Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! Perspektiver på ungdoms- og fritidsliv

Transkript

1 Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! Perspektiver på ungdoms- og fritidsliv Christiansborg 2. december 2010

2 Hvad er der på programmet? Flere bekendte, lige så mange venner men mere tid alene - fokus på fritidsaktiviteter. Forventninger til voksne er knyttet til deres historie med voksne fokus på forældre og andre voksne! Hvad går de til fokus på faste fritidsaktiviteter En arena fyldt med aktiviteter, venner og voksne der ikke har noget på mig fokus på klubben! Et par udfordringer.

3 Hvad gjorde vi? 1122 elever fra 20 skoler i 7., 8. og 9. klasse besvarede et spørgeskema. Fokusgruppe-interviews med 33 elever fra fem skoler.

4 Der er sket noget! Tidligere havde det karakter af en karikatur, når teenagere blev beskrevet som siddende foran deres pc med tv et tændt, deres mobil inden for rækkevidde og deres Ipod i ørerne. Den karikatur giver ikke længere mening for flertallet ser det nemlig ud til at være virkeligheden!

5 Hverdagsritualerne, der får livet til at hænge sammen i klasse Internettet: 96,9 pct. Fjernsyn: 94,6 pct. Lytte til musik: 94,5 pct. Læse lektier: 83 pct. Facebook: 76,2 pct. Venner: 74,2 pct. Sport: 70,1 pct. Fra undersøgelsen Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske, 2010.

6 Fritidsaktiviteter i perioden Aktivitet Internet - 28,6 75,1 96,9 Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 Venner 87,7 85,7 83,7 76,2 Sport 64,3 65,1 68,4 70,1 Fritidsarbejde - 46,0 35,3 30,5 Kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6

7 Det tredje rum er blevet en integreret del af ungdomslivet! Den primære ændring består i, at internettet og diverse sociale medier er blevet en integreret del af ungdomslivet og nettet anvendes primært til underholdning, information og vedligeholdelse af relationer.

8 Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i gamle dage Børne- og ungdomsliv anno 2010 Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange venner i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer

9 Rum for refleksion Hvis de mange oplevelser i ungdomslivets tre rum skal blive til læring, er det nødvendigt med såkaldte rum for refleksion. De rum opstår primært, hvor der er voksne, der tør stille spørgsmål, uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarene!

10 Om det at vokse op i familier, hvor der primært udveksles information En stor gruppe af unge oplever at vokse op i familier, hvor der primært bliver spurgt om, hvad de har lavet uden at dette bliver fulgt op af spørgsmål som f.eks. Hvorfor? Eller Hvad fik du ud af det? Unge lever primært i såkaldt deskriptive eller manifestations-kulturer - men halter lidt efter med evnen til at analysere.

11 Mere end spørgsmål, der lægger op til beskrivende svar. Mine forældre er sådan ret ensformige de stiller meget de samme spørgsmål, og så giver man måske et irriteret svar. Og så bliver de irriterede på en så bliver der en dårlig stemning, og så spørger de slet ikke om noget. Hvilke spørgsmål stiller de da? Hvordan var det på fodboldskole? Hvordan gik det? Var det sjovt? Var der nogle søde børn? Og dem har jeg sådan set fået hver eneste dag. Hvad skulle de så spørge om? De skulle bare spørge, om man har haft det sjovt. Og så kan man jo sige, at det var meget hyggeligt. Og til sidst kan de så spørge: Har du fået noget ud af det? Altså, lidt prøve at se det fra nogle nye vinkler. (Dreng, 9. klasse)

12 Hvad man bruger forældrene til? Snakke om fremtiden (83 pct.) Hvornår man skal være hjemme, f.eks. efter fester (81 pct.) Hjælper med lektier (79 pct.) Henter og bringer mig til aktiviteter (68 pct.)

13 Hvad kunne de godt tænke sig at bruge forældrene til? At få flere råd til, hvad jeg skal efter folkeskolen (38 pct.) At de snakker med mig om, hvad der foregår i mit liv (37 pct.) At de i højere grad stiller krav om, hvornår jeg skal være hjemme (14 pct.)

14 Forældrene skal ikke blande sig for meget i deres børns delprojekter (forholdet til vennerne). Men forældrene må gerne stille begrundede spørgsmål (der må være en grund til, at de stiller dem). Forældrene må gerne bruge deres erfaring til at zoome en smule ud og give plads og rum til at reflektere over, hvor man er på vej hen, eller hvad man har oplevet.

15 Det er først og fremmest de primære voksne, forældrene, der har en afgørende funktion i teenagernes liv. De har først og fremmest faglige forventninger, sekundært relationelle forventninger til de sekundære voksne i fritidslivet.

16 Ledere og trænere er ikke oplagte samtalepartnere. Der er kun tre pct., der oplever, at de snakker med voksne i forbindelse med den fritidsaktivitet, de bruger mest tid på. 15 pct. oplever dog, at det er meget vigtigt, at de kan snakke med en voksne, 60 pct. oplever, at det er noget/lidt vigtigt, 17 pct. at det ikke er vigtigt. Forventninger kommer af erfaringer hvis man først oplever, at nogle sekundære voksne er gode at snakke med og har fået øjnene op for de voksne som ressourcepersoner har man også en forventning om, at er er flere voksne derude med samme kaliber.

17 De forventer, at især forældrene kommer mere på banen. De agerer ikke nødvendigvis som autonome individer, der sætter deres egne standarder for, hvad der er rigtigt og forkert.

18 De unges værdier sejler eller gør de? Teenagerne agerer langt fra i et værdimæssigt eller moralsk vakuum de unge er i højere grad strammere i forhold til etisk adfærd: Mere afvisende over for kriminel adfærd og mere afvisende over for at bryde relationer. Er mindre orienterede mod globale anliggender end tidligere (miljøspørgsmål, verdensfred og retfærdighed). Retten til at være forskellig er uantastet andelen, der oplever, at det er okay at være muslim er den samme som for fem år. Så samme tolerance, mindre globalt orienterede og er til gengæld mere konsekvente, når det gælder etisk adfærd.

19 Hvad går de til? Aktivitet Idræt 60,5 Klub 25,2 Ungdomsskole 16,4 Musikskole 13,6 Spejder 4,9 Kirkeligt ungdomsarbejde 3,7 Politisk ungdomsarbejde 1,7 Går ikke til faste fritidsaktiviteter Procent 15,2

20 Vi zoomer ind. 67 pct. af eleverne i 7. klasse dyrker idræt i en forening, mens dette kun er tilfældet for 54 pct. af eleverne i 9. klasse. 64 pct. af eleverne i yderkommuner dyrker idræt i en forening, mens 52 pct. af eleverne i bykommuner er aktive i en idrætsklub. 47 pct. af eleverne, der primært bor sammen med én voksen, er aktive i en idrætsforening, mens 63 pct. af de elever, der bor sammen med to voksne, er aktive i en idrætsforening.

21 Vi zoomer lidt mere 32 pct. af eleverne i 7. klasse angiver, at de går i klub, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af eleverne i 9. klasse. I yderkommunerne angiver 10 pct. at gå til spejder i bykommuner er tallet 3 pct. I 7. klasse angiver 10 pct. ikke at gå til faste fritidsaktiviteter, mens tallet i 9. klasse er steget til 25 pct. Blandt elever med anden etnisk baggrund er det 26 pct. der angiver, at de ikke går til faste fritidsaktiviteter, mens det tilsvarende tal for elever, hvor begge forældre er født i Danmark, er 13 pct.

22 De primære organiserede fritidsarenaer Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Musikskole 8,0 Ungdomsskole 3,0 Spejder 2,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Andet 13,3 I alt 100,0 Hvilken aktivitet bruger du mest tid på?

23 Hvad er vigtigt, når man går til noget? Det skal være sjovt 95,5 Det skal være spændende 91,8 At jeg er tilfreds med 79,8 lederne At jeg er sammen med 77,2 mine venner At der er tid til at hygge sig 76,1 At det er seriøst 73,9

24 Det SKAL være sjovt og spændende! Sjovt dækker i vid udstrækning over den samlede oplevelse af at gå til en aktivitet selve aktivitetens indhold, samværet med venner, oplevelsen af trænere og ledere m.v. Spændende knytter sig i højere grad til selve aktiviteten det at man oplever progression og bliver udfordret!

25 Det giver ingen mening, hvis det ikke er sjovt! Den primære årsag til, at I spiller håndbold? (1): Det er, fordi det er pissesjovt. (2): Jeg bliver aldrig rigtig træt af det. (1): Jeg ville ikke have fortsat i 11 år, hvis det ikke var noget, jeg gad. (2): Nej, jeg vil også rigtig gerne noget med det. (Drenge, 9. klasse)

26 Det handler først og fremmest om faglighed, engagement og evnen til at sætte sig i respekt! forventninger til lederne! Fire ud af fem udøvere påpeger vigtigheden af, at man i forbindelse med udøvelsen af en aktivitet er tilfredse med lederne/trænere! At man er tilfreds knytter sig såvel til trænerens faglighed, pædagogiske evner herunder evnen til at skabe en tryg ramme - samt sociale kompetencer.

27 Hun kan holde styr på alle! Hvilken betydning har trænerne? De betyder meget. F.eks. på mit håndboldhold havde jeg næsten i fire år den samme træner, og så her sidste år skiftede vi så. Men den første træner, vi havde, var en rigtig god træner, fordi hun kunne holde styr på alle, selvom der var mange, der var stride. Og den der træner gjorde virkelig, at man havde lyst til at komme (Pige, 9. klasse)

28 Den gode leder/træner? Den gode leder/træner er den engagerede træner, der via sit engagement og sin attitude, er med til at legitimere selve aktiviteten og derigennem påvirke udøvernes engagement. Når man går til en aktivitet, er det fordi man gerne vil lære noget reelt uanset uden niveau og derfor fravælger man hurtigt aktivitet, hvor der generelt opleves et lavt engagement hos lederne.

29 At jeg er sammen med mine venner men det er ikke helt entydigt, hvad det dækker over. Betyder det noget, at du går sammen med de to andre? (1): Ja, det betyder rigtig meget Hvis nu du skal tænke over, hvad du får ud af at gå til fodbold? (1): Man lærer at være sammen med andre, og så er der det med motionen, og man har det sjovt. Og så er jo også godt at have lidt konkurrenceevne. Hvad med dig? (2): Jamen, jeg valgte fodbold, fordi alle de piger, jeg går med i klassen, spiller fodbold. (Piger, 8. klasse)

30 Primære og sekundære relationer Er du blevet venner med dem, du rider sammen med? - Altså, jeg har lært dem at kende, men det er ikke sådan nogen, jeg ses med til hver dag. Det er bare sådan mit ridehold. Vi er venner derude, men så ses vi ikke ellers. Vennegrupper kan opdeles i primære venner, som man har en fælles historie med og sekundære eller aktivitetsvenner, som man har fælles interesse med. Først over tid medvirker aktivitetsvenner til at fastholde unge i fritidsaktiviteter, mens frafaldet blandt primærvenner er en væsentlig årsag til, at man vælger fritidsaktiviteter fra!

31 Det er vigtigt, at det er seriøst! Så det er måske lige så vigtigt, at det er seriøst? (1): Ja, jeg synes heller ikke, det er så fedt, hvis man kommer til en træning, og man bare laver ingenting: Nu går I ud og står og står Det er heller ikke fedt. (2): Altså, når man begynder til en sportsgren, er det også for at lære noget. (Piger, 8. klasse)

32 Relationer er ikke altid nok! Progression, det at jeg begynder at mestre aktiviteten m.v. er afgørende vigtigt for, at en aktivitet opleves som spændende og seriøs også på lidt længere sigt. Relationer kan medvirke til at fastholde i nogle af de lidt trælse perioder, men i en tid hvor der er mange andre måder at vedligeholde venskaber på, holder dette ikke på lidt længere sigt. Hvis kvaliteten er for lav, og progressionen mangler, så vælges aktiviteten som oftest fra.

33 Der er meget lidt, der ikke er vigtigt! At udgiften i forbindelse med en aktivitet ikke er for høj angiver 30 pct. som vigtigt. Det forholdsvis lave tal hænger sandsynligvis sammen med, at det kun er meget få respondenter, der selv betaler at deltage i fritidsaktiviteter. Det forhold, at lederne er unge, ser heller ikke ud til at spille den store rolle. 21 pct. angiver, at dette er vigtigt. Den lave procentdel hænger sammen med, at man i forhold til ledere og trænere primært har en forventning om, at de besidder en faglighed, der kan hjælpe en til at blive bedre snarere end, af man skal være venner!

34 Hvad kunne du godt tænke dig var anderledes i forbindelse med de faste fritidsaktiviteter, du går til? Vil gerne udfordres noget mere 30,0 Vil gerne have flere spændende oplevelser 29,0 Vi gerne lære noget nyt 24,2 At det bliver mere seriøst 19,3 Vil gerne have nye venner 18,4 At der er mere tid til at hygge sig 15,9 Vil gerne have mere ansvar 7,0 Vil gerne have flere voksne at snakke med 1,6

35 De dropper ud. Aktivitet Idræt 64,3 62,5 65,2 60,5 Klub 37,6 36,7 28,5 25,2 Ungdomsk. 30,7 22,2 20,5 16,4 Musiksk. 12,8 10,5 10,5 13,6 Spejder 10,7 5,3 2,9 4,9 Går ikke til faste ak ,2

36 Hvorfor dropper de ud? svaret er ikke entydigt! Det blev kedeligt 26,0 Jeg havde ikke tid 24,7 Jeg fik andre interesser 15,7 Det var ikke udfordrende nok 8,6 Jeg kunne ikke med de nye ledere 4,8 Vi flyttede 2,6 Mine venner begyndte at gå til noget andet 2,2 Andet 15,3

37 Frafald som konsekvens af prioritering! Hvorfor stoppede du med badminton? (1): Man vil jo også gerne have tid til noget andet. At være sammen med vennerne og måske passe skolen, selvom man måske ikke bruger så meget tid på den alligevel [griner]. (2): Det kender jeg ikke noget til [griner]. (1): Altså, i forhold til badminton skulle jeg træne fire-fem gange i ugen. Så skulle jeg droppe noget fodbold-træning, og det ville jeg ikke (2): Ja, så bliver man skubbet rundt. (1): Man bliver jo nødt til at vælge. Og så synes jeg f.eks., at fodbold er en federe sport. Det er sådan lidt mere en holdsport, synes jeg. Det kan jeg bare bedre med.

38 Frafald som konsekvens af specialisering Jeg var kommet på det bedste regionale fodboldhold, lige inden vi skulle til DM i håndbold for to år siden. Og så fik jeg at vide af min træner, at jeg skulle vælge mellem fodbold og håndbold. Ellers ville jeg ikke kunne finde ud af det, og så ville jeg ikke blive udtaget til DM i håndbold. Så der blev jeg nødt til at droppe fodbold for at spille håndbold (Dreng, 9. klasse)

39 Frafald som en konsekvens af selektion! Hvad var grunden til, at du stoppede til taekwondo? - Jeg gad ikke gå til det alene, og min veninde, som jeg gik sammen med hun gik så op i bælte og skulle på et andet hold eller et eller andet (Pige, 9. klasse)

40 Frafald fordi man kom for sent i gang. Hvad med jer andre? Har I gået til noget? (1): Jeg har gået til fodbold. Jeg elsker fodbold, men alt det med træning og kamp orker jeg ikke. Der var for meget pres på mig, fordi jeg ikke var så god som de andre. Hvornår begyndte du? (1): Jeg begyndte, da jeg var ti år, og de andre var meget bedre end mig. De havde jo spillet i mange år (2): Det samme med mig jeg begyndte også for et år siden, men jeg stoppede igen, fordi jeg ikke rigtig kunne følge med. Er udfordringen for jer, at I er kommet alt for sent i gang med at spille i en klub? (1): Ja præcis. Vi var alt for langt efter de andre Men hvorfor begyndte I så sent med at spille bold i en klub? Har det noget at gøre med, at jeres forældre ikke har taget jer med, da I var små? (2): Det kan godt være, men de har jo haft travlt med at tjene penge til familien, og de har måske ikke rigtig haft tid til det. (Drenge, 8. klasse)

41 En opsamling.. Ca. 85 pct. er aktive i faste fortidsaktiviteter. Idræt udgør for flertallet primæraktiviteten! Det skal være sjovt, spændende og seriøst og det skal lederne også være! Tidligere udgjorde fritidslivet en primær ramme omkring vedligeholdelse af relationer nu er fritidsaktiviteterne blot én blandt flere arenaer, hvor relationerne kan vedligeholdes! I forhold til ens eget overordnede livsprojekt er det centralt, at deltagelse i aktiviteten opleves som et aktivt selvvalg på den lange bane giver det ikke mening blot at være aktiv, fordi ens venner er det!

42 Klubben Et rum fyldt med aktiviteter, venner og voksne, der ikke har noget på mig

43 Hvor ofte kommer du i klubben? En ud af fire elever i klasse angiver at være medlem af en ungdomsklub Hvor ofte kommer du i klubben? Næsten hver dag 8,0 Et par gange om ugen 7,1 Et par gange om måneden 22,1 Sjældnere 22,8

44 Hvorfor kommer du i klubben? For at være sammen med mine venner 69,4 For at deltage i klubbens aktiviteter 11,3 For at have et sted at hænge ud 5,6 For at lære noget nyt eller blive dygtigere til noget 4,1 For at lære nogle nye mennesker at kende 4,1 For at være sammen med og snakke med de voksne i klubben 0,9 Andet 4,7

45 De voksne er der bare. Hvordan er de voksne der? Hvad betyder de? De er meget sjove. Men det er bare sådan nogen, der er der. Hvad laver de? De bager nogle gange kage til os. Og så laver de lidt sjov nogle gange. Ellers ikke rigtigt noget. Snakker man med dem? Altså ikke om ens problemer og sådan noget. Bare sådan lidt bare sådan mere sjov snak.

46 Når de voksne nakker og snakker.. Hvad med de voksne? Betyder de noget i forhold til, om man gider at gå i klub eller ej? (1): Jeg har kendt de der voksne i lang, lang tid Jeg ku slet ikke forestille mig at komme i en ny klub, hvor jeg ikke kendte de voksne. Hvad bruger I de voksne til? (2): Nogle gange så irriterer vi dem, og så løber de efter os og nakker de os det er vildt sjovt. Men udover at de nakker jer snakker I med dem? Jeg bruger dem til at snakke med om nogle af de ting, jeg ikke har lyst til at snakke med mine forældre om hvis man har problemer med kæresten, problemer med nogle fra andre områder eller sådan noget så snakker jeg med de voksne i klubben [Til den ene]: Du nævner, at du snakker med de voksne i klubben? Ja, jeg snakker med dem, når der er problemer. Men hvorfor snakker du ikke bare med dine forældre? Det er ikke det samme! De voksne nede i klubben er bare bedre at snakke med om sådanne ting - men det kan godt være lidt svært at forklare hvorfor. (Drenge, 9. klasse)

47 Hvad kunne gøre klubben til et bedre sted at komme? Hvis der var flere ting at lave 74,9 Hvis der var flere forskellige aktiviteter 63,3 Hvis vi i højere grad selv kunne bestemme, hvad der foregår i klubben. 61,9 Hvis der flere aktiviteter for henholdsvis drenge og piger. 53,2 At der var flere forskellige aktiviteter, som man kunne tilmelde sig og deltage i hver uge 49,3 At de voksne var bedre til at lave aktiviteter med os. 41,0 Hvis der var en bedre stemning/omgangstone 31,8 At de voksne var bedre til de forskellige aktiviteter f.eks. computerspil. 30,4 At de voksne var bedre til at løse konflikter 29,5 Hvis der var nemmere at tale med de voksne 16,5

48 Det er mest hygge Men hvad kan man lave henne i klubben? (1): Man kan sidde, og så kan man høre musik, se tv og spille computer. Spise slik. (2): Jeg synes, der sker for lidt. Det er selvfølgelig fedt at komme hen et sted, hvor man bare kan slappe af. (1): Jeg synes, det er hyggeligt nok Lærer man også nogle ting? (2): : Det er mest hygge. Bare hænge udagtigt.

49 Klubben som et større værelse Ungdomsklubben - hvad bruger i den til? (1). Er der om aftenen der ikke så meget at lave derhjemme. Så ringer man lige til vennerne og så går man ned i klubben. Og hvad laver i? (2) : Det er lidt forskelligt, en for det meste spiller vi Counterstrike, ser fjernsyn, spiller Fifa, spiller billard eller noget andet. Men det lyder som om, I blot laver det samme som derhjemme er klubben bare et større værelse` (1): Nej, forskellen er jo, at man som venner kan være fælles om at gøre nogle ting, og man ser også nogle af dem man ikke ser til dagligt (Drenge, 14 og 15 år)

50 Det er bedre bare at gå rundt med vennerne. Går I i ungdomsklub? (1): Jeg har gået - i 7. klasse men vi har været der. Der var bare ikke rigtig noget at lave det var bare sådan noget med at hænge ud og man bliver træt af at spille spil både eftermiddag og aften... (2) : Så er det meget bedre bare at gå rundt sammen med vennerne. Hvad med de voksne i klubben - kunne I bruge dem til noget? (1): De var OK. Man kunne snakke med dem, hvis man havde problemer eller havde brug for hjælp til lektier. Men det er ikke de voksnes skyld, at vi ikke går der længere. Det var mere det sociale at de ældre ikke var så gode til at tage imod os. (Drenge, 8. klasse)

51 Hvad var den primære årsag til, at du holdt op med at gå i klub? Det blev kedeligt 68,4 Jeg fik andre fritidsinteresser 67,6 Vi lavede hele tiden det samme 51,8 Jeg havde ikke tid pga. af lektier eller arbejde 49,0 Mine venner gik ikke i klub mere 43,0 Jeg blev ikke udfordret 32,1 Jeg måtte ikke længere gå i klubben pga. alder 18,3 På grund af negative historier om klubben eller dårlige oplevelser 12,9 Jeg har haft karantæne og har ikke lyst til at komme mere 4,7 Jeg kunne ikke med de voksne i klubben 4,7

52 Hvad er projektet? Hvad er det egentlig det helt unikke, som de faste fritidsaktiviteter, herunder klubben, har at byde ind med udover lige netop aktiviteter og kontinuitet? Hvad vil vi med de unge, der søger ind i klubberne, udover at de har et sted at hænge ud? Og når man stiller det spørgsmål i en lokal ungdomsklub, bliver der ofte meget stille!

53 De unge gør det, de er opdraget til. I det omfang at klubben blot er en ramme omkring aktiviteter, betyder det også, at man i stadigt stigende grad blot bliver en blot endnu en aktør på markedet for fritidsaktiviteter og her er konkurrencen endog meget hård! Og hvad gør de unge brugere? De agerer som det, de er blevet opdraget til nemlig at være forbrugere og de stemmer i vid udstrækning med deres ben - forstået på den måde, at de søger hen i de sammenhænge, hvor kvaliteten er højest. Og i den konkurrence er der et stadigt stigende antal klubber der oplever at komme til kort!

54 En intentionel fritidsarena... Udfordringen til klubberne udover at optimere de konkrete aktiviteter er måske, at man i højere grad bliver en såkaldt intentionel livsarena. En livsarena, hvor man søger at kombinere sjove og spændende aktiviteter, intense oplevelser, arbejdsfællesskabet omkring aktiviteten, de formelle og uformelle dialoger, der gør os klogere på os selv, oplevelsen af at udvikle sig såvel fagligt som individuelt gennem at tage og få ansvar osv. og dermed tilbyde et produkt, som ikke udbydes så mange andre steder!

55 Hvad kan foreningen? Hvis foreningslivet også på sigt skal være en vigtig arena i minimum 85 pct. af danske unges fritidsliv er en vigtig pointe lige netop, at vi er nødt til at ikke kun at tænke i kundesegmenter og produkter, men genoverveje hvad det egentlig er: Den lokale idrætsforening kan, som man ikke kan i fitnesscenteret? Den lokale spejderpatrulje kan, som man ikke kan inden for f.eks. de forskellige udbydere af ekstrem sport? Den lokale ungdomsklub kan, som man ikke kan hjemme på teenageværelset?

56 Fritidsaktiviteter handler også om At blive set At blive accepteret og taget seriøst I samspillet med andre blive klogere på sig selv Anerkendelse At jeg møder såkaldte betydende andre, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen.

57 Den store udfordring socialpædagogikken må være fremtidsorienteret og fokuseret på udvikling af kompetencer, der gør barnet og mennesket i stand til at håndtere en uforudsigelig verden i konstant forandring. En verden med værdi- og normskred, individualisering, selviscenesættelse og relationsudtynding (Dion Sommer)

58 Hvis man vil være en del af den afrikanske landsby Udfordringen til klub- og foreningslivet er, at: Genbeskrive projektet Udvikle en intentionel tænkning og praksis Kvalitetssikre Klæde voksne ordentligt på Udvikle en tværsektorial praksis Dokumentere, hvad det egentlig er, man gør

59