Rensningsmuligheder for chloroform i vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rensningsmuligheder for chloroform i vand"

Transkript

1 Rensningsmuligheder for chloroform i vand Delrapport 3 Kim Brinck, Elin Dichmann Jensen & Marianne Marcher Juhl Rambøll Danmark A/S 2007

2 By- og Landskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 1 BAGGRUND OG PROJEKTETS FORMÅL KVALITETSKRAV TIL DRIKKEVAND OG FOREKOMST AF CHLOROFORM FYSISKE, KEMISKE OG SUNDHEDSMÆSSIGE ASPEKTER 8 2 VIDENSOPSAMLING LITTERATUR ERFARINGER MED BEHANDLING AF CHLOROFORM ELLER LIGNENDE STOFFER 9 3 FJERNELSE VED NORMAL VANDBEHANDLING NORMAL VANDBEHANDLING Simple luftningsanlæg Traditionelt anvendte beluftningsanlæg Filtre 12 4 METODEVALG VED FJERNELSE AF CHLOROFORM GRUNDLAG Chloroform i vand Koncentration af chloroform i vand VALGTE METODER Stripning Filtrering gennem aktivt kul EVENTUELLE ALTERNATIVE METODER FRA LITTERATUREN 17 5 METODEBESKRIVELSE - STRIPNING PRINCIP VED METODER MED STRIPNING Henry s lov To-film teori Nødvendige luftmængde PROBLEMER MED KALKUDFÆLDNING VED STRIPNING BUNDBELUFTNING Stripningseffektivitet STRIPNING I INKA-BELUFTER Stripningseffektivitet INKA-beluftning på vandværk STRIPNINGSKOLONNE Stripningseffektivitet Stripperkolonne i vandværk 27 6 METODEBESKRIVELSE AKTIV KULFILTRERING PRINCIP VED AKTIV KULFILTRERING KULFORBRUG VED VANDRENSNING 31 3

4 7 VURDERING AF RENSNINGSMULIGHEDER ETABLERING PÅ VANDVÆRK Bundbeluftning Stripning med INKA belufter Stripning med stripningskolonne Rensning med aktivt kul EFTERBEHANDLING VURDERING AF VANDTYPER ØKONOMISKE ASPEKTER Beregningsgrundlag Beregningsmetode Beregningsresultater RISIKOMOMENTER FORBUNDET MED METODERNE 41 8 KONKLUSION 43 9 LITTERATURLISTE 45 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Økonomisk overslag for INKA-beluftning Økonomisk overslag for stripningskolonne Økonomisk overslag for aktiv kulfiltrering 4

5 Forord Denne rapport giver en vurdering af, om de indhold af chloroform, som kan forventes at forekomme i grundvand, kan fjernes ved traditionelt anvendte vandbehandling på danske vandværker. Desuden gives en teknisk vurdering af mulige behandlingsteknikker valgt som de mest relevante til formålet ud fra en effektiv fjernelse af disse indhold af chloroform. Endelig gennemgås teknikkerne ud fra et praktisk og økonomisk synspunkt til brug for vandværkerne i en samlet vurdering ved en forureningssituation. Det skal bemærkes, at der i dette projekt ikke indgår nogen form for praktiske undersøgelser eller forsøg med rensning af chloroform. Projektet har alene karakter af udredning med relevante faglige vurderinger. Projektet er gennemført af Rambøll Danmark A/S som en del af CHLONATprojektet og er finansieret af midler fra Miljøstyrelsen, Viborg Vand samt Thisted Vand. Til det samlede projekt er der knyttet en følgegruppe, hvor DAN- VA, FVD og Amtsrådsforeningen er repræsenteret. Ud over denne delrapport findes en hovedrapport hvor alle de faglige resultater er samlet, samt en kogebog med retningslinier for vandværker som er berørt af forhøjede chloroform indhold i grundvandet. Nærværende del-projekt er gennemført i perioden fra 1. oktober til 15. december Rapporten er siden kun opdateret i de afsnit som direkte er berørt af de ændrede grænseværdier for naturligt forekommende chloroform som følge Miljøministeriets nye drikekvandsbekendtgørelse fra december

6 6

7 1 Baggrund og projektets formål Chloroform er under mistanke for at være et sundhedsskadeligt stof for mennesker, da det er testet kræftfremkaldende på dyr. Stoffet kan derfor ikke accepteres i drikkevandet i højere koncentrationer. For vandværker som er berørte af naturligt forekommende chloroform over grænseværdien, vil det være formålstjenligt at kende til mulighederne for at kunne fjerne de forventede relativt lave chloroform indhold. Det gælder både ved den traditionelle vandbehandling og ved særlig behandling, som vurderes egnet til formålet. Nærværende del af CHLONAT-projektet har til formål: at vurdere de kendte rensningsprincipper, som foreligger for fjernelse af chloroform i små mængder og herunder en eventuel fjernelse ved normal vandbehandling - på grundlag af eksisterende viden og litteratur at få en kritisk vurdering af de særlige metoders relevans for vandværkerne teknisk og praktisk set at skabe et overblik over en vejledende økonomi for rensningsmetoderne. Del-projektet har alene til formål at give en faglig udredning vedrørende chloroformfjernelse ved rensning af grundvand til drikkevand baseret på eksisterende erfaringer. Der indgår ikke nogen form for praktiske undersøgelser eller forsøg vedrørende teknisk udvikling indenfor rensning. 1.1 Kvalitetskrav til drikkevand og forekomst af chloroform I Miljøministeriets drikkevandsbekendtgørelse fra 2006 /0/ er anført som note, at der for naturligt chloroform kan tillades et indhold i drikkevandet på maximalt 10 µg/l. Dette chloroformindhold er således den nu gældende grænseværdi for drikkevand, hvor der kan påvises en naturlig kilde til forekomsten af chloroform i grundvandet. Grundlaget for nærværende rapport har været drikkevandsbekendtgørelsen fra 2001 /1/, hvor grænseværdien for chloroform var 1 µg/l. For andre flygtige organiske chlorforbindelser end chloroform fra naturlige kilder er grænseværdien fortsat 1 µg/l i /0/. Det fremgår samtidigt, at kvalitetskravet til summen af trihalomethaner for drikkevand, der gennemgår chloring, er på 25 µg/l, som dog bør tilstræbes lavest muligt. Chloroform indgår som en obligatorisk parameter for kontrol af flygtige organiske chlorforbindelser under drikkevandets kontrol med organiske mikroforureninger (på vandværket); og dette med en hyppighed varierende efter vandværkernes størrelse. I hovedrapporten for CHLONAT projektet /2/ foreligger en gennemgang af drikke- og grundvandsdatabaser, hvor det er opgjort, at chlororform er påvist i koncentrationer, som i langt de fleste tilfælde er under eller lige omkring den tidligere grænseværdi på 1 µg/l. For de konkret udførte undersøgelser med 7

8 resultater og konklusioner vedrørende chloroform fra naturlige kilder skal henvises til hovedrapporten /2/ og desuden til kogebogen for vandværkers indsats overfor chloroform fra naturlige kilder /3/. 1.2 Fysiske, kemiske og sundhedsmæssige aspekter Chloroform er en flygtig chloreret organisk forbindelse med den kemiske formel CHCl 3 og betegnelsen trichlormethan (forkortet TCM). Stoffet fremstilles industrielt og bruges først og fremmest som organisk opløsningsmiddel, men det dannes også ved industrielle processer f. eks. ved chlorblegning af papirmasse. I vandforsyningsbranchen er det kendt ved fremstilling af drikkevand, som desinficeres med chlor, hvor det kan dannes sammen med andre trihalomethaner (CHX 3, hvor X kan være Cl, F, B eller I). Dette er årsagen til, at der i drikkevandsbekendtgørelsen er sat er særligt kvalitetskrav til indhold af trihalomethaner i chloret vand. Chloroform udledes både til atmosfæren (stoffet er flygtigt) og til vandmiljøet med spildevand (stoffet er relativt vandopløseligt). De fysiske forhold ved stoffet fremgår af tabel 1.1. Stof navn Kemisk betegnelse / formel Mol. vægt g/mol Vandopløselighed Kogepunkt Damptryk mg/l o C mm Hg v. 25 o Chloroform Trichlormethan, 119,4 7, CHCl 3 Note: Efter /7/ og /36/. Tabel 1.1. Fysisk-kemiske data for chloroform. Chloroform er på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, blandt andet fordi det er under mistanke for at være kræftfremkaldende. WHO har fastsat en guideline value på 200 µg/l, som dog er møntet på biprodukter ved desinficeret drikkevand /4/. Se /2/ for yderligere gennemgang af chloroforms fysiske, kemiske og sundhedsmæssige aspekter. 8

9 2 Vidensopsamling Som grundlag for at kunne anvise og vurdere relevante rensningsmetoder til fjernelse af chloroform er der indhentet og gennemgået en række tekniske og videnskabelige emner fra litteraturen af såvel dansk som udenlandsk herkomst. 2.1 Litteratur Indledningsvist er den viden, som foreligger fra dansk litteratur om vandbehandling for fjernelse af flygtige chlorede organiske forbindelser, blevet gransket. Materialet er begrænset, og der foreligger ikke egentlige undersøgelser med chloroform. Dernæst er der udført en litteratursøgning rettet mod relevante udenlandske tidsskrifter for derved at få kendskab til de forskningsmæssige og tekniske undersøgelser, der kan foreligge vedrørende vandbehandling for fjernelse af chloroform eller af lignende flygtige chlororganiske forbindelser i grundvand. De mest relevante behandlingsteknikker, der er sat fokus på i den danske såvel som den udenlandske litteratur, er stripning af flygtige forbindelser og adsorption af chlororganiske forbindelser, hvor aktiv kulfiltre er dominerende. Desuden er det vurderet, om undersøgelser med andre metoder og behandlingsteknikker fremkommet ved litteratursøgningen kan betragtes som tilstrækkeligt interessante for en anbefalet gennemgang. Materialet er således opdelt i: stripning af flygtige chlororganiske forbindelser (se kapitel 5) adsorption ved aktiv kulfiltrering (se kapitel 6) alternative metoder (se afsnit 4.3) De anvendte artikler er der refereret til i teksten i de anførte kapitler. 2.2 Erfaringer med behandling af chloroform eller lignende stoffer Der foreligger ikke fra noget dansk vandværk oplysninger, litteratur eller andet materiale, som refererer til konkrete erfaringer med fjernelse af chloroform ved den normale vandbehandling. Dette er for så vidt ikke særligt overraskende, da de målte chloroformindhold i indvindingsboringer er meget små (fremgår af GEUS s database-undersøgelse, afsnit 1.1), så der ikke umiddelbart har været noget grundlag for en egentlig undersøgelse. Til gengæld foreligger der oplysninger fra et dansk vandværk med indhold af flygtige chlororganiske forbindelser i vandet, som fjernes ved en form for særlig behandling /25/. I de senere år er der desuden gjort en række erfaringer med fjernelse af forureninger med forskellige chlororganiske stoffer - herunder flygtige forbindelser i grundvand. Det gælder især forbindelser som tetra - og trichlorethylen samt 9

10 dichlorethylener, som er de hyppigst forekommende og mest undersøgte både her i landet og i udlandet, hvilket fremgår af litteratursøgningen. Chloroform kan indgå ved sådanne undersøgelser, men er sjældent tilfældet. De typisk anvendte anlæg er stripningskolonner eller INKA-beluftere eller adsorption i filtre med aktivt kul. Ved litteraturgennemgangen er der derfor også sat fokus på andre flygtige forbindelser med kemisk-fysisk lighed med chloroform, og da især med hensyn til graden af flygtighed og adsorption (se nærmere i kapitlerne 5 og 6). 10

11 3 Fjernelse ved normal vandbehandling Der foreligger ikke på forhånd noget kendskab til, at fjernelse af chloroform ved vandbehandlingen finder sted på noget dansk vandværk. På Viborg Syd Vandværk har Viborg Vand i 2003 foretaget to målinger af chloroform i råvand ind på vandværket og samtidig af behandlet vand ved afgang fra vandværket. Målingerne viser et uændret indhold ved passagen af anlægget, der består af en normal behandling med iltning og filtrering. Der blev i råvandet ved tilgang målt 0,15 µg/l hhv. 0,20 µg/l, og i afgang fra værket blev der målt 0,18 µg/l hhv. 0,17 µg/l chloroform. Måleusikkerheden taget i betragtning tolkes værdierne som udtryk for samme indhold før og efter behandling. Da der ikke foreligger nogen endegyldig dansk viden om, at chloroform kan fjernes ved vandbehandlingen, gives der i dette projekt en vurdering af, hvad der kan forventes af formåen ved en normal eller traditionelt anvendt vandbehandling. Denne vurdering gives på grundlag af et nøje kendskab til vandbehandlingsteknik og processer generelt og til aktuelle fjernelser af indhold af andre naturlige flygtige stoffer i råvand, som finder sted på en række danske vandværker. 3.1 Normal vandbehandling Ved den normale behandling, som finder sted på langt de fleste danske vandværker, sker der en luftning af det indvundne grundvand (råvandet), som derefter filtreres én eller to gange, inden dette vand (rentvandet) ledes ud i forsyningsnettet som drikkevand til forbrugerne Simple luftningsanlæg Den grundlæggende og generelle funktion ved luftning af råvandet er alene at bibringe vandet ilt af hensyn til de stoffjernelser, som skal finde sted i filtrene. Derfor er der normalt anvendt relativt simple former for luftningsanlæg, som kan være en iltningstrappe, et risleanlæg eller på relativt nyere vandværker et bundbeluftningsanlæg med diffusorer. Normalt ses dog på vandværkerne, at små indhold af naturlige stoffer med en grad af flygtighed kan fjernes ved de traditionelt anvendte former for luftningsanlæg. Det gælder opløst kuldioxid, som er generelt forekommende i grundvand, og da især ved indhold af aggressiv kuldioxid, som ønskes fjernet ved luftningen. Endvidere fjernes svovlbrinte og methan, når disse er til stede i råvandet i små indhold. 11

12 3.1.2 Traditionelt anvendte beluftningsanlæg Det er umiddelbart forventet at langt de fleste vandværker, som kan tænkes at få et indhold af chloroform i råvandet, har et anlæg med normal behandling med en simpel luftning af råvandet, som det er beskrevet i afsnit Der er dog vandværker beliggende i bestemte regioner af landet (benævnt methan-zoner), som nødvendigvis må benytte mere effektive typer af beluftningsanlæg til fjernelse af opløste gasser som methan. Der er eksempler på vandværker med råvand, som er mættet med methan. Der er tradition for at anvende INKA-anlæg til den form for beluftning, og den kan typisk give anledning til en methanfjernelse på %. Der er også anvendt bundbeluftningsanlæg til fjernelse af høje indhold af methan på vandværker dels i Nordjylland og dels i Nordsjælland /5/. Som nævnt i /2/ er det usandsynligt, at vandværker, som kan få problemer med chloroform, indvinder methanholdigt grundvand, så de på forhånd vil have et effektivt beluftningsanlæg. I kapitel 4 om stripning indgår beskrivelser og vurderinger af effektiviteten ved bundbeluftning såvel som INKA-beluftning. Der tages udgangspunkt i, hvad der kan forventes af chloroformfjernelse ved beluftning anvendt som normal og traditionel behandling på danske vandværker. De foreliggende konkrete erfaringer med disse anlæg på vandværker er især hentet fra udluftning af methan /5/ Filtre I filtrene sker den egentlige stoffjernelse ved den normale behandling af grundvand, da stofferne hovedsageligt består af ikke-flygtige forbindelser. Filtrene tilledes det beluftede råvand, som kan være mættet med ilt. Der er i vandværksfiltre skabt et aerobt miljø af hensyn til de generelle kemiskfysiske og mikrobielle processer, som finder sted. Samtidig gælder ved en optimal vandbehandling, at opløste gasser som methan (CH 4 ) og svovlbrinte (H 2 S) ved beluftningen skal reduceres væsentligt, inden vandet ledes til filtrene /5/. Der kan med rette gisnes om, hvorvidt en fjernelse eller reduktion af chloroform vil kunne finde sted i normale sandfiltre eller i de ligeledes anvendte 2- mediefiltre opbygget med antracit og kvarts. Et miljø med nitrificerende bakterier er således forekommende i filtermiljøet, og ligeledes vil forskellige jernog manganbakterier forekomme ved filtrering af grundvand. Der foreligger ikke oplysninger fra litteraturen eller fra fagkyndige på området, som giver grundlag for at tro, at der umiddelbart kan finde en biologisk nedbrydning af chloroform sted i vandværksfiltre. BOD 5 -tallet for chloroform udgør mindre end 1 % af det teoretiske iltforbrug ved processen /37/. Alligevel må der ikke ses bort fra, at der ved en konstant tilledning af chloroformholdigt vand efter lang tids påvirkning (måske år) muligvis kan skabes et mikrobiologisk miljø i filtret, som kan give anledning til en nedbrydning af chloroform /6/. Ved nedbrydningen vil chloroform omdannes til kuldioxid (CO 2 ) og chlorid (Cl - ). 12

13 Finder der ikke nogen nedbrydning af chloroform sted i filtrene, kan dannelse af en biofilm på filtermaterialets overflade måske give anledning til en adsorption af chloroform i filtret. Etablering og effekt af biofilm i sandfiltre ved normal behandling er undersøgt ved forskningsprojekter for andre stoffer end chloroform, eksempelvis for stoffet MTBE, og en reduktion ved hjælp af biologisk nedbrydning er dokumenteret, se f. eks. /31/. Blandt andet på grundlag af denne erfaring skal en oparbejdet nedbrydning af chloroform ad mikrobiologisk vej ikke på forhånd udelukkes i ganske almindelige sandfiltre. 13

14 14

15 Metodevalg ved fjernelse af chloroform 3.2 Grundlag Ved valg af metode til fjernelse af en forureningskomponent eller andet uønsket stof fra drikkevand må man indledningsvist tage de fysisk-kemiske egenskaber for stoffet i betragtning, ligesom muligheden for omdannelse af forureningen ved biologisk eller biokemisk omsætning bør vurderes Chloroform i vand Chloroform, hvad enten det er dannet naturligt, eller det optræder som følge af en menneskeskabt forurening, er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse vedrørende vandkvalitet /1/ og som sådant, er det maksimalt tilladelige indhold af chloroform i drikkevand fastsat til 1 µg/l. I det følgende vil der kun blive beskrevet fysisk-kemiske metoder til fjernelse af chloroform; der vil ikke indgå betragtninger vedrørende biologiske metoder. Chloroform i ren tilstand er som allerede tidligere beskrevet en relativt flygtig væske med et damptryk ved 25 C på 197 mm Hg og en opløselighed i vand på mg/l. Ved beregning af molfraktionen af chloroform i luft, der er mættet m.h.t. chloroform ved 25 C, ses, at mere en ¼ af luftens volumen består af chloroformdampe. På den baggrund burde det derfor være muligt at bringe chloroformforureningen over på dampform og rense vandet derigennem; også ved den lavere vandværkstemperatur på cirka 10 C. Chloroform er relativt mere vandopløseligt ved sammenligning med andre typiske organiske forureninger, der forekommer i dansk drikkevand. Således er opløseligheden af chloroform 5-6 gange større end for trichlorethylen og benzen og gange mere opløselig end tetrachlorethylen og xylen. I tabel 4.1 er de fysisk-kemiske data for chloroform sammenlignet med andre almindeligt forekommende organiske forureninger med flygtige stoffer. Trods chloroforms relative større opløselighed i vand sammenlignet med ovennævnte stoffer, har chloroform dog en udpræget organisk karakter, hvorfor det må forventes, at stoffet vil kunne adsorberes på hydrofobe overflader som f.eks. aktivt kul med et fald i den fri energi til følge. Hermed bliver adsorptionsprocessen en reaktion, der vil kunne foregå af sig selv, d.v.s. spontant, når f.eks. aktivt kul bringes i kontakt med en vandig opløsning af chloroform. 15

16 Forkortelse Kemisk betegnelse Mol. vægt Vandopløselighed mg/l Kogepunkt o C Damptryk mm Hg v. 25 o g/mol Benzen Benzen 78, c-dce cis-1,2 Dichlorethylen 96, ,2 DCA 1,2 Dichlorethan 98, PCE Tetrachlorethylen 165, TCE Trichlorethylen 131, TCM Trichlormethan 119, Xylen Xylen (o-, m- og p-) 106, Note: Efter /7/ og /36/. Intervallerne for xylen henviser til variationen indenfor isomererne. Tabel 4.1. Fysisk-kemiske data for typiske flygtige organiske forureningskomponenter i vand. Ved at betragte følgende adsorptionsproces, hvor TCM betegner chloroform, TCM aq TCM ads vil Gibbs fri energi falde, dels som følge af de etablerede interaktioner mellem TCM og den hydrofobe overflade, dels som en reaktion på, at den opløste TCM bryder nogle af de meget stærke hydrogenbindinger mellem vandmolekylerne /9/ (der reetableres intermolekylære hydrogenbindinger mellem vandmolekylerne ved adsorptionsprocessen) Koncentration af chloroform i vand Til beskrivelse af mulige metoder til fjernelse eller reduktion af chloroform i drikkevand vil der i de følgende afsnit blive taget udgangspunkt i en koncentration i det forurenede vand på 2 µg/l, hvilket indikerer en signifikant overskridelse af Miljøstyrelsens grænseværdi for drikkevand, som er forurenet med menneskeskabt chloroform, og som ikke er desinficeret med chlor. Den valgte rensningsmetode skal herefter være i stand til at reducere vandets indhold af chloroform til maksimalt 0,2 µg/l, svarende til en rensningsgrad på 90 %. Dette betyder, at chloroformindholdet efter rensning er betydeligt under grænseværdien; vandet er praktisk talt chloroformfrit. 3.3 Valgte metoder Som følge af betragtningerne over de stofmæssige egenskaber ved chloroform, vil følgende tekniske rensemuligheder bliver betragtet nærmere. Teknikkerne er velkendte enhedsoperationer til generel vandbehandling. 1. Vandrensning ved stripning med luft. 2. Vandrensning ved filtrering gennem aktivt kul. Fravalget af andre mulige rensningsmetoder er ikke et udtryk for, at der ikke findes andre teknikker, hvoraf nogle er omtalt i det følgende afsnit 4.3. Det er udelukkende et udtryk for, at de ikke er vurderet i nærværende rapport, hvor det er valgt kun at medtage de to væsentligste metoder. 16

17 3.3.1 Stripning Ved stripning udnyttes det forhold, at nogle stoffer (her chloroform) har et damptryk i en vandig opløsning. I tilfældet med chloroform er damptrykket af stoffet større end damptrykket af vand, hvorfor chloroform er relativt mere flygtigt. Dette forhold kan udnyttes til at adskille chloroform fra vand, idet en luftmængde, der bringes i ligevægt med det forurenede vand, vil optage relativt mere chloroform end vand. Afhængigt af forureningskomponentens flygtighed bringes større eller mindre luftmængder i kontakt med vandet, hvorved forureningskomponenten overføres fra opløst form til gasform Filtrering gennem aktivt kul Ved filtrering af det forurenede vand direkte gennem aktivt kul udnyttes det forhold, at mange organiske stoffer (her chloroform) har relativ lav opløselighed i vand, og at det organiske stof vekselvirker kraftigere med overfladen af det aktive kul, end vandet gør. Når vand med opløst organisk stof bringes i kontakt med aktivt kul, vil der derfor indstille sig en ligevægt mellem opløst stof og adsorberet stof. Dette forhold kan udnyttes til at fjerne chloroform fra vand, idet chloroform successivt vil erstatte vand på overfladen af det aktive kul, hvorved vandet renses. Afhængig af adsorptionsenergien for den valgte forureningskomponent, vil ligevægtsforholdet mellem forureningskomponentens koncentration i vandfasen og overfladekoncentrationen på det aktive kul kunne forrykkes. Da chloroform er mere opløselig i vand end f.eks. trichlorethylen (TCE), må det alt andet lige forventes, at det aktive kuls overfladekoncentration af chloroform er lavere end ved adsorption af TCE. Udover organiske forureningskomponenter kan drikkevand indeholde naturligt forekommende organisk stof som humussyrer og lignende, der ligesom forureningskomponenten vil kunne adsorberes til kullets overflade. Det er derfor ikke usædvanligt, at der kan adsorberes mere af en forureningskomponent på en aktiv kuloverflade, når stoffet er opløst i helt rent vand, end når stoffet er opløst i drikkevand eller vand med endnu større indhold af organisk stof. Vandrensning med aktivt kul foretages som oftest ved at opbygge et kulfilter af granuleret aktivt kul (GAC). Når vandet løber ned gennem kolonnen med granuleret kul, vil forureningskomponenterne adsorbere til kullet. Med tiden bliver den øverste del af kulkolonnen mættet med forureningskomponenten, medens den nederste del af kulfiltret fortsat optager forureningskomponenten. Efterhånden som den øverste del af kulfiltret bliver mættet, passerer vandet mindre og mindre aktivt kul, der fortsat kan adsorbere forureningskomponenten, hvorfor udløbskoncentrationen af det eller de stoffer, der skal fjernes, stiger. Når udløbskoncentrationen overstiger et fastlagt kassationskriterium, udskiftes hele kulkolonnen med nyt aktivt kul. 3.4 Eventuelle alternative metoder fra litteraturen Sandsynligheden for, at chloroform nedbrydes biologisk i vandværkets sandfiltre, vurderes til at være meget ringe. BOD 5 for chloroform udgør mindre en 17

18 1% af det teoretiske iltforbrug til den biologiske proces. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at visse sandfiltre vil være i stand til at reducere vandets indhold af chloroform ved adsorption til biofilm og lignende aktive overflader i filtret. Det er desuden kendt fra litteraturen og undersøgt ved danske forskningsprojekter /32/, at metanoxiderende bakterier i et aerobt filtermiljø er i stand til at nedbryde chlorerede alifater og heraf nogle bedre end andre, hvor det især er for trichlorethylen, TCE, der er opnået gode resultater. Det sker som en cometabolisk proces ved samtidig tilledning af passende koncentrationer af methan såvel som ilt til miljøet. Der foreligger ikke konkrete resultater med chloroform, og det vurderes ikke at være en proces, som umiddelbart er egnet for vandværker. For chlorerede alifater er de bedste resultater vedrørende nedbrydning opnået under anaerobe vilkår ved en reduktiv dechlorering, som er en proces der for tiden forskes i på DTU /6/. Også for denne proces gælder, at den ikke vil være egnet til vandværksfiltre, hvor et aerobt miljø er dominerende. Det er blandt andet kendt, at reaktive vægge med jerngranulat kan nedbryde chloroform, hvor en af processerne er reduktiv dechlorering /11/. Chloroform kan nedbrydes kemisk ved fri radikal oxidation /33/. Hvorvidt denne metode vil være egnet til behandling af drikkevand på danske vandværker, eller om chloroform kan reduceres, som det er tilfældet med trichlorethylen, TCE, er uvist, men den vil ligeledes ikke blive behandlet i nærværende rapport. Det er dog vigtigt at bemærke, at chloroform er et inhærent ustabilt stof i vand lige som mange andre organiske stoffer. Chloroform er således i stand til (thermodynamisk set) at oxidere og reducere sig selv til henholdsvis bicarbonat og methan jævnfør nedenstående reaktionsligning: 4 CHCl H 2 O CH HCO Cl H + I ovenstående reaktion kan Gibbs fri energi for reaktionen beregnes til G = KJ, og ligevægtskonstanten for reaktionen er K = Hermed ses det, at reaktionen thermodynamisk set er mulig og den burde således kunne foregå spontant. Erfaringsmæssigt vides derimod, at chloroform ikke nedbrydes spontant i vand, og i lighed med mange andre kemiske reaktioner, skal reaktionens barrierer (aktiveringsenergi) overskrides, før den finder sted. Det er derfor muligt, at tilstedeværelse af katalysatorer, elektrokemiske aktive overflader eller lignende overflader vil fordre nedbrydningen af chloroform i vand. Disse forhold vil ikke blive yderligere vurderet i denne rapport, men der findes i litteraturen forskellige sådanne metoder beskrevet. 18

19 4 Metodebeskrivelse - stripning 4.1 Princip ved metoder med stripning Vandopløste flygtige stoffers ligevægt mellem stoffet på opløst form og i gasfase beskrives som oftest ved stoffets partialdamptryk. Damptrykket af et opløst flygtigt stof afhænger dels af temperaturen og dels af koncentrationen af stoffet i vandfasen. Da aktiviteten af et opløst stof i vand ikke stiger lineært med koncentrationen, anvendes forholdet mellem koncentrationen i gasfasen og koncentrationen i væskefase ved uendelig fortynding af det aktuelle stof. Man skal være opmærksom på, at forskellige tabelværker anvender forskellige udtryk for koncentrationen i henholdsvis gasfase og væskefase, og undertiden erstattes koncentrationerne af de respektive mol brøker Henry s lov Sammenhængen mellem gasfasekoncentrationen og væskefasekoncentrationen udtrykkes ved Henry's lov. I det følgende vil nedenstående definition for Henry's lov blive anvendt: K H = C aq /p g (1) K H kaldes Henrys konstant og udtrykkes i [M/atm], C aq er ligevægtskoncentrationen i vandfasen i [M] og P g er partialdamptrykket ved ligevægt i [atm]. Hvis K H refererer til standard betingelserne (T=298,15K) vil den blive betegnet K H 0. Henrys konstant udtrykker, i hvor stor grad et stof vil overføres fra vandfasen til en gasfase og dermed, hvor let det vil være at strippe stoffet ud af en vandfase under beluftning. Jo mindre K H er, jo større er tendensen til, at stoffet gerne vil findes i gasfasen, altså at stoffet relativt let strippes af ved beluftning af råvandet. Henrys konstant kan med fordel også udtrykkes dimensionsløst, som forholdet mellem vandfase- og gasfasekoncentrationen, hvorved man får følgende: H = C aq /C g = RT x K H (2) hvor R er gaskonstanten og T er temperaturen i Kelvin. Som oftest tabelleres kun værdier for K H 0, hvorfor det er nødvendigt at omregne til den aktuelle værdi. I lighed med Clausius-Clapeyron ligningen for sammenhængen mellem en væskes damptryk ved forskellige temperaturer, kan følgende udtryk anvendes for beregning af K H ved andre temperaturer end 25 C. ln K H ( 1 0 ) 0 solnh = ln K 1 H + (3) R T T 19

20 hvor soln H er ændringen i enthalpien, hvorved temperaturafhængigheden bliver: solnh R ln K = 1 T H (4) Henry's lov kan anvendes til at bestemme det absolut minimale nødvendige luftforbrug til at opnå et givent stripningsresultat. Ved opstilling af en massebalance mellem den indgående mængde af et flygtigt stof i vandfase og luftfase, og den udgående mængde i henholdsvis vand og luft fås følgende sammenhæng: ( C w, ind C w, ud ) Q w = ( C g, ind C g, ud ) Q g (5) hvor C w og C g er koncentrationerne i vand- og gasfasen henholdsvist ind og ud af stripningssystemet. Q w og Q g er volumenstrømmen af de to faser. Når det i det følgende antages, at koncentrationen i den indgående gasfase er 0, og der eksisterer en ligevægt mellem den udgående gasfase og koncentrationen af det flygtige stof i vandfasen jævnfør ligning (1) og (2), kan ligning (5) omformes til: L V min = ηh (6) hvor L/V min er stripningens minimale luftforbrug beregnet som Q g /Q w η er rensningsgraden for vandet (0-1). L/V min er det teoretisk minimale luftforbrug, der skal anvendes til at opnå en given stripningseffekt. Ligning (6) forudsætter, at der er ligevægt mellem chloroformkoncentrationen i den indgående vandfase og den udgående gasfase, hvilket aldrig vil være tilfældet under praktiske forhold To-film teori Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at Henry's lov udelukkende beskriver ligevægtsforholdene mellem det flygtige stof i to faser. Loven kan ikke anvendes til at bestemme, hvor hurtigt en given ligevægt vil indtræde og dermed hvor hurtigt, man vil være i stand til at overføre et stof fra den ene fase til den anden. Med kendskab til Henry's lov konstant for et givet stof ved en given temperatur, kan fordampningen af et vandopløst stof betragtes ved hjælp af den klassiske to-film teori /8/, der kan anvendes til at anskueliggøre, hvor hurtigt en fordampning vil foregå. Teorien tager udgangspunkt i skitsen vist på figur

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Lexmark Optra K 1220 Udarbejdet af DTI Miljø for Lexmark International på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Bremseventiler - hvor skal blenden sidde

Bremseventiler - hvor skal blenden sidde Bremseventiler - hvor skal blenden sidde Af Peter Windfeld Rasmussen Bremseventiler anvendes i hydrauliske systemer -som navnet siger- til at bremse og fastholde byrder. Desuden er det med bremseventilen

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Afprøvning af In-Well Aerator

Afprøvning af In-Well Aerator Miljøprojekt Nr. 642 2001 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Afprøvning af In-Well Aerator Afprøvning af en modificeret stripningsmetode Søren Rygaard Lenschow Ribe Amt Gert

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a. Grønt regnskab 2013 for Kristrup Vandværk a.m.b.a. CVR. nr. 34 744 726 10. marts 2014 Udarbejdet til Generalforsamlingen onsdag den 19. marts 2014 af Michael Mose vandværksbestyrer 1 1. Indledende oplysninger...

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Væskers bevægelse i kapillarrør

Væskers bevægelse i kapillarrør Væskers bevægelse i kapillarrør Morten Christensen & Adam Cohen Simonsen Januar 2011 Indledning Denne øvelsesvejledning beskriver 1 øvelse, der er en del af det tilbud der gives til Gymnasie-, HF- og HTXklasser

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Tilstandsrapport og status Beauvais

Tilstandsrapport og status Beauvais Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Beauvais Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere