SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER"

Transkript

1 SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 7 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET JOLN KONTROLLERET JARU GODKENDT JARU

3 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 3 INDHOLD 1 Indledning 4 2 Konklusion 6 3 Metode Forudsætninger Brugerøkonomi Samfundsøkonomi Generelt om træpillefyr 21 4 Barrierer 22 5 Sammenfattende vurdering og konklusion Case 1 Små bygninger Case 2 - Mindre bygninger Case 3 - Mellemstore bygninger Case 4 Store bygninger 32 6 Samlet omstilling af naturgas 34 7 Følsomhedsanalyse Energibesparelser Brændselspriser Solvarme Forsyningssikkerhedsafgift 39

4 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 4 1 Indledning I forbindelse med arbejdet med rapporten Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning 1, fremover Fjernvarmeanalysen, er potentialet for udbygning af fjernvarmeforsyningen i Danmark belyst. Energistyrelsen har i forlængelse af denne analyse ønsket at få omfanget af naturgasforsyningen, der ifølge Fjernvarmeanalysen ikke forventes konverteret til fjernvarme, belyst. De tekniske og økonomiske muligheder og barrierer for alternativ forsyning i disse områder vurderes derfor i rapporten. 2 Analysen tager udgangspunkt i en række caseanalyser, som med baggrund i varmeatlasset, udarbejdet i forbindelse med Fjernvarmeanalysen, ekstrapoleres til et nationalt niveau. Der tages udgangspunkt i nogle typiske bygningsanvendelsestyper, der defineres som cases og for disse vurderes muligheder og konsekvenser ved lukning af gasnettet. I "Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr" 3 blev de konkrete boliger udtrukket fra BBR og kombineret med data fra SKAT, energimærkeordningen mv. analyseret nærmere. Erfaringer og delresultater fra denne analyse er anvendt som baggrundsinformation. Eksempelvis som input i forbindelse med vurdering af behovet for bygningsog radiatoranlægsrenovering for naturgasfyrede huse. I kapitel 2 præsenteres resultaterne af analysen som helhed. Her præsenteres en vurdering af hver kombination af bygningstype og teknologi i en tabel, hvor den mest hensigtsmæssige løsning for hver bygningstype er fremhævet. I kapitel 3 beskrives forudsætninger, metode og valgt præsentationsform. Resultater af de øko- 1 Energistyrelsen (2014), se 2 Det ligger uden for undersøgelsens rammer at komme med anbefalinger til, hvordan naturgas kan udfases i de tilfælde, hvor der er tekniske eller økonomiske barrierer for alternativer. 3 COWI, Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut (2011), se

5 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 5 nomiske analyser illustreres i tre figurer. I kapitel 4 beskrives de barrierer, der kan være for implementering af hver teknologi. I kapitel 5 bliver resultaterne af de økonomiske analyser bundet sammen med de tekniske barrierer, og der konkluderes på, hvilke teknologiske løsninger der vurderes mest hensigtsmæssig for den enkelte bygningstype.

6 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 6 2 Konklusion Udfasningen af naturgas skaber nogle betydelige udfordringer mht. valg af alternativ varmeinstallationstype. Tabel 2.1 giver et overblik over analysens resultater. Af tabellen fremgår for hver alternativ varmeinstallationstype, hvorvidt den enkelte er rentabel sammenlignet med en naturgaskedel samt om den er teknisk mulig. Tabel 2.1 Resultat af den økonomiske og tekniske analyse. BØR: Brugerøkonomisk rentabelt SØR: Samfundsøkonomisk rentabelt TEK: Teknisk mulig - : Marginal økonomisk difference Luft-til-luftvarmepumpe Luft-til-vandvarmepumpe Jordvarme Jordvarme Træpiller Elvarme Varmepumpe LtL Varmepumpe LtV Horisontale slanger Vertikal boring BØR: Nej Ja - Nej Ja Nej Små bygninger SØR: Ja - Nej Nej - Nej TEK: Ja Ja Delvis Delvis Delvis Ja BØR: Nej Ja Ja - - Nej Mindre bygninger SØR: Nej - Nej Nej Nej Nej TEK: Ja Ja Ja Ja Ja Ja BØR: Ja Ja Ja - Nej Mellemstore bygninger SØR: Ja - - Nej Nej TEK: Nej Nej Ja Ja Ja BØR: Ja Ja Ja Ja Nej Større bygninger SØR: - - Nej Nej Nej TEK: Nej Nej Ja Ja Ja

7 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 7 I tabellen er der med grønt markeret de bedste varmeinstallationstyper ud fra de tre parametre brugerøkonomi, samfundsøkonomi samt barrierer. Mørkegrøn markerer en teknologi, der er brugerøkonomisk rentabel og teknisk mulig samt har en samfundsøkonomisk omkostning, der er på niveau med naturgas. Teknologien er markeret med lysegrøn, hvis den ikke er samfundsøkonomisk rentabel, men den er brugerøkonomisk rentabel eller på niveau med naturgas samt at den er delvis teknisk mulig eller teknisk mulig. Som det fremgår af tabellen, er luft-til-vand varmepumpen det bedste bud på en alternativ varmeinstallationstype for små og mindre bygninger. Varmepumpen er brugerøkonomisk rentabel og teknisk vurderes der kun at være begrænsede barrierer. Varmepumpen er samfundsøkonomisk på niveau med naturgaskedlen. For mellemstore bygninger vurderes jordvarme med borehuller at være den bedste løsning. Borehullerne ift. horisontale slanger kræver kun et mindre areal og for mange mellemstore bygninger - vurderes at være en teknisk mulig løsning. Varmepumpen er brugerøkonomisk rentabel og på niveau med naturgaskedlen samfundsøkonomisk. For store bygninger er der ikke et oplagt alternativ til naturgas. Luft-til-vand varmepumpen samt jordvarmepumpen med horisontale slanger er både bruger- og samfundsøkonomisk rentable, men vurderes ikke at være teknisk mulige. Jordvarme med borehuller samt træpillekedler vurderes at være teknisk mulige samt brugerøkonomisk rentable, men ikke samfundsøkonomisk rentable. Figur 2-1 illustrerer den mest rentable teknisk mulige løsning for hver af de fire bygningsstørrelser i tidsperioden. Små bygninger Mindre bygninger Mellemstore bygninger Større bygninger Træpiller Varmepumpe Luft-til-Vand Jordvarme - Vertikal boring Figur 2-1: En grafisk præsentation af de teknisk mulige løsninger der er mest brugerøkonomisk rentabel. De stribede områder repræsenterer perioder, hvor naturgas er den mest rentable løsning brugerøkonomisk. Af Figur 2-1 kan man se, at træpiller og luft-til-vand-varmepumper er de mest brugerøkonomisk rentable teknisk mulige løsninger for de to mindste bygningsstørrelser. Træpiller og jordvarme med vertikale borehuller er de to mest brugerøkonomisk rentable løsninger for de to største bygningstyperne.

8 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 8 I perioden frem til 2020 er naturgas 'Business as usual' (BAU) marginalt billigere end jordvarme med borehuller, hvorefter jordvarmen bliver billigere. I alternativet Naturgas er det forudsat, at naturgasfyret skrottes i For "større bygninger" er ingen af de teknisk mulige løsninger samfundsøkonomisk rentable. Af de teknisk mulige løsninger vurderes jordvarme med borehuller at være billigst. Uddrag af bruger- og samfundsøkonomiske omkostninger for 2014 og 2034 er præsenteret i Figur 2-2 og Figur 2-3. Her sammenlignes de otte alternativer for hver bygningstype. Figurerne forudsætter, at alternativerne er teknisk mulige Årlige brugerøkonomiske omkostninger [kr] Små bygninger Mindre bygninger Mellemstore bygninger Store bygninger BAU Naturgas Varmepumpe LtL Varmepumpe LtV JordvarmeHorisontal JordvarmeVertikal Træpiller Elvarme Figur 2-2 Årlige brugerøkonomiske omkostninger ved etablering af varmeinstallation i hhv og 2034 for hver af de fire bygningsstørrelser. Fra Figur 2-2 kan man se, hvilke teknologer der er brugerøkonomisk rentable sammenlignet med naturgas.

9 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER Årlige samfundsøkonomiske omkostninger [kr] Små bygninger Mellemstore bygninger Mindre bygninger Store bygninger BAU Naturgas Varmepumpe LtL Varmepumpe LtV JordvarmeHorisontal JordvarmeVertikal Træpiller Elvarme Figur 2-3 Årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved etablering af varmeinstallation i hhv og 2034 for hver af de fire bygningsstørrelser. Fra Figur 2-3 kan der observeres, at der ikke er fundet en teknologi, der er samfundsøkonomisk rentabel sammenlignet med naturgas BAU, men at flere teknologier er mere samfundsøkonomisk rentable end naturgasfyr, der bliver udfaset i 2035.

10 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 10 3 Metode Der er gennemført en analyse af såvel de brugerøkonomiske som de samfundsøkonomiske omkostninger ved udfasning af naturgas set fra forbrugersiden. Til brug for analyserne er der udviklet en model, der gør det mulig at sammenligne omkostningerne ved forskellige teknologier. Det er illustreret, hvordan en udskiftning til forskellige alternative teknologier vil kunne forløbe over tid, idet der er regnet på den økonomiske omkostning ved udskiftning i årene Analyserne illustrerer, hvornår en udskiftning vil være mere eller mindre fordelagtig, og situationen for de forskellige teknologier sammenlignes med fortsat benyttelse af naturgas. Analysen har som formål at give et billede af, hvordan udskiftningsforløbet burde være for bedst at tjene samfundet. Samtidig estimeres det, hvordan en rationel forbruger med midler til frit at vælge teknologi vil agere på varmemarkedet. Analyserne kan således danne grundlag for en vurdering af behovet for eventuelle incitamenter i forbindelse med en udfasningsstrategi. 3.1 Forudsætninger Forudsætningerne for den økonomiske analyse er baseret på Energistyrelsens 'Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger' Energistyrelsen, oktober 2012 samt 'Technology Data for Energy Plants Individual Heating Plants and Energy Transport' Energistyrelsen, oktober 2013 (fremover refereret til som teknologikataloget). Forudsætningerne strækker sig 20 til 40 år frem i tid og vil dermed indebære en vis usikkerhed. Alle omkostninger er præsenteret i 2014 kroner Cases Med henblik på at sikre konsistens mellem Fjernvarmeanalysen og denne analyse er der valgt at benytte samme metode for definition af bygningsstørrelser. Fire cases er udvalgt. Nettovarmebehov og kapacitet for bygningstyperne i naturgasudfasningsundersøgelsen er baseret på varmebehov i 2013, og varmebesparelser er

11 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 11 således ikke indregnet. Tre af bygningsstørrelserne er valgt på bagrund af fjernvarmeanalysen, som tager udgangspunkt i bygningsstørrelserne fra teknologikataloget. Herudover er der tilføjet yderligere en bygningstype, små bygninger, der er valgt for at repræsentere rækkehuse. Varmebehovet i bygningerne er repræsentative for varmemarkedet i de områder, hvor der er naturgas i dag. Forudsætningerne fremgår af Tabel 3.1. Tabel 3.1 Definition af bygningstyper i denne rapport baseres på tal fra Fjernvarmeanalysen (bortset fra små bygninger der er en delmængde af mindre bygninger) Cases Areal Varmebehov Effektbehov Typisk bygningstype m² MWh/år kw Små bygninger Rækkehus Mindre bygninger ,8 9,3 Enfamiliehus Mellemstore bygninger ,8 Handel-og servicebygning Større bygninger Lejlighedskomplekser Scenarier/teknologier I udgangspunktet er der gennemført en økonomisk vurdering for seks teknologier som erstatning for naturgas. Ikke alle teknologier vil være relevante for alle bygningstyper, da der kan være tekniske forhindringer. Disse forhindringer er diskuteret i afsnittet, der omhandler barrierer. De økonomiske beregninger er sammenlignet med to referencescenarier. Det ene forudsætter naturgasudfasning. Det andet forudsætter, at dagens naturgasforsyning fortsætter efter 2035 (BAU). Forudsætningerne for referencerne og for erstatningsteknologierne resumeres nedenfor. Det er en fælles forudsætning, at bygningsejerne beholder deres eksisterende naturgasfyr til det ikke fungerer længere. Bygningsejeren står derfor i en situation, hvor der skal etableres en ny varmeforsyning. Der er således ikke analyseret på konsekvenserne ved at investere i et alternativ til et eksisterende og velfungerende naturgasfyr. 4 Business as usual (BAU) Naturgasfyr udskiftes med et nyt naturgasfyr, som er i drift, indtil det når sin tekniske levetid på 22 år. Midlertidig naturgas 4 Bortset fra at naturgaskedlerne bliver udskiftet anden gang i 2035 uanset alder i det der hedder 'naturgas'. Altså hvis der investeres i en naturgaskedel i det scenarie, hvor naturgas udfases i 2035, investeres der for anden gang i en teknologi, der erstatter det nye naturgasfyr i 2035.

12 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 12 Naturgasfyr udskiftes med et nyt naturgasfyr efter endt teknisk levetid som en midlertidig løsning frem til Teknisk levetid er antaget at være tid mellem investeringstidspunkt og Der forudsættes en ny investeringsomkostning i 2035 til erstatning af det midlertidige naturgasfyr. Det midlertidige naturgasfyr har ingen scrapværdi i Luft-til-luft-varmepumpe (Varmepumpe LtL) Kun aktuel for rækkehuse og enfamiliehuse ( små og mindre bygninger ). Dækker 60 % af varmebehovet. De resterende 40 % dækkes af elvarme. For de mindre bygninger dækker denne type varmepumpe 4 kw af varmeeffekten. For de små bygninger er denne varmepumpen 3 kw. Det resterende effektbehov dækkes af elvarme med dertilhørende investering og omkostninger. Luft-til-vand-varmepumpe (Varmepumpe LtV) Kræver, i nogle tilfælde, en ekstra omkostning til større varmeflader, da fremløbstemperaturen er begrænset. Omkostninger til dette er ikke taget med i den økonomiske analyse. Jordvarme horisontale slanger Kræver stort jordareal til nedgravning af slanger. Det vurderes at være overvejende usandsynligt at store bygninger har adgang til et sådan areal, idet arealet som følge af det store varmebehov vil være meget stort. Jordvarme vertikal boring Kræver et jordareal til borehuller. Træpiller automatisk Kræver et areal til træpillelager. Dette er ikke værdisat. Elvarme Der antages lineært forhold mellem effektbehov og omkostning.

13 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 13 De tekniske løsninger svarer alle til teknologier, som findes i det såkaldte Teknologikatalog, som Energistyrelsen udarbejder 5. Analyserne er baseret på teknologikatalogets tekniske og økonomiske forudsætninger. Solvarme er undladt i analysen, da den kun ville indgå som supplerende varmeforsyningsteknologi El- og brændselsomkostninger El- og brændselspriser er baseret på Energistyrelsens "Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger", oktober En af forudsætningerne i analysen er udviklingen af priser på brændsler og elektricitet. Denne udvikling er specielt interessant, da tidspunktet for en investering som erstatning for et naturgasfyr analyseres. Prognosen inkluderer en forsyningssikkerhedsafgift. 6 Dette betyder, at træpiller stiger relativt meget i brugerøkonomisk pris, sammenlignet med naturgas og elektricitet. Figur 3-1 Brugerøkonomisk og samfundsøkonomisk prisudvikling for naturgas, træpiller og elektricitet. I figuren til venstre kan man se priser brugt i Fjernvarmeanalysen for 2020 og Til højre den relative udvikling med indeks 100 i Se 6 Det skyldes, at arbejdet med rapporten blev lavet på et tidspunkt, hvor det var forventeligt, at forsyningssikkerhedsafgiften blev vedtaget. I mellemtiden er det imidlertid vedtaget ikke at indføre afgiften. I afsnit 7.3 er det vist, hvordan beregningerne ændres, når afgiften ikke medtages.

14 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER Investeringsomkostninger Prisudvikling for investering i varmekilder til de fire cases er hentet fra Teknologikataloget og illustreret i Figur 3-2. Figur 3-2 Investeringsomkostninger i 2014-kr for de fire cases. Bemærk at luft-til-luftvarmepumpen (Varmepumpe LtL) kun kan dække 60% af varmebehovet og skal suppleres med elvarme Generelle forudsætninger I alle de økonomiske beregninger er følgende antagelser gjort: Investeringsomkostninger finansieret ved annuitetslån med 4 % løbende rente. Der er regnet med en kalkulationsrente på 4 %. For samfundsøkonomiske beregninger er en skatteforvridningsfaktor på -0,2 samt en nettoafgiftsfaktor på 1,17 inkluderet. Afgifter på el indregnes efter satsen over 4000 kwh/år.

15 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER Brugerøkonomi Resultaterne for de brugerøkonomiske omkostninger er præsenteret på to måder. Først er den kortsigtede konsekvens af investeringen illustreret, senere er den mere langsigtede konsekvens præsenteret. Figur 3-3 viser varmeomkostning det år investeringen bliver foretaget. Omkostningerne inkluderer den årlige omkostning for investeringen fordelt over den tekniske levetid (annuitet), brændselsomkostninger, variable vedligeholdsomkostninger samt afgifter. Summen af disse omkostninger er udregnet individuelt i alle år fra 2014 til 2035: π i = r Invest i 1 (1 + r) L + DV i + C B i Q Q i ɳ i [ kr MWh ] hvor i er det givne år for investering, C B er prisen på brændsel for den givne teknologi, η er effektiviteten, og Q er det årlige varmebehov. Investeringen finansieres med et lån til rente r over L år. DV er omkostninger til drift og vedligehold. Der er regnet med 4% (nominel) rente for både finansiering og samfundsøkonomisk kalkulationsrente. Der er regnet med inflation baseret på de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. De beregnede beløb er deflateret til 2014-kroner. Figur 3-3 illustrerer, hvordan en forbruger vil kunne vurdere den økonomiske konsekvens af at udskifte sit naturgasfyr. Det er tænkt, at forbrugeren ser på den økonomiske besparelse det bestemte år, vedkommende vurderer at foretage en udskiftning. Figuren kan ikke direkte bruges til at afgøre, hvornår en udskiftning skal foretages.

16 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 16 Figur 3-3 Gennemsnitlige varmeomkostninger det år investeringen foretages, regnet i 2014 priser Graferne for Naturgas og BAU repræsenterer naturgasfyr henholdsvis med og uden udfasning i Naturgas er i de sidste år frem mod udfasning i 2035 en dyrere løsning, da naturgasfyret i 2035 skal erstattes, og derfor skal nedbetales i en kort tidsperiode. I de mere omfattende økonomiske analyser (brugerøkonomisk- og samfundsøkonomisk analyse) er der regnet over en 40-årig tidsperiode, og dette alternativ udgår derfor. Af Figur 3-3 fremgår det, at luft-til-vand varmepumper i samtlige tilfælde er billigere end naturgas. For de små bygninger er træpillefyr også en rentabel løsning, imens jordvarmepumpen med horisontale slanger er rentabel for de øvrige bygninger. Fra 2020 kan jordvarmepumper med borehuller konkurrere med naturgas. Figuren illustrerer også, hvordan en investering i nyt naturgasfyr bliver gradvis en dyrere løsning, dersom den skal betales af inden 2035, og hvordan denne investeringsomkostning påvirker økonomien for de mindre bygningstyper mere end for de større. Figur 3-4 viser de brugerøkonomiske omkostninger præsenteret som nuværdi af al omkostninger til opvarmning frem til 2055 med forskellige opvarmningsformer. Omkostningerne inkluderer den årlige omkostning for investeringen fordelt over

17 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 17 den tekniske levetid, brændselsomkostninger, variable vedligeholdelsesomkostninger samt afgifter. Figuren illustrerer, hvordan en forbruger med mulighed til at vælge frit hvornår opvarmningen skal udskiftes og hvilken teknologi vil vurdere sin investering. Figuren kan derfor vise, hvornår det giver de laveste omkostninger at skifte opvarmning. Naturligvis er dette valg i praksis ikke frit, for det kan tænkes, at det eksisterende naturgasfyr bryder sammen. Figur 3-4 Gennemsnitlig brugerøkonomiske omkostninger præsenteret som årlige omkostninger (investering som annuitet) for investering foretaget i det pågældende år. For hvert enkelt år I er der regnet nuværdi af en investering for hver teknologi. De årlige omkostninger er summeret over de år, fra investeringen finder sted og frem til Nuværdiberegningen omfatter investering, drift- og vedligeholdsomkostninger samt brændselsomkostninger, tilbagediskonteret til Omkostningerne for det gamle naturgasfyr frem til investeringsåret er også taget med. Summen af alle omkostninger i perioden er udregnet efter følgende formel: NPV I = I 1 i=2014 DV i Ng.fyr + Q i C ng i η ng c i 2055 r Invest I 1 (1 + r) + L + DV Q I i + i C B i η I c i c i i=i [kr] Hvor c er diskonteringsfaktoren, dvs. c i = (1 + r) i.

18 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 18 Baseret på denne nuværdiberegning er den gennemsnitlige årlige omkostning fundet og illustreret i Figur 3-4. Mange af kurverne i Figur 3-4 er faldende, Det betyder, at det kan betale sig, at vente med at udskifte fyret, så længe som teknisk muligt. Det er ikke så overraskende, for derved får forbrugeren mest mulig ud af den historiske investeringer, der er foretaget i det eksisterende naturgasfyr og udskyder investering i et nyt fyr. For luft-vand-varmepumper i mellemstore og store bygninger er kurverne stigende, hvilket betyder, at det kan betale sig at skifte naturgasfyret så hurtigt som muligt. Kurverne er dog kun svagt stigende, og i betragtning af usikkerhed ved beregningerne, er det ikke sikkert, at det konklusionen i praksis vil holde i alle bygninger. For en forbruger kan det være uoverskueligt at foretage en økonomisk analyse, der dækker over hele den tekniske levetid på 20 år, og at Figur 3-4 derfor ikke er relevant som beslutningsgrundlag. Dertil kommer som nævnt, at forbrugeren kan blive tvunget til at udskifte fyret, hvis det bryder sammen. Derfor kan det tænkes, at mange forbrugere vil foretage valget af opvarmningsform efter Figur 3-3 fremfor Figur 3-4. Ved at sammenligne Figur 3-3 og Figur 3-4 kan man dog se, at resultaterne for de to brugerøkonomiske analyser i stor udstrækning er tilsvarende. 3.3 Samfundsøkonomi Udregningerne for de samfundsøkonomiske omkostninger er foretaget på samme måde som for de brugerøkonomiske, men med samfundsøkonomiske priser, med skatteforvridningstab samt en nettoafgiftsfaktor inkluderet. De klimamæssige gevinster med ændret udslip af klimagasser er ikke indregnet, ud over at CO 2- kvoteprisen for CO₂, CH 4 og N 2O er indregnet. Emissionsomkostninger til SO₂ og NO X er indregnet i tråd med Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Det er ikke regnet omkostninger ved partikelemissioner (PM 2,5). I Figur 3-5 kan man se den samfundsøkonomiske omkostning ved investering i alternative opvarmningsformer i forskellige år.

19 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 19 Figur 3-5 Gennemsnitlige samfundsøkonomiske varmeomkostninger det år investeringen foretages, regnet i 2014 priser. I alle bygningstyper bliver luft-vand varmepumper rentable i forhold til naturgas- BAU fra midt i perioden. For mellemstore bygninger gælder det deslige for jordvand med horisontale slanger (der dog kun er et teknisk muligt alternativ i nogle tilfælde). Kun for mellemstore bygninger kommer omkostningerne ved jord-vand med vertikale boringer omtrent på niveau med naturgas-bau. Det sker omtrent midt i perioden. For små bygninger er omkostningerne ved træpillefyr på niveau med naturgas- BAU i alle år.

20 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 20 Figur 3-6 viser de samfundsøkonomiske omkostninger ved at skifte til alternative opvarmningsformer på forskellige tidpunkter. Udgifterne er beregnet som alle udgifter frem til 2055 og omregnet til årligt beløb. Figuren illustrerer, hvilken løsning der samfundsøkonomisk er den optimale erstatning for naturgasfyr, og hvornår. Figur 3-6 Samfundsøkonomiske omkostninger ved at udfase naturgas. Samtlige omkostningskurver er hældende, hvilket betyder at omkostningerne reduceres ved at udskyde udskiftning af eksisterende fyr så længe som muligt, under den forudsætning at virkningsgraden i naturgasfyret ikke forringes. I den sidste del af perioden er omkostningerne ved luft-til-vand-varmepumpe og jordvarme (horisontal) på niveau med naturgas-bau for alle bygningstyper. Det samme gælder for jord-vand med vertikale boringer for mellemstore bygninger. For små bygninger er træpillefyr desuden rentable i forhold til naturgas, uanset hvornår udskiftningen sker.

21 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER Generelt om træpillefyr Der hvor varmebehovet er relativt stort, vil træpillefyr ikke være økonomisk lønsomt. Investeringen er ikke stor i sig selv, men brændselsomkostningerne er store. Træpillefyr vil kun kunne konkurrere med varmepumper, hvis effektbehovet er højt, men varmebehovet lavt. Fuldlasttimer er et mål for dette forhold. Når man kommer ned på 1000 fuldlasttimer, vil træpillefyr være et reelt alternativ til varmepumper (gælder for "store bygninger"). Fra Figur 3-3 med varmeomkostningen i investeringsåret kan det se ud som om, træpillefyr er en god investering. Dette skyldes, at træpillefyr er en billig investering og kortsigtet et relativt billigt brændsel. Prisen på træpiller forventes at stige med 30 % for forbrugeren inden for de næste 10 år, hvilket vil gøre en investering i denne teknologi mindre attraktiv, jvf. Figur 3-1. Samfundsøkonomisk er træpillefyr kun netop rentabelt for de små bygninger. Lave investeringsomkostninger gør, at træpillefyr kan være brugerøkonomisk rentable for de store bygninger. Investeringen i træpillefyr er dog ikke samfundsøkonomisk rentabelt.

22 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 22 4 Barrierer Enkelte løsninger kan være teknisk uigennemførlige. I dette afsnit vil udfordringer/barrierer for brugeren i forbindelse med et ønske om konvertering fra naturgasfyr blive beskrevet yderligere. Økonomiske hensyn Manglende incitament: Varmepumper har lange tilbagebetalingsperioder. Dersom investeringer i energianlæg er væsentlig store sammenlignet med værdien af ejendommen, mindskes sandsynligheden for, at investeringen bliver foretaget. Manglende lånemuligheder: Høje investeringsomkostninger og lange tilbagebetalingsperioder kan være afskrækkende for en låneudbyder. Det kan være jordvarmepumper, hvor de løbende omkostninger er relativt lave, men investeringsomkostningen meget høj. Det kan også være investeringen i vandbåret distributionsnet i bygninger med elvarme, hvis de skal konvertere til kedler eller varmepumper. I begge tilfælde kan investeringen godt være rentabel, men samtidig indebære høje startomkostninger. Lav ejendomsværdi kan være en barriere, når en investering skal finansierers med et lån i ejendommen. Gennemskuelig økonomi: Det kan være svært for en bruger at gennemføre en økonomisk forundersøgelse, der tager højde for pris- og omkostningsudvikling gennem den tekniske levetid. En kortsigtet økonomisk undersøgelse kan være misvisende, da eksempelvis elpris, afgifter og forsyningsafgift er forventet at stige i den nærmeste fremtid.

23 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 23 Tekniske hensyn Herunder en række årsager til at de forskellige teknologier kan være uegnede: Luft-til-luft-varmepumpe: Denne type varmepumpe er ikke relevant for mellemstore og større bygninger. Dækker kun 60 % af varmebehovet, og investeringen skal kombineres med installation af anden varmekilde (typisk elvarme). Varmepumpen kan kun varme et enkelt rum op, og det vil således være nødvendigt med flere varmepumper. Larm fra varmepumpen kan gøre den uegnet i soveværelser. Luft-til-vand-varmepumpe Arealer til udvendig varmeveksler på bygninger kan være for små til at give en effektiv udnyttelse af varmepumpen. Husets udformning gør det svært at placere varmeveksler på grund af støj, æstetik og manglende overfladeareal. Radiatorerne i bygningen kan være uegnede til konvertering, da fremløbstemperaturene for denne type varmepumpe er begrænset til 55 C. Dette medfører, at huse uden tilstrækkelig store radiatorer eller gulvvarme er enten uegnede eller skal investere i nye radiatorer. Jordvarmepumpe Vandrette slanger kræver et område for jordslanger. Som udgangspunkt kan man regne med, at en kvadratmeter jordareal årligt dække et varmebehov på 40 kwh. For de definerede bygningstyper svarer dette til et areal på: Små bygninger: 225 m² Mindre bygninger: 420 m² Mellemstore bygninger: m² Større bygninger: m² Grunden under bygningen kan være uegnet eller for strengt reguleret til lodrette borehuller. Radiatorerne i bygningen kan være uegnede til at levere varme fra varmepumper, da fremløbstemperaturene for varmepumper er begrænset til 55 C. Dette medfører, at huse uden tilstrækkeligt store radiatorer eller gulvvarme er enten uegnede eller skal investere i nye radiatorer. Der skal sikres, at radiatorerne er tilstrækkeligt store til at kunne sikre la-

24 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 24 Træpiller vest mulig fremløbstemperatur. For hver grad fremløbstemperaturen hæves, falder varmepumpens effektivitet med 1 3 %. Det betyder i praksis, at en stigning fra 45 til 55 C kan give et fald i normeffektiviteten (årsnyttevirkningen) på ca. 25 %. Varmeenheden og lagringskapacitet kræver et passende lokale. Enkelte privatforbrugere kan se det som en tung opgave at opretholde drift af et træpillefyr. Dette gælder især ældre, besværede og handicappede. Ved større anlæg skal en varmemester sørge for driften af anlægget og for træpillelageret. Elvarme Der er forbud mod at etablere elvarme som hovedopvarmningskilde. Ejendomme med centralvarmeanlæg må således ikke fjerne radiatorer, varmtvandsbeholder m.v. og etablere elvarme i stedet (man må dog godt beholde eksisterende elvarme).

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Alternativer til oliefyr

Alternativer til oliefyr 05-03-2012 jh, jw, akw Alternativer til oliefyr Baggrund Sammenfatning og konklusion Regeringen fremlagde i november 2011 oplægget Vores Energi som udspil til de energipolitiske forhandlinger med de øvrige

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13)

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13) Sendt pr. e-mail: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk hm@faaborgmidtfyn.dk Faaborg-Midtfyns Kommune Plan og Kultur Att.: Helge Müller 14. oktober 2013 Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Næstved Kommunes afgørelse af 2. juli 2014 ophæves.

Næstved Kommunes afgørelse af 2. juli 2014 ophæves. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas distribution A/S OVER Næstved

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde for fjernvarme i Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde for fjernvarme i Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde

Læs mere

Strategisk varmeplan JULI 2015

Strategisk varmeplan JULI 2015 Strategisk varmeplan JULI 2015 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 6 3. Udviklingsscenarier 10 4. Hovedkonklusioner og perspektivering 18 5. De konkrete tiltag 24 6. Holbæk by 26 7. Øvrige byer 30 8. Det

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015 Energitjenestens oplæg 1 Skift af olie- og naturgasfyr hvornår skal der skiftes Energitjenesten Kirsten Sander, arkitekt maa energi- og klimarådgiver 2 www. Energitjenesten.dk

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme.

VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme. VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING...høj ydelse til den private bolig Nilan JVP Jordvarme (jord/vand) Nilan JVP Jordvarme Skru op for jordvarmen og ned for varmeregningen (jordvarme)

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere