Rensningsmuligheder for chloroform i vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rensningsmuligheder for chloroform i vand"

Transkript

1 Rensningsmuligheder for chloroform i vand Delrapport 3 Kim Brinck, Elin Dichmann Jensen & Marianne Marcher Juhl Rambøll Danmark A/S 2007

2 By- og Landskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 1 BAGGRUND OG PROJEKTETS FORMÅL KVALITETSKRAV TIL DRIKKEVAND OG FOREKOMST AF CHLOROFORM FYSISKE, KEMISKE OG SUNDHEDSMÆSSIGE ASPEKTER 8 2 VIDENSOPSAMLING LITTERATUR ERFARINGER MED BEHANDLING AF CHLOROFORM ELLER LIGNENDE STOFFER 9 3 FJERNELSE VED NORMAL VANDBEHANDLING NORMAL VANDBEHANDLING Simple luftningsanlæg Traditionelt anvendte beluftningsanlæg Filtre 12 4 METODEVALG VED FJERNELSE AF CHLOROFORM GRUNDLAG Chloroform i vand Koncentration af chloroform i vand VALGTE METODER Stripning Filtrering gennem aktivt kul EVENTUELLE ALTERNATIVE METODER FRA LITTERATUREN 17 5 METODEBESKRIVELSE - STRIPNING PRINCIP VED METODER MED STRIPNING Henry s lov To-film teori Nødvendige luftmængde PROBLEMER MED KALKUDFÆLDNING VED STRIPNING BUNDBELUFTNING Stripningseffektivitet STRIPNING I INKA-BELUFTER Stripningseffektivitet INKA-beluftning på vandværk STRIPNINGSKOLONNE Stripningseffektivitet Stripperkolonne i vandværk 27 6 METODEBESKRIVELSE AKTIV KULFILTRERING PRINCIP VED AKTIV KULFILTRERING KULFORBRUG VED VANDRENSNING 31 3

4 7 VURDERING AF RENSNINGSMULIGHEDER ETABLERING PÅ VANDVÆRK Bundbeluftning Stripning med INKA belufter Stripning med stripningskolonne Rensning med aktivt kul EFTERBEHANDLING VURDERING AF VANDTYPER ØKONOMISKE ASPEKTER Beregningsgrundlag Beregningsmetode Beregningsresultater RISIKOMOMENTER FORBUNDET MED METODERNE 41 8 KONKLUSION 43 9 LITTERATURLISTE 45 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Økonomisk overslag for INKA-beluftning Økonomisk overslag for stripningskolonne Økonomisk overslag for aktiv kulfiltrering 4

5 Forord Denne rapport giver en vurdering af, om de indhold af chloroform, som kan forventes at forekomme i grundvand, kan fjernes ved traditionelt anvendte vandbehandling på danske vandværker. Desuden gives en teknisk vurdering af mulige behandlingsteknikker valgt som de mest relevante til formålet ud fra en effektiv fjernelse af disse indhold af chloroform. Endelig gennemgås teknikkerne ud fra et praktisk og økonomisk synspunkt til brug for vandværkerne i en samlet vurdering ved en forureningssituation. Det skal bemærkes, at der i dette projekt ikke indgår nogen form for praktiske undersøgelser eller forsøg med rensning af chloroform. Projektet har alene karakter af udredning med relevante faglige vurderinger. Projektet er gennemført af Rambøll Danmark A/S som en del af CHLONATprojektet og er finansieret af midler fra Miljøstyrelsen, Viborg Vand samt Thisted Vand. Til det samlede projekt er der knyttet en følgegruppe, hvor DAN- VA, FVD og Amtsrådsforeningen er repræsenteret. Ud over denne delrapport findes en hovedrapport hvor alle de faglige resultater er samlet, samt en kogebog med retningslinier for vandværker som er berørt af forhøjede chloroform indhold i grundvandet. Nærværende del-projekt er gennemført i perioden fra 1. oktober til 15. december Rapporten er siden kun opdateret i de afsnit som direkte er berørt af de ændrede grænseværdier for naturligt forekommende chloroform som følge Miljøministeriets nye drikekvandsbekendtgørelse fra december

6 6

7 1 Baggrund og projektets formål Chloroform er under mistanke for at være et sundhedsskadeligt stof for mennesker, da det er testet kræftfremkaldende på dyr. Stoffet kan derfor ikke accepteres i drikkevandet i højere koncentrationer. For vandværker som er berørte af naturligt forekommende chloroform over grænseværdien, vil det være formålstjenligt at kende til mulighederne for at kunne fjerne de forventede relativt lave chloroform indhold. Det gælder både ved den traditionelle vandbehandling og ved særlig behandling, som vurderes egnet til formålet. Nærværende del af CHLONAT-projektet har til formål: at vurdere de kendte rensningsprincipper, som foreligger for fjernelse af chloroform i små mængder og herunder en eventuel fjernelse ved normal vandbehandling - på grundlag af eksisterende viden og litteratur at få en kritisk vurdering af de særlige metoders relevans for vandværkerne teknisk og praktisk set at skabe et overblik over en vejledende økonomi for rensningsmetoderne. Del-projektet har alene til formål at give en faglig udredning vedrørende chloroformfjernelse ved rensning af grundvand til drikkevand baseret på eksisterende erfaringer. Der indgår ikke nogen form for praktiske undersøgelser eller forsøg vedrørende teknisk udvikling indenfor rensning. 1.1 Kvalitetskrav til drikkevand og forekomst af chloroform I Miljøministeriets drikkevandsbekendtgørelse fra 2006 /0/ er anført som note, at der for naturligt chloroform kan tillades et indhold i drikkevandet på maximalt 10 µg/l. Dette chloroformindhold er således den nu gældende grænseværdi for drikkevand, hvor der kan påvises en naturlig kilde til forekomsten af chloroform i grundvandet. Grundlaget for nærværende rapport har været drikkevandsbekendtgørelsen fra 2001 /1/, hvor grænseværdien for chloroform var 1 µg/l. For andre flygtige organiske chlorforbindelser end chloroform fra naturlige kilder er grænseværdien fortsat 1 µg/l i /0/. Det fremgår samtidigt, at kvalitetskravet til summen af trihalomethaner for drikkevand, der gennemgår chloring, er på 25 µg/l, som dog bør tilstræbes lavest muligt. Chloroform indgår som en obligatorisk parameter for kontrol af flygtige organiske chlorforbindelser under drikkevandets kontrol med organiske mikroforureninger (på vandværket); og dette med en hyppighed varierende efter vandværkernes størrelse. I hovedrapporten for CHLONAT projektet /2/ foreligger en gennemgang af drikke- og grundvandsdatabaser, hvor det er opgjort, at chlororform er påvist i koncentrationer, som i langt de fleste tilfælde er under eller lige omkring den tidligere grænseværdi på 1 µg/l. For de konkret udførte undersøgelser med 7

8 resultater og konklusioner vedrørende chloroform fra naturlige kilder skal henvises til hovedrapporten /2/ og desuden til kogebogen for vandværkers indsats overfor chloroform fra naturlige kilder /3/. 1.2 Fysiske, kemiske og sundhedsmæssige aspekter Chloroform er en flygtig chloreret organisk forbindelse med den kemiske formel CHCl 3 og betegnelsen trichlormethan (forkortet TCM). Stoffet fremstilles industrielt og bruges først og fremmest som organisk opløsningsmiddel, men det dannes også ved industrielle processer f. eks. ved chlorblegning af papirmasse. I vandforsyningsbranchen er det kendt ved fremstilling af drikkevand, som desinficeres med chlor, hvor det kan dannes sammen med andre trihalomethaner (CHX 3, hvor X kan være Cl, F, B eller I). Dette er årsagen til, at der i drikkevandsbekendtgørelsen er sat er særligt kvalitetskrav til indhold af trihalomethaner i chloret vand. Chloroform udledes både til atmosfæren (stoffet er flygtigt) og til vandmiljøet med spildevand (stoffet er relativt vandopløseligt). De fysiske forhold ved stoffet fremgår af tabel 1.1. Stof navn Kemisk betegnelse / formel Mol. vægt g/mol Vandopløselighed Kogepunkt Damptryk mg/l o C mm Hg v. 25 o Chloroform Trichlormethan, 119,4 7, CHCl 3 Note: Efter /7/ og /36/. Tabel 1.1. Fysisk-kemiske data for chloroform. Chloroform er på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, blandt andet fordi det er under mistanke for at være kræftfremkaldende. WHO har fastsat en guideline value på 200 µg/l, som dog er møntet på biprodukter ved desinficeret drikkevand /4/. Se /2/ for yderligere gennemgang af chloroforms fysiske, kemiske og sundhedsmæssige aspekter. 8

9 2 Vidensopsamling Som grundlag for at kunne anvise og vurdere relevante rensningsmetoder til fjernelse af chloroform er der indhentet og gennemgået en række tekniske og videnskabelige emner fra litteraturen af såvel dansk som udenlandsk herkomst. 2.1 Litteratur Indledningsvist er den viden, som foreligger fra dansk litteratur om vandbehandling for fjernelse af flygtige chlorede organiske forbindelser, blevet gransket. Materialet er begrænset, og der foreligger ikke egentlige undersøgelser med chloroform. Dernæst er der udført en litteratursøgning rettet mod relevante udenlandske tidsskrifter for derved at få kendskab til de forskningsmæssige og tekniske undersøgelser, der kan foreligge vedrørende vandbehandling for fjernelse af chloroform eller af lignende flygtige chlororganiske forbindelser i grundvand. De mest relevante behandlingsteknikker, der er sat fokus på i den danske såvel som den udenlandske litteratur, er stripning af flygtige forbindelser og adsorption af chlororganiske forbindelser, hvor aktiv kulfiltre er dominerende. Desuden er det vurderet, om undersøgelser med andre metoder og behandlingsteknikker fremkommet ved litteratursøgningen kan betragtes som tilstrækkeligt interessante for en anbefalet gennemgang. Materialet er således opdelt i: stripning af flygtige chlororganiske forbindelser (se kapitel 5) adsorption ved aktiv kulfiltrering (se kapitel 6) alternative metoder (se afsnit 4.3) De anvendte artikler er der refereret til i teksten i de anførte kapitler. 2.2 Erfaringer med behandling af chloroform eller lignende stoffer Der foreligger ikke fra noget dansk vandværk oplysninger, litteratur eller andet materiale, som refererer til konkrete erfaringer med fjernelse af chloroform ved den normale vandbehandling. Dette er for så vidt ikke særligt overraskende, da de målte chloroformindhold i indvindingsboringer er meget små (fremgår af GEUS s database-undersøgelse, afsnit 1.1), så der ikke umiddelbart har været noget grundlag for en egentlig undersøgelse. Til gengæld foreligger der oplysninger fra et dansk vandværk med indhold af flygtige chlororganiske forbindelser i vandet, som fjernes ved en form for særlig behandling /25/. I de senere år er der desuden gjort en række erfaringer med fjernelse af forureninger med forskellige chlororganiske stoffer - herunder flygtige forbindelser i grundvand. Det gælder især forbindelser som tetra - og trichlorethylen samt 9

10 dichlorethylener, som er de hyppigst forekommende og mest undersøgte både her i landet og i udlandet, hvilket fremgår af litteratursøgningen. Chloroform kan indgå ved sådanne undersøgelser, men er sjældent tilfældet. De typisk anvendte anlæg er stripningskolonner eller INKA-beluftere eller adsorption i filtre med aktivt kul. Ved litteraturgennemgangen er der derfor også sat fokus på andre flygtige forbindelser med kemisk-fysisk lighed med chloroform, og da især med hensyn til graden af flygtighed og adsorption (se nærmere i kapitlerne 5 og 6). 10

11 3 Fjernelse ved normal vandbehandling Der foreligger ikke på forhånd noget kendskab til, at fjernelse af chloroform ved vandbehandlingen finder sted på noget dansk vandværk. På Viborg Syd Vandværk har Viborg Vand i 2003 foretaget to målinger af chloroform i råvand ind på vandværket og samtidig af behandlet vand ved afgang fra vandværket. Målingerne viser et uændret indhold ved passagen af anlægget, der består af en normal behandling med iltning og filtrering. Der blev i råvandet ved tilgang målt 0,15 µg/l hhv. 0,20 µg/l, og i afgang fra værket blev der målt 0,18 µg/l hhv. 0,17 µg/l chloroform. Måleusikkerheden taget i betragtning tolkes værdierne som udtryk for samme indhold før og efter behandling. Da der ikke foreligger nogen endegyldig dansk viden om, at chloroform kan fjernes ved vandbehandlingen, gives der i dette projekt en vurdering af, hvad der kan forventes af formåen ved en normal eller traditionelt anvendt vandbehandling. Denne vurdering gives på grundlag af et nøje kendskab til vandbehandlingsteknik og processer generelt og til aktuelle fjernelser af indhold af andre naturlige flygtige stoffer i råvand, som finder sted på en række danske vandværker. 3.1 Normal vandbehandling Ved den normale behandling, som finder sted på langt de fleste danske vandværker, sker der en luftning af det indvundne grundvand (råvandet), som derefter filtreres én eller to gange, inden dette vand (rentvandet) ledes ud i forsyningsnettet som drikkevand til forbrugerne Simple luftningsanlæg Den grundlæggende og generelle funktion ved luftning af råvandet er alene at bibringe vandet ilt af hensyn til de stoffjernelser, som skal finde sted i filtrene. Derfor er der normalt anvendt relativt simple former for luftningsanlæg, som kan være en iltningstrappe, et risleanlæg eller på relativt nyere vandværker et bundbeluftningsanlæg med diffusorer. Normalt ses dog på vandværkerne, at små indhold af naturlige stoffer med en grad af flygtighed kan fjernes ved de traditionelt anvendte former for luftningsanlæg. Det gælder opløst kuldioxid, som er generelt forekommende i grundvand, og da især ved indhold af aggressiv kuldioxid, som ønskes fjernet ved luftningen. Endvidere fjernes svovlbrinte og methan, når disse er til stede i råvandet i små indhold. 11

12 3.1.2 Traditionelt anvendte beluftningsanlæg Det er umiddelbart forventet at langt de fleste vandværker, som kan tænkes at få et indhold af chloroform i råvandet, har et anlæg med normal behandling med en simpel luftning af råvandet, som det er beskrevet i afsnit Der er dog vandværker beliggende i bestemte regioner af landet (benævnt methan-zoner), som nødvendigvis må benytte mere effektive typer af beluftningsanlæg til fjernelse af opløste gasser som methan. Der er eksempler på vandværker med råvand, som er mættet med methan. Der er tradition for at anvende INKA-anlæg til den form for beluftning, og den kan typisk give anledning til en methanfjernelse på %. Der er også anvendt bundbeluftningsanlæg til fjernelse af høje indhold af methan på vandværker dels i Nordjylland og dels i Nordsjælland /5/. Som nævnt i /2/ er det usandsynligt, at vandværker, som kan få problemer med chloroform, indvinder methanholdigt grundvand, så de på forhånd vil have et effektivt beluftningsanlæg. I kapitel 4 om stripning indgår beskrivelser og vurderinger af effektiviteten ved bundbeluftning såvel som INKA-beluftning. Der tages udgangspunkt i, hvad der kan forventes af chloroformfjernelse ved beluftning anvendt som normal og traditionel behandling på danske vandværker. De foreliggende konkrete erfaringer med disse anlæg på vandværker er især hentet fra udluftning af methan /5/ Filtre I filtrene sker den egentlige stoffjernelse ved den normale behandling af grundvand, da stofferne hovedsageligt består af ikke-flygtige forbindelser. Filtrene tilledes det beluftede råvand, som kan være mættet med ilt. Der er i vandværksfiltre skabt et aerobt miljø af hensyn til de generelle kemiskfysiske og mikrobielle processer, som finder sted. Samtidig gælder ved en optimal vandbehandling, at opløste gasser som methan (CH 4 ) og svovlbrinte (H 2 S) ved beluftningen skal reduceres væsentligt, inden vandet ledes til filtrene /5/. Der kan med rette gisnes om, hvorvidt en fjernelse eller reduktion af chloroform vil kunne finde sted i normale sandfiltre eller i de ligeledes anvendte 2- mediefiltre opbygget med antracit og kvarts. Et miljø med nitrificerende bakterier er således forekommende i filtermiljøet, og ligeledes vil forskellige jernog manganbakterier forekomme ved filtrering af grundvand. Der foreligger ikke oplysninger fra litteraturen eller fra fagkyndige på området, som giver grundlag for at tro, at der umiddelbart kan finde en biologisk nedbrydning af chloroform sted i vandværksfiltre. BOD 5 -tallet for chloroform udgør mindre end 1 % af det teoretiske iltforbrug ved processen /37/. Alligevel må der ikke ses bort fra, at der ved en konstant tilledning af chloroformholdigt vand efter lang tids påvirkning (måske år) muligvis kan skabes et mikrobiologisk miljø i filtret, som kan give anledning til en nedbrydning af chloroform /6/. Ved nedbrydningen vil chloroform omdannes til kuldioxid (CO 2 ) og chlorid (Cl - ). 12

13 Finder der ikke nogen nedbrydning af chloroform sted i filtrene, kan dannelse af en biofilm på filtermaterialets overflade måske give anledning til en adsorption af chloroform i filtret. Etablering og effekt af biofilm i sandfiltre ved normal behandling er undersøgt ved forskningsprojekter for andre stoffer end chloroform, eksempelvis for stoffet MTBE, og en reduktion ved hjælp af biologisk nedbrydning er dokumenteret, se f. eks. /31/. Blandt andet på grundlag af denne erfaring skal en oparbejdet nedbrydning af chloroform ad mikrobiologisk vej ikke på forhånd udelukkes i ganske almindelige sandfiltre. 13

14 14

15 Metodevalg ved fjernelse af chloroform 3.2 Grundlag Ved valg af metode til fjernelse af en forureningskomponent eller andet uønsket stof fra drikkevand må man indledningsvist tage de fysisk-kemiske egenskaber for stoffet i betragtning, ligesom muligheden for omdannelse af forureningen ved biologisk eller biokemisk omsætning bør vurderes Chloroform i vand Chloroform, hvad enten det er dannet naturligt, eller det optræder som følge af en menneskeskabt forurening, er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse vedrørende vandkvalitet /1/ og som sådant, er det maksimalt tilladelige indhold af chloroform i drikkevand fastsat til 1 µg/l. I det følgende vil der kun blive beskrevet fysisk-kemiske metoder til fjernelse af chloroform; der vil ikke indgå betragtninger vedrørende biologiske metoder. Chloroform i ren tilstand er som allerede tidligere beskrevet en relativt flygtig væske med et damptryk ved 25 C på 197 mm Hg og en opløselighed i vand på mg/l. Ved beregning af molfraktionen af chloroform i luft, der er mættet m.h.t. chloroform ved 25 C, ses, at mere en ¼ af luftens volumen består af chloroformdampe. På den baggrund burde det derfor være muligt at bringe chloroformforureningen over på dampform og rense vandet derigennem; også ved den lavere vandværkstemperatur på cirka 10 C. Chloroform er relativt mere vandopløseligt ved sammenligning med andre typiske organiske forureninger, der forekommer i dansk drikkevand. Således er opløseligheden af chloroform 5-6 gange større end for trichlorethylen og benzen og gange mere opløselig end tetrachlorethylen og xylen. I tabel 4.1 er de fysisk-kemiske data for chloroform sammenlignet med andre almindeligt forekommende organiske forureninger med flygtige stoffer. Trods chloroforms relative større opløselighed i vand sammenlignet med ovennævnte stoffer, har chloroform dog en udpræget organisk karakter, hvorfor det må forventes, at stoffet vil kunne adsorberes på hydrofobe overflader som f.eks. aktivt kul med et fald i den fri energi til følge. Hermed bliver adsorptionsprocessen en reaktion, der vil kunne foregå af sig selv, d.v.s. spontant, når f.eks. aktivt kul bringes i kontakt med en vandig opløsning af chloroform. 15

16 Forkortelse Kemisk betegnelse Mol. vægt Vandopløselighed mg/l Kogepunkt o C Damptryk mm Hg v. 25 o g/mol Benzen Benzen 78, c-dce cis-1,2 Dichlorethylen 96, ,2 DCA 1,2 Dichlorethan 98, PCE Tetrachlorethylen 165, TCE Trichlorethylen 131, TCM Trichlormethan 119, Xylen Xylen (o-, m- og p-) 106, Note: Efter /7/ og /36/. Intervallerne for xylen henviser til variationen indenfor isomererne. Tabel 4.1. Fysisk-kemiske data for typiske flygtige organiske forureningskomponenter i vand. Ved at betragte følgende adsorptionsproces, hvor TCM betegner chloroform, TCM aq TCM ads vil Gibbs fri energi falde, dels som følge af de etablerede interaktioner mellem TCM og den hydrofobe overflade, dels som en reaktion på, at den opløste TCM bryder nogle af de meget stærke hydrogenbindinger mellem vandmolekylerne /9/ (der reetableres intermolekylære hydrogenbindinger mellem vandmolekylerne ved adsorptionsprocessen) Koncentration af chloroform i vand Til beskrivelse af mulige metoder til fjernelse eller reduktion af chloroform i drikkevand vil der i de følgende afsnit blive taget udgangspunkt i en koncentration i det forurenede vand på 2 µg/l, hvilket indikerer en signifikant overskridelse af Miljøstyrelsens grænseværdi for drikkevand, som er forurenet med menneskeskabt chloroform, og som ikke er desinficeret med chlor. Den valgte rensningsmetode skal herefter være i stand til at reducere vandets indhold af chloroform til maksimalt 0,2 µg/l, svarende til en rensningsgrad på 90 %. Dette betyder, at chloroformindholdet efter rensning er betydeligt under grænseværdien; vandet er praktisk talt chloroformfrit. 3.3 Valgte metoder Som følge af betragtningerne over de stofmæssige egenskaber ved chloroform, vil følgende tekniske rensemuligheder bliver betragtet nærmere. Teknikkerne er velkendte enhedsoperationer til generel vandbehandling. 1. Vandrensning ved stripning med luft. 2. Vandrensning ved filtrering gennem aktivt kul. Fravalget af andre mulige rensningsmetoder er ikke et udtryk for, at der ikke findes andre teknikker, hvoraf nogle er omtalt i det følgende afsnit 4.3. Det er udelukkende et udtryk for, at de ikke er vurderet i nærværende rapport, hvor det er valgt kun at medtage de to væsentligste metoder. 16

17 3.3.1 Stripning Ved stripning udnyttes det forhold, at nogle stoffer (her chloroform) har et damptryk i en vandig opløsning. I tilfældet med chloroform er damptrykket af stoffet større end damptrykket af vand, hvorfor chloroform er relativt mere flygtigt. Dette forhold kan udnyttes til at adskille chloroform fra vand, idet en luftmængde, der bringes i ligevægt med det forurenede vand, vil optage relativt mere chloroform end vand. Afhængigt af forureningskomponentens flygtighed bringes større eller mindre luftmængder i kontakt med vandet, hvorved forureningskomponenten overføres fra opløst form til gasform Filtrering gennem aktivt kul Ved filtrering af det forurenede vand direkte gennem aktivt kul udnyttes det forhold, at mange organiske stoffer (her chloroform) har relativ lav opløselighed i vand, og at det organiske stof vekselvirker kraftigere med overfladen af det aktive kul, end vandet gør. Når vand med opløst organisk stof bringes i kontakt med aktivt kul, vil der derfor indstille sig en ligevægt mellem opløst stof og adsorberet stof. Dette forhold kan udnyttes til at fjerne chloroform fra vand, idet chloroform successivt vil erstatte vand på overfladen af det aktive kul, hvorved vandet renses. Afhængig af adsorptionsenergien for den valgte forureningskomponent, vil ligevægtsforholdet mellem forureningskomponentens koncentration i vandfasen og overfladekoncentrationen på det aktive kul kunne forrykkes. Da chloroform er mere opløselig i vand end f.eks. trichlorethylen (TCE), må det alt andet lige forventes, at det aktive kuls overfladekoncentration af chloroform er lavere end ved adsorption af TCE. Udover organiske forureningskomponenter kan drikkevand indeholde naturligt forekommende organisk stof som humussyrer og lignende, der ligesom forureningskomponenten vil kunne adsorberes til kullets overflade. Det er derfor ikke usædvanligt, at der kan adsorberes mere af en forureningskomponent på en aktiv kuloverflade, når stoffet er opløst i helt rent vand, end når stoffet er opløst i drikkevand eller vand med endnu større indhold af organisk stof. Vandrensning med aktivt kul foretages som oftest ved at opbygge et kulfilter af granuleret aktivt kul (GAC). Når vandet løber ned gennem kolonnen med granuleret kul, vil forureningskomponenterne adsorbere til kullet. Med tiden bliver den øverste del af kulkolonnen mættet med forureningskomponenten, medens den nederste del af kulfiltret fortsat optager forureningskomponenten. Efterhånden som den øverste del af kulfiltret bliver mættet, passerer vandet mindre og mindre aktivt kul, der fortsat kan adsorbere forureningskomponenten, hvorfor udløbskoncentrationen af det eller de stoffer, der skal fjernes, stiger. Når udløbskoncentrationen overstiger et fastlagt kassationskriterium, udskiftes hele kulkolonnen med nyt aktivt kul. 3.4 Eventuelle alternative metoder fra litteraturen Sandsynligheden for, at chloroform nedbrydes biologisk i vandværkets sandfiltre, vurderes til at være meget ringe. BOD 5 for chloroform udgør mindre en 17

18 1% af det teoretiske iltforbrug til den biologiske proces. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at visse sandfiltre vil være i stand til at reducere vandets indhold af chloroform ved adsorption til biofilm og lignende aktive overflader i filtret. Det er desuden kendt fra litteraturen og undersøgt ved danske forskningsprojekter /32/, at metanoxiderende bakterier i et aerobt filtermiljø er i stand til at nedbryde chlorerede alifater og heraf nogle bedre end andre, hvor det især er for trichlorethylen, TCE, der er opnået gode resultater. Det sker som en cometabolisk proces ved samtidig tilledning af passende koncentrationer af methan såvel som ilt til miljøet. Der foreligger ikke konkrete resultater med chloroform, og det vurderes ikke at være en proces, som umiddelbart er egnet for vandværker. For chlorerede alifater er de bedste resultater vedrørende nedbrydning opnået under anaerobe vilkår ved en reduktiv dechlorering, som er en proces der for tiden forskes i på DTU /6/. Også for denne proces gælder, at den ikke vil være egnet til vandværksfiltre, hvor et aerobt miljø er dominerende. Det er blandt andet kendt, at reaktive vægge med jerngranulat kan nedbryde chloroform, hvor en af processerne er reduktiv dechlorering /11/. Chloroform kan nedbrydes kemisk ved fri radikal oxidation /33/. Hvorvidt denne metode vil være egnet til behandling af drikkevand på danske vandværker, eller om chloroform kan reduceres, som det er tilfældet med trichlorethylen, TCE, er uvist, men den vil ligeledes ikke blive behandlet i nærværende rapport. Det er dog vigtigt at bemærke, at chloroform er et inhærent ustabilt stof i vand lige som mange andre organiske stoffer. Chloroform er således i stand til (thermodynamisk set) at oxidere og reducere sig selv til henholdsvis bicarbonat og methan jævnfør nedenstående reaktionsligning: 4 CHCl H 2 O CH HCO Cl H + I ovenstående reaktion kan Gibbs fri energi for reaktionen beregnes til G = KJ, og ligevægtskonstanten for reaktionen er K = Hermed ses det, at reaktionen thermodynamisk set er mulig og den burde således kunne foregå spontant. Erfaringsmæssigt vides derimod, at chloroform ikke nedbrydes spontant i vand, og i lighed med mange andre kemiske reaktioner, skal reaktionens barrierer (aktiveringsenergi) overskrides, før den finder sted. Det er derfor muligt, at tilstedeværelse af katalysatorer, elektrokemiske aktive overflader eller lignende overflader vil fordre nedbrydningen af chloroform i vand. Disse forhold vil ikke blive yderligere vurderet i denne rapport, men der findes i litteraturen forskellige sådanne metoder beskrevet. 18

19 4 Metodebeskrivelse - stripning 4.1 Princip ved metoder med stripning Vandopløste flygtige stoffers ligevægt mellem stoffet på opløst form og i gasfase beskrives som oftest ved stoffets partialdamptryk. Damptrykket af et opløst flygtigt stof afhænger dels af temperaturen og dels af koncentrationen af stoffet i vandfasen. Da aktiviteten af et opløst stof i vand ikke stiger lineært med koncentrationen, anvendes forholdet mellem koncentrationen i gasfasen og koncentrationen i væskefase ved uendelig fortynding af det aktuelle stof. Man skal være opmærksom på, at forskellige tabelværker anvender forskellige udtryk for koncentrationen i henholdsvis gasfase og væskefase, og undertiden erstattes koncentrationerne af de respektive mol brøker Henry s lov Sammenhængen mellem gasfasekoncentrationen og væskefasekoncentrationen udtrykkes ved Henry's lov. I det følgende vil nedenstående definition for Henry's lov blive anvendt: K H = C aq /p g (1) K H kaldes Henrys konstant og udtrykkes i [M/atm], C aq er ligevægtskoncentrationen i vandfasen i [M] og P g er partialdamptrykket ved ligevægt i [atm]. Hvis K H refererer til standard betingelserne (T=298,15K) vil den blive betegnet K H 0. Henrys konstant udtrykker, i hvor stor grad et stof vil overføres fra vandfasen til en gasfase og dermed, hvor let det vil være at strippe stoffet ud af en vandfase under beluftning. Jo mindre K H er, jo større er tendensen til, at stoffet gerne vil findes i gasfasen, altså at stoffet relativt let strippes af ved beluftning af råvandet. Henrys konstant kan med fordel også udtrykkes dimensionsløst, som forholdet mellem vandfase- og gasfasekoncentrationen, hvorved man får følgende: H = C aq /C g = RT x K H (2) hvor R er gaskonstanten og T er temperaturen i Kelvin. Som oftest tabelleres kun værdier for K H 0, hvorfor det er nødvendigt at omregne til den aktuelle værdi. I lighed med Clausius-Clapeyron ligningen for sammenhængen mellem en væskes damptryk ved forskellige temperaturer, kan følgende udtryk anvendes for beregning af K H ved andre temperaturer end 25 C. ln K H ( 1 0 ) 0 solnh = ln K 1 H + (3) R T T 19

20 hvor soln H er ændringen i enthalpien, hvorved temperaturafhængigheden bliver: solnh R ln K = 1 T H (4) Henry's lov kan anvendes til at bestemme det absolut minimale nødvendige luftforbrug til at opnå et givent stripningsresultat. Ved opstilling af en massebalance mellem den indgående mængde af et flygtigt stof i vandfase og luftfase, og den udgående mængde i henholdsvis vand og luft fås følgende sammenhæng: ( C w, ind C w, ud ) Q w = ( C g, ind C g, ud ) Q g (5) hvor C w og C g er koncentrationerne i vand- og gasfasen henholdsvist ind og ud af stripningssystemet. Q w og Q g er volumenstrømmen af de to faser. Når det i det følgende antages, at koncentrationen i den indgående gasfase er 0, og der eksisterer en ligevægt mellem den udgående gasfase og koncentrationen af det flygtige stof i vandfasen jævnfør ligning (1) og (2), kan ligning (5) omformes til: L V min = ηh (6) hvor L/V min er stripningens minimale luftforbrug beregnet som Q g /Q w η er rensningsgraden for vandet (0-1). L/V min er det teoretisk minimale luftforbrug, der skal anvendes til at opnå en given stripningseffekt. Ligning (6) forudsætter, at der er ligevægt mellem chloroformkoncentrationen i den indgående vandfase og den udgående gasfase, hvilket aldrig vil være tilfældet under praktiske forhold To-film teori Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at Henry's lov udelukkende beskriver ligevægtsforholdene mellem det flygtige stof i to faser. Loven kan ikke anvendes til at bestemme, hvor hurtigt en given ligevægt vil indtræde og dermed hvor hurtigt, man vil være i stand til at overføre et stof fra den ene fase til den anden. Med kendskab til Henry's lov konstant for et givet stof ved en given temperatur, kan fordampningen af et vandopløst stof betragtes ved hjælp af den klassiske to-film teori /8/, der kan anvendes til at anskueliggøre, hvor hurtigt en fordampning vil foregå. Teorien tager udgangspunkt i skitsen vist på figur

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Grænseværdierne for drikkevand kan overholdes med et Microdrop Belufteranlæg:

Grænseværdierne for drikkevand kan overholdes med et Microdrop Belufteranlæg: Datablad og tekniske informationer for Microdrop anlæg Grænseværdierne for drikkevand kan overholdes med et Microdrop Belufteranlæg: 1. Belufter til iltmætning uden driftsudgifter og reducerer: 2. Jern,

Læs mere

Anvendelse af ren ilt på vandværket. Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños. Indhold. Teknologi og udfordringer

Anvendelse af ren ilt på vandværket. Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños. Indhold. Teknologi og udfordringer Anvendelse af ren ilt på vandværket Teknologi og udfordringer Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños Indhold 1. Baggrund 2. Ren ilt produktion 3. Erfaring fra de nye ren ilt anlæg 4. Fordele

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

»Afblæsning af metan på Sjælsø Vandværk

»Afblæsning af metan på Sjælsø Vandværk »Afblæsning af metan på Sjælsø Vandværk Dansk Vand Konferencen den 19-11-2014 Indlægsholder: John B. Kristensen, ALECTIA jbk@alectia.com Udarbejdet i samarbejde med: Elisabeth Hartelius elih@nordvand.dk»afblæsning

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 3 VANDBEHANDLING 3.1 Procesidentifikation Vand anvendt til fremstilling af færdigt produkt skal være af drikkevandskvalitet. Vandbehandling har til formål at bibringe vandet denne kvalitet samt eventuelt

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Fremtidens biologiske rensning af spildevand RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har

Læs mere

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi > Hvilke metoder bruges til vandbehandling i Danmark og hvordan påvirkes drikkevandskvaliteten. Christian Stamer, Krüger A/S CS@kruger.dk

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Tilladelse til midlertidig ændring af vandbehandling med tilsætning af CO 2 på

Tilladelse til midlertidig ændring af vandbehandling med tilsætning af CO 2 på Bakkebølle vandværk v/ Vordingborg Forsyning Færgegårdsvej 3 4760 Vordingborg Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 25 00 www.vordingborg.dk Journal nr. 2012-3400 Erik Rasmussen/jmsa

Læs mere

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr.

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr. Frederiksberg Forsyning Att.: Herman Juhl Sendt pr. mail til: hju@frb-forsyning.dk Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Regnvand er rent vand. Men når det først har været i kontakt med veje, bygninger og andre af byens overflader, bliver det ganske forurenet. For

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

Filtre med begrænset levetid

Filtre med begrænset levetid Rapport nr. 51 2008 Filtre med begrænset levetid Ole Schleicher, Arne Oxbøl, Marianne Kyed Ørbæk FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Sekundavand og Sundhed

Sekundavand og Sundhed Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Beluftningsanlæg til perchlorforurenet grundvand på Solhøj Kildeplads

Beluftningsanlæg til perchlorforurenet grundvand på Solhøj Kildeplads Beluftningsanlæg til perchlorforurenet grundvand på Solhøj Kildeplads - Erfaringer fra pilotforsøg, design, indkøring og drift Dansk Vand Konference, den Kaare Klit Johansen, KE og Flemming Dahl, COWI

Læs mere

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 4. Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 3 og 4 viser koncentrationer af lattergas, som ligger i niveauet under 1 ppm til få ppm. Der er

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i renseanlæg

Miljøfremmede stoffer i renseanlæg Miljøfremmede stoffer i renseanlæg Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Miljøfremmede stoffer og andre mikro-forureningsstoffer har efterhånden været i fokus i mange år. Flere interessegrupper

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt. Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd

Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt. Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd Præmisser for vores arbejde Overholde krav til drikkevand ved forbrugeren Bemærk: Ingen

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere