børnehaverne, hjælp til projektarbejde i skolerne, samarbejde med foreninger om arrangementer af forskellig art. Det hybride bibliotek hvor virtuelle og fysiske ydelser spiller sammen vil også sætte sig igennem i forhold til børn: der vil være en støt voksende mængde af virtuelle ydelser, som børn vil bruge i skolen, ved hjemmearbejde og i fritiden. Men der er også en række andre opgaver, hvor samspillet mellem institutionerne kan føre til en bedre lærings-, liv- og oplevelsesvirkelighed for børnene. Biblioteket skal overskride sine grænser og forstå sig selv som hjælper og igangsætter på en mere offensiv måde end i industrisamfundet. Biblioteket skal tilbyde at hjælpe børn med at finde svar på de mange spørgsmål, de stiller sikre at mange gode historier når børnene, også dem de selv skal læse med lyst spille med i en kreativ udviklingsproces og i udvikling af kulturelle kompetencer arbejde aktivt med identitetsdannelse i forhold til sted og tid og køn træne demokratiske kompetencer med børnene Regionale og lokale konsulenter Helt kontant kan de regionale og kommunale børnekulturkonsulenter med hjemsted på folkebiblioteket stille sig til rådighed for amtslige og kommunale udviklingsstrategier. De bor på biblioteket, men de arbejder for sagen børnekultur ud fra amtets eller den enkelte kommunes aktuelle behov. Og det er kommunen, der definerer den lokale børnekulturkonsulents platform og virkefelt. Konsulenterne kan opbygge netværk mellem institutioner og enkeltpersoner, der vil deltage i udviklingen af børnekulturen. De kan understøtte arbejdet med politikker og virksomhedsplaner, og medvirke til at sikre kommunikationen og dynamikken mellem det politiske og det praktiske niveau. De kan forsøge at afdække de indsatsområder, hvor der er behov og motivation for at udvikle sammen på tværs af sektorer og fag. De kan invitere til debatmøder eller skabe debatsteder på internettet, hvor politikere, forældre, institutioner og børn kan ytre sig. De kan sikre det direkte møde, ideudviklingen og medvirke til, at visioner og politikker gør en forskel i børns hverdag. At det bliver konkret på en kva- 28 Visioner Visioner 29

15 lificeret måde, fordi alle gode kræfter og den fælles viden blandt børnekulturens mange eksperter sættes i spil og når ud over det, der var muligt at opnå hver for sig. De kan være nærværende og agerende i det nære hverdagsliv, men de er også radarer, der opfanger ny viden, nye metoder, konkrete ideer regionalt, nationalt, globalt. Og de udvælger og formidler den relevante viden ind i en lokal og en regional virkelighed og nødvendighed. En god målsætning kan være, at børnekulturkonsulenten skal spille en bold til hver eneste af de mange aktører, der arbejder med kombinationen kultur og børn. Det er imidlertid næsten lige så vigtigt, at børnekulturkonsulenten griber andres bolde og medvirker til at det børnekulturelle holdspil udviser flow og elegance. Udfoldelsesrum De mest oplagte samarbejdspartnere for folkebiblioteket er udover børnehaven skolen - og vejen til den kan gå over skolebiblioteket, der også vil blive beriget af et tættere samarbejde. Men også samarbejde med museer, kunst- og billedskoler, foreninger og forældregrupper må kunne medvirke til at skabe nye lærende, legende og skabende udfoldelsesrum for børnene og de voksne, der har ansvaret for de optimale rammer med det til en hver tid vedkommende indhold. Børn, museer, amter og kommuner Skoleklasser har gratis adgang til de museer, Munin Klubben. Der er arrangementer et par som får statslig støtte. Museerne forventes derudover også at tage initiativer, der kan styrke Ideen er blevet taget op flere steder i landet. gange om måneden, typisk i weekenderne. formidlingen til børn uden for skoletiden, f.eks. Foreløbig er der oprettet Hugin og Munin klubber på Fyn, i Midtjylland, i Randersområdet og i ved at indføre særlige rabatordninger. Der findes mere end 300 museer i Danmark. 152 Københavns Vestegn, men flere forventes at af dem er statslige eller statsanerkendte, og komme til i de kommende år. Visionen er en dermed omfattet af museumsloven og dens landsomfattende børneklub, som skal dække bestemmelser om formidling til børn og unge. alle tre typer af museer: kunstmuseerne, de naturhistoriske museer og de kulturhistoriske. Museumsloven af 7. juni 2001, lov nr se under Infoteket - se under Museumsklubben Børn, medier, amter og kommuner Medieskoler Medieskolerne skal både kunne modtage Radio- og tv-nævnet har ydet tilskud til besøg af skoleklasser og lærere samt tilrettelægge og sørge for undervisningsma- medieskoler siden Tilskuddene ydes på baggrund af en indstilling fra de lokale terialer til brug for lærernes egen undervisning. radio-tv-nævn i kommunerne. Det samlede tilskud til medieskoler er blevet fordoblet i forbindelse med Medieafog Tilskudssekretariatet under Kulturmi- Medieskolepuljen administreres af Medietalen og er nu oppe på 10 nisteriet. millioner statskroner årligt. Samtidig er det besluttet, at midlerne ikke længere kan bruges til uddannelse af voksne, hvorimod der er sat fokus på aktiviteter i for- - se under Infoteket Medieaftalen hold til folkeskoler og gymnasier. Skoletjenester og Skoletjenesten Mange af museerne har oprettet egne skoletjenester i tilknytning til deres faste samlinger og i visse tilfælde til de skiftende udstillinger. På Sjælland er arbejdet yderligere organiseret i Skoletjenesten, som er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt samt en række museer og kulturinstitutioner på Sjælland og Lolland/Falster. Skoletjenestens mål at udvikle og gennemføre undervisningstilbud bl.a. for folkeskolens og gymnasiernes elever. Museumsklubber Nationalmuseet har oprettet en museumsklub for børn mellem 7 og 15 år, der hedder Hugin og Tag nu Skoletjenesten. Overordnet er det fremragende, at en del af undervisningen foregår udenfor skolens mure, fordi børnene og de unge sér og oplever noget helt andet og spændende. I hele Skoletjenesten er der pædagogiske medarbejdere, der brænder for det, de laver, og egentlig er det flot gjort, at amterne på Sjælland og Frederiksberg og Københavns kommuner er gået sammen om dén opgave. En opgave, der egentlig er kommunal. Men kommunerne ville få svært ved at lave noget tilsvarende, da alt for mange ikke ville være interesseret. Det er nok ude i periferien af amternes opgaver, men det er helt sikkert amterne, der skal løfte denne opgave. Per Bregengaard (EL), Uddannelses- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune. 30 Børn, medier, amter og kommuner Børn, museer, amter og kommuner 31

16 Kulturrådet for Børn Tag fat og giv slip! Af bestyrelsesformand Lars Kolind Formand for Kulturrådet for Børn Det handler om meget mere end børn og kultur. Det handler om at ruste vores samfund til fremtidens foranderlighed. Som politikere og beslutningstagere har vi ansvaret for at skabe de rette rammer for vores samfunds fortsatte udvikling. Og det er nu, vi som samfund skal ændre vores generelle opfattelse af børnekultur fra luksus til nødvendighed. Kultur for, med og af børn skal indgå i vores samfunds strategiske og taktiske overvejelser om den måde, vi ruster børn til deres fremtidige udfordringer. Udfordringer i menneskelivet som udfordringer i arbejdslivet. Vi skal som samfund tage udgangspunkt i de arenaer, hvor børn lever deres liv. Det er gennem daginstitutionernes, skolernes, kulturinstitutionernes og foreningslivets rammer, at vi har mulighed for at bringe mere kultur ind i børns liv. Ikke kultur bare for kulturens egen skyld, men også fordi de kulturelle oplevelser og processer er et perfekt middel til at styrke de kompetencer, der bliver vigtige i fremtidens samfund. Det handler om evnen til at kunne bruge sin fantasi, sin kreativitet og tænke nyt. Det handler om evnen til at kunne samarbejde i løse og dynamiske strukturer. Det handler om det at kunne respektere forskelligheder og håndtere overraskelser. Det handler om i en omskiftelig fremtid at kunne vise sit jeg og kende sine historiske og kulturelle rødder. Et udviklingsfelt som børnekulturen kræver samarbejde mellem alle niveauer. Fra statslig forsøgs- og udviklingsarbejde til amtslige initiativer og netværk - alt sammen byggende på en stor lokal aktivitet og opmærksomhed. Amterne bør derfor se kulturområdet herunder børnekulturen - som et fremtidigt satsningsfelt. Ikke kun af taktiske overvejelser for at bryde den tyngende sygehus- og sundhedsprofil, men fordi kulturområdet er med til at give en region identitet og i fremtiden bliver det en mere og mere afgørende faktor i rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. Amtet er på store dele af kulturområdet den samlende faktor, der i et fremtidigt perspektiv kan spille helt nye roller i understøtning af de funktioner, som de enkelte kommuner ikke kan løfte enkeltvis. Særligt i en tid hvor der fra statens side er fokus på at decentralisere kulturen, er der mulighed for udvikling. Men der er brug for ny fokus. Ny fokus på nye indsatsområder og ny luft og opmærksomhed på det, man altid har lavet. Amtet skal påtage sig rollen som spydspids og katalysator i regionens kulturliv og på den måde give kommunerne mod og lyst til at følge op med de lokale initiativer. Amtet skal byde op til nye partnerskaber byggende på gensidig forpligtelse på økonomi og handling. En ny udvikling, hvor amtet placerer sig som krumtap i en regional kulturprofil. En kulturprofil, som skal være nøje afstemt og understøttet af kommunernes lokale initiativer og aktiviteter. For det børnekulturelle udviklingsfelt kræver samarbejde på niveauet over primærkommunerne. Hvis ikke amterne er klar med en øget indsats, vil tværkommunale samarbejdsflader være løsningen. Et udviklingsfelt som børnekulturen er nødvendigvis ikke et udviklingsfelt, som lokalt kræver flere penge. Måske en omfordeling af eksisterende midler suppleret med ny udnyttelse af ressourcerne kombineret med nye netværk. Det handler om små penge men stor politik. Og så handler det mest af alt om at skabe rammer, hvor de mange ildsjæle og græsrødder kan udfolde sig ansatte som frivillige. En kulturpolitisk profil på det børnekulturelle område skal ikke kun formes på amtsgården eller rådhuset. Her skal der skabes rammer og politik byggende på tillid og penge til dem, der skal skabe den kulturelle fylde i børn og unges liv. Der skal i amter og kommuner på en og samme tid tages fat på et fremtidigt nødvendigt udviklingsfelt og gives slip, så græsrødder og ildsjæle kan virke. Hvad enten vi har ansvar i et amt, en kommune, en kulturinstitution eller et statsligt kulturråd, skal vi erkende og understøtte børn som kompetente og aktive kulturskabere på egne vilkår. Vi skal sikre de rige oplevelser for børn gennem kultur og engagement. Fremme den nuancerede forståelse, hvor børn gennem aktiv medleven og deltagelse præsenteres for ny viden, værdier og holdninger. Derved kan vi som samfund forvalte vores ansvar for dannelse og uddannelse af børn og unge til et fremtidigt liv i en omskiftelig fremtid. 32 Visioner Visioner 33

17 Børn, billedkunst, amter og kommuner Index Der foreslåes oprettet et billedkunstråd på 5 medlemmer. Rådet skal virke som et redskab for en samlet dansk billedkunstpolitik og arbejde for at styrke billedkunstens stilling. Rådet bør være en aktiv og opsøgende samtalepartner for billedkunstnerne og alle øvrige interessenter i hele landet. Det forventes desuden, at Billedkunstrådet har opmærksomheden rettet mod billedkunstinitiativer for børn og unge. Udkast til Forslag til Lov om billedkunst 2001 Almindelige bemærkninger - se under Infoteket Billedskoler og BGK Der findes mere end 100 billedskoler, som enten er kommunalt og/eller privat finansierede. Viborg Amt og Ribe Amt har desuden tanker fremme om, at lave en overbygning på de lokale billedskoler i deres regioner spkaldte Billedskole Grund Kurser (BGK) i stil med musikskolernes Musikalske Grundkurser (MGK). Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Landsdækkende forening, som siden oprettelsen i 1990 gennem sine aktiviteter har skabt et tværfagligt forum for debat, erfaringsudveksling, inspiration og nye vinkler på temaer inden for billedarbejdet med børn i skoler, daginstitutioner, museer, bibliotker, kulturhuse, uddannelsesinstitutioner, billedskoler, musiske skoler og i projekter. - se under Børnekultur Katalog/billedkunst B Biblioteker, amter og kommuner... s. 17 Biblioteksstyrelsen... s. 17 Billedkunst... s. 34 Billedskoler og BGK... s. 34 Børn, Kunst og Billeder... s. 34 Børnehavekoncerter... s. 22 Børnekulturcenter... s. 13 Børnekulturmesser... s. 9 C Centralbiblioteker... s. 17 D Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber s. 27 Den Jyske Opera... s. 25 Den store Bog... s. 16 Det Danske Filminstitut... s. 27 Det Danske Teater... s. 25 E En kunstner til 1 /4 pris... s. 10 F Film, amter og kommuner... s. 27 Folkebiblioteker... s. 17 K Københavns Amt... s. 18 Kulturbaser... s. 22 Kultur-efteruddannelse... s. 22 Kulturnat for Børn... s. 16 Kulturvejleder... s. 22 L Legehåndbogen Tre skridt og en spytklat... s. 16 Levende Musik i Skolen... s. 11 Lokale børnekulturkonsulenter... s. 23 M Med skolen i biografen... s. 6 Medier, amter og kommuner... s. 30 Medieskoler... s. 30 Mobilt øvelokale... s. 16 Modelforsøg i amter og kommuner... s. 21 Museer, amter og kommuner... s. 31 Museumsklubber... s. 31 Musik, amter og kommuner... s. 11 Musikalsk grund Kursus... s. 11 Musikskoler... s. 11 N Nordjyllands Amt... s. 4 P Pædagogisk vandreudstilling... s. 10 R RBOT... s. 25 Refusionsudvalget... s. 25 Regional børnekulturaftale... s. 8 Regionale børnekulturkonsulenter... s. 15 Regionale kulturaftaler... s. 7 S Skolekoncerter... s. 11 Skoletjeneste... s. 31 T Teater, amter og kommuner... s. 25 Teaterabonnementsordning... s. 25 Teaterloven... s. 25 Tusindkunstkatalog... s. 16 U UBOT... s. 25 Ungdomssymfoniorkester... s. 24 V Væksthuse... s. 24 Viborg Amt... s. 12 Å Årets kulturkommune... s Visioner

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Kulturplan 2009-2010

Kulturplan 2009-2010 Kulturplan 2009-2010 Kulturplan Vision: Vi ønsker et bredt, rigt, varieret og kvalitetspræget kulturliv, dels baseret på de faste kulturelle institutioner, dels på det folkelige engagement både som aktører

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Kulturelle samråd i tal

Kulturelle samråd i tal Bente Schindel Kulturelle samråd i tal En oversigt over de kulturelle samråds opgaver, aktiviteter og økonomi i 2013/2014 Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark 1 Forord Kulturelle samråd i tal En

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Kultur- og fritidspolitik Kultur- og Fritidsudvalget i har udformet et forslag til en kultur- og fritidspolitik, der skal sikre, at den enkelte borger får mulighed for at deltage, udfolde sig og præge

Læs mere

Strukturreform, spørgsmål vedr. kulturområdet

Strukturreform, spørgsmål vedr. kulturområdet Strukturreform, spørgsmål vedr. kulturområdet Spr. 1_KUM_S Det beskrives, at staten vil øge sit engagement i hele landets kulturliv og støtte synlige kulturelle fyrtårne, der har særlig kvalitet. På den

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 8. Kultur- og Fritidsudvalget.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 8. Kultur- og Fritidsudvalget. 8. Kultur- og Fritidsudvalget. 77 78 8. Kultur- og Fritidsudvalget Budget 2014 på politikområder, Drift: Politikområder U/I Budget 2014 Kultur U 8.036.400 I -144.000 Idræt U 10.162.900 I - 3.413.500 Folkeoplysning

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins.

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins. Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 162 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012 Kulturplan 2013 Kulturafdelingen November 2012 Indhold Indledning... 1 Om processen... 3 Kultur-vision, overordnede temaer, strategier og indsatsområder... 4 Bilag - Idé-katalog fra fokusgrupperne...

Læs mere

Landsmødevedtagelse om medier og kultur

Landsmødevedtagelse om medier og kultur Vedtagelse fra DSUs Landsmøde oktober 2004, Slagelse Landsmødevedtagelse om medier og kultur Indledning For DSU handler kulturpolitik ikke kun om, hvorledes man skal støtte de forskellige kunstformer,

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Svendborg d. 12-0-07 Modelforsøg: Børnekultur i kommunen Svendborg kommune ansøger hermed om at blive udpeget til som modelkommune i Børnekulturens

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Samarbejde mellem folkebibliotek og skole styrker elevernes læring og oplevelser.

Samarbejde mellem folkebibliotek og skole styrker elevernes læring og oplevelser. SKBF Årbog 2015. Projekt Mit rum for læring og oplevelser. Samarbejde mellem folkebibliotek og skole styrker elevernes læring og oplevelser. Mit rum for læring og oplevelser er titlen på et nyt nationalt

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Idékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16

Idékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16 Kultur- og Fritidsafdelingen 28. september 2012, 19. oktober 2012 Forslag Idékatalog til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16 Kataloget har baggrund i: Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi

Læs mere

kulturstrategier - EN DEL AF KØBENHAVNS AMTS KULTURPOLITIK

kulturstrategier - EN DEL AF KØBENHAVNS AMTS KULTURPOLITIK kulturstrategier - EN DEL AF KØBENHAVNS AMTS KULTURPOLITIK KØBENHAVNS AMT kulturstrategier - EN DEL AF KØBENHAVNS AMTS KULTURPOLITIK Kunst- og kulturlivet er i rivende udvikling i disse år, hvor blandingsformer

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O. Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet)

Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O. Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O N O T A T M I N I S T E R I E T Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) Modtagne høringssvar Kulturministeriet

Læs mere

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole www.aalborgkulturskole.dk 1) Indledning 2) Ansættelsesudvalg 3) Tidsplan 4) Aalborg Kommunale Skolevæsen 5) Præsentation af Aalborg Kulturskole 6)

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen

Læs mere

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

1. at fordele puljen på 125.000 kr. til fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag.

1. at fordele puljen på 125.000 kr. til fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag. Pkt.nr. 12 Fordeling af pulje til fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag 451247 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur og Fritidsudvalget 1. at fordele puljen på 125.000

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. BESTYRELSENS BERETNING 2009 Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. Lad mig sige det med det samme: I år vil vi ikke trætte forsamlingen med redegørelser

Læs mere

ÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016. Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune

ÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016. Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune ÅBENT UDBUD Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016 Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune KONTAKTINFORMATION Udbuddet varetages af Center for Kultur og Borgerservice i Næstved Kommune. Tilbud

Læs mere

13. Kultur- og Fritidsudvalget

13. Kultur- og Fritidsudvalget 13. Kultur- og Fritidsudvalget ------------ overslag ---------- Udvalget for Kultur og Fritid 91.922 92.524 93.406 94.598 93.967 93.883 Kulturel virksomhed 38.136 35.350 39.136 40.250 39.666 39.582 Bibliotek

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle Rammeaftale om det regionale spillested Gimle 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Roskilde Kommune og Fonden Gimle. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision

Læs mere

Perspektivplan 2. forslag

Perspektivplan 2. forslag Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

Kulturaftale Sønderjylland- Schleswig

Kulturaftale Sønderjylland- Schleswig Kulturaftale Sønderjylland- Schleswig Sønderjylland-Schleswig - en europæisk kulturaftale Den dansk-tyske grænseregion med Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg samt kommunerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Succes gennem samarbejde

Succes gennem samarbejde Gulddysse Kulturgård Succes gennem samarbejde Som politiker er man nødt til at nå sine mål gennem andre mennesker men det kræver, at man tør give rum for nytænkende initiativer. Det turde man i Gundsø,

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Småøernes Aktionsgruppe

Småøernes Aktionsgruppe Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab

Læs mere

FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet

FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet 1. FORORD Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn er den meget høje andel af kreative og aktive borgere inden for sport,

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38 Bevillingsområde 40.38 Kulturel virksomhed 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Musik (musikundervisning m.m.). (Musikteater Baltoppen, Skovlunde Kulturhus/Kulturhus Måløv, Ungdomshuset Vognporten

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

www.aalborgkulturskole.dk

www.aalborgkulturskole.dk Job og kravprofil Aalborg Kulturskole - med særligt fokus på folkeskolesamarbejde www.aalborgkulturskole.dk Vil du være med til at sætte retning, udvikle og indfri ambitiøse mål for samarbejdet mellem

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Oplægget blev drøftet. Det er vigtigt, at der både på første og andet møde indgår 2-3 konkrete gode eksempler.

Oplægget blev drøftet. Det er vigtigt, at der både på første og andet møde indgår 2-3 konkrete gode eksempler. REFERAT Møde i den politiske ledelse torsdag den 22. maj 2008 kl. 10-12 i Skole- og Kulturforvaltningen, Godthåbsgade 8, Nørresundby mødelokale 2 i kælderen Deltagere: Bjarne Kvist, Frederikshavn Kommune

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele

Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele Del 1: Egnsteater i Thisted Kommune Thy Teater er Thisted Kommunes ubetinget største leverandør af professionel scenekunst. Med 109 forestillinger i 2010 og 120 forestillinger

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 5. oktober 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940

Læs mere

KULTURENS BØRN. Kreative børn 2016-17

KULTURENS BØRN. Kreative børn 2016-17 KULTURENS BØRN Kreative børn 2016-17 Intro Kære skoler Kulturinstitutionerne, Ungdomsskolen, Børnekulturkonsulenten og Uddannelseshuset arbejder sammen om at styrke samarbejdet og formidlingen af kulturtilbud

Læs mere

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik Forord Kultur- og Idrætsudvalget Indledning Allerød kommunes kulturhistorie går langt tilbage. Allerød er første gang nævnt i kilderne i år 1260 som Alryth. Al er

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet

Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet Smag på kulturen I Kultur har vi et ønske om, at børn får smag for kunst og kultur i deres hverdag. Smag på kulturen er tænkt som en appetitvækker til

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere