Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Transkript

1 Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september

2 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport præsenteres udviklingen i 12 nøgletal for Syddjurs Kommune. Rapporten indledes med en generel introduktion til den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse samt en beskrivelse af sammenligningsgrundlag, forbehold og tekniske fakta om data. Derefter præsenteres udviklingen i de enkelte nøgletal. Nøgletalsrapporten er generet af Socialstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og projektkommunen. Denne rapport er baseret på nøgletal med skæringsdatoen d. 30. september 207. Projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner Syddjurs Kommune er i færd med at omlægge indsatsen for socialt udsatte børn og unge mod at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Kommunen indgår som rådgivningskommune i Socialstyrelsens projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner, som følger og sætter fokus på udviklingen i kommuner, der omlægger i denne retning. Den overordnede retning i udviklingsarbejdet er ned ad indsatstrappen. Det indebærer, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, og at der sættes ind med hjælp og støtte på det trappetrin, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Et vigtigt redskab i omstillingen er muligheden for at følge op på mål og resultater undervejs i omstillingsprocessen. Nøgletalskataloget indeholder 12 indikatorer, som tilsammen skal give en pejling på, om kommunens samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning. Nøgletallene er bygget op omkring trinene på indsatstrappen som den grundlæggende faglige figur for omstillingen (fig. 0.1) og belyser den forandringsproces, som Syddjurs Kommune gennemgår og de resultater, der opnås. Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen 2

3 Om nøgletallene Nogle nøgletal er opdelt i undernøgletal, eksempelvis på foranstaltningstype, for at opnå en større detaljeringsgrad. Undernøgletallene giver samtidig bedre grundlag for at forstå det overordnede nøgletal, da det er muligt at følge udviklingen hos undergrupperne. I udviklingen af nøgletallene er det tilstræbt, at nøgletallene er entydige. Det er dog vigtigt, at bevægelserne i nøgletallene ses i en større sammenhæng, hvor der kan være lokale forklaringer på tallenes udvikling. Det er derfor vigtigt, at kommunerne selv tolker og beskriver tallenes udvikling. Nøgletallene kan inddeles i to grupper ud fra, hvordan data indhentes: Derudover ekskluderes en gruppe af børn og unge fra alle nøgletallene, fordi de ikke er del af målgruppen for omlægningen. 3

4 Sammenligningsgrupper De nøgletal som kommunen selv opgør og indberetter sammenlignes ikke med andre kommuner, da forskellighederne i opgørelsesog registreringspraksis vanskeliggør en sund sammenligning. Nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Sidstnævnte gruppe er sammensat på baggrund af KORAs rapport "Sårbare børn", som er udarbejdet for Socialstyrelsen (Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?) Rapporten definerer sårbare børn og unge som de 10 pct. af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest statistisk forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven. Rapporten opgør derefter andelen af sårbare børn i hver kommune ud fra den samlede børnebefolkning i kommunen. Socialstyrelsen har efterfølgende grupperet kommunerne i 7 grupper ud fra andelen af sårbare børn af den samlede børnebefolkning. Det er tilstræbt, at der er lige mange kommuner i hver gruppe. Andelen af sårbare børn i de 7 kommunegrupper: Gruppe 1: 3,3-6,75 pct., Gruppe 2: 7,06-7,87 pct., Gruppe 3: 8,37-8,79 pct., Gruppe 4: 8,91-9,89 pct., Gruppe 5: 10,0-10,77 pct., Gruppe 6: 10,95-12,31 pct., og Gruppe 7: 12,53-18,83 pct.. Syddjurs Kommune indgår i gruppe 2, andelen af sårbare børn og unge i Syddjurs Kommune er 7,35 pct. 4

5 Generelle forbehold ved data I nedenstående nævnes generelle forbehold ved data, som er væsentlige at betragte i tolkning af nøgletallene. Syddjurs Kommunes forbehold til de specifikke nøgletal vil fremgå af en boks under det relevante nøgletal. Validering af data fra Anbringelsesstatistikken: De historiske nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken er som tidligere beskrevet validerede. Derimod er data fra den seneste dataindsamling kun valideret for kommunerne som deltager i nøgletalsarbejdet samt partnerskabskommunerne, men ikke for landets øvrige kommuner. Dette har betydning for sammenligningen med landsgennemsnittet og gennemsnittet for gruppen af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Ekskludering af personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn: Personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra alle nøgletal som Syddjurs Kommune selv indberetter. Disse nøgletal sammenlignes ikke med lands- og gruppegennemsnit. For de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken, har Syddjurs Kommune i forbindelse med valideringen af anbringelser selv udpeget de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse personer har Danmarks Statistik efterfølgende ekskluderet fra nøgletallene baseret på Anbringelsesstatistikken. Nøgletallene fra Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. I beregningen af disse gennemsnit er personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn, ligeledes ekskluderet fra nøgletallene for de øvrige kommuner, der arbejder med nøgletal. For de resterende af landets kommuner samt for de historiske tal er disse personer ikke ekskluderet. 5

6 Nøgletallenes udvikling På de følgende sider præsenteres udviklingen i Syddjurs Kommunes nøgletal. Først vises udviklingen i fordelingen mellem institutionsanbringelser samt anbringelser i plejefamilier og netværkspleje. Derefter præsenteres nøgletal 1-12 et for et. Hvis I ønsker en mere detaljeret beskrivelse af definition og opgørelsesmetode for hoved- og undernøgletal, henvises til det nøgletalskatalog, som blev sendt ud i forbindelse med dataindsamlingen til denne rapport. Udviklingen i anbringelser i Syddjurs Kommune En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder samt en øget andel af anbringelser i familie- og især netværkspleje. Af figur fremgår den samlede udvikling i Syddjurs Kommunes anbringelsesmønster i perioden 2016 og 2017 samt udviklingen for lands- og gruppegennemsnittet. Det ses ikke en entydig udviklingstendens for andelen af institutionsanbringelser i Syddjurs Kommune, men det bemærkes at der sker en stigning i andelen i forhold til marts 2016, men at andelen fortsat er væsentligt lavere end både lands- og gruppegennemsnittet. Andelen af institutionsanbringelser er under 10 pct. i hele perioden. Til sammenligning oplever kommunen et fald i andelen af anbringelser i plejefamilier som falder fra knap 82 pct. til 77,6 pct. i samme periode, mens andelen af anbringelser i netværkspleje har ligget på et relativt stabilt niveau i hele perioden. Tallene viser dermed, at Syddjurs Kommunes anbringelsesmønster er ændret i retning af en faldende andel af anbringelser i plejefamilier, til fordel for en stigning i andelen af institutionsanbringelser. Det bemærkes endvidere, at kommunen fortsat har en større andel af anbringelser i både plejefamilier og netværksplejefamilier end både lands- og gruppegennemsnittet. Figur 0.2: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer i Syddjurs Kommune. Figur 0.3: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer i den valgte kommunes gruppe. 6

7 Figur 0.4: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer på landsbasis. Tabel 0.1 viser udviklingen i det samlede antal af børn og unge, som er anbragt på enten institution, i plejefamilie eller i netværksanbringelser i Syddjurs Kommune. Derudover vises antal anbragte børn og unge pr årig for Syddjurs Kommune samt lands- og gruppegennemsnittet. Dette giver en sammenlignelig målestok for kommunernes antal af anbragte børn og unge. I perioden marts 2016 til september 2017 har Syddjurs Kommune mellem anbragte børn og unge i kommunen, tallene vidner dermed om at kommunens samlede antal anbragte børn og unge har været på et ensartet og stabilt niveau i analyseperioden. Til sammenligning ses det, at både landsgennemsnittet og kommunens sammenligningsgruppe begge oplever et fald i det samlede antal anbragte børn og unge pr. 30. september Tabel 0.1: Samlet antal anbragte børn og unge i kommunen i alt og pr årig Syddjurs Kommune Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig 7,7 7,9 8 7,9 Gruppe Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig 7,9 7,9 7,9 7,7 Landstal Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig 9,2 9,2 9,3 9 7

8 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som antallet af institutionsanbragte ud af alle 0-17-årige i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal belyser det øverste trin på indsatstrappen, og et faldende tal kan indikere en overordnet bevægelse, hvor anbragte børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Tabel 1.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt på institution eller socialpædagogisk opholdssted, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 6 børn og unge er institutionsanbragte pr. 30. september 2017, dette svarer til 0,7 personer pr årige i Syddjurs Kommune. Der er dermed tale om en stigning i forhold til marts 2016, men et ensartet niveau sammenlignet med de to forrige dataindsamlinger. Det bemærkes at kommunen generelt har et lavt antal institutionsanbragte børn og unge i hele perioden. Tabel 1.1: Udvikling i antal institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige Institutionsanbragte årige i alt Institutionsanbragt e pr årige 0,3 0,8 0,6 0,7 Udviklingen i nøgletal 1 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 1.1. Til sammenligning ses det, at gruppegennemsnittet for antal institutionsanbragte børn og unge har ligget relativt stabilt i hele perioden, mens landsgennemsnittet har været faldende. Det bemærkes, at Syddjurs Kommunens antal institutionsanbragte børn og unge ligger væsentligt lavere end både lands- og gruppegennemsnittet. Figur 1.1: Udvikling i institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder pr årige Syddjurs Kommune 0,3 0,8 0,6 0,7 Gruppe 2,1 2,1 2,1 2,0 Hele landet 2,9 2,8 2,8 2,6 8

9 Undernøgletal til nøgletal 1 Undernøgletallene fremgår af tabel 1.2. Heri ses udviklingen i antallet af institutionsanbringelser i Roskilde Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Derudover ses andelen af hver af disse anbringelsesformer ud af det samlede antal institutionsanbringelser. Det ses af tabellen, at de 6 børn og unge som pr. 30. september 2017 er institutionsanbragte i Syddjurs Kommune, fordeler sig på henholdsvis døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Det fremgår af tabellen, at 4 personer er anbragt på døgninstitutioner, mens de resterende 2 personer er anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. Der har ikke været anbringelser på sikrede døgninstitutioner i hele analyseperioden. Det bemærkes, at der i hele perioden med undtagelse af marts 2016 har været en overvægt af anbringelse på døgninstitutioner, sammenlignet med de to andre typer af institutionsanbringelser. Tabel 1.2: Udvikling i antal anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) Anbragte på døgninstitutioner Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 33,3% 71,4% 60,0% 66,7% Anbragte på sikrede døgninstitutioner Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 66,7% 28,6% 40,0% 33,3% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 1. Indsæt forbehold her.. 9

10 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som det gennemsnitlige antal dage for en igangværende institutionsanbringelse. Som led i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det et mål, at institutionsanbringelser bruges målrettet og over en kortere periode. Et fald i den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser kan indikere en sådan udvikling. Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af de igangværende anbringelser for Syddjurs Kommune fremgår af tabel 2.1. Det ses, at den gennemsnitlige varighed af igangværende anbringelser er faldet fra 511 dage til 351 dage i perioden marts 2016 til marts Ved seneste skæringsdato i september 2017 stiger gennemsnittet dog igen, og er 458 dage, og der er dermed fortsat tale om en lavere gennemsnitlig varighed sammenlignet med første skæringsdato i marts 2016 hvor varigheden var 511 dage. Tabel 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige Antal dage pr. anbringelse Udviklingen i nøgletal 2 sammenholdt med lands- og gruppegennemsnit fremgår af figur 2.1. Der ses ikke en entydig udviklingstendens i udviklingen for lands- og gruppegennemsnittet, men det bemærkes at begge sammenligningsgrupper ligger på et relativt ensartet og stabilt niveau i hele perioden, samt at den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser generelt er højere end Syddjurs Kommunes gennemsnit. Figur 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal dage) Syddjurs Kommune Gruppe Hele landet

11 Udviklingen i undernøgletallene fremgår af tabel 2.2. Heri ses antallet af anbringelser i Syddjurs Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder samt den gennemsnitlige varighed af hver af disse anbringelsestyper. Det ses at den gennemsnitlige varighed af anbringelser på døgninstitutioner er højere ved begge skæringsdatoer i 2017, sammenlignet med I modsætning hertil ses det varigheden af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder er lavere i 2017, sammenlignet med Tabel 2.2: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige Anbragte på døgninstitutioner Anbringelser Dage pr. anbringelse 371,0 199,0 474,0 512,0 Anbragte på sikrede døgninstitutioner Anbringelser Dage pr. anbringelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Anbringelser Dage pr. anbringelse 581,0 689,0 167,0 350,0 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 2. Generelle forbehold: Varigheden af anbringelser opgøres som den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser. Nøgletallet siger dermed ikke noget om længden af afsluttede forløb, eller den reelle varighed af de igangværende forløb, da det ikke vides, hvornår disse afsluttes. Nøgletallet vil desuden være påvirkeligt af, hvis der op mod seneste måling er afsluttet flere meget lange anbringelsesforløb end sædvanligt, fx hvis personer er fyldt 18 år og overgået til efterværn. Det vil også være påvirkeligt, hvis kommunen op mod seneste måling har opstartet flere nye forløb end vanligt. Begge dele vil føre til en kortere gennemsnitlig varighed, på trods af at det ikke er et udtryk for at varigheden af anbringelserne falder. 11

12 Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier ud af samtlige 0-17-årige i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal belyser det næst-øverste trin på indsatstrappen. Det er målet, at det samlede mønster for anbringelser i kommunen ændrer sig i retning af færre institutionsanbringelser (det øverste trin) og en større andel af anbringelser i plejefamilier (det her beskrevne trin) og i netværkspleje (tredjeøverste trin). En stigning i andelen af anbragte børn og unge, der anbringes i familie- eller netværkspleje, kan være udtryk for, at kommunen i højere grad lykkes med at iværksætte anbringelser, der understøtter et så normalt hverdagsliv for anbragte børn og unge som muligt. Tabel 3.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 52 personer er anbragte i plejefamilier pr. 30. september Dette svarer til 6,1 personer pr årig i kommunen. Betragtes udviklingen i analyseperioden ses det, at antallet af anbragte i plejefamilier har været på et ensartet niveau i hele perioden, hvor mellem 51 og 54 børn og unge har været anbragte i plejefamilier, svarende til ca. 6 personer pr årig i Syddjurs Kommune. Tabel 3.1: Udvikling i antal anbragte i plejefamilier blandt 0-17-årige Anbragte i plejefamilie årige i alt Anbragte pr årig 6,3 5,9 6,2 6,1 Udviklingen i nøgletal 3 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 3.1. Til sammenligning ses det, både lands- og gruppegennemsnittet ligeledes har været på et stabilt niveau i hele perioden. Det bemærkes, at Syddjurs Kommune har et højere antal anbragte i plejefamilier pr sammenlignet med begge sammenligningsgrupper. Figur 3.1: Udvikling i antal anbragte i plejefamilier pr årig Syddjurs Kommune 6,3 5,9 6,2 6,1 Gruppe 5,1 5,2 5,2 5 Hele landet 5,5 5,5 5,6 5,5 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 3. Indsæt forbehold her.. 12

13 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i netværksplejefamilier i alt pr årig i Syddjurs Kommune og belyser det fjerde trin på indsatstrappen. Det er målet, at andelen af anbringelser i netværksplejefamilier skal stige over tid i forhold til andelen af institutionsanbringelser, som følge af omlægningen af indsatsen. Dette vil indikere en udvikling i foranstaltningsmønsteret, hvor barnet eller den unge bringes tættere på hverdagslivet. Tabel 4.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i netværksplejefamilier, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 9 personer er anbragt i netværkspleje pr. 30. september Dette svarer til 1,1 person pr årig i kommunen. Betragtes udviklingen fra 2016 til seneste skæringsdato, ses det at antallet af anbringelser i netværkspleje har været på et ensartet og stabilt niveau. Antallet har i hele perioden ligget mellem 9-10 børn og unge Tabel 4.1: Udvikling i antal anbringelser i netværksplejefamilier blandt 0-17-årige Anbragte i netværksplejefamilie årige i alt Anbragte pr årige 1,0 1,2 1,2 1,1 Udviklingen i nøgletal 4 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 4.1. Det fremgår af figur 4.1 at både lands- og gruppegennemsnittet har vist en udviklingstendens på linje med Syddjurs Kommune, hvor antallet af anbringelser i netværksplejefamilier har været stabilt i hele perioden. Det bemærkes, at Syddjurs Kommunes antal anbringelser i netværkspleje ligger over både lands- og gruppegennemsnittet i hele analyseperioden. Figur 4.1: Udviklingen i antallet af anbringelser i netværksplejefamilier pr årig Syddjurs Kommune 1,0 1,2 1,2 1,1 Gruppe 0,6 0,6 0,6 0,6 Hele landet 0,8 0,8 0,8 0,8 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 4. Indsæt forbehold her.. 13

14 Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletallet opgøres som antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr årig i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal belyser det tredjenederste trin på indsatstrappen og rummer de forebyggende foranstaltninger, der kan sættes i værk primært efter Servicelovens 52, samt anbringelser på eget værelse, kollegium eller lignende det vil sige lettere grader af anbringelsestyper, hvor der ikke er tilknyttet døgnpersonale, og som defineres som tættere på et normalt hverdagsliv end øvrige typer af anbringelser. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats indenfor de hjemmebaserede foranstaltninger og forebyggende tilbud både på det specialiserede og almene område vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 377 personer modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september 2017, hvilket svarer til 44,3 personer pr årige i Syddjurs Kommune. Det ses at antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger er været faldende i analyseperioden. Tabel 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige Sep 16 Mar 17 Sep 17 Hjemmebaserede foranstaltninger årige i alt Pr årige 61,2 46,2 44,3 14

15 Undernøgletal til nøgletal 5 Undernøgletallene fremgår af tabel 5.2. Heri ses antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i Syddjurs Kommune fordelt på henholdsvis: 1) døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, 2) hjemmebaserede anbringelser, 3) forebyggende foranstaltninger og 4) forældrerettede indsatser under anbringelse. Det ses i tabellen, at 329 personer modtager forebyggende foranstaltninger pr. 30. september Dette svarer til ca. 87 pct. af alle modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i Syddjurs Kommune. Der er 42 modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser, svarende til ca. 11 pct. at alle modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger. Herudover er der 6 personer som er i en hjemmebaseret anbringelse, hvilket svarer til de resterende 2 pct. af modtagerne af hjemmebaserede foranstaltninger. Ved seneste skæringsdato er der ingen der modtager døgnophold for hele familien i Syddjurs Kommune. Tabel 5.2: Antal modtagere af døgnophold for hele familien, forebyggende foranstaltninger, hjemmebaserede anbringelser og forældrerettede indsatser pr årig Døgnophold for hele familien Antal Pr årig 0,2 0,3 0,0 Hjemmebaserede anbringelser Antal Pr årig 0,8 0,7 0,7 0,7 Modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal Pr årig 41,8 41,1 38,7 Modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser Antal Pr årig 18,5 4,1 4,9 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 5. Indsæt forbehold her.. 15

16 Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgør antal igangværende 11, stk. 3-tilbud ud af alle 0-17-årige. 11. stk. 3-tilbud omfatter forløb, der er myndighedsbevilgede samt forløb henvist af PPR og sundhedsplejen. Nøgletal 6 belyser det næstnederste trin på indsatstrappen og dækker de forebyggende tilbud, der gives til børn og unge med en afgrænset problematik, som vurderes i risiko for at udvikle særligt behov for støtte. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats, indenfor både de forebyggende tilbud på det specialiserede og almene område og de hjemmebaserede foranstaltninger, vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 6.1 viser antal børn og unge, der modtager et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2017, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 77 personer modtog et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2017, hvilket svarer til 9,1 personer pr årig i kommunen. Der ses at antallet af personer, som modtog et 11, stk. 3-tilbud pr årige, er faldet i forhold til de to forrige dataindsamlinger hvor hhv. 91 og 95 personer modtog en forebyggende indsats i Syddjurs Kommune. Tabel 6.1: Antal igangværende 11, stk. 3-tilbud blandt 0-17-årige Samlet antal 11, stk. 3- tilbud Sep 16 Mar 17 Sep Antal 0-17-årige i alt Antal pr årige 10,6 11,0 9,1 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 6. Indsæt forbehold her.. 16

17 Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Dette nøgletal belyser bevægelser fra øverste trin på indsatstrappen og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der var institutionsanbragt seks måneder tidligere, som på den givne skæringsdato ikke længere er anbragt i denne form. Unge, som er fyldt 18 år i løbet af de seks måneder, indgår ikke i nøgletallet, da de ikke længere er en del af målgruppen for omlægningen. Det er målet, at andelen af ophørte institutionsanbringelser stiger henover projektperioden, da dette kan indikere, at børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Undernøgletallet belyser, hvor stor en andel af de tidligere institutionsanbragte, der har bevæget sig et eller to trin ned ad trappen og dermed stadig er anbragt, samt andelen af tidligere anbragte, der ikke længere er anbragte, og dermed er bragt markant længere ned af indsatstrappen. Tabel 7.1 viser udviklingen i nøgletal 7 for Syddjurs Kommune. Det ses, at 5 personer var institutionsanbragt eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder pr. 31. marts Et halvt år senere, altså pr. 30. september 2017 ses det at samtlige personer fortsat er anbragte. Betragtes udviklingen i analyseperioden ses der ikke en entydig udviklingstendens, andelen af ophørte institutionsanbringelserne har svinget mellem 0-34 pct.. Tabel 7.1: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) Antal Institutionsanbragte (4 mdr. tidl.) Antal ophørte institutionsanbringelser Andel ophørte institutionsanbringelser 33,3% 0,0% 33,3% 0,0% Udviklingen i nøgletal 7 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 7.1. Mens der ikke ses en entydig udviklingstendens for Syddjurs Kommune, ses det derimod at både lands- og gruppegennemsnittet har en mere entydig og kontinuerlig udviklingstendens for andelen af ophørte institutionsanbringelser. Landsgennemsnittet ligger relativt stabil i hele perioden, og bevæger sig mellem 4,1-5,6 pct., mens Syddjurs Kommunes sammenligningsgrupper har oplevet et fald i deres gennemsnitlige andel af ophørte institutionsanbringelser. Figur 7.1: Udvikling i andelen af ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige Syddjurs Kommune 33,3% 0% 33,3% 0% Gruppe 9,3% 7,9% 4,9% 3,4% Hele landet 5,3% 5,6% 4,7% 4,1% 17

18 Undernøgletal til nøgletal 7 Undernøgletallene for Syddjurs Kommune fremgår af tabel 7.2. Heri ses, hvor mange af de børn og unge, hvis institutionsanbringelser er ophørt inden for 6 måneder, der hhv. er anbragt i anden anbringelsesform eller ikke længere er anbragt. Ligeledes vises andelen af hver af disse af det samlede antal institutionsanbringelser. Eftersom der ikke har været ophørte institutionsanbringelser ved denne skæringsdato, kan undernøgletallet ikke beskrives. Tabel 7.2: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser opdelt på, om personen er anbragt i anden form eller ikke længere er anbragt (antal og pct. af samlet) Anbragt i anden form Antal anbragt i anden form Andel anbragt i anden form ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidligere Ikke længere anbragt efter 4 mdr 33,3% 0,0% 33,3% 0,0% Antal ikke-anbragte Andel ikke-anbragte ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidl. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 7. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der, for Syddjurs indgår relativt få personer i opgørelsen af nøgletal 7. Dermed kan ophør af en enkel eller få institutionsanbringelser medføre store udsving i nøgletallet. Nøgletallet forholder sig desuden ikke til årsagen til, at en institutionsanbringelse er ophørt. En ophørt institutionsanbringelse kan være planlagt og dermed være et udtryk for, at barnet eller den unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. En institutionsanbringelse kan dog også ophøre pga. sammenbrud, hvilket ikke er et udtryk for en bevægelse ned ad indsatstrappen. Dette er vigtigt at have med i tolkningen af nøgletallene for Syddjurs Kommune og i sammenligningen med landsog gruppegennemsnittet. 18

19 Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen Nøgletal 8 belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og op. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke samtidig var institutionsanbragt, som et år senere er anbragt uden for hjemmet. En bevægelse op ad trappen kan være en indikation på, at der ikke er sat ind med tilstrækkelig støtte fra start, eller at det ikke er lykkedes at forebygge en eskalering af problemer. Det kan dog være svært at gardere sig mod, at situationer forværres, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det i indsatstrappetænkningen godt kan rummes at bevæge sig opad trappen, når behovet opstår, og at det i sådanne situationer er vigtigt at planlægge den nye indsats med tanke på at bringe barnet eller den unge nedad trappen igen. Tabel 8.1 viser nøgletal 8 for Syddjurs Kommune. Det ses, at 350 børn og unge mellem 0 og 17 år modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september Et år efter var 14 af disse personer anbragt på institution eller i plejefamilie, hvilket svarer til 4 pct. af alle modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger året forinden. Der ses ikke en entydig udviklingstendens i andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger der efterfølgende bliver anbragte, det ses at andelen bevæger sig mellem 0 og 18 pct. i analyseperioden. Tabel 8.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt (antal og pct. af samlet) Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Sep 16 Mar 17 Sep Heraf anbragte på skæringsdatoen Andel anbragte af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger 0,0% 18,1% 4,0% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 8. Indsæt forbehold her.. 19

20 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Dette nøgletal belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning, som et år senere hverken er anbragt eller modtager en hjemmebaseret foranstaltning. En stigning i dette nøgletal kan indikere, at man hurtigere og på mere effektiv vis formår at ruste børn, unge og familier til at klare sig uden særlig støtte. Tabel 9.1 viser nøgletal 9 for Syddjurs Kommune. Det ses, at 343 børn og unge mellem 0 og 17 år modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september Et år efter modtog 139 af disse personer ikke længere en hjemmebaseret foranstaltning og var heller ikke anbragt uden for hjemmet. Dette svarer til 40,5 pct. af de tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger. Betragtes udviklingen i analyseperioden, ses det at andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, der efterfølgende er gået ned ad indsatstrappen har været stigende i analyseperioden. Tabel 9.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt (antal og pct. af samlet) Sep 16 Mar 17 Sep 17 Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal børn og unge heraf, der hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt på skæringsdatoen. Andel som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt på skæringsdatoen ,3% 23,1% 40,5% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 9. Indsæt forbehold her.. 20

21 Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget støtte efter Servicelovens 11, stk. 3 i en periode på et halvt år(6-12 måneder forud for skæringsdatoen), hvorpå der er truffet afgørelse om at udføre en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. En stigning i dette nøgletal kan være en indikator for, at 11, stk. 3-tilbud tilbydes i sager, hvor der straks burde have været truffet beslutning om at udføre en børnefaglig undersøgelse, og at der ikke er ydet den rette støtte på det rette tidspunkt. Nøgletallet er dog ikke entydigt, da det i nogle sager på det givne tidspunkt har været en korrekt vurdering at tilbyde et 11, stk. 3-tilbud, men hvor barnet eller den unge efterfølgende har haft en negativ udvikling. Tabel 10.1 viser nøgletal 10 for Syddjurs Kommune. Det ses, at der i perioden 6-12 måneder forud for 30. september 2017 er 168 børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud. Blandt disse er der i 43 tilfælde efterfølgende er truffet afgørelse om en 50 undersøgelse, hvilket svarer til 25,6 pct. af 11, stk. 3-tilbuddende. Der er pr. 30. september 2017 dermed tale om en stigning i andelen af sager der efterfølges af en børnefagligundersøgelse, sammenlignet med de to forrige dataindsamlinger. Det bemærkes at andelen er blevet fordoblet. Tabel 10.1: Modtagere af et 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en 50 undersøgelse (antal og pct. af samlet) Antal Sep 16 Mar 17 Sep 17 Modtagere 11, stk. 3-tilbud inden for et halvt år Efterfølgende afgørelse om en 50 undersøgelse Andel 11, stk. 3-tilbud som efterfølges af en 50 undersøgelse Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal ,6% 9,1% 25,6% Indsæt forbehold her.. 21

22 Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletallet opgøres som de gennemsnitlige månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger i forhold til månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser for en periode på 3 måneder (Opgøres for aldersgruppen 0-22 år, da dette nøgletal er baseret på FLIS). Det er målet, at udgifterne til anbringelser falder i takt med, at antallet af anbringelser og/eller varigheden af anbringelserne falder. Samtidigt er det interessant at se, om et eventuelt fald i udgifter til anbringelser følges af en udgiftsstigning på de forebyggende foranstaltninger. Tabel 11.1 viser de månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser beregnet som et gennemsnit over 3 måneder, samt de samlede udgifter. Det ses, at de månedlige udgifter til anbringelser udgør ca. 52 pct. af de samlede udgifter pr. 30. september 2017, mens udgifter til forebyggende foranstaltninger udgør de resterende ca. 48 pct. De samlede udgifter pr. 30. september 2017 er på ca. 7 mio. kr. Det bemærkes, at kommunens udgifter til anbringelser udgør en lavere andel pr. september 2017, sammenlignet med de to forrige dataindsamlinger. Tabel 11.1: Forholdet mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Månedlige udgifter til Sep 16 Mar 17 Sep 17 Forebyggende foranstaltninger kr kr kr. Anbringelser kr kr kr. Samlet kr kr kr. Figur 11.1: Forholdet mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 11. Generelle forbehold: Disse nøgletal er trukket på udvalgte funktioner i kommunernes kontoplan. Dette betyder, at opgørelsen over udgifter til anbringelser også indeholder anbringelser på eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssteder samt kost- og efterskole opgøres under anbringelser. 22

23 Nøgletal 12: Opfølgninger Nøgletal 12 består af tre nøgletal, som ved denne dataindsamling opgør den gennemsnitlige frekvens i afholdte opfølgninger for hhv. 1) institutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder, 2) anbragte i plejefamilier og 3) modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for en periode på et år. Dette nøgletal opgøres én gang om året, i forbindelse med dataindsamlingen i marts. Et vigtigt element i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er, at der følges hyppigere op på barnet eller den unges udvikling og progression end den lovpligtige opfølgning hver 6. måned, med henblik på løbende justering af indsatsen ved behov. Det er derfor interessant at følge med i frekvensen af opfølgninger, i nøgletallet repræsenteret ved afholdte opfølgninger. - Tabel 12.1: Det gennemsnitlige antal dage mellem opfølgninger for 4-17 årige (i løbet af 12 måneder) Institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Antal opfølgninger 40,5 Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger Modtagere i plejefamilier Antal opfølgninger 180,9 Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger Hjemmebaserede foranstaltninger Antal opfølgninger 1.144, ,5 114,1 Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger 97,8 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 12. Indsæt forbehold her.. 23