Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen"

Transkript

1 Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september

2 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport præsenteres udviklingen i 12 nøgletal for Syddjurs Kommune. Rapporten indledes med en generel introduktion til den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse samt en beskrivelse af sammenligningsgrundlag, forbehold og tekniske fakta om data. Derefter præsenteres udviklingen i de enkelte nøgletal. Nøgletalsrapporten er generet af Socialstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og projektkommunen. Denne rapport er baseret på nøgletal med skæringsdatoen d. 30. september 207. Projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner Syddjurs Kommune er i færd med at omlægge indsatsen for socialt udsatte børn og unge mod at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Kommunen indgår som rådgivningskommune i Socialstyrelsens projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner, som følger og sætter fokus på udviklingen i kommuner, der omlægger i denne retning. Den overordnede retning i udviklingsarbejdet er ned ad indsatstrappen. Det indebærer, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, og at der sættes ind med hjælp og støtte på det trappetrin, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Et vigtigt redskab i omstillingen er muligheden for at følge op på mål og resultater undervejs i omstillingsprocessen. Nøgletalskataloget indeholder 12 indikatorer, som tilsammen skal give en pejling på, om kommunens samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning. Nøgletallene er bygget op omkring trinene på indsatstrappen som den grundlæggende faglige figur for omstillingen (fig. 0.1) og belyser den forandringsproces, som Syddjurs Kommune gennemgår og de resultater, der opnås. Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen 2

3 Om nøgletallene Nogle nøgletal er opdelt i undernøgletal, eksempelvis på foranstaltningstype, for at opnå en større detaljeringsgrad. Undernøgletallene giver samtidig bedre grundlag for at forstå det overordnede nøgletal, da det er muligt at følge udviklingen hos undergrupperne. I udviklingen af nøgletallene er det tilstræbt, at nøgletallene er entydige. Det er dog vigtigt, at bevægelserne i nøgletallene ses i en større sammenhæng, hvor der kan være lokale forklaringer på tallenes udvikling. Det er derfor vigtigt, at kommunerne selv tolker og beskriver tallenes udvikling. Nøgletallene kan inddeles i to grupper ud fra, hvordan data indhentes: Derudover ekskluderes en gruppe af børn og unge fra alle nøgletallene, fordi de ikke er del af målgruppen for omlægningen. 3

4 Sammenligningsgrupper De nøgletal som kommunen selv opgør og indberetter sammenlignes ikke med andre kommuner, da forskellighederne i opgørelsesog registreringspraksis vanskeliggør en sund sammenligning. Nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Sidstnævnte gruppe er sammensat på baggrund af KORAs rapport "Sårbare børn", som er udarbejdet for Socialstyrelsen (Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?) Rapporten definerer sårbare børn og unge som de 10 pct. af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest statistisk forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven. Rapporten opgør derefter andelen af sårbare børn i hver kommune ud fra den samlede børnebefolkning i kommunen. Socialstyrelsen har efterfølgende grupperet kommunerne i 7 grupper ud fra andelen af sårbare børn af den samlede børnebefolkning. Det er tilstræbt, at der er lige mange kommuner i hver gruppe. Andelen af sårbare børn i de 7 kommunegrupper: Gruppe 1: 3,3-6,75 pct., Gruppe 2: 7,06-7,87 pct., Gruppe 3: 8,37-8,79 pct., Gruppe 4: 8,91-9,89 pct., Gruppe 5: 10,0-10,77 pct., Gruppe 6: 10,95-12,31 pct., og Gruppe 7: 12,53-18,83 pct.. Syddjurs Kommune indgår i gruppe 2, andelen af sårbare børn og unge i Syddjurs Kommune er 7,35 pct. 4

5 Generelle forbehold ved data I nedenstående nævnes generelle forbehold ved data, som er væsentlige at betragte i tolkning af nøgletallene. Syddjurs Kommunes forbehold til de specifikke nøgletal vil fremgå af en boks under det relevante nøgletal. Validering af data fra Anbringelsesstatistikken: De historiske nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken er som tidligere beskrevet validerede. Derimod er data fra den seneste dataindsamling kun valideret for kommunerne som deltager i nøgletalsarbejdet samt partnerskabskommunerne, men ikke for landets øvrige kommuner. Dette har betydning for sammenligningen med landsgennemsnittet og gennemsnittet for gruppen af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Ekskludering af personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn: Personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra alle nøgletal som Syddjurs Kommune selv indberetter. Disse nøgletal sammenlignes ikke med lands- og gruppegennemsnit. For de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken, har Syddjurs Kommune i forbindelse med valideringen af anbringelser selv udpeget de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse personer har Danmarks Statistik efterfølgende ekskluderet fra nøgletallene baseret på Anbringelsesstatistikken. Nøgletallene fra Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. I beregningen af disse gennemsnit er personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn, ligeledes ekskluderet fra nøgletallene for de øvrige kommuner, der arbejder med nøgletal. For de resterende af landets kommuner samt for de historiske tal er disse personer ikke ekskluderet. 5

6 Nøgletallenes udvikling På de følgende sider præsenteres udviklingen i Syddjurs Kommunes nøgletal. Først vises udviklingen i fordelingen mellem institutionsanbringelser samt anbringelser i plejefamilier og netværkspleje. Derefter præsenteres nøgletal 1-12 et for et. Hvis I ønsker en mere detaljeret beskrivelse af definition og opgørelsesmetode for hoved- og undernøgletal, henvises til det nøgletalskatalog, som blev sendt ud i forbindelse med dataindsamlingen til denne rapport. Udviklingen i anbringelser i Syddjurs Kommune En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder samt en øget andel af anbringelser i familie- og især netværkspleje. Af figur fremgår den samlede udvikling i Syddjurs Kommunes anbringelsesmønster i perioden 2016 og 2017 samt udviklingen for lands- og gruppegennemsnittet. Det ses ikke en entydig udviklingstendens for andelen af institutionsanbringelser i Syddjurs Kommune, men det bemærkes at der sker en stigning i andelen i forhold til marts 2016, men at andelen fortsat er væsentligt lavere end både lands- og gruppegennemsnittet. Andelen af institutionsanbringelser er under 10 pct. i hele perioden. Til sammenligning oplever kommunen et fald i andelen af anbringelser i plejefamilier som falder fra knap 82 pct. til 77,6 pct. i samme periode, mens andelen af anbringelser i netværkspleje har ligget på et relativt stabilt niveau i hele perioden. Tallene viser dermed, at Syddjurs Kommunes anbringelsesmønster er ændret i retning af en faldende andel af anbringelser i plejefamilier, til fordel for en stigning i andelen af institutionsanbringelser. Det bemærkes endvidere, at kommunen fortsat har en større andel af anbringelser i både plejefamilier og netværksplejefamilier end både lands- og gruppegennemsnittet. Figur 0.2: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer i Syddjurs Kommune. Figur 0.3: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer i den valgte kommunes gruppe. 6

7 Figur 0.4: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer på landsbasis. Tabel 0.1 viser udviklingen i det samlede antal af børn og unge, som er anbragt på enten institution, i plejefamilie eller i netværksanbringelser i Syddjurs Kommune. Derudover vises antal anbragte børn og unge pr årig for Syddjurs Kommune samt lands- og gruppegennemsnittet. Dette giver en sammenlignelig målestok for kommunernes antal af anbragte børn og unge. I perioden marts 2016 til september 2017 har Syddjurs Kommune mellem anbragte børn og unge i kommunen, tallene vidner dermed om at kommunens samlede antal anbragte børn og unge har været på et ensartet og stabilt niveau i analyseperioden. Til sammenligning ses det, at både landsgennemsnittet og kommunens sammenligningsgruppe begge oplever et fald i det samlede antal anbragte børn og unge pr. 30. september Tabel 0.1: Samlet antal anbragte børn og unge i kommunen i alt og pr årig Syddjurs Kommune Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig 7,7 7,9 8 7,9 Gruppe Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig 7,9 7,9 7,9 7,7 Landstal Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig 9,2 9,2 9,3 9 7

8 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som antallet af institutionsanbragte ud af alle 0-17-årige i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal belyser det øverste trin på indsatstrappen, og et faldende tal kan indikere en overordnet bevægelse, hvor anbragte børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Tabel 1.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt på institution eller socialpædagogisk opholdssted, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 6 børn og unge er institutionsanbragte pr. 30. september 2017, dette svarer til 0,7 personer pr årige i Syddjurs Kommune. Der er dermed tale om en stigning i forhold til marts 2016, men et ensartet niveau sammenlignet med de to forrige dataindsamlinger. Det bemærkes at kommunen generelt har et lavt antal institutionsanbragte børn og unge i hele perioden. Tabel 1.1: Udvikling i antal institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige Institutionsanbragte årige i alt Institutionsanbragt e pr årige 0,3 0,8 0,6 0,7 Udviklingen i nøgletal 1 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 1.1. Til sammenligning ses det, at gruppegennemsnittet for antal institutionsanbragte børn og unge har ligget relativt stabilt i hele perioden, mens landsgennemsnittet har været faldende. Det bemærkes, at Syddjurs Kommunens antal institutionsanbragte børn og unge ligger væsentligt lavere end både lands- og gruppegennemsnittet. Figur 1.1: Udvikling i institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder pr årige Syddjurs Kommune 0,3 0,8 0,6 0,7 Gruppe 2,1 2,1 2,1 2,0 Hele landet 2,9 2,8 2,8 2,6 8

9 Undernøgletal til nøgletal 1 Undernøgletallene fremgår af tabel 1.2. Heri ses udviklingen i antallet af institutionsanbringelser i Roskilde Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Derudover ses andelen af hver af disse anbringelsesformer ud af det samlede antal institutionsanbringelser. Det ses af tabellen, at de 6 børn og unge som pr. 30. september 2017 er institutionsanbragte i Syddjurs Kommune, fordeler sig på henholdsvis døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Det fremgår af tabellen, at 4 personer er anbragt på døgninstitutioner, mens de resterende 2 personer er anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. Der har ikke været anbringelser på sikrede døgninstitutioner i hele analyseperioden. Det bemærkes, at der i hele perioden med undtagelse af marts 2016 har været en overvægt af anbringelse på døgninstitutioner, sammenlignet med de to andre typer af institutionsanbringelser. Tabel 1.2: Udvikling i antal anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) Anbragte på døgninstitutioner Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 33,3% 71,4% 60,0% 66,7% Anbragte på sikrede døgninstitutioner Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 66,7% 28,6% 40,0% 33,3% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 1. Indsæt forbehold her.. 9

10 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som det gennemsnitlige antal dage for en igangværende institutionsanbringelse. Som led i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det et mål, at institutionsanbringelser bruges målrettet og over en kortere periode. Et fald i den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser kan indikere en sådan udvikling. Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af de igangværende anbringelser for Syddjurs Kommune fremgår af tabel 2.1. Det ses, at den gennemsnitlige varighed af igangværende anbringelser er faldet fra 511 dage til 351 dage i perioden marts 2016 til marts Ved seneste skæringsdato i september 2017 stiger gennemsnittet dog igen, og er 458 dage, og der er dermed fortsat tale om en lavere gennemsnitlig varighed sammenlignet med første skæringsdato i marts 2016 hvor varigheden var 511 dage. Tabel 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige Antal dage pr. anbringelse Udviklingen i nøgletal 2 sammenholdt med lands- og gruppegennemsnit fremgår af figur 2.1. Der ses ikke en entydig udviklingstendens i udviklingen for lands- og gruppegennemsnittet, men det bemærkes at begge sammenligningsgrupper ligger på et relativt ensartet og stabilt niveau i hele perioden, samt at den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser generelt er højere end Syddjurs Kommunes gennemsnit. Figur 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal dage) Syddjurs Kommune Gruppe Hele landet

11 Udviklingen i undernøgletallene fremgår af tabel 2.2. Heri ses antallet af anbringelser i Syddjurs Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder samt den gennemsnitlige varighed af hver af disse anbringelsestyper. Det ses at den gennemsnitlige varighed af anbringelser på døgninstitutioner er højere ved begge skæringsdatoer i 2017, sammenlignet med I modsætning hertil ses det varigheden af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder er lavere i 2017, sammenlignet med Tabel 2.2: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige Anbragte på døgninstitutioner Anbringelser Dage pr. anbringelse 371,0 199,0 474,0 512,0 Anbragte på sikrede døgninstitutioner Anbringelser Dage pr. anbringelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Anbringelser Dage pr. anbringelse 581,0 689,0 167,0 350,0 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 2. Generelle forbehold: Varigheden af anbringelser opgøres som den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser. Nøgletallet siger dermed ikke noget om længden af afsluttede forløb, eller den reelle varighed af de igangværende forløb, da det ikke vides, hvornår disse afsluttes. Nøgletallet vil desuden være påvirkeligt af, hvis der op mod seneste måling er afsluttet flere meget lange anbringelsesforløb end sædvanligt, fx hvis personer er fyldt 18 år og overgået til efterværn. Det vil også være påvirkeligt, hvis kommunen op mod seneste måling har opstartet flere nye forløb end vanligt. Begge dele vil føre til en kortere gennemsnitlig varighed, på trods af at det ikke er et udtryk for at varigheden af anbringelserne falder. 11

12 Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier ud af samtlige 0-17-årige i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal belyser det næst-øverste trin på indsatstrappen. Det er målet, at det samlede mønster for anbringelser i kommunen ændrer sig i retning af færre institutionsanbringelser (det øverste trin) og en større andel af anbringelser i plejefamilier (det her beskrevne trin) og i netværkspleje (tredjeøverste trin). En stigning i andelen af anbragte børn og unge, der anbringes i familie- eller netværkspleje, kan være udtryk for, at kommunen i højere grad lykkes med at iværksætte anbringelser, der understøtter et så normalt hverdagsliv for anbragte børn og unge som muligt. Tabel 3.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 52 personer er anbragte i plejefamilier pr. 30. september Dette svarer til 6,1 personer pr årig i kommunen. Betragtes udviklingen i analyseperioden ses det, at antallet af anbragte i plejefamilier har været på et ensartet niveau i hele perioden, hvor mellem 51 og 54 børn og unge har været anbragte i plejefamilier, svarende til ca. 6 personer pr årig i Syddjurs Kommune. Tabel 3.1: Udvikling i antal anbragte i plejefamilier blandt 0-17-årige Anbragte i plejefamilie årige i alt Anbragte pr årig 6,3 5,9 6,2 6,1 Udviklingen i nøgletal 3 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 3.1. Til sammenligning ses det, både lands- og gruppegennemsnittet ligeledes har været på et stabilt niveau i hele perioden. Det bemærkes, at Syddjurs Kommune har et højere antal anbragte i plejefamilier pr sammenlignet med begge sammenligningsgrupper. Figur 3.1: Udvikling i antal anbragte i plejefamilier pr årig Syddjurs Kommune 6,3 5,9 6,2 6,1 Gruppe 5,1 5,2 5,2 5 Hele landet 5,5 5,5 5,6 5,5 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 3. Indsæt forbehold her.. 12

13 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i netværksplejefamilier i alt pr årig i Syddjurs Kommune og belyser det fjerde trin på indsatstrappen. Det er målet, at andelen af anbringelser i netværksplejefamilier skal stige over tid i forhold til andelen af institutionsanbringelser, som følge af omlægningen af indsatsen. Dette vil indikere en udvikling i foranstaltningsmønsteret, hvor barnet eller den unge bringes tættere på hverdagslivet. Tabel 4.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i netværksplejefamilier, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 9 personer er anbragt i netværkspleje pr. 30. september Dette svarer til 1,1 person pr årig i kommunen. Betragtes udviklingen fra 2016 til seneste skæringsdato, ses det at antallet af anbringelser i netværkspleje har været på et ensartet og stabilt niveau. Antallet har i hele perioden ligget mellem 9-10 børn og unge Tabel 4.1: Udvikling i antal anbringelser i netværksplejefamilier blandt 0-17-årige Anbragte i netværksplejefamilie årige i alt Anbragte pr årige 1,0 1,2 1,2 1,1 Udviklingen i nøgletal 4 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 4.1. Det fremgår af figur 4.1 at både lands- og gruppegennemsnittet har vist en udviklingstendens på linje med Syddjurs Kommune, hvor antallet af anbringelser i netværksplejefamilier har været stabilt i hele perioden. Det bemærkes, at Syddjurs Kommunes antal anbringelser i netværkspleje ligger over både lands- og gruppegennemsnittet i hele analyseperioden. Figur 4.1: Udviklingen i antallet af anbringelser i netværksplejefamilier pr årig Syddjurs Kommune 1,0 1,2 1,2 1,1 Gruppe 0,6 0,6 0,6 0,6 Hele landet 0,8 0,8 0,8 0,8 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 4. Indsæt forbehold her.. 13

14 Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletallet opgøres som antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr årig i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal belyser det tredjenederste trin på indsatstrappen og rummer de forebyggende foranstaltninger, der kan sættes i værk primært efter Servicelovens 52, samt anbringelser på eget værelse, kollegium eller lignende det vil sige lettere grader af anbringelsestyper, hvor der ikke er tilknyttet døgnpersonale, og som defineres som tættere på et normalt hverdagsliv end øvrige typer af anbringelser. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats indenfor de hjemmebaserede foranstaltninger og forebyggende tilbud både på det specialiserede og almene område vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 377 personer modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september 2017, hvilket svarer til 44,3 personer pr årige i Syddjurs Kommune. Det ses at antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger er været faldende i analyseperioden. Tabel 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige Sep 16 Mar 17 Sep 17 Hjemmebaserede foranstaltninger årige i alt Pr årige 61,2 46,2 44,3 14

15 Undernøgletal til nøgletal 5 Undernøgletallene fremgår af tabel 5.2. Heri ses antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i Syddjurs Kommune fordelt på henholdsvis: 1) døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, 2) hjemmebaserede anbringelser, 3) forebyggende foranstaltninger og 4) forældrerettede indsatser under anbringelse. Det ses i tabellen, at 329 personer modtager forebyggende foranstaltninger pr. 30. september Dette svarer til ca. 87 pct. af alle modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i Syddjurs Kommune. Der er 42 modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser, svarende til ca. 11 pct. at alle modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger. Herudover er der 6 personer som er i en hjemmebaseret anbringelse, hvilket svarer til de resterende 2 pct. af modtagerne af hjemmebaserede foranstaltninger. Ved seneste skæringsdato er der ingen der modtager døgnophold for hele familien i Syddjurs Kommune. Tabel 5.2: Antal modtagere af døgnophold for hele familien, forebyggende foranstaltninger, hjemmebaserede anbringelser og forældrerettede indsatser pr årig Døgnophold for hele familien Antal Pr årig 0,2 0,3 0,0 Hjemmebaserede anbringelser Antal Pr årig 0,8 0,7 0,7 0,7 Modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal Pr årig 41,8 41,1 38,7 Modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser Antal Pr årig 18,5 4,1 4,9 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 5. Indsæt forbehold her.. 15

16 Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgør antal igangværende 11, stk. 3-tilbud ud af alle 0-17-årige. 11. stk. 3-tilbud omfatter forløb, der er myndighedsbevilgede samt forløb henvist af PPR og sundhedsplejen. Nøgletal 6 belyser det næstnederste trin på indsatstrappen og dækker de forebyggende tilbud, der gives til børn og unge med en afgrænset problematik, som vurderes i risiko for at udvikle særligt behov for støtte. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats, indenfor både de forebyggende tilbud på det specialiserede og almene område og de hjemmebaserede foranstaltninger, vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 6.1 viser antal børn og unge, der modtager et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2017, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 77 personer modtog et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2017, hvilket svarer til 9,1 personer pr årig i kommunen. Der ses at antallet af personer, som modtog et 11, stk. 3-tilbud pr årige, er faldet i forhold til de to forrige dataindsamlinger hvor hhv. 91 og 95 personer modtog en forebyggende indsats i Syddjurs Kommune. Tabel 6.1: Antal igangværende 11, stk. 3-tilbud blandt 0-17-årige Samlet antal 11, stk. 3- tilbud Sep 16 Mar 17 Sep Antal 0-17-årige i alt Antal pr årige 10,6 11,0 9,1 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 6. Indsæt forbehold her.. 16

17 Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Dette nøgletal belyser bevægelser fra øverste trin på indsatstrappen og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der var institutionsanbragt seks måneder tidligere, som på den givne skæringsdato ikke længere er anbragt i denne form. Unge, som er fyldt 18 år i løbet af de seks måneder, indgår ikke i nøgletallet, da de ikke længere er en del af målgruppen for omlægningen. Det er målet, at andelen af ophørte institutionsanbringelser stiger henover projektperioden, da dette kan indikere, at børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Undernøgletallet belyser, hvor stor en andel af de tidligere institutionsanbragte, der har bevæget sig et eller to trin ned ad trappen og dermed stadig er anbragt, samt andelen af tidligere anbragte, der ikke længere er anbragte, og dermed er bragt markant længere ned af indsatstrappen. Tabel 7.1 viser udviklingen i nøgletal 7 for Syddjurs Kommune. Det ses, at 5 personer var institutionsanbragt eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder pr. 31. marts Et halvt år senere, altså pr. 30. september 2017 ses det at samtlige personer fortsat er anbragte. Betragtes udviklingen i analyseperioden ses der ikke en entydig udviklingstendens, andelen af ophørte institutionsanbringelserne har svinget mellem 0-34 pct.. Tabel 7.1: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) Antal Institutionsanbragte (4 mdr. tidl.) Antal ophørte institutionsanbringelser Andel ophørte institutionsanbringelser 33,3% 0,0% 33,3% 0,0% Udviklingen i nøgletal 7 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 7.1. Mens der ikke ses en entydig udviklingstendens for Syddjurs Kommune, ses det derimod at både lands- og gruppegennemsnittet har en mere entydig og kontinuerlig udviklingstendens for andelen af ophørte institutionsanbringelser. Landsgennemsnittet ligger relativt stabil i hele perioden, og bevæger sig mellem 4,1-5,6 pct., mens Syddjurs Kommunes sammenligningsgrupper har oplevet et fald i deres gennemsnitlige andel af ophørte institutionsanbringelser. Figur 7.1: Udvikling i andelen af ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige Syddjurs Kommune 33,3% 0% 33,3% 0% Gruppe 9,3% 7,9% 4,9% 3,4% Hele landet 5,3% 5,6% 4,7% 4,1% 17

18 Undernøgletal til nøgletal 7 Undernøgletallene for Syddjurs Kommune fremgår af tabel 7.2. Heri ses, hvor mange af de børn og unge, hvis institutionsanbringelser er ophørt inden for 6 måneder, der hhv. er anbragt i anden anbringelsesform eller ikke længere er anbragt. Ligeledes vises andelen af hver af disse af det samlede antal institutionsanbringelser. Eftersom der ikke har været ophørte institutionsanbringelser ved denne skæringsdato, kan undernøgletallet ikke beskrives. Tabel 7.2: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser opdelt på, om personen er anbragt i anden form eller ikke længere er anbragt (antal og pct. af samlet) Anbragt i anden form Antal anbragt i anden form Andel anbragt i anden form ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidligere Ikke længere anbragt efter 4 mdr 33,3% 0,0% 33,3% 0,0% Antal ikke-anbragte Andel ikke-anbragte ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidl. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 7. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der, for Syddjurs indgår relativt få personer i opgørelsen af nøgletal 7. Dermed kan ophør af en enkel eller få institutionsanbringelser medføre store udsving i nøgletallet. Nøgletallet forholder sig desuden ikke til årsagen til, at en institutionsanbringelse er ophørt. En ophørt institutionsanbringelse kan være planlagt og dermed være et udtryk for, at barnet eller den unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. En institutionsanbringelse kan dog også ophøre pga. sammenbrud, hvilket ikke er et udtryk for en bevægelse ned ad indsatstrappen. Dette er vigtigt at have med i tolkningen af nøgletallene for Syddjurs Kommune og i sammenligningen med landsog gruppegennemsnittet. 18

19 Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen Nøgletal 8 belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og op. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke samtidig var institutionsanbragt, som et år senere er anbragt uden for hjemmet. En bevægelse op ad trappen kan være en indikation på, at der ikke er sat ind med tilstrækkelig støtte fra start, eller at det ikke er lykkedes at forebygge en eskalering af problemer. Det kan dog være svært at gardere sig mod, at situationer forværres, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det i indsatstrappetænkningen godt kan rummes at bevæge sig opad trappen, når behovet opstår, og at det i sådanne situationer er vigtigt at planlægge den nye indsats med tanke på at bringe barnet eller den unge nedad trappen igen. Tabel 8.1 viser nøgletal 8 for Syddjurs Kommune. Det ses, at 350 børn og unge mellem 0 og 17 år modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september Et år efter var 14 af disse personer anbragt på institution eller i plejefamilie, hvilket svarer til 4 pct. af alle modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger året forinden. Der ses ikke en entydig udviklingstendens i andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger der efterfølgende bliver anbragte, det ses at andelen bevæger sig mellem 0 og 18 pct. i analyseperioden. Tabel 8.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt (antal og pct. af samlet) Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Sep 16 Mar 17 Sep Heraf anbragte på skæringsdatoen Andel anbragte af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger 0,0% 18,1% 4,0% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 8. Indsæt forbehold her.. 19

20 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Dette nøgletal belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning, som et år senere hverken er anbragt eller modtager en hjemmebaseret foranstaltning. En stigning i dette nøgletal kan indikere, at man hurtigere og på mere effektiv vis formår at ruste børn, unge og familier til at klare sig uden særlig støtte. Tabel 9.1 viser nøgletal 9 for Syddjurs Kommune. Det ses, at 343 børn og unge mellem 0 og 17 år modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september Et år efter modtog 139 af disse personer ikke længere en hjemmebaseret foranstaltning og var heller ikke anbragt uden for hjemmet. Dette svarer til 40,5 pct. af de tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger. Betragtes udviklingen i analyseperioden, ses det at andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, der efterfølgende er gået ned ad indsatstrappen har været stigende i analyseperioden. Tabel 9.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt (antal og pct. af samlet) Sep 16 Mar 17 Sep 17 Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal børn og unge heraf, der hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt på skæringsdatoen. Andel som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt på skæringsdatoen ,3% 23,1% 40,5% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 9. Indsæt forbehold her.. 20

21 Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget støtte efter Servicelovens 11, stk. 3 i en periode på et halvt år(6-12 måneder forud for skæringsdatoen), hvorpå der er truffet afgørelse om at udføre en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. En stigning i dette nøgletal kan være en indikator for, at 11, stk. 3-tilbud tilbydes i sager, hvor der straks burde have været truffet beslutning om at udføre en børnefaglig undersøgelse, og at der ikke er ydet den rette støtte på det rette tidspunkt. Nøgletallet er dog ikke entydigt, da det i nogle sager på det givne tidspunkt har været en korrekt vurdering at tilbyde et 11, stk. 3-tilbud, men hvor barnet eller den unge efterfølgende har haft en negativ udvikling. Tabel 10.1 viser nøgletal 10 for Syddjurs Kommune. Det ses, at der i perioden 6-12 måneder forud for 30. september 2017 er 168 børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud. Blandt disse er der i 43 tilfælde efterfølgende er truffet afgørelse om en 50 undersøgelse, hvilket svarer til 25,6 pct. af 11, stk. 3-tilbuddende. Der er pr. 30. september 2017 dermed tale om en stigning i andelen af sager der efterfølges af en børnefagligundersøgelse, sammenlignet med de to forrige dataindsamlinger. Det bemærkes at andelen er blevet fordoblet. Tabel 10.1: Modtagere af et 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en 50 undersøgelse (antal og pct. af samlet) Antal Sep 16 Mar 17 Sep 17 Modtagere 11, stk. 3-tilbud inden for et halvt år Efterfølgende afgørelse om en 50 undersøgelse Andel 11, stk. 3-tilbud som efterfølges af en 50 undersøgelse Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal ,6% 9,1% 25,6% Indsæt forbehold her.. 21

22 Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletallet opgøres som de gennemsnitlige månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger i forhold til månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser for en periode på 3 måneder (Opgøres for aldersgruppen 0-22 år, da dette nøgletal er baseret på FLIS). Det er målet, at udgifterne til anbringelser falder i takt med, at antallet af anbringelser og/eller varigheden af anbringelserne falder. Samtidigt er det interessant at se, om et eventuelt fald i udgifter til anbringelser følges af en udgiftsstigning på de forebyggende foranstaltninger. Tabel 11.1 viser de månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser beregnet som et gennemsnit over 3 måneder, samt de samlede udgifter. Det ses, at de månedlige udgifter til anbringelser udgør ca. 52 pct. af de samlede udgifter pr. 30. september 2017, mens udgifter til forebyggende foranstaltninger udgør de resterende ca. 48 pct. De samlede udgifter pr. 30. september 2017 er på ca. 7 mio. kr. Det bemærkes, at kommunens udgifter til anbringelser udgør en lavere andel pr. september 2017, sammenlignet med de to forrige dataindsamlinger. Tabel 11.1: Forholdet mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Månedlige udgifter til Sep 16 Mar 17 Sep 17 Forebyggende foranstaltninger kr kr kr. Anbringelser kr kr kr. Samlet kr kr kr. Figur 11.1: Forholdet mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 11. Generelle forbehold: Disse nøgletal er trukket på udvalgte funktioner i kommunernes kontoplan. Dette betyder, at opgørelsen over udgifter til anbringelser også indeholder anbringelser på eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssteder samt kost- og efterskole opgøres under anbringelser. 22

23 Nøgletal 12: Opfølgninger Nøgletal 12 består af tre nøgletal, som ved denne dataindsamling opgør den gennemsnitlige frekvens i afholdte opfølgninger for hhv. 1) institutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder, 2) anbragte i plejefamilier og 3) modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for en periode på et år. Dette nøgletal opgøres én gang om året, i forbindelse med dataindsamlingen i marts. Et vigtigt element i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er, at der følges hyppigere op på barnet eller den unges udvikling og progression end den lovpligtige opfølgning hver 6. måned, med henblik på løbende justering af indsatsen ved behov. Det er derfor interessant at følge med i frekvensen af opfølgninger, i nøgletallet repræsenteret ved afholdte opfølgninger. - Tabel 12.1: Det gennemsnitlige antal dage mellem opfølgninger for 4-17 årige (i løbet af 12 måneder) Institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Antal opfølgninger 40,5 Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger Modtagere i plejefamilier Antal opfølgninger 180,9 Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger Hjemmebaserede foranstaltninger Antal opfølgninger 1.144, ,5 114,1 Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger 97,8 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 12. Indsæt forbehold her.. 23

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

Resultatmål og nøgletalskataloget. Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15.

Resultatmål og nøgletalskataloget. Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15. Resultatmål og nøgletalskataloget Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15. september 2016 Hvorfor nøgletal? Formål: I kan følge jeres kommunes omlægningsproces

Læs mere

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016 Nøgletalskatalog Grundkatalog og vejledningsmateriale Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september Referencekommunenetværket Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats Livslang Effekt 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nøgletalskatalog Marts 2016

Nøgletalskatalog Marts 2016 Nøgletalskatalog Marts 2016 Om nøgletalskataloget Hvordan ser nøgletallene ud? 12 nøgletal med undernøgletal Bygget op om indsatsviften som den grundlæggende faglige figur Tidlige Nøgletal 1 1. Antal sanbragte

Læs mere

Resultatmål og nøgletalskataloget. Workshop 7 D. 9. juni 2016

Resultatmål og nøgletalskataloget. Workshop 7 D. 9. juni 2016 Resultatmål og nøgletalskataloget Workshop 7 D. 9. juni 2016 Program for workshop Velkomst og præsentation af oplægsholdere Præsentation af nøgletalskataloget Erfaringer fra Herning og Brønderslev Kommune

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

De supplerende nøgletal

De supplerende nøgletal De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.

Læs mere

Nøgletal til resultatdokumentation

Nøgletal til resultatdokumentation Nøgletal til resultatdokumentation Vejledningsmateriale til opgørelse og anvendelse Netværksinddragende metoder Indholdsfortegnelse Introduktion til nøgletal... 3 Om nøgletallene... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Teenageanbringelser bryder oftere sammen Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 21 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Fælles Børn - Fælles Indsats

Fælles Børn - Fælles Indsats Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Fælles Indsats status november 2018

Fælles Indsats status november 2018 Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for: Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet

Læs mere

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Børn og unge med handicap

Børn og unge med handicap Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Hjørring Kommune Børne- og undervisningsforvaltningen Den 19.02.2016 Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Underretninger Når der modtages underretninger på børn og unge under 18 år,

Læs mere

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.

Læs mere

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse 2018 Velfærdspolitisk Analyse Kontinuitet i anbringelser af børn og unge Ved udgangen af 2016 var omkring 12.000 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Heraf var størstedelen, ca. 7.500,

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Baseline Fælles indsats

Baseline Fælles indsats Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde Hans Skov Kloppenborg og Steffen Kruse Juul Krahn Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2013-2015 Udgifter, brugere

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Hans Skov Kloppenborg Udgifter, brugere og enhedsudgifter på

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

1. Kvartalsorientering i forbindelse med kvartalsopfølgning Børne- og Familierådgivningen

1. Kvartalsorientering i forbindelse med kvartalsopfølgning Børne- og Familierådgivningen Ringsted Kommune. Kvartalsorientering i forbindelse med kvartalsopfølgning Børne- og Familierådgivningen April 0 Indhold. Indledning.... Sagstal og sagsfordeling.... Underretningsstatistik.... Underretninger

Læs mere

Hvad bringer fremtiden?

Hvad bringer fremtiden? Hvad bringer fremtiden? Udviklinger og tendenser på anbringelsesområdet V. Katrine Wilms Binzer, Kontorchef i Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen Agenda Statistik på anbringelsesområdet

Læs mere

2.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning

2.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning .kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Sagstal og sagsfordeling... 3 3. Underretningsstatistik.... Børnefaglige undersøgelser....

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget. GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015

Læs mere

Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser.

Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser. Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen. 2017 Indledning. Sagsantal Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser Forebyggende sstatistik. Bilag INDLEDNING Ledelsestilsynet for Familieafdelingen

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater anbringelser af børn og unge 2010 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2010 6 2.1 Afgørelse

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...

Læs mere

Baseline Fælles indsats

Baseline Fælles indsats Baseline Fælles indsats December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018

Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018 Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune 2018. Januar 2018 1 Indledning Ledelsestilsynet, som udarbejdes i Familieafdelingen i Allerød kommune, forlægges for Børne- og skoleudvalget ½ årligt. Det

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2015 4 2.1 Stigning i andelen af frivillige anbringelser

Læs mere

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

- - Nøgletal på socialudvalgets område. Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo august 2016 et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heri indgår

Læs mere

Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier

Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge Nedenfor angives udvalgte nøgletal for Kommune på udsatte børn og ungeområdet inden for anbringelser, forebyggende foranstaltninger, økonomi samt trivsel og skole.

Læs mere

Status på Projekt Fælles indsats oktober 2016

Status på Projekt Fælles indsats oktober 2016 Status på Projekt Fælles indsats oktober Baseret på projektets baseline af marts Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Fælles Indsats - Vision, formål og mål... 3 Status på Fælles Indsats... 3 Resultatmål

Læs mere

Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige

Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn - 18-22-årige Hvornår skal der registreres i skema 3? Kommunen skal indberette nedenstående sagshændelser

Læs mere