Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak."

Transkript

1 5. mødedag, tirsdag den 20. marts 2007 kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Forinden vi starter vores arbejde i dag, skal jeg lige udtale, netop i dag, og netop på dette tidspunkt, så er det Ingvar Høegh, forhenværende Landsstyremedlem, som bliver bisat i Qaqortoq. Jeg vil hermed udtale min medfølelse til tidligere landstingsmedlem Ingvar Høegh s hustru Arnarsaq, hendes børn, familie samt bysbørn i Qaqortoq og hans mange bekendte, både her i landet og i Danmark, i forbindelse med hans død. Ingvar, der havde et virksomt liv, og havde et glad sind, de steder han havde sit virke, og som folkevalgt landstingsmedlem havde han et samarbejde med os, til hvilket han gav sig fuldt ud, ligesom os andre. Vi vil mindes Ingvar iblandt os. Ære være hans minde. Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak. Og forinden vi går videre, så skal jeg lige komme ind på redegørelsen for dagsordenen. Ved mødet den 16. marts 2007 nåede vi ikke at behandle punkt 46, Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland. Dette forslag er sat på dagsordenen for dagens møde, som det første punkt. Landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann, Thomas Kristensen og Marie Fleischer er fraværende frem til og med den 22. marts 2007, p.g.a. deltagelse i fødevareseminaret i Maniitsoq Landstingsmedlemmerne Thomas Kristensen og Marie Fleischer vil derefter, frem til og med den 28. marts 2007, deltage i workshop i København om oprindelige folks rettigheder. Jeg skal også deltage i dette møde. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen er fraværende fra 20. marts til og med 22. marts, p.g.a. deltagelse i en arbejdsgruppe i den grønlandsk/danske selvstyrekommissionen. Loritha Henriksen er indkaldt som suppleant for Anthon Frederiksen, indtil den 22. marts Udvalget til valgs prøvelse har godkendt Kattusseqatigiit Partiiats suppleants valgbarhed. Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Loritha Henriksens deltagelse i landstingsmødet fra den 20. marts 2007 til og med den 21. marts 2007, som suppleant for Anthon Frederiksen. Er der nogen der er imod? Det er ikke tilfældet. Velkommen Loritha Henriksen. Du bedes indtage din plads i Landstinget. 1

2 Dernæst er det så punkt 46, Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland. Det er Landsstyremedlemmet for Kultur der skal fremlægge. 2

3 5. mødedag, tirsdag den 20. marts Dagsordenens punkt 46 Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland. (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) (1. behandling) Mødeleder: Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland. På efterårssamlingen 2006, punkt 41, vedtog Landstinget en forordning om indførelse af 10 års undervisningspligt. Idet Folketinget har den overordnede lovgivningskompetence på folkeskoleområdet, kræver en ændring af undervisningspligtens længde en ændring af lov om folkeskolen i Grønland. Den vedtagne forordning kan derfor først træde i kraft, når Folketinget har ændret lov om folkeskolen i Grønland. Inden forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland fremsættes i Folketinget, skal Landstinget tilslutte sig forslaget. Efter den gældende bemyndigelseslov er undervisningspligten i Grønland fastsat til 9 år. Den foreslåede ændring medfører, at undervisningspligten i Grønland skal være mindst 9 år, således at forordningen om indførelse af 10 års undervisningspligt kan gennemføres. Det er Landsstyrets ønske, at forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland får Landstingets tilslutning, og at det fremsættes i Folketinget ved først givne lejlighed, således at ændringsloven og den vedtagne forordning kan træde i kraft 1. januar Med disse korte bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Det var Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse. Og nu går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Jens Lars Fleischer, Siumut. Jens Lars Fleischer, Siumuts ordfører. Ruth er på tjenesterejse, derfor skal jeg fremlægge hendes ordførerindlæg. Siumut er glad for at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til lov om folkeskolen i Grønland, og Siumut ser det som et naturligt skridt. 3

4 Siumut mener endvidere, at det er på at hjemmestyret overtager hele ansvaret for folkeskolen, da Siumut mener at det er på tide vi stopper Folketinget om lov. Vi har brugt lang tid på at tilpasse og sætte målsætninger op for Atuarfitsialak, samtidig med at undervisningspligten er taget under behandling, under udarbejdelsen. På denne måde bliver den obligatoriske undervisning i folkeskolen på 9. til 10. år, med afsæt fra 1. januar Vi skal godkende Landsstyrets pålæg om at godkende forslaget om at fuldende ændringen, sådan så beslutningsforslaget også hurtigt kan komme videre i systemet, til godkendelse af det danske folketing. Med disse ord skal vi komme med en påmindelse om, at Landsstyret opfordres til seriøst at arbejde for at sikre beskæftigelse til alle der kommer ud af folkeskolen. Det var Jens Lars Fleischer, Siumut. Nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Som Landsstyremedlemmet sagde i forelæggelsen, har Landstinget vedtaget, under efterårssamlingen 2006, punkt 41, en forordning om indførelse af 10 års undervisningspligt. Det samme gjorde Inuit Ataqatigiit under behandlingen. Inuit Ataqatigiit er enige i, at forslaget til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland, i Folketinget får Landstingets tilslutning, og at de fremsætter det i Folketinget ved først givne lejlighed, således at ændringsloven og den vedtagne forordning kan træde i kraft 1. januar Vi vil fra Inuit Ataqatigiit indstille, at sådant fremtidigt lovgivningsarbejde sikres god udnyttelse af ressourcer, idet man også indhenter udtalelse, indstillinger samtidig med lovgivningsarbejdet der også vedrører Folketinget. Med disse bemærkninger er Inuit Ataqatigiit enige i Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland, i Folketinget. Tak. Det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Først så skal jeg lige bemærke, derfor har jeg en lidt anderledes indlæg her, fordi det er kortere. Vi skal fra Demokraterne oplyse, at vi støtter forslaget om forlængelse af skolepligten på folkeskolen. Da forslaget er behandlet af udvalget for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke under efterårssamlingen, indstiller Demokraterne, at forslaget tiltrædes i dets nuværende form, uden behandling i udvalg. Tak. Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut. 4

5 Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Tak. Ved indførslen af Den Gode Skole, er det blevet vedtaget at forlænge undervisningspligten med 1 år, således at der fremover er 10 års undervisningspligt. Eftersom det er Folketinget der har den overordnede lovgivningskompetence på folkeskoleområdet, kræver en ændring af undervisningspligtens længde en ændring af lov om folkeskolen i Grønland, og det er det der nu bliver realiseret. Den vedtagne forordning kan først træde i kraft, når Folketinget har ændret lov om folkeskolen i Grønland, og det er som sagt dette der søges herigennem. Eftersom der her er tale om et forslag, Landstinget allerede har vedtaget, skal vi uden yderligere kommentarer indstille nærværende forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland, til vedtagelse. Tak. Det var Kristian Jeremiassen, Atassut. Nu er det Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. I forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen har vi følgende bemærkninger: Efter undersøgelse af landstingsbeslutningsforslaget, vil jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, kommentere således. Det er også en af Kattusseqatigiit Partiiats vigtigste målsætninger, at børn og unges uddannelse til alle tider fremmes bedst muligt, samt at de afslutter folkeskolen med stabilt grundlag. Derfor anser jeg dagens beslutningsforslag som relevant. Deri er mine begrundelser, at nogle af skoleeleverne, efter folkeskolens afslutning, stadig har behov for endnu et års skolegang. Jeg har jo bemærket at nogle skoleelever stadig ikke føler sig parate, når de forlader folkeskolen, og således føler at de mangler redskaber til andre uddannelser. Og samtidig nævne, at ældre elever i bygderne har problemer med anskaffelse af kollegieværelser, når de skal på skoleophold i byerne, idet antallet af kollegier i landet stadig er mangelfuldt. Og jeg er sikker på at fremskydelse af et år kan gavne den unge selv og fremtiden, idet det kan medfølge mere stabilitet, og at dette kan forhøje elevernes resultater, og ikke mindst gavne overgangen til højere uddannelser. Samtidig befordre overvejelse af muligheden for et år tidligere afgang ikke skal udelukkes. Og samtidig vil jeg gerne nævne, om det virkelig ikke er på tide at diskutere grundigere, snarlig bearbejdelse af flytning af skolelovgivning til landet. Deri, med henblik på vores nødvendige vedtagelser ifølge realiteterne, hvad angår folkeskolen. Dermed kunne vi også åbne muligheder for vurderinger, baseret på viden i landet. 5

6 Med således bemærkninger støtter jeg forslaget helt, og indstiller viderestilling til rette udvalg inden 2.behandling. Det var Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse med en kort bemærkning. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Jeg er, på vegne af Landsstyret, glad for at forslag om landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland, altså at Landstinget har afgivet en bemyndigelse til os, at gå ind for sådan et forslag. Med disse korte bemærkninger, vil jeg gerne sige tak til samtlige partier for deres støtte. Det var Landsstyremedlemmet for Uddannelser. Og jeg skal også udtale, at langt de fleste, altså flertallet, har indstillet at forslaget går videre til 2. behandling i sin foreliggende form. Nu er vi nået frem til punkt 121, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at sikre elever under Atuarfitsialak og andre læreanstalter at kunne afholde eksamen på eget sprog, uanset hvilke sprog lærer eller censor besidder. Og det er så Doris Jakobsen, Siumut med sit forslag. 6

7 5. mødedag, tirsdag den 20. marts Dagsordenens punkt 121 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at sikre elever under Atuarfitsialak og andre læreanstalter at kunne afholde eksamen på eget sprog uanset hvilke sprog lærer eller censor besidder. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut) (1. behandling) Mødeleder: Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut. Uanset om lærere eller elever er grønlændere eller ej, er det normalt, at når censor er dansk, at eksamen bliver gennemført på dansk. I lovgivningen står der, at det grønlandske sprog er hovedsproget, derfor mener jeg, at en elev der bor i Grønland, uanset hvad, skal have mulighed for at afholde den eksamen vedkommende gennemfører, på sit eget sprog. Dette uanset om lærer eller censor er dansksproget, eller har et andet fremmedsprog. Jeg skal gøre det klart, at eksamenssprog, som omfatter grønlandsk, dansk, engelsk eller andet fremmedsprog, ikke skal omfattes af dette. Ligeledes at det sprog eleven anvender, ikke skal udelukkes, om det er grønlandsk, dansk eller andet fremmedsprog. Her ønskes muligheden for at en grønlandsksproget elev eller uddannelsessøgende, der er til eksamen, skal kunne afholde eksamen på det sprog de bedst behersker, samt at kunne gennemføre en eksamen på det grønlandske sprog, når vedkommende ønsker dette, således at sproget ikke skal være en hindring for at kunne afholde en eksamen, samt at dette klart sikres gennem en lovgivning. Rundt om i verdenen, uanset hvor man befinder sig, er det normalt at man i børneskolen, og også på uddannelsesstederne, afholder eksamen på eget sprog. Derfor bør det ikke være unormalt at de også her i vores land skal kunne gennemføre en eksamen på vores eget sprog. Når det sikres for elever og uddannelsessøgende at kunne gennemføre en eksamen på eget sprog, vil dette være meget betryggende for de enkelte elever. Dette vil ligeledes give bedre resultater for undervisningen i børneskolen og på uddannelsesstederne. Med denne fremlæggelse skal jeg foreslå, at der ved børneskolen og ved uddannelsesstederne, uanset lærerens eller censorens sprog, at eleven eller den uddannelsessøgende gennem lovgivningen sikres mulighed for at kunne gennemføre en eksamen, ved brug af eget sprog. Tak. Det var forslagsstiller Doris Jakobsen, Siumut. Nu er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse med en besvarelse. 7

8 Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Landstingsmedlem Doris Jakobsen foreslår, at retten til at gå til eksamen på eget sprog sikres gennem lovgivning. Efter Landsstyrets mening vil dette imidlertid ikke kunne løses gennem en lovgivning, fordi man så er nødt til at stille alle lige, uanset hvilket modersmål, eksaminanden har. Det kan i den anledning anføres, at ifølge opgørelser fra Grønlands Statistik, er der i dag ca. 60 nationaliteter bosiddende her i landet. Mange af disse nationaliteter taler sprog, som er helt ukendte i Grønland, og hvor det derfor ikke er realistisk at kunne tilbyde tolkebistand m.v. Landsstyret er helt enig med forslagsstilleren landstingsmedlem Doris Jakobsen i, at elever og studerende på alle vore uddannelser, så vidt muligt, bør tilbydes at kunne gå til eksamen på eget sprog. Af de førnævnte praktiske årsager vurderer Landsstyret imidlertid, at et tilbud om sproglig bistand på enten grønlandsk, dansk eller engelsk er tilstrækkelig, og på sigt gennemførlig. Denne ordning praktiseres allerede ved flere uddannelser. Ordningen betyder, at såfremt censor og/eller eksaminator ikke behersker det af eleven ønskede sprog, bør der kunne stilles sproglig bistand til rådighed under eksaminationen, i enten grønlandsk, dansk eller engelsk. Dette kan enten være i form af en direkte tolkning af hele eksamenssamtalen mellem eksaminand, censor og eksaminator, eller i form af en sproglig sagkyndig eller opmand, som i tvivlstilfælde kan bistå eksaminand, censor eller eksaminator med oversættelse af vanskelige begreber eller termer. I en vis udstrækning er dette allerede situationen i dag. På flertallet af vore uddannelser er der tilbud om en eller anden form for sproglig bistand, i de situationer hvor eksaminanden føler sig sprogligt usikker. Landsstyret vil således arbejde for, at tilbud om sproglig eksamensbistand på enten grønlandsk, dansk eller engelsk, kommer til at omfatte alle elever og studerende, som måtte have behov for det. Afslutningsvis vil Landsstyret for en god ordens skyld dog bemærke, at formålet med eksamen i andre fag end sprogfag er at bedømme eksaminandens faglige kundskaber, og ikke sprogfærdigheden. Alle eksaminatorer og censorer på vore uddannelser bliver gjort opmærksomme på dette. Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at forslaget ikke nyder fremme. Dette var Landsstyremedlemmet for Uddannelser. Og nu er det Otto Jeremiassen, Siumut. Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører. Siumut har forståelse for at Landstingsmedlem Doris Jakobsen har fremsat dette forslag. Grønlandsk er det sprog de fleste er vokset op med her i landet, og det er det vigtigste sprog i landet. Vi er sikre på, at dette også vil blive bibeholdt i fremsiden. 8

9 I Siumut finder vi det også vigtigt, at vi også har mulighed for at tilegne os fremmedsprog, såsom dansk og engelsk, hvilket også er indarbejdet i skolereformen Atuarfitsialak, til realisering indenfor en årrække. Siumut finder det vigtigt, og mener at der skal arbejdes for at højne eksamensresultaterne for alle. Vi er bekendt med, og finder det betænkeligt, at elever med mindre gode kundskaber i fremmedsprog også vurderes ringere ved eksaminer. Dette kan føre til at eksaminanden ikke består den eksamen vedkommende er oppe i, og det kan ligeledes skyldes, at vedkommende har manglet grønlandsksproget underviser under sin uddannelse. Derfor er det nødvendigt, at der sættes ekstra ind, for at komme over manglen af grønlandske undervisere i vores uddannelsessystem. Siumut takker for Landsstyrets svarnotat, hvor der også redegøres for at der kan ydes sproglig bistand under eksaminer, når eksaminand og censor ikke behersker det sprog de har valgt, således at der kan ske kommunikation direkte mellem censor og elev gennem en tolkning, enten på grønlandsk, dansk eller engelsk. For at kunne udnytte denne mulighed, ønsker vi fra Siumut en større åbning omkring dette. Ligeledes er det, at der dygtiggørelse flere tolke til dette formål, så flere får adgang til at udnytte muligheden for sproglig bistand, samt at muligheden udnyttes bedre end i dag, ligeledes at der er flere der kan stå for denne sproglige bistand. Vi har bemærket, at dette i dag er en mangelvare. Med disse bemærkninger, skal Siumut melde, at vi tilslutter os Landsstyrets svarnotat, og skal indstille at forslaget, inden 2. behandlingen, sendes til behandling i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tak. Det var Otto Jeremiassen, Siumut. Nu er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak... Jakobsen foreslår, at det sikres at elever i folkeskolen og andre læreanstalter får mulighed for at kunne eksamineres på deres eget sprog. Forslagsstillerens målsætning er allerede at finde i dag i den måde eksamen udføres på. Elever og studerende har således mulighed for at blive eksamineret på deres eget sprog. Dette er Inuit Ataqatigiit grundlæggende enige i, og har til hensigt at fremme dette. Mange emner, fag gennemføres på dansk i skole og uddannelsesinstitutioner. Dette skyldes for så vidt lærermanglen, at uddannelsesmaterialet er på dansk, samt at vi grønlændere ikke har været så gode til at oversætte termerne til vores eget sprog, således at vi kan benytte disse i dagligdagen. Efterfølgende har der ikke været sat spørgsmålstegn ved, at følgen har været en dansk fremgangsmåde, ved at materialet og lærerne har været danske. Selv om dette kan påpeges, og sættes spørgsmålstegn ved på mange områder, vil jeg blot pege på det faktum, at vore østlige naboer, islændingene, altid har fulgt med tiden, og oversat nyskabelser og nye termer og konstruktioner til deres eget sprog. 9

10 Dette til trods, mener vi at forholdene i vores land er blevet bedre, og ordningen som forslagsstilleren leder efter, bliver for tiden gennemført på mange områder. Og vi ser med fortrøstning på Landsstyrets lovning på i større omfang at tage hånd sprogproblematikken, i forhold til prøverne, idet det er sikkert, at vilkårene vil blive bedre end i dag. Vi har kendskab til at uddannelsesinstitutioner afholder eksamen ved brug af eget sprog, og vi ved, at de studerende anser dette som yderst fortrøstningsfuldt. Endvidere et speciale, skrevet på grønlandsk, færdiggjort for nylig, hvilket er sket med et godt resultat. Disse forhold viser, at vores sprog er et godt redskab i undervisningssammenhænge, og at dette bør fremmes. I forhold til udviklingen i Danmark i dag, er en af ændringerne som skal realiseres, at også at have et krav om et andet fremmedsprog, udover det danske og engelske sprog. Dette er et gode i sig selv, idet det grønlandske sprog i undervisningssammenhæng stilles på lige fod med andre sprog, i forhold til det danske, så de grønlandske uddannelsessøgende får mulighed for videreuddannelse i Danmark. Det er rigtigt, at mange mennesker kommer i klemme i uddannelsesmæssige sammenhænge. Og i denne sammenhæng tænker jeg på grønlændere, som ikke får muligheder for uddannelse, på grund af manglende danskkundskaber. Dette er blevet påpeget af Inuit Ataqatigiit. Og vi har meldt ud med, at vi er parate til at samarbejde på området. Og vi er glade for, at forbedringer vil ske i flere sammenhænge. Afslutningsvis vil Inuit Ataqatigiit, ligesom Landsstyret, påpege at forslagsstillerens vision om en lovgivningsmæssig ordning ikke er realistisk. Og derudover tager vi de informationer til efterretning, og vi vil anbefale at forslaget bliver afvist i nærværende form. Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Tak. I folkeskolen er det i dag praksis, at man kan komme til eksaminer i eget sprog, uanset hvilket sprog lærer eller censor besidder. Det forholder sig sådan, at eleverne selv kan vælge deres eksamenssprog, dog betinget af at lærer og censor behersker det samme sprog som eleven. Dette gælder i folkeskolen og på andre uddannelser. I folkeskolen og på de fleste andre uddannelser, er der tilbud om sproglig bistand, hvis eksaminanden føler sig sprogligt usikker. Demokraterne er således af den opfattelse, at forslaget blot gør en praksis regelret, får den indført i lovgivningen. Det kan dertil oplyses, at følgende fremgår af bekendtgørelse nr. 27 for Ilisimatusarfik fra Jeg citerer: 25, stk. 1. Eksamen foregår på grønlandsk eller dansk. Ilisimatusarfik kan dog kræve eksamen afholdt på det ene sprog, hvis eksaminator eller censor ikke behersker det andet. 10

11 Stk. 2. Ilisimatusarfik kan dog, efter skriftlig ansøgning fra eksaminanden, give tilladelse til at anvende det andet sprog. Ansøgningen skal være modtaget af Ilisimatusarfik senest 7 dage efter offentliggørelsen af listen over censorer. Stk. 3. Ilisimatusarfik kan i særlige tilfælde, efter skriftlig ansøgning fra eksaminanden, give tilladelse til at anvende engelsk. Ansøgningen skal være modtaget af Ilisimatusarfik senest ved fristen for eksamenstilmelding. Der findes dog ikke på folkeskolen eller andre uddannelser tilsvarende bekendtgørelser. Demokraterne ser ikke noget til hinder for, at der lovgives på området, såfremt blot oversættelse i praksis kan lade sig gøre. Vi tænker her på antallet af uddannede tolke, og kvaliteten heraf, ligesom det skal gøres eleven klart, at det er forbundet med en vis risiko for eksamensresultatet, ved at en eksamination besvares gennem en tolk. Demokraterne indstiller på dette grundlag, at forslaget drøftes i Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, inden 2. behandlingen. Tak. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Tak. Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til Siumuts Landstingsmedlem Doris Jakobsens nærværende forslag, der har til formål at lovsikre at elever på folkeskolen samt i uddannelsesinstitutioner fremover skal kunne afholde eksamen på eget sprog, uanset hvilket sprog lærer eller censor besidder. Vi har fra Atassut svært ved at vurdere forslagets formål, da forslagsstilleren ikke konkretiserer de problemstillinger, og omfanget af dem, der menes at være forbundet med eksamen ud over eksamen i sprog, såfremt lærer og eller censor bruget andet sprog end eksaminanden, og da forslagsstilleren ikke konkretiserer hvilke eventuelle fordele og eller ulemper der vil være, i forbindelse med lovfæstning på området. For der er allerede på de fleste uddannelsesinstitutioner tilbud om en eller anden form for sproglig bistand, i de situationer, hvor eksaminanden føler sig sprogligt usikker. Og vi vil fra Atassut gerne anmode forslagsstilleren om at uddybe, hvorfor det findes nødvendigt at lave lovgivningsmæssig tiltag på området. Vi er fra Atassut i tvivl om der overhovedet vil være nogen gavnlig effekt for eksaminanden, såfremt man ved hvert eksamen skal have tolkebistand. Vi er tværtimod bange for at dette blot vil have negativ effekt for eksaminanden, da vedkommende jo, i givet fald, kommer til at fortælle om sine faglige tilegnelser igennem en tolk. Vi er derfor fuldstændig enige med Landsstyret i, at formålet med eksamen, i andre fag end sprogfag, er at bedømme eksaminandens faglige kundskaber, og ikke sprogfærdigheden. Med disse bemærkninger tager vi fra Atassut Landsstyrets svar og indstilling til efterretning. Og nu er det Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. 11

12 Efter en gennemgang af beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Doris Jakobsen, vil jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, kommentere således: Vi skal hævde, at forslagsstillerens kommentarer er sande, idet der i dag står i loven, at vores sprog er det vigtigste her i landet, og har 1. prioritet. Og dog har vi stadig ikke større, samt brugbart, fulgt en dokumentation, med henblik på eksaminer med brug af modersmålet. Derfor er det på tide at arbejde på flere veltilrettelagte afgangsprøver samt eksaminer, baseret på modersmålet. Dette har vi også i de tidligere år drøftet her på talerstolen, især med henblik på problemet med den store mangel af socialarbejdere i dag. Derfor kræver vi, og opfordrer, fra Kattusseqatigiit Partiiat, at afgangsprøver samt eksaminer, ved brug af modersmål, bør bruges mere alsidigt, for derved at kunne overkomme flere problemer. Som vi jo er vidende om, er der mange, eller omkring alle, uddannelsesinstitutioner der bruger dansksprogede bøger. Det siges jo, at der er for mange studerende der afbryder deres uddannelser i utide, hvilke de har påbegyndt i landet. Og jeg mener derfor, bør vedtages lov til at studerende ved eksaminer kan bruge deres modersmål, uanset om læreren eller censoren er dansksproget, eller har et helt andet sprog. Studerendes sproglige kundskaber skal selvfølgelig respekteres, og derved have ret til selv at kunne vælge hvilket sprog de vil benytte til eksamen. Og for eksempel til dette, er det det største problem indenfor socialrådgiveruddannelsen, er jeg ganske vidende om, idet det begrænser 100% s ytring af meninger, når der skal forklares følelser, ved brug af et fremmedsprog, så tager det meget kræfter ved eksaminer. Derfor er jeg enig med forslagsstilleren i, at elever eller studerende bør have ret til valg af sprog, ifølge deres bedste kundskaber, uden betænkeligheder. Er der ikke.. at det også kan højne og gavne seriøsiteten blandt..studerende, samt interesserede nye studerende. Enhver er jo vidende om, hvor begrænsende det er at udtrykke sig følelsesmæssigt, ved brug af fremmedsprog man ikke er vant til, især med henblik på det samlede eksamenspensum. Det skal naturligvis ikke forstås således, at der vil udelukkes for brug af fremmedsprog ved eksaminer, men at det derimod er vigtigt at søge bedre resultater for vore medgrønlændere, samt deres udviklingsmuligheder. Vi mener at det er vigtigt, at den studerende har selvtillid, og muligheden for at studerende kan tage eksaminer ifølge egne kundskaber og følelser. Uden det helt store, så støtter jeg forslaget, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, og indstiller sagen til genbehandling i rette udvalg, inden 2. behandlingen. Tak. Det var Loritha Henriksen. Og nu er det forslagsstilleren, Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut. Tak. Dengang da jeg blev valgt ind i Landstinget i 2002, så har jeg fremsat dette forslag flere gange. Og jeg fortsætter i dag, fordi jeg mener at der er behov for sådan et forslag, således at de studerende kan få det bedre. Og jeg vil blive ved med at stille dette forslag, indtil jeg opnår resultater. 12

13 Og under mit virke som Landsstyremedlem, har jeg også lagt spørgsmålet op på bordet, men uden resultater. Vi enigt plejer at sige fra denne talerstol, at grønlandsk er hovedsproget her i landet. Og når vi så skal ytre os om dette, så kommer der andre toner. Det er ærgerligt. Jeg er ikke i tvivl om, at mange studerende har ellers behov for at skulle gå op til eksamen ved brug af eget sprog, især grønlænderne. Hvis vi skal forsvare vores uddannelsessøgende, så skal vi finde frem til muligheder for dem, idet det danske sprog er for dominerende indenfor uddannelserne her i Grønland. Så længe vi ligger på det stade, så vil vi ikke tage den studerende i centrum. Det der gør sig gældende i denne sammenhæng, er censoren, eller den lærer der har et fremmedsprog. Ja, hvis vi i Atuarfitsialak skal sætte barnet i centrum, så kan vi lige så godt gøre dette, og indenfor andre uddannelsesinstitutioner. Det er slet ikke mærkeligt, at en grønlænder skal kunne gå op til eksamen, ved brug af sit eget sprog. Det er der slet ikke noget odiøst i. Ja, hvis en dansker, der tager det op i det danske sprog, det er helt i orden. Men vi har sagt, at mange uddannelsessteder kører ved at benytte denne mulighed. Men det jeg efterlyser, det er et lovgivningsmæssigt initiativ, for at kunne beskytte vores studerende. For det første. Siumuts store forståelse for mit forslag, det er jeg glad for. Og Demokraterne konstaterer jeg også, at de har haft et meget godt forberedelsesarbejde, og det er jeg meget glad for. Og deres forslag er meget interessant, altså det de fremlagde, det der bliver fulgt i Ilisimatusarfik. Det er derfor jeg mener, at vi så kan få sådan lignende ordning indenfor andre uddannelser, også med hensyn til børneskolen. Kattusseqatigiit, jeg siger også tak til dem, for sådan et forslag, og deres støtte til forslaget. Ja, Atassut og Inuit Ataqatigiit, under sidste valgkampe der har mange partier sagt, at grønlandske, herboende skal kunne uddanne sig udelukkende på det grønlandske sprog, at vi skal give muligheden herfor. Det er en tanke som bliver støttet fra Siumut og andre partier. Men på nuværende uddannelsesinstitutioner, men det er meget begrænset hvor meget man kan gå op i eksamen ved brug af eget sprog, fordi der er ingen lovgivning på området. Hvad er så intentionen om at herboende grønlændere ligesom skal kunne uddanne sig udelukkende på deres sprog? Hvor er tanken henne? Det er ligesom om det vi har fremlagt tidlige, og udmelder helt anderledes her ved besvarelsen. Det er ærgerligt. Med hensyn til Landsstyrets besvarelse, den anser jeg lige som noget der er for svagt. I mit forslag har jeg klart sagt, at man i forbindelse med eksaminer i grønlandsk, dansk eller engelsk. Det er ikke de sproglige problemer jeg har hentydet til, men det er i andre fag, f.eks. i geografik eller matematik, hvor læreren er dansksproget, dansker og dansksproget, så er det så ikke censors eller lærers sprog, der skal ikke være afgørende med hensyn til afholdelse af eksamen. Og så blev der sagt, at mulighederne eksisterer. Men de er ikke gældende for samtlige institutioner. Ja, uanset at eleverne bor i Grønland, så skal denne rettighed lovfæstes, det er det jeg efterlyser. 13

14 Med disse bemærkninger siger jeg tak til flertallet, Siumut, Demokraterne og Kattusseqatigiit, deres henvisning til udvalgsbehandling, det siger jeg tusind tak for. Det er jeg meget glad for, og håber at denne debat og en beslutning, at vi endelig kan opnå resultater i fremtiden, og så udvide lærernes kompetencer i denne sammenhæng i fremtiden. Tak. Det var forslagsstilleren Doris Jakobsen, Siumut. Det er rigtigt, at Landsstyret, selv om der er flertal for Landsstyrets afvisning, så er der flertal der henviser sagen til behandling i udvalget, nemlig i Landstingsudvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Ja, nu er det så Landsstyremedlemmet for Uddannelse. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. For det første skal jeg sige, at det er mig en glæde, at der er stor forståelse for vores besvarelse, på vegne af Landsstyret, idet der i forslaget, altså overskriften, og beslutningsgrundlaget er meget bredt. Det, ligesom vi har sagt i vores besvarelse, det vi har sagt, det vil jeg lige gentage, ved at citere mig selv: På denne baggrund kan man sige, at ifølge statistikken fra Grønlands Statistik, så er der forskellige 60 nationaliteter her i Grønland. Det er altså, det er så overskriften på forslaget, som danner grundlaget for vores stillingtagen. Det er der vi har prøvet på at besvare, nemlig at i Atuarfitsialak eller de andre uddannelsesinstitutioner, hvor læreren eller censor er dansksproget eller andet fremmedsprog, det er ikke det der skal være afgørende. Det er elevernes eget sprog der skal være gældende, for at altså sikre denne rettighed. Det er så forslagsstilleren der ligesom har opfordret Landstinget til at tage en beslutning om, at forelægge Landsstyret til at arbejde for dette. Med hensyn til afholdelse af eksamen, så er der flere muligheder, som Landsstyret har arbejdet for, hvor sproglige barrierer ligesom ikke skal være til hindring for disse eksaminer, og grønlandsksprogede ligesom skal have mere beskyttelse. Ja, det er nok det forslagsstilleren har stræbt efter. Jeg er, i forhold til tidligere debatter her i Landstinget, så har Landsstyret ligesom udført deres opgave, pålagt fra Landstinget. Men så er det Landsstyret som har påpeget, at nogle uddannelsesinstitutioner ligesom har lavet ordning indenfor deres eget område, hvor man ligesom andre ikke har kunnet opfylde dette. Derfor finder jeg det relevant at skulle snakke om det inden, således at vi ligesom kan tage stilling til i partierne, inden 2. behandlingen, således at vi her under 2. behandlingen, og under debatten, kan ligesom have mere klart grundlag for at lave sådan en debat. Men jeg siger alligevel tak for den støtte vi har fået i vores besvarelse. Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut. 14

15 Tak. Da jeg skrev dette forslag, så tænkte jeg slet ikke på 60 forskellige sprog. Jeg tænkte slet ikke på om det drejer sig om en japaner eller en anden nationalitet. Derfor har jeg stor forståelse for, at der ligesom er misforståelser på dette område. I mit forslag har jeg tænkt på de hovedsprog her i Grønland, nemlig grønlandsk og dansk sprog. Derfor tænkte jeg, eftersom forslaget ikke bliver henvist til udvalgsbehandling, så tænker jeg på, at man eventuelt kan fremkomme med et andet forslag. Jeg synes, at det er en mulighed. Det var Doris Jakobsen, Siumut. Nu er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Fra Inuit Ataqatigiit har vi indstillet forslaget til forkastelse i sin foreliggende form, og henviser til andre muligheder, der allerede forefindes. Inuit Ataqatigiit vil fortsat støtte, og bakker op omkring enkeltsprogede grønlændere og deres muligheder. Og dengang der var en debat her i Landstinget her i efteråret, så har vi fremsat vores klare holdning, således at kortere uddannelser ligesom kan gennemføres udelukkende på grønland. Det skal man ikke glemme. Men dette forslag er overgået til udvalgsbehandling. Og der er så også hentydning om et andet forslag, så synes vi fra Inuit Ataqatigiit, at det der blev sagt fra forslagsstilleren... Det finder vi helt på sin plads. Eftersom der er lovgivningsmæssige initiativer der efterlyses her, så kan vi tage det op i udvalget. Tak. Og hermed er dette punkt blevet henvist til Udvalget for Kultur og Uddannelse, og her vil blive behandlet dér. Og så kan vi tage det op igen. Og så kan jeg indenfor, når vi har sproget som debat. Der er stor debat omkring sproget, om at man i Danmark er begyndt at fokusere på videreuddannelse, altså 329 forskellige videreuddannelser, og de unge, disse 130 uddannelser der gennemføres på et andet sprog. Det er bare til en orientering. Nu er vi nået til punkt 66, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udvikle et interaktivt sprogprogram til undervisning i grønlandsk som fremmedsprog. Det er så Lene Knüppel, Demokraterne. Værsgo. 15

16 5. mødedag, tirsdag den 20. marts Dagsordenens punkt 66 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udvikle et interaktivt sprogprogram til undervisning i grønlandsk som fremmedsprog. (Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne) (1. behandling) Mødeleder: Lene Knüppel, forslagsstiller, Demokraterne. Qujanaq. Der tales meget om sprog i den politiske debat. Jeg vil her komme med et forslag til et konkret tiltag, der vil kunne gøre det lettere at lære grønlandsk for personer, som ikke har grønlandsk som modersmål. Der findes forholdsvis lidt undervisningsmateriale til undervisning i grønlandsk som fremmedsprog i dag. Samtidigt er der et begrænset udbud af kurser i grønlandsk for begyndere på sprogskolen i Sisimiut og i kommunerne. På verdensplan er det udbredt at modtage undervisning, herunder også at lære sprog, igennem e-learning og selvstudie. Jeg forventer, at e-learning vil blive mere og mere udbredt her i landet. Der findes interaktive sprogprogrammer på mange sprog, men ikke til undervisning i grønlandsk. Jeg er bekendt med, at Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sprogcentret, sammen med fem andre brancheskoler i Grønland deltager i et pilotprojekt i E-learning/fjernundervisning. Konkret har Oqaatsinik Pikkorissarfik kørt et E-learningshold som opfølgning på grønlandsk modul 1 på Sprogcentret. E-learningsholdet har således fungeret som et "vedligeholdskursus" i grønlandsk, og ikke et selvstændigt undervisningsforløb. Jeg mener, at der bør udarbejdes et selvstændigt interaktivt sprogprogram til undervisning i grønlandsk som fremmedsprog. Et sådant interaktivt sprogprogram til selvstudie og e-learning vil have mange fordele. Dels kan kursisterne i højere grad selv tilrettelægge undervisningen, så den passer ind i deres arbejdstid og hverdag, rent tidsmæssigt, dels vil de individuelt kunne gå frem i det tempo, som passer til dem. Et sådant program ville med andre ord potentielt kunne nå mange flere sproginteresserede, end de tilbud som eksisterer i dag. Og sidst, men ikke mindst, så er det også en alsidig, sjov og motiverende måde at lære sprog på. Et interaktivt sprogindlæringssystem, som man i den forbindelse kan lade sig inspirere af, er det verdenskendte Rosetta Stone sprogprogram, som anvendes af såvel statslige institutioner, skoler, universiteter og internationale firmaer verden over. Jeg foreslår derfor, at Landsstyret afsætter de nødvendige ressourcer til at udvikle et interaktivt sprogprogram, til undervisning i grønlandsk som fremmedsprog for voksne. 16

17 Jeg er sikker på, at et sådant tiltag vil være til stor gavn for mange herboende, og være et godt sprogligt værktøj i den daglige kommunikation. Det vil medvirke til at gøre sprogbarrieren mindre, og den gensidige forståelse større. Jeg håber på forståelse for mit forslag hos Landsstyret og hos Landstingets partier. Tak. Det var Lene Knüppel, Demokraterne. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse med en besvarelse. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne, peger i sit forslag på et konkret tiltag, der vil kunne gøre det lettere at lære grønlandsk som fremmedsprog: Et interaktivt sprogprogram. Lene Knüppel peger i sin argumentation på det faktum, at der i dag er forholdsvis lidt undervisningsmateriale til grønlandsk som fremmedsprog, samt et begrænset udbud af kurser i samme. Landsstyret har i sin koalitionsaftale specifikt nævnt ønsket om kurser for ikkegrønlandsksprogede, ansatte i den offentlige administration. Et interaktivt sprogprogram kan være et velegnet værktøj, idet de ansatte vil kunne benytte dette på tidspunkter, der passer ind i arbejdsrytmen, og ikke være afhængige af faste kursustilbud. På Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sprogcentret, arbejdes der, som også Lene Knüppel nævner i sit forslag, med E-læring, og i den forbindelse kan det nævnes, at Oqaatsinik Pikkorissarfik, netop er i gang med et tiltag, som Lene Knüppel efterlyser: Et interaktivt sprogindlæringsprogram i grønlandsk som fremmedsprog, som udvikles i samarbejde med en dansk sprogskole. Det drejer sig ikke om det af Lene Knüppel foreslåede inspirationsmateriale, men et andet system. Dette indlæringsprogram forventes færdigudviklet inden 1. august Jeg vil derfor takke for forslaget, men på baggrund af at initiativet allerede er taget, anbefale forslaget til forkastelse. Tak. Det var Landsstyremedlemmet for Uddannelse. Nu er det partiernes ordførere. Otto Jeremiassen, Siumut. Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører. Siumut har følgende kommentarer til Landstingsmedlem fra Demokraterne Lene Knüppels forslag: Vi er i Siumut principielt enige i Lene Knüppels forslag, men er også vidende om, at emnet er én af landsstyrekoalitionens fælles målsætninger. Det har for Siumut altid været vigtigt, at andre folkeslag lærer vores modersmål, og dette fremgår også tydeligt, da vi foreslog oprettelsen af Grønlands Sprogcenter. Derfor har vi også altid støttet det daglige arbejde på Sprogcentret. 17

18 Forslagsstillerens tanker omkring den fremtidige måde at lære grønlandsk på er vi, i princippet, enige i. Det af forslagsstilleren fremførte e-læringssystem, tilpasset enkelte kursisters tempo, kan vi se at Landsstyret også arbejder med, gennem deres svar. Den nye form for undervisning betragter vi som nytænkning indenfor Sprogcentret. Og da vi erfarer, at tanken bliver støttet af sværvægterne indenfor sprogundervisningen, ønsker vi fra Siumut lykke til for Sprogcentret. Vi grønlændere har altid ønsket at tiltag til at lære vores modersmål vil lykkes for underviserne, især i disse tider med selvstyretanker. Endvidere vil vi indstille, at arbejdspladser ejet af hjemmestyret og/eller selvstændige gør mere brug af allerede etablerede undervisningsmuligheder i sproget grønlandsk, og opfordrer alle arbejdspladser til at indkøre sprogpolitik i deres dagligdag. Sidst, men ikke mindst, venter vi med fortrøstning og spænding fra Siumut på, at Sprogcentret får en afdeling her. Med disse ord tager vi Landsstyrets svar til efterretning, og ønsker dem god arbejdslyst i deres bestræbelser. Og det var Otto Jeremiassen, Siumut. Og nu er det Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit mener, ligesom forslagsstilleren, at der bør være bedre muligheder for at lære grønlandsk, for folk der ikke har grønlandsk som modersmål, og at mulighederne i dag er for ringe. Ligeledes mener vi også, at det rent grønlandske sprogs muligheder at være dansk, burde være bedre. Selv om det kan være svært at følge med i den hurtige teknologiske udvikling, skal vi, efter bedste evne, udnytte de mange nye muligheder der åbnes. Derfor er vi i Inuit Ataqatigiit fortrøstningsfulde med de mange tiltag indenfor undervisningsområdet. Der er ikke tvivl om, at brugen i nær fremtid vil være mere udbredt end i dag. Ved de mange debatter vi har haft, har konklusionerne været, at modersmålsundervisning i nogle tilfældet ikke har været lykkedes. Forstået på den måde, at vi har undervist børn som har grønlandsk som modersmål, som om de var danske børn, som har dansk som modersmål, og denne form for undervisning stadig finder sted. Men udviklingen og den ny viden, er vi ved at komme på rette spor vedrørende undervisning på dansk. Inuit Ataqatigiit regner med, at det vil være et af de kendetegn som vi vil se, med de nye reformer indenfor folkeskolen og andre læreinstitutioner. Grønlænderne har altid skullet lære at tale dansk. Samtale mellem grønlændere foregår på dansk. Forslagsstilleren vil gerne have, at det også skal foregå den anden vej, og foreslår mulighederne for at danskere kan lære grønlandsk skal være bedre. Og det det finder Inuit Ataqatigiit naturligt og interessant. 18

19 Inuit Ataqatigiit finder glædeligt at Landsstyret, i samarbejde med Oqaatsinik Pikkorissarfik og en sproglig institution i Danmark har startet et projekt, der har samme formål som forslagsstilleren, og glæder os til det færdige arbejde til sommer. Rosetta Stone, som forslagsstilleren har brugt som inspirationskilde, finder Inuit Ataqatigiit meget interessant, da det er det mest udviklede, og meget udbredte, internetbaserede udviklingsprogram, som betragtes af mange at det er det bedste interaktive undervisningsprogram. Programmet er interessant til de nærmeste undersøgelser, da vi har kendskab til, at det har stor udbredelse blandt virksomheder og læreanstalter mange andre steder. Inuit Ataqatigiit mener, at et af de vigtigste mål må være, at grønlandske børn skal være sprogligt velfungerende. Derfor er vi åbne for nye formål, initiativer der er veldokumenterede, hvad angår resultater. Derfor vil.. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne har stillet et konkret forslag til, hvordan man kan gøre det lettere at lære grønlandsk, for personer der ikke har grønlandsk som modersmål. Demokraterne støtter varmt op om dette initiativ, da vi finder det vigtigt at undervisningen i såvel grønlandsk, dansk og engelsk stimuleres, og udbredes mest muligt. En af forudsætningerne for en succesfuld sprogindlæring er, at der findes relevante og inspirerende undervisningsmateriale. Og her tror vi på, at interaktive sprogprogrammer vil være et vigtigt supplement til allerede eksisterende undervisningsmaterialer. Et sådant sprogprogram vil kunne nå mange flere sproginteresserede, end de tilbud der findes i dag. Et interaktivt sprogprogram vil have flere fordele. Det vil give fastboende, med et andet modersmål end grønlandsk, bedre mulighed for at lære grønlandsk, og tilflyttere en god mulighed for at blive sprogligt integreret i vores land. En idé kunne være, at lade et interaktivt sprogprogram indgå som en del af en velkomstpakke til nytilflyttere. Et interaktivt sprogprogram til selvstudie og e-learning har blandt andet den fordel, at kursisten kan lære sprog på de tidspunkter der passer vedkommende bedst muligt. Landsstyret oplyser i sit svarnotat, at der er taget et initiativ på Sprogcentret/Oqaatsinik Pikkorissarfik, hvor man netop er gået i gang med at udvikle et interaktivt sprogprogram i grønlandsk som fremmedsprog, i samarbejde med en dansk sprogskole. Demokraterne hilser det nye initiativ velkomment, og vil gerne anmode Landsstyret om nogle uddybende oplysninger om projektet. 1. Hvornår er dette tiltag påbegyndt, og på hvis initiativ? 2. Hvor mange midler er der afsat til projektet? 3. Har sprogskolens bestyrelse været inddraget i projektet? 19

20 4. Hvordan skal sprogprogrammet udbydes, når det er færdigudviklet? 5. Hvilket indlæringssystem anvendes i det nye, interaktive sprogprogram? Det er Demokraternes opfattelse, at det, uagtet Sprogskolens initiativ, er hensigtsmæssigt med en landstingsbeslutning som sikrer, at et interaktivt sprogprogram, til undervisning i grønlandsk som fremmedsprog, udvikles. Demokraterne støtter derfor forslag fra Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne, og henviser forslaget til behandling i Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu Kristian Jeremiassen, Atassut. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem for Demokraterne, Lene Knüppels forslag, der har til formål at få udviklet et interaktivt sprogprogram til undervisning i grønlandsk som fremmedsprog: Det er glædeligt og støtteværdigt, at vore danske såvel som udenlandske medborgere ønsker at lære og beherske det grønlandske sprog. Derfor kan vi fra Atassut godt følge forslagsstillerens intentioner i nærværende forslag. Men forslagsstilleren selv og Landsstyret fremhæver, at en lignende sprogprogram allerede er under udvikling i Grønlands Sprogcenter, og allerede er i brug i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Det at en kursusmodtager har en mulighed for at blive hjemme, og dermed passe sit arbejde, samtidigt med at modtage sprogundervisning der er tilpasset vedkommendes daglige rytme, er en meget god løsning. Og det er vort håb, at der også vil blive udviklet lignende program fra grønlandsk til andre sprog. Der er store potentialer i at udarbejde forskellige sprogundervisningsformer, der har til formål at danske såvel som andre nationaliteter kan lære at bruge det grønlandske sprog, og vi tror på fra Atassut at der vil være folk, der uden at vente på initiativ fra det offentlige, som selvstændigt udvikler sådanne undervisningsmaterialer. Eftersom forslagsstillerens efterlysning i nærværende forslag allerede er under udvikling, skal vi fra Atassut tilkendegive, at vi tager Landsstyrets svar og indstilling til efterretning. Tak. Det var Kristian Jeremiassen, Atassut. Nu er det Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Tak. Med god forståelse for Landstingsmedlem Lene Knüppels forslag, vil jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, fremkomme med følgende bemærkninger: Forslagsstilleren har forståelig i det forslag, der er baseret på forslagsstillerens egne følelser og erfaring. Vi hører jo tit om danskere der har bosat sig i landet, der ligeledes er glade for landet, eller dem der opholder sig kortere eller længere i landet, har større eller mindre problemer med at kunne beherske vores sprog, specielt med henblik på de større byer, samt ophold i landet, på grund af beskæftigelse. 20

21 Selv om det vides, at det grønlandske sprog læres hurtigt, af dem der har boet i bygder, eller bor der, hvor de ellers lærer sproget i løbet af kort tid. Og denne læremåde er vanskelig eller umulig i de større byer. Derfor skal forslagsstilleren gives ret i, idet hun siger, at vores grønlandske lærerbøger for dansksprogede ikke er tilstrækkelige, eller siges at de ikke er opdaterede i de seneste år. Samtidig med al den snak om prioritering af vort sprog, er en del af værdierne ved grønlandskhed, og er en del af vores grønlandsk og vores land. Efter således med disse kommentarer, glæder jeg mig til det understregede i Landsstyrets svar, at der er startet et projekt, i samarbejde med Sprogcentret for nylig, med samarbejde med sprogcentrene i Danmark. Og jeg vil ønske af Landsstyret, at der følges tæt på sådant et projekt, idet det er ønskeligt at projektet bliver gennemført. Med disse korte bemærkninger, tager jeg Landsstyrets svar til efterretning, og henviser forslaget til behandling i udvalget, inden 2. behandlingen. Det var Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Dernæst er det Esmar Bergstrøm, løsgænger. Esmar Bergstrøm, løsgænger. Jeg skal blot sige, at jeg støtter forslaget, og støtter forslaget om udvalgsbehandling. Tak. Forslagsstilleren Lene Knüppel. Lene Knüppel, forslagsstiller, Demokraterne. Qujanaq. Jeg vil gerne takke Landsstyret og partiernes ordførere for deres bemærkninger til mit forslag. Til Landsstyrets svar på mit forslag vil jeg sige, at jeg ser frem til resultatet af det initiativer der er taget på Sprogcentret. Og samtidig ser jeg frem til at få yderligere oplysninger om dette initiativ, som også Demokraterne har efterspurgt. Det er mit ønske, at det interaktive sprogprogram som udvikles, vil kunne bruges af flest mulige. Og derfor så er jeg glad for Demokraternes forslag om, at man kunne give nytilkomne til Grønland en velkomstpakke, hvor der ligger et interaktivt sprogprogram i. Og jeg håber, at Landsstyret vil overveje dette forslag. Til IA s ordfører vil jeg sige, at IA var inde på at der også var andre målgrupper, som man kunne lave interaktive sprogprogrammer til. Og det er jeg enig i, og det er jeg åben overfor. Grunden til at jeg har taget voksne, med grønlandsk som fremmedsprog som det første, det er fordi jeg mener, at det er her at behovet er størst. Men jeg er bestemt åben overfor at man udvidede interaktive sprogprogrammer til at omfatte andre målgrupper også. Og jeg vil gerne sige mange tak for støtten til mit forslag, fra løsgænger Esmar Bergstrøm, til IA og til Demokraterne. Og jeg er også glad for, at de øvrige partier, Atassut og Kattusseqatigiit Partiiat og Siumut støtter det i princippet. Og derfor så ærgrer det mig lidt, når der sådan set er støtte hele vejen rundt til mit forslag, at det alligevel forkastet, når man principielt er enige i intentionerne i det. 21

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vore unge - der flytter

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. Forslag til landstingsbeslutning angående FN s børnekonvention bliver til obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. (Landstingsgruppen

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 88 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 20. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl. 16.27. Dagsordens punkt 69

12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl. 16.27. Dagsordens punkt 69 12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl. 16.27 Dagsordens punkt 69 Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan fremme uddannelsesmulighederne for de grønlandsk sprogede borgere, samt hvordan

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut. 5. mødedag, onsdag den 12. marts 2008. Dagsordens punkt 10. Forslag til forespørgselsdebat om hvilke initiativer Landsstyret agter at igangsætte for at afhjælpe den massive lærermangel parallelt med den

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 9. oktober 2008 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Grønlands Landstings efterårssamling, onsdag den 8. oktober

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 150 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 26. september 2007 J.nr.: 415-0001

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 20. marts 2003 FM 2003/40 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Afgivet til 2. behandling

Læs mere

Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 millioner kroner.

Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 millioner kroner. 9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab,

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 10. Mødedag, onsdag den 4. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Læs mere

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009 Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00 Landstingets Konstituerende samling 2009 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsorden. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Landstingets møde er åbnet.

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117.

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117. 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit I dag er der 13 punkter på

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges om at tage initiativ til at gøre noget ved de grønlandske studerendes kollegieforhold

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 118 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en officel fattigdomsgrænse i Grønland. (Landstingsmedlem Palle

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen. Demokraterne

Læs mere

Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. 6. mødedag, torsdag den 13. marts 2008. Dagsordens punkt 31. Forslag til forespørgsel om, hvad vi kan gøre for at motivere børn og unge til at være mere fysiske aktive. (Landstingsmedlem Lene, Knüppel,

Læs mere

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 2. oktober 2006 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag om Landstingets udtalelse til forslag til lov om pengesedler i Grønland Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87.

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87. 20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00 Dagsordens punkt 87. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ind-føre lovgivning, der giver alle under 18 år ret til at have en

Læs mere

Punkt 4 og 5 vedrørende debat om dagsorden bliver behandlet som det sidste punkt.

Punkt 4 og 5 vedrørende debat om dagsorden bliver behandlet som det sidste punkt. 2. mødedag, mandag den 22. september 2008, kl. 10:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstinget Formandskab) Mødeleder: Landstingets Efterårssamling 2008 fortsætter, hvor den anden

Læs mere

7. november 2008 EM2008/47 (FM 2008/105) RETTELSE BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

7. november 2008 EM2008/47 (FM 2008/105) RETTELSE BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende RETTELSE BETÆNKNING afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges tiltag for etablering af boliger til rejseledsagere, nære pårørende til

Læs mere

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i samarbejde med de ansvarlige myndigheder i Nunavut og Nunavik opretter et Nuna Job udvekslingsophold

Læs mere

20. maj 2016 FM 2016/45 (EM 2015/45) BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

20. maj 2016 FM 2016/45 (EM 2015/45) BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut senest til FM 2016 pålægges at fremlægge strategi for udbredelse af initiativer, der

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

31. oktober 2008 EM2008/23 (FM2008/68) BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

31. oktober 2008 EM2008/23 (FM2008/68) BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende () BETÆNKNING afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges til at arbejde for at få indarbejdet nye retningslinjer for at

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 85 Beslutningsforslag til, at landsstyret pålægges at undersøge mulighederne for sammen med Danmark at oprette et center for international forskning

Læs mere

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler.

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler. 22. november 2008 EM2008/152 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om efterskoler. Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Kultur-

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 126 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 19. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

25. oktober 2011 EM 2011/52 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

25. oktober 2011 EM 2011/52 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 25. oktober 2011 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til fastsættelse af minimumsregler for

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at sikre, at døve har mulighed for at kontakte alarmcentralen 112

Læs mere

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33.

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand,

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 152 Forslag til landstingslov om efterskoler. (Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke) (1. behandling) Mødeleder: Landsstyremedlem

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 9. mødedag, onsdag den 8. oktober 2008. Dagsordenens punkt 103 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for en forebyggende indsats mod senil demens samt en regulering, der

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte 11-10-2004 EM 2004/39 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 6. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2017, at fremlægge forslag til

Læs mere

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges ved EM2014 at fremlægge forslag til ændring af Landstingslov

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges senest på FM2016 at fremsætte forslag til ændring

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på

Læs mere

14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008. Dagsordens punkt 66.

14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008. Dagsordens punkt 66. 14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008 Dagsordens punkt 66. Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at sikre optimal tilsyn med forholdene på alderdomshjem, herunder medicinering

Læs mere

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab)

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) 17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1.

Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1. 14. mødedag, onsdag den 30. april 2008. Dagsordens punkt 75 Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling)

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9 Censorvejledning For censorer ved eksamen i Tværfaglige projekter, som bedømmes ved en mundtlig prøve på Bygningskonstruktør-, Byggetekniker- og Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen Censorformandskabet

Læs mere

Beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret afkortelse af læreruddannelsen. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret afkortelse af læreruddannelsen. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut) 9. mødedag, onsdag den 8. oktober 2008. Dagsordenens punkt 143 Beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret afkortelse af læreruddannelsen. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut) Mødeleder: Palle Christiansen,

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 22. september 2009 EM 2009/91 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Forslagets baggrund: Almindelige bemærkninger Det daværende landsråd vedtog i 1978 landsrådsvedtægt af 4. april 1978 om uddannelsesstøtte

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole Kort præsentation af kandidater Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole Skolebestyrelsesvalg 2014 På valgmødet i april var der 9 forældre, der meldte sig som kandidater til skolebestyrelsesvalget. En

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

4. mødedag, fredag den 10. marts 2008. Dagsordens punkt 103.

4. mødedag, fredag den 10. marts 2008. Dagsordens punkt 103. 4. mødedag, fredag den 10. marts 2008. Dagsordens punkt 103. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at finde en løsning på problemerne med ræve, krage og måger, som bl.a. er blevet

Læs mere

6. maj 2016 FM2016/54 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

6. maj 2016 FM2016/54 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut til EM2016 omdeler en redegørelse, som gennemgår lovgivningens regler om tilknytningskrav til det

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Repræsentantskabsmøde 3. maj 2011

Repræsentantskabsmøde 3. maj 2011 Repræsentantskabsmøde 3. maj 2011 Først lidt om skolebestyrelsen arbejde: At sidde i skolebestyrelsen er i høj grad et spørgsmål om at være orienteret om skolens daglige drift og godkendelse af økonomi,

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013 Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013 Deltagere: Gæst: Afbud: Peer Foged Ove Nielsen Inga Andersen Birgitte Larsen Klavs Klarskov

Læs mere

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

31. maj 2016 FM 2016/109 TILLÆGSBETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

31. maj 2016 FM 2016/109 TILLÆGSBETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 31. maj 2016 TILLÆGSBETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx. 2016 om ændring af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

13. november EM2015/125 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

13. november EM2015/125 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om slædehunde samt hunde og kattehold (Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst & Landbrug)

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering

Læs mere

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 19. oktober 2007 EM 2007/60,61 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg og Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Oversættelse af den færøske bekendtgørelse om SOSU-uddannelser, nov 2009.

Oversættelse af den færøske bekendtgørelse om SOSU-uddannelser, nov 2009. Oversættelse af den færøske bekendtgørelse om SOSU-uddannelser, nov 2009. BEKENDTGØRELSE NR. 92 AF 1. NOVEMBER 2008 OM SUNDHEDSHJÆLPER- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSER. I medfør af 8, stk. 1, 12, stk.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under sin efterårssamling i 2010 som dagsordenspunkt 68 et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

17. oktober 2011 EM2011/41 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

17. oktober 2011 EM2011/41 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 17. oktober 2011 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende forslag til Inatsisartutlov om fordeling af midler fra visse spil. (Medlem af Naalakkersuisut for Familie,

Læs mere