SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER"

Transkript

1 SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 7 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET JOLN KONTROLLERET JARU GODKENDT JARU

3 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 3 INDHOLD 1 Indledning 4 2 Konklusion 6 3 Metode Forudsætninger Brugerøkonomi Samfundsøkonomi Generelt om træpillefyr 21 4 Barrierer 22 5 Sammenfattende vurdering og konklusion Case 1 Små bygninger Case 2 - Mindre bygninger Case 3 - Mellemstore bygninger Case 4 Store bygninger 32 6 Samlet omstilling af naturgas 34 7 Følsomhedsanalyse Energibesparelser Brændselspriser Solvarme Forsyningssikkerhedsafgift 39

4 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 4 1 Indledning I forbindelse med arbejdet med rapporten Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning 1, fremover Fjernvarmeanalysen, er potentialet for udbygning af fjernvarmeforsyningen i Danmark belyst. Energistyrelsen har i forlængelse af denne analyse ønsket at få omfanget af naturgasforsyningen, der ifølge Fjernvarmeanalysen ikke forventes konverteret til fjernvarme, belyst. De tekniske og økonomiske muligheder og barrierer for alternativ forsyning i disse områder vurderes derfor i rapporten. 2 Analysen tager udgangspunkt i en række caseanalyser, som med baggrund i varmeatlasset, udarbejdet i forbindelse med Fjernvarmeanalysen, ekstrapoleres til et nationalt niveau. Der tages udgangspunkt i nogle typiske bygningsanvendelsestyper, der defineres som cases og for disse vurderes muligheder og konsekvenser ved lukning af gasnettet. I "Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr" 3 blev de konkrete boliger udtrukket fra BBR og kombineret med data fra SKAT, energimærkeordningen mv. analyseret nærmere. Erfaringer og delresultater fra denne analyse er anvendt som baggrundsinformation. Eksempelvis som input i forbindelse med vurdering af behovet for bygningsog radiatoranlægsrenovering for naturgasfyrede huse. I kapitel 2 præsenteres resultaterne af analysen som helhed. Her præsenteres en vurdering af hver kombination af bygningstype og teknologi i en tabel, hvor den mest hensigtsmæssige løsning for hver bygningstype er fremhævet. I kapitel 3 beskrives forudsætninger, metode og valgt præsentationsform. Resultater af de øko- 1 Energistyrelsen (2014), se 2 Det ligger uden for undersøgelsens rammer at komme med anbefalinger til, hvordan naturgas kan udfases i de tilfælde, hvor der er tekniske eller økonomiske barrierer for alternativer. 3 COWI, Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut (2011), se

5 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 5 nomiske analyser illustreres i tre figurer. I kapitel 4 beskrives de barrierer, der kan være for implementering af hver teknologi. I kapitel 5 bliver resultaterne af de økonomiske analyser bundet sammen med de tekniske barrierer, og der konkluderes på, hvilke teknologiske løsninger der vurderes mest hensigtsmæssig for den enkelte bygningstype.

6 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 6 2 Konklusion Udfasningen af naturgas skaber nogle betydelige udfordringer mht. valg af alternativ varmeinstallationstype. Tabel 2.1 giver et overblik over analysens resultater. Af tabellen fremgår for hver alternativ varmeinstallationstype, hvorvidt den enkelte er rentabel sammenlignet med en naturgaskedel samt om den er teknisk mulig. Tabel 2.1 Resultat af den økonomiske og tekniske analyse. BØR: Brugerøkonomisk rentabelt SØR: Samfundsøkonomisk rentabelt TEK: Teknisk mulig - : Marginal økonomisk difference Luft-til-luftvarmepumpe Luft-til-vandvarmepumpe Jordvarme Jordvarme Træpiller Elvarme Varmepumpe LtL Varmepumpe LtV Horisontale slanger Vertikal boring BØR: Nej Ja - Nej Ja Nej Små bygninger SØR: Ja - Nej Nej - Nej TEK: Ja Ja Delvis Delvis Delvis Ja BØR: Nej Ja Ja - - Nej Mindre bygninger SØR: Nej - Nej Nej Nej Nej TEK: Ja Ja Ja Ja Ja Ja BØR: Ja Ja Ja - Nej Mellemstore bygninger SØR: Ja - - Nej Nej TEK: Nej Nej Ja Ja Ja BØR: Ja Ja Ja Ja Nej Større bygninger SØR: - - Nej Nej Nej TEK: Nej Nej Ja Ja Ja

7 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 7 I tabellen er der med grønt markeret de bedste varmeinstallationstyper ud fra de tre parametre brugerøkonomi, samfundsøkonomi samt barrierer. Mørkegrøn markerer en teknologi, der er brugerøkonomisk rentabel og teknisk mulig samt har en samfundsøkonomisk omkostning, der er på niveau med naturgas. Teknologien er markeret med lysegrøn, hvis den ikke er samfundsøkonomisk rentabel, men den er brugerøkonomisk rentabel eller på niveau med naturgas samt at den er delvis teknisk mulig eller teknisk mulig. Som det fremgår af tabellen, er luft-til-vand varmepumpen det bedste bud på en alternativ varmeinstallationstype for små og mindre bygninger. Varmepumpen er brugerøkonomisk rentabel og teknisk vurderes der kun at være begrænsede barrierer. Varmepumpen er samfundsøkonomisk på niveau med naturgaskedlen. For mellemstore bygninger vurderes jordvarme med borehuller at være den bedste løsning. Borehullerne ift. horisontale slanger kræver kun et mindre areal og for mange mellemstore bygninger - vurderes at være en teknisk mulig løsning. Varmepumpen er brugerøkonomisk rentabel og på niveau med naturgaskedlen samfundsøkonomisk. For store bygninger er der ikke et oplagt alternativ til naturgas. Luft-til-vand varmepumpen samt jordvarmepumpen med horisontale slanger er både bruger- og samfundsøkonomisk rentable, men vurderes ikke at være teknisk mulige. Jordvarme med borehuller samt træpillekedler vurderes at være teknisk mulige samt brugerøkonomisk rentable, men ikke samfundsøkonomisk rentable. Figur 2-1 illustrerer den mest rentable teknisk mulige løsning for hver af de fire bygningsstørrelser i tidsperioden. Små bygninger Mindre bygninger Mellemstore bygninger Større bygninger Træpiller Varmepumpe Luft-til-Vand Jordvarme - Vertikal boring Figur 2-1: En grafisk præsentation af de teknisk mulige løsninger der er mest brugerøkonomisk rentabel. De stribede områder repræsenterer perioder, hvor naturgas er den mest rentable løsning brugerøkonomisk. Af Figur 2-1 kan man se, at træpiller og luft-til-vand-varmepumper er de mest brugerøkonomisk rentable teknisk mulige løsninger for de to mindste bygningsstørrelser. Træpiller og jordvarme med vertikale borehuller er de to mest brugerøkonomisk rentable løsninger for de to største bygningstyperne.

8 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 8 I perioden frem til 2020 er naturgas 'Business as usual' (BAU) marginalt billigere end jordvarme med borehuller, hvorefter jordvarmen bliver billigere. I alternativet Naturgas er det forudsat, at naturgasfyret skrottes i For "større bygninger" er ingen af de teknisk mulige løsninger samfundsøkonomisk rentable. Af de teknisk mulige løsninger vurderes jordvarme med borehuller at være billigst. Uddrag af bruger- og samfundsøkonomiske omkostninger for 2014 og 2034 er præsenteret i Figur 2-2 og Figur 2-3. Her sammenlignes de otte alternativer for hver bygningstype. Figurerne forudsætter, at alternativerne er teknisk mulige Årlige brugerøkonomiske omkostninger [kr] Små bygninger Mindre bygninger Mellemstore bygninger Store bygninger BAU Naturgas Varmepumpe LtL Varmepumpe LtV JordvarmeHorisontal JordvarmeVertikal Træpiller Elvarme Figur 2-2 Årlige brugerøkonomiske omkostninger ved etablering af varmeinstallation i hhv og 2034 for hver af de fire bygningsstørrelser. Fra Figur 2-2 kan man se, hvilke teknologer der er brugerøkonomisk rentable sammenlignet med naturgas.

9 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER Årlige samfundsøkonomiske omkostninger [kr] Små bygninger Mellemstore bygninger Mindre bygninger Store bygninger BAU Naturgas Varmepumpe LtL Varmepumpe LtV JordvarmeHorisontal JordvarmeVertikal Træpiller Elvarme Figur 2-3 Årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved etablering af varmeinstallation i hhv og 2034 for hver af de fire bygningsstørrelser. Fra Figur 2-3 kan der observeres, at der ikke er fundet en teknologi, der er samfundsøkonomisk rentabel sammenlignet med naturgas BAU, men at flere teknologier er mere samfundsøkonomisk rentable end naturgasfyr, der bliver udfaset i 2035.

10 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 10 3 Metode Der er gennemført en analyse af såvel de brugerøkonomiske som de samfundsøkonomiske omkostninger ved udfasning af naturgas set fra forbrugersiden. Til brug for analyserne er der udviklet en model, der gør det mulig at sammenligne omkostningerne ved forskellige teknologier. Det er illustreret, hvordan en udskiftning til forskellige alternative teknologier vil kunne forløbe over tid, idet der er regnet på den økonomiske omkostning ved udskiftning i årene Analyserne illustrerer, hvornår en udskiftning vil være mere eller mindre fordelagtig, og situationen for de forskellige teknologier sammenlignes med fortsat benyttelse af naturgas. Analysen har som formål at give et billede af, hvordan udskiftningsforløbet burde være for bedst at tjene samfundet. Samtidig estimeres det, hvordan en rationel forbruger med midler til frit at vælge teknologi vil agere på varmemarkedet. Analyserne kan således danne grundlag for en vurdering af behovet for eventuelle incitamenter i forbindelse med en udfasningsstrategi. 3.1 Forudsætninger Forudsætningerne for den økonomiske analyse er baseret på Energistyrelsens 'Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger' Energistyrelsen, oktober 2012 samt 'Technology Data for Energy Plants Individual Heating Plants and Energy Transport' Energistyrelsen, oktober 2013 (fremover refereret til som teknologikataloget). Forudsætningerne strækker sig 20 til 40 år frem i tid og vil dermed indebære en vis usikkerhed. Alle omkostninger er præsenteret i 2014 kroner Cases Med henblik på at sikre konsistens mellem Fjernvarmeanalysen og denne analyse er der valgt at benytte samme metode for definition af bygningsstørrelser. Fire cases er udvalgt. Nettovarmebehov og kapacitet for bygningstyperne i naturgasudfasningsundersøgelsen er baseret på varmebehov i 2013, og varmebesparelser er

11 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 11 således ikke indregnet. Tre af bygningsstørrelserne er valgt på bagrund af fjernvarmeanalysen, som tager udgangspunkt i bygningsstørrelserne fra teknologikataloget. Herudover er der tilføjet yderligere en bygningstype, små bygninger, der er valgt for at repræsentere rækkehuse. Varmebehovet i bygningerne er repræsentative for varmemarkedet i de områder, hvor der er naturgas i dag. Forudsætningerne fremgår af Tabel 3.1. Tabel 3.1 Definition af bygningstyper i denne rapport baseres på tal fra Fjernvarmeanalysen (bortset fra små bygninger der er en delmængde af mindre bygninger) Cases Areal Varmebehov Effektbehov Typisk bygningstype m² MWh/år kw Små bygninger Rækkehus Mindre bygninger ,8 9,3 Enfamiliehus Mellemstore bygninger ,8 Handel-og servicebygning Større bygninger Lejlighedskomplekser Scenarier/teknologier I udgangspunktet er der gennemført en økonomisk vurdering for seks teknologier som erstatning for naturgas. Ikke alle teknologier vil være relevante for alle bygningstyper, da der kan være tekniske forhindringer. Disse forhindringer er diskuteret i afsnittet, der omhandler barrierer. De økonomiske beregninger er sammenlignet med to referencescenarier. Det ene forudsætter naturgasudfasning. Det andet forudsætter, at dagens naturgasforsyning fortsætter efter 2035 (BAU). Forudsætningerne for referencerne og for erstatningsteknologierne resumeres nedenfor. Det er en fælles forudsætning, at bygningsejerne beholder deres eksisterende naturgasfyr til det ikke fungerer længere. Bygningsejeren står derfor i en situation, hvor der skal etableres en ny varmeforsyning. Der er således ikke analyseret på konsekvenserne ved at investere i et alternativ til et eksisterende og velfungerende naturgasfyr. 4 Business as usual (BAU) Naturgasfyr udskiftes med et nyt naturgasfyr, som er i drift, indtil det når sin tekniske levetid på 22 år. Midlertidig naturgas 4 Bortset fra at naturgaskedlerne bliver udskiftet anden gang i 2035 uanset alder i det der hedder 'naturgas'. Altså hvis der investeres i en naturgaskedel i det scenarie, hvor naturgas udfases i 2035, investeres der for anden gang i en teknologi, der erstatter det nye naturgasfyr i 2035.

12 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 12 Naturgasfyr udskiftes med et nyt naturgasfyr efter endt teknisk levetid som en midlertidig løsning frem til Teknisk levetid er antaget at være tid mellem investeringstidspunkt og Der forudsættes en ny investeringsomkostning i 2035 til erstatning af det midlertidige naturgasfyr. Det midlertidige naturgasfyr har ingen scrapværdi i Luft-til-luft-varmepumpe (Varmepumpe LtL) Kun aktuel for rækkehuse og enfamiliehuse ( små og mindre bygninger ). Dækker 60 % af varmebehovet. De resterende 40 % dækkes af elvarme. For de mindre bygninger dækker denne type varmepumpe 4 kw af varmeeffekten. For de små bygninger er denne varmepumpen 3 kw. Det resterende effektbehov dækkes af elvarme med dertilhørende investering og omkostninger. Luft-til-vand-varmepumpe (Varmepumpe LtV) Kræver, i nogle tilfælde, en ekstra omkostning til større varmeflader, da fremløbstemperaturen er begrænset. Omkostninger til dette er ikke taget med i den økonomiske analyse. Jordvarme horisontale slanger Kræver stort jordareal til nedgravning af slanger. Det vurderes at være overvejende usandsynligt at store bygninger har adgang til et sådan areal, idet arealet som følge af det store varmebehov vil være meget stort. Jordvarme vertikal boring Kræver et jordareal til borehuller. Træpiller automatisk Kræver et areal til træpillelager. Dette er ikke værdisat. Elvarme Der antages lineært forhold mellem effektbehov og omkostning.

13 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 13 De tekniske løsninger svarer alle til teknologier, som findes i det såkaldte Teknologikatalog, som Energistyrelsen udarbejder 5. Analyserne er baseret på teknologikatalogets tekniske og økonomiske forudsætninger. Solvarme er undladt i analysen, da den kun ville indgå som supplerende varmeforsyningsteknologi El- og brændselsomkostninger El- og brændselspriser er baseret på Energistyrelsens "Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger", oktober En af forudsætningerne i analysen er udviklingen af priser på brændsler og elektricitet. Denne udvikling er specielt interessant, da tidspunktet for en investering som erstatning for et naturgasfyr analyseres. Prognosen inkluderer en forsyningssikkerhedsafgift. 6 Dette betyder, at træpiller stiger relativt meget i brugerøkonomisk pris, sammenlignet med naturgas og elektricitet. Figur 3-1 Brugerøkonomisk og samfundsøkonomisk prisudvikling for naturgas, træpiller og elektricitet. I figuren til venstre kan man se priser brugt i Fjernvarmeanalysen for 2020 og Til højre den relative udvikling med indeks 100 i Se 6 Det skyldes, at arbejdet med rapporten blev lavet på et tidspunkt, hvor det var forventeligt, at forsyningssikkerhedsafgiften blev vedtaget. I mellemtiden er det imidlertid vedtaget ikke at indføre afgiften. I afsnit 7.3 er det vist, hvordan beregningerne ændres, når afgiften ikke medtages.

14 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER Investeringsomkostninger Prisudvikling for investering i varmekilder til de fire cases er hentet fra Teknologikataloget og illustreret i Figur 3-2. Figur 3-2 Investeringsomkostninger i 2014-kr for de fire cases. Bemærk at luft-til-luftvarmepumpen (Varmepumpe LtL) kun kan dække 60% af varmebehovet og skal suppleres med elvarme Generelle forudsætninger I alle de økonomiske beregninger er følgende antagelser gjort: Investeringsomkostninger finansieret ved annuitetslån med 4 % løbende rente. Der er regnet med en kalkulationsrente på 4 %. For samfundsøkonomiske beregninger er en skatteforvridningsfaktor på -0,2 samt en nettoafgiftsfaktor på 1,17 inkluderet. Afgifter på el indregnes efter satsen over 4000 kwh/år.

15 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER Brugerøkonomi Resultaterne for de brugerøkonomiske omkostninger er præsenteret på to måder. Først er den kortsigtede konsekvens af investeringen illustreret, senere er den mere langsigtede konsekvens præsenteret. Figur 3-3 viser varmeomkostning det år investeringen bliver foretaget. Omkostningerne inkluderer den årlige omkostning for investeringen fordelt over den tekniske levetid (annuitet), brændselsomkostninger, variable vedligeholdsomkostninger samt afgifter. Summen af disse omkostninger er udregnet individuelt i alle år fra 2014 til 2035: π i = r Invest i 1 (1 + r) L + DV i + C B i Q Q i ɳ i [ kr MWh ] hvor i er det givne år for investering, C B er prisen på brændsel for den givne teknologi, η er effektiviteten, og Q er det årlige varmebehov. Investeringen finansieres med et lån til rente r over L år. DV er omkostninger til drift og vedligehold. Der er regnet med 4% (nominel) rente for både finansiering og samfundsøkonomisk kalkulationsrente. Der er regnet med inflation baseret på de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. De beregnede beløb er deflateret til 2014-kroner. Figur 3-3 illustrerer, hvordan en forbruger vil kunne vurdere den økonomiske konsekvens af at udskifte sit naturgasfyr. Det er tænkt, at forbrugeren ser på den økonomiske besparelse det bestemte år, vedkommende vurderer at foretage en udskiftning. Figuren kan ikke direkte bruges til at afgøre, hvornår en udskiftning skal foretages.

16 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 16 Figur 3-3 Gennemsnitlige varmeomkostninger det år investeringen foretages, regnet i 2014 priser Graferne for Naturgas og BAU repræsenterer naturgasfyr henholdsvis med og uden udfasning i Naturgas er i de sidste år frem mod udfasning i 2035 en dyrere løsning, da naturgasfyret i 2035 skal erstattes, og derfor skal nedbetales i en kort tidsperiode. I de mere omfattende økonomiske analyser (brugerøkonomisk- og samfundsøkonomisk analyse) er der regnet over en 40-årig tidsperiode, og dette alternativ udgår derfor. Af Figur 3-3 fremgår det, at luft-til-vand varmepumper i samtlige tilfælde er billigere end naturgas. For de små bygninger er træpillefyr også en rentabel løsning, imens jordvarmepumpen med horisontale slanger er rentabel for de øvrige bygninger. Fra 2020 kan jordvarmepumper med borehuller konkurrere med naturgas. Figuren illustrerer også, hvordan en investering i nyt naturgasfyr bliver gradvis en dyrere løsning, dersom den skal betales af inden 2035, og hvordan denne investeringsomkostning påvirker økonomien for de mindre bygningstyper mere end for de større. Figur 3-4 viser de brugerøkonomiske omkostninger præsenteret som nuværdi af al omkostninger til opvarmning frem til 2055 med forskellige opvarmningsformer. Omkostningerne inkluderer den årlige omkostning for investeringen fordelt over

17 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 17 den tekniske levetid, brændselsomkostninger, variable vedligeholdelsesomkostninger samt afgifter. Figuren illustrerer, hvordan en forbruger med mulighed til at vælge frit hvornår opvarmningen skal udskiftes og hvilken teknologi vil vurdere sin investering. Figuren kan derfor vise, hvornår det giver de laveste omkostninger at skifte opvarmning. Naturligvis er dette valg i praksis ikke frit, for det kan tænkes, at det eksisterende naturgasfyr bryder sammen. Figur 3-4 Gennemsnitlig brugerøkonomiske omkostninger præsenteret som årlige omkostninger (investering som annuitet) for investering foretaget i det pågældende år. For hvert enkelt år I er der regnet nuværdi af en investering for hver teknologi. De årlige omkostninger er summeret over de år, fra investeringen finder sted og frem til Nuværdiberegningen omfatter investering, drift- og vedligeholdsomkostninger samt brændselsomkostninger, tilbagediskonteret til Omkostningerne for det gamle naturgasfyr frem til investeringsåret er også taget med. Summen af alle omkostninger i perioden er udregnet efter følgende formel: NPV I = I 1 i=2014 DV i Ng.fyr + Q i C ng i η ng c i 2055 r Invest I 1 (1 + r) + L + DV Q I i + i C B i η I c i c i i=i [kr] Hvor c er diskonteringsfaktoren, dvs. c i = (1 + r) i.

18 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 18 Baseret på denne nuværdiberegning er den gennemsnitlige årlige omkostning fundet og illustreret i Figur 3-4. Mange af kurverne i Figur 3-4 er faldende, Det betyder, at det kan betale sig, at vente med at udskifte fyret, så længe som teknisk muligt. Det er ikke så overraskende, for derved får forbrugeren mest mulig ud af den historiske investeringer, der er foretaget i det eksisterende naturgasfyr og udskyder investering i et nyt fyr. For luft-vand-varmepumper i mellemstore og store bygninger er kurverne stigende, hvilket betyder, at det kan betale sig at skifte naturgasfyret så hurtigt som muligt. Kurverne er dog kun svagt stigende, og i betragtning af usikkerhed ved beregningerne, er det ikke sikkert, at det konklusionen i praksis vil holde i alle bygninger. For en forbruger kan det være uoverskueligt at foretage en økonomisk analyse, der dækker over hele den tekniske levetid på 20 år, og at Figur 3-4 derfor ikke er relevant som beslutningsgrundlag. Dertil kommer som nævnt, at forbrugeren kan blive tvunget til at udskifte fyret, hvis det bryder sammen. Derfor kan det tænkes, at mange forbrugere vil foretage valget af opvarmningsform efter Figur 3-3 fremfor Figur 3-4. Ved at sammenligne Figur 3-3 og Figur 3-4 kan man dog se, at resultaterne for de to brugerøkonomiske analyser i stor udstrækning er tilsvarende. 3.3 Samfundsøkonomi Udregningerne for de samfundsøkonomiske omkostninger er foretaget på samme måde som for de brugerøkonomiske, men med samfundsøkonomiske priser, med skatteforvridningstab samt en nettoafgiftsfaktor inkluderet. De klimamæssige gevinster med ændret udslip af klimagasser er ikke indregnet, ud over at CO 2- kvoteprisen for CO₂, CH 4 og N 2O er indregnet. Emissionsomkostninger til SO₂ og NO X er indregnet i tråd med Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Det er ikke regnet omkostninger ved partikelemissioner (PM 2,5). I Figur 3-5 kan man se den samfundsøkonomiske omkostning ved investering i alternative opvarmningsformer i forskellige år.

19 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 19 Figur 3-5 Gennemsnitlige samfundsøkonomiske varmeomkostninger det år investeringen foretages, regnet i 2014 priser. I alle bygningstyper bliver luft-vand varmepumper rentable i forhold til naturgas- BAU fra midt i perioden. For mellemstore bygninger gælder det deslige for jordvand med horisontale slanger (der dog kun er et teknisk muligt alternativ i nogle tilfælde). Kun for mellemstore bygninger kommer omkostningerne ved jord-vand med vertikale boringer omtrent på niveau med naturgas-bau. Det sker omtrent midt i perioden. For små bygninger er omkostningerne ved træpillefyr på niveau med naturgas- BAU i alle år.

20 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 20 Figur 3-6 viser de samfundsøkonomiske omkostninger ved at skifte til alternative opvarmningsformer på forskellige tidpunkter. Udgifterne er beregnet som alle udgifter frem til 2055 og omregnet til årligt beløb. Figuren illustrerer, hvilken løsning der samfundsøkonomisk er den optimale erstatning for naturgasfyr, og hvornår. Figur 3-6 Samfundsøkonomiske omkostninger ved at udfase naturgas. Samtlige omkostningskurver er hældende, hvilket betyder at omkostningerne reduceres ved at udskyde udskiftning af eksisterende fyr så længe som muligt, under den forudsætning at virkningsgraden i naturgasfyret ikke forringes. I den sidste del af perioden er omkostningerne ved luft-til-vand-varmepumpe og jordvarme (horisontal) på niveau med naturgas-bau for alle bygningstyper. Det samme gælder for jord-vand med vertikale boringer for mellemstore bygninger. For små bygninger er træpillefyr desuden rentable i forhold til naturgas, uanset hvornår udskiftningen sker.

21 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER Generelt om træpillefyr Der hvor varmebehovet er relativt stort, vil træpillefyr ikke være økonomisk lønsomt. Investeringen er ikke stor i sig selv, men brændselsomkostningerne er store. Træpillefyr vil kun kunne konkurrere med varmepumper, hvis effektbehovet er højt, men varmebehovet lavt. Fuldlasttimer er et mål for dette forhold. Når man kommer ned på 1000 fuldlasttimer, vil træpillefyr være et reelt alternativ til varmepumper (gælder for "store bygninger"). Fra Figur 3-3 med varmeomkostningen i investeringsåret kan det se ud som om, træpillefyr er en god investering. Dette skyldes, at træpillefyr er en billig investering og kortsigtet et relativt billigt brændsel. Prisen på træpiller forventes at stige med 30 % for forbrugeren inden for de næste 10 år, hvilket vil gøre en investering i denne teknologi mindre attraktiv, jvf. Figur 3-1. Samfundsøkonomisk er træpillefyr kun netop rentabelt for de små bygninger. Lave investeringsomkostninger gør, at træpillefyr kan være brugerøkonomisk rentable for de store bygninger. Investeringen i træpillefyr er dog ikke samfundsøkonomisk rentabelt.

22 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 22 4 Barrierer Enkelte løsninger kan være teknisk uigennemførlige. I dette afsnit vil udfordringer/barrierer for brugeren i forbindelse med et ønske om konvertering fra naturgasfyr blive beskrevet yderligere. Økonomiske hensyn Manglende incitament: Varmepumper har lange tilbagebetalingsperioder. Dersom investeringer i energianlæg er væsentlig store sammenlignet med værdien af ejendommen, mindskes sandsynligheden for, at investeringen bliver foretaget. Manglende lånemuligheder: Høje investeringsomkostninger og lange tilbagebetalingsperioder kan være afskrækkende for en låneudbyder. Det kan være jordvarmepumper, hvor de løbende omkostninger er relativt lave, men investeringsomkostningen meget høj. Det kan også være investeringen i vandbåret distributionsnet i bygninger med elvarme, hvis de skal konvertere til kedler eller varmepumper. I begge tilfælde kan investeringen godt være rentabel, men samtidig indebære høje startomkostninger. Lav ejendomsværdi kan være en barriere, når en investering skal finansierers med et lån i ejendommen. Gennemskuelig økonomi: Det kan være svært for en bruger at gennemføre en økonomisk forundersøgelse, der tager højde for pris- og omkostningsudvikling gennem den tekniske levetid. En kortsigtet økonomisk undersøgelse kan være misvisende, da eksempelvis elpris, afgifter og forsyningsafgift er forventet at stige i den nærmeste fremtid.

23 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 23 Tekniske hensyn Herunder en række årsager til at de forskellige teknologier kan være uegnede: Luft-til-luft-varmepumpe: Denne type varmepumpe er ikke relevant for mellemstore og større bygninger. Dækker kun 60 % af varmebehovet, og investeringen skal kombineres med installation af anden varmekilde (typisk elvarme). Varmepumpen kan kun varme et enkelt rum op, og det vil således være nødvendigt med flere varmepumper. Larm fra varmepumpen kan gøre den uegnet i soveværelser. Luft-til-vand-varmepumpe Arealer til udvendig varmeveksler på bygninger kan være for små til at give en effektiv udnyttelse af varmepumpen. Husets udformning gør det svært at placere varmeveksler på grund af støj, æstetik og manglende overfladeareal. Radiatorerne i bygningen kan være uegnede til konvertering, da fremløbstemperaturene for denne type varmepumpe er begrænset til 55 C. Dette medfører, at huse uden tilstrækkelig store radiatorer eller gulvvarme er enten uegnede eller skal investere i nye radiatorer. Jordvarmepumpe Vandrette slanger kræver et område for jordslanger. Som udgangspunkt kan man regne med, at en kvadratmeter jordareal årligt dække et varmebehov på 40 kwh. For de definerede bygningstyper svarer dette til et areal på: Små bygninger: 225 m² Mindre bygninger: 420 m² Mellemstore bygninger: m² Større bygninger: m² Grunden under bygningen kan være uegnet eller for strengt reguleret til lodrette borehuller. Radiatorerne i bygningen kan være uegnede til at levere varme fra varmepumper, da fremløbstemperaturene for varmepumper er begrænset til 55 C. Dette medfører, at huse uden tilstrækkeligt store radiatorer eller gulvvarme er enten uegnede eller skal investere i nye radiatorer. Der skal sikres, at radiatorerne er tilstrækkeligt store til at kunne sikre la-

24 ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER 24 Træpiller vest mulig fremløbstemperatur. For hver grad fremløbstemperaturen hæves, falder varmepumpens effektivitet med 1 3 %. Det betyder i praksis, at en stigning fra 45 til 55 C kan give et fald i normeffektiviteten (årsnyttevirkningen) på ca. 25 %. Varmeenheden og lagringskapacitet kræver et passende lokale. Enkelte privatforbrugere kan se det som en tung opgave at opretholde drift af et træpillefyr. Dette gælder især ældre, besværede og handicappede. Ved større anlæg skal en varmemester sørge for driften af anlægget og for træpillelageret. Elvarme Der er forbud mod at etablere elvarme som hovedopvarmningskilde. Ejendomme med centralvarmeanlæg må således ikke fjerne radiatorer, varmtvandsbeholder m.v. og etablere elvarme i stedet (man må dog godt beholde eksisterende elvarme).

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FJERNVARMEANALYSE - BILAGSRAPPORT

FJERNVARMEANALYSE - BILAGSRAPPORT JANUAR 2014 ENERGISTYRELSEN FJERNVARMEANALYSE - BILAGSRAPPORT VARMEATLAS OG FJERNVARMEPOTENTIALE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 721 Flyvestation Karup Projektforslag vedrørende ny varmeforsyning til Gedhusområdet Sag: 14.08.164 Dato: 11.03.2015 Udført: GBJ Godkendt: PB Forsvarsministeriets

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Analyse nr. 6 12. juli 2013 Udarbejdet af Dong Energy, Energinet.dk og Dansk Energi Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2.

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918)

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918) Sendt pr. e-mail: pju@nyborg.dk Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att.: Per Jürgensen 25. maj 2013 Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT MAJ 2014 HVIDOVRE FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2014 HVIDOVRE

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE Memo Assens Kommune Titel Kommentarer til høringsbrev Dato 24. august 2011 Til Kopi Fra Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

KONVERTERING AF 46 HUSE VED SKJOLDVEJ OG SKJALM HVIDESVEJ

KONVERTERING AF 46 HUSE VED SKJOLDVEJ OG SKJALM HVIDESVEJ OKTOBER 2015 SEAS-NVE KONVERTERING AF 46 HUSE VED SKJOLDVEJ OG SKJALM HVIDESVEJ PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger.

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger. 18.09.2011/NLI Acadre 11/25385 NOTAT Bilag til dagsorden vedrørende bemærkninger til projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte og Løgeskov og godkendelse af halmkedel. Svendborg

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Rudersdal Kommune Øverødvej Holte Att: Jacob Elkjær

Rudersdal Kommune Øverødvej Holte Att: Jacob Elkjær Rudersdal Kommune Øverødvej 2 2840 Holte Att: Jacob Elkjær (JAEL@rudersdal.dk) 25. april 2016 Sagsnr.: 2015100006 Tlf. direkte: 6225 9587 crd@naturgas.dk Revideret projektforslag for omstilling af naturgasforsyning

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

Alternativer til oliefyr

Alternativer til oliefyr 05-03-2012 jh, jw, akw Alternativer til oliefyr Baggrund Sammenfatning og konklusion Regeringen fremlagde i november 2011 oplægget Vores Energi som udspil til de energipolitiske forhandlinger med de øvrige

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2016

Fjernvarmeprisen 2016 Fjernvarmeprisen 2016 12. oktober 2016 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion A conto fjernvarmeprisen for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 2016

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg JUNI 2015 GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A. Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN JANUAR 2014 FREDERIKSHAVN FORSYNING A/S UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed

HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed Notat HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed 02. februar 2015 Projekt nr. 219332 Dokument nr. 1214704662 Version 1 Udarbejdet af

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Tønder Fjernvarme a.m.b.a.

Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af erhverv ved Ndr. landevej i Tønder iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 8. december 2015 Projektansvarlig: Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Østergade

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere