Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Læreruddannelsen og hf i Nr.Nissum Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kultur- og samfundsfagsgruppen Historie B-niveau, samfundsfag C-niveau, religion C-niveau Jesper Kallesøe (religion) og Majbritt Breum Nielsen (samfundsfag og historie) 2.q3.o Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Verdenshistorie de lange linjer Særfagligt forløb historie. Udarbejdelse af individuel historieopgave. Demokrati og det politiske system Særfagligt forløb samfundsfag. Kristendoms-forløb særfagligt forløb religion. Islam: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark fællesfagligt forløb. Ideologier ansvar og skyld i det 20. århundrede med særligt henblik på Tyskland - fællesfagligt forløb. Indien og globaliseringen fællesfagligt forløb Det gode samfund fællesfagligt forløb Side 1 af 11

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Omfang Væsentligste arbejdsformer Titel 2 Omfang Væsentligste arbejdsformer Titel 3 Omfang Verdenshistorie de lange linjer. særfagligt forløb historie Grubb, Ulrik, Helles, Knud og Thomsen, Bente, Overblik. Verdenshistorie i korte træk, København: Gyldendal udgave 5. oplag s og Film: Colosseum: dødens arena TV2, (50 min) Film: Katedraler- gotiske giganter, DR2, (50min) Kernestof: - Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag - Natur, teknologi og produktion i historisk perspektiv - Styreformer i historisk perspektiv Ud fra grundbogen Overblik. Verdenshistorien i korte træk er der arbejdet med Antikken, Middelalderen, Renæssancen, Enevælden og Oplysningstiden. Klasseundervisning, gruppearbejde, virtuelle arbejdsformer, klassefremlæggelser. Arbejdet med teksterne ud fra redegørende, analyserende og perspektiverende spørgsmål. Udarbejdelse af individuel historieopgave. Ud fra et selvvalgt historisk emne har kursisterne arbejdet med: Emnevalg og emneafgrænsning, problemformulering og problemstilling, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave. Desuden har læreren været til rådighed med vejledning under skriveprocessen. Opgaverne er kommenteret af læreren og efterfølgende diskuteret på klassen. Der er arbejdet med udvikling af kompetencer i forbindelse med opgaveskrivning: Problemformulering, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave. Klasseundervisning, informationssøgning, skriftligt arbejde, vejledning. Demokrati og det politiske system særfagligt forløb samfundsfag Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus udgave, s og Danmarks riges grundlov af 5. juni 1953 Kernestof: - Magtens tredeling, politiske beslutninger, deltagelsesmuligheder, demokrati og menneskerettigheder. - Repræsentativt demokrati og de borgerlige frihedsrettigheder som for- Side 2 af 11

3 Væsentligste arbejdsformer Titel 4 udsætning for demokrati samt forskellen mellem demokrati og diktatur. Klasseundervisning, gruppearbejde KRISTENDOMS-FORLØB særfagligt forløb religion Grundbog.: Religion og kultur en grundbog v/esben Andreasen m.fl., 2.udg Kapitlet s v/allan Poulsen. (= R&K ) 1. INTRO: Religion som kulturfag. Religion og humanisme. Holdningstyper: Pers.troende/kulturkristen/agnostiker/ateist osv. 2. Overblik over Bibelen: GT og NT: Tid sted indhold Rids over GT som historiefortælling og helligskrift. R&K, s : Det gl. Israel og jødedommen 3. Skabelse og syndefald. Verdens- og menneskesyn i oldtiden og i dag:. Funda & Darwin. Elevarbejde om 1 Mos Pagten. Moseloven og Gud som dommer. Sinaj og de 10 bud. 2 Mos INTRO til NT: Palæstina og tidshistorie omkring Jesu liv. R&K, s : Jesus-historien ifølge evangelierne Rids af Jesu liv: forkynder & healer. 6. Jesu forkyndelse Bjergprædikenen og lignelser Hertil fremlægninger i Mattæus 5 saligprisninger og antiteserne. R&K, s Påsken og Pinsen Højtider og sakramenter (dåb og nadver) Apostlenes Gerninger kap 2. R&K, s og Paulus synd og skyld. Sekulariserings-begrebet. Johs. Møllehave: Alle har syndet og mangler herlighed fra Gud i Frede Færing: Vor Herre bevare os, s R&K, s og Kernestof: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske frem- Side 3 af 11

4 Titel 5 trædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente - Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering. - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Islam: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark fællesfagligt forløb. Historie: Hansen, Lars Peter Visti m.fl., Overblik. Danmarkshistorie i korte træk København: Gyldendal udgave, s Lindgren, Malin Dagligdag i Danmark Hallo, du er på, København: Høst og Søn 2001 revideret udgave, s Brabrand, A. Tyrkiske Danmarkshistorier, København: Rønsholt-Tryk udgave, s , og DR Dokumentar 2003, 40 min. Indvandringens historie. Gæsterne der blev DR Dokumentar 2003, 40 min. Indvandringens historie. Flygtningestrømmen der splitter Danmark TV 2 dok 2004, 45 min. Æresdrab en tyrkisk tragedie Samfundsfag: Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus udgave, s Moos, Axel Socialisation og meningsdannelse, København: Columbus udgave, s. 7-9 og Gundelach, Peter m.fl. Ind i sociologien, En grundbog, København: Gyldendal udgave, s og Jacobsen, Benny m.fl. Velfærdsstaten og dens mange liv, København: Columbus udgave, s & Ugebrevet A4, : Integration på rette kurs i Danmark Danmarks Statistik, nov. 2010, Indvandrere i Danmark 2010, København: s. 7-9 (Sammenfatning) + s s s.87 + s s.153. Religion: Grundbog: Jørgen Bæk Simonsen i Religion og Kultur en grundbog ( R&K ), 2.udg.2008, s Side 4 af 11

5 Desuden et hæfte med primær-texter (hvis indhold er kursiveret i det følgende) Omfang Væsentligste arbejdsformer Titel 6 1. Hæftet s begreberne Ære og Skam (Naser Khader: Ære og Skam, 2. udg., s ) 2. Hæftet, s. 1-4 og R&K, s Muhammeds liv/begrebet profetsura 3. R&K, s Kaliffer Sunni/Shia de 5 søjler 4. Hæftet, s Djihad og kvindesyn. Yusuf Ibish: Den store djihad I: E.Wulff Pedersen: Tekster og stemmer fra den muslimske verden, Gyldendal 1980, s samt interview med ung kvinde om sløret. I: Jensen og Rothstein: Etikken og religionerne, Aschehoug 1998, s.358f. 5. R&K, s Sharia ( Islamisk ret ) og Islam og politisk ideologi 6. Hæftet, s Muslimske stemmer af Karen-Lise Johansen, s om religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. Kernestof i historie: - Dansk historie og identitet - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Kernestof i samfundsfag: - Identitetsdannelse og socialisation - Det senmoderne samfund og Anthony Giddens - Sociale og kulturelle forskelle, herunder integration og integrationsvanskeligheder - Sociologiske nøglebegreber: Normer, værdier, rollekonflikter, sanktioner mv. Kernestof i religion: - Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst Fællesfaglige problemstillinger: - Kulturmødet - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Værdier og livsformer Klasseundervisning, gruppearbejde med elevfremlæggelser, informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer. Ideologier ansvar og skyld i det 20. århundrede med særligt henblik på Tyskland - fællesfagligt forløb. Studietur Berlin Historie: Frederiksen, Peter, Det tredje Rige fællesskab og forbrydelse, Forlaget systime A/S, 2. udgave 2001, s Side 5 af 11

6 Klos, Michael, Tyskland , Gyldendal, 2. udgave 2003, og s Knudsen, Peter og Bodil Munk Lene Jeppesen, Tyskland. Fra Rødhætte til Rammstein, Columbus 1. udgave 2010, Schneider, Wolfgang, Hverdag i Hitlers Tyskland, Bogfabrikken 1. udgave 2002, (Udvalgte kilder) Smith, Torben, Nazismens ideologi i Nazisme og nynazisme, Munksgaard 1. udgave 2. oplag 1998, s (uddrag) Samfundsfag: Jensen, Ole Hedegaard, Ideologier og partier i Samfundsfag B&C, Systime A/S 1. udgave 2008, s Hansen, Lise, Binderup, Tejs og Langsted, Andreas, Fascisme i Hvorfor mener de det? En introduktion til de politiske ideologier, Forlaget Columbus 1. udgave 2005, s Smith, Torben, Nazismens ideologi i Nazisme og nynazisme, Munksgaard 1. udgave 2. oplag 1998, s Liebing, Klaus, Socialisme og Sovjetunionen, Samfundsfagsnyt 1981, s Tysk dokumentar 2004, 55 min. DDR Livet bag muren: Mirakeløkonomien Dansk Institut for Internationale studier, FN s folkedrabskonvention. Internettet: ( ). Religion: Hæftet FOLKETS OPIUM KOMMUNISMEN fra Kaj Mogensen: Folkets opium, 1976, s.22f, og s.47f: Marxismen-leninismen dens syn på religion. T4: Marx: Religion er folkets opium af hans originale text fra Lenin om religion 1905 Religiøse levn under socialismen og vejene til at overvinde dem af sovjetkommissæren V.G. Afanasjev. Hans Kirk: af Religion og hartkorn, 1926 i Michael Böss: Den tabte helhed, s.62f. Kommunistisk moral, T 7 i Etik til debat af Thestrup Pedersen NAZISMEN Rudolf Höss: Føreren befaler, vi adlyde, T 6 i Etik til debat Side 6 af 11

7 Omfang Væsentligste arbejdsforme Titel 7 Rudolf Höss: Kommandant i Auschwitz, T 1 i Peter Boile Nielsen: Etiske problemer og ideer (= EPI ), s Adolf Hitler om den nationale verdensanskuelse. T 17 i EPI. Adolf Hitler: Marxismen som kulturens ødelægger fra Mein Kampf, her i C.S.Hamle: Idehistorie, s. 148f. Opdragelses-idealer under nazismen Greger Ziemer: Opdragelse til døden hvordan en nazist bliver til, 1948, s Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem, T 4 i EPI, s Arendt og den dumme ondskab i Lars Fr.H.Svendsen Ondskabens filosofi, s. 101 og uddrag af s Kernestof i historie: - Hovedlinjer i europæisk historie i det 20. århundrede (med udgangspunkt i tysk historie) - Ideologiernes kamp i det 20. århundrede - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Kernestof i samfundsfag: - De politiske ideologier, De klassiske: liberalismen, konservatisme, socialisme, samt: Nazisme, fascisme og kommunisme Kernestof i religion: - Etiske eller filosofiske problemstillinger Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv Klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg, kildekritik og informationssøgning, synopsis-skrivning og fremlæggelse. Arbejde med de taksonomiske niveauer. Indien og globaliseringen fællesfagligt forløb Historie: Brimnes, Niels Indiens historie efter 1739 Århus: Systime udgave, s og Kildetekster: s (2A, 2B) s (3A, 3B,3C) Mentz, Søren: Den indiske handelsverden indisk kontrol eller fremmed dominans? I: Manniche, Jens Chr. (red.) Den jyske historiker, Indien - tradition og nation Århus: Werjs Offset A/S 1997, s Dadabhai Naoroji: Fordele og ulemper ved det engelske styre, I: Lütken, Bo Det engelske imperium Viborg: Munksgaard udgave, s Spillefilm: Gandhi (DVD 2006), Instruktion: Richard Attenborough, Columbia Pictures. Samfundsfag: Brimnes, Niels Indiens historie efter 1739 Århus: Systime udgave, s. 9-18, 73-76, og Side 7 af 11

8 Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus udgave, s Skak, Mette, Efterskrift: fra G8 til G20 så faldt Brik erne på plads! I: Skak, Mette (mf.) Fremtidens stormagter BRIK erne i det globale spil. Brasilien, Rusland, Indien og Kina Århus: Århus Universitetsforlag udgave, s Arrouras, Michelle Kasmir-konflikten 2010, Internettet: Das, Gurcharan Hvorfor være god? Indien i Danskernes Akademi, Internettet: Oekonomi _Ledelse/VL_Doegn_2011/ _1.htm Religion: I HINDUISME-FORLØB Begrebet Hinduisme. Indo-europæisk religion og sprog. Vedisk religion. Rig-Veda-text om Purusha og kastevæsenets religiøse legitimering. Kompendium s.1-4 Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s.8-9 Heinrich Pedersen: Hinduismer i øst og vest, s.15 og II Upanishader. Samsara Karma Moksha Reinkarnation. Upanishade-texter herom samt om Brahman/Atman. Yogien og de 4 aldre. Komp s 5-10 & 20 Heinrich P s Gordon Westling m.fl.: Hinduisme, s & III Bhakti-religion. Guder og kult. Brahma Vishnu Shiva. Bhagavad Gita og Krishna. Text: Uddrag af Bhagavad Gitas første sang Komp s Kaj M s IV Sai Baba. Meditation. Bhagwan Sri Rajneesh Osho-bevægelsen. Komp s Heinrich Pedersen: Hinduismer i øst og vest, NNF 1997, s Klip fra filmen Den skjulte Virkelighed om Kundalini-yoga og Gandhi Komp s Side 8 af 11

9 Omfang Væsentligste arbejdsformer Titel 8 Baggrund om ham samt Gandhi-text om hans forhold til hinduismen og til kastevæsenet. Kaj M s Kernestof i historie: - Hovedlinjer i Europas historie - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Kernestof i samfundsfag: - Sociale og kulturelle forskelle - Demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemer. - Globalisering Kernestof i religion: - Udvalgte sider af yderligere en religion Fællesfaglige problemstillinger: - Områdestudium - Globalisering og kulturmødet - Værdier og livsformer: indiske identitet versus vestlig identitet - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg, informationssøgning og kildekritik, synopsis-træning og fremlæggelser, skriftligt arbejde. Arbejde med de taksonomiske niveauer. Det gode samfund fællesfagligt forløb Historie: Hansen, Lars Peter Visti m.fl., Overblik. Danmarkshistorie i korte træk København: Gyldendal udgave, s Haue, Harry m.fl., Det nye Danmark Udviklingslinjer og tendens København: Munksgaard udgave, s. 14, 55-61, Busk, Steen og Poulsen, Henning (Red.) Danmarkshistorie i grundtræk Århus: Århus universitetsforlag udgave, s Kildetekster: Sabroe, Peter, Social tragedie I: Demokraten Socialreform og kanslergadeforlig Beretning om tilværelsen som enlig mor (1947) s I: Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne Familieliv i Danmark 1600 til 1980 erne Herning: Systime Om børnearbejde, 37. En ufaglært kvindes erindringer s Vi tjener mere, 47. Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten (1960), 48 Side 9 af 11

10 Villy Sørensen om velfærdsstaten (1959) s I: Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien Århus: Systime udgave. Kanslergadeforliget Folketingsdebatten 30. januar1933. Internettet: ( ) DR dokumentar 1998, 30 min. 100 års barndom : Din vilje sidder i fars lomme. DR dokumentar 1998, 30 min. 100 års barndom : Indlæring og sommerglæder. DR dokumentar 1998, 30 min. 100 års barndom : Hvad du ønsker skal du få. Samfundsfag: Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus udgave, s , Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus udgave, s , 92-95, Greve, Bent: Prioriteringsproblemer i velfærdsstaten & Kritik af velfærdsstaten I: Bülow, Morten (Red.) SamfNU. Grundbog til samfundsfag Århus: Systime udgave, s Politikere vil have åbenhed om prioriteringer, I: Information den Her står den danske model, I: Den korte avis d , Internettet: ( ) Religion: Grundbog: Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling om medicinsk etik Systime 2001, s samt T -texter nedenstående. Intro til etik med vægtlægning på pligt- og nytte-etik. s.6-13 i hæftet. Omfang Tema: Organdonation 1. T47 Det etiske Råd: Dødskriteriet s. 13 i hæftet 2. Peter Rossel: En moralsk forpligtelse I: Sygeplejersken 5/95 s Ole Jensen: Ur-forbud krænkes ibid. s T48 - Jan Lindhardt: Organer fra mig til dig - s Kernestof i historie: - Hovedlinjer i Europas historie - Dansk historie og identitet - Ideologiernes kamp i det 20. århundrede Kernestof i samfundsfag: - Politiske beslutninger og deltagelsesmuligheder Side 10 af 11

11 Væsentligste arbejdsformer - Økonomiske sammenhænge, herunder det økonomiske kredsløb - Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer - Etiske eller filosofiske problemstillinger Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv - Identitetsdannelse i traditionelle moderne og senmoderne samfund - Det gode samfund, herunder værdier og livsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, synopsis-træning og fremlæggelse, skriftlige arbejde, informationsøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer. Side 11 af 11