Evaluering af Program for renere produkter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Program for renere produkter"

Transkript

1 Evaluering af Program for renere produkter Bilagsrapport Evalueringen er gennemført i af Oxford Research A/S i samarbejde med The International Institute for Industrial Environmental Economics (IIIEE) ved Lunds Universitet. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold Bilagsrapport BILAG A: 42 CASE-ANALYSER 5 BILAG B: SAMLEDE RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 143 BILAG C: BEREGNINGER RELATERET TIL OMKOSTNINGSANALYSEN 171 BILAG D: BAGGRUNDSANALYSE TIL KAPITEL OM SPREDNING OG NYTTIGGØRELSE AF PROGRAMMETS RESULTATER 193 3

4 4

5 Bilag A: 42 case-analyser INDLEDNING PRAKTISK ANVENDELSE AF SALTLAGE TIL GLATFØREBEKÆMPELSE BILVASK REDUKTION AF SPILDEVANDSBELASTNINGEN GENNEM RENERE TEKNOLOGI MILJØSTYRING I VIBORG AMTS REVALIDERINGSINSTITUTIONER ELSAM INDFØRELSE AF MILJØSTYRING CO2 SOM KØLEMIDDEL I VARMEPUMPER INTEGRATION AF BORTANSKAFFELSE I DESIGN OG KONSTRUKTION AF ELEKTRONIKPRODUKTER GENANVENDELSE AF BRUGT STENULD AFFALDSMINIMERING I STØBERI OG MASKININDUSTRI CO2-BASERET KØLEUNIT TIL KØLECONTAINERE FREMSTILLING AF LAS-FRI VASKE- OG RENGØRINGSMIDLER KOLD GENBRUG AF ASFALTMATERIALER OMLÆGNING AF LAKKOGNINGSANLÆG RECIRKULERING AF VAND OG KEMIKALIER I VIRKSOMHEDENS AFDELING FOR VIBRATORSLIBNING VANDBASERET KONTRASTBEJDSE TIL NATURTRÆ INDFØRELSE AF INTERNT MILJLØLEDELSESSYSTEM SAMT OPNÅELSE AF LICENS TIL SVANEMÆRKNING AF TRYKSAGER SVANEMÆRKNING AF BIOBRÆNDSELSANLÆG FRA PRIMDAL & HAUGESEN A/S INDFØRELSE AF MILJØSTYRING OG OPNÅELSE AF SVANEMÆRKELICENS I SIMI A/S VIDEREUDVIKLING AF BIOFILTRE TIL EKSISTERENDE STALDANLÆG MED AKUTTE PROBLEMER 74 5

6 UDVIKLING AF NYE GENERATIONER FYLDESTATIONER, DER MULIGGØR PÅFYLDNING AF CO2 I AUTOMOBIL- OG KØLEINDUSTRIEN ANVENDELSE AF CO2-VARMEPUMPE I TØRRETUMBLERE UDVIKLING AF RENERE RENGØRINGSMIDLER MED HENBLIK PÅ OPNÅELSE AF SVANEMÆRKNING OPNÅELSE AF EU-BLOMSTEN, OPBYGNING AF UDVIDET LEVERANDØRSTYRING, UDDANNELSE AF MEDARBEJDERE SAMT INTEGRATION I EKSISTERENDE MILJØLEDELSESSYSTEM ALTERNATIVER TIL KLOR SOM DESINFEKTIONSMIDDEL I SVØMMEBADE HFC-FRI TEKNOLOGI TIL MÆLKETANKSKØLING MILJØSTYRING TIL SVANEMÆRKE I HIMMERLANDS TRYK : SUBSTITUTION AF BLY I SYNKELINER UDVIKLING AF RUSTBESKYTTER TIL UNDERVOGNSBEHANDLING BASERET PÅ VEGETABILSKE BLYFRI LODDEMATERIALER , UDVIKLING AF PVC-FRIT, LET-ÅBELIGT LÅG TIL FØDEVAREEMBALLAGER SUBSTITUTION AF APE (ALKYLPHENOLETHOXYLATER) SUBSTITUTION AV MILJÖFARLIGE BIOCIDER MED ENZYMER I SKIBSBUNDMALING , REN HAVN - FORSØG MED AFVASKNING OG AFSLIBNING AF BIOCIDHOLDIG BUNDMALING I FORBINDELSE MED VEDLIGEHOLDELSE AF LYSTBÅDE PÅ LAND , SUBSTITUTION AF OVERFLADEAKTIVE OG BIOAKKUMULERBARE STOFFER I VASKEMIDLER TIL INDUSTRIELL VASKERIER SUBSTITUTION AF METHYLETHYLKETOXIM I FARVE- OG LAKFREMSTILLNING ALTERNATIV TILL BUNDMALING AV LYSTBÅDE BLYFRI PRINTKORT (I) OG HALOGENFRI PRINTKORT I FORM AF BROMFRI FR-4 LAMINATER (II) MILJØRIKTIGE INDDÆKNINGER , UDVIKLING OG EVALUERING AF BLØDGØRE FOR MEDICINSK UDSTYR AF PVC 140 6

7 Indledning I det følgende er der givet en kortfattet beskrivelse af de reelle og potentielle miljøresultater, som er opnået i de 34 projekter, der ligger til grund for analysen om målopfyldelse på projektniveau. Efter denne beskrivelse følger en genemgang af de 42 cases. Det reelle antal beskrivelser er dog 38, idet der for to af de gennemførte caseanalyser gælder, at de har bestået af to projekter. Den indledende beskrivelse i bilaget skal læses i sammenhæng med kapitel 8 i hovedraporten om programmets resultater i et omkostningsperspektiv, idet dette kapitel netop har fokus på de mere kvantitative resultater af projekterne. Projekterne er i det følgende opdelt i de otte grupperinger. Ud over at beskrive de udvalgte grupperinger, er der i det følgende fokus på, i hvilket omfang der har været kvantificerbare effekter af projekterne HFC/HCFC Fælles for projekterne indenfor gruppen har været en målsætning om at substituere HFC- og HCFC-gasser med mindre miljøbelastende kølemedier. Det kan nævnes, at der er gennemført ca. 25 projekter, som delvis har været finansierede gennem Program for renere produkter, og som direkte har adresseret udfasning af HFC/HCFC i kølebranchen. Flertallet af disse projekter har været teknologiudviklingsprojekter, der endnu ikke har nået en implementeringsfase, eller som er fundet uhensigtsmæssige at implementere. Der forekommer også konsulentdrevne projekter med henblik på at sprede den opnåede viden, ligesom en stor del af projekterne har haft tekniske konsulenter tilknyttet Teknologisk Institut. De konkrete påviselige effekter ved udviklingsprojekterne er begrænsede. Flere projekter har imidlertid påvist potentielle effekter og genereret viden, som vil komme til at udgøre grundlaget i nye projekter. Der er typisk tale om teoretiske beregninger indikerer f.eks. mulige energibesparelser, hvis det lykkes at udvikle og kommercialisere nye produkter indenfor området PVC Projekterne har omfattet både substitution af farlige og/eller uønskede blødgørere i PVC og substitution af blød PVC i produkter. Viden om substitutter for blødgørere og blød PVC er opbygget og spredt gennem et antal projekter. Der er udviklet nye produkter, som enten bygger på andre plasttyper end blød PVC eller andre blødgørere end de uønskede phtalater. Der har imidlertid kun været begrænsede muligheder for at kvantificere disse miljøgevinster, eftersom der både er usikkerhed omkring substituerede kvantiteter og en uvilje blandt informanterne overfor at udlevere specifikke virksomhedsoplysninger. Det er endvidere vanskeligt at henlede visse reelle resultater til videnspredning fra enkelte videnopbyggende projekter. Evaluator kan dog konstatere, at i én producent gennem substitution af blødgørere har erstattet i størrelsesordenen 50 t DEHP per år siden En anden producent har erstattet, hvad der kan anslås til flere hundrede ton blød PVC per år med andet materiale, som ikke indeholder phtalater. 7

8 Bly Projekterne indenfor denne gruppe sigtede mod at substituere bly i forskellige typer af produkttyper, først og fremmest i elektronik, i sænkelodder til fiskeriudrustning, i byggematerialer samt som stabilisatorer i PVC-plast. Flere af blysubstitutionsprojekterne har opnået reelle miljømæssige resultater. Alternative tagdækningsmaterialer anslås i dag at erstatte ca. 400 t bly årligt. Mere metallisk bly til tagdækning kan erstattes, hvis det alternative produkt også anvendes på ældre bygninger, hvilket medfører et potentiale på ca t bly per år. De projekter, som har sigtet mod blyfri elektronik, giver et blandet billede. Et projekt medførte forandret produktionsteknik, som anslås at have ført til, at omkring hundrede kg bly erstattes, mens et andet projekt ikke bedømmes at have medført nogen forandring overhovedet. Flere projekter har imidlertid opbygget viden til yderligere substitution i fremtiden. Elektronikprojekterne peger på, at yderligere nogle hundrede kg kan udfases fra en producent allerede næste år, men også, at alt bly til lodning, dvs. nogle hundrede ton per år, i princippet kan erstattes med andre stoffer. Metallisk bly i fiskegarn bedømmes muligt at erstatte selv, om maskinerne, som anvendes i produktionen, har behov for yderligere udvikling. Der findes et potentiale for at erstatte i alt ton bly i fiskeudrustning per år Rengøring Indsatsområdets vigtigste mål var at substituere en række farlige og uønskede stoffer i rengøringsprodukter. Projekterne indenfor denne gruppe har generelt medført reelle miljøgevinster gennem udfasning af farlige og uønskede stoffer fra recepturer samt udvikling af en række nye produkter. Det har imidlertid været svært at få oplysninger om de stoffer, som substitueredes, og svært at kvantificere de berørte mængder. Evaluator kan konstatere, at udfasningen af LAS har været et mål for substitutionsarbejdet, men at det kun i ét tilfælde har været muligt at kvantificere mængden (ca. 10 t LAS/år). I et andet tilfælde er ca. 125 t/år non-ioniske tensider med risikoklassificering R50/53 erstattet med uklassificerede tensider. Også miljøledelsesprojekter med henblik på at opnå Svanemærkning, har medført, at flere uønskede stoffer er reduceret, f.eks. EDTA (700 kg/år er rapporteret), kationiske tensider, alkylsulfonat, oliedestillat, siloxaner og klor. Det rapporteres desuden, at substitutionsarbejdet i virksomhederne enten er forstærket eller igangsat gennem projekterne. Dette har sandsynligvis medført, at projekterne fortsætter med at skabe miljøgevinster i fremtiden. De fleste projekter er virksomhedsinterne og dermed har spredning af viden og erfaringer ikke været et hovedmål. Spredningen sker hovedsageligt internt organisationerne gennem videndeling med andre virksomhedsinterne substitueringsprojekter. Et udviklingsprojekt for bilvaskerier har, foruden substitution af farlige og uønskede stoffer i bilplejeprodukterne, kunnet demonstrere væsentlige reduktioner både af vaskevandsbehov (reduktion 80 %) og udslip til afløbssystemer (reduktion 94 %) gennem interne rensningssystemer og lukkede vandcyklusser. Det er svært at værdisætte disse resultater i monetære beløb, eftersom der 8

9 forekommer få klart beskrevne sammenhænge mellem kemikalier i produkter, udslip/afgivelse af disse stoffer og de effekter, som kan værdisættes Maling og lak inklusive bundmaling til skibe Ligesom for aktiviteter rettet mod rengøring og rengøringsmidler har tyngdepunktet indenfor området maling og lak været substitution af farlige og uønskede stoffer samt udvikling af nye produkter. Flere af projekterne er gennemført som virksomhedsinterne projekter, og rene udviklingsprojekter er gennemført uden potentielle producenters medvirken. Et antal af disse er endnu ikke blevet slutrapporteret eller har endnu ikke medført omsættelige resultater. Resultatbilledet er dermed komplekst og svært sammenligneligt, eftersom flere forskellige stoffer er adresseret, og få forandringer er kvantificeret. Kvantificerede projektresultater består af to producenter, som i det ene tilfælde har reduceret anvendelsen af APE med 8 t per år siden 2004 og i det andet tilfælde har reduceret MEKO-forbruget med, hvad der svarer til 700 kg per år. De fleste af de virksomhedsinterne projekter har ikke haft spredning som formål. Et projekt har udviklet en slibemetode, som regnet per 100 fritidsbåde, reducerer kobberudslippet til jord eller vand med ca. 30 kg per år. Dette projekt har et stort men svært bedømmeligt potentiale, eftersom det er uklart, hvor mange både, som kan få adgang til udrustningen, og hvor mange både, der anvender kobberbaseret bundmaling nu og i fremtiden Affald Kun et projekt har kunnet påvise kvantificeret affaldsreduktion: t fast affald per år siden 2004 og en betydelig reduktion af væskeaffald. De øvrige udviklingsprojekter har identificeret muligheder med varierende potentiale. Her har ét projekt som har peget på muligheden for at mindske deponeringen af stenuld (ikke-brændbart materiale) med i størrelsesordenen t per år Elektronik Et elektronikprojekt har peget på reelle, men ikke kvantificerede, resultater i virksomhederne. Projekterne har også medført både virksomhedsinterne og - eksterne sideeffekter på andre produkter, men disse resultater er hverken dokumenterede eller kvantificerede. Eftersom projektet først og fremmest har været rettet mod at udvikle og sprede en arbejdsmetode er flere relevante personer blevet involveret, hvilket sandsynligvis også vil føre til øget bevidsthed, der i fremtiden kan give effekter indenfor andre områder Rest/miljøkompetence De fleste projekter savner kvantificerede oplysninger om miljøgevinster, som kan relateres til gennemførte projekter. Det beror hovedsagelig på, at miljøgevinster enten er indirekte effekter, eller at de ikke er blevet målt eller værdisat. Flertallet nævner dog visse effekter såsom reduktion af varme, el og vand eller kontrol knyttet til anvendelsen af kemiske stoffer. 9

10 Praktisk anvendelse af saltlage til glatførebekæmpelse Projektansvarlig: Epoke A/S Indsatsområde: Udviklingsprojekt Status: Projektet er afsluttet Tilskudsbeløb: Tilskud fra Miljøstyrelsen: kr. samt egenfinansiering: kr. Epoke beskæftiger omkring 200 personer i Danmark samt 50 personer i de udenlandske datterselskaber. Epoke producerer sand- og slatspredere, væskespredere, kombinationsspredere, lufthavnsspredere til fejemaskiner, sneplove samt professionelle græsklippere for montering på traktorer og lastbiler. 1.2 Projektbeskrivelse og relevans Projektet kan hovedsagligt karakteriseres som et viden- og metodeopbygningsprojekt. Teknologien var inden projektets opstart allerede udviklet, hvorfor der er tale om testning og dokumentation af ny viden i forbindelse med eksisterende teknologi. Det overordnede formål med projektet var at anvise veje og dokumentere aktiviteter, som muliggør en reduktion af den mængde salt, som udlægges til glatførebekæmpelse, uden at effektiviteten forringes, hvorved miljøpåvirkningen bliver mindre end med de hidtil anvendte metoder. Desuden var der stor interesse i projektet for at undersøge, hvorvidt det var muligt at anvende lagespredning under alle vejforhold specielt sne. Fra tidligere anvendelse af lagen kunne det dokumenteres at saltbesparelsen var markant. Projektdeltagerne havde derfor på forhånd en formodning om en stor saltbesparelse. Usikkerhedsmomentet bestod i, hvorvidt saltlage også ville være effektiv på sne. Den bagvedliggende miljømæssige problemstilling skal findes i, at forbruget af salt har været støt stigende i Danmark. Dette skyldes, at der er kommet flere veje og at trafikintensiteten er steget. Baggrunden for projektet var fra det offentliges side et ønske om at minimere saltforbruget og omkostningerne til salt. Fyns Amt henvender sig, da de bliver bekendt om tilskudsmuligheden hos Miljøstyrelsen til Epoke, og præsenterer dem for projektet. Rent strategisk har Epoke i denne sammenhæng en interesse i at være med, der hvor udviklingen sker og på denne måde være på forkant. Projektet har bestået af følgende hovedelementer: Afdækning af sammenhængen mellem trafikintensitet og restsalt ved spredning af væske Afdækning af friktion af antal overkørsler efter spredning af væske på de hyppigst forekommende asfalttyper Afdækning af besparelsespotentiale og forventet investering ved anvendelse af væske i forhold til anvendelse af tørsalt/ befugtet salt 10

11 Afdækning af metodens anvendelighed ved forskellige vejrtyper med fokus på anvendeligheden på sne Optimering af sprederen ud fra de iagttagelser der gøres. Projektet er undervejs løbet ind i forskellige problemer, der har medført at både tidsrammen og budgettet er oversteget. Dette skyldes hovedsagligt, at der i den planlagte forsøgsperiode i vinteren 2000/2001 ikke var de snemængder, der var nødvendige for at teste lagesprederes effektivitet på sne. Derfor udskydes afrapporteringen og de endelige konklusioner til det efterfølgende år. Projektet må betegnes som relevant. Brug af vejsalt belaster træer, planter og dyr, udtørrer og komprimerer jord og er årsag til forurening af jord og grundvand. Der har været arbejdet på at fremstille et miljøvenligt alternativ til vejsalt, men grundet den høje pris anvendes det i dag kun på broer og i lufthavne. Væskespredning giver i sammenligning med konventionel spredning mulighed for en reduktion af saltforbruget til glatførebekæmpelse hvilket afsmitter positivt på grundvand, træer og beplantning. 1.3 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelse Det konkrete output har bestået i testning, afdækning og efterfølgende dokumentation af forskellige aktiviteter i forbindelse med lagespredning som metode til glatførebekæmpelse. Resultatet af de gennemførte aktiviteter viser ifølge virksomheden, at lagespredning under normale forhold er ligeså godt som befugtningsspredning. Det har dog ikke været muligt at foretage en egentlig konklusion i forhold til lagespredningens effektivitet under sne forhold, bl.a. fordi der blandt projektets deltagere var uenighed om den faglige konklusion. Metoden har vist sig at have positive miljømæssige effekter, da metoden reducerer anvendelsen af salt betragteligt. Fyns Amt har stået for målingerne og de efterfølgende beregninger, der viser at forbruget af tørsalt reduceres markant. Fyns Amt der efterfølgende har fortsat forsøget og brugen af lagespredere vurderer at amtet opnår en samlet saltbesparelse på ca. 40 %. Besparelsen på salt er dog betydelig lavere, når væskespredning anvendes på sne, da snebekæmpelsen kræver den sammen mængde salt som under konventionel spredning. Driftsøkonomisk er der usikkerhed om, hvorvidt metoden med lagespredning kan svare sig. Selvom saltmængden reduceres øges forbruget af vand samt transport, da lagen skal afhentes i blandingsanlæg. Med brugen af metoden til lagespredning følger desuden etableringsomkostninger, da der skal investeres i teknisk udstyr i form af kombi eller lagespredere samt i et blandingsanlæg. Fyns amt og Vejdirektoratet påpeger samstemmende, at metoden ikke giver mærkbare besparelser og ca. ligger på samme niveau som den tidligere anvendte metode. Det der skal fremhæves er de miljømæssige effekter. Det er Epokes vurdering, at de opstillede mål er opnået til karakteren 4 på en skala fra 1-5. Det er ifølge virksomheden ikke muligt at give projektet topkarakteren 5, da projektet ikke kom med en skråsikker konklusion vedrørende spredning af lage på sne. Det blev påpeget, at lage kan anvendes under alle 11

12 former for vejforhold, men under sne forhold tør projektdeltagerne ikke anbefale det. Investeringen i projektet har ifølge virksomheden været godt givet ud. Selvom budgetterne undervejs er blevet overskredet vurderer virksomheden, at projektet har bidraget med indlæring, ny erfaringer og på sigt har virksomheden kunne benytte deres viden i markedsføringsøjemed. Virksomheden har solgt ti lagespredere i indeværende sæson og eksporterer bl.a. til Spanien, Italien og Slovenien, da metoden har relativ stor udbredelse i udlandet. Desuden har deres viden om lagespredning også kunne benyttes i andre sammenhænge, da teknologien bl.a. også benyttes i lufthavne. Samlet set er det virksomhedens vurdering, at projektet har bidraget med positive effekter for både miljø og økonomi. Virksomheden vurderer i denne sammenhæng at de ville have været interesserede i projektet også uden finansiering fra Miljøstyrelsen, da de har kunne se et markedspotentiale ved at deltage i projektet. Virksomheden er dog i tvivl om, hvorvidt det havde været en mulighed for de øvrige offentlige projektdeltagere at deltage uden tilskud. 1.4 Spredning og levedygtighed Projektet kan betegnes som levedygtigt. Fyns Amt valgte efter projektets afslutning at fortsætte projektet endnu et år med deltagelse fra de øvrige projektdeltagere. Status i dag er, at Fyns Amt er fortsat med at benytte lagespredning som metode til glatførebekæmpelse. I år har amtet bestilt otte nye lagespredere hos Epoke og Fyns Amt vurderer, at amtet indenfor en overskuelig årrække kun vil benytte lagespredning. Ifølge både Fyns amt og Vejdirektoratet har de øvrige kommuner og amter i Danmark ikke i samme målestok satset på lagespredning. Dette skyldes uenighed om metodens effektivitet i forbindelse med snebekæmpelse samt villighed til at investere i ny teknologi og den usikkerhed, der er forbundet med dette. De fleste amter og kommuner satser i dag på kombi-spredere, der både kan benyttes til lage- og konventionelspredning. Ulempen ved kombi-sprederen er, at den ikke kan transportere så meget lage som i en tankvogn, mens fordelen er at begge metoder kan anvendes ved brug af kombi-spredere. Alle projektdeltagerne har efter projektets afslutning igangsat forskellige formidlingsaktiviteter. Fyns Amt og Vejdirektoratet har forestået faglig formidling til andre amter og kommuner i Danmark og i Norden gennem netværkene: Vejforum, Vinterudvalget og Nordisk Vejteknisk Forbund. Internationalt har projektet også fået en del opmærksomhed. Igennem PIARC, der er en international verdensorganisation indenfor vejtransport, har Fyns Amt stået for indlæg om brug af saltlage. Dette har fundet sted både i Japan, Canada og USA. Desuden er den afsluttende rapport fra projektet trykt i det amerikanske tidsskrift: Transportation Research Record. I en dansk sammenhæng er Projektet blevet præsenteret i Dansk Vejtidsskrift og MaskinNyt, samt på projektdeltagernes hjemmesider. Epoke har indarbejdet resultaterne i deres markedsføringsstrategi og præsenteret løsningen via deres produktprogram for kunder og udenlandske forhandlere. Virksomheden har efterfølgende oplevet at blive kontaktet af interesserede aktører. På den kommende Have og Landskabsudstilling i Randers præsenteres også lignende væskespredere til cykelstier. 12

13 1.5 Samlet vurdering Det er overordnet evaluators vurdering, at projektet har levet op til sit formål. Projektet har bidraget med viden om metodens evne til glatførebekæmpelse under både rim- og sneforhold. Projektet dokumenterer de aktiviteter, som muliggør en reduktion af den mængde salt, som udlægges til glatførebekæmpelse. Projektet har påvist, at miljøpåvirkningen bliver mindre end ved anvendelse af de hidtil anvendte metoder når der ikke er tale om snebekæmpelse. Spredningen og formidlingsaktiviteterne af projektets resultater har været omfattende og alle projektdeltagere har på eget initiativ deltaget aktivt i denne proces, hvilket har bidraget til, at vintertjenesterne både i Danmark og udlandet har kendskab til lagespredning. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre Score (1-5) Målopfyldelse 5 Levedygtighed 5 Miljøeffekter Reelle Ja Potentielle Ja Økonomiske effekter Reelle Ja Potentielle Ja Spredning 4 Additionalitet 4 13

14 Bilvask reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi Projektansvarlig: DHI Institut for Vand og Miljø Indsatsområde: Renere produktionsprocesser - bilvaskehaller Status: Projektet er afsluttet Tilskudsbeløb: Tilskud fra Miljøstyrelsen: kr. Egenfinansiering: kr. DHI Institut for Vand og Miljø er en selvejende, international rådgivningsog forskningsorganisation, som af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS). Rådgivningsaktiviteterne er baseret på udvikling og anvendelse af ekspertise og avanceret teknologi inden for økologi og miljøkemi, vandressourcer, vandbygning, strømningsteknik og beslægtede områder. DHI har 450 ansatte og har gennemført projekter i mere end 140 lande. 1.6 Projektbeskrivelse og relevans Det primære formål med projektet har været at undersøge mulighederne for at reducere afledningen af de miljøkritiske miljøparametre, som blev identificeret i forbindelse med et forprojekt, der med støtte fra den tidligere Renere Teknologi Ordningen blev gennemført under overskriften Bilvaskehaller - Status og strategier. Forprojektet er afrapporteret i Miljøprojekt nr. 537, som er udgivet af Miljøstyrelsen, og projektet resulterede i en beskrivelse af miljøpåvirkningen fra bilvaskehaller samt opstilling af strategier for kommunal spildevandsregulering med anvendelse af renere teknologi. Projektet er igangsat som en udviklingsorienteret fase II, der bygger videre på forprojektet med fokus på følgende konkrete strategier: Substitution af A- og B-stoffer i bilvaskekemikalier og reduktion af miljøkritiske stoffer i - og mængden af - spildevand ved anvendelse af renseanlæg i forbindelse med vaskehaller. Dertil kommer etablering af et grundlag for sammenligning af spildevandsbelastningen ved henholdsvis manuel vask og vask i bilvaskehaller. Forprojektets miljøvurderinger af bilsvaskekemikalier omfattede produkter, der dækker mere end 95 % af det danske marked, og vurderingerne viste, at det især er voksprodukter, skumprodukter, insekt- og fælgrens samt rengøringsprodukter, som er kilder til den væsentligste afledning af de miljøkritiske A- og B-stoffer. 1 På den baggrund har projektets formål i denne sammenhæng været at: 1 Kategorierne A, B, C udtrykker miljøfarlighed. A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er ikke-letnedbrydelige, er meget giftige over for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker. B-stoffer bør begrænses i spildevand, fordi de er ikke-letnedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. C-stoffer er normalt uproblematiske stoffer. I forprojektet blev der arbejdet med endnu en kategori ikke-vurderede stoffer (i.v.), da der ikke var tilstrække- 14

15 substituere A- og B-stoffer fra voksprodukter som særligt miljøkritisk produktgruppe afprøve hele serier af vaskekemikalier uden A- og B-stoffer i praksis. Forprojektet viste, at der i begrænset omfang er opstillet renseanlæg med genanvendelse af vaskevand i de danske bilvaskehaller. Dette skyldes primært begrænset tillid til driftssikkerhed og manglende dokumentation for, at anlæggene kan begrænse afledningen af miljøkritiske stoffer. På den baggrund har projektets formål i denne sammenhæng været at: undersøge udvalgte renseanlægs driftssikkerhed og deres evne til at rense for de miljøkritiske spildevandsparatmetre foretage en samlet teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af renseanlæggene ved implementering. I forprojektet blev det estimeret, at ca. 50 % af al bilvask i Danmark foregår manuelt og typisk på offentlig vej med afledning til kommunalt renseanlæg eller direkte til jord og vandløb. På den baggrund har projektets formål i denne sammenhæng været at: dokumentere størrelsen og sammensætningen af spildevandsbelastning fra manuel vask af personbiler gennemføre en indledende sammenligning af spildevandsbelastningen fra manuel bilvask og bilvask udført i en konventionel vaskehal. Projektet er gennemført i samarbejde med en række centrale aktører herunder producenter af bilvaskekemikalier og renseanlæg, oliebranchen med tankstationer, der tilbyder automatisk bilvask samt videninstitutioner. Udover DHI er der tale om følgende projektparter: AutoTank A/S, Dansk Shell A/S, DiverseyLever A/S, DK-Benzin A/S, Green Water Systems A/S, Hydro Texaco A/S, Kuwait Petroleum A/S, Novadan A/S, ReClean A/S, Statoil Detailhandel A/S, TTO Carwash AB, Washtech A/S og Institut for Produktudvikling (IPU). Projektparterne har bidraget med en høj grad af egenfinansiering. Projektet må betegnes som yderst relevant. Dette skyldes for det første, at projektet bidrager med viden, som umiddelbart kan bringes i spil blandt de relevante aktører, der kan sikre at der ikke produceres vaskekemikalier med A- og B-stoffer, at der renses for A- og B-stoffer ved automatisk bilvask, og at vaskevand kan genanvendes. For det andet, at der etableres et dokumentationsgrundlag for at kunne kommunikere til de mange danske bilejere, som vasker biler manuelt. 1.7 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelse I projektet er der over et år gennemført substitutionsforløb, hvor leverandørernes produkter og forslag til nye indholdsstoffer - er blevet miljøvurderet. Konkret er der udfaset 17 A- B-stoffer fra de forskellige produkter. Det drejer sig om kationiske tensider, oliedestillater, alkylsulfonater, siloxaner og EDTA. Der er i alt udviklet 21 nye produkter, hvoraf 19 er kommercielt tilgængelige. lige data til at vurdere disse stoffer, som af forsigtighedshensyn vurderes i forhold til, at de potentielt kan være A- eller B-stoffer. 15

16 Samtlige A-stoffer i voksprodukterne er udfaset, og ved projektafslutningen var der udviklet 10 nye voksprodukter uden A-, B- og i.v.-stoffer. To leverandører har i projektforløbet præsenteret hele produktserier til bilvask uden A- og B-stoffer, som nu markedsføres i Danmark. Den ene af produktserierne blev i projektforløbet afprøvet i fire vaskehaller, og på servicestationerne er der ikke registret kundeklager knyttet til kvaliteten af de udviklede produktserier. I projektet har der været fokus på fire renseanlæg, som har været installeret på fire vaskehaller ved fire servicestationer. De tre af renseanlæggene har været biologiske og det sidste kemisk-fysisk. Alle renseanlæg er kommercielt tilgængelige. Med et installeret renseanlæg har en servicestation mulighed for at få miljømærket sin bilvaskehal med den Nordiske Svane. I de gennemførte tests - med installerede renseanlæg - var gennemsnitsforbruget af friskvand 35 l/vask, og spildevandsafledningen til kloak var i gennemsnit 8 l/vask. Til sammenligning er gennemsnitsforbruget af friskvand i et traditionelt bilvaskeanlæg 163 l/vask, og spildevandsafledningen til kloak er i gennemsnit 136 l/vask. Ved installation af et renseanlæg kan der altså opnås en reduktion af friskvandsforbrug på ca. 80 % og en reduktion i spildevandsafledning til kloak på 94 %. Svanens krav til miljømærkning er et maksimalt friskvandsforbrug på 70 l/vask. I projektet er det estimeret, at der i Danmark i alt gennemføres 20,6 mio. gange bilvask om året, hvoraf de 65 % - svarende til 13,4 mio. foregår i vaskehaller (automatvask). Med hensyn til rensningsanlæggenes evne til at reducere miljøkritiske stoffer var resultaterne i sammenligning med traditionelle vaskeanlæg at tungmetaller (DEPH og mineralsk olie) kan reduceres med en faktor 10 til Projektets undersøgelser af renseanlæggenes økonomi viser, at det er muligt at etablere og drive et renseanlæg, som er udgiftsneutralt ved gange vask pr. anlæg pr. år. Ved flere gange vask vil der kunne opnås egentlige besparelser. I forlængelse af det ovenstående estimat om det samlede antal gange årlige bilvask i Danmark viser projektet, at 35 % - svarende til 7,2 mio. sker ved manuel vask. Forsøg i projektet viste, at vandforbruget ved manuel bilvask ligger mellem l/vask, og det samlede estimat for friskvandsforbrug er mellem og m 3 /år, og det samlede estimat for urenset spildevand, der udledes, er mellem og m 3 /år. Det er DHI s egen vurdering, at projektmålopfyldelsen er 5 på en skala fra 1-5. DHI oplyser endvidere, at projektet ikke ville være blevet gennemført uden støtte fra Miljøstyrelsen. Der henvises imidlertid til, at denne vurdering ikke skyldes økonomi, hvor projektet har haft en meget høj grad af medfinansiering, men at Miljøstyrelsens opbakning som brand har været vigtig for at gennemføre projektet. Ikke mindst fordi Miljøstyrelsen kan påvirke kommunernes krav til afledning af spildevand fra bilvaskehaller. 16

17 1.8 Spredning og levedygtighed For det første skal der henvises til, at projektet har involveret producenter af vaskekemikalier, som dækker ca. 95 % af markedet i Danmark. Projektet har altså i udgangspunktet haft et væsentligt spredningspotentiale, og flere af de udviklede produkter er i løbet af projektperioden kommet på markedet herunder en hel produktserie. Fra DHI lyder det, at der i forprojektet var en del diskussion mellem de involverede parter, men selve hovedprojektet er gennemført med en høj grad af konsensus blandt parterne. For det andet skal der henvises til, at der i forlængelse af projektet er etableret en hjemmeside (http://projects.dhi.dk/bilvaskehaller), som informerer om mulighederne for at benytte vaskekemikalier uden miljøkritiske indholdsstoffer og renseanlæg til rensning og genbrug af spildevand fra bilvaskehaller. Hjemmesiden henvender sig primært til olieselskaber, leverandører, myndigheder og andre interesserede, der ønsker at få et indblik i de eksisterende muligheder for etablering af mere miljøvenlige bilvaskehaller. Hjemmesiden præsenterer informationer om miljøvurderede bilvaskekemikalier og renseanlæg til vaskehaller. Der er endvidere udviklet et værktøj til vurdering af renseanlæggenes økonomi. Værktøjet er tænkt som en hjælp for potentielle købere af renseanlæg til at få et overblik over økonomien i forhold til deres konkrete bilvaskehal. Hjemmesiden er oprettet med supplerende støtte fra Miljøstyrelsen. For det tredje har Miljøstyrelsen i forlængelse af etablering af hjemmesiden fået udarbejdet informationspjecen Grøn Guldvask gode råd om miljøvenlig etablering og drift af bilvaskehaller. For det fjerde er der udviklet en pjece rettet mod bilejere, som introduceres til de positive miljøeffekter, der opnås ved at anvende en miljømærket bilvaskehal. For det femte skal der henvises til, at der på Miljømærkesekretariatets hjemmeside, hvor der fremgår lister på diverse miljømærkede produkter til vask og pleje af biler. Det skal her understreges, at der løbende kommer nye produkter også fra producenter, der ikke var med i projektet, men som ønsker at sælge vaskemiddelprodukter på det danske marked. For det sjette har DHI udarbejdet en artikel om projektet, som har været bragt i Stads- og Havneingeniøren. For det syvende skal der henvises til den obligatoriske projektrapportering, som DHI har udarbejdet herunder en artikel i Ny Viden. Endelig har DHI oplyst, at der løbende registreres nye eller justerede produkter til vask og pleje af biler. Produkter kan miljømærkes, og der bliver ligeledes i stigende grad etableret miljømærkede vaskehaller. 1.9 Samlet vurdering På baggrund af de dokumenterede projektresultater vurderer evaluator, at der er en høj grad af opfyldelse af de miljømæssige målsætninger. Med substitution af A- og B-stoffer i kemikalier opleves der ingen kvalitetsforringelser 17

18 blandt bilejere, og flere af de udviklede produkter er kommet på markedet. Ved etablering af rensningsanlæg ved vaskehaller på servicestationer kan der opnås væsentlig reduktion i forbruget af friskvand og ligeledes reduktion i afledning af spildevand til kloak. Endvidere kan det konstateres, at der ligger et miljøpotentiale ved i øget grad at få bilejere til at vaske biler i vaskehaller med rensningsanlæg frem for manuel vask. Der har ikke som sådan været formuleret økonomiske målsætninger i projektet, men det kan konstateres, at det for en servicestation kan være en rentabel forretning at etablere et rensningsanlæg i tilknytning til vaskehallen. Spredningseffekterne virker solide, både hvad angår formidling af projektresultater, antallet af renere vaskemiddelprodukter på markedet og antallet af etablerede renseanlæg i tilknytning til vaskehaller. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre Score (1-5) Målopfyldelse 5 Levedygtighed 5 Miljøeffekter Reelle Ja Potentielle Ja Økonomiske effekter Reelle Nej Potentielle Ja Spredning 5 Additionalitet 3 18

19 Miljøstyring i Viborg Amts revalideringsinstitutioner Projektansvarlig: Tari (Revalideringscenter Nord), Bomi og Laboremus Indsatsområde: Miljøkompetence Status: Projektet er afsluttet Tilskudsbeløb: Tilskud fra Miljøstyrelsen: kr. Egenfinansiering: kr. Til interviewet deltager to ud af de tre revalideringsinstitutioner, der har været inddraget i projektet. Laboremus deltager ikke, hvorfor de efterfølgende beskrivelser og vurderinger kun omfatter revalideringsinstitutionerne Bomi og Tari. Revalideringsinstitutionernes kerneopgave er at tilbyde revalidering til personer som af sociale, fysiske eller psykiske årsager har nedsat erhvervsevne. Fælles for de to beskæftigelsesinstitutioner er desuden, at de udfører egentlig produktion som underleverandører til lokale virksomheder i amtet. Institutionerne udfører et bredt udsnit af opgaver inden for pak, montage, metal elektronik og plastbranchen. Begge institutioner har en omsætning på omkring 12 millioner kr. årligt. Tari har ca. 92 ansatte mens Bomi har ca. 162 ansatte. Udover produktionen af industrielle underleverancer har Bomi desuden en egenproduktion af kørestole og tricykler Projektbeskrivelse og relevans Projektet kan overordnet karakteriseres som et viden- og metodeopbygningsprojekt. Formålet med projektet har været at indføre miljøledelse i Viborg Amts tre revalideringsinstitutioner. Målet har været at opbygge et miljøledelsessystem efter ISO på de tre institutioner. Det endelige mål har dog ikke været at etablere certificeret miljøledelse men derimod miljøledelse på et nærtcertificerbart niveau. Projektet har bestået af følgende hovedelementer: Kortlægning af status i forhold til myndigheder Udformning af handlingsplan og miljøpolitik Aktiviteter på affaldsområdet Kortlægning af energiforhold Registrering, vurdering og substitution af kemiske stoffer Fremskaffelse af miljøvenlige forbrugsartikler Systemdokumentation Grønt regnskab Ifølge Viborg Amt er baggrunden for projektet en politisk beslutning om, at arbejde med miljøledelse på alle Viborg Amts institutioner. Det konkrete projekt igangsættes på Tari, der inden projektansøgningen så småt er i gang med 19

20 miljøkortlægning og handlingsplaner. En central aktør fra Amtet kontakter Tari i forbindelse med tilskudsmuligheden fra Miljøstyrelsen. Der udformes en ansøgning og amtets to andre revalideringsinstitutioner tilknyttes projektet. Ifølge de to institutioner er det helt afgørende for muligheden for at gennemføre projektet, at der i forbindelse med projektet ansættes en ingeniør, der fungerer som projektleder. Dette finansieres gennem en tilskudsordning i amtet. De miljømæssige problemstillinger og belastninger, der har været fokus på igennem projektet har bl.a. omfattet affaldshåndtering og indsatsområder som energiforbrug og forbrug af andre ressourcer samt miljøfremme stoffer Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelse Begge virksomheder har fået sat deres affaldssortering i faste rammer, så man i dag sorterer metaldele, pap og papir for sig. Dette har medført, at institutionernes omkostninger til bortskaffelse er bragt ned. I relation til energiforbruget har begge institutioner inddraget ekspertise udefra, der har foretaget en kortlægning af energiforbruget, institutionernes varme- og maleranlæg. Efterfølgende har de modtaget en energirådgivningsrapport med en tilknyttet handlingsplan for nedbringelse af energiforbruget. Begge institutioner vurderer, at de i den sammenhæng har opnået en miljøgevinst. Det er dog gældende for begge institutioner, at de har svært ved at konkretisere de præcise tal, men Bomi giver alligevel et bud på, at de årligt har sparet ca kr. i driftsomkostninger. Derudover har systematiseringen i form af miljøledelse medført, at de to institutioner i dag vurderer, at de har styr på miljøfremmestoffer. I dag er vurderingen af de kemiske stoffer sat i system. Begge institutioner har foretaget en substitution af kemiske stoffer, hvor det har været nødvendigt. Bl.a. er benzentriol erstattet af vandbaseret bejdse, og andre stoffer erstattet af vegetabilske olier. For Bomis vedkommende har man i forbindelse med livscyklusvurderingerne af udvalgte produkter erstattet nogle enkelte komponenter (navl - fra forkromede til aluminium), der tidligere har været benyttet i produktionen af kørestole og tricykler. Denne del af projektet har den nuværende leder dog svært ved præcist at gøre op, da han blev ansat midt i projektforløbet. For Bomis vedkommende har man i relation til egenproduktionen oplevet et udefrakommende krav fra de offentlige kunder. De stiller i dag krav om miljøredegørelser. Desuden oplever Bomi i stigende omfang at udarbejdelse af grønne regnskaber er en forudsætning for at deltage i udbud. Bomi skal derfor i dag foreligge deres grønne regnskaber i forbindelse med udbud. På et mere overordnet niveau har projektet samlet bidraget til at give virksomhedens medarbejdere en indsigt i miljørelaterede problemstillinger, der på sigt har været med til at skærpe medarbejdernes opmærksomhed på miljøet. Dette er bl.a. resultatet at det uddannelsesprogram medarbejderne har været tilknyttet i forbindelse med projektet samt de grønne regnskaber institutionerne udformer. Disse aktiviteter har resulteret i nye måde at tænke på. Når institutionerne i dag indkøber er det deres vurdering at miljøet indgår i langt højere grad end tidligere. 20

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Evaluering af Program for renere produkter

Evaluering af Program for renere produkter Miljøprojekt nr. 1093, 2006 Evaluering af Program for renere produkter Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og konklusioner Lidt mere om Program for renere produkter Overordnet konklusion Programmet

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE BUSINESS 5 CASE MØBLER MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE GRØNNE INDKØB Et offentligt udbud med strenge miljø- og kvalitetskrav og ikke mindst dokumentationskrav

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune PRÆSENTATION Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk Miljøsagsbehandler i Hvidovre bl.a. for Hvidovre Hospital Tovholder for hospitalsgruppen i Lynettefællesskabet og i KLs arbejdsgruppe om hospitalsspildevand

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse Kølemontørcertifikat Vejledning ved udstedelse af certifikat til montører ved udførelse af visse arbejdsopgaver på Køleanlæg. SBC/ Særlige Bestemmelser for Certificering ved udstedelse af Kølemontørcertifikat

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Ledelseshåndbog. Niveau 1

Ledelseshåndbog. Niveau 1 Ledelseshåndbog Niveau 1 Ledelseshåndbog niveau 1 Revision: 26. oktober 2012 Udarbejdet af: Allan Bruus Ikraft. Dato: Indholdsfortegnelse Niveau 1... 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemstruktur 4 Politikker

Læs mere

Miljøredegørelse 2005

Miljøredegørelse 2005 Miljøredegørelse 2005 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen. Der er i produktionen anvendt vegetabilske farver og godkendte afvaskere. Tryksagen

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015 BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER Borup Varmeværk har vurderet de strategiske udfordringer værket står overfor i perioden 2012-2015 og disse kan kategoriseres i følgende

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere