1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning"

Transkript

1 ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Socialfond Bornholm, Socialfonden, Prioritet 1 - En kvalificeret arbejdsstyrke Indsatsområde: Kategori: 1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning Samspil om innovation - Projekttype B Ansøgte grunddata Projektets navn: Tilskudsmodtager Klyngeudvikling Bornholm FONDEN VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN Projektets startdato: Projektets slutdato: Ansøgt beløb ,00 Ansøgt støtteprocent 50,00 Projektresumé Projekt 'Klyngeudvikling Bornholm's formål er at virke som et bornholmsk klyngeudviklingscenter, der understøtter forretningsudvikling og vækst i de regionale erhvervsklynger på Bornholm. Målgruppen er bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder, der kan opdeles i to dele: én målgruppe, der har Bornholm/Danmark som sit hjemmemarked (fx oplevelser, turisme og byggeri), og én anden målgruppe, der har Danmark/udlandet som sit markedsområde (fx maskinteknologi, energi og fødevarer). Klyngeudviklingen på Bornholm skal fremadrettet tage sit udgangspunkt i ambitionen om at skabe en mere synlig og attraktiv position i forhold til konkurrenterne og dermed en stærkere afsætningsplatform for erhvervsklyngerne.projektet gennemfører i projektperioden 2 klynge-innovationsforløb á 1½ års varighed med fokus på øget eksport og parallelt hermed tilbydes facilitering af klyngesamarbejde om optimeringsprojekter indenfor fx salg, markedsføring, indkøb og HR. Der afvikles 5 klyngecafeer pr. år med fokus på videndeling og research til gavn for deltagende bornholmske erhvervsog kulturvirksomheder. Klyngecafeerne fungerer blandt andet som rekrutterings- og modningsplatform for op til virksomheder, der forventes at deltage i de mere forpligtende innovations- og optimeringsforløb. Klyngeudviklingscenteret drives og administreres af Væksthus Hovedstadsregionen i partnerskab med Business Center Bornholm, dvs. med udgangspunkt i det bornholmske erhvervslivs Single Point of Entry. Vedhæftede filer DAMVAD - Klyngeudvikling på Bornholm - status og perspektiver januar 2011.pdf AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 1

2 Break Break Interessetilkendegivelse fra Østkraft Holding til projekt Klyngeudvikling Bornholm pdf Interessetilkendegivelser til projekt Klyngeudvikling Bornholm pdf Partnerskabserklæring BCB Klyngeudvikling Bornholm.pdf Samlet tidsplan Klyngeudvikling Bornholm xlsx AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 2

3 1. Information fra Vækstforum Information til Vækstforum fremgår af selve ansøgningen 2. Valg af indsatsområde og kategori Vælg indsatsområde Vælg kategori 1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning Samspil om innovation - Projekttype B Kort skriftlig begrundelse for valg af indsatsområde og kategori (max tegn) Det bornholmske klyngesamarbejde har udviklet sig positivt siden opstarten i I de sidste par år har klyngesamarbejdet fokuseret på at integrere mål, interesser og ressourcer i de tre klyngeuniverser; 'Grønt teknologiunivers Bornholm', 'Fødevareunivers Bornholm' og 'Oplevelsesunivers Bornholm'. Der er nu identificeret et stort behov for at systematisere det mere forpligtende og innovative aspekt af klyngeudviklingen på Bornholm inden for de tre klyngeuniverser, samtidig med at det bornholmske erhvervsliv gennem det brede klyngesamarbejde fortsat kan tilbydes netværksmuligheder og åben videndeling om vækstpotentialet i fælles optimeringsprojekter på Bornholm. Kort skriftlig begrundelse for overensstemmelse med Vækstforums strategi, handlingsplan og supplerende udvælgelseskriterier (max tegn) Bornholms Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi understreger under indsatsområdet; 'Bornholms som erhvervs-ø', at "Det bornholmske erhvervsliv er præget af flere små virksomheder, der ofte har gensidigt gavn af at samarbejde, bl.a. for at få styrket deres innovationsevne. Derfor er proaktiv erhvervsfremme, klyngeudvikling og koordinering blandt prioriteterne i dette indsatsområde, ligesom internationalisering og globalisering med henblik på eksport." (s. 13). Og behovet for at videreudvikle klyngesamarbejdet på Bornholm i et innovativt perspektiv understreges af følgende udsagn: Den grundlæggende udfordring er at gøre det attraktivt for især de mange mindre virksomheder at deltage i samarbejder og netværk, der kan opveje ulempen ved at være lille virksomhed i den store globaliserede verden. Klyngesamarbejdet er kommet godt fra start. Flere virksomheder er i gang med at indgå forpligtende samarbejder med hinanden omkring at udvikle nye produkter eller services. Men der er behov for at klyngesamarbejdet videreudvikles, så endnu flere virksomheder får styrket deres innovationsevne i samarbejde med hinanden. Innovation er en proces, som involverer flere mennesker. Det kræver både innovationskompetencer og tillid til samarbejdspartnere. Det er vigtigt at have indsigt i, hvad en innovationsproces er, hvordan den fungerer, og hvordan man bidrager. Hvis Bornholm skal udvikle en stærk erhvervs- og innovationskultur, er det en forudsætning, at flest mulige forstår innovationsbegrebet og har kompetencerne til at arbejde innovativt. (Bornholms Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi , s.15). AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 3

4 AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 4

5 3. Stamoplysninger om ansøger Projektets navn CVR, CVR under stiftelse eller CPR Klyngeudvikling Bornholm CVR CVR-nummer EAN nummer Navn FONDEN VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN Adresse Gribskovvej 4 Postnummer 2100 By København Ø Telefon Hjemmeside Projektansvarlig/kontaktperson fornavn Projektansvarlig/kontaktperson efternavn Lars Albæk Projektansvarlig/kontaktperson Telefon Projektansvarlig/kontaktperson Regnskabsansvarlig Marlene Haugaard Regnskabsansvarlig Telefon Regnskabsansvarlig Tegningsberettigede Ansøgers juridiske status Hvis andet, skriv Marlene Haugaard Erhvervsdrivende fond Erhvervsdrivende fond Ansøgers pengeinstitut Navn Sydbank Adresse Sct. Jacobsvej 5 Postnr By Ballerup Kontonummer AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 5

6 4. Valg af støtteprocent og beregning af indirekte omkostninger Indsæt støtteprocent (max 50%) 50,00 Vælg indirekte omkostningsberegning 5. Projektbeskrivelse 18% automatisk beregning uden dokumentation Projektets formål, indhold og effekter (Max tegn) Baggrund og formål: Der er gennem de senere år ofret store ressourcer på at bringe klyngeudvikling i anvendelse som erhvervspolitisk redskab på Bornholm, men erhvervsklyngerne er ikke selvkørende og selvfinansierende endnu, jf. Damvads evalueringsrapport fra foråret 2011 (bilag). Der er etableret en tværgående klyngeorganisation og indhentet mange erfaringer og dermed skabt et rigtig godt grundlag for den videre klyngeudvikling på Bornholm. Men der er også behov for at anvende erfaringerne og justere den videre indsats på en række punkter for at skabe fortsat klyngeudvikling og dermed vækst i klyngevirksomhederne. Målet med dette projekt er - over en 3-årig periode - at få skabt vækst eller et stærkt grundlag for vækst inden for hver af de pågældende klyngeuniverser; Grøn teknologiunivers Bornholm, Fødevareunivers Bornholm og Oplevelsesunivers Bornholm. Klyngerne på Bornholm skal derfor fremadrettet arbejde med at finde deres unikke vækstpotentiale. Projektets fokus er koncentreret om at identificere med hvad og hvordan klyngerne kan skille sig ud og skabe en unik afsætningsplatform såvel i Danmark som internationalt. Det vil kræve flere ressourcer af klyngevirksomhederne, så formålet med projektet er derfor også at afprøve, om der er basis for et klyngeudviklingscenter på Bornholm primært finansieret af virksomhederne selv. Efter projektperioden forankres metoder og værktøjer i et bornholmsk klyngeudviklingscenter, integreret i det lokale erhvervsfremmesystem. Klyngesamarbejdet kan foregå mellem virksomheder på langs af værdikæden og eventuelt med inddragelse af videninstitutioner og offentlige aktører (triple helix). Heri består et stort innovationspotentiale. Der er en gruppe af mellemstore industri- og servicevirksomheder, såkaldte 'erhvervslokomotiver', på Bornholm, der besidder en meget værdifuld viden og et netværk, som potentielt indeholder forretningsmuligheder, som andre mindre bornholmske virksomheder, SMV'erne, kan nyde stort af at realisere, fx i klynger af virksomheder omkring grupper af løsninger, der understøtter hinanden i samme marked = klyngestyrker. For at lægge et nationalt og internationalt perspektiv på det bornholmske klyngesamarbejde og sikre maksimal hastighed-til-marked, skal innovationen i SMV erne have adgang til store, etablerede salgskanaler via klyngesamarbejde med øens store virksomheder. Klyngesamarbejdet skal derfor udvikle målrettede underleverandør-netværk på Bornholm. Samtidig skal klyngeudviklingen fremadrettet tage udgangspunkt i ambitionen om at skabe en mere synlig og attraktiv position i forhold til konkurrenterne. Men klyngesamarbejde kan også foregå mellem virksomheder, der befinder sig i det samme led i værdikæden og deler umiddelbare udfordringer og muligheder, som de kan se en interesse i at arbejde med i fælleskab for derigennem at optimere deres drift. Projektet vil også være åbent for denne type klyngesamarbejde parallelt med innovationsforløbet. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 6

7 Forventede effekter: De forventede effekter af projektet er, at 70 % af de deltagende klyngevirksomheder er i gang med eksport indenfor 3 år, at der er etableret 3 stk. bornholmske underleverandør-netværk eller klyngeselskaber á la Steel Tech Solutions; at de deltagende klyngevirksomheder har øget deres omsætning med 10 % samt øget deres tiltræknings-/rekrutteringskraft af højtuddannede/ specialister til bornholmske virksomheder. Koncept og målgrupper: Målgruppen for projektet kan groft opdeles i SMV'ere og enkelte store virksomheder fra Bornholm, som har enten Bornholm og Danmark som sit hjemmemarked (fx oplevelser, turisme og byggeri) eller virksomheder som har Danmark og udlandet som deres hjemmemarked (fx maskinteknologi, energi og fødevarer). Der er pt. indhentet 25 interessetilkendegivelser fra bornholmske virksomheder, organisationer og foreninger, der i dag deltager aktivt i klyngesamarbejdet og som ønsker at deltage i projektet. Se bilag. Det skal bemærkes, at målgruppen for projekt 'Klyngeudvikling Bornholm' bl.a. er bygge- og anlægsvirksomheder fra Bygge- og Anlægsklyngen, der via deres deltagelse opkvalificeres til at udnytte de i projekt 'Grønt byggeri og spin-off' tillærte kompetencer og viden til forretningsudvikling og eksport til det øvrige DK eller til udlandet. Dette projekts kernefokus er at tilbyde facilitering af klyngeudvikling på Bornholm i og følger tre hovedspor: - forretningsudvikling og innovation i et internationalt perspektiv - optimering i et netværks- og kompetenceperspektiv - videndeling og research - igennem klyngecafeer 1) Forretningsudvikling og innovation Der gennemføres i projektperioden 2 stk. klynge-innovationsforløb á 1½ års varighed med særlig fokus på eksport/internationalisering for udvalgte erhvervs- og kulturvirksomheder for hvert og/eller på tværs af de tre bornholmske klyngeuniverser. Virksomhederne screenes individuelt og tilbydes deltagelse ud fra bl.a. mål, ressourcer og samarbejdsvillighed. Fokus i klyngeinnovationen er på den nyeste viden og trends inden for klynge- og virksomhedsudvikling, herunder strategiudvikling og forretningsmodel, value proposition, organisations- og kompetenceudvikling, kommunikation samt forbrugeradfærd. Cases fra ind og udland præsenteres og viden stilles viden til rådighed. Formålet er at løfte deltagernes evne til klyngesamarbejde om innovation og internationalisering. Gennem projektets tilbud om fokuserede klyngeinnovationsforløb lærer de deltagende klyngevirksomheder at diagnosticere deres fælles marked, generere idéer ved at søge målrettet inspiration i andre brancher og skabe AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 7

8 unikke forretningsmodeller for det videre klyngesamarbejde. Projektet er i den forbindelse opmærksom på, at dets aktiviteter ikke må have karakter af eksportstøtte. Derfor vil Eksportrådet blive forsøgt involveret i de deltagende virksomheders konkrete eksportsamarbejde. 2) Optimering gennem netværks- og kompetenceudvikling: Parallelt med de nævnte klynge-innovationsforløb tilbydes de samme deltagende virksomheder (ledere og medarbejdere) facilitering af klyngesamarbejder om optimeringsprojekter og fælles stabsfunktioner, som fx: Markedsføring Salg (herunder eksport) Indkøb HR Optimeringsprojekterne gennemføres parallelt og i tæt parløb med klynge-innovationsforløbet, så for eksempel markedsanalyser koordineres tæt med fælles indsatser indenfor markedsføring. 3) Videndeling og research: De deltagende virksomheder (ledere og medarbejdere) samles løbende til 5 klyngecafeer pr. år, incl. workshops. Best cases, artikler, analyser og anden relevant viden fra ind- og udland formidles, bl.a. af udenøs eksperter og foredragsholdere. Der er åbent for deltagelse af alle virksomheder på Bornholm, der kan se en værdi i at samarbejde på tværs af brancher og værdikæder. Klyngecafeerne anvendes som rekrutterings- og modningsplatform for potentielle deltagere i de mere systematiske og forpligtende klynge-innovationsforløb og optimeringsprojekter. Målgruppen forventes løbende at være ca. 50 bornholmske erhvervsog kulturvirksomheder. Formålet er også at skabe nye netværk og erfaringsudveksling. Som et supplement til klyngecafeerne udvikles også et online forum med afsæt i den eksisterende klynge-hjemmeside og integreret med sociale medier. Kommunikation til erhvervslivet om betydningen for regional udvikling, markedstendenser, trends og analyser. Formålet er videndeling på tværs af Bornholm og at understøtte kompetenceudvikling og ressourceoptimering. 6. Effektvurdering Effektvurdering 1 - Hvilke effekter forventes som direkte følge af projektet Projekttype B Antal (kun heltal) Hvor mange virksomheder/institutioner/organisationer forventes at indføre nye samarbejder? Hvor mange samarbejder mellem virksomheder/institutioner/ organisationer forventes projektet at skabe? 30 5 AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 8

9 Hvor mange samarbejder internt i virksomheden/institutionen/ organisationen forventes projektet at skabe? Hvor mange virksomheder/institutioner/organisationer forventes at udvikle/implementere nye organisationsformer? Hvor mange virksomheder/institutioner/organisationer forventes at udvikle/implementere nye produkter og/eller processer? Hvor mange virksomheder/institutioner/organisationer forventes at kunne forbedre muligheden for at rekruttere nye medarbejdere? Hvor mange virksomheder/institutioner/organisationer forventes at kunne forbedre muligheden for at fastholde eksisterende medarbejdere? Hvor mange virksomheder/institutioner/organisationer forventes at deltage i projektet? Hvor mange virksomheder/institutioner/organisationer forventes at styrke anvendelsen af ny teknologi? Hvor mange nye modeller/redskaber for rådgivning af iværksættere forventes projektet at skabe? Hvor mange nye modeller/redskaber for styrkelse af iværksætterkultur forventes projektet at skabe? WhiteSpace Nedenstående effektmål udfyldes alene for projekttype B- projekter, hvor der er tilknyttet deltagere Antal Hvor mange deltagerforløb forventes gennemført i projektet? 60 Hvor mange deltagere forventes opkvalificeret i forhold til deres nuværende jobfunktion? Hvor mange deltagere forventes opkvalificeret i forhold til at varetage nye jobfunktioner? Hvor mange ledige deltagere forventes at komme i beskæftigelse? 0 Hvor mange nye iværksættere forventes projektet at skabe? 0 WhiteSpace Effektvurdering 2 - Andre effekter Andre effekter eventuelt regionernes egne effektmål, som kan vedhæftes i et separat skema AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 9

10 7. Det samlede udgifts- og finansieringsbudget Udgifter i Socialfondsprojektet Udgifter til projektadministration Beløb WhiteSpace Administration, standardsats 0, Administration, faktiske udgifter , Projektarbejde, standardsats 0, Projektarbejde, faktiske udgifter , Ekstern konsulentbistand , Revisionsudgifter (PwC) ,00 I alt udgifter til projektadministration ,00 Noter: Administration, faktiske udgifter Der er budgetteret med 160 timer til administration og økonomistyring hos Væksthus Hovedstadsregionen og 80 timer til BCB. Timesats er estimeret til kr Projektarbejde, faktiske udgifter Faglige timer til Væksthus Hovedstadsregionen og BCB til at gennemføre de beskrevne aktiviteter, inkl kommunikation, er estimeret til timer svarende til 1,66 personer pr. år. Der er budgetteret med 1 årsværk til Væksthuset og 0,66 årsværk til BCB. Timesatsen er beregnet til kr Ekstern konsulentbistand Budget til kompetenceudvikling af klyngevirksomhederne indenfor eksempelvis innovation, salg & markedsføring, internationalisering og forpligtende klyngesamarbejde Revisionsudgifter (PwC) Beregnet som: Start kr , 4 perioder á kr og slutrevision kr Indirekte omkostninger, 18 % standardsats Indirekte omkostninger, 18 % standardsats Beløb WhiteSpace Indirekte omkostninger (18 % standardsats) ,00 WhiteSpace I alt ,00 Regionalfondsudgifter (max 10 % af driftsudgifter) 10 % udgifter Beløb Køb af inventar og udstyr 0, Andet 0, Interim justeringskonto for 10 % 0, I alt (max 10 % af driftskonti) 0,00 WhiteSpace Noter: Deltagerudgifter m.v. Beløb Deltagerløn, standardsats 0, Deltagerløn, faktiske udgifter , Deltagerunderhold, standardsats 0,00 AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 10

11 WhiteSpace Deltagerunderhold, faktiske udgifter 0,00 Noter: Deltagerløn, faktiske udgifter Kompetenceudvikling i specifikke klynger. Der er estimeret med deltagelse af 40 medarbejdere, der hver anvender 33,3 timer pr. år på klyngekompetenceudvikling. Der er estimeret med en dokumenteret timesats på kr Naturalier (Materialer) 0, Deltagerudgifter m.v. i alt ,00 WhiteSpace Noter: Samlede udgifter , Indtægter 0, Samlede støtteberettigede udgifter ,00 WhiteSpace Noter: WhiteSpace Indsæt beløb for Kontante tilskud ,00 Finansiering af Socialfondsprojektet (overførte beløb) Socialfondsstøtte Beløb 891. EU-støtte ,00 Deltagerfinansiering Beløb 900. Statslig deltagerfinansiering 0, Regional deltagerfinansiering 0, Kommunal deltagerfinansiering 0, Privat deltagerfinansiering , Deltagerfinansiering fra offentlig lignende 0, I alt (totalbeløb) ,00 Øvrige betalte udgifter og naturalier Beløb 920. Statslige naturalieudgifter 0, Regionale naturalieudgifter 0, Kommunale naturalieudgifter 0, Private naturalieudgifter 0, Naturalieudgifter fra offentligt lignende 0, I alt (totalbeløb) 0,00 Kontante tilskud Beløb 940. Kontante tilskud fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 0, Kontante statstlige tilskud 0,00 AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 11

12 942. Kontante regionale tilskud , Kontante kommunale tilskud 0, Kontante private tilskud , Kontante tilskud fra offentlig ligenende 0, I alt (totalbeløb) ,00 Egenfinansiering Beløb 961. Statslig egenfinansiering 0, Regional egenfinansiering 0, Kommunal egenfinansiering 0, Privat egenfinansiering 0, Offentlig lignende egenfinansiering 0, I alt (totalbeløb) 0, Samlet finansiering i alt ,00 WhiteSpace Noter: Privat deltagerfinansiering Registrering af deltageres faktisk anvendte timer Kontante regionale tilskud Regionale midler Kontante private tilskud 25 virksomheder betaler kr pr. år for medarbejderes kompetenceudvikling i klyngeinnovationsforløb. 50 virksomheder betaler kr pr. år for deltagelse i klyngecaféer. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 12

13 8. Projektets milepæle og hovedaktiviteter Forventet forbrug og aktiviteter for perioden Procentdel der forventes anvendt i perioden: Jan Aug Procentdel der forventes anvendt i perioden: Sep Feb Procentdel der forventes anvendt i perioden: Mar Aug Procentdel der forventes anvendt i perioden: Sep Feb Procentdel der forventes anvendt i perioden: Mar Aug Procentdel der forventes anvendt i perioden: Sep Dec Hovedaktiviteter: Jan Aug Projektet bemandes af medarbejdere fra partnerkredsen. Der vil derfor ikke blive gennemført en ansøgningsprocedure mhp. at ansætte projektleder og andre projektmedarbejdere. Projektet indledes med aktiviteter rettet mod at tilrettelæge de virksomhedsorienterede klyngeinnovations- og optimeringsforløb, som skal være kernen i projektet. Der afholdes en workshop for projektets partnere og de mest centrale samarbejdspartnere og eventuelt også for underleverandører. Hensigten med workshoppen er både at fastlægge de endelige målgrupper og bestemme hvilken rækkefølge, målgrupperne skal tilbydes deltagelse, men også at give et kvalificeret og detaljeret bud på konkret indhold i forløbene til brug for rekruttering. Endvidere fordeles projektets roller mellem partnerne. De konkrete operationelle mål for innovations- og optimeringsforløbene fastlægges, og temaerne for de planlagte workshops målrettes den aktuelle målgruppe. Aktiviteterne rettet mod virksomhederne forløber i 10 skridt: 1: Rekruttering af virksomheder 2: Analyse 3: Afklaring 4: Workshop 1 - strategiudvikling og forretningsmodel 5: Workshop 2 - "value proposition" 6: Workshop 3 - organisations og kompetenceudvikling AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 13

14 7: Workshop 4 - kommunikation 8: Planlægning af eksekvering 9: Eksekvering 10: Erfaringsopsamling Det tager 3 perioder at gennemgå alle 10 skridt. Hele forløbet gennemføres med 2 hold, der hver især består af en gruppe af virksomheder fra hvert klyngeunivers = i alt min. 25 virksomheder. Hold 1 starter i periode 1, hold 2 i periode 4, når hold 1 er igennem og erfaringer er opsamlet. En samlet tidsplan er vedhæftet som bilag. I denne periode gennemføres fase 1 og 2 for hold 1. Det præcise indhold af disse faser er gengivet herunder: Rekruttering: Planen for rekruttering af klyngevirksomheder målrettes den aktuelle målgruppe, hvilket som udgangspunkt sker inden for hvert af de tre klyngeuniverser på Bornholm. En detaljeret plan for information, kommunikation, screening og endelig udvælgelse fastlægges. Projektets partnere gennemfører med udgangspunkt i Væksthjulet en analyseopgave, hvor den aktuelle målgruppes betingelser og perspektiver for vækst og/eller udenøs eksport oplistes. Analyse: Med dette udgangspunkt og med en tilkendegivelse fra de deltagende klyngevirksomheder udvælges 2-4 kundegrupper og/eller udenøs markeder, som mål for en analyse af følgende spørgsmål: Er der på det givne marked en efterspørgsel efter en konceptualiseret udgave af den ydelse, som klyngevirksomheden(erne) tilbyder deres hjemmemarked? Hvilke konkurrenter findes der på det givne marked, og hvordan vurderes disse konkurrenters konkurrenceposition og konkurrencekraft? Hvordan markedsføres den konceptualiserede ydelse i forhold til etablering af eventuelle partnerskaber, lokale distributører og/eller agenter? Hvilke særlige forhold knyttes til implementering af den konceptualiserede ydelse fx hvad angår bemanding med lokale ressourcer? Med udgangspunkt i det eksisterende klyngeudviklings-website, etableres et overskuelig website, som kan medvirke til at informere om klyngeudviklingscentrets formål, indhold og forventede effekter, samt hen ad vejen tjene som omdrejningspunkt for formidling af viden. I samme periode planlægges og gennemføres 1-2 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder, der struktureres efter de tre eksisterende klyngeuniverser; Grøn AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 14

15 Teknologiunivers Bornholm, Fødevareunivers Bornholm og Oplevelsesunivers Bornholm. I samme forbindelse promoveres klynge-innovations- og optimeringsforløbene. Hovedaktiviteter: Sep Feb I denne periode gennemføres fase for hold 1: Afklaring: Afklaring af deltagende virksomheders motivation for deltagelse og etablering af evt. optimeringsforløb parallelt med innovationsforløbet. Workshop 1-3: De første 3 klynge-innovationsworkshops vedr. strategiudvikling og forretningsmodel, value proposition og organisations- og kompetenceudvikling tilrettelægges og gennemføres i denne periode. Workshoppen vedr. strategiudvikling og forretningsmodel tager udgangspunkt i resultaterne af markedsanalysen. For at klyngevirksomhederne kan få succes med vækst- og/eller eksportbestræbelserne er det nødvendigt, at man har en overordnet plan for hvilke forretningsmæssige mål, man ønsker at forfølge, og med hvilke ydelser disse mål skal opfyldes. Det kræver, at klyngeledelsen fokuserer på de strategiske udfordringer og sammenkæder efterspørgsel, kompetence, ydelser, organisation og økonomi. Denne workshop skal afklare alle de strategisk forankrede problemstillinger og samtidig vise, at der er et vækstperspektiv forbundet med klyngevirksomhedernes vækst- og/eller udenøs eksportaktiviteter. Workshoppen vedr. value proposition tager sigte på at sikre, at der er en konceptualiseret ydelse, som matcher det behov og den forventning, som kundegrupperne og/eller det udenøs marked har. Med udgangspunkt i klyngevirksomhedernes fælles erfaringer og kompetencer planlægges en performance i forhold til potentielle kunder, som efterlader et stærkt indtryk af at klyngevirksomhederne kan levere den værdi, som kunden ønsker, og at dette sker i en proces, der er professionelt styret. Workshoppen vedr. organisations- og kompetenceudvikling har til formål at sikre at klyngevirksomhedernes organisation(er) er gearet til, på et professionelt niveau, at markedsføre, sælge, implementere og servicere den konceptualiserede serviceydelse. De involverede personers erfaring og kompetence evalueres, og behovet for yderligere uddannelse og træning fastlægges. Aktiviteter målrettet styrkelse af kompetence og forretningssystem dvs. videnindsamling, pris/ kvalitet, kultur og økonomi, udvikles og gennemføres, og partnerskaber med lokale eksperter analyseres og søges etableret, hvis det er en betingelse for succesfuld indsats. Eksekveringsfasen planlægges. Ift. rekruttering af virksomheder planlægges og gennemføres parallelt hermed 1-2 klyngecafeer med relevante temaer, der er tilpasset de relevante målgrupper for de kommende innovationsog optimeringsforløb. Eventuelt nye klyngevirksomheder spottes med henblik på rekruttering til fremtidige udviklingsforløb. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 15

16 Hovedaktiviteter: Mar Aug I denne periode afsluttes det samlede forløb for hold 1 ved gennemførsel af fase 7, 9 og 10. Den sidste workshop vedr. kommunikation har som sigte at opbygge det kommunikationsmæssige grundlag for information og markedsføring af klyngevirksomhedernes ydelse i en enten en national eller international sammenhæng. Den nødvendige information udvikles og implementeres på relevant klyngevirksomheds-website i sprogversionerede udgaver. Referencelister med nationalt og internationalt tilsnit genereres, således at seriøsiteten ikke betvivles, og en samlet markedsføringsplan udvikles. Der opstilles handleplaner for hver enkelt fagansvarlig og opgaver pålægges eventuelle lokale partnere i det omfang, at det er muligt og realistisk. Eksekveringsdelen, som omfatter enten et egentligt udenøs eksportfremstød eller afvikling af eventbaseret oplevelsesprodukt, er kulminationen på forløbet. Opfølgning på første holds erfaringer gennemføres som afslutning på dette første forløb. Formålet med opfølgningen er dels at fastholde fremdriften i de aktiviteter, der er igangsat, men også at registrere om der er brug for yderligere støtte til klyngevirksomhederne, og om der er erfaringer, som kan komme det efterfølgende hold klyngevirksomheder til gode. Planlægning og gennemførelse af 2-3 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder. Planen for rekruttering af det andet hold klyngevirksomheder målrettes den aktuelle målgruppe, en detaljeret plan for information, kommunikation, screening og endelig udvælgelse fastlægges. Hovedaktiviteter: Sep Feb I denne periode startes hold 2 med en klynge fra hvert af de tre klyngeuniverser, i alt min. 25 virksomheder. Perioden forløber som periode 1 med gennemførsel af fase 1 og 2. Rekruttering af det andet hold klyngevirksomheder er en af periodens hovedaktiviteter. Som i den tidligere periode vil det på dette tidspunkt også være en hovedaktivitet at gennemføre en analyseopgave, hvor den nye målgruppes betingelser og perspektiver for vækst og/eller udenøs eksport oplistes. Analyseopgaven formuleres, potentielle underleverandører shortlistes og analyse gennemføres. Planlægning og gennemførelse af 2-3 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder Hovedaktiviteter: Mar Aug AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 16

17 I denne periode gennemføres fase for hold 2. Afklaring af virksomhedernes motivation for igangsættelse af optimeringsforløb på andet hold gennemføres som opfølgning på analysearbejdet. De første 3 workshops vedr. strategiudvikling og forretningsmodel, value proposition og organisations- og kompetenceudvikling tilrettelægges og gennemføres for andet hold klyngevirksomheder. Eksekveringsdelen planlægges for andet hold af klyngevirksomheder. Planlægning og gennemførelse af 2-3 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder Hovedaktiviteter: Sep Dec I denne sidste periode gennemføres fase 7, 9 og 10 for de tre klynger i hold 2. Derudover slutevalueres projektet. Den sidste ud af i alt 4 workshops om kommunikation tilrettelægges og gennemføres. Eksekveringsdelen gennemføres for den anden gruppe af klyngevirksomheder. Opfølgning på andet holds erfaringer gennemføres som afslutning på forløbet. Planlægning og gennemførelse af 1-2 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder Projektet afsluttes og evalueres med henblik på at fastlægge, hvordan klyngearbejdet på Bornholm kan videreføres efter afslutningen af projektet. Milepæle: Jan Aug Projektorganisation/klyngeudviklingscenter bemandes. Workshop for partnere og potentielle underleverandører gennemføres. Målgrupper for klynge-innovationsforløb og optimeringsprojekter prioriteres og endelig plan vedtages. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 17

18 Gennemførelse af 1-2 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder Website etableret. Rekruttering af første hold deltagende klyngevirksomheder inden for hvert klyngeunivers afsluttes. Milepæle: Sep Feb Analyseopgaven af de enkelte målgruppes betingelser for vækst- og/eller eksport afsluttes. Afklaring af virksomhedernes motivation for igangsættelse af optimeringsforløb inden for hver af de tre klynger. Workshops vedr. strategiudvikling og forretningsmodel, value proposition og organisations- og kompetenceudvikling gennemføres. Der udarbejdes plan for eksekveringsfasen Gennemførelse af 2-3 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder Rekruttering af virksomheder til hold 2 påbegyndes Milepæle: Mar Aug Workshops om kommunikation og internationaliseringsplan gennemføres for det første hold. Eksekveringsdelen gennemføres for det første hold med 3 virksomhedsklynger. Der gennemføres evaluering og erfaringsopsamling, der kan føde ind til forløbet for hold 2. Gennemførelse af 2-3 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder Milepæle: Sep Feb Rekruttering af 3 klynger, der er parate til at gennemgå hele udviklingsforløbet. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 18

19 Analyseopgaven af den anden gruppe af klyngevirksomheders betingelser for vækst- og/eller eksport gennemføres. Gennemførelse af 2-3 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder Milepæle: Mar Aug Afklaring af de tre klyngers fælles mål Gennemførsel af workshop 1-3 for hver af de klynger Plan for eksekvering planlægges Gennemførelse af 2-3 stk. klyngecafeer for bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder Milepæle: Sep Dec Workshop 4 om kommunikation gennemføres for de tre klynger Eksekveringen gennemføres for de tre klynger Erfaringsopsamling gennemføres 1-2 klyngecafeer gennemføres Projektet slutevalueres AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 19

20 9. Partnere i projektet Angiv det samlede forventede antal af partnere i projektet Vælg antallet af centrale partnere og tilsagnsmodtagere ud over dig selv 50 1 Tilsagnsmodtager Hvorfor er tilsagnsmodtageren med i projektet? Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR) er den partner, der forestår den daglige ledelse og er ansvarlig for, at aktiviteterne i projektet afvikles i overensstemmelse med ansøgning og bevillingstilsagn. VHHR er tilsagnsmodtager, fordi Væksthuset har årlig kontakt med - gennem en-til-en rådgivning og kollektive arrangementer - mere end 700 små vækstvirksomheder inden for mange forskellige forretningsområder. VHHR bidrager desuden med et udbygget og bredt nationalt og internationalt netværk indenfor innovative virksomheder, videninstitutioner og erhvervsklynger, foruden særligt sine erfaringer fra projektet 'Klyngeudvikling i udkantsområder', der har Bornholm som sit udgangspunkt. VHHR vejleder vækstiværksættere og vækstvirksomheder om forretningsudvikling og vækst. VHHR servicerer desuden de lokale vækstfora i Region Hovedstaden og på Bornholm i deres erhvervsudviklingsaktiviteter. VHHR samarbejder med et omfattende netværk af private og offentlige aktører og med den lokale erhvervsservice i regionens kommuner. VHHR er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. VHHR arbejder ofte med netop de små og mellemstore virksomheders vækstpotentiale, som søges udløst gennem vækstforløb og sparring med Væksthusets konsulenter. På den baggrund er der i VHHR opbygget erfaring og viden om dette segments innovations- og internationaliseringsvilkår og forudsætninger, og VHHR har derfor en unik position for at formidle og udbrede viden om innovation og internationalisering til små og mellemstore virksomheder. Væksthuset er samtidig erfaren i at være operatør på, dvs. udvikle og drive, længerevarende erhvervsfremmeprojekter som fx. Spin Off, Cleantech Partnerskab, Klyngeudvikling i Udkantsområder og Fashion Accelerator. I sidstnævnte projekt har behovet for vækst baseret på internationalisering været et centralt omdrejningspunkt. VHHR s medarbejdere har betydelig erfaring med at gennemføre initiativer og arrangementer indenfor en lang række områder, der generelt har haft til formål at udvikle virksomheder, finde relevant viden og danne netværk og erhvervsklynger. Som sådan har VHHR ideelle forudsætninger for at realisere projektets formål og mål. VHHR s filial på Bornholm er samlokaliseret med Business Center Bornholm, og projektaktiviteterne vil tage sit udgangspunkt hér. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 20

21 Hvilken rolle skal tilsagnsmodtageren have i projektet? Væksthus Hovedstadsregionen skal påtage sig rollen som lead partner, dvs. den partner der sikrer dels fremdrift i projektet, og at den rigtige viden bliver nyttiggjort under vejs i projektforløbet. VHHR varetager den løbende styring af projektets ressourcer, herunder projektledelse, administration, facilitering af klyngesamarbejde, sammenbinding af interessenter og samarbejdspartnere på og udenfor Bornholm samt teknologiformidling til lokale virksomheder. Hvilke typer udgifter skal tilsagnsmodtageren afholde? Væksthuset skal udover at afholde sædvanlige lønudgifter til medarbejdere, som tager del i projektudvikling og projektgennemførelse, også afholde projektets generelle omkostninger samt omkostninger til ekstern konsulentbistand, revision og andre underleverandører. CVR-nummer EAN nummer Navn FONDEN VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN Adresse Gribskovvej 4 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København Ø Hovedstaden Lars Albæk Kontaktperson telefon Kontaktperson AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 21

22 Tilsagnsmodtager/partner Hvorfor er partneren med i projektet? Business Center Bornholm (BCB) er en vigtig partner for VHHR i Bornholms Single-Point- Of-Entry-samarbejde, og derfor også en vigtig partner i kontakten til og dialogen med de lokale bornholmske erhvervsvirksomheder. BCB er desuden det udførende organ for markedsføringen af Bright Green Island-brandet og dermed det bornholmske erhvervsliv. BCB's formål er at udmønte Bornholms Regionskommunes og Vækstforum Bornholms erhvervsudviklingsstrategier i praktisk erhvervsfremme og erhvervsservice overfor virksomheder og iværksættere. BCB har som opgave at koordinere og prioritere erhvervsrettede tiltag på Bornholm. BCB er etableret i august 2008 og har allerede et udbygget samarbejde med VHHR. BCB er med i projektet, da vi ser en udfordring for øens små og mellemstore virksomheder i at agere innovativt og internationalt. Der mangles viden, erfaring og samarbejdspartnere i virksomhederne. Dermed får vi ikke realiseret det vækstpotentiale, som klyngesamarbejdet kan give på eksportfronten. Der er behov for, at offentlige og private aktører støtter op om øens virksomheders innovations- og internationaliseringsaktiviteter. Der er brug for innovation i erhvervet til eventuelt at gentænke forretningsmodeller, services og produkter, når det sker i form af klyngesamarbejde. Der er brug for en videnopbygning og videndeling blandt de lokale og regionale aktører, således at vi lykkedes med internationaliseringen. Projektet lægger op til at adressere disse udfordringer og skaber værdi for virksomhederne. Derfor agter BCB at være partner i projektet. Hvilken rolle skal partneren have i projektet? BCB vil gerne bidrage positivt i projektet. Vores rolle vil som udgangspunkt være at: - Kontakte målgruppen - Hjælpe med at rekruttere virksomheder - Markedsføre klyngecafeer, workshops og seminarer i projektet Hvilke typer udgifter skal partneren afholde? BCB skal afholde sædvanlige lønudgifter til medarbejdere, som tager del i projektudvikling og projektgennemførelse, herunder lønudgifter i forbindelse med rekruttering og kommunikation med virksomhederne. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 22

23 Vælg rolle for partneren Vælg CVR, CVR under stiftelse eller CPR Partner CVR CVR-nummer EAN nummer Navn Adresse Business Center Bornholm Torvegade 7, 1. sal Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Rønne Bornholm Fredrik Romberg Kontaktperson telefon Kontaktperson EAN nummer AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 23

24 10. Økonomioplysninger om centrale partnere og tilsagnsmodtagere (seneste regnskabsår) Ansøgers og centrale partneres administrative og økonomiske forudsætninger for at gennemføre projektet Tilsagnsmodtager: Navn på tilsagnsmodtager: FONDEN VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN Nøgletal (1.000 kr.) Kr. / Antal WhiteSpace Resultat (før afskrivning) Statusbalance Egenkapital Antal ansatte 51 Noter: - Resultat (før afskrivning) fra årsberetning - Statusbalance fra årsberetning - Egenkapital fra årsberetning - Antal ansatte fra årsberetning Partner 1 Navn på partner Business Center Bornholm Nøgletal (1.000 kr.) Kr. / Antal WhiteSpace Resultat (før afskrivning) 33 Statusbalance Egenkapital 405 Antal ansatte 13 Noter: - Resultat (før afskrivning) fra årsberetning - Statusbalance fra årsberetning - Egenkapital fra årsberetning - Antal ansatte fra årsberetning AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 24

25 11. Øvrige oplysninger Additionalitet Ja, det opfylder additionalitetskravet Projektets additionalitet Projektet bygger videre på den hidtidige klyngeindsats på Bornholm og de erfaringer, der er opnået hermed. På to punkter tager projektet nye skridt i retning af at anvende klyngeudvikling som erhvervspolitisk redskab i et udkantsområde: For det første skal rekruttering af virksomheder til klyngeudviklingsprojekter ske vedvarende og over for en bred gruppe af virksomheder. Dette sker gennem de 5-6 årlige klyngecaféer, der både opfylder et formål i sig selv, men som også fungerer som en vedvarende og bred rekrutteringsbase, der sikrer, at klyngeindsatsen får en bredere forankring og får deltagelse af motiverede virksomheder. Dette er navnlig vigtigt i et udkantsområde, hvor der ikke i sig selv er store koncentrationer af virksomheder inden for bestemte værdikæder, der af sig selv har koncentreret sig geografisk. For det andet skal de virksomheder, der går ind i klyngeudviklingsprojektet, mere systematisk understøttes i innovation og internationalisering end tilfældet hidtil har været. Denne form for kollektive udviklingsforløb, som projektet vil gennemføre, har ikke hidtil været anvendt systematisk som et erhvervspolitisk redskab. Projektet "Klyngefacilitering Bornholm" understøtter Bornholms Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi inden for fokusområderne: Erhvervs-ø, Grøn test-ø og Oplevelses-ø. Desuden understøtter projektet nationale og regionale erhvervsfremmeinitiativer. Der er pt. ingen etablerede programmer i regionen, som retter sig målrettet mod klyngevirksomhedernes udfordringer i forbindelse med innovation og internationalisering. Facilitering af klyngeudvikling et et erhvervsfremmetilbud, som ikke ligger inden for hverken VHHR's eller Business Center Bornholm normale ydelser og services. Det er tilsagnsmodtagerens og partnerens erfaring, at der er et stort behov for en indsats på dette område, og at projektet er relevant, fordi det udvikler de bornholmske erhvervsog kulturvirksomheder, således at de kan nyttiggøre andre nationale ordninger på især eksportområdet i deres videre internationale udvikling. Projektet er koordineret med øvrige erhvervsfremmetiltag, som blandt andet bygger på en-tilen rådgivning og kollektiv støtte og vejledning til virksomheder i gennem VHHR og Business Center Bornholm. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 25

26 Projektets resultater kan qua målgruppens aktive og forpligtende medvirken, bl.a. gennem medfinansieringen, forankres i et efterfølgende selvkørende bornholmsk klyngeudviklingscenter. Projektets nyhedsværdi Projektets målgruppe er bornholmske private og offentlige erhvervs- og kulturvirksomheder samt videninstitutioner på og uden for Bornholm, der på øen, nationalt og i udlandet sjældent ses som dynamoer for globalisering. Ikke desto mindre findes der et stort potentiale i de små og mellemstore virksomheder i forhold til at vokse gennem klyngesamarbejde, både hvad angår økonomi, bekæftigelse og geografisk udbredelse, men de eksisterende tiltag tager ikke højde for de særlige udfordringer, der ligger i at internationalisere denne type virksomhedssamarbejde i udkantsområder. Dette projekt tager fat i klyngevirksomhedernes udfordringer i forhold til innovation og internationalisering, og det sker ved at adressere virksomhedernes skalerbarhed omkring serviceydelsen, således at det er virksomhedens servicekoncept og ikke personen, som udbydes. Derudover tager projektet sigte på at forsyne de bornholmske klyngevirksomheder med ny og opdateret viden om, hvordan innovation og internationalisering gribes an, når det sker som fælles fremstød, hvad enten målet er afsætning af produkter og services på og/eller uden for Bornholm. Projektets informations- og pr-foranstaltninger Spredning af viden og erfaringer fra projektet er et centralt indsatsområde. Det er ambitionen, at værdien af projektet ikke alene skal indsnævres til udvikling af de deltagende virksomheder, men også skal ses som et vigtigt led i at opbygge viden, erfaring, metoder og værktøjer, som kan bidrage til at styrke kompetencerne i andre dele af det bornholmske erhvervsliv, bl.a. gennem deres deltagelse i de udbudte klyngecafeer 4-6 gange om året. På den baggrund videreudvikles det eksisterende klyngeudviklings-website, som kan "pushe" erfaringer og viden, og som kan kommunikere og dokumentere resultater i form af nye metoder, og i øvrigt fungere som projektets informationsplatform. Det er således tanken, at projektet gennem hele forløbet formidler ny viden om værktøjer og metoder, både gennem projektets website, men også igennem platformen og der skal være en aktiv del, suppleret med målrettede videnspredningsaktiviteter. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 26

27 Presseaktiviteten vil omfatte artikler i f.eks. Børsen, Erhvervsbladet, og forskellige fagblade samt foredrag på nationale og internationale konferencer. Projektets overholdelse af udbudsregler I forbindelse med eksterne analyser og workshops, vil der blive tilknyttet en række eksterne eksperter. Kravene til disse er, at deres viden er på et internationalt højt niveau. Eksperterne vil blive håndplukket blandt en række nationale og internationale anerkendte konsulenter, fx Håndværksrådet og Eksportrådet, andre rådgivere, professorer og forretningsfolk i det omfang, at det er relevant. Der vil altid blive indhentet tre tilbud fra de eksterne leverandører. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 27

28 12. Projektets konsekvenser for miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Hvordan påvirker projektet naturen/miljøet? Miljø Ingen miljøeffekt Hvis positiv eller negativ effekt, anmodes om en kortfattet beskrivelse heraf Hvordan påvirker projektet ligestillingen mellem mænd og kvinder? Ligestilling Ingen ligestillingseffekt Hvis positiv eller negativ effekt, anmodes om en kortfattet beskrivelse heraf AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 28

29 Hvordan påvirker projektet beskæftigelsen? Beskæftigelseseffekt Positiv effekt Hvis positiv eller negativ effekt, anmodes om en kortfattet beskrivelse heraf De deltagende klyngevirksomheder vil enten bevare eller forøge antallet af medarbejdere. Hvordan påvirker projektet udviklingen i de geografiske yderområder? Geografiske yderområder/udsatte byområder Positiv udviklingseffekt Hvis positiv eller negativ effekt, anmodes om en kortfattet beskrivelse heraf De deltagende klyngevirksomheders medvirken til fastholdelse eller forøgelse af arbejdsudbuddet på Bornholm vil medvirke positivt til samfundets øvrige udvikling og velstand. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 29

30 Arbejdsmarkedstilknytning ved projektets start. Køn og antal (forventet) Beskæftigede Antal mænd Antal kvinder Sum Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller WhiteSpace Total Noter: - Lønmodtagere Der forventes 25 deltagere, som er ansatte i deltagende virksomheder. - Selvstændige og medhjælpende ægtefæller Der forventes 25 deltagere, som er ejere af de deltagende virksomheder. Ledige dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere i jobtræning eller aktivering Antal mænd Antal kvinder Sum WhiteSpace Ledige (under 12 mdr.) Ledige (over 12 mdr.) Total Noter: Uden for arbejdsstyrken Antal mænd Antal kvinder Sum Under uddannelse Efterlønsmodtagere og pensionister WhiteSpace Kontanthjælpsmodtagere Alle øvrige personer Total Noter: 13. Projektresumé Accepterklæring Jeg accepterer, at resumeet kan blive offentliggjort på Projektresumé (max tegn) Projekt 'Klyngeudvikling Bornholm's formål er at virke som et bornholmsk klyngeudviklingscenter, der understøtter forretningsudvikling og vækst i de regionale erhvervsklynger på Bornholm. Målgruppen er bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder, der kan opdeles i to dele: én målgruppe, der har Bornholm/Danmark som sit hjemmemarked (fx oplevelser, turisme og byggeri), og én anden målgruppe, der har Danmark/udlandet som sit markedsområde (fx maskinteknologi, energi og fødevarer). AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 30

31 Klyngeudviklingen på Bornholm skal fremadrettet tage sit udgangspunkt i ambitionen om at skabe en mere synlig og attraktiv position i forhold til konkurrenterne og dermed en stærkere afsætningsplatform for erhvervsklyngerne. Projektet gennemfører i projektperioden 2 klynge-innovationsforløb á 1½ års varighed med fokus på øget eksport og parallelt hermed tilbydes facilitering af klyngesamarbejde om optimeringsprojekter indenfor fx salg, markedsføring, indkøb og HR. Der afvikles 5 klyngecafeer pr. år med fokus på videndeling og research til gavn for deltagende bornholmske erhvervs- og kulturvirksomheder. Klyngecafeerne fungerer blandt andet som rekrutterings- og modningsplatform for op til virksomheder, der forventes at deltage i de mere forpligtende innovations- og optimeringsforløb. Klyngeudviklingscenteret drives og administreres af Væksthus Hovedstadsregionen i partnerskab med Business Center Bornholm, dvs. med udgangspunkt i det bornholmske erhvervslivs Single Point of Entry. 14. Erklæring og underskrift Søges der anden støtte til projektet Ja Hvis ja, hvorfra? Regionale udviklingsmidler hos Bornholms Vækstforum Undertegnede bekræfter hermed at have gjort sig bekendt med 'Information om persondataloven' (beskrevet på side 3-5). Endvidere forpligter undertegnede sig til at sikre, at eventuelle partnere i projektet er gjort bekendt med 'Information om persondataloven'. Partnerne skal informeres om, at disse data indsamles og behandles af myndighederne, at der er adgang til indsigt i de indsamlede oplysninger, samt at der er ret til at kræve fejlagtige oplysninger slettet eller korrigeret. Ønsker en partner ikke, at der indsamles og behandles personoplysninger om vedkommende, kan der ikke ydes tilskud til den pågældendes udgifter i projektet. Projektansvarliges underskrift Navn Lars Albæk Den Underskrift Tilsagnsmodtagers underskrift (Tegningsberettigede) Navn Marlene Haugaard Den AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 31

32 Underskrift Navn Den Underskrift Navn Den Underskrift Navn Den Underskrift Navn Den Underskrift AnsøgerID: Version: 2- Dato: 16. September :3 32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60 Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar 2011 Udarbejdet af DAMVAD til projektet Klyngeudvikling i udkantsområder

61 Indhold FORORD SUMMARY INDLEDNING VEJEN TIL VÆKST GENNEM KLYNGEUDVIKLING Etablering af klynger Dynamik i klyngerne Virksomhedsudvikling KLYNGEPROJEKTETS AKTIVITETER Fase 1: Understøttelse af eksisterende klynger Fase 2: Fra top-down til bottom-up Fase 3: Både klynger og klyngeuniverser Status ved indgangen til KLYNGEPROJEKTETS UDFORDRINGER Uklart udgangspunkt Lederskab i klyngerne Uklart arbejdsfelt og opgave Deltagere og ressourcer Opsamling STATUS OG MULIGHEDER I DE TRE KLYNGEUNIVERSER Grønt teknologiunivers Bornholm Oplevelsesunivers Bornholm Fødevareunivers Bornholm OPSAMLING OG ANBEFALINGER Fornyet fokus på innovation Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

62 Forord Erhvervsudviklingsprojektet "Klyngeudvikling i udkantsområder" i daglig tale kaldet 'Klyngeprojektet' arbejder i perioden ud fra to overordnede målsætninger: At bidrage til at skabe vækst på Bornholm gennem klyngeudvikling. Og at medvirke til at skabe en model for klyngeudvikling i udkantsområder, der kan anvendes i lignende områder i Danmark og internationalt. Klyngeprojektet har siden sin opstart taget udgangspunkt i de eksisterende bornholmske erhvervsklynger, der blev nedsat af Bornholms Vækstforum i Undervejs i projektet er tre tværgående klyngeuniverser blevet etableret: 'Oplevelsesunivers Bornholm', 'Fødevareunivers Bornholm' og 'Grønt Teknologiunivers Bornholm'. Ved Klyngeprojektets opstart blev DAMVAD tilknyttet som projektevaluator. DAMVAD har løbende fulgt og evalueret Klyngeprojektet med henblik på at give input og gode råd undervejs, så strategi, mål og midler kunne justeres, hvis det viste sig nødvendigt. Klyngeudviklingen skal måles på værdien for virksomhederne. Flere af klyngedeltagerne på Bornholm har oplevet en positiv effekt på bundlinjen gennem samarbejdet på tværs. Dette er særdeles vigtigt, da det er en central erfaring fra andre klyngeprojekter i Danmark, at det kan være svært at bevare virksomhedernes gejst og engagement i et klyngesamarbejde, hvis samarbejdet ikke konkret forbedrer forretningsgrundlaget. Det er derfor også anbefalingen fra andre klyngeprojekter, der har været gennemført i udkantsområder, at det er nødvendigt at arbejde meget direkte med udvikling af de enkelte virksomheders forretningsgrundlag, samtidig med at de anspores til at deltage i klyngeudvikling. Dette er den anden større evaluering fra DAMVADs side. Den kan betragtes som en form for midtvejsevaluering, der rummer en række interessante observationer og konklusioner, som får betydning for resten af Klyngeprojektets levetid. Der er indhentet mange erfaringer og skabt et rigtigt godt grundlag for den videre klyngeudvikling på Bornholm. Men der er også behov for at anvende erfaringerne og justere den videre indsats på en række punkter for at skabe fortsat udvikling. DAMVAD konkluderer blandt andet, at det hidtidige arbejde med klynger på Bornholm har fokuseret mere på optimering end på udvikling. Klyngeprojektets fokus skærpes derfor i resten af 2011, så ressourcerne primært bruges på at udvikle de eksisterende klyngesamarbejder og -projekter. Det gennemgående tema for de tre bornholmske klyngeuniverser for resten af 2011 er innovation, kommunikation og samarbejde. Nu handler det om at få skabt konkrete og synlige resultater, der kan danne grundlag for en stærkere forankring af de bornholmske erhvervsklynger. Samtidig øges indsatsen for at sikre det nødvendige klyngelederskab fremover, bl.a. ved at sikre endnu mere involvering og deltagelse i klyngesamarbejdet af virksomheder med evnen og viljen til vækst gennem klyngeudvikling. God fornøjelse med læsning af nærværende evalueringsrapport. Lars Albæk, projektleder Klyngeprojektet v/væksthus Hovedstadsregionen Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

63 1 Summary Der er gennem de senere år ofret store ressourcer på at bringe klyngeudvikling i anvendelse som erhvervspolitisk redskab på Bornholm. Det har fra starten været erkendt som et redskab, der ville kræve udvikling og tilpasning til de omstændigheder og vilkår, der gælder for udkantsområder generelt og for Bornholm specifikt. Der er indhentet mange erfaringer og skabt et rigtig godt grundlag for den videre udvikling. Men der er også behov for at anvende erfaringerne og justere den videre indsats på en række punkter for at skabe fortsat udvikling. I den nuværende situation er projektet Klyngeudvikling i udkantsområder (herefter omtalt som Klyngeprojektet) nærmest blevet en facilitet som alle, der ønsker at skabe erhvervsudvikling på Bornholm, kan gøre en form for krav på. Klyngeprojektet er blevet til dem der har forstand på og ressourcer til at skabe samarbejde om udvikling, og som derfor må være relevante og forventeligt ansvarstagende i de situationer, hvor dette er påkrævet. Det er en helt forståelig fortolkning af Klyngeprojektets rolle og kompetence, men samtidigt en umulig arbejdsopgave for Klyngeprojektet at løfte. Der er behov for en klarere og smallere arbejdsbeskrivelse for Klyngeprojektet. Evalueringen har givet en god indsigt i de tre bornholmske klyngeuniverser, der hver især rummer mange spændende muligheder og udfordringer. Grønt teknologiunivers Bornholm er det af de tre klyngeuniverser, der står stærkest og vurderes at rumme et stærkt grundlag for succes i Men det rummer ikke ret mange medlemmer og synes ikke at være ret stærkt forankret. Der er gode ideer til samarbejde, men de er ret få. Der er virksomheder, der kan påtage sig rollen som klyngeledere, og det gør de i et vist omfang. Oplevelsesunivers Bornholm rummer et rigtig godt grundlag for aktivitet, men har pt. et begrænset klyngepotentiale. Der er mange medlemmer og en god forankring på Bornholm. Men der går nogle dybe skel ned igennem klyngeuniverset, som der er manglende parathed til at arbejde sammen hen over. Universet rummer mange ideer til projekter, der kunne udvikles i fællesskab, men ingen har påtaget sig et egentligt lederskab og de mange gode ideer til projekter synes derfor foreløbigt at skulle udvikles mere eller mindre uafhængigt af hinanden. Fødevareunivers Bornholm har udadtil haft succes med at skabe synlighed, men synes i den nuværende situation at rumme tvivlsomt grundlag for succesfulde aktiviteter i Fødevareuniverset rummer forholdsvis få aktive medlemmer og er præget af Tordenskjolds soldater. Der er inden for forskellige grupperinger en vis parathed til samarbejde, og der er interessante tiltag under udvikling, men der mangler en fælles oplevelse af samhørighed, der dækker hele klyngeuniverset. Der har været et stærkt fokus på markedsføring og synes at mangle ideer til andre typer af fælles udviklingsaktiviteter. Der savnes et egentligt lederskab af klyngeuniverset, der således samlet set på samme tid er præget af tilløb til gode projekter og tilløb til opgivenhed. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

64 Baseret på evalueringen anbefales det på kort sigt at have fokus på følgende to forhold: 1. Hvis Klyngeprojektet skal opnå målbar succes inden dets ophør i udgangen af 2011, er det nødt til at gå målrettet efter at understøtte, hvor sandsynligheden for succes ser ud til at være størst. Man må vælge, hvilke initiativer inden for hvilke klyngeuniverser, der indeholder de største muligheder for at opnå succes og prioritere ressourcerne hertil. 2. Der er behov for at få større fokus på udvikling og innovation i de enkelte klynger, hvilket er et af Klyngeprojektets centrale formål. Hvis Klyngeprojektet skal føre til mere innovation og udvikling, så skal der fokuseres langt mere målrettet på dette. Man kunne forestille sig åbent udbudte innovationsforløb, hvor de deltagende virksomheder samtidig får udviklet deres egen forretning og opnår kendskab til hinanden og dermed får skabt grundlag for efterfølgende fælles udviklingsaktiviteter. Samtidigt må den langsigtede klyngeudvikling ikke tabes på gulvet. Da klyngeuniverserne endnu er relativt svagt funderede, anbefales det at systematisere arbejdet med at tilvejebringe en mødeplatform inden for hver af de tre klyngeuniverser, så der på sigt kan skabes et solidere grundlag for klyngeudvikling. Det anbefales ligeledes at gøre en fornyet indsats for at koble klyngerne tættere til andre klynger uden for Bornholm og derved sikre dem et inflow af inspiration og erfaringer at bygge videre på. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

65 2 Indledning Det bornholmske klyngeprojekt har nu et år tilbage. Hvordan sikres det, at Bornholm får det maksimale udbytte af det sidste år, og hvordan kan man evt. gå videre med klyngeudvikling som erhvervspolitisk redskab efter afslutningen af det aktuelle klyngeprojekt? Det er de centrale spørgsmål, som denne evaluering behandler. Klyngeprojektet har bedt DAMVAD om at følge projektet gennem hele dets levetid for netop at kunne gøre status undervejs og give input og forslag til justeringer undervejs, snarere end først at evaluere og uddrage læring, når det hele er overstået. Evalueringen skal samlet set føre til, at spørgsmålene i nedenstående figur besvares. I herværende statusevaluering er fokus imidlertid på den grønne kasse og spørgsmålet, hvor står man i dag?, samt hvilke anbefalinger for projektets sidste år, dette giver anledning til (kasse 4b). Figur 1: Evalueringsspørgsmål 1: Hvilket udgangspunkt havde man? 2: Hvad forsøgte man? 3: Hvor står man i dag? 4a: Hvad har det lært os om klyngeudvikling i udkantsområder? 4b: Strategi for videreudvikling af bornholmske erhvervsklynger Kilde: DAMVAD 2010 For at gøre status er der i december 2010 og januar 2011 gennemført samtaler og interviews med en række centrale personer og aktører i og omkring de bornholmske klynger. Formålet har været at få deres vurdering af status samt de centrale udfordringer og muligheder. Interviewene har været semistrukturerede, hvilket betyder, at der inden for en på forhånd udsendt spørgeramme har været god plads for respondenterne til at føre interviewet hen, hvor de fandt det mest relevant. Denne metode indebærer en risiko for, at svarene kan være vanskelige at sammenfatte, men giver til gengæld en meget rig indsigt i deltagernes egen forståelse af situation og muligheder. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

66 3 Vejen til vækst gennem klyngeudvikling Klynger og klyngeudvikling er begreber, der bruges i mange sammenhænge om mange forskellige ting. På Bornholm kommer dertil begrebet klyngeuniverser, og nu skal denne rapport gøre status for Klyngeprojektet. I denne rapport anvendes begreberne på følgende måde: En klynge er en samling af virksomheder og evt. andre aktører, der har valgt at samarbejde om at forbedre deres fælles forretningsgrundlag. Et klyngeunivers er en samling af relaterede klynger, der forventes at kunne inspirere hinanden. Klyngeudvikling er et erhvervspolitisk redskab, der søger at skabe vækst gennem stimulering af klyngedannelser. Klyngeprojektet er det konkrete projekt Klyngeudvikling i udkantsområder, finansieret af den konkurrenceudsatte pulje og ledet af Væksthus Hovedstadsregionen med støtte fra Business Center Bornholm. Klyngeindsatsen er den samlede bornholmske bestræbelse på at udnytte klyngeudvikling som erhvervspolitisk redskab. Heri indgår Klyngeprojektet som en del af indsatsen, men klyngeindsatsen strækker sig længere tilbage og indeholder flere elementer. Vejen til vækst gennem klyngeudvikling er ofte længere end gennem mange andre erhvervspolitiske redskaber, fordi der går meget organisering m.v. forud for de konkrete aktiviteter, der i praksis skal udvikle virksomhedernes forretningsgrundlag. Til gengæld forventes klyngeudvikling på sigt at føre til vedvarende virksomhedsudvikling båret af virksomhederne selv. Klyngeudvikling er således når det lykkes en anden måde for virksomhederne at organisere sig og drive forretning på. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

67 I forenklet form kan vejen til vækst gennem klyngeudvikling illustreres som i figuren herunder: Figur 2: Vejen til vækst gennem klyngeudvikling Kilde: LB Analyse 2011 Figuren skal ikke opfattes på den måde, at der er en bestemt opskrift på, hvordan klyngeudvikling bedst bedrives. Kasserne repræsenterer forudsætninger for at klyngeudviklingen bliver succesfuld. Den øverste linje med de tre røde kasser repræsenterer tre centrale forudsætninger for, at der overhovedet kan etableres klynger. De efterfølgende tre gule kasser repræsenterer forudsætninger for, at der kommer dynamik i de enkelte klynger. Og først, når man er fremme ved den sidste gule kasse, igangsættes og gennemføres konkrete aktiviteter. Nogle gange kan det gå stærkt, men andre gange går udviklingen i stå undervejs. Der er eksempler på begge dele på Bornholm. I kapitel 6 gøres der status over de tre bornholmske klyngeuniverser med udgangspunkt i ovenstående model. Herunder uddybes de enkelte kasser i figur Etablering af klynger Forudsætningen for at klyngeudvikling kan anvendes som erhvervspolitisk redskab er, at det faktisk lykkes at etablere nogle bæredygtige klynger. Det er naturligvis fuldstændig banalt, men bør langt fra betragtes som trivielt. Det er en helt central diskussion inden for al klyngeudvikling, om klynger kan etableres oppefra (på foranledning af en politisk beslutning), eller om de er nødt til at vokse op nedefra, hvis der så at sige skal komme liv i dem. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

68 Uanset om klyngeudvikling stimuleres oppefra eller nedefra, er det naturligvis afgørende, at virksomhederne opnår kendskab til Klyngeprojektet, så de kan tage stilling til deres evt. deltagelse. En undersøgelse gennemført af Klyngeprojektet i efteråret 2009 viste en meget lav kendskabsgrad til Klyngeprojektet blandt flere end 100 adspurgte virksomheder på Bornholm. Virksomhederne skal imidlertid ikke blot opnå kendskab til Klyngeprojektet, men også opfatte det som noget, de er velkomne til at deltage i, og som det vil være relevant for dem at deltage i. Samme undersøgelse viste i øvrigt også meget interessant, at 8 ud af 10 virksomheder var enige i, at øget samarbejde mellem de bornholmske virksomheder var afgørende for vækstmulighederne på øen, men at 8 ud af 10 virksomheder ikke troede, at de øvrige virksomheder havde samme opfattelse. Virksomhederne erklærer sig altså selv klar til øget samarbejde, men tror ikke at de øvrige virksomheder er det, hvilket påvirker deres egen motivation for at søge samarbejde. I forhold til virksomhedernes opfattelse af klyngeinitiativer som åbne for deltagelse har politisk etablerede klynger ofte en udfordring, fordi deltagerne af ikke-deltagere nemt opfattes som udpegede/udvalgte til at deltage. Men det samme kan gøre sig gældende for klynger, der opstår nedefra, hvis medlemmerne ikke er meget opmærksomme på at signalere åbenhed. Samtidigt skal virksomhederne opfatte deltagelsen i en klynge som relevant for dem. I den forbindelse skal man gøre sig klart, at der er tale om en investering fra virksomhedens side. I første omgang i den tid, der medgår til at udvikle klyngen, men på sigt også en økonomisk investering, efterhånden som konkrete aktiviteter skal gennemføres. Ofte er det ikke muligt på et tidligt tidspunkt at sige, hvad klyngen kommer til at beskæftige sig med det afhænger jo af, hvad dens deltagere kan opnå enighed om. Derfor afhænger beslutningen om deltagelse i en klynge ofte af, om virksomheden har erkendt et behov for udvikling, har lyst til udvikling og er indstillet på at gøre det i fællesskab med andre, snarere end at fokusere snævert på virksomheden selv og anvende ressourcerne direkte heri. Dette bringer os til den sidste kasse i etableringsfasen: Er virksomhederne og evt. øvrige aktører faktisk indstillede på at samarbejde? Er de indstillede på, at det kan have værdi for dem hver især at arbejde på i fællesskab at forbedre virksomhedernes forretningsgrundlag, selvom det indebærer, at de kan komme til at bidrage til at udvikle deres konkurrenter? Svaret afhænger af graden af tillid mellem virksomhederne og aktørerne. Uden tilstedeværelsen af tillid er klyngeudvikling som erhvervspolitisk redskab ikke en mulighed. Klyngeudvikling handler derfor også om evnen til at tilrettelægge processen, så der skabes øget tillid mellem parterne, så deres parathed til samarbejde øges. Ofte anvendes formuleringen/tydeliggørelsen af en brændende platform som virkemiddel til at motivere virksomhederne til at samarbejde. Man formulerer en form for fælles skæbne, som virksomhederne vil undergå i fællesskab, hvis de ikke i fællesskab søger at forhindre det. Andre gange starter man snarere med små og hurtigt gennemførbare projekter, der måske ikke får en kæmpe økonomisk effekt, men som demonstrerer at samarbejde kan lade sig gøre og skaber tillid mellem virksomhederne. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

69 3.2 Dynamik i klyngerne Selvom det er en stor udfordring at etablere klynger på en måde, så man ender med et antal samarbejdsparate virksomheder og øvrige aktører, der er tilstrækkeligt stort til at kunne udvikle og gennemføre aktiviteter i fællesskab, så fører det ingen vegne, hvis de ikke er i stand til at udvikle ideer, de kan samarbejde om at føre ud i livet. I denne fase kommer den spirende tillid ofte på prøve, for de fleste ideer vil være mere relevante for nogen end for andre. Men man kan også opleve, at der simpelthen mangler gode ideer, hvorefter engagementet blandt deltagerne hurtigt daler. I begge situationer kræves stillingtagen og handling fra Klyngeprojektet. Hvad gør projektet, hvis der ikke opstår gode ideer? Projektet kan inspirere og motivere, søge at finde nye parter med ny inspiration, koble til andre klynger m.v. Men hvis der ikke opstår ideer, der skaber engagement, så er der ikke grundlag for klyngeudvikling. Og hvad gør projektet, når nogen er blevet enige om, at de gerne vil gennemføre en given aktivitet? Hvis klyngerne skal blive selvbærende, er det afgørende, at virksomhederne selv driver dem at der udvises klyngelederskab. Klyngeprojektet kan vælge at understøtte klyngerne i en indledende fase, men skal også finde en vej ud igen. Men hvad gør projektet, hvis der er udsigt til, at virksomhederne ikke vil kunne drive klyngen? Skal projektet trække sig ud og konstatere, at klyngen ikke var bæredygtig, eller er det forpligtet til at fortsætte bestræbelserne på at gøre klyngen selvbærende? Projektet har kun 3 år til rådighed. På et tidspunkt må det derfor trække sig ud, hvis virksomhederne ikke ser ud til at kunne drive klyngen. Ellers er der risiko for, at projektet bruger ressourcer på områder, hvor det ikke kan få effekt, mens de bæredygtige klynger ikke understøttes. Endelig er det naturligvis en forudsætning for, at klyngeudvikling kan føre til vækst, at der faktisk igangsættes og gennemføres konkrete aktiviteter. Håbet er, at virksomhedernes engagement er tilstrækkelig stort til faktisk at kunne gennemføre de konkrete aktiviteter. Klyngeprojektet kan måske hjælpe, men kan ikke bære aktiviteterne igennem. At gennemføre projekter er ofte en udfordrende proces, hvor mange ting ikke udvikler sig, som man havde forudset eller håbet. Summen af ovenstående kalder vi klyngens dynamik, og vurderingen heraf er afgørende for, om der kan forventes effekter. 3.3 Virksomhedsudvikling Virksomhedsudvikling er meningen med hele klyngeudviklingen. Virksomhederne skal have forbedret deres forretningsgrundlag. Ellers fører det hele ikke til noget. Det er en central erfaring fra andre klyngeprojekter, at det kan være svært at bevare virksomhedernes gejst og engagement igennem hele den ovenstående kæde for at nå frem til den konkrete udvikling af virksomhedernes forretningsgrundlag. Det er derfor også anbefalingen fra andre klyngeprojekter, der har været gennemført i udkantsområder, at det er nødvendigt at arbejde meget direkte med udvikling af de enkelte virksomheders forretningsgrundlag samtidigt med, at de anspores til at deltage i klyngeudvikling. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

70 De aktiviteter, der konkret gennemføres som klyngeprojekter, kan i princippet være identiske med aktiviteter, der er igangsat uden at det er sket gennem en klynge. Bygge- og anlægsklyngens udvikling af undervisningsmoduler på erhvervsskolen er et eksempel herpå. I indledningen til kapitel 4 gennemgås tre forskellige typer af projekter, der kan udvikles i klynger og føre til udvikling af de deltagende virksomheders forretningsgrundlag. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

71 4 Klyngeprojektets aktiviteter I dette afsnit skal Klyngeprojektets hidtidige aktiviteter kort beskrives. Det er ikke formålet at give en detaljeret beskrivelse, men derimod et rids af de aktivitetsmæssige faser projektet har gennemgået, og det hovedfokus projektet har haft i hver af disse faser. 4.1 Fase 1: Understøttelse af eksisterende klynger Klyngeprojektet overtog så at sige ansvaret for i alt 4 eksisterende klynger inden for fødevarer, turisme, maskin og teknik samt bygge og anlæg, hvortil kom tre klyngeinitiativer, der var på vej inden for kunsthåndværk, helse og it. Som det blev beskrevet i ansøgningen, er de første reelle klyngeaktiviteter påbegyndt. For de fleste af klyngerne er der udarbejdet en strategi, sat fokus på klyngens primære udfordringer og etableret et spirende samarbejde mellem klyngens medlemmer. Det har skabt fundamentet for, at der nu kan fokuseres på en fremadrettet indsats, hvor de lokale traditioner og styrker kan udnyttes og forstærkes med viden, volume og kvalitet for at imødegå den globale konkurrences. (Ansøgning til Regionalfonden, s.12). Udgangspunktet var således en opfattelse af, at det klyngemæssige grundlag var etableret, og at opgaven for Klyngeprojektet var at overtage disse klynger og spirende klyngeinitiativer og udvikle dem videre. Dette arbejde blev for alvor påbegyndt i foråret Der blev i den første fase anvendt ressourcer på at skabe overblik over de enkelte klyngers aktuelle situation samt at understøtte de aktiviteter, der allerede var igangsat. Det blev imidlertid hurtigt klart, at grundlaget for at videreudvikle de enkelte klynger i de fleste tilfælde var for spinkelt, og at processen med at skabe grundlag for klyngeudvikling så at sige måtte startes forfra dog uden at sætte de allerede igangsatte aktiviteter over styr. 4.2 Fase 2: Fra top-down til bottom-up I januar 2010 blev klyngedannelsesprocessen derfor så at sige søgt skabt forfra. Det skete ved på et klyngeseminar i Rønne at invitere bredere til deltagelse i klyngearbejdet samt ved at samle klyngerne og klyngeinitiativerne i tre såkaldte klyngeuniverser, jf. figur 3 herunder. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

72 Figur 3: Fra klynger til klyngeuniverser Man kan beskrive denne fase af projektet som et skift fra de oprindelige klynger, der var etableret på Vækstforums initiativ og med Vækstforumsekretariatets direkte medvirken, til nogle grupperinger, der inden for en bredere ramme skulle fastlægge et sæt fælles strategiske mål og mulige handlinger, der kunne bringe dem derhen. Formålet hermed var at sikre et bredere fundament for klyngeudviklingen, samt at øge mulighederne for samspil og indbyrdes inspiration mellem de enkelte klynger. Klyngeuniverserne skulle på den ene side rumme de allerede igangværende klynger, så de af dem, der havde aktiviteter, kunne fortsætte dem, samtidigt som der blev skabt plads til nye aktører og nye klyngeinitiativer. 4.3 Fase 3: Både klynger og klyngeuniverser Projektets tredje fase, der er forløbet fra tidligt i 2010 og frem til begyndelsen af 2011, har været præget af, at man nu på samme tid har søgt at fastholde understøttelsen af de oprindelige klynger, samtidigt med at man har søgt at løbe nye initiativer i gang inden for rammerne af de nye klyngeuniverser. Det har været en periode, der har været præget af stor spredning i de enkelte klyngers og klyngeinitiativers udvikling. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

73 Nogle af de oprindelige klynger er så at sige nået i mål med succesfuld gennemførsel af igangsatte aktiviteter. Ingen af dem er dog blevet selvbærende i en grad, så de ikke fortsat har krævet bevågenhed og aktiv medvirken fra Klyngeprojektets side. Andre af de oprindelige klynger er gået i stå og har måttet sætte planlagte aktiviteter i bero eller helt opgive dem. Klyngeprojektet har anvendt mange ressourcer på at prøve at holde disse i gang og nå frem til realisering af projekterne. Endelig er der løbet nye initiativer i gang, der kan skabe grundlag for egentlige fremtidige klyngedannelser, ligesom nye grupperinger er indlemmet i klyngeuniverserne for at skabe mulighed for øget samspil og gensidig inspiration. Samlet set har det således været en fase præget af, at man fra Klyngeprojektets side har forsøgt at holde alle bolde i luften på samme tid. Det har skabt fornyet liv i den bornholmske klyngeindsats, men det har også indebåret, at rigtig mange forskellige aktiviteter, i klynger på forskellige niveauer, er gennemført på samme tid, hvilket på længere sigt er ressourcemæssigt uholdbart. 4.4 Status ved indgangen til 2011 Status ved indgangen til 2011 er således, at Klyngeprojektet er lykkedes med at starte forfra, uden at det er gået ud over de af de eksisterende klynger, der havde drivkraft til at gennemføre egne aktiviteter. Men at man i den forbindelse har fået spredt sine ressourcer over rigtig mange klynger og klyngeaktiviteter, hvorved ressourcerne ikke nødvendigvis anvendes optimalt. Det er således vurderingen ved indgangen til 2011, at Klyngeprojektet i dets sidste fase må prioritere ressourcerne tydeligere mod de af de eksisterende klynger og klyngeaktiviteter, der kan forventes at nå frem til konkrete resultater i Klyngeprojektets levetid. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

74 5 Klyngeprojektets udfordringer Formålet med denne statusevaluering var i udgangspunktet at gøre status i de enkelte klyngeuniverser og klynger. Det er imidlertid blevet tydeligt, at der er en række tværgående udfordringer, der præger alle tre klyngeuniverser og påvirker mulighederne for at udvikle dem yderligere. I dette kapitel skal disse tværgående udfordringer kort opridses. Derefter følger i kapitel 6 en kort gennemgang af status og muligheder i de tre klyngeuniverser. Klyngerne blev oprindeligt etableret i forbindelse med et ønske fra Vækstforum om at få input til udviklingen af en kommende erhvervsudviklingsstrategi. Der blev etableret 6 klynger. Denne opgave med at tale på en branches eller ét erhvervs vegne fylder fortsat meget i bevidstheden hos flere af dem, der har været aktive i forbindelse med klyngeindsatsen gennem længere tid, og fremstår for dem som en central del af formålet med at etablere klynger på Bornholm. Der er ingen tvivl om, at de oplever at have udfyldt et tomrum mellem Vækstforum og virksomhederne, og at det er ønskeligt, at der er en sådan dialog mellem erhvervslivet og Vækstforum. Men der er samtidigt heller ingen tvivl om, at den tidlige etablering af klyngerne og måden denne foregik på, på centrale områder udgør en udfordring for Klyngeprojektets virke. 5.1 Uklart udgangspunkt For det første startede Klyngeprojektet med den antagelse, at de medvirkende virksomheder og aktører allerede var parate til at samarbejde, og det var denne opgave, Klyngeprojektet var blevet sat til at understøtte. Derfor antog Klyngeprojektet, som beskrevet i foregående afsnit, at det startede længere fremme i klyngeudviklingsprocessen, end det egentlig gjorde. Går man tilbage til figur 2 (side 7), så antog man så at sige, at man allerede befandt sig i de gule kasser i 2. linje, hvor projektets opgave var at understøtte idégenerering, klyngeledelse og den konkrete gennemførsel af aktiviteter. Men på en række punkter var de etablerede klynger for spinkle til at bygge videre på. Der var ikke ret mange deltagere, og de var ikke nødvendigvis parate til samarbejde. Og samtidigt opfattede mange ikke-deltagere Klyngeprojektet som noget, der ikke var åbent og/eller relevant for dem, hvorved Klyngeprojektet var afskåret fra de ressourcer, der stod uden for de oprindelige klynger. Det var derfor nødvendigt så at sige at vende tilbage til etableringsfasen, hvor man forfra prøvede at invitere bredt, skabe interesse for at deltage og grundlag for samarbejde, hvilket som tidligere nævnt skete i januar Dette skulle imidlertid ske uden, at man satte de klynger og aktiviteter, der var i god gænge, i stå. Man kan sige, at Klyngeprojektet måtte vende fra et top-down udgangspunkt til et bottom-up grundlag for at sikre fortsat udvikling. Det har været en betydelig udfordring for projektet at gå tilbage til start for at søge at skabe et bredere grundlag for den fortsatte klyngeudvikling på Bornholm, uden at det fremstod som al tidligere aktivitet dermed var forkastet eller fundet irrelevant. Og det har været Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

75 en udfordring at signalere åbenhed m.v. over for alle nye potentielle deltagere, når der faktisk eksisterede et antal tiltag, der ikke var åbne. 5.2 Lederskab i klyngerne Det er indtrykket fra de gennemførte interviews, at spørgsmålet om lederskab i klyngerne og klyngeuniverserne er en central udfordring. Hvis man skal forsøge at tale på et erhvervs vegne, skal man have fat i nogle neutrale personer og gerne nogle, der er vant til det politisk-administrative system. Hvis man skal have udviklet, forankret og gennemført konkrete projekter, skal man have fat i de private virksomheder, og de skal have lov til at koncentrere sig om konkrete projekter. Der findes naturligvis personer, der kan gabe over begge roller, men de er ofte meget efterspurgte i forvejen og derfor ofte i fare for at føle sig overbebyrdede med forventninger og opgaver, der ligger uden for deres egen forretning. Andre kan være parate til at tage rollen på sig, men føle at det enten ikke er naturligt at de træder ind i rollen, eller at de ikke har et mandat fra det øvrige erhvervsliv til at udfylde rollen. Resultatet er, at det er svært at få skabt en legitim og effektiv ledelse af klyngerne. Dette gør det svært for Klyngeprojektet at komme ud af rollen som dem, der driver klyngerne, hvorved ressourcerne bindes her og ikke kan anvendes til anden udvikling. Det er en udfordring at finde gode klyngeledere, der faktisk har tid, overskud og overblik og samtidigt har opbakning fra øvrige virksomheder og aktører, der sætter dem i stand til at fungere som gode ledere. Det gælder både for de konkrete igangsatte aktiviteter og projekter og for klyngerne og klyngeuniverserne som sådan. Denne mangel på klyngeledelse gør det svært for Klyngeprojektet at slippe klyngerne og de konkrete projekter. Undlader man at støtte klyngerne ledelsesmæssigt, er der risiko for, at de går i stå, og investeringen i dem forspildes. Fortsætter man omvendt arbejdet med at drive klyngerne fremad, opstår der en risiko for, at de ikke bliver selvbærende og vil gå i stå og måske gå i sig selv den dag, Klyngeprojektet ikke længere eksisterer, samtidigt med at Klyngeprojektet i mellemtiden har fået bundet sine ressourcer hertil, og dermed er blevet frataget muligheden for at anvende dem til andre og mere frugtbare aktiviteter i relation til at skabe et bredere fundament for fremtidig klyngeudvikling. Det manglende lederskab har således to uheldige konsekvenser. For det første udnyttes ressourcerne blandt virksomheder og aktører på Bornholm ikke optimalt, når der ikke i tilstrækkelig grad skabes samling og retning. Paratheden til samarbejde udvikles ikke. For det andet betyder det, at Klyngeprojektet fastholdes i en rolle som ansvarlig for udvikling og ledelse af klyngerne, hvorved ressourcerne til de øvrige påkrævede aktiviteter bliver utilstrækkelige. Det har fra starten været en central forudsætning, at private virksomheder skulle spille en central rolle i udviklingen i klyngerne for at skabe det nødvendige ejerskab og dermed på længere sigt den fornødne bæredygtighed i klyngerne. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

76 Klyngeprojektet har på sin side søgt at understøtte disse privat bårne initiativer, hvilket har vist sig at være meget ressourcekrævende. Det er vurderingen, at hele spørgsmålet om arbejdsdelingen mellem Klyngeprojektet og klyngerne må genovervejes. Ambitionen om at skabe klynger, der er udviklet, drevet og finansieret af private virksomheder skal fastholdes. Men realiteten er, at de er utroligt sjældne i en dansk kontekst. Det bør derfor overvejes enten at lade andre typer af aktører end private virksomheder overtage en større rolle i lederskabet af klyngerne eller at lade Klyngeprojektet være mere styrende og tydeligere støbe kuglerne til klyngedannelser samt følge dem længere på vej igennem kæden, før de overlades til privat ledelse. Men det vil selvsagt kræve, at indsatsen samles på færre områder. Det er således vurderingen, at det er nødvendigt at foretage et valg mellem fremtidig rolle og antal klynger, der skal understøttes. 5.3 Uklart arbejdsfelt og opgave Klyngeprojektets arbejdsfelt er meget bredt og i princippet identisk med Vækstforums arbejdsfelt. Det gælder erhvervsmæssigt (hvilke brancher det dækker) såvel som indsatsmæssigt (hvilke typer af indsatser der kan igangsættes). Det er klart, at det er Klyngeprojektets opgave at skabe klynger, jf. den øverste linje i figur 2 (side 7). Men dernæst er det Klyngeprojektets opgave at understøtte klyngerne i at udvikle og gennemføre konkrete projekter og aktiviteter. En aktivitet eller et projekt udviklet af en klynge er pr. automatik et klyngeprojekt. Det kan derfor også synes naturligt, at det støttes økonomisk og sekretariatsmæssigt af Klyngeprojektet. Denne kobling er imidlertid ikke nødvendigvis hensigtsmæssig. Udfordringen er, at disse aktiviteter i princippet kan være aldeles sammenfaldende med aktiviteter, der er udviklet i andet regi og ligeledes støttet af Vækstforum. Det gør det svært for deltagerne at skelne mellem, om de er deltagere i en klynge og i et klyngeprojekt eller i et almindeligt erhvervsudviklingsprojekt. Og det gør det svært for alle andre at skelne Klyngeprojektet fra Vækstforums øvrige indsats. Denne uklarhed indebærer dels, at der blandt deltagerne i aktiviteter/projekter skabt inden for rammerne af Klyngeprojektet kan skabes forkerte forventninger til, hvad Klyngeprojektet har mulighed for at støtte økonomisk såvel som sekretariatsmæssigt. Og samtidigt at det kan blive vanskeligere at involvere og engagere alle øvrige virksomheder i hele den indsats med etablering af klyngen og skabelse af dynamik heri, der går forud for igangsættelse af konkrete aktiviteter eller projekter. Dermed ikke sagt, at Klyngeprojektet hverken kan eller skal bestemme, hvilke typer af projekter og aktiviteter klyngerne ønsker at udvikle og gennemføre. Det ville fjerne den potentielle dynamik i klyngerne, hvis rammerne for de projekter/aktiviteter, de kan udvikle, er alt for snævre. Men Klyngeprojektet har på den anden side begrænsede ressourcer og er nødt til at prioritere mellem de projekter, der gives støtte til. De gennemførte interviews har givet det indtryk, at der kan være behov for, at Klyngeprojektet udvikler en form for profil for de projekter/aktiviteter, som det ser det som sin opgave at understøtte økonomisk og sekretariatsmæssigt, og hvilke projekter der efter udviklingen inden for rammerne af Klyngeprojektet må hente finansiering andre steder. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

77 5.4 Deltagere og ressourcer Den sidste klare udfordring væver sig tæt ind i de ovenstående udfordringer, idet den er blevet skærpet som følge af udfordringerne ift. projektets udgangspunkt, den manglende etablering af lederskab i klyngerne/klyngeuniverserne og uklarhederne omkring arbejdsfelt og opgave. Der er på nuværende tidspunkt et grundlæggende mismatch mellem ambitionerne og/eller forventningerne til Klyngeprojektet, og de ressourcer det har til rådighed. Ikke nødvendigvis blandt beslutningstagerne, men blandt virksomheder og øvrige aktører, der har noteret sig klyngeudviklingens centrale placering i den bornholmske erhvervspolitiske strategi og ser Klyngeprojektet som realiseringen heraf. Kimen til dette mismatch har ligget der fra projektets start, men har udfoldet sig som følge af den måde projektet har udviklet sig på, hvilket igen hænger sammen med dets udgangspunkt og ovennævnte udfordringer. Der er derfor på nuværende tidspunkt for få, der opfatter sig som deltagere i Klyngeprojektet og opfatter sig selv som nogle, der skal bidrage aktivt dertil endsige bidrage økonomisk. Og der er for få ressourcer til, at Klyngeprojektet både kan understøtte alle de etablerede klynger og deres eventuelt igangsatte aktiviteter og arbejde med at skabe et bredere grundlag for fremtidig klyngeudvikling. 5.5 Opsamling Samlet set har Klyngeprojektet været stillet over for en række udfordringer, der har haft afgørende indflydelse på dets hidtidige udvikling og nuværende ståsted. Evalueringen har fundet sted løbende, hvilket har muliggjort, at indtryk af projektet på forskellige tidspunkter har kunnet sammenholdes og indgå som en del af grundlaget for herværende evalueringsrapport. Et af de gennemgående indtryk er, at det har været en stadig udfordring at fastlægge, hvilket fundament projektet hviler på, og hvilke handlemuligheder der er åbne og hensigtsmæssige. Bare det at forstå og fortolke situationen og kunne vælge strategi, der passer til situationen, har været en enorm opgave for projektet og vil fortsat kunne være det. Klyngeprojektet har gennemgået en udvikling i retning af at blive en generel facilitet for erhvervsudvikling, der indebærer samarbejde. Det er på den ene side helt sikkert en gavnlig facilitet for Bornholm, men samtidigt en helt umulig opgave for et afgrænset projekt, der har til formål at skabe konkrete resultater, at håndtere. Det er således vurderingen, at der er behov for en justering af projektet, hvor dets arbejdsfelt og type af aktiviteter understøttes, afklares og begrænses, og hvor ressourcerne tydeligere prioriteres til de klynger og typer af aktiviteter, hvor mulighederne for succes vurderes at være størst. I det følgende gives en kort status af situationen i de tre klyngeuniverser og de udfordringer og muligheder, de hver især vurderes at rumme. Herefter gives afslutningsvis nogle anbefalinger til videreførelsen og færdiggørelsen af Klyngeprojektet. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

78 6 Status og muligheder i de tre klyngeuniverser I det følgende gøres kort status over situationen i de tre klyngeuniverser og herefter en opsummering af udfordringer og muligheder i hver af dem. Der blev i efteråret 2009 foretaget den første evaluering af klyngerne for at skabe muligheden for at kunne følge udviklingen i dem. Elementerne i klynge-evalueringsmodellen, der på det tidspunkt blev udviklet, fremgår af figur 4 herunder. Figur 4: Evalueringsmodel anvendt til 0-punktsmåling KLYNGENS INDRE OG YDRE LIV Livet i klyngen Forankring på Bornholm Samspil uden for Bornholm Medlemmer: - Udvikling i antal Sammenhængskraft: - Homogenitet Dynamik: - Trækkraft - Nye aktiviteter på vej Aktivitet: - Igangværende - Arbejdsgrupper Kommercialisering: - Kommercielle aktiviteter - Indhøstede fordele - Samspil med øvrige initiativer el. klynger - Samspil med uddannelsesinstitutioner - Samspil med offentlige myndigheder - Samspil med organisationer - Samarbejde med videninstitutioner/centre - Samarbejde med andre danske klynger - Parter/samarbejdsparter uden for Bornholm Det er fortsat ambitionen ved Klyngeprojektets afslutning at anvende denne evalueringsmodel til at vurdere, hvilken udvikling de bornholmske klynger har gennemgået i Klyngeprojektets levetid. Imidlertid er der med etableringen af klyngeuniverserne i starten af 2010 skabt en ny situation. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at søge at gøre status på situationen i de tre klyngeuniverser frem i de enkelte klynger deri. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

79 Til støtte for denne status anvendes modellen fra figur 2 (side 7) til at beskrive, i hvilket omfang der inden for de enkelte klyngeuniverser synes at være grundlag for succesfulde aktiviteter. De enkelte kasser i figuren er omsat til følgende konkrete evalueringsspørgsmål og indikatorer: 1. Bæredygtigt antal medlemmer? 2. Parathed til samarbejde? 3. Ideer til projekter? 4. Lederskab? 5. Allerede gennemførte aktiviteter hvilken type? For de klynger, der er nået frem til at gennemføre konkrete aktiviteter, ses på hvilke typer af aktiviteter, der er tale om. I den forbindelse skelnes mellem tre typer af aktiviteter, der på forskellige måder kan bidrage til at forbedre forretningsgrundlaget i de deltagende virksomheder: 1. Optimering konkrete og kortsigtede mål 2. Udvikling åben formulering af output og langsigtede mål 3. Forbedring af kritiske rammebetingelser Optimering er samarbejde om konkrete og kortsigtede mål, hvor man ved at gå sammen opnår mulighed for at øge indtjeningen fra eksisterende produkter og kompetencer ved eksempelvis at opdyrke nye salgskanaler, foretage fælles indkøb el.lign., der så at sige ikke griber ind i virksomhederne. Denne type projekter kan typisk realiseres på kort tid og føre til umiddelbare økonomiske gevinster, men vil have begrænset potentiale for at skabe udvikling af forretningsgrundlaget i de involverede virksomheder. Samarbejde om udviklingsaktiviteter fokuserer på mere abstrakte elementer som opsamling og anvendelse af knowhow, udvikling af ny teknologi, innovationsforløb, virksomhedsudvikling m.v. Denne type af aktiviteter vil typisk tage længere tid at gennemføre, og det vil først undervejs blive klart, hvilke mål der vil kunne realiseres. Til gengæld er potentialet for at skabe et forbedret forretningsgrundlag i virksomhederne større end i optimeringsprojekter. Samarbejde om forbedring af kritiske rammebetingelser handler ofte om uddannelse og kompetenceudvikling, men kan også omfatte samspil med offentlige myndigheder m.v. Denne type aktiviteter er karakteriseret ved at være langsigtede, men vil potentielt kunne få positiv effekt på et større antal virksomheder end de, der er involveret i projekterne. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

80 CleanTech, teknologi, energi, byggeri mv. 6.1 Grønt teknologiunivers Bornholm Grønt teknologiunivers Bornholm er det af de tre klyngeuniverser, der på nuværende tidspunkt synes at stå stærkest. Ser vi først på antallet af medlemmer, så bliver det hurtigt tydeligt, at dette klyngeunivers fortsat er ret spinkelt. Klyngerne inden for dette univers har været hurtige til at igangsætte konkrete initiativer, og det er i et vist omfang sket på bekostning af en bredere forankring og deltagelse. Paratheden til samarbejde er umiddelbart stor, idet det jo er lykkedes at skabe egentlige samarbejder og gennemføre konkrete aktiviteter. Men også på dette punkt er der alligevel grund til at pege på en vis spinkelhed i klyngerne, der på tidspunktet for gennemførslen af evalueringen også viste tegn på en vis skepsis over for det frugtbare i at samarbejde. Med baggrund i de gennemførte aktiviteter kan det naturligvis konstateres, at der har været gode ideer til projekter. Men igen må der manes til en vis forsigtighed, inden der konkluderes. Navnlig bygge- og anlægsklyngen har manglet ideer, og der synes ikke inden for klyngeuniverset generelt at være mange ideer under udvikling eller modning. Grønt teknologiunivers Bornholm adskiller sig fra de øvrige klyngeuniverser ved, at der deltager nogle virksomheder, der i sig selv er interessante for andre at samarbejde med (klyngelokomotiver) og som har kunnet udvise lederskab. Alligevel er der fra Klyngeprojektets side investeret betydelige ressourcer i at understøtte klyngerne og herunder bidrage til klyngeledelsen. Men det som virkelig adskiller Grønt teknologiunivers Bornholm fra de øvrige klyngeuniverser er, at dette klyngeunivers rummer flere klynger, der er nået frem til gennemførsel af konkrete aktiviteter. Det gælder Steel Tech Solutions, Bright Green Laundry Technology og Bygge- og anlægsklyngen. De tre klynger rummer eksempler på forskellige typer af samarbejder. Steel Tech Solutions er et eksempel på optimering, hvor indtjeningen fra eksisterende produkter søges øget gennem fælles salgsaktiviteter. Bright Green Laundry Technology er et udpræget udviklingsprojekt, hvor der er søgt udviklingsmidler hjem i en fælles ansøgning, mens Bygge- og anlægsklyngen både har afprøvet nye metoder Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

81 og teknikker og arbejdet med kritiske rammebetingelser i form af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter. Udfordringer og muligheder Grønt teknologiunivers Bornholm er som nævnt karakteriseret ved, at tre klynger er nået frem til at igangsætte eller gennemføre konkrete aktiviteter. Men det er stadigt det af de tre universer, der involverer færrest virksomheder og aktører. Den første udfordring for dette univers er derfor at blive bedre forankret blandt øens øvrige virksomheder. Maskin- og teknikklyngen og Bygge- og anlægsklyngen er på mange måder hinandens modsætninger. Maskin- og teknikklyngen oplevede meget hurtigt at nå frem til en konkret aktivitet, der har ført til konkrete økonomiske resultater, men har til gengæld ikke orienteret sig væsentligt i mulighederne inden for green-tech. Bygge- og anlægsklyngen har omvendt i meget høj grad orienteret sig imod mulighederne inden for miljø- og energi og har haft succes med at blive koblet til videnscentre uden for Bornholm og har gennemført nogle meget spændende projekter. Der er ingen tvivl om, at Bygge- og anlægsklyngen har afstedkommet, at der er udviklet kompetencer inden for energirigtig renovering af eksisterende boliger, som Bornholm ellers ikke ville have udviklet, og som vil kunne skabe grundlag for fremtidig forretning. Men klyngen savner fortsat nogle mere konkrete forretningsmæssige projekter. Udfordringerne for de to klynger er derfor at kopiere hinandens hidtidige orientering. Drivkræfterne inden for klyngeuniverset synes stærke. Hele brandingen af Bornholm som grøn ø (Bright Green Island) og efterfølgende grøn test-ø (Bright Green Test Island, eller BGTI-samarbejdet, som Klyngeprojektet også har medvirket til igangsættelsen af på Bornholm) og den deraf følgende store politiske bevågenhed og opbakning udgør en meget stærk drivkræft. Udfordringen bliver at omsætte det til arbejdspladser. Det er en udfordring, der gælder for alle kommuner og regioner, der ønsker at fremme deres grønne profil. Kun i det omfang det lykkes at knytte den grønne profil til lokale kompetencer og produkter, vil det for alvor få betydning for den lokale økonomi. Her kunne et samarbejde med andre kommuner eller regioner om at konkretisere de økonomiske gevinster ved den grønne orientering overvejes. Der er imidlertid også nogle stærke aktører i form af en avanceret industrivirksomhed som Jensen Danmark og en udviklingsorienteret aktør som Østkraft, der begge kan fungere som vigtige drivende aktører/klyngeledere. Derudover er der også mindre, private virksomheder, der er motiverede for at indgå i samarbejder og parate til at investere i det. Det er derfor vurderingen, at der er et stærkt grundlag for en positiv udvikling inden for dette klyngeunivers, og det vil være frugtbart for Klyngeprojektet at sikre den fornødne opmærksomhed på dette univers. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

82 Enjoybornholm.dk, natur, helse, kunst, kultur, middelalder, idræt/motion mv. 6.2 Oplevelsesunivers Bornholm Oplevelsesunivers Bornholm er det mest idérige, men præget af manglende parathed til samarbejde og manglende lederskab. Oplevelsesunivers Bornholm startede som en konkret klynge (Turisme-klyngen), der hurtigt nåede frem at igangsætte et konkret projekt, Enjoy Bornholm, der havde til formål at skabe øget omsætning gennem udvikling af egen bookingportal og pakketering af oplevelser og overnatning. Denne klynge var desværre for spinkel til at kunne gennemføre projektet succesfuldt og skabe fundament for udviklingen af en bredere sammensat klynge. Men efter etableringen af klyngeuniverset er rigtig mange aktører og til dels virksomheder blevet inkluderet. Området er netop i høj grad præget af andre typer af aktører end private virksomheder i traditionel forstand. Der er således samlet set et rigtig godt medlemsgrundlag og stor motivation for deltagelse. Klyngeuniverset er imidlertid samtidigt præget af skillelinjer, som det synes svært at samarbejde hen over. Det tydeligste skel går mellem kultursektoren og overnatningssektoren, der jo på mange måder synes at være hinandens forudsætninger, men som alligevel har svært ved at samarbejde på tværs. Denne situation synes i et vist omfang at hænge sammen med manglende parathed til samarbejde inden for hver af de to sektorer, hvor der synes at være en tendens til at opfatte hinanden som konkurrenter snarere end som deltagere i en fælles bestræbelse. Som nævnt er der rigtig mange gode ideer inden for Oplevelsesunivers Bornholm. Umiddelbart er der derfor udsigt til gennemførsel af et stort antal projekter (oplevelser, events m.v.), hvilket i sig selv er meget positivt. Musikklyngen har igangsat en spændende udvikling, Bornholm Middelalderunivers (initieret af Bornholms Middelaldercenter) har en række spændende initiativer i gang, Naturstyrelsen Bornholm har spændende ideer og ønsker om samarbejde m.v. Holdningen synes aktuelt at være, at det er vigtigere at komme videre med de, der har lyst til at samarbejde, end at afvente udviklingen af yderligere lyst til samarbejde først. Ser man på Oplevelsesunivers Bornholm samlet er det tydeligt, at der savnes lederskab på overordnet niveau. Stort set alle aktører synes at blive opfattet som hørende til i en bestemt gruppe med tilhø- Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

83 rende interesser, hvilket i sig selv er en barriere for paratheden til samarbejde hos flere af de øvrige. Fraværet af en legitim klyngeleder synes således markant. Ser man på Enjoy Bornholm som det første klyngeprojekt i dette klyngeunivers, der blev forsøgt realiseret, så var det et klart optimeringsprojekt, hvis formål var at skabe mersalg af eksisterende produkter samt ikke mindst øge indtjeningen fra produkterne. Der er nu en række mere innovative projektideer under udvikling i klyngeuniverset, men ingen af disse er realiseret endnu. Udfordringer og muligheder Bornholm rummer et stort potentiale ift. at udnytte oplevelser som udgangspunkt for erhvervsudvikling, og der er mange gode ideer, tiltag og initiativer. Men de mange initiativer hænger på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis internt sammen og en række muligheder synes stadig at være uudnyttede, netop fordi de kræver en fælles indsats at udnytte. Den store udfordring for Oplevelsesunivers Bornholm bliver at få overnatningssektoren og kultursektoren til at spille bedre sammen og se hinanden som gensidige forudsætninger for udvikling. Dette vanskeliggøres imidlertid af, at begge er internt splittede. Overnatningssektoren er splittet mellem store og små virksomheder, og kulturinstitutionerne ser hinanden som konkurrenter snarere end som samarbejdsparter. Der er imidlertid nogle meget tydelige og stærke udviklingskræfter inden for Oplevelsesunivers Bornholm, der vil kunne trække udviklingen, hvis de øvrige aktører er indstillede på det. På mange måder er forudsætningerne for klyngeudvikling opfyldt. Det manglende led er primært grundlæggende lederskab inden for Oplevelsesunivers Bornholm, og uden dette er det uklart, om det vil lykkes at realisere det store potentiale på dette område. Fokus i den afsluttende periode vil derfor naturligt skulle samle sig om at understøtte de mange igangsatte aktiviteter og på samme tid undersøge mulighederne for at udvikle klyngens lederskab. Samlet kan man sige, at der er et stærkt grundlag for aktivitet men et begrænset klyngepotentiale. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

84 Gourmet Bornholm/fødevareproducenter, landmænd, restauratører, kokke, kantiner, grossister, distributører, detailhandel mv. 6.3 Fødevareunivers Bornholm Fødevareunivers Bornholm fremstår umiddelbart succesfuldt, idet der er skabt stor opmærksomhed om bornholmske fødevarer, men det er i virkeligheden spinkelt funderet og endnu uden en klar fælles identitet og uden et klart fundament for samarbejde. Fødevareuniverset er det af de tre universer, der i evalueringen fremstår som mest usikkert. Ser man på deltagerne i fødevareuniverset, er det tydeligt, at der er et stort antal, og at der som sådan er grundlag for udviklingen af et fødevareklyngeunivers på Bornholm. Men ser man på, hvilke virksomheder der reelt har været aktive, så støder man hurtigt ind i Tordenskjolds soldater. Det er dog oplevelsen, at langt flere af de potentielle deltagere er ved at blive engagerede. Bornholmske fødevarevirksomheder har været succesfulde i forhold til at skabe opmærksomhed i resten af landet. Men reelt har der været meget lidt samarbejde indbyrdes, og det opleves som om, der er meget lidt samhørighed mellem fødevarevirksomhederne. Inden for mindre grupperinger er der således parathed til samarbejde, men det synes ikke at være tilfældet inden for fødevareuniverset. Ser man på hvilke ideer, der arbejdes med inden for fødevareuniverset, så er der et meget stærkt fokus på markedsføring. Der er initiativer på vej, der fokuserer på fælles salg. Men universet synes ikke at indeholde mange ideer som sådan. Det følger også af ovenstående beskrivelse af fødevareuniverset som fragmenteret, at der mangler et overordnet lederskab. De virksomheder, der har kapacitet til at påtage sig lederskab, oplever ikke i særlig stort omfang behov for samarbejde, og de mindre virksomheder, der er parate til samarbejde, har ikke ressourcer og kapacitet til at påtage sig klyngeledelse. Ser man på de konkret gennemførte aktiviteter, så har det primære fokus som nævnt været på optimering gennem øget afsætning af bornholmske fødevarer uden for Bornholm. Nogle få producenter har et salgsvolumen, hvor de kan begå sig på almindelige vilkår i dagligvarehandlen, mens en række af de øvrige producenter står over for en udfordring med at tage skridtet fra nichehylderne til en plads i det generelle varesortiment. Klyngeudvikling på Bornholm Status og perspektiver januar

Valgte Prioriteter. 1. Information fra Vækstforum. 2. Valg af indsatsområde og kategori. 3. Stamoplysninger om ansøger. Projekt start dato:

Valgte Prioriteter. 1. Information fra Vækstforum. 2. Valg af indsatsområde og kategori. 3. Stamoplysninger om ansøger. Projekt start dato: Valgte Prioriteter Projekt start dato: 1-10-2007 Projekt slut dato: 1-11- Bevilling A: Syddanmark: Socialfonden: Prioritet 2 - Udvidelse af arbejdsstyrken Vedhæftede filer Ingen 1. Information fra Vækstforum

Læs mere

1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning

1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning 1.1.2 Samspil om innovation

Læs mere

Break Break. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond. Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden. 1.3.

Break Break. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond. Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden. 1.3. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.3 Anvendelse af ny teknologi 1.3.2 Adgang til viden Ansøgte grunddata

Læs mere

Break. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond. Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden. 1.3.

Break. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond. Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden. 1.3. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.3 Anvendelse af ny teknologi 1.3.2 Adgang til viden Ansøgte grunddata

Læs mere

1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning. 1.1.1 Regional innovationskapacitet. Forbedrede rammevilkår på ungdomsuddannelserne

1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning. 1.1.1 Regional innovationskapacitet. Forbedrede rammevilkår på ungdomsuddannelserne ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Midtjylland, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: Tema: 1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning 1.1.1 Regional innovationskapacitet

Læs mere

1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND VÆKSTHUSMIDTJYLLAND

1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND VÆKSTHUSMIDTJYLLAND ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Konkurrencemidler, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder 1.2.2 Finansiering

Læs mere

1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning. Bright Green Test Island BGTI Modelleringsprojekt

1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning. Bright Green Test Island BGTI Modelleringsprojekt ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning 1.1.2 Samspil om innovation

Læs mere

1.1.1 Uddannelse og efteruddannelse - Projekttype A. Udviklingsprojekt Comfortness Koncept Bornholm (CKB)

1.1.1 Uddannelse og efteruddannelse - Projekttype A. Udviklingsprojekt Comfortness Koncept Bornholm (CKB) ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Socialfond Bornholm, Socialfonden, Prioritet 1 - En kvalificeret arbejdsstyrke Indsatsområde: Kategori: 1.1 Udvikling af menneskelige ressourcer 1.1.1 Uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning. 1.2.1 Uddannelse og efteruddannelse - Projekttype A

1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning. 1.2.1 Uddannelse og efteruddannelse - Projekttype A ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Socialfond Sjælland, Socialfonden, Prioritet 1 - En kvalificeret arbejdsstyrke Indsatsområde: Kategori: 1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning 1.2.1 Uddannelse og

Læs mere

Valgte Prioriteter. Break Break 1. Information fra Vækstforum. Break Break 2. Valg af indsatsområde og kategori

Valgte Prioriteter. Break Break 1. Information fra Vækstforum. Break Break 2. Valg af indsatsområde og kategori Valgte Prioriteter Projekt start dato: 1-10-2010 Projekt slut dato: 1-12-2011 Bevilling A: Bornholm: Regionalfonden: Prioritet 1 - Innovation og viden Vedhæftede filer Ingen Break Break 1. Information

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark.

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark. Bilag 25 Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 899. 241 kr. 899. 241 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden kr. kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Udtalelse fra Bornholms Akademi til Vækstforum vedrørende ansøgning om Tilskud fra Socialfonden til projekt: Klyngeudvikling

Udtalelse fra Bornholms Akademi til Vækstforum vedrørende ansøgning om Tilskud fra Socialfonden til projekt: Klyngeudvikling Udtalelse fra Bornholms Akademi til Vækstforum vedrørende ansøgning om Tilskud fra Socialfonden til projekt: Klyngeudvikling Bornholms Akademi har modtaget ansøgning om støtte til klyngeudvikling til udtalelse.

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-

Læs mere

1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder

1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder 1.2.1 Rådgivning Ansøgte

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Break Break. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond. Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden

Break Break. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond. Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.3 Anvendelse af ny teknologi 1.3.1 Digitalisering og infrastruktur Ansøgte

Læs mere

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt Resultatkontrakt Vedrørende Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt [22. september 2008 31. august 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-16-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk

Læs mere

Bobleprojekter i Inno-SE

Bobleprojekter i Inno-SE Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER. FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER. FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND Dette er en generel vejledning for, hvordan du søger om midler til udviklingsaktiviteter i Region

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Danske Bank 9402 4800 1976 86

Danske Bank 9402 4800 1976 86 ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ANSØGNINGSSKEMA Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige Ansøgningen sendes til: Styrelsen for Arbejdsmarked og

Læs mere

Bornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi 2013-2016

Bornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi 2013-2016 Bornholm rigere på oplevelser Bornholms turismestrategi 2013-2016 STRATEGI Bornholms nye turismestrategi tager over, hvor strategien fra 2006 slipper. Ambitionen med Bornholm I/S var at skabe grundlag

Læs mere

Syddansk OPI-pulje 2015-2017. Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015

Syddansk OPI-pulje 2015-2017. Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015 Syddansk OPI-pulje 2015-2017 Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015 1 Formål med puljen At få flere produkter over vejen fra prototype til markedet At bidrage til øget vækst, beskæftigelse og eksport for syddanske

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder 1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2011-155143 Væksthus Nordjylland Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

Ansøgning til Erhvervs- og Vækstministeriet

Ansøgning til Erhvervs- og Vækstministeriet Ansøgning til Erhvervs- og Vækstministeriet Projektets titel: Etablering af partnerskab for udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer Bornholms varemærke i forhold til fødevarer er stærkere

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Mulighedernes Nordjylland

Mulighedernes Nordjylland Mulighedernes Nordjylland Ansøgningsskema til små projekter Dette ansøgningsskema bruges til ansøgning om støtte til projekter med et budget på højest 500.000 kr., men på mindst 100.000 kr. (bagatelgrænse).

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond Denne vejledning følger kontoplanen for Regionalfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema R3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema

Læs mere

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. september 2013 Vedrørende. Innovation i folkeskolen

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. september 2013 Vedrørende. Innovation i folkeskolen Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. september 2013 Vedrørende Innovation i folkeskolen 16. september 2011 31. august 2014 Journalnummer: 1337622811 Kontraktens parter : Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling

Læs mere

Evaluering af væksthuset ultimo 2008

Evaluering af væksthuset ultimo 2008 Evaluering af væksthuset ultimo 2008 KKR har gennemført en evaluering af Væksthus Midtjylland med udgangspunkt i 4 temaer: 1. den organisatoriske opdeling 2. samarbejdet med kommuner og lokale erhvervscentre

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

Styrketræning til energisektoren. Fonden Business Kolding. Erhvervsdrivende fond CVR: 18746131

Styrketræning til energisektoren. Fonden Business Kolding. Erhvervsdrivende fond CVR: 18746131 Bilag 30a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 12.570.724 kr. 12.570.724 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger

Læs mere

Væksthusets årlige rapport for Fredensborg kommune

Væksthusets årlige rapport for Fredensborg kommune 24. april 2015 Væksthusets årlige rapport for Fredensborg kommune Baggrund I 2007 blev de fem Væksthuse etableret som et led i strukturreformen. Der findes et Væksthus i hver region, der hver især er organiseret

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA)

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA) Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA) Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Christian

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Østjyllands spisekammer

Østjyllands spisekammer Østjyllands spisekammer KOMPETENCER - VIDEN - INNOVATION Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 Indhold 1. Formålet med projektet... 3 Målgruppe... 3 2. Organisering og beskrivelse

Læs mere

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

Referat. 7. august 2015. Bestyrelse 2-2015 Væksthus Hovedstadsregionen

Referat. 7. august 2015. Bestyrelse 2-2015 Væksthus Hovedstadsregionen Referat 7. august 2015 Bestyrelse 2-2015 Væksthus Hovedstadsregionen Dato: Tirsdag den 23. juni Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Deltagere:

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING VEJLEDNING TIL ANSØGNING Her findes en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet, samt til de bilag, som ansøger som minimum skal indsende sammen med ansøgningen. Hvis ansøgningen om tilskud ikke

Læs mere

Endelig opfølgning og regnskab pr. 1. december 2010 for. Resultatkontrakt. Vedrørende

Endelig opfølgning og regnskab pr. 1. december 2010 for. Resultatkontrakt. Vedrørende Endelig opfølgning og regnskab pr. 1. december 2010 for Resultatkontrakt Vedrørende Udvikling af multifunktionsmøbel Projekt under pulje til Offentlig-Privat innovation (OPI) [01.07.2009-01.12.2010] Journalnummer:

Læs mere

Aktivitetsplan 2016-2017

Aktivitetsplan 2016-2017 Aktivitetsplan 2016-2017 December 2015 OVERSIGT: AKTIVITETER 2016-17 INTERESSEVARETAGELSE OG POLICY Rådgive om input til arbejdsprogrammer og det strategiske program med henblik på aftryk. Tidlig information

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S2 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S2

Læs mere

Interreg Soft landing projekt

Interreg Soft landing projekt Interreg Soft landing projekt Projektrammer Finansieret gennem North Sea programmet, Interreg. Ansøgning d. 30. juni 2015, igangsættelse d. 1.11.2016 Georgrafisk fokus: Danmark, Norge, Sverige, Holland,

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af forretningsmodel

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Status, sept. 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre,

Læs mere

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er. Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's

Læs mere

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Projektbeskrivelse af Biomateriale-initiativ Forord Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Fremstilling af bioplast bidrager

Læs mere

Konsulentbistand til udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojekt Energisafari

Konsulentbistand til udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojekt Energisafari Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af koncept-

Læs mere

2.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder. "Direktørskole-Iværksætteri for etniske minoriteter"

2.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder. Direktørskole-Iværksætteri for etniske minoriteter ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Socialfond Sjælland, Socialfonden, Prioritet 2 - Udvidelse af arbejdsstyrken Indsatsområde: Kategori: 2.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder 2.2.1 Iværksætterkompetencer

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm

Opgaver og mål for Business Center Bornholm Handlingsplan, 2016 Opgaver og mål for Business Center Bornholm Arbejdet i 2015 med at kortlægge og identificere virksomhedernes behov fortsætter ind i 2016. Fokuseringen i 2016 og fremad fortsætter med

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 11. juni 2012 10XXXX Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) den 15. juni 2009 får kommunerne i 2013 i alt 96.600.000

Læs mere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016 Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold

Læs mere

Tilbud om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2015 31. december 2015 for de deltagende kommuner i Iværksætterkontaktpunktet:

Tilbud om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2015 31. december 2015 for de deltagende kommuner i Iværksætterkontaktpunktet: 12. juni 2014 Tilbud om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2015 31. december 2015 for de deltagende kommuner i Iværksætterkontaktpunktet: Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Ishøj

Læs mere

Standardvilkår for projekter, der modtager tilskud fra de regionale erhvervsudviklingsmidler

Standardvilkår for projekter, der modtager tilskud fra de regionale erhvervsudviklingsmidler Standardvilkår for projekter, der modtager tilskud fra de regionale erhvervsudviklingsmidler A. Indledning 1. Tilsagnet er betinget af nedenstående vilkår og af, at projektet gennemføres i overensstemmelse

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

2.1.1 Uddannelse og efteruddannelse Projekttype A

2.1.1 Uddannelse og efteruddannelse Projekttype A ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Socialfond Nordjylland, Socialfonden, Prioritet 2 - Udvidelse af arbejdsstyrken Indsatsområde: Kategori: 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer 2.1.1 Uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Projektbeskrivelse til netværksansøgning Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 Indhold 1. Titel... 3 2. Formål... 3 3. De deltagende virksomheder... 3 3.1

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Hotel og Restaurationsskolen, København

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj 2016. Offentligt udbud af faglig bistand og facilitering af netværk på det socialøkonomiske forretningsområde

Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj 2016. Offentligt udbud af faglig bistand og facilitering af netværk på det socialøkonomiske forretningsområde Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj 2016 Offentligt udbud af faglig bistand og facilitering af netværk på det socialøkonomiske forretningsområde 0. Definitioner og termer Definerede termer fra Konsulentaftalen

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere