Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Billedkunst. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Billedkunst Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Billedkunst Formålet med i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. Stk. 3. Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer. 2

4 1.-2. kl. På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer med at udtrykke sig i og om billeder. Deres erfaringer og oplevelser samt deres indtryk af de nære omgivelser og hverdagsting udnyttes og inddrages i det billedskabende arbejde. Der skabes undervisnings-situationer, hvor eleverne kan erfare og opleve billedsprogets mange forskellige udtryksmuligheder i et inspirerende miljø, fx ved at se andres kunstværker i og uden for skolen. Ved indbydende og funktionelle undervisningsmiljøer med mange forskellige inspirationskilder stimuleres deres fantasi og lyst til at udtrykke sig i billeder. Fortsættes side 4! fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser tegne og male med vægt på fortælling Tematisk forløb med billedfremstilling hvor der eksempelvis anvendes historie, musik, lys og lyde (sanseoplevelser). Eleverne fortæller om deres billeder for hinanden i mindre grupper. Lave udstilling /fortælle for andre elever klasser. Der sættes især fokus: På elevernes evner til at fremstille en skitse. at anvende skitsen som basis for billedfremstilling. Elevernes evne til at redegøre for stemninger i billedet, herunder at begrunde deres valg af form, farver og motiv. hvor inspiration hentes fra forskellige litterære genrer eller elevernes egne fortællinger. Lave udstilling. Elever fortæller om deres billeder for hinanden i mindre grupper. Der sættes især fokus: På elevernes evner til at skabe et billede med en fortælling. På elevernes evne til at fortælle udfra et færdigt billede eller tegning. Gennem det praktiske billedarbejde udvikler eleverne de grundlæggende kundskaber og færdigheder, som danner basis for deres videre arbejde med bil- anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto Et forløb, hvor man kombinerer forskellige teknikker. I første fase tages digitalbilleder, fx med udgangspunkt i bevægelsesbilleder. Digitalbillederne ændres i et tegneprogram ( fx PSP), hvor billedet ændres til sort/hvid billeder med enkelte konturerer. 3

5 1.-2. kl. På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 3! Gennem det praktiske billedarbejde udvikler eleverne de grundlæggende kundskaber og færdigheder, som danner basis for deres videre arbejde med billedfremstilling. Deres mulighed for at eksperimentere med teknikker, materialer, komposition, form og farve er central og må gennem hele forløbet tilgodeses gennem varierede undervisningssituationer. Efterhånden stilles der større krav til fx form, farvevalg, præcision og samarbejde om produkter og præsentation anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto Et forløb, hvor man kombinerer forskellige teknikker. I første fase tages digitalbilleder, fx med udgangspunkt i bevægelsesbilleder. Digitalbillederne ændres i et tegneprogram ( fx PSP), hvor billedet ændres til sort/hvid billeder med enkelte konturerer. Disse farvelægges med tørre farver (Caran D ache), hvorefter man på de umalede flader anvender flydende akvarelfarver (Colourline). Farverne skal ikke nødvendigvis være naturalistiske. Til sidst sammenkrølles billederne nogle gange, glattes ud, beskæres og sættes på sort cardus. Iagttagelse og vejledende samtale. Udstilling med fælles afsluttende samtale. Der sættes især fokus: At eleven er i stand til at anvende forskellige materialer og teknikker. Fortsættes side 5! anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler Fremstilling af rummelige figurer eksempelvis eventyrfigurer, hvor eleven har valg et bestemt udtryk. De arbejder med pulp og eventuel en vandflaske, som 4

6 1.-2. kl. På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 4! anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler Fremstilling af rummelige figurer eksempelvis eventyrfigurer, hvor eleven har valg et bestemt udtryk. De arbejder med pulp og eventuel en vandflaske, som beklædes med stof, således at man får en teaterdukke. Samtale med eleverne hvad har man gjort for at ansigtet får et bestemt udtryk. Teaterforestilling Der sættes især fokus: Figurens udtryk er det lykkes at få det ønskede udtryk frem? Fortsættes side 6! 5

7 1.-2. kl. På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 5! anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer Fremstilling af computerbillede i tegneprogrammet Paint. Eleverne arbejder med eventyret Tornerose, hvor hver elev fremstiller et billede til de forskellige scener, der kan trækkes frem i fortællingen. Billedfortællingen skal udtrykke og underbygge den stemning, der er i scenen. Iagttagelse af elevens evne til at anvende de værktøjer, der er tilgængelige i Paint. Løbende samtale/vejledning. Der sættes især fokus: Elevens evne til at bruge tegneprogrammet. Elevens evne til at udtrykke stemninger i billedet, hvor udtryk og indhold hænger sammen. Elevens evne til at lade sit billede indgå i en større sammenhæng, hvor deres arbejder tilsammen præsenteres som et stort produkt. gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde Med afsæt i ovenstående opgave, arbejdes der funktionelt med at oprette nyt billede, gemme og hente billedet igen. Løbende samtale/vejledning. Der sættes især fokus: Elevens evner til at hente og gemme billedfiler, at oprette ny billedfil, at redigere/tegne videre på billedet og gemme. Fortsættes side 7! anvende enkle farveblandinger Klassen arbejder med farvecirklen. Hver elev får udleveret en palet med de 3 primærfarver. Eleverne blander nu primærfarverne, således at de sekundære farver 6

8 1.-2. kl. På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 6! anvende enkle farveblandinger Klassen arbejder med farvecirklen. Hver elev får udleveret en palet med de 3 primærfarver. Eleverne blander nu primærfarverne, således at de sekundære farver fremkommer. Anvend fx en skabelon, hvor farvecirklen er tegnet. Eleven skal da male felterne. Elever sidder i små grupper og skal fortælle hinanden/ hjælpe hinanden med at blande forskellig farver Iagttagelse/samtale, hvordan ser farvecirklen ud. Der sættes især fokus: At eleven kan blande sekundærfarverne. Fortsættes side 8! eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger Med udgangspunkt i kunstbilledet Himmelflugten af Carl-Henning Petersen bliver der talt om form, farve og komposition. Eleverne skal fortælle om deres oplevelse af billedet. Herefter arbejder de selv ekspressivt med både våde og 7

9 1.-2. kl. På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 7! eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger Himmelflugten Af Carl-Henning Petersen Med udgangspunkt i kunstbilledet Himmelflugten af Carl-Henning Petersen bliver der talt om form, farve og komposition. Eleverne skal fortælle om deres oplevelse af billedet. Herefter arbejder de selv ekspressivt med både våde og tørre farver på A3-format under temaet Himmelflugten. Påpeg den manglende horisontlinie. Eleverne viser i deres tilgang til opgaven, at de kan bruge billedsamtalen i deres praktiske arbejde. Dvs., at de eks. tænker i farvesymbolik, at de eks. bruger komplementærfarverne til at skabe kontrast i billedet eller at de bruger varme og kolde farver til at skabe dybde. Del løbende samtale med eleverne i deres arbejdsproces; Kan du fortælle mig, hvorfor du har malet himlen gul? Den afsluttende fælles samtale med eleverne. Er billedet lykkedes for dig? Havde farverne den ønskede virkning i forhold til det du vil fortælle/udtrykke? Elevernes evne til at bevæge sig væk fra skemategningerne; at de tør male himlen rød og kan skabe dybde i deres billedarbejde. Elevernes evne til at bruge den billedterminologi der udvikles gennem samtalen i deres videre praktiske arbejde. Fortsættes side 9! kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting Fremstilling af fotocollage. Der kan tages afsæt i en enkle brugsting, fx skolens dørhåndtag. Eleverne ind- 8

10 1.-2. kl. På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 8! kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting Fremstilling af fotocollage. Der kan tages afsæt i en enkle brugsting, fx skolens dørhåndtag. Eleverne inddeles i hold og bliver udstyret med digitalt kamera. De skal tage digitale billeder af dørhåndtag. Efter billedindsamlingen skal eleverne inddele fotografierne i enkle kategorier, fx ældre design nyt design, funktion pynt. Løbende samtale og iagttagelse af elevernes arbejds-proces. Der sættes især fokus: At eleverne er i stand til at udrede de forskellige sammenhænge imellem håndtagenes udformning og formål og kunne give udtryk for, hvad funktionelt design og æstetisk design er. At eleverne kan inddele de forskellige eksempler i kategorier. deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selv-stændigt Der kan tages afsæt i ovenstående opgave om skolens dørhåndtag. Se under evaluering i ovenstående opgave. Der sættes især fokus: Elevens engagement og initiativ i samarbejdet. 9

11 Billedkundskab kl. På 1. og 2. klassetrin Billedkundskab Efter 2. klassetrin Billedkundskab Undervisningen tager udgangspunkt i billedsamtalen. I første omgang er det elevernes umiddelbare oplevelser og indtryk, der er udgangspunktet, men efterhånden kan læreren stille spørgsmål til forskellige elementer i et billede. Billedsamtaler anvendes fx som afsæt for små fortællinger og selvstændigt billedarbejde. Gennem hele forløbet er lærerens varierede valg af motivkredse central for elevernes billedforståelse. Fortsættes side 11! Den visuelle kulturs forskellige billedformer inddrages i ved, at læreren præsenterer billeder fra forskellige kunstperioder samt omgivelserbeskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler Der arbejdes tværfagligt med dansk under emnet Island og sagaøen. Med afsæt i malerier med motivvalg fra Island (fx af islandske kunstnere som Asgrimur Jonsson, Jon Stefansson og Johannes Kjarval) beskriver eleverne, hvad de ser og oplever i billederne. Elevernes beskrivelser Samtalen Elevernes historiefortælling Elevens evne til at sætte ord på det umiddelbare. Elevens evne til at gengive elementerne, der indgår i billedet. Elevens opmærksomhed omkring opgaven med afsæt i elevernes viden omkring sagaer. 10

12 Billedkundskab kl. På 1. og 2. klassetrin Billedkundskab Efter 2. klassetrin Billedkundskab Fortsat fra side 10! Den visuelle kulturs forskellige billedformer inddrages i ved, at læreren præsenterer billeder fra forskellige kunstperioder samt omgivelsernes fysiske og flygtige billeder Den visuelle kulturs forskellige billedformer inddrages i ved, at læreren præsentere billeder fra forskellige kunstperioder samt omgivelsernes fysiske og flygtige billeder. Fortsættes side 12! undersøge og vurdere egne og andres billeder Leif Sylvester har begået flere underfundige værker, hvor personerne udtrykker en stemning; glæde, tristhed, vildskab etc. Eleverne arbejder i grupper omkring et billede lavet af Leif Sylvester. De skal først fortælle hinanden i gruppen, hvad de oplever i billedet. Derefter skal grupperne fremlægge for klassen. Herefter er opgaven, at den enkelte elev med inspiration i Leif Sylvesters billedverden selv skal fremstille et akrylmaleri under emnet mobning. Materialerne er akrylmaling, store pensler og sort A3-karton. Elevernes produkter udstilles i klassen sammen med en kort tekstfortælling. Samtalen i grupperne Formidlingen til klassen Udstilling Elevens evne til at indgå i billedsamtalen med særlig vægt på udtrykket i billedet. genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder Landskabsmaleri. Der arbejdes med emnet Årstiderne. Eleverne indsamler billeder fra fx ugeblade, tidsskrifter, aviser (farvemotiver) og kategoriserer billederne i de fire årstider. 11

13 Billedkundskab kl. På 1. og 2. klassetrin Billedkundskab Efter 2. klassetrin Billedkundskab Fortsat fra side 11! genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder Landskabsmaleri. Der arbejdes med emnet Årstiderne. Eleverne indsamler billeder fra fx ugeblade, tidsskrifter, aviser (farvemotiver) og kategoriserer billederne i de fire årstider. Under arbejdet samtales der om de kendetegn, der er gældende for den enkelte årstid, herunder naturens farver. Læreren inddrager i processen kunstens egne værker inden for genren; landskabsmaleri med vægt på billedsamtalen. Kategoriseringen, hvordan lykkedes opgaven? Billedsamtalen Der lægges især fokus på: Elevernes deltagelse i arbejdet med kategorisere billedmaterialet i de fire årstider. Elevens evne til at genkende motivkredse, som forår, sommer, efterår og vinter. Elevens genrekendskab til landskabsmaleriet. Fortsættes side 13! 12

14 Billedkundskab kl. På 1. og 2. klassetrin Billedkundskab Efter 2. klassetrin Billedkundskab Fortsat fra side 12! anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet Eleverne tegner bogomslag til Helten fra Søndermarken. Der tages afsæt i elevens nærmiljø. Titlen er fiktiv og bestemmes ud fra det lokalområde, skolen ligger i. Inden elevens selvstændige billedarbejde, besøger klassen skolebiblioteket og ser på bøger. I gennemgang af valgte bogomslag snakkes der fx om, hvilke signaler omslaget sender. Hvilke forventninger, der ligger til bogens indhold. Vis eksempler fra forskellige genrer. Hvad kendetegner typisk en bog, der har et historisk og fagligt indhold? Et magisk og fantastisk univers? Samtalen Processen Der lægges især fokus på: Elevens evne til at inddrage elementer fra nærmiljøet i bogomslaget. Fortsættes side 14! kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort og frimærker Danske turistplakater fra Vejle. Eleverne ser på turistplakater nutidige og ældre årgange. Eleverne giver udtryk for deres umiddelbare oplevelse af plakaten. Den visuelle og mundtlige opgave mundes ud i et konkret produkt, hvor 13

15 Billedkundskab kl. På 1. og 2. klassetrin Billedkundskab Efter 2. klassetrin Billedkundskab Fortsat fra side 13! kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort og frimærker Danske turistplakater fra Vejle. Eleverne ser på turistplakater nutidige og ældre årgange. Eleverne giver udtryk for deres umiddelbare oplevelse af plakaten. Den visuelle og mundtlige opgave mundes ud i et konkret produkt, hvor eleverne tegner turistplakater for Vejle i dag. Hvad er Vejles vartegn? Hvordan vil du sælge Vejle? Er Vejle en god by at bo i? Disse spørgsmål hjælper den enkelte elev i gang med opgaven. Elevernes turistplakater hænges op på biblioteket sammen med de oprindelige turistplakater i en kronologisk rækkefølge. Samtalen Plakaternes udformning, blikfang og stemning i plakaten. 14

16 Visuel kommunikation kl. På 1. og 2. klassetrin Visuel kommunikation Efter 2. klassetrin Visuel kommunikation Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne oplever, at de kan anvende det billedlige udtryk som et personligt sprog. Forskellige medier inddrages efterhånden i arbejdet med både selvstændige og fælles produktioner.. Det kan være tegneserier, små bøger, modeller, panoramaer, plakater, collager og lignende De forskellige muligheder for at formidle elevernes billedsproglige arbejder, bl.a. ved udstillinger, tryk i skoleblade og præsentationer for forældre, udnyttes mest muligt. Fortsættes side 16! anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel Maleri af Leif Sylvester anvende visuelle udtryk i fælles projekter Se trinmålet under billedkundskab efter 2. klassetrin, hvor eleverne med udgangspunkt i Leif Sylvesters billedunivers skal skabe deres eget billede under temaet mobning. Elevernes evne til at udtrykke sig i maleriet. At eleverne bliver gjort bekendt med, at maleriet også i sig selv kan handle om at udtrykke sig i bl.a. følelser, fx i penselstrøg og farvevalg. Se trinmålet under billedfremstilling efter 2. klasse, hvor eleverne fremstiller en teaterdukker. Dukkerne skal anvendes i et dukketeater. Eleverne arbejder i mindre grupper. Teaterstykkerne vises for yngre elever. Elevens evne til at formidle dukkernes forskellige billedmæssige udtryk. Samspillet mellem dukkens udtryk og dukkens rolle. Elevens inddragelse i det fælles teaterprojekt. 15

17 Visuel kommunikation kl. På 1. og 2. klassetrin Visuel kommunikation Efter 2. klassetrin Visuel kommunikation Fortsat fra side 15! anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger Opgaven dækker de to trinmål. Eleverne arbejder med temaet Gys og Gru, og skal selv lave deres egne personlige gyserbogsskulpturer. Hver enkelt elev forsynes med en rigtig bog, kasseret fra biblioteket. Nu får fantasien råderum, dog skal enkelte krav overholdes; Bogen skal have en titel, og bogens indhold (hvad det så end bliver) skal afspejle denne titel. Bogen skal indeholde små selvskrevne tekster/rim/remse/digte, det skal blot være uhyggeligt og passe til resten af bogen. Bogen skal være tredimensionel, dvs., at den når den er færdig, skal være mere en bogskulptur end en egentlig bog man læser i. At eleverne arbejder indenfor de krav der er opstillet. At eleverne inddrager billeder eller et tekststykke fra bogen, for selv at arbejde videre med det. At bogskulpturerne afslutningsvis står som en helhed af visuelle effekter og tekst. Fortsættes side 17! præsentere egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen Udstilling af Vejleplakater (ad førnævnte opgave under trinmål efter 2. klassetrin billedkundskab). Der inddrages flere billedmedier, fx postkort, som kan sættes i sammenhæng med både de oprindelige turistplakater og med elevernes egne produktioner. Eleverne medvirker til at arrangere udstillingen. Elevernes evne til at sammensætte en udstilling. Offentliggørelsen og formidlingen af elevernes plakater. bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet Udgivelse af Eventyr -billederne på skolens hjemmeside. (Ad førnævnte opgave under trinmål efter 2. klassetrin billedfremstilling; Tornerose-Paint-opgaven). Eleverne skriver passende tekststykker til de enkelte eventyrscener. Paintbilleder og tekststykker udgives sammen på skoleporten. 16

18 Visuel kommunikation kl. På 1. og 2. klassetrin Visuel kommunikation Efter 2. klassetrin Visuel kommunikation Fortsat fra side 16! bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet Udgivelse af Eventyr -billederne på skolens hjemmeside. (Ad førnævnte opgave under trinmål efter 2. klassetrin billedfremstilling; Tornerose-Paint-opgaven). Eleverne skriver passende tekststykker til de enkelte eventyrscener. Paintbilleder og tekststykker udgives sammen på skoleporten. Elevernes evne til at udvælge et kort tekststykke fra eventyret. At eleverne oplever, at deres computerskabte billeder udgives i et computerskabt univers. 17

19 3.-5. kl. Undervisningen tager udgangspunkt i de erfaringer og den viden, som eleverne har tilegnet sig gennem billedskabende arbejde på det foregående trin samt de indtryk, som de får ved at beskæftige sig med forskelligartede medier i og uden for skolen. Billedarbejdet tematiseres ud fra centrale og væsentlige emner, der yderligere kan perspektiveres og udvikles til længere forløb, fx Min familie med undertemaer som fællesskab, generationer og slægt. Gennem hele forløbet lægges der vægt på, at eleverne udvikler formsproget. I arbejdsprocesserne indgår skitser, forskellige skildringsformer, teknikker og værktøjer. fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser Forløb med billedfremstilling hvor man eksempelvis tager udgangspunkt i almenmenneskeligt tema, fx drømme. Med udgangspunkt i kunstbilleder af fx Chagall bliver der talt om elevernes oplevelse af billedet. Inspireret af Chagalls billeder, skal elverne nu vise en drøm i et billede. Til fremstillingen af billedet anvendes Caran D ache. Til detaljer bruges farveblyanter og spritpenne. Skitsebog Elever fortæller om deres billeder for hinanden i mindre grupper. Der sættes især fokus: På elevernes evner til: at fremstille en skitse og anvende skitsen som basis for billedfremstilling. at redegøre for stemninger i billedet, herunder at begrunde deres valg af form, farver og motiv. at udnytte de erfaringer (teknikker og metoder), som de har tilegnet sig tidligere. Fortsættes side 19! Eleverne kan fx eksperimentere med overflader og tekstur i forbindelse med fremstilling af en anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafik- Der indledes med en samtale om popkunst generelt, og mere specifikt om Andy Warhols berømte billeder. 18

20 3.-5. kl. Fortsat fra side 18! Eleverne kan fx eksperimentere med overflader og tekstur i forbindelse med fremstilling af en skulptur ud fra fantasi, iagttagelser eller forestillinger. For at kvalificere elevernes billedarbejde tilknyttes der billedkunstoplevelser, fx via billedbaser og besøg på steder, hvor der findes kunstværker. Ved at kombinere forskellige udtryksformer, fx musik, lyd, billeder og tekst, erfarer eleverne, hvordan billedets indhold kan påvirkes i mange forskellige retninger. Den visuelle kulturs mangfoldige billedformer, herunder tidens medieformer, inddrages i elevernes eget billedarbejde, fx i form af computergrafik. Fortsættes side 20! anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder Der indledes med en samtale om popkunst generelt, og mere specifikt om Andy Warhols berømte billeder. 1. fase: Eleverne finder billeder i gamle aviser, gerne store portrætfotos, men andre motiver viser sig også at være spændende at arbejde med. 2. fase: Eleverne maler med caran d ache oliekridt, da disse har en god dækkeevne. Eleverne laver mange billeder, og vælger at nogle billeder skal males med komplementærfarver, andre sort/hvid kontrast. 3. fase: Billederne fremstår nu meget klare og tydelige, og skal nu behandles med ecoline sort flydende tusch for at få den mere grumsede og utydelige effekt a lá Andy Warhol. 4. fase: Billederne sættes op på sort kardus og fremstår nu med et stærkt personligt udtryk. 5. fase: Eleverne tager nu et portrætbillede af hinanden (nærbillede), som de printer ud, og behandler på samme måde som avisbillederne. Iagttagelse og vejledende samtale. Udstilling på skolens bibliotek samt afsluttende fælles billedsamtale. Der sættes især fokus: Elevens evne til at kombinere forskellige teknikker og materialer. Bruger man eksempelvis caran d achens muligheder til at male tæt, og derved opnå et andet resultat og udtryk,end hvis man skraverer sit billede? At eleverne selvstændigt afprøver forskellige farver, som eksempelvis komplementærfarverne eller sort/hvid kontrast. anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder Forløb med skitsefremstilling af stillebens tegninger. Der sættes fokus på skraveringsmåder og laveringer fra lyst mod mørkt, som kan anvendes til opbygning af rum og detalje. Forløbet afsluttes med et maleri, hvor man anvender anderledes 19

21 3.-5. kl. Fortsat fra side 19! anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder Forløb med skitsefremstilling af stillebens tegninger. Der sættes fokus på skraveringsmåder og laveringer fra lyst mod mørkt, som kan anvendes til opbygning af rum og detalje. Forløbet afsluttes med et maleri, hvor man anvender anderledes teknikker (farvenuancerne). Skitsebog Løbende samtale om og vurdering af elevernes evne til at anvende teknikkerne. Der sættes især fokus: Processen fra skitse til maleri. Anvendelse af den rigtige skraveringsteknik Elevens evne til at anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge og dybde i billedet, fx skravering, lavering og mørke/lyse nuancer. Fortsættes side 21! anvende skulpturelle materialer, Skulpturforløb Temaet kan eksempelvis være mennesket i bevægelse, hvor 20

22 3.-5. kl. Fortsat fra side 20! anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning Skulpturforløb Temaet kan eksempelvis være mennesket i bevægelse, hvor man anvender digitalkamera til at fastholde bevægelsen. Eleverne tager billeder af hinanden og bruger derefter fotoet som en arbejdsskitse. De arbejder i ler eller hønsetråd og gips. Det digitale foto bruges som dokumentation i forhold til produktet. Iagttagelse og løbende samtale. Udstilling af skulptur og foto. Der sættes især fokus: Elevernes evne til at bruge materialets muligheder- at de kan udtrykke sig i store dimensioner. (3D) Elevernes teknikker; arbejder de syntetisk(hive-trække) eller arbejder de analytisk(sætter dele på) når de arbejder i ler. Elevernes proces fra fotoskitse til rummelig figur. Fortsættes side 22!! udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video Eleverne laver kortfilm (filmens længde er ca. 3 minutter) under overskriften De levende skulpturer. De arbejder i grupper. Der indgår 2 faser: 21

23 3.-5. kl. Fortsat fra side 21! udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video Eleverne laver kortfilm (filmens længde er ca. 3 minutter) under overskriften De levende skulpturer. De arbejder i grupper. Der indgår 2 faser: Fase 1) Optagelsen: Eleverne agerer skulpturer, der pludselig får liv. Der anvendes digital videokamera. Fase 2) Redigeringen: Råfilmen overføres til computer, og der redigeres i Windows Videomaker. Eleverne bruger de værktøjer, der er knyttet til redigeringsprogrammet, fx lægger forskellige farvetoner ind over billederne og indsætter stillbilleder i filmen. Løbende samtale/vejledning. De færdige kortfilm vises for klassen/forældre. At eleven får mulighed for at udforske og undersøge videoen billedmæssige udtryksmuligheder og virkemidler, som fx nærbilleder/totalbilleder, effekter m.m. Fortsættes side 23! 22

24 3.-5. kl. Fortsat fra side 22! Fortsættes side 24! anvende computerens billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer Temaet er Hvem er jeg, og hvem kan jeg blive? Eleverne starter med at tegne et selvportræt vha. blyant og spejl. Dernæst scannes tegningen ind på computeren, og gemmer den i en fælles mappe. Eleverne tager digitale fotos af hinanden(nærbilleder) og gemmer dem ligeledes i den fælles mappe, de har oprettet på computeren. Opgaven bliver nu, at arbejde manipulerende med først tegningen, og dernæst med digitalfotoet. Man kan stille krav om, at tegningen skal bibeholde det tegnede udtryk, dvs., at man maler med en enkelt streg og ikke alt for mange farver. Hvorimod at digitalfotoet må være mere eksperimenterende med indsættelse af tekst samt andre billedeelementer. Et krav kan være, at eleverne bruger kloningsværktøjet eller andre spændende værktøjer. Billederne printes ud på farveprinter, lamineres og udstilles således at alle elevers 4 billeder (original tegning, manipuleret tegning, digitalfoto samt manipuleret foto) hænger på en række ved siden af hinanden. At eleverne ud fra den stillede opgave kan udnytte de muligheder der er i Paint Shop Pro. At eleverne er eksperimenterende i deres arbejde, at de udnytter, at de altid kan slette og forbedre noget. Vejledende samt afsluttende samtale. Udstilling på skolens bibliotek. Der sættes især fokus: Elevernes evne til at manipulere med billedet således, at det bibeholder et bestemt udtryk- at eleverne ikke blot fylder på af alle mulige elementer, så udtrykket drukner. At evt. indsættelse af tekst passer til resten af billedet. Den visuelle kulturs mangfoldige billedformer, herunder tidens medieformer, inddrages i elevernes eget billedarbejde, fx i form af Lav dit eget personlige logo. Som udgangspunkt for opgaven indsamler eleverne logoer. Der tales om farvevalg, skrifttype og valg af former/billeder i logoerne. I fremstilling af eget logo 23

25 3.-5. kl. Fortsat fra side 23! Lav dit eget personlige logo. Som udgangspunkt for opgaven indsamler eleverne logoer. Der tales om farvevalg, skrifttype og valg af former/billeder i logoerne. I fremstilling af eget logo anvendes både billedbehandlings- og male/tegneprogram, fx Paint Shop Pro og Paint. Udstilling af elevernes personlige logoer. Elevens egen gennemgang af mit personlige logo. Respons fra elever og lærer. Elevernes forståelse for indhold og udtryk, at deres personlige budskab kommer ud i form af et logo. anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration og dokumentation Der kan tages afsæt i ovenstående opgave om : Hvem er jeg og hvad kan jeg blive. Iagttagelse/samtale Instruktion af hinanden. Der sættes især fokus: Elevens evne til at anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejdet, herunder evne til at videreformidle deres viden til hinanden. Elevernes evne til at eksperimentere med digitale billeder. Fortsættes side 25! anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater En billedfortælling. Eleverne begynder med at forme to større lerfigurer. Den ene skal have et udtryk, der viser en skræmt person, mens den anden figur skal have et udtryk, der viser 24

26 3.-5. kl. Fortsat fra side 24! anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater En billedfortælling. Eleverne begynder med at forme to større lerfigurer. Den ene skal have et udtryk, der viser en skræmt person, mens den anden figur skal have et udtryk, der viser en person, som morer sig. Figurerne brændes og males med dækfarve. Dernæst inddeles eleverne i små grupper. Lerfigurerne anvendes nu i en ny proces, hvor figurerne placeres i forskellige omgivelser. Der tages digitalbilleder af de forskellige situationer(gerne mange). Man må gerne bruge de andres figurer i denne proces. Billederne bruges nu til at lave en billedfortælling. Hertil anvendes programmet Power Point. De må anvende PSP til billedbehandlingen, hvor man har mulighed for at manipulere billederne. Fx. kan man udklippe en lerfigur og sætte den ind i en ny kontekst, fx en strand/snelandskab etc. Samtale og vejledning undervejs Instruktion af hinanden. Produktet vises og evalueres på klassen. Elevens evne til at anvende billedfiler, herunder evnen til at videreformidle deres viden til hinanden. At eleverne i deres billedskabende arbejde på computeren viser, at de forstår, hvad de forskellige begreber/værktøjer står for, som fx billedfiltyper. Fortsættes side 26! anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning Opgave Udgangspunktet for opgaven er, at studere forskellige kunstbilleder, hvor det er tydeligt, at kunstneren bruger farverne for at skabe dybde i billedet. Farverne i 25

27 3.-5. kl. Fortsat fra side 25! anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder Opgave Udgangspunktet for opgaven er, at studere forskellige kunstbilleder, hvor det er tydeligt, at kunstneren bruger farverne for at skabe dybde i billedet. Farverne i forgrunden er mere klare end farverne i baggrunden. Eleverne skal herefter ud i naturen, hvor de skal være opmærksomme på farveforskellen. Fx at et træ, som står forrest i billedet, er mere detaljeret og klarere i farverne end et træ, som står ude i horisonten. Eleverne kan fx arbejde med Carens D ache farver. Eleverne viser i deres tilgang til opgaven, at de kan bruge billedsamtalen i deres praktiske arbejde. Dvs., at de fx. tænker i farveperspektiv, at de fx. bruger valørfarverne til at skabe dybde i billedet, eller at de bruger farvekontraster (mørk/lys) for at skabe detaljer og dybde. Udstilling og samtale. Der sætte især fokus på: at eleven kan få dybde i billedet. Fx ved at bruge forskellige farvenuancer at eleven kan blande forskellige farvenuancer fx hvordan blander man forskellige grønne nuancer At eleven kan fremhæve detaljer ved at bruge kontraster (lys/mørke). At eleven er klar over, at farvenuancerne er påvirket af lyset. Fortsættes side 27! arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast Opgave 1. Perspektivforløb, hvor eleverne forinden ser kunstbilleder, som viser dybde i billedet vha. størrelse og placering. 26

28 3.-5. kl. Fortsat fra side 26! Fortsættes side 28! arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast Opgave 1. Perspektivforløb, hvor eleverne forinden ser kunstbilleder, som viser dybde i billedet vha. størrelse og placering. 2. Herefter arbejder eleverne selvstændigt. De fremstiller selv delelementerne i én størrelse, hvorefter der tages kopier (et mindre og et større kopi.). Delelementerne (personer, træer, huse) placeres løst på et stykke papir (A3) 3. Efterfølgende samtale om, hvordan placeringen af delelementerne virker, fx hvornår en stor og lille person fremtræder som barn/voksen og hvornår en stor/lille person laver dybde i billedet Det vil være oplagt at komme ind på horisontlinien. 4. Dernæst skal eleverne arbejde praktisk med perspektivtegning med udgangspunkt i temaet: Mit frikvarter. Man kan bruge et digitalkamera for at fastholde situationer, hvor man har legende børn i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden. 5. Digitalbillederne ændres i et tegneprogram ( fx PSP), hvor billedet ændres til sort/hvid billeder med enkelte konturerer. 6. Disse farvelægges med tørre farver, hvorefter man på de umalede flader anvender flydende akvarelfarver. Til sidst sammenkrølles billederne nogle gange, glattes ud, beskæres og sættes på sort kardus. Iagttagelse og vejledende samtale Udstilling og afsluttende samtale. Der sættes fokus på: At eleverne kan skabe dybde i et billede vha. forgrund, mellemgrund og baggrund. eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse Opgave I et forløb med collage anvendes fotokopier af tegninger/skitser, som rives i stykker. Stumperne indgår i et nyt billede, hvor de mister deres oprindelige betydning. Stumperne arrangeres, så der opstår linier og former i et nyt billede. Når man har 27

29 3.-5. kl. Fortsat fra side 27! eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse Opgave I et forløb med collage anvendes fotokopier af tegninger/skitser, som rives i stykker. Stumperne indgår i et nyt billede, hvor de mister deres oprindelige betydning. Stumperne arrangeres, så der opstår linier og former i et nyt billede. Når man har skabt et billede, skal det farvelægges med Caran D ache, så man får et abstrakt udtryk. Samtale med eleven undervejs. Udstilling og samtale. Der sættes fokus på: Elevens evne til at eksperimentere med streg, form, komposition, spænding og bevægelse Elevens evne til at kunne analysere sit eget billede i forhold til ovenstående. Fx, hvor er linierne, formerne, farverne etc. eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer Dette er et trinmål, der kan evalueres i forbindelse med hvilken som helst af de nævnte opgaver. Fortsættes side 29! skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning Opgave 1. I et tematisk tværfagligt forløb indsamler klassen alle tænkelige billeder inden for et bestemt tema. Billederne kategoriseres med fokus på forskellige billedformer. 28

30 3.-5. kl. Fortsat fra side 28! Fortsættes side 30! skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning Opgave 1. I et tematisk tværfagligt forløb indsamler klassen alle tænkelige billeder inden for 1. et bestemt tema. Billederne kategoriseres med fokus på forskellige billedformer. 2. Eleverne anvender billederne til at skabe et nyt udtryk, fx en collage. Eleverne samarbejder i små grupper. 3. Collagen laves på følgende måde: Der tages kopier af billederne. Eleverne udvælger elementer, som klippes ud og flyttes rundt indtil man har et acceptabelt udtryk. Formatet skal være stort evt. A3 4. Med en søgeramme format A4 udvælges en del af collagen, som beskæres, således at collagen har A4 formatet. 5. Dernæst tager man en transparent af den beskårne collage, som med en overhead afbildes på væggen i stor størrelse. Konturerne optegnes på maskinpap, som forinden er grundet med hvid vægmaling på begge sider. 6. Med vådfarver (evt kunstner akryl) skal eleverne nu farvelægge den optegnede 1. collage. Der ønskes et ekspressionistisk udtryk, som skabes gennem farvevalgene. Samtale med eleverne om kategoriseringen og de forskellige billedformer. Samtale og vejledning undervejs omkring collagearbejdet Udstilling Der sættes fokus på: at eleverne kan skelne mellem de forskellige udtryk og deres virkemidler, samt efterfølgende bruge dem i deres praktiske arbejde. at eleverne ved collagearbejdet har fokus på indhold, men også kompositionen (balance, rytme og harmoni). At eleverne anvender deres viden omkring farverne, som eksempelvis komplementærfarverne og/eller sort/hvid kontrast. kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd Der tages afsæt i tidligere beskrevet opgave om en billedfortælling. Eleverne arbejder videre med opgaven, og skal tilligemed sætte tekst og lyd på produktet. 29

31 3.-5. kl. Fortsat fra side 29! kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd Der tages afsæt i tidligere beskrevet opgave om en billedfortælling. Eleverne arbejder videre med opgaven, og skal tilligemed sætte tekst og lyd på produktet. Instruktion af hinanden. Produktet vises og evalueres på klassen. Elevens evne til at kombinere forskellige billedformer (billedfiler, lyd og tekst), herunder evnen til at videreformidle deres viden til hinanden. Fortsættes side 31! anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller Temaet er Eleverne starter med at se på alle mulige typer billeder af forskellige stole. Der tales om design, komfort og funktion. Eleverne kategoriserer billederne 30

32 3.-5. kl. Fortsat fra side 30! anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller Noget at sidde på. er under produktion Temaet er: Noget at sidde på. Eleverne starter med at se på alle mulige typer billeder af forskellige stole. Der tales om design, komfort og funktion. Eleverne kategoriserer billederne udfra deres mening om disse. Eleverne får nu hver udleveret et gammel stol. De får besked på, at de skal designe den til en helt speciel person, som de selv vælger. Det kan være Dronning Margrethe 2. Grev Dracula eller måske Superman. At eleverne kan anvende deres viden om bl.a. design, når de skal fremstille en stol til en bestemt type person. Eks. vil det være optimal komfort for fakiren, at få et sæde af eks. søm eller lign. materiale. Udstilling. At eleverne lader sig inspirere af kunsten og arkitekturen fra den tid, deres person/ køber lever, og bruger det i deres eget design. Fortsættes side 32! hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i fi lm, Eleverne opfordres til at indsamle en billedmappe af alt, hvad de støder på af kunst og reklamebilleder. Mappen bliver til over længere tid, og der suppleres hele tiden med nye billeder. 31

33 3.-5. kl. Fortsat fra side 31! hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer Eleverne opfordres til at indsamle en billedmappe af alt, hvad de støder på af kunst og reklamebilleder. Mappen bliver til over længere tid, og der suppleres hele tiden med nye billeder. At eleverne bruger billedmappen som inspirationskilde til praktisk billedarbejde. Samtale. At eleverne selvstændigt leder efter inspiration i billedmappen udfra et selvstændigt eller givent tema. Fortsættes side 33! fremstille billeder i et samarbejde med andre Temaet kan være bevægelse og dynamik. Eleverne fi nder 5 fi gurer hver, der alle er i bevægelse. Disse fi ndes i dameblade, ugeblade etc. Figurerne tegnes over på transparenter, da de er mere holdbare i det videre arbejde. Eleverne deles ind på 4-5 hold, som hver får tildelt en stor 32

34 3.-5. kl. Fortsat fra side 32! fremstille billeder i et samarbejde med andre Temaet kan være bevægelse og dynamik. Eleverne finder 5 figurer hver, der alle er i bevægelse. Disse findes i dameblade, ugeblade etc. Figurerne tegnes over på transparenter, da de er mere holdbare i det videre arbejde. Eleverne deles ind på 4-5 hold, som hver får tildelt en stor masonitplade. Masonitplade grundes med hvid maling, og eleverne på hvert hold tegner deres 5 figurer over på pladen, hvorefter de maler dem. Således får hvert hold en masse figurer spredt ud over hele masonitpladen. Dernæst roterer holdene imellem hinanden, sådan at alle får malet sine 5 figurer over på alle pladerne. Resultaterne bliver 4-5 farverige fælles billeder med lag på lag figurer, og masser af dybde. Fælles samtale i grupperne. Iagttagelse og vejledende samtale. Afsluttende samtale med eleverne samt udstilling. Der sættes fokus på: Elevernes rolle i samarbejdsrelationer, engagement og initiativ. At eleven har en fælleskabsfølelse til et færdigt produkt. 2 elevarbejder 33

35 Billedkundskab kl. Billedkundskab Billedkundskab Forskellige stilarter og udtryksformer inden for billedkunst præsenteres og belyses i samtaler om elevernes egne og andres billeder. Elevernes viden om billeders fremstilling og indhold udvikles gennem billedsamtaler i forskellige sammenhænge. Billedsprogets terminologi præsenteres, efterhånden som billedsamtalen bliver mere krævende og kompleks. Herved vænnes eleverne til at kunne beskrive, forklare, fortolke og diskutere billeders indhold, form og udtryk. Eleverne udfordres til at eksperimentere med forskellige perioders stiltræk, formsprog og teknikker i deres eget billedarbejde Fortsættes side 35! anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form Eleverne laver landskabsbilleder, hvor de prøver at angive en stemning v.hj.a. én eller flere af følgende: form, farver, perspektiv, kontraster etc. De arbejder udfra fri fantasi eller iagttagelse. Materialerne er oliekridt- primært sort, hvid og grå. Der arbejdes på gråt kardus eller avis. Billederne får lak som et sidste finish. Løbende samtaler mellem lærer og elev. Afsluttende klassesamtale. At eleverne er i stand til at forklare, hvilke teknikker de har brugt for at nå frem til den stemning, de ønsker at udtrykke. At eleverne kan anvende begreber, som omhandler eks. Komposition, farvevalg og evt. symbolik. At de kan forklare deres tanker og hensigt med motivvalg, når de fortæller om billedets indhold. 34

36 Billedkundskab kl. Billedkundskab Billedkundskab Fortsat fra side 34! undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk Eleverne skal arbejde med temaet barn/voksen. Som optakt hertil, skal de finde inspiration i forskelligt billedmateriale, samt prøve at kategorisere og evt. analysere de forskellige billeder. Billederne kan være alt fra reklamebilleder til kunstbilleder. At eleverne i deres billedkategorisering, kan anvende forskellige faglige begreber, til at nå frem til en forståelse af andres, samt egne billedlige udtryk. At eleverne kan benytte sig af spørgsmål og svar omhandlende billedets indhold, funktion, materialer og teknikker samt form. genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder eleverne skal i perioder arbejde med forskellige ismer. Eks. Claude Monet, som den store impressionist. billedsamtale. Elevernes evne til at forklare de enkelte stilarter fra hinanden udfra motiv, farver, teknikker, perspektiv etc. At eleverne kan give udtryk for de forskellige tiders særkende Fortsættes side 36! anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde Eleverne skal udtrykke sig billedmæssigt på baggrund af et museumsbesøg, og med inspiration i en bestemt kunstner. (f.eks. nyrealisme/thomas Kluge) 35

37 Billedkundskab kl. Billedkundskab Billedkundskab Fortsat fra side 35! anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde Eleverne skal udtrykke sig billedmæssigt på baggrund af et museumsbesøg, og med inspiration i en bestemt kunstner. (f.eks. nyrealisme/thomas Kluge) at eleverne bruger deres oplevelse til at perspektivere og udtrykke sig i egne billeder. Det genkendelige i elevarbejdet i forhold til inspirationen. hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller internet Der kan tages afsæt i opgaven om impressionismen. Iagttagelse af elevernes arbejdsproces ved computeren. Samtale om, hvorfor de har valgt, som de har. Samtale om, hvordan de vil anvende billederne i deres videre arbejde. Elevernes selvstændige valg af billeder. Elevernes anvendelse af disse i deres videre arbejdsproces. om elevernes forhåndskendskab til ismerne er god nok til deres billedsøgning? Fortsættes side 37! skelne mellem forskellige kulturers billeder Temaet kan være familie, hvor eleverne i små grupper, laver en billedkategorisering af familiebilleder fra forskellige kulturer. Det kan 36

38 Billedkundskab kl. Billedkundskab Billedkundskab Fortsat fra side 36! skelne mellem forskellige kulturers billeder Temaet kan være familie, hvor eleverne i små grupper, laver en billedkategorisering af familiebilleder fra forskellige kulturer. Det kan være familiebilleder fra et vestligt land sat op imod familiebilleder fra et muslimsk land. Det kan også være kunstbilleder vedr. temaet sat op imod nutidens reklamefremstilling af familien. En indbyrdes samtale i grupperne, der viser at eleverne kan bruge deres billedkategorisering, til at forklare ligheder og forskelle i de forskellige kulturers billeder. Hvordan eleverne finder frem til deres kategoriseringer. Eks. vælger de udfra farver eller måden hvorpå familien er opstillet? Hvordan griber de kunstbilleder kontra reklamebilleder an? 37

39 Visuel kommunikation kl. Visuel kommunikation Visuel kommunikation Gennem forskellige formidlingsopgaver bruger eleverne bevidst billedet som et personligt sprog. Der lægges vægt på, at de gennem varierede billedformer og medier formidler iagttagelser, informationer, tanker, forestillinger og holdninger til andre. Det er derfor centralt, at elevernes billedsproglige arbejde indgår i forskellige formidlingsmæssige sammenhænge i og uden for skolen, fx ved at etablere et fast udstillingssted på skolen, ved samarbejde med andre institutioner eller ved at fremstille hjemmesider og præsentationer. Fortsættes side 39! anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie Der tages afsæt i førnævnte opgave Lav dit eget personlige logo, se trinmål under billedfremstilling efter 5. klassetrin. Logoerne udstilles i klasseværelset. Eleven fortæller og begrunder valg af farver, skrifttype og -størrelse, valg af former/illustrationer/billeder m.m. for klassen. Elevernes evne til at meddele sig i et billedsprog. Kommunikationsaksen (afsender modtager), dvs. opnår afsenderen at få sit personlige budskab ud i et logo? Som ovenstående Lav dit eget personlige logo. I fremstilling af eget logo anvendes både billedbehandlings- og male/tegneprogram, fx Paint Shop Pro og Paint. Elevernes evne til at håndtere computergrafik- og layoutprogrammer. Der tages afsæt i opgaven om Andy Warhol, som er beskrevet under billedfremstilling efter 5. klassetrin. Elevens evne til at kombinere forskellige teknikker og materialer. Bruger man eksempelvis caran d achens muligheder til at male tæt, og derved opnå et andet resultat og udtryk end hvis man skraverer sit billede? At eleverne selvstændigt afprøver forskellige farver, som eksempelvis komplementærfarverne eller sort/hvid kontrast. anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder Der tages udgangspunkt i En billedfortælling, beskrevet under trinmål billedfremstilling efter 5. klassetrin. De digitale billeder af lerfigurer i forskellige omgivelser behandles i et billedbehandlingsprogam, hvor eleven manipulerer og leger 38