Rapport over kursusevalueringer i perioden Lær at leve med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom"

Transkript

1 Rapport over kursusevalueringer i perioden Lær at leve med kronisk sygdom

2 Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden

3 Indhold 1. Lær at leve med kronisk sygdom Læsevejledning Datagrundlag Baggrundsfaktorer Køn Alder Civilstatus Etnisk baggrund Uddannelsesbaggrund Beskæftigelse Årsag til kursusdeltagelse Sygdomsbaggrund Sygdomsvarighed Delkonklusion Tilfredshed Samlet tilfredshed Samlet tilfredshed sammenholdt med baggrundsfaktorer Tilfredshedsudsagn sammenholdt med køn, alder, kronisk sygdom og sygdomsvarighed Delkonklusion Udbytte Udsagnet Jeg er blevet bedre til at nå de mål, jeg sætter mig fordelt over tid og sammenholdt med baggrundsfaktorer Udbytte af problemløsning sammenholdt med baggrundsfaktorer Selvvurderet udbytte i forhold til at håndtere problemer i forbindelse med sygdom sammenholdt med baggrundsfaktorer Årsag til fravær Fravær i forbindelse med kursusforløbet Antal fraværsgange Årsager til fravær Årsager til frafald Tidspunkt for frafald Delkonklusion Side 2 af 114

4 6. Organisering Forventninger til kurset Efterspurgt information Transport til kursusstedet Kilde til kendskab til kurset Delkonklusion Afrunding Konklusion Indsatsområder Referenceliste Bilag Bilag 1: Spørgeskema for gennemførte Bilag 2: Spørgeskema for frafaldne Bilag 3: Civilstatus samlet tilfredshed med kurset Bilag 4: Uddannelse samlet tilfredshed med kurset Bilag 5: Beskæftigelse samlet tilfredshed med kurset Bilag 6: Civilstatus Instruktørerne var dygtige og velforberedte Bilag 7: Uddannelse Svære emner og diskussioner blev håndteret godt af instruktørerne Bilag 8: Sygdom Det var en fordel, at instruktørerne selv lever med en kronisk sygdom Side 3 af 114

5 1. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden Denne rapport har til formål at afdække udviklingen i kursusevalueringerne fra kursister, der har deltaget på kurset Lær at leve med kronisk sygdom mellem 2008 og Dette sker ved at sammenligne nationale opgørelser over kursisternes spørgeskemabesvarelser fra henholdsvis 2008, 2009, 2010 og Sammenligningerne foretages både for kursister, der har gennemført et kursus, og kursister, der er faldet fra. 1 Sammenligningen har til formål at belyse, om kursisternes tilfredshed med kurset og organiseringen heraf har ændret sig i løbet af de seneste fire år, og om der er sket ændringer i forhold til, hvilke kursister der rekrutteres, og hvilke rekrutteringskanaler der anvendes. Rapporten skal yderligere bidrage til at afklare aktuelle indsatsområder i forhold til rekruttering og kvalitetssikring af kurset. Rapporten fungerer som et bidrag til de nationale opgørelser, der årligt er blevet udarbejdet på baggrund af kursisternes kursusevalueringer (www.patientuddannelse.info). Derudover har Komiteen for Sundhedsoplysning indhentet Dansk Sundhedsinstitut (DSI) til at foretage en effektevaluering af kurset. Evalueringsrapporten blev publiceret i Læsevejledning Rapporten er struktureret på følgende måde: I kapitel 1 introduceres rapportens formål og datagrundlag. Kapitel 2 er baseret på deskriptive data, hvor der redegøres for kursisternes baggrund, herunder køn, alder, sygdom m.m. I kapitel 3 foretages krydstabuleringer med henblik på at undersøge eventuelle sammenhængstendenser mellem baggrundsdata og tilfredshed med kurset. I kapitel 4 krydstabuleres udsagn vedrørende kursisternes udbytte af kurset med kursisternes baggrundsfaktorer. I kapitel 5 undersøges årsager til fravær og frafald, og i kapitel 6 sammenlignes 1 Definition af frafald i : Kursister, der ikke har deltaget i kurset efter 3. modul. Definition af frafald i 2011: kursister, der har deltaget på maksimum 2 moduler. Side 4 af 114

6 kursets organisering, herunder rekruttering og formidling af kurset. I kapitel 7 opsummeres resultaterne i en samlet konklusion Datagrundlag Denne rapport er baseret på besvarelser fra spørgeskemaundersøgelser i perioden Hvert år indberetter hver kommune det antal kurser, der er afholdt samt det antal kursister, som har deltaget på kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Alle kursister, der har deltaget på et kursus, får udleveret eller tilsendt et evalueringsskema efter endt kursusforløb. Besvarelsen af spørgeskemaet sker skriftligt, hvorefter de kommunale koordinatorer har ansvaret for, at besvarelserne indtastes i spørgeskemasystemet Survey-Xact. Herfra har hver kommune adgang til egne data. Komiteen for Sundhedsoplysning har adgang til samtlige data, hvilket bruges til at udarbejde de årlige opgørelser og denne sammenligningsrapport. Figur 1.1. som fremgår af næste side er en oversigt over, hvor mange kursister der har deltaget på kurset, og hvor mange kursister der har evalueret kurset ved at besvare det udleverede spørgeskema i årene Oplysningerne i figuren er baseret på kommunernes årlige indberetning og antallet af evalueringer, der er indtastet i Survey-Xact. Side 5 af 114

7 Gennemførte Frafaldne Total Antal deltagere Besvarelsesprocent (antal) Antal deltagere Besvarelsesprocent (antal) Antal deltagere Besvarelsesprocent (antal) ,5 % (1102) , 0 % (271) ,3 % (1373) ,2 % (1258) ,7 % (147) ,2 % (1405) ,9 % (1120) ,9 % (138) ,7 % (1258) ,5 % (729) ,3 % (83) ,0 % (812) Total ,1 % (4209) ,1 % (639) ,7 % (4848) Figur 1.1. Oversigt over datagrundlag Kurset Lær at leve med kronisk sygdom er blevet afholdt siden 2006, men da der ikke findes årlige opgørelser fra 2006 og , er denne rapport udelukkende baseret på evalueringer fra perioden Summen på respondenterne varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgeskemaer indeholder såkaldte missings, hvilket vil sige, at de kun er delvist udfyldte. Enkelte spørgsmål har flere svarmuligheder, og derfor vil den samlede sum på dette spørgsmål overskride hhv for gennemførte og 639 for frafaldne. 3 Der er ikke udarbejdet en national opgørelse i 2006 og rapporten fra 2007 dækker kun perioden september-december 2007 og er derfor ikke inddraget. Side 6 af 114

8 2. Baggrundsfaktorer I spørgeskemaerne bedes kursisterne angive forskellige baggrundsoplysninger såsom køn, alder, civilstatus, sygdom og varighed af sygdom. Disse data giver en beskrivelse af, hvem der deltager på kurserne. I dette afsnit præsenteres fordelingen af disse data for de enkelte år. For hver baggrundsfaktor vises frekvenserne for de gennemførte kursister først, efterfulgt af data for de frafaldne. Disse tal vil løbende blive sammenholdt Køn Kvinde Mand Ubesvaret Figur 2.1. Procentvis fordeling af køn i perioden , gennemførte Kvinde Mand Ubesvaret Figur 2.2. Procentvis fordeling af køn i perioden , frafaldne Side 7 af 114

9 Figur 2.1. og 2.2. viser, at mere end 75 % af kursisterne er kvinder på tværs af de fire år blandt både frafaldne og gennemførte kursister. Kønsfordelingen er nogenlunde ens på tværs af de fire år, dog med små udsving for både gennemførte og frafaldne kursister. I sker der et lille fald i andelen af kvinder, og dermed en lille stigning i andelen af mænd, der gennemfører kurserne Alder Gennemførte 2008 Procentdel (antal) 2009 Procentdel (antal) 2010 Procentdel (antal) 2011 Procentdel (antal) Under 21 år 0,1 % (1) 0,4 % (4) 0,2 % (2) 0,9 % (5) år 0,4 % (4) 0,4 % (4) 0,7 % (6) 1,5 % (8) år 0,5 % (5) 0,9 % (9) 2,3 % (19) 3,0 % (16) år 1,5 % (14) 2,7 % (26) 3,5 % (29) 3,9 % (21) år 4,1 % (37) 5,5 % (52) 7,0 % (58) 6,5 % (35) år 6,8 % (62) 8,1 % (77) 10,2 % (85) 11,6 % (63) år 11,1 % (101) 10,2 % (97) 9,4 % (78) 11,6 % (63) år 13,04 % (119) 14,8 % (141) 14,3 % (119) 14,9 % (81) år 14,5 % (132) 16,2 % (154) 11,6 % (97) 10,5 % (57) år 13,5 % (123) 12,8 % (122) 15,1 % (126) 14,2 % (77) år 14,9 % (136) 12,1 % (115) 11,5 % (96) 8,3 % (45) år 9,0 % (82) 7,4 % (70) 7,1 % (59) 7,7 % (42) år 5,4 % (49) 5,9 % (56) 4,2 % (35) 3,5 % (19) år 2,4 % (22) 1,6 % (15) 1,7 % (14) 1,1 % (6) Over 85 år 2,7 % (25) 1,1 % (10) 1,3 % (11) 0,7 % (4) I alt 100 % (912) 100 % (952) 100,0 % (834) 100 % (542) Figur 2.3. Fordeling af alder, gennemførte Side 8 af 114

10 Frafaldne Procentdel (antal) Procentdel (antal) Procentdel (antal) Procentdel (antal) Under 21 år 5,0 % (5) 0,9 % (1) 0,0 % (0) 1,4 % (1) år 1,0 % (1) 0,0 % (0) 4,3 % (4) 1,4 % (1) år 0,0 % (0) 0,0 % (0) 1,1 % (1) 0,0 % (0) år 2,0 % (2) 1,8 % (2) 2,2 % (2) 4,3 % (3) år 7,9 % (8) 8,8 % (10) 4,3 % (4) 4,3 % (3) år 11,9 % (12) 14,2 % (16) 9,8 % (9) 14,5 % (10) år 11,9 % (12) 8,0 % (9) 7,6 % (7) 10,1 % (7) år 12,9 % (13) 16,8 % (19) 21,7 % (20) 17,4 % (12) år 10,9 % (11) 13,3 % (15) 12,0 % (11) 13,0 % (9) år 14,9 % (15) 15,0 % (17) 13,0 % (12) 13,0 % (9) år 9,9 % (10) 10,6 % (12) 10,9 % (10) 14,5 % (10) år 6,9 % (7) 3,5 % (4) 7,6 % (7) 2,9 % (2) år 2,0 % (2) 1,8 % (2) 4,3 % (4) 2,9 % (2) år 3,0 % (3) 3,5 % (4) 0,0 % (0) 0,0 % (0) Over 85 år 0,0 % (0) 1,8 % (2) 1,1 % (1) 0,0 % (0) I alt 100,0 % (101) 100,0 % (113) 100,0 % (92) 100,0 % (69) Figur 2.4. Fordeling af alder, frafaldne Figur 2.3. og 2.4. viser, at den procentvise aldersfordeling for kursister, der har gennemført eller er frafaldet et kursus, er nogenlunde ens på tværs af de fire år. Den største alderskategori for de kursister, der har gennemført et kursus, varierer dog for de enkelte år. I 2008 er den største gruppe i aldersgruppen år og udgør 14,9 % af det samlede antal. I 2009 er den største gruppe af kursister betydeligt yngre, da de er i alderen år og udgør 16,2 %. I 2010 stiger alderen for den største gruppe til år og udgør 15,1 % er det år, hvor den største aldersgruppe har den laveste alder på år, som i alt 14,9 % af kursisterne har angivet. For frafaldne er den største alderskategori år i De efterfølgende år frem til 2011 er den største aldersgruppe for de frafaldne år. Side 9 af 114

11 Figur 2.5. giver yderligere et billede af, at forskellen mellem gennemførte og frafaldne var størst i 2008 og at aldersfordelingen efterhånden er mere eller mindre udlignet mellem de to kursistgrupper ,9 år 57,8 år 56 år 56,6 år 56,3 år 55,8 år 54,3 år 54,5 år Frafaldne Gennemførte Figur 2.5. Gennemsnitsalder for perioden Figur 2.5. viser, at gennemsnitsalderen for gennemførte og frafaldne kursister udligner sig fra I 2008 var forskellen i gennemsnitsalderen mellem gennemførte og frafaldne kursister på ca. 6 år, og i 2011 var forskellen kun på godt og vel et år. Side 10 af 114

12 2.3. Civilstatus Fordelingen af civilstatus blandt kursister, der har gennemført eller faldet fra et kursus, har ikke ændret sig betydeligt over de fire år, og derfor viser figur 2.6 og 2.7 den samlede fordeling af civilstatus i perioden % 1% 11% 13% 10% 57% Gift Samlevende, men ikke gift Fraskilt eller separeret Enlig/single Enke/Enkemand Ubesvaret Figur 2.6. Procentvis fordeling af civilstatus for perioden , gennemførte 3% 9% 16% 13% 48% Gift Samlevende, men ikke gift Fraskilt eller separeret Enlig/single Enke/Enkemand Ubesvaret 11% Figur 2.7. Procentvis fordeling af civilstatus for perioden , frafaldne Side 11 af 114

13 Figur 2.6. og 2.7. viser, at fordelingen af civilstatus nogenlunde er den samme for gennemførte og frafaldne kursister. Det ses dog, at der er flere kursister, som er gift blandt de gennemførte (57 %), sammenlignet med de frafaldne (48 %), mens der tilsvarende er flere enlige kursister blandt de frafaldne (16 %) end blandt de gennemførte (13 %) Etnisk baggrund Fordelingen af etnicitet blandt kursister, der har gennemført og faldet fra et kursus, er stort set uændret på tværs af de fire år, og derfor viser figur 2.8 og 2.9 den samlede fordeling af etnicitet i perioden % 1% Dansk Anden etnisk baggrund end dansk Ubesvaret 96% Figur 2.8. Procentvis fordeling af etnisk baggrund for perioden , gennemførte Side 12 af 114

14 3% 4% Dansk Anden etnisk baggrund end dansk Ubesvaret 93% Figur 2.9. Procentvis fordeling af etnisk baggrund for perioden , frafaldne Figur 2.8. og 2.9. viser, at stort set alle kursister er etniske danskere, og der er meget små procentvise forskelle mellem de gennemførte og frafaldne. Der er lidt flere etniske danske kursister (96 %) blandt de gennemførte sammenlignet med de frafaldne (93 %). I kategorien anden etnisk baggrund er der alle år stor spredning mellem forskellige nationaliteter, som dækker over kursister fra Europa, USA, Asien og Sydamerika. Der er dog flest kursister fra andre europæiske lande. Side 13 af 114

15 2.5. Uddannelsesbaggrund Gennemførte 2008 Procent (antal) 2009 Procent (antal) 2010 Procent (antal) 2011 Procent (antal) Folkeskole/mellemskole/ realeksamen 21, 2 % (248) 22,4 % (293) 23,2 % (261) 20,9 % (152) EFG/HG/Teknisk skole (1-årige 4,0 % (47) 2,8 % (36) 2,9 % (33) 3,2 % (23) ungdomsuddannelser) HH/Studentereksamen/HF 4,4 % (52) 3,9 % (51) 4,6 % (52) 3,0 % (22) Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK m.m.) 19,4 % (227) 20,6 % (269) 19,6 % (221) 20,4 % (148) Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) 16,1 % (189) 15,6 % (204) 16,0 % (180) 19,4 % (141) 27,5 % (322) 28,2 % (369) 26,3 % (296) 27,4 % (199) 5,5 % (65) 4,7 % (62) 5,4 % (61) 4,0 % (29) Ubesvaret 1,9 % (22) 1,9 % (25) 1,9 % (21) 1,7 % (12) I alt 100,0 % (1172) 100,0 % (1309) 100,0 % (1125) 100,0 % (726) Figur Fordeling af uddannelsesbaggrund, gennemførte Side 14 af 114

16 Frafaldne 2008 Procent (antal) 2009 Procent (antal) 2010 Procent (antal) 2011 Procent (antal) Folkeskole/mellemskole/ realeksamen 17,1 % (21) 20,9 % (31) 20,9 % (29) 15,9 % (13) EFG/HG/Teknisk skole (1-årige ungdomsuddannelser) 0,8 % (1) 2,7 % (4) 2,9 % (4) 1,2 % (1) HH/Studentereksamen/HF 4,9 % (6) 3,4 % (5) 5,0 % (7) 4,9 % (4) Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK m.m.) 22,8 % (28) 18,9 % (28) 21,6 % (30) 24,4 % (20) Kort videregående uddannelse (1-2 år) 11,4 % (14) 15,5 % (23) 15,1 % (21) 20,7 % (17) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 31,7 % (39) 27,7 % (41) 23,7 % (33) 23,2 % (19) Lang videregående uddannelse 4,1 % (5) 6,8 % (10) 5,0 % (7) 1,2 % (1) (5 år eller derover) Ubesvaret 7,3 % (9) 4,1 % (6) 5,8 % (8) 8,5 % (7) I alt 100,0 % (123) 100,0 % (148) 100,0 % (139) 100,0 % (82) Figur Fordeling af uddannelsesbaggrund, frafaldne Fordelingen af kursisternes uddannelsesbaggrund er med få procenters afvigelse ens for gennemførte og frafaldne kursister. Alle fire år er der flest kursister, der angiver at have en mellemlang uddannelse, folkeskole/mellemskole/realeksamen eller erhvervsuddannelse. De øvrige kursister fordeler sig nogenlunde jævnt på de resterende uddannelsesbaggrunde, dog synes der blandt de gennemførte og frafaldne at være en lille stigning i andelen med en kort videregående uddannelse. Der er således ikke markante ændringer i udviklingen af uddannelsesbaggrund i perioden De største ændringer forekommer blandt de frafaldne, hvor der ses et fald i andelen af kursister med en mellemlang og lang videregående uddannelse samt folkeskole/mellemskole/realeksamen som uddannelsesbaggrund på tværs af årene. Andelen af kursister, der angiver, at de har en mellemlang videregående uddannelse, er faldet fra 31,7 % til 23,2 %. Kursister med en lang videregående uddannelse er steget fra 4,1 % i 2008 til hhv. 6,8 % og 5 % i 2009 og 2010, hvorefter andelen falder til 1,2 % i Kursister, som angiver, at deres uddannelsesbaggrund er folkeskole/mellemskole/realeksamen, stiger fra 17,1 % i 2008 til 20,9 % i Side 15 af 114

17 2010, hvorefter der sker et fald til 15,9 % i Andelen af frafaldne kursister med en kort videregående uddannelse stiger i perioden fra 11,4 % til 20,7 %, mens andelen af kursister med en erhvervsuddannelse bag sig, tilsvarende stiger fra 22,8 % til 24,4 % Beskæftigelse Spørgsmålet vedrørende beskæftigelse er blevet redigeret siden I denne opgørelse er 2011 anvendt som reference år 4. Nogle kategorier fra 2008, 2009 og 2010 er taget ud af spørgeskemaet, og andre kategorier er lagt sammen 5. For et mere detaljeret overblik, se bilag 1, spørgsmål 8 for gennemførte og bilag 2, spørgsmål 8 for frafaldne. Gennemførte Procentdel (antal) Procentdel Procentdel Procentdel (antal) (antal) (antal) Under uddannelse 0,4 % (4) 0,8 % (8) 0,5 % (5) 0,6 % (4) I arbejde 8,2 % (86) 5,0 % (51) 6,0 % (59) 8,0 % (58) Sygemeldt - 4,4 % (45) 4,6 % (46) 13,1 % (95) Fleksjob 7,0 % (73) 3,1 % (32) 9,5 % (94) 8,8 % (64) Førtidspensionist 27,5 % (288) 37,0 % (380) 27,4 % (271) 26,0 % (189) Jobsøgende 4,6 % (48) 3,3 % (34) 3,0 % (30) 3,2 % (23) Folkepensionist - 27,2 % (280) 29,9 % (296) 21,2 % (154) Jobtræning - 1,8 % (19) 0,8 % (8) 1,2 % (9) Efterløn 6 37,0 % (387) 7,0 % (72) 7,5 % (74) 5,6 % (41) Revalidering - 1,2 % (12) 1,1 % (11) 0,8 % (6) Kontanthjælpsmodtager - 2,0 % (20) 2,5 % (25) 3,7 % (27) Anden beskæftigelse 14,4 % (151) 6,4 % (66) 5,6 % (55) 7,0 % (51) Ubesvaret 1,0 % (10) 1,1 % (11) 1,6 % (16) 0,7 % (5) I alt 100 % (1047) 100 % (1030) 100 % (990) 100 % (726) Figur Fordeling af kursisternes nuværende beskæftigelse, gennemførte 4 Det vil sige, at det er kategorierne fra spørgeskemaet i 2011 der er anvendt til at opgøre tallene. 5 Kategorier som ikke eksisterer det pågældende år, er markeret med en streg i figurerne. 6 I 2008 er folkepensionist og efterlønsmodtager slået sammen, og derfor er antallet af kursister i kategorien efterløn betydeligt højere dette år, sammenlignet med de tre øvrige år. Der er i 2008 tilsvarende heller ingen besvarelse på kategorien folkepensionist. Side 16 af 114

18 Frafaldne Procentdel (antal) Procentdel (antal) Procentdel (antal) Procentdel (antal) Under uddannelse 2,6 % (3) 0,0 % (0) 1,7 % (2) 0,0 % (0) I arbejde 3,4 % (4) 3,9 % (5) 6,8 % (8) 6,1 % (5) Sygemeldt - 2,3 % (3) 3,4 % (4) 8,5 % (7) Fleksjob 3,4 % (4) 13,2 % (17) 10,2 % (12) 8,5 % (7) Førtidspensionist 35,0 % (41) 37,2 % (48) 31,4 % (37) 35,4 % (29) Jobsøgende 0,9 % (1) 3,9 % (5) 1,7 % (2) 2,4 % (2) Folkepensionist - 21,7 % (28) 28,0 % (33) 22,0 % (18) Jobtræning - 1,6 % (2) 1,7 % (2) 0,0 % (0) Efterløn 7 32,5 % (38) 5,4 % (7) 5,1 % (6) 2,4 % (2) Revalidering - 0,0 % (0) 0,0 % (0) 0,0 % (0) Kontanthjælpsmodtager - 0,8 % (1) 2,5 % (3) 2,4 % (2) Anden beskæftigelse 17,1 % (20) 7,0 % (9) 4,2 % (5) 4,9 % (4) Ubesvaret 5,1 % (6) 3,1 % (4) 5,1 % (6) 7,3 % (6) I alt 100 % (117) 100 % (129) 100 % (118) 100 % (82) Figur Fordeling af kursisternes nuværende beskæftigelse, frafaldne Kursisterne er blevet spurgt til, hvilken beskæftigelse de havde, da de evaluerede kurset. Fælles for alle fire år er, at den største beskæftigelsesgruppe er folkepensionist eller førtidspensionist for både gennemførte og frafaldne kursister. Størstedelen af de respondenter, som har svaret anden beskæftigelse angiver, at de er sygemeldte eller i fleksjob. Fordelingen af beskæftigelse er med få procenters forskel den samme for gennemførte og frafaldne på tværs af årene. 7 Se forrige note. Side 17 af 114

19 2.7. Årsag til kursusdeltagelse Kurset henvender sig både til mennesker, der selv har en kronisk sygdom samt til mennesker, der er pårørende til en person med kronisk sygdom. Kursisterne bliver derfor spurgt til, hvad årsagen er til, at de deltager på kurset Har kronisk sygdom Er pårørende til en med kronisk sygdom Har kronisk sygdom og er pårørende Ubesvaret Figur Procentvis fordeling af kursisternes begrundelse for kursusdeltagelse, gennemførte Har kronisk sygdom Er pårørende til en med kronisk sygdom Har kronisk sygdom og er pårørende Ubesvaret Figur Procentvis fordeling af kursisternes begrundelse for kursusdeltagelse, frafaldne Side 18 af 114

20 Fordelingen af den angivne årsag til deltagelse på kurset er stort set den samme blandt gennemførte og frafaldne kursister. Figurerne og viser, at langt størstedelen af kursisterne har deltaget på kurset, fordi de selv lever med en kronisk sygdom. Figur viser, at stort set alle frafaldne kursister i 2011 deltog på kurset, fordi de selv lever med en kronisk sygdom (92,7 %). De øvrige år er den procentvise andel af kursister, der selv lever med en kronisk sygdom, og som er faldet fra et kursus lidt lavere (hhv. 76,4 %, 88,4 % og 84,1 %), og der er tilsvarende flere kursister, som har angivet, at de er pårørende eller har kronisk sygdom og er pårørende, som er faldet fra. Side 19 af 114

21 2.8. Sygdomsbaggrund Kursisterne bliver spurgt til, hvilke kroniske sygdomme de har, og evalueringerne viser, at størstedelen af kursisterne har mere end én kronisk sygdom. Figur og viser ændringer i fordelingen af kursisternes sygdomsbaggrund fra Siden 2008 er spørgsmålet vedrørende kursisternes sygdomsbaggrund blevet redigeret. For et nærmere overblik, se bilag 1, spørgsmål 11 for gennemførte, og bilag 2, spørgsmål 11 for frafaldne kursister. 8 Gennemførte Procentdel (antal) Procentdel (antal) Procentdel (antal) Procentdel (antal) Apopleksi 2,0 % (20) 2,0 % (26) 2,0 % (26) 3,3 % (23) Astma/allergi - 9,0 % (116) 11,0 % (118) 8,0 % (55) Cancer 5,0 % (58) 5,0 % (70) 6,0 % (59) 3,2 % (22) Diabetes 8,0 % (99) 10,0 % (129) 11,0 % (121) 9,7 % (67) Fibromyalgi 8,0 % (92) 10,0 % (126) 12,0 % (126) 12,2 % (84) Gigtsygdom 34,0 % (392) 30,0 % (394) 31,0 % (333) 27,1 % (187) Hjertesygdom 10,0 % (119) 8,0 % (105) 10,0 % (101) 6,1 % (42) Knogleskørhed - 6,0 % (85) 7,0 % (75) 5,5 % (38) KOL/Lungesygdom 8,0 % (96) 9,0 % (114) 10,0 % (107) 9,3 % (64) Psykisk lidelse 9,0 % (100) 9,0 % (121) 9,0 % (95) 11,3 % (78) Ryglidelse - 23,0 % (295) 24,0 % (258) 24,3 % (168) Sclerose 5,0 % (58) 3,0 % (36) 3,0 % (35) 4,3 % (30) Anden sygdom 51,0 % (591) 39,0 % (508) 40,0 % (428) 42,2 % (291) Pårørende uden kronisk sygdom 3,0 % (40) 4,0 % (47) - - Ubesvaret 2,0 % (24) 3,0 % (34) 1,0 % (11) 2,8 % (19) I alt % (1166) 100 % (1309) 100 % (1061) 100 % (690) Figur Fordeling af kursisternes sygdomsmæssige baggrund, gennemførte 8 I figuren er anført en streg ud fra de kategorier, som ikke fandtes det pågældende år. 9 Procentdelen kan overstige 100 %, da kursisterne har mulighed for at angive mere end én sygdom i spørgeskemaet. Side 20 af 114

22 Frafaldne Procentdel (antal) Procentdel (antal) Procentdel (antal) Procentdel (antal) Apopleksi 2,4 % (3) 2,1 % (3) 3,1 % (4) 1,3 % (1) Astma/allergi - 9,6 % (14) 7,8 % (10) 12,5 % (10) Cancer 1,6 % (2) 3,4 % (5) 7,0 % (9) 3,8 % (3) Diabetes 15,4 % (19) 8,9 % (13) 12,4 % (16) 22,5 % (18) Fibromyalgi 9,8 % (12) 9,6 % (14) 11,6 % (15) 18,8 % (15) Gigtsygdom 30,1 % (37) 27,4 % (40) 34,1 % (44) 41,3 % (33) Hjertesygdom 8,9 % (11) 6,8 % (10) 7,8 % (10) 10,0 % (8) Knogleskørhed - 4,8 % (7) 3,9 % (5) 7,5 % (6) KOL/Lungesygdom 12,2 % (15) 11,6 % (17) 10,9 % (14) 16,3 % (13) Psykisk lidelse 11,4 % (14) 16,4 % (24) 7,8 % (10) 15,0 % (12) Ryglidelse - 22,6 % (33) 25,6 % (33) 25,0 % (20) Sclerose 3,3 % (4) 2,7 % (4) 2,3 % (3) 2,5 % (2) Anden sygdom 48,0 % (59) 44,5 % (65) 40,3 % (52) 33,8 % (27) Pårørende uden kronisk sygdom 10 2,4 % (3) 4,8 % (7) 0,0 % (0) 0,0 % (0) Ubesvaret 6,5 % (8) 0,0 % (0) 4,7 % (6) 5,0 % (4) I alt % (123) 100 % (146) 100 % (129) 100 % (80) Figur Fordeling af kursisternes sygdomsmæssige baggrund, frafaldne Gigtsygdom udgør den største sygdomskategori både for kursister, der har gennemført eller er frafaldet et kursus alle fire år. Mens der synes at være et fald i andelen af gennemførte kursister med gigtsygdom (fra 34,0 % i 2008 til 27,1 % i 2011), anes en stigning i andelen af frafaldne kursister, som lever med en gigtsygdom (fra 30,1 % i 2008 til 41,3 % i 2011). Den næststørste sygdomskategori er ryglidelse. For denne gruppe er der stort set ikke forskel på andelen af gennemførte og frafaldne. Endvidere fremgår det af figuren, at andelen af kursister med diabetes er forskelligt blandt gennemførte og frafaldne kursister. Andelen af gennemførte kursister med diabetes ligger i hele perioden mellem 8-10 %, mens andelen af frafaldne kursister med diabetes stiger fra 15,4 % i 2008 til 22,5 % i Svarkategorien pårørende uden kronisk sygdom var med i spørgeskemaet alle fire år for de frafaldne, selvom den var fjernet fra spørgeskemaet til de gennemførte i 2010 og Se evt. bilag 2, spørgsmål Procentdelen kan overstige 100 %, da kursisterne har mulighed for at angive mere end én sygdom i spørgeskemaet. Side 21 af 114

23 Figur viser, at andelen af frafaldne kursister, der angiver at have en psykisk lidelse, falder fra 16,4 % til 7,8 % fra I 2011 stiger andelen igen til 15 %. Anden sygdom dækker over en lang række forskellige diagnoser indenfor følgende sygdomskategorier: sygdomme i muskler, knogler og bindevæv, neurologiske sygdomme, sygdomme i urin- og kønsorganer, sygdomme i fordøjelsesorganer, indre og ydre sygdomsårsager, eftervirkninger af operation, læsioner og forgiftninger, hudsygdomme, sygdomme i blod og bloddannende organer, øre- og øjensygdomme Sygdomsvarighed Spørgeskemaernes spørgsmål omkring sygdomsvarighed er ikke helt ens på tværs af årene. Dem fra 2008 og 2009 havde en ekstra svarmulighed sammenlignet med dem fra 2010 og Data er således opdelt i to figurer, der præsenterer besvarelser fra hhv og ,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Mindre end 1 år Mellem 1 og 5 år Mellem 5 og 10 år Mere end 10 år Pårørende uden kronisk sygdom Ubesvaret 0,0% Figur Fordeling af kursisternes sygdomsvarighed fra , gennemførte Side 22 af 114

24 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% Mindre end 1 år 1 til 5 år 6 til 10 år Mere end 10 år Ubesvaret 5,0% 0,0% Figur Fordeling af kursisternes sygdomsvarighed fra , gennemførte 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Mindre end 1 år Mellem 1 og 5 år Mellem 5 og 10 år Mere end 10 år Pårørende uden kronisk sygdom Ubesvaret 0,0% Figur Fordeling af kursisternes sygdomsvarighed fra , frafaldne Side 23 af 114

25 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% Mindre end 1 år 1 til 5 år 6 til 10 år Mere end 10 år Ubesvaret 5,0% 0,0% Figur Fordeling af kursisternes sygdomsvarighed fra , frafaldne Figur 2.18., 2.19., og viser, at blandt de gennemførte og frafaldne kursister, har flest haft en kronisk sygdom i mere end 10 år, og færrest i mindre end 1 år på tværs af alle fire år. Desuden ses det, at de gennemførte kursister angiver 1-5 år som den næststørste sygdomsvarighed på tværs af årene. Ligeledes ser det ud for de frafaldne i 2010 og 2011, men i 2008 og 2009 er denne andel næsten ligeså stor som de kursister, der har angivet, at de har haft en kronisk sygdom i 6-10 år. Fordelingen af gennemførte og frafaldnes sygdomsvarighed minder således om hinanden i 2010 og 2010, men har lidt afvigelser i 2008 og I 2008 og 2009 kunne kursisterne angive, at de var pårørende, og derfor ikke havde en kronisk sygdom, hvilket gør, at fordelingerne på tværs af årene ikke helt kan sammenlignes. Andelen af pårørende kursister blandt de gennemførte er hhv. 3,2 % og 3,5 % i 2008 og 2009, og blandt de frafaldne hhv. 3,3 % og 5,5 % Delkonklusion Langt over halvdelen af kursisterne på Lær at leve med kronisk sygdom er kvinder, og denne kønsfordeling har stort set været uændret i perioden Figurerne i denne rapport viser, at der ikke er forskel på kønsfordelingen blandt gennemførte og frafaldne. Aldersgennemsnittet mellem gennemførte og frafaldne kursister er størst i 2008, og udligner sig gradvist i perioden På tværs af de fire år har de gennemførte kursister gennemgående været ældre end de Side 24 af 114

26 frafaldne, bortset fra i 2011, hvor der stort set ikke var forskel i aldersfordelingen mellem gennemførte og frafaldne. Gennemsnitsalderen for gennemførte kursister falder med næsten fire år, fra 59,9 år i 2008 til 55,8 år i Gennemsnitsalderen for de frafaldne er på omkring 54 år i 2011, som er tilsvarende gennemsnitsalderen i Det vil sige, at gennemsnitsalderen for de frafaldne har været nogenlunde ens, dog med mindre udsving i 2009 og Fordelingen af civilstatus er nogenlunde den samme for gennemførte og frafaldne kursister, som viser, at over halvdelen af kursisternes civile status er gift. Det viser sig dog, at der er flere kursister, som er gift blandt gennemførte, mens der er flere enlige kursister blandt de frafaldne, hvilket gælder alle fire år. Der rekrutteres flest etniske danskere til kurset, og fordelingen er nogenlunde ens for både gennemførte og frafaldne alle fire år. Kursister med anden etnisk baggrund end dansk fordeler sig bredt på forskellige nationaliteter, dog er der flest fra andre europæiske lande. Størstedelen af kursisterne blandt både gennemførte og frafaldne angiver, at de har en mellemlang videregående uddannelse, folkeskole/mellemskole/realeksamen eller erhvervsuddannelse bag sig på tværs af de fire år. Der ses dog en lidt større andel med en kort videregående uddannelse bag sig i 2011 sammenlignet med de andre år. Data i denne rapport viser heller ikke nogen forskel mellem gennemførte og frafaldne kursisters beskæftigelsesbaggrund på det tidspunkt, de evaluerede kurset. Fordelingen af beskæftigelsesbaggrund har stort set ikke ændret sig i perioden , og pensionister eller førtidspensionister udgør den største andel af kursisterne alle fire år. Fælles for både gennemførte og frafaldne kursister er, at størstedelen har angivet, at de har deltaget på kurset, fordi de selv lever med en kronisk sygdom. Fordelingen er med få procenters afvigelse den samme for både gennemførte og frafaldne, og der er heller ikke store forskelle på tværs af årene. Kursisternes sygdomsbaggrund har til gengæld ændret sig en del over årene, dog med flest variationer blandt de frafaldne. Gigtsygdom er stadig den største sygdomskategori for både gennemførte og frafaldne, men data i denne rapport viser, at andelen af gennemførte kursister, som lever med en gigtsygdom er faldende, mens andelen af frafaldne med en gigtsygdom er stigende. Efter ryglidelse er blevet tilføjet som sygdomskategori i 2009 udgør den, den næstestørste sygdomskategori blandt både gennemførte og frafaldne. I 2011 er der over dobbelt så mange frafaldne kursister, der lever med diabetes sammenlignet med de gennemførte. Endvidere har størstedelen af både gennemførte og frafaldne kursister haft en kronisk sygdom i mere end 10 år, og færrest i mindre end 1 år. Side 25 af 114

27 3. Tilfredshed I spørgeskemaerne bliver kursisterne bedt om at tage stilling til, hvor tilfredse de har været med kurset i sin helhed. Desuden bliver de bedt om at vurdere forskellige udsagn vedrørende tilfredshed med og deres udbytte af kurset. Disse data bliver brugt som pejlemærker på, hvilke dele af kurset, der kan forbedre under de licensrammer, der gælder efter aftale med Stanford Universitet. I dette kapitel vil det fremgå, om der tegner sig en sammenhæng mellem kursisternes samlede tilfredshed med kurset og variablene køn, alder, civilstatus, uddannelse, beskæftigelse, hvilken sygdom man har og sygdomsvarighed. Efterfølgende undersøges kursisternes tilfredshed med instruktørerne, ved at krydstabulere udvalgte tilfredshedsudsagn med køn, alder, sygdom og sygdomsvarighed. Andelen af ubesvarede besvarelser fremgår ikke i nedenstående afsnit, men kan findes i baggrundsafsnittet for hver af variablene. Endvidere er variablen sygdomsvarighed forsimplet, idet svarmuligheden pårørende har ingen kronisk sygdom, som var en del af svarmulighederne i 2008 og 2009, er udtaget i nedenstående tabeller, da denne svarmulighed ikke beskriver fordelingen af kursisternes sygdomsvarighed. Dette afsnit er udelukkende baseret på evalueringer fra kursister, der har gennemført et kursus, da kursister, der er frafaldet et kursus, ikke er blevet spurgt om det samme. Afsnittet nedenfor omhandler således de gennemførte kursisters tilfredshed med kurset, mens de frafaldende i stedet er blevet spurgt om årsag til frafald, samt om hvornår i kursusforløbet de meldte sig fra. De følgende tabeller viser, at kursisterne generelt var positive og meget tilfredse med kursets indhold og udbytte. Side 26 af 114

28 3.1.Samlet tilfredshed 100 Hvor tilfreds har du samlet set være med kurset Lær at leve med kronisk sygdom? Meget tilfreds/tilfreds Utilfreds/meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds/ved ikke Figur 3.1. Procentvis fordeling af udviklingen i kursisternes samlede tilfredshed med kurset Figur 3.1. viser, at den samlede tilfredshed med kurset er mere eller mindre uændret i perioden Kursister, som angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kurset i sin helhed, udgør omkring 85,0 % eller mere, mens andelen af kursister, der har angivet, at de er utilfredse eller meget utilfredse ligger under 3 % alle fire år. Andelen af ubesvarede besvarelser er under 3 % for hvert år Samlet tilfredshed sammenholdt med baggrundsfaktorer Køn På baggrund af de deskriptive data i kapitel 2 ved vi, at der er færre mænd end kvinder, der deltager på kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Af denne grund ønskede vi at undersøge, om der er sammenhæng mellem køn og kursisternes tilfredshed med kurset. Side 27 af 114

29 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds/ved ikke 10 0 K M K M K M K M Figur 3.2. Procentvis fordeling af tilfredshed sammenholdt med køn og år Figur 3.2. viser, at der ikke er store forskelle på, hvor tilfredse mænd er med kurset i forhold til kvinder. Den største forskel på 4,3 % ses i 2008, hvor 89,8 % af mændene angiver at være meget tilfreds/tilfreds, og 85,5 % af kvinderne angiver det samme. Tilfredsheden er således lidt højere for mænd i 2008, mens den i 2011 er højest blandt kvinderne. I 2009 og 2010 er der næsten ingen forskel på mænd og kvinders tilfredshed med kurset Alder Der rekrutteres flest kursister i alderen år til kurset. På baggrund af disse fund, vil det undersøges, om der er sammenhæng mellem tilfredshed og alder. For at give et mere overskueligt billede af sammenhængen mellem alder og tilfredshed, er alderen inddelt i tre overordnede kategorier, år, år og år eller derover. Fordelingen af tilfredshed og alder er vist ved en separat figur for hvert år. Side 28 af 114

30 årige årige årige Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Figur 3.3. Procentvis fordeling af tilfredshed og alder i Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds årige årige årige Figur 3.4. Procentvis fordeling af tilfredshed og alder i 2009 Side 29 af 114

31 årige årige årige Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Figur 3.5. Procentvis fordeling af tilfredshed og alder i årige årige årige Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Figur 3.6. Procentvis fordeling af tilfredshed og alder i 2011 Figur 3.3., 3.4., 3.5. og 3.6. viser, at langt størstedelen af kursisterne for samtlige aldersgrupper angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med kurset på tværs af de fire år. Det fremgår, at tilfredsheden i 2008 og 2010 stiger en smule i takt med kursisternes alder. Flere årige har angivet større tilfredshed med kurset sammenlignet med de årige, og tilsvarende ser det ud for de årige, som har angivet større tilfredshed end de årige i 2008 og I 2009 er tilfredsheden størst blandt de kursister, der er mellem år, hvorefter tilfredsheden falder en smule. I 2011 er det ligeledes de årige, der udgør den største andel af de kursister, der er Side 30 af 114

32 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds meget tilfreds/tilfreds med kurset. I perioden stiger tilfredsheden gradvist blandt de årige fra lidt over 80 % i 2008 til omkring 85 % i For kursister i alderen år stiger tilfredsheden fra lidt under 85 % i 2008 til næsten 90 % i 2010, hvorefter tilfredsheden falder lidt igen. Tilfredsheden for den ældste aldersgruppe er meget svingende, og falder fra næsten 90 % i 2008 til under 85 % i Samlet set tegner dette et billede af, at der ikke er store forskelle på graden af samlet tilfredshed uanset kursisternes alder, idet det er meget få procenter, der adskiller kursisterne i de forskellige aldersgrupper på tvær af årene Civilstatus De deskriptive data viste, at flere kursister er gift blandt de gennemførte kursister, mens der er flest enlige blandt de frafaldne kursister. På baggrund af disse oplysninger ønskedes det at undersøge, om der var sammenhæng mellem kursisternes civilestatus og tilfredshed med kurset Gift Samlevende, men ikke gift Fraskilt eller separeret Enlig/Single Enke/Enkemand Figur 3.7. Procentvis fordeling af tilfredshed sammenholdt med civilstatus Figur 3.7. viser, at tilfredsheden sammenholdt med civilstatus tilnærmelsesvis er den samme i hele perioden. Der er stort set ikke forskel på, hvordan de forskellige civilstatusgrupper fordeler sig i Side 31 af 114

33 forhold til tilfredshed, fx er gifte og enlige lige tilfredse i de enkelte år. Der forekommer dog mindre variationer i forhold til, hvilken civilstatusgruppe, der har angivet, at de er meget tilfredse med kurset. For komplet oversigt, se figur 9.3, bilag 3. I og med at fordelingerne stort set er ens i de fire år, er data fra de enkelte år slået sammen, således at tilfredshed og civilstatus samlet sammenholdes. Dette vil på baggrund af et større datamateriale give et mere tydeligt billede af, hvorvidt der er sammenhæng mellem tilfredshed og civilstatus eller ej Gift Samlevende, men ikke gift Fraskilt eller separeret Enlig/Single Enke/Enkemand Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Figur 3.8. Samlet fordeling af tilfredshed og civilstatus i perioden Figur 3.8. bekræfter, at der ikke er store forskelle i tilfredshed blandt de forskellige civilstatusgrupper. Der er kun tale om mindre variationer mellem grupperne, og disse forskelle kan derfor skyldes tilfældigheder. Det tyder således på, at der ikke er forskel i kursisternes tilfredshed uanset civilstatus. Side 32 af 114

34 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Uddannelse De deskriptive data kunne vise, at kursisterne fordeler sig jævnt på stort set alle uddannelser, mens mellemlang videregående uddannelse, folkeskole/mellemskole/realeksamen og erhvervsuddannelse var de største grupper. På baggrund af disse fund undersøges, om der er en sammenhæng mellem tilfredshed og uddannelsesniveau Folkeskole, mellemskole, realeksamen EFG/HG/Teknisk skole (1-årige ungdomsuddannelser) HH/Studentereksamen/HF Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK m.m.) Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) Figur 3.9. Procentvis fordeling af kursisternes tilfredshed med kurset fordelt på uddannelsesbaggrund Figur 3.9. viser, at tilfredsheden sammenholdt med uddannelsesbaggrund nærmest er uforandret i hele perioden. Det ser heller ikke ud til, at der er forskel i graden af tilfredshed med kurset på tværs af uddannelsesbaggrund. Se figur 9.4, bilag 4 for en mere detaljeret oversigt over variationer i tilfredshed for de enkelte år. Side 33 af 114

35 I og med fordelingerne ligger tæt op ad hinanden, er data samlet for de fire år. Dette kan give et tydeligere billede af, hvorvidt der er forskel på, hvor tilfreds man er med kurset afhængigt af uddannelsesbaggrund Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Folkeskole, mellemskole, realeksamen EFG/HG/Teknisk skole (1-årige ungdomsuddannelser) HH/Studentereksamen/HF Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK m.m.) Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) Figur Samlet fordeling af tilfredshed sammenholdt med uddannelsesbaggrund i perioden Figur viser, at der udelukkende er få procenters afvigelser i den samlede tilfredshed med Lær at leve med kronisk sygdom blandt de forskellige uddannelsesgrupper. Det ser således ikke ud til, at der er en forskel i kursisternes tilfredshed uanset uddannelsesbaggrund. Side 34 af 114

36 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds/ved ikke Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds/ved ikke Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds/ved ikke Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds/ved ikke Beskæftigelse De deskriptive data viste, at størstedelen af kursisterne er pensionister eller førtidspensionister. På baggrund af disse fund undersøges, om der er forskel på kursisternes samlede tilfredshed med kurset fordelt på beskæftigelsesbaggrund. Kursisterne har haft mulighed for at angive 12 forskellige beskæftigelseskategorier, men for overskuelighedens skyld er der nedenfor kun præsenteret de 6 største I arbejde Sygemeldt Fleksjob Førtidspensionist Folkepensionist Efterløn Figur Procentvis fordeling af tilfredshed sammenholdt med de seks største beskæftigelsesgrupper Figur viser, at de 6 største beskæftigelseskategorier fordeler sig forholdsvis ens i forhold til de forskellige tilfredshedgrader, og der er også kun små forskelle i tilfredshed sammenholdt med beskæftigelsesbaggrund over de forskellige år. Figuren viser eksempelvis, at det er kursister på efterløn, som udgør den største andel af de kursister, der har angivet de er meget tilfredse med kurset i 2008 (91,9 %), mens de kursister, der er meget tilfredse i 2009, er dem, der er sygemeldte og i 2010 er det kursister i arbejde. I 2011 er der stort set ingen forskel i tilfredshed blandt de forskellige beskæftigelsesgrupper. For en mere detaljeret oversigt over fordelingerne af samtlige beskæftigelseskategorier henvises til figur 9.5, bilag 5. Side 35 af 114

37 I næste figur præsenteres data igen for de specifikke år samlet krydstabuleret med tilfredshed, for at give et tydeligere billede af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem tilfredshed og beskæftigelsesbaggrund I arbejde Sygemeldt Fleksjob Førtidspensionist Folkepensionist Efterløn 10 0 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds/ved ikke Figur Samlet fordeling af tilfredshed sammenholdt med de seks største beskæftigelsesgrupper Den samlede fordeling af tilfredshed sammenholdt med beskæftigelse bekræfter, at der ikke ser ud til at være forskel på de forskellige beskæftigelsesgruppers tilfredshed. Side 36 af 114

38 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Sygdom Kursisterne er blevet spurgt til, hvilken eller hvilke kroniske sygdom(me) de lider af, og hvor længe de har haft en kronisk sygdom. I dette afsnit undersøges, om der er sammenhæng mellem sygdom og tilfredshed samt varighed af sygdom og tilfredshed Gigtsygdom Ryglidelse Fibromyalgi Diabetes Psykisk lidelse Figur Procentvis fordeling af kursisternes tilfredshed med kurset fordelt på de fem største sygdomskategorier Figur tager udgangspunkt i de fem største sygdomskategorier 12. Disse fem sygdomskategorier er udvalgt på grund af, de udgør en andel på over 10 % af kursisterne på tværs af alle år. Figuren viser, at udviklingen i tilfredshed nærmest har været uændret i perioden. Kursisternes tilfredshed er således stort set den samme på tværs af de forskellige sygdomsbaggrunde. 12 Bemærk: Sygdomskategorien ryglidelse er først tilføjet spørgeskemaet i 2009 (se bilag 1, figur 8.1.). Side 37 af 114

39 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Gigtsygdom Ryglidelse Fibromyalgi Diabetes Psykisk lidelse Figur Samlet fordeling af tilfredshed sammenholdt med de fem største sygdomskategorier Figur bekræfter, at der ikke er forskel på, hvor tilfreds man er med kurset, uanset om man har gigtsygdom, ryglidelse, fibromyalgi, diabetes eller psykisk lidelse. Side 38 af 114

40 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Varighed af sygdom < 1 år Mellem 1-5 år Mellem 5-10 år > 10 år Figur Procentvis fordeling af kursisternes tilfredshed med kurset fordelt på varighed af sygdom Figur viser, at kursisternes tilfredshed med kurset stort set er den samme uanset, hvor lang tid de har haft en kronisk sygdom. Det ser heller ikke ud til, at der er sket store ændringer over årene. Det ses af figuren, at kursisterne overordnet angiver, at de er meget tilfredse med kurset på tværs af årene Da fordelingerne stort set er de samme i perioden , er data samlet og krydstabuleret med tilfredshed i figur Side 39 af 114

41 Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds < 1 år Mellem 1-5 år Mellem 5-10 år > 10 år Figur Samlet fordeling af tilfredshed sammenholdt med sygdomsvarighed Figur bekræfter, at der ikke er forskel i tilfredshed mellem kursister, der har haft en kronisk sygdom i mindre end et år, mellem 1-5 år, 5-10 år eller længere end 10 år. Side 40 af 114

42 3.3. Tilfredshedsudsagn sammenholdt med køn, alder, kronisk sygdom og sygdomsvarighed I dette afsnit undersøges kursisternes tilfredshed med instruktørerne på kurset Lær at leve med kronisk sygdom samt kursets form. Der foretages krydstabuleringer mellem følgende tilfredshedsudsagn; Instruktørerne har formået at formidle stoffet på en pædagogisk og forståelig måde; Jeg har tillid til de informationer og anvisninger, som jeg har fået på kurset; Indholdet i kurset var meget relevant for min situation og baggrundsvariablene køn og alder, kronisk sygdom og sygdomsvarighed. Variablene om tilfredshedsudsagn er valgt på baggrund af, at rollemodelsfunktionen som instruktørerne udfylder, er en vigtig undervisningsstrategi som led i at opbygge kursisternes self-efficacy (1, 2). Det undersøges derfor, om der er forskel på opfattelsen af instruktørernes præstation blandt kvinder og mænd og forskellige aldersgrupper. Variablen sygdom er baseret på de fem største sygdomskategorier diabetes, fibromyalgi, gigtsygdom, psykiske lidelser og ryglidelser. I 2008 var ryglidelser ikke med i spørgeskemaerne. Data for denne sygdomskategori fremgår således ikke af nedenstående tabeller for dette år. Side 41 af 114

43 I høj grad enig/enig I høj grad enig/enig I høj grad enig/enig I høj grad enig/enig Instruktørerne har formået at formidle stoffet på en pædagogisk og forståelig måde Køn Kvinde Mand Figur Procentvis fordeling af tilfredshed med instruktørernes formidling af stoffet sammenholdt med køn Figur viser, at der ikke er markant forskel mellem mænd og kvinders enighed i udsagnet. Størstedelen af den kvindelige og mandlige kursisterne angiver således, at de i høj grad er enige i udsagnet på tværs af alle årene. I 2009 udgør de kvindelige kursister en lidt større andel af i høj grad enige eller enige kursister sammenlignet med mænd, mens mænd udgør en højere andel de øvrige år. Den største afvigelse mellem mænd og kvinder finder vi i 2011, hvor der er 6 % flere mænd, der er enige i udsagnet Jeg er tilfreds med instruktørens formidling af stoffet. Side 42 af 114

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2008. De kommunale indberetninger fra 2008 viste, at omkring 1800 kursister havde deltaget på Lær at

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 1020 kursister

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009.

Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009. Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009. De kommunale indberetninger fra 2009 viste, at 1920 kursister havde deltaget på Lær at leve med kronisk

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2008 De følgende figurer viser landsdækkende opgørelser fra evalueringerne af Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over gennemførte kursister i september-december 2007 De følgende figurer viser de første landsdækkende tal fra evalueringerne af Patientuddannelse

Læs mere

LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2009

LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2009 LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2009 De følgende figurer viser landsdækkende opgørelser fra evalueringerne af LÆR AT LEVE med kronisk sygdom.

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette

Læs mere

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom LÆR AT TACKLE job og sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015.

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015. EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015. 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION I 2015. 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning...

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I LØBET AF 2013 Indhold 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom. Evaluering af. Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom. Evaluering af. Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Evaluering af Aktiv med kronisk sygdom INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Datagrundlag... 2 Kursisternes baggrund... 2 Kursisternes brug af de tillærte redskaber... 4 Kursisternes

Læs mere

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I LØBET AF 2014 INDHOLD 1. Introduktion... 2 2. Sammenfatning...

Læs mere

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom LÆR AT TACKLE job og sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2014

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2014 EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2014 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION I LØBET AF 2014 INDHOLD 1. Introduktion... 2 2. Sammenfatning...

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2014

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2014 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2014 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune 2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

ANGST OG DEPRESSION 2015

ANGST OG DEPRESSION 2015 LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

KRONISKE SMERTER 2015

KRONISKE SMERTER 2015 LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2013

Kommunal træning af ældre 2013 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Indledning SurveyXact som evalueringsværktøj Support Sådan indtaster du svar for gennemførte kursister trin for trin...

Indledning SurveyXact som evalueringsværktøj Support Sådan indtaster du svar for gennemførte kursister trin for trin... EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2017 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING VED SPØRGSMÅL KONTAKT RIKKE BACH JENSEN PÅ 3046 8455 ELLER RBJ@SUNDKOM.DK INDHOLD Indledning... 3 SurveyXact som

Læs mere

Antal. Bruttostikprøve 550. Frafald - ikke del af population 72. Nettostikprøve (renset) 478. Antal gennemførte besvarelser 248.

Antal. Bruttostikprøve 550. Frafald - ikke del af population 72. Nettostikprøve (renset) 478. Antal gennemførte besvarelser 248. Antal Bruttostikprøve 550 Frafald - ikke del af population 72 Nettostikprøve (renset) 478 Antal gennemførte besvarelser 248 Svarprocent: 52% - - - - - - - GENNEMGANG AF RESULTATER JK PROCES EVALUERING

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Kommunal/regionalpolitik

Kommunal/regionalpolitik Kommunal/regionalpolitik OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilken opfattelse folk der har eller har haft en psykisk sygdom har af nuværende politiske tiltag samt ønsker til tiltag efter

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Evaluering af Mit liv med diabetes diabetesrehabilitering i Faaborg-Midtfyn Kommune

Evaluering af Mit liv med diabetes diabetesrehabilitering i Faaborg-Midtfyn Kommune Evaluering af Mit liv med diabetes diabetesrehabilitering i Faaborg-Midtfyn Kommune HOLD 1, efterår 2013 Baggrundsvariable Kønsfordeling Aldersfordeling Mand 5 Indtast din alder 66 Kvinde 5 2 4 6 8 10

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Læreroplevelser af elever og deres forældre

Læreroplevelser af elever og deres forældre Fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 s undersøgelse oktober 2006 Læreroplevelser af elever og deres forældre Udarbejdet af Scharling Research for bladet fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 oktober 2006

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Boligform Lejlighed el lign. 31% Anden boligform 1% Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Vi kombinerer

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere