Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Transkript

1 NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel Mobil marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning fra Aalborg Forsyning. 1. Baggrund. I forbindelse med vurdering af ansøgningen om godkendelse af projektforslaget vedr. udvidelse af Øster Hornum Varmeværk med en ny 3 MW halmkedel har Rebild Kommune anmodet om en vurdering af en alternativ løsning omfattende en forsyning med overskudsvarme fra Aalborg Forsyning. Vi skal i det følgende fremkomme med bemærkninger hertil. 2. Beskrivelse af løsnings-alternativ Aalborg Kommune har lavet en varmeplan, der anviser løsninger på mulig fremtidig varmeforsyning af de mindre bysamfund i Aalborg Kommune med overskudsvarme fra Aalborg. Der er i øjeblikket projekter i gang med forsyning af nogle af disse områder. Samtidig overvejer Aalborg Forsyning mulighederne for at udvide varmeforsyningen til bysamfund udenfor Aalborg Kommune. Det kunne således være en mulighed at forsyne Øster Hornum Varmeværk med varme. Omstændighederne herved skal således belyses nærmere i dette notat. Forudsætninger for alternativet er: Nærmeste tilslutningspunkt vil være Svenstrup, Hellekisten 4, via en ca. 8,5 km lang transmissionsledning. Aalborg Forsyning oplyser, at kapaciteten i dette punkt er begrænset og foreslår at kapaciteten på transmissionsledningen begrænses til ca. 70 % af spidslast svarende til ca. 2,1 MW eller ca. 50 m 3 /h. Denne kapacitet vil kunne overføres med en fjernvarmetransmissionsledning DN 125. Varmetabet fra transmissionsledningen vil udgøre ca. 125 kw svarende til 1050 MWh/år. Øster Hornum Varmeværk vil også i dette alternativ have behov for spids- og reservelast-kapacitet for dækning af det maksimale varmebehov på ca. 3,1 MW. Nuværende anlæg omfatter en 1,6 MW halmkedel og en 2,5 MW oliekedel. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk CVR: C:\Users\JBJ\Documents\Projekter\805 Øster Hornum, Halmkedel\Myndigheder\Projektforslag\Beregninger Projektforslag\Aalborg\ Øster Hornum, Tillæg til projektforslag vedr. forsying fra Aalborg.docx Side 1 af 3

2 Da det nuværende halmkedelanlæg er 23 år gammelt, er der også ved valg af varmeforsyning fra Aalborg akut behov for ny kontinuerlig produktionskapacitet, og der må derfor etableres en løsning, der kan dække behovet for grundlast nu og fremover når forsyningen fra Aalborg er etableret kunne dække spids- og reserveforsyning. Såfremt der gennemføres en løsning med varmeforsyning fra Aalborg, vil en halmkedel på længere sigt ikke være relevant som spids- og reserveanlæg under hensyntagen til opretholdelse af aftaler vedr. halmleverancer mv. I vurderingen er derfor antaget an løsning bestående af: a. Der installeres umiddelbart en træpillekedel (1,5 MW), der kan dække grundlast indtil varmeforsyning fra Aalborg kan gennemføres. Oliekedelanlægget vil fungere som spidslast-enhed. Eksisterende halmkedelanlæg vil bestå som reservelast-enhed. b. Når varmeforsyning fra Aalborg er etableret vil træpillekedlen fungere som spids- og reservelastenhed og oliekedelen som reservelastenhed. 3. Selskabsøkonomi I det følgende sammenstilles projektforslaget med forsyning fra Aalborg. Investeringer: a) Projektforslag jf. ansøgning 18,3 mio kr. b) Forsyning fra Aalborg: Transmissionsledning 8,5 km DN125 á 1800 kr./m Pumpeanlæg, tilslutnings-anlæg, styring mv. Bygningsanlæg for pumpe-installationer Projektering, konsulent mv., uforudsete Hertil kommer etablering af ny træpillekedel: Træpillekedel 1,5 MW inkl. tilbygning og pillesilo: I alt I alt 15,3 mio kr. 1,0 mio kr. 0,6 mio kr. 0,7 mio kr mio kr. 4,3 mio kr mio kr. Beregnet varmeproduktionspris for det ansøgte projekt: Projektforslag: Excl. finansiering 191 kr/mwh Finansiering 117 kr/mwh Varmeproduktionspris inkl. finansiering (finansiering af investering på 18,3 mio. kr med et 3,5 %, 20-årigt annuitetslån) 308 kr/mwh Beregnet varmeproduktionspris for alternativet (forsyning fra Aalborg): Aalborg Forsyning har oplyst: Der foreligger pt. ikke en model for levering af varme udover kommunegrænsen, herunder en prismodel for dette, det er derfor ikke muligt at få oplyst den selskabsøkonomiske varmepris for levering fra Aalborg Varmeforsyning. Med en beregning i EnergyPRO er derfor udført en driftsøkonomisk beregning på varmeproduktionsprisen ved alternativet. Der er i beregningen indregnet 650 MWh/år varme produceret på træpillekedlen (6 %); et varmetab i transmissionsledningen på ca MWh/år (ca. 10 %) og el-forbrug til pumper mv. Udskrift af beregning er vedlagt.

3 Varmepris iht. oplysning fra AF (samfundsøkonomisk beregning) er ca. kr/gj 11,5 41 kr/mwh Afgift på overskudsvarme fra nordjyllandsværket på kr/gj 60,9 219 kr/mwh Driftsomkostninger 50 kr/mwh Finansiering 140 kr/mwh Varmeproduktionspris inkl. finansiering (finansiering af investering på 21,9 mio. kr med et 3,5 %, 20-årigt annuitetslån) 450 kr/mwh Det er dog klart, at udover ovennævnte varmeproduktionspris, vil der pålægges omkostninger til administration, andel i investeringsbidrag til transmission fra Nordjyllandsværket til Svenstrup osv. 4. Samfundsøkonomi Der er gennemført en samfundsøkonomisk beregning på ovenstående alternativ scenarie baseret på, at projektforslag og forsyning fra Aalborg gennemføres i samme tidshorisont. Beregningen viser et samfundsøkonomisk overskud ved forsyning fra Aalborg på ca mio. kr. over en 20-årig periode. Såfremt det antages, at forsyningen fra Aalborg først kan gennemføres senere, og at varmen fra 2015 til f.eks. år 2020 må produceres på træpillekedel og oliekedel udlignes samfundsøkonomien over en 20 årig periode. 5. Miljø Ved tilslutning til Aalborg Forsyning med varme fra Nordjyllandsværket, vil CO 2 -emission forøges med ca ton/år, idet denne varmeproduktion er baseret på forbrænding af kul. Emissioner 1 Enhed Projekt Aalb. Forsy. Aalb. Fors. minus Projekt CO 2 ton/år CH 4 (metan) kg/år N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. 6. Konklusion Beregningerne, med de usikkerheder der er herpå, viser, at alternativet med varmeforsyning fra Aalborg umiddelbart viser den bedste samfundsøkonomi. Samtidigt er det dog også klart at løsningen vil indebære (væsentligt) forøgede varmepriser for forbrugerne i Øster Hornum og samtidig en kraftig forøgelse af CO 2 -emissionen. Det bemærkes - tilsvarende Aalborg Kommunes bemærkninger vedr. projektforslag for Ulsted Fjernvarme at der kan være tungtvejende årsager til at godkende Projektforslaget for etablering af en 3 MW halmkedel på Øster Hornum Varmeværk herunder miljøforhold og en øget varmepris for forbrugerne i Øster Hornum. Yderligere kan tilføjes, at alternativet med varmeforsyning fra Aalborg rummer så store usikkerheder mht. tidshorisont, tilslutningsaftaler, politiske beslutningsprocesser og økonomi, at det i set i lyset af Øster Hornum Varmværks akutte problemer med sikring af varmedækning og reservekapacitet ikke synes rimeligt at inddrage den alternative løsning. Rebild Kommune kan under hensyn til ovennævnte årsager vælge at godkende det ansøgte Projektforslag uanset, at beregninger viser at forsyning fra Aalborg kan være samfundsøkonomisk bedst.

4 2. Varme fra AKV (2 MW) 2a. Projektforslag Ø.Hornum. Projekt; 2,0 MW AKV+olie - Overgang med piller energypro :41 Energiomsætning, Årlig Beregnet periode: Ø. Hornum Varmeværk Varmebehov: Varmebehov Max varmebehov ,00 MWh 3,2 MW Varmeproduktioner: AF, Svenstrup Varmeproduktioner: Systemniveau Transmissionstab: Pillekedel 655,80 MWh/år 6,00% Oliekedel 0,00 MWh/år 0,00% Modtaget fra AF, Svenstrup ,20 MWh/år Transmissionstab fra AF, Svenstrup-1.095,00 MWh/år Total ,00 MWh/år 100,00% Varme AF ,20 MWh/år Sendt til Ø. Hornum Varmeværk ,20 MWh/år Total 0,00 MWh/år 100,00% Mellem AF, Svenstrup og Ø. Hornum 1.095,00 Varmeværk MWh/år Maksimal transmitteret på transmissioner: Mellem AF, Svenstrup og Ø. Hornum Varmeværk 2 MW Elektricitet forbrugt af energianlæg: Af årlig [MWh/år] Varme AF 136,2 Peak elproduktion: Driftstimer: Total Af årlig timer [t/år] % Varme AF 8.757,00 100,00% Pillekedel 667,00 7,60% Oliekedel 0,00 0,00% Ud af hele perioden 8.760,00 Starter: Varme AF 1,00 Pillekedel 13,00 Oliekedel 0,00 Brændsler: Som brændsler Piller Olie Varme AF Brændselsforbrug 160,30 ton 0,00 ton ,20 MWh Som energianlæg Varme AF ,20 MWh = ,20 MWh Pillekedel 721,40 MWh = 160,3 ton Oliekedel 0,00 MWh = 0 ton Total ,60 MWh

5 2a. Projektforslag Ø.Hornum. Projekt; 2,0 MW AKV+olie - Overgang med piller energypro :47 Resultat af ordinær drift fra :00 til :59 (Alle beløb i kr.) Driftsindtægter Ialt Driftsindtægter 0 Driftsudgifter Brændsel Varme AF ,20 MWh á 41,4 = Træpiller 160,3 ton á 1.500,00 = Olie 0,00 ton á 0 = 0 Brændsel Ialt Drift og vedligehold Transmission = Pillekedel = Oliekedel 0,00 MWh á 0 = 0 Elforbrug transm. 136,20 MWh á 1.000,00 = Drift og vedligehold Ialt Afgifter Varme AF ,20 MWh á 219,24 = Træpiller 160,30 ton á 0 = 0 Olie Energiafgift 0,00 ton á 0 = 0 CO2 0,00 ton á 0 = 0 NOx 0,00 ton á 0 = 0 Olie Ialt 0 Afgifter Ialt Ialt Driftsudgifter Varmeproduktionsomkostning Varmeproduktionsomkostning Kr/MWh 312

6 Punkt 5. Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering af en ny halmfyret kedelcentral hos Ulsted Varmeværk A.m.b.a. i henhold til 3 i bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Sagsbeskrivelse Baggrund Dansk Fjernvarmes Projektselskab har den 25. marts 2011 på vegne af Ulsted Varmeværk A.m.b.a. fremsendt et projektforslag for etablering af en ny halmkedel hos Ulsted Varmeværk. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til retningslinierne i 21 i bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Ulsted Varmeværk A.m.b.a. har i dag et solfangeranlæg på Teglgårdsvej, der dækker ca. 20 % af det årlige varmebehov i forsyningsområdet. Resten af det årlige varmebehov dækkes via en træpillekedel med en installeret effekt på 2,7 MW fra 1983 og 2 ældre oliekedler med en installeret effekt på henholdsvis 2,2 MW og 1,5 MW. Træpillekedlen og oliekedlerne er installeret i varmeværkets eksisterende bygning på Stadionvej. Det fremsendte projektforslag omfatter en udvidelse af det eksisterende produktionsanlæg med en ny halmkedel på i alt 3,2 MW. Kedlen skal aflaste den eksisterende træpillekedel samt de eksisterende oliekedler. Den eksisterende træpillekedel er desuden allerede nu for lille til at dække varmeproduktionsbehovet, hvorfor en mindre del af varmeproduktionen sker på oliekedler. Varmeproduktionsomkostningen på træpillekedlen er væsentligt dyrere end varmeproduktionen på halmkedlen. Den nye halmkedel påtænkes etableret i en ny kedelcentral ved siden af solfangeranlægget på Teglgårdsvej. Projektet omfatter således opførelse af en ny kedelbygning, en ny halmlagerbygning samt en skorsten på 35 m. Herudover omfatter projektet en udvidelse af den eksisterende akkumuleringstank fra et volumen på ca m 3 til ca m 3. Begrundelsen for projektforslaget er, at Ulsted Varmeværk A.m.b.a. ønsker at sikre fjernvarmeforsyningen af Ulsted til en konkurrencedygtig pris samt at sikre den nødvendige reservekapacitet. Endvidere ønsker Ulsted Varmeværk A.m.b.a. at opretholde en 100 % CO 2 -neutral varmeforsyning baseret på solvarme, halm og træpiller. Samlet set giver projektet en reduktion af værkets varmeproduktionsomkostninger samtidig med, at der opnås en miljøgevinst ved, at værkets

7 produktionsapparat udskiftes med ny og renere teknologi. I projektforslaget er der belyst en reference (fortsat drift på eksisterende anlæg med dertil hørende miljøopdatering og hovedrenovering af træpillekedlen) samt et alternativ (etablering af ny halmkedel). Det er herudover vurderet, at et alternativ med biomasse kraftvarme ikke vil være rentabelt for Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Forsyningsvirksomhederne er pt. ved at revidere varmeplanen for Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har et langsigtet mål om at være fossilfri i For at opnå dette langsigtede mål på den mest samfundsøkonomisk rentable måde regnes der i varmeplanen på forskellige alternativer for de enkelte varmeværker. Med baggrund i varmeplanarbejdet ville Forsyningsvirksomhederne gerne have belyst konsekvenserne af bl.a. forsyning af Ulsted med central kraftvarme via Gandrup-Vester Hassing Varmeforsyning A.m.b.a. s transmissionsledning til Nordjyllandsværket, inden projektet for etablering af en ny halmkedel blev behandlet. Forsyningsvirksomhederne drøftede sagen med bestyrelsen for henholdsvis Gandrup-Vester Hassing Varmeforsyning A.m.b.a. og Ulsted Varmeværk A.m.b.a. på et møde den 12. maj Efter mødet har Forsyningsvirksomhederne med baggrund i bl.a. data fra Ulsted Varmeværk A.m.b.a. og Gandrup-Vester Hassing Varmeforsyning A.m.b.a. regnet på forskellige alternativer for Ulsted-korridoren. Beregningerne er udarbejdet i overensstemmelse med forudsætningerne i projektforslaget fra Ulsted Kraftvarmeværk A.m.b.a., med henblik på at sikre et ensartet grundlag for vurderingerne og for således at kunne sammenholde resultaterne. Beregningsresultaterne fremgår af nedenstående. Samfunds-, selskabs og brugerøkonomiske konsekvenser De samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske konsekvenser over 20 år fremgår af følgende. Beløbene er ekskl. moms: Træpilleke del Ny halmkedel Halmkraftvarme NJV 1) normal NJV 2) 40 % bio Investering mio. kr. 5,0 17,0 26,3 21,8 21,8 Samfundsøkonomiske mio. kr. 87,0 51,2 60,4 29,8 36,4 omkostninger Balanceret varmepris kr./gj Selskabsøkonomiske omkostninger mio. kr ,2 51,2 65,3-1) Forsyning med central kraftvarme fra Nordjyllandsværket. 2) Forsyning med central kraftvarme, hvor der er taget højde for omstilling til 40 % biobrændsel på Nordjyllandsværket.

8 Som det fremgår, vil det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ være forsyning af Ulsted med central kraftvarme. Der vil være en samfundsøkonomisk fordel over 20 år i forhold til etablering af en ny halmkedel på ca. 21 mio. kr., ekskl. moms. I forhold til selskabs- og brugerøkonomi vil det mest fordelagtige alternativ være etablering af en ny halmkedel. Den balancerede varmepris, der er et udtryk for brugerøkonomien, viser således, at der vil være en fordel på 52 kr./gj, ekskl. moms i forhold til forsyning med central kraftvarme. Selskabsøkonomisk vil der være en fordel over 20 år i forhold til forsyning med central kraftvarme på ca. 26 mio. kr., ekskl. moms. Der er i forbindelse med beregningerne lavet forskellige følsomhedsberegninger, bl.a. med baggrund i bemærkninger fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab. Følsomhedsberegningerne viser imidlertid, at der skal rykkes meget på forudsætningerne for at ændre på ovenstående resultat. Miljømæssige konsekvenser De miljømæssige konsekvenser over 20 år fremgår af følgende: Træpilleke del Ny halmkedel Halmkraftvarme NJV normal NJV 40 % bio Emissioner CO 2-ækvivalenter tons Som det fremgår, vil der være størst emission ved forsyning med central kraftvarme fra Nordjyllandsværket, mens en ny halmkedel vil udgøre det næstbedste alternativ. Høring af berørte parter Hvis Ulsted skal forsynes med central kraftvarme fra Nordjyllandsværket, vil det som nævnt skulle ske via en transmissionsledning, der tilsluttes Gandrup-Vester Hassing Varmeforsyning A.m.b.a. s eksisterende transmissionsledning fra Nordjyllandsværket. Gandrup-Vester Hassing Varmeforsyning A.m.b.a. har løbende været inddraget i forbindelse med opstilling af forudsætninger mv. for de beregninger, som Forsyningsvirksomhederne har udført for Ulsted-korridoren. Der er dog ikke lavet en formel høring af værket i forhold til projektforslaget for etablering af en ny halmkedel i Ulsted. Lovgrundlag Varmeforsyningslovens formål er i henhold til 1, stk. 1, at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. I henhold til 3 påhviler det kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Det påhviler i henhold til lovens 6 kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes

9 projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Herudover kan kommunalbestyrelsen i henhold til 6, stk. 3 påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist. I henhold til 7 kan kommunalbestyrelsen, hvis det forudsættes i et godkendt projekt, pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at indrette dets produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen, og at anvende bestemte former for energi i produktionen i et nærmere fastsat omfang. Kommunalbestyrelsen kan i henhold til 8 pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde de 6 og 7 nævnte projekter. Reglerne for udarbejdelse og godkendelse af projekter efter varmeforsyningsloven fremgår af bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Bekendtgørelsen fastlægger en række specifikke forudsætninger, der skal være opfyldt for forskellige typer af projekter. Det gælder f.eks. forudsætninger om produktionsform og brændselsvalg. For alle typer af projekter gælder endvidere den generelle forudsætning efter bekendtgørelsens 6, at projektet i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse ud fra en konkret vurdering skal være det samfundsøkonomisk set mest fordelagtige projekt. Bestemmelsen henviser endvidere til 24 i bekendtgørelsen, hvor det fremgår, at før kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Af 24, stk. 2 fremgår det, at hvis projektet forudsætter anvendelse af de i varmeforsyningslovens 6, stk. 3, og 7 nævnte regler, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger mv. Juridisk vurdering Som det fremgår af ovennævnte er udgangspunktet i bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, at kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk set mest fordelagtige projekt. I den konkrete sag vil det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ være forsyning af Ulsted med central kraftvarme. Hvis der ses på miljømæssige konsekvenser samt selskabs- og brugerøkonomi vil det mest fordelagtige alternativ imidlertid være etablering af en ny halmkedel. Med baggrund heri har Forsyningsvirksomhederne fået foretaget en juridisk vurdering af muligheden

10 for, at kommunen kan godkende et projektforslag ud fra miljømæssige, selskabsøkonomiske eller energipolitiske hensyn, selvom en andet alternativ udviser en bedre samfundsøkonomi. Varmeforsyningslovens formålsparagraf ( 1, stk. 1) blev i 2010 ændret til den nuværende formulering. Ændringen skulle i henhold til forarbejderne til loven sikre, at de miljømæssige og forsyningsmæssige forhold indregnes som en del af den samfundsøkonomiske vurdering af varmeplanprojektet. Med baggrund heri vurderes det, at det i lyset af den ændrede formålsparagraf i varmeforsyningsloven må antages, at miljøhensyn fremover skal indregnes som en del af kommunens konkrete vurdering af, om projektet samfundsøkonomisk er det mest fordelagtige projekt. Derimod vurderes det, at kommunen godt vil kunne inddrage de selskabs- og brugerøkonomiske forhold som et selvstændigt sagligt hensyn. Ligesom ændringen af varmeforsyningslovens 1, stk.1, ikke vurderes at udelukke inddragelsen af selskabs- og brugerøkonomiske hensyn ved projektgodkendelser fremover, vurderes det heller ikke, at ændringen begrænser kommunens afvejning af disse hensyn over for hensynet til projektets samfundsøkonomi. I konkrete tilfælde, hvor de selskabs- og brugerøkonomiske konsekvenser ved et givent alternativ vil være særdeles indgribende, vurderes det således, at kommunen kan vælge at godkende det mindre indgribende projektforslag, også selvom dette ud fra en isoleret samfundsøkonomisk vurdering forekommer mindre attraktivt end alternativet. Det skal dog understreges, at Energiklagenævnet og domstolene endnu ikke har haft lejlighed til at forholde sig til de ovennævnte spørgsmål i praksis efter ændringen af varmeforsyningslovens formålsparagraf. Plangrundlag Etablering af en ny halmfyret kedelcentral i Ulsted vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan. Arbejdet med lokalplanen er allerede igangsat, men har været sat i bero, indtil der forelå en afklaring omkring projektet. Etablering af en ny halmfyret kedelcentral vil herudover kræve en miljøgodkendelse. Vurdering af projektforslag Med baggrund i foranstående vurderes det, at kommunen har mulighed for at inddrage de selskabsog brugerøkonomiske konsekvenser ved vurdering af projektforslaget fra Ulsted Varmeværk A.m.b.a. I den konkrete sag vil det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ være forsyning af Ulsted med central kraftvarme, mens det selskabs- og brugerøkonomisk mest fordelagtige alternativ vil være

11 etablering af en ny halmfyret kedelcentral. Der vil således være en samfundsøkonomisk fordel over 20 år ved forsyning med central kraftvarme på ca. 21 mio. kr., ekskl. moms. Omvendt vil der være en selskabsøkonomisk fordel over 20 år ved etablering af en ny halmkedel på ca. 26 mio. kr., ekskl. moms. I forhold til brugerøkonomien så vil der være en forøgelse af varmeproduktionsprisen ved alternativet med forsyning med central kraftvarme i forhold til alternativet med etablering af en ny halmkedel på ca. 52 kr./gj, ekskl. moms, svarer til ca kr. for et standardhus med et varmebehov på 18 MWh. Til sammenligning vil standardhuset med de gældende takster for Ulsted Varmeværk A.m.b.a have en årlig varmeregning på ca kr., ekskl. moms. Med baggrund i ovenstående vurderer Forsyningsvirksomhederne, at de selskabs- og brugerøkonomiske konsekvenser ved alternativet med forsyning med central kraftvarme vil være særdeles indgribende for henholdsvis Ulsted Varmeværk A.m.b.a. og de enkelte forbrugere. Som følge heraf foreslås det, at projektforslaget for etablering af ny halmfyret kedelcentral hos Ulsted Varmeværk A.m.b.a. godkendes i henhold til 3 i bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Da Gandrup-Vester Hassing Varmeforsyning A.m.b.a. har været inddraget i forbindelse med de varmeplanmæssige beregninger, vil Gandrup-Vester Hassing Varmeforsyning A.m.b.a. blive orienteret om Forsyningsudvalgets behandling af projektforslaget. Hvis projektforslaget godkendes, vil der i den forbindelse være en klagefrist på 4 uger. Forsyningsvirksomhederne vurderer ikke, at der er andre berørte parter i sagen. Hvis Ulsted Varmeværk A.m.b.a. på et senere tidspunkt ønsker at nedlægge de eksisterende oliekedler og/eller den eksisterende træpillekedel, vil det kræve en særskilt godkendelse efter varmeforsyningsloven Følgende bilag er udsendt til udvalgets medlemmer sammen med dagsordenen: Projektforslag af 22. marts 2011 fra Ulsted Varmeværk A.m.b.a. for etablering af ny halmkedel, inkl. bilag Forsyningsvirksomhedernes brev af 16. maj 2011 til Dansk Fjernvarmes Projektselskab Supplerende oplysninger fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab af 31. maj 2011 Udkast til Notat Varmeplan Aalborg 2030, Resultat af scenarieanalyser for Ulstedkorridoren af 8. september 2011 Bemærkninger fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab af 16. september 2011 Juridisk notat af 24. oktober 2011 (fortroligt).

12 Udkast til notat - Varmeplan Aalborg 2030, Resultat af scenarieanalyser for Ulsted-korridoren - af 8. september 2011 Ulsted Varmeværk A.m.b.a. - Bemærkninger fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab til fremsendte beregninger af 16. september 2011 Ulsted varmeværk A.m.b.a. - Juridisk notat af 24. oktober 2011 (fortroligt) Ulsted Varmeværk A.m.b.a. - Kvittering for modtagelse af projektforslag til Dansk Fjernvarmes Projektselskab Ulsted Varmeværk A.m.b.a. - Projektforslag for etablering af ny halmkedel Ulsted Varmeværk A.m.b.a. - Supplerende oplysninger fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab Beslutning: Godkendt.

13