Optimering med absorptionsvarmepumpe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering med absorptionsvarmepumpe"

Transkript

1 Optimering med absorptionsvarmepumpe Kasper Andersen & Jesper Brink Nielsen

2 Forfattere: - Jesper Brink Nielsen (JN) A Kasper Andersen (KA) V09851 Rapportens titel: Projekttype: Fagområde: Optimering med absorptionsvarmepumpe Bachelor Termiske maskiner, økonomi, automation og kemi Uddannelsesforløb: 6. Semester efterår 2013 Uddannelsesinstitution: Vejleder: Aarhus Maskinmesterskole Torben Christensen og Henrik Rønbjerg Afleverings dato: 16. december 2013 Antal normal sider: 41 Bilag: 35 Jesper Brink Nielsen Kasper Andersen Side 2 af 79

3 Abstract This report is the product of a bachelor project, prepared by two Marine and Technical Engineer students at AAMS. The project builds further on tasks that were asked during the final internship. Furthermore this report deals with the design and work principles of the absorption heat pump. The main issues in this report is to analyze how this absorption heat pump can optimize operational conditions on a specific district heat plant. The model of a optimization must be able to overcome both operational conditions and economical prerequisites. On a district heat plant there is many requirements that must be for fillet before an absorption heat pump can be a part of the operational conditions. It is therefore necessary to obtain as much knowledge about the heating plant and the absorption heat pumps functionality and requirements as possible. To obtain this knowledge, relevant experts has through the project been contacted to get as correct information as possible. The analyzes in the report showed that absorption heat pump could optimize the specific district heat plant through both flue gas recovery applications and solar heating efficiency. Side 3 af 79

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemformulering Metodevalg Afgrænsning Introduktion fjernvarme Anlægsbeskrivelse Generelt Kedelanlæg og røggasrensning AHP Egenskaber Procesmedier Opbygning Processen Begrænsninger Vedligehold Energien i røggassen Beregning af energien i røggassen Diskussion af data for røggaspotentialet Virkningsgrad ved røggas varmegenindvinding Energi i røggassen ved lavere laster Muligheder for optimering Røggasoptimering Optimering af solvarme Side 4 af 79

5 7 Drift Analyse af model R Analyse af model R Lagringsmetoder solvarmeoptimering Driften af optimeringen for solvarmeanlæg Projektering Røggasoptimering Solkøling Økonomi Gældende regler Indtægter Udgifter Forudsætninger Analyse af rentabiliteten Investeringsbudget Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 5 af 79

6 Forord For at kunne forstå helheden i rapporten forudsættes det at læseren har samme tekniske viden som en maskinmester eller derover. Under læsningen af rapporten henvises løbende til bilag således (Se Bilag - x) eller Se Bilag - x, som kan være med til at give læseren en uddybning af det pågældende emne. Bilagene er vedlagt elektronisk, og nævnes kun første gang med navn, efterfølgende henvises blot til nummereringen. Grafer eller anden dokumentation som er udført i regneark, er både vedlagt som PDF og Excel fil. I hoveddelen af rapporten refereres der til følgende: Vestervig Fjernvarme(VF) Averhoff Energi Anlæg(AEA) Absorptionsvarmepumpe(AHP). Yderligere vil der i rapporten benyttes flere referencer for ord som benyttes adskillige gange i rapporten. Det gøres ved at skrive ordet efterfulgt af forkortelsen i en parentes, eksempelvis; varmeveksler(vv). På bilag 1 er vedlagt en reference-/bilagsliste for at have et overblik over hhv. de referencer der benyttes i rapporten samt de bilag som henvises til. I rapporten er indført flere oplyser, der er hentet igennem interviews eller samtaler. Når der refereres skrives personens efternavn efterfulgt af årstal for hvornår eksempelvis interviewet er gjort f.eks. (Nielsen, 2013). I bilag 2 er alle benyttede oplysninger, som er sket igennem samtaler og interviews iført. Der gives en tak til: AEA Arcon Danstoker DME F.W. Rørteknik Hollensen Hurup Fjernvarme S.E.G. Snedsted Varmeværk Tarm Varmeværk Vestervig Fjernvarme Weiss Side 6 af 79

7 1 Indledning Denne rapport er et produkt af et bachelorprojekt, udarbejdet af to maskinmesterstuderende på Aarhus maskinmesterskole. Projektet bygger videre på opgaver, som blev stillet i forbindelse med den afsluttende praktik. Praktikken foregik hos virksomheden AEA, der rådgiver og projekterer om opførsel af nye anlæg samt udvidelser eller optimeringer af eksisterende anlæg i fjernvarmebranchen. Virksomheden opererer hovedsageligt i Danmark. I praktikperioden blev der stillet en opgave, som tog udgangspunkt i et udvalgt fjernvarmeværk, VF. Formålet med den stillede opgave var at udføre og dokumentere, hvorledes en AHP kan hjælpe det udvalgte varmeværk med at optimere deres anlæg og drift samt at give overblik for andre danske varmeværker over, hvordan en AHP kan medvirke til optimering af driften. Den stillede opgave benævnes i det efterfølgende som Projektet. Projektet har omfattet følgende undersøgelser: Hvordan kan en AHP optimerer på værkets røggas varmegenindvinding? Hvorledes kan en AHP medvirke til at effektiviserer en fremtidig installation af et solvarme anlæg? Hvordan kan en AHP implementeres på VF? Økonomiske konsekvenser, for og imod Igennem praktikforløbet blev der erfaret at store dele af VF producerede effekt sker gennem røggas varmegenindvinding. De lukker på nuværende tidspunkt røggassen ud af værket ved ca. 40 grader. Røggas varmegenindvindingssystemet tillader at køle røggassen få grader over det vand, som er til rådighed. Ligeledes afhænger effektiviteten på et solvarmeanlæg af temperaturen på vandet som det tilføres. En AHP kan derfor ved at køle procesvand optimerer på røggas varmegenindvinding og/eller et solvarmeanlæg. Der er mange betingelser for at disse optimeringer kan fungere i den daglige drift. AHP en og de eksisterende komponenter har hver deres begrænsninger og egenskaber. Sammensætningen af dem er ret kompleks. Derfor udgør en stor del af dette projekt, analyser for hvorledes nye og eksisterende komponenter på bedste vis kan kombineres. Formålet med denne rapport er at videre undersøge, hvorledes udførelsen af en optimering for hhv. røggas varmegenindvinding samt en kombination af røggas varmegenindvinding og effektivisering af solvarmeanlæg er lade sig gørlig ved at benytte en AHP. Under- Side 7 af 79

8 søgelsen vil blive lavet med henblik på at finde en optimeringsmodel, der vil være velfungerende i den daglige drift, og vil kunne overholde opstillede økonomiske forudsætninger. 1.1 Problemformulering Ud fra erfaringerne i praktikforløbet og ovennævnte formål, er der fremstillet følgende hovedspørgsmål, som udgør problemformuleringen for dette bachelorprojektet: 1 Hvorledes kan en AHP optimere driften på Vestervig Fjernvarme? 1.1 Hvordan kan den indføres på værket? 1.2 Hvorledes kan driften foregå? 2 Kan en optimeringsmodel overholde gældende regler for investeringer inden for Fjernvarme branchen? 1.2 Metodevalg Der vil i rapporten gøres brug af den viden, som er tilegnet igennem studiet på Aarhus Maskinmesterskole. Derudover vil der igennem projektet blive tilegnet viden omkring; flisfyrede fjernvarmeværker, AHP ens virkemåde og begrænsninger. Denne viden vil danne grundlag for besvarelsen af, hvorledes en AHP kan indføres på VF under realistiske driftsforhold. Indsamlingen af viden vil ske gennem Analyser af forskellige tekniske tegninger Tilgængelig dokumentation og faglitteratur Interviews og korrespondance med fagfolk hos hhv. rådgivende ingeniørfirmaer, fjernvarmeværker, producenter og underleverandører Påtænkte metoder til indføring af en AHP og dens driftsforhold vil løbende blive forklaret eller påvist for fagfolk, for at få bekræftet, at de kan fungere i realiteten. Til at opstille et investeringsbudget, som overholder de gældende regler inden for fjernvarmebranchen, vil der i rapporten blive foretaget følgende: Påregne en besparelse ud fra egne beregninger Projektering af optimeringsmodeller Undersøgt hvilke regler der er gældende for investeringer i fjernvarmebranchen Side 8 af 79

9 1.3 Afgrænsning Undervejs i praktikforløbet er der erfaret, at forudsætningerne for at beregne, hvilke ydelser solvarmeanlæg yder på årets forskellige årstider kræver megen erfaring og kendskab til de forhold, som anlæggene befinder sig i. Det er ikke muligt på den tidsbegrænsning, som er stillet for projektet, at skabe en dybere forståelse for dette. Der afgrænses derfor i projekt fra nærmere analyse af dette. Vi vil i projektet således udelukkende forholde os til data fra en solvarmeanlægsproducent, uden videre at analysere på validiteten af ydelserne. Den viden som indføres i rapporten fra fagfolk kræver stort kendskab til branchen. Der vil i rapporten blive forsøgt at vurdere validiteten heraf, men nogle udsagn vil blive godtaget og benyttes i rapporten uden en videre analyse. Der kan derfor være en usikkerhed ved disse data. Hvor det er nødvendigt at gøre brug af antagelser, vil dette blive oplyst. Side 9 af 79

10 2 Introduktion fjernvarme Maskinmesteruddannelsen indeholder ikke obligatorisk undervisning omkring fjernvarmens opbygning. Dette afsnit introducerer derfor kort, til opbygningen og funktion af VF, for at kunne følge termer og forklaringer i resten af rapporten. Funktion af værket Fjernvarmevandet sendes via pumper ud af værket i rør, der er begravet i jorden, også kaldet præ rør. Det varme vand, som sendes ud af værket betegnes som fremløb. Efter vandet har afgivet energi hos forbrugeren, sendes det tilbage til værket ved lavere temperaturer. Det tilbagevendende vand kaldes retur. Energikilde Værkets hovedkomponent er en fliskedel. Fliskedlen har til opgave at påføre returen en varmetilførsel, således at den ønskede fremløbs temperatur opnås. For at give den bedste drift af værket, shuntes vand udenom komponenter flere steder på værket. At shunte, er et andet ord for at bypasse. Kedlen har eksempelvis en minimums temperatur på dens indløb, derfor shuntes varmere vand til indløbet af kedlen(se evt. Bilag 3 - AEA, P&I diagram VF). Styringen af bl.a. kedlen foregår gennem et automatiseret system, betegnet SRO(Styring Regulering og Overvågning). Produktion Belastningen på et fjernvarmeværk, er afhængig af årstiderne. Forbrugerne bruger mest varme om vinteren, og tilnærmelsesvis kun brugsvand om sommeren. Herunder på figur 1 er varmeproduktionen fra november 2011 til oktober 2012 vist i en graf(se Bilag 4 - Datalogning,VF). VF oplyser at deres produktion er steget efter denne dataopsamling, og der kan benyttes MWh som årlig forbrug(bjerre, 2013). Figur 1 Skema for produceret varme VF Side 10 af 79

11 Lagring Fjernvarmeværker, som har et solvarmeanlæg, skal have mulighed for at lagre varme. Det skyldes at forbruget er lavt om sommeren, hvor potentialet i solenergi er højt. Solens energi er så højt, at forbrugeren ikke kan aftage alt dets varme i dagstimerne, energien skal derfor lagres. Lagringen sker i en akkumuleringstank(akk. tank). En akk. tank er for det meste en isoleret cylinderformet ståltank, udført som en åben tank. Tankens nærmere opbygning og virkemåde vil blive forklaret nærmere i afsnit 7. Side 11 af 79

12 3 Anlægsbeskrivelse Dette afsnit omhandler VF s anlægsopbygning, i form af komponenter og tal værdier, som senere vil være udgangspunktet for dimensionering af en AHP'en, samt hvordan driften af anlægget skal foregå. 3.1 Generelt VF leverer varme til 536 forbrugere, med en fremløbs temperatur på o C for Vestervig, som udgør 66% af produktionen, og 67 o C for Agger der udgør de resterende 33% af produktionen. Værket leverer direkte til forbrugeren og har ingen akkumuleringstank. (Bjerre, 2013) Ud fra datalogning af VF er der udregnet en middelreturtemperatur for hhv. Vestervig på 34 o C, og for Agger på 39,5 o C(Se Bilag 4). En blanding af de to retur giver gennemsnitligt 36 o C, og bruges efterfølgende i rapporten som den gældende returvandstemperatur for hele værket. Derudover vælges der at benytte 70 o C som gældende fremløbstemperatur for hele produktionen. Dette gøres for at simplificere de udførte analyser i rapporten, velvidende om at det kan medføre mindre fejlkilder. VF ønsker yderligere at udbygge værket med akkumuleringstank samt et solvarmeanlæg, som igennem sommermånederne, juni, juli og august vil kunne dække størstedelen af varmebehovet, der antages derfor i denne rapport, at kedlen efter solvarmeanlægget er opsat, tages ud af drift i disse måneder. Planen er at udbygge med solvarmeanlægget i starten af år 2016(Bjerre, 2013). 3.2 Kedelanlæg og røggasrensning Vestervig Fjernvarme bestod til og med år 2011 af en fliskedel og to oliefyrede kedler til at dække produktionen. I forbindelse med en udbygning af VF s fjernvarmenet til forbrugerne i Agger, har det været nødvendigt med en investering i et nyt fliskedel anlæg. Det nye kedelanlæg består af en kedel med en max belastning på 3,5MW og med 1MW røggas varmegenindvinding i form af røggasvaskning, derfor en samlet max anlægsbelastning på 4,5MW for at kunne dække hele produktionen. På næste side vises relevante data for kedlen 2 på figur 2(Se Bilag 5 - Maskinspecifikation, s. 3). 1 VF forsyner Vestervig med 67 o C i størstedelen af året(bjerre,2013) 2 Det ses på figur 2, at kedlen tillader op til 120 o C, den er derfor klassificeret som en hedtvandskedel. Vand over 110 o C betegnes hedtvand. Side 12 af 79

13 Tekniske specifikationer ved 100% last Max varmeydelse 3,5MW Beregningstryk 3,5bar Beregningstemperatur 120 o C Driftstemperatur o C Min. returløbstemperatur til kedel 95 o C Røggastemperatur 220 o C Flis forbrug ca. 1600kg/h Nedre brændværdi flis v. 45% RF 9,38MJ/ton Figur 2 Kedeldata Røggas Røggassen fra kedlen bliver først ledt ind igennem en multicyklon, som sørger for at fjerne de største partikler i røggassen som vist på figur 3. Figur 3 Billede fra SRO anlæg, VF (Weiss, 2011) Efter multicyklonen bliver røggassen via en røggassuger ledt videre ind i et røggasvasker tårn(rgv). RGV et har til opgave at hhv. rense røggassen for urenheder og overføre energi fra røggassen til fjernvarmevand. Processen sker ved vand bliver forstøvet udover røggassen gennem dyser, derved sker en nedkøling af røggassen. Under nedkølingen Side 13 af 79

14 sker der en energioverførsel ved termiskenergi i røggassen i form af temperatur, men også den kondenseringsenergi som den i røggassen værende vanddamp har oplagret under forbrændingen af det våde brændsel. Vandet i RGV et tilføres kemikalier for at undgå syredannelse videre i systemet og i øvrigt bliver det renset via et filter. Se evt. "Bilag 3", for opbygningen af RGV et. Vandet som benyttes i RGV et afgiver varme gennem en varmeveksler til returvand fra byen. Ifølge maskinspecifikationerne i kan røggassen køles ned, med en temperaturdifferens på 3 o C i forhold til returvandet(se Bilag 5 - s.19). Røggaskondensering vil blive forklaret nærmere i afsnit 5. Fjernvarmen Som det ses af figur 3, bliver returvand fra byen først ledt ind i kedelinstallationen, fra højre, gennem varmeveksleren tilsluttet RGV'et. Vandet føres videre til kedlens indgang, hvor dele af det shuntes udenom. Shuntningen sker for at tillade, at mere vand kan føres gennem varmeveksleren og derved hæve RGV'ets effektivitet, RGV'et har i øvrigt et minimumsflow for at kunne overholde en forudbestemt effektivitet.deraf er ventilen som shunter vandet, på VF navngivet "virkningsgradsventil", resten af vandet føres igennem kedlen. Det shuntede vand fra virkningsgradsventilen blandes sammen med vandet fra kedlen og sendes videre. Det ses at vandet ved afgangen af kedelinstallationen har en høj temperatur, det skyldes at der ved udgangen er værket er placeret endnu en shunt(system shunt), som ikke er afbilledet i SRO anlægget, til at skabe endnu en blanding for at sende vandet ud til forbrugeren ved den ønskede fremløbstemperatur. Side 14 af 79

15 4 AHP Projektet er bygget op omkring at anvende en AHP i forskellige sammenhæng. Denne specifikke varmepumpe er ikke belyst i maskinmesteruddannelsens undervisning. Det er derfor en nødvendighed at gå dybere ind i AHP ens teknologi. Kendskabet til AHP ens teknologi danner grundlag for, den nærmere vurdering af anvendelsen af denne i driften på VF. Derfor belyses AHP ens virkemåde og begrænsninger i dette afsnit. Dette afsnit er skrevet ud fra egne erfaringer som er tilegnet gennem praktikforløbet hos AEA samt samtaler og besøg hos hhv. Danstoker som er underleverandør for AHPproducenten Thermax og SEG der projekterer løsninger med AHP er. Der refereres yderligere til "Bilag 6 - Mulige anvendelser af absorptionskøling (SEG, u.d), samt producenten, Thermax(TX, 2013). 4.1 Egenskaber En AHP er en anderledes form for chillerunit. Den drives af overskudsvarme eller anden energikilde, i modsætning til drift ved en elektrisk forsynet kompressor som kendt fra køleteknik. Helt firkantet set kan en sådan chillerunit, som vist nedenfor, optage varme fra en drivenergi ved høje temperaturer, producere kulde som optager varme fra nogle omgivelser ved lavere temperaturer og tilfører det til processen. Varmetilførslen fra kuldebehovet og drivenergien afsættes i nedkølingen af chilleruniten ved mellemtemperatur som vist på figur 4. Figur 4 Energibalance Side 15 af 79

16 Hvis ikke kølingen af AHP en kan benyttes anses det som et tab i processen. Anvender man i stedet maskinen med henblik på at benytte den varmeenergi som afsættes i kølingen, ses chilleruniten i stedet som en varmepumpe, deraf kommer navnet absorptionsvarmepumpe. AHP en er i stigende grad på vej ind i den danske fjernvarme fordi, der er rig mulighed for at aftage kuldebehov til optimering af eksempelvis røggas varmegenindvinding og afsætte varmeenergien i fjernvarmevand. Valg af type Der findes flere forskellige typer AHP er. Valget af AHP til VF træffes på baggrund af flere faktorer. En AHP kan drives ved brug af damp, varmt-/hedtvand, røggas eller ved hjælp af indbygget brænder fyret af gas eller flydende brændsler. En AHP med indbygget brænder vil være uhensigtsmæssig at anvende, ved at der skal anvendes et dyrere brændsel og at VF besidder ikke en større beholdning af olie eller gas. Der produceres ikke elektricitet på VF, derfor vil en omlægning til dampproduktion ligeledes være uhensigtsmæssig. Det udelukker derfor brugen af damp og fyringen af gas eller flydende brændsler. Det efterlader mulighed for at anvende hhv. røggas eller varmt-/hedtvand. En røggasdrevet AHP kan drives af røggas ved o C og aftage varme fra røggassen således at den igen lukkes ud af AHP'en ved temperaturer mellem 200 o C til 170 o C. Den røggas som er til rådighed efter multicyklonen på VF, er ved fuldlast 220 o C, hvilket ikke er nok til at drive en AHP. Der foreligger en mulighed i at udtage røggassen efter et af kedlens røgtræk. Dette ville kræve en ombygning. En sådan ombygning ville være en stor omkostning for varmeværket (Lyng, 2013). Økonomiske aspekter er en vigtig faktor for valg af AHP, derfor udelukkes metoden med at benytte røggas, idet det allerede må antages, at omkostningerne ved en ombygning vil overstige indtægterne for optimering af driften ved denne type AHP. En AHP kan drives af vand fra 75 op til 200 o C hedt vand. Kedlen på værket er godkend til at kunne producerer 120 o C hedtvand, det gør muligt at benytte hedt vand uden større ændringer på kedelinstallationen. Valget af AHP type, falder altså på en hedtvands drevet. Hvilke muligheder som gør sig gældende mht. køling ved denne metode og hvilke ændringer det medfører på værket påvises senere i rapporten. Side 16 af 79

17 4.2 Procesmedier Inde i maskinen agerer to medier, vand og en saltopløsning. Saltopløsningen er en blanding af Litiumhydroxid og Hydrogenbromid(WIKI, 2013), sammensætningen af de to er navngivet Litiumbromid(LiBr). Vand og LiBr har egenskaber, som gør det muligt for AHP en at fungere, herunder oplyst. LiBr og vands kogepunkt er trykafhængig og denne egenskab benyttes for at processen kan lade sig gør. LiBr har en evne til at binde og adskille vand fra sig. For at adskille vand fra LiBr kræver det, at der sker en varmetilførsel. Ved at tilføre nok varme kan vand fordampes og adskille sig på grund af dets lavere kogepunkt i forhold til LiBr. Dette kaldes også en endotermisk proces. Dette kan også forklares ved, at vandet desorberer fra LiBr en, hvilket er afbilledet på figur 5. Figur 5 Desorbering af vand Figur 6 Absorbering af vand For igen at forene de to medier er det eneste behov at skabe en kontakt mellem disse to. Det gøres inde i AHP en ved at forstøve LiBr over dampen som vist på figur 6. Dampens høje energiindhold fra fordampningen gør, at det afgiver varme til LiBr en. Igen på grund af forskellige kogepunkter indeholder dampen ikke nok energi til at LiBr en kommer i nærheden af at fordampe. Dampen kondenseres derfor og suges til LiBr en, som omtales ved, at den absorberes. Dette kaldes for en exotermisk proces - altså en varmeafgivelse fra damp til LiBr. Side 17 af 79

18 Det er vigtigt at bemærke er, at LiBr kan være af forskellige koncentrationer som vist på skitseringerne. Desto mere vand der absorberes i LiBr en, desto svagere bliver koncentrationen. Omvendt desorber vand og derfor gøres koncentrationen stærkere. Kendskabet til de to processer er altafgørende for at kunne forstå AHP ens virkemåde og dens begrænsninger, som belyses i de efterfølgende afsnit. Der kan i en AHP benyttes andre medier end LiBr. En af de andre medier som benyttes er ammoniak. Hvert medie har sine fordele og ulemper, der er afhængig af forholdene. LiBr er det medie, som benyttes oftest i fjernvarmesektoren. Rapporten tager derfor udgangspunkt i LiBr. Side 18 af 79

19 4.3 Opbygning Nedenfor er AHP ens opbygning skitseret på figur 7. Opstillingen er tilnærmet den virkelige konstruktion for at kunne forklare processen på bedst mulige måde. Figur 7 Opbygning AHP En AHP er delt op i to dele - en øvre og en nedre del. Hver af delene indeholder to kredse. Fælles for alle kredsene er, at indvendigt er der en rørkonstruktion, som udgør arealet hvori varme hhv. afgives eller optages. Det specielle for to af kredsene - absorber og generator - er, at de er i kontakt med begge medier - vand og LiBr. Absorptionen sker i absorberen, og i generatoren sker desorptionen, forårsaget af drivmidlet - hedt vand. For ikke at skabe forvirring omkring kredsene, hvori der sker hhv. desorption og absorption, er kredsen hvori desorptionen sker navngivet, generatoren. Dette er endvidere begrundet i, at der i denne kreds, tilføres drivmiddel og derved "genereres" processen. Fordamper og kondensatorens funktion er kendt på forhånd, idet de hhv. optager og afgiver varme energi. Absorber og kondensator gennemstrømmes af kølevand som vist på figur 7. Absorberens afgang er forbundet til indgangen af kondensatoren. Denne forbindelse er nødvendig for at opvarme fjernvarmevandet mest muligt. Det er muligt at koble de to kredse anderledes, men dette vil ikke yderligere blive belyst i denne rapport. Side 19 af 79

20 4.4 Processen I denne beskrivelse af processen pålægges mediernes tilstande en farve for nemmere at kunne følge forklaringen. I processens forløb ændres tilstanden på de to medier. Vand er på hhv. vand- og damp-form. Som nævnt tidligere, abs- og desorberes vand til og fra LiBr en inde i AHP en. I beskrivelsen benyttes betegnelsen blanding for LiBr ved svag koncentration og blot LiBr i processen, hvor det er ved stærk koncentration. Forløbet starter i generatoren, da det er den del af AHP en, som driver processen. Generatoren På figur 8 ses det, at hedtvand strømmer ind og ud af generatoren på sekundærsiden, hvorved der afgives varme til Blandingen på primærsiden. Blandingen opnår en temperatur over vandets kogepunkt. Vandet desorbereres fra blandingen og er nu på damp-form. LiBr en som har afgivet vandet bundfalder inde i generatoren pga. dets højere massefylde. Figur 8 Proces, generator Kondensatoren Dampen fra generatoren ledes over imod kondensatorkredsen som illustreret på figur 9. Inde i rørene strømmer fjernvarmevand, der fungerer som kølevand. Dampen afgiver varme til fjernvarmevandet, hvorefter dampen kondenserer og bundfalder i kondensatoren som vand. Figur 9 Proces, kondensator Side 20 af 79

21 Fordamperen Vandet fra kondensatoren føres til den nedre del af AHP en og videre til fordamperen. Dette vises på figur 10. Vandet forstøves henover fordamperrørene, optager varme fra det gennemstrømmende procesvand og fordampes nu igen. Dele af vandet, som ikke optager nok varme til at fordampe, bundfalder og recirkuleres ved hjælp af en pumpe, der er placeret i bunden af fordamperen. Figur 10 Proces, fordamper For at denne proces kan lade sig gøre er det nødvendigt, at der er lavere tryk i nedre delen af AHP en. I næste afsnit fortælles hvorledes det kontrolleres. Absorberen LiBr fra generatoren føres ned i absorberen og forstøves udover dampen, som kommer fra fordamperen, vist på figur 11. Dampen absorberes af LiBr'en og mediet er nu igen en blanding. Blandingen fordeles udover rørene og afgiver derved varme til det gennemstrømmende fjernvarmevand. Blandingen bundfalder efterfølgende og pumpes via en cirkuleringspumpe tilbage til dets udgangspunkt i generatorkredsen. Figur 11 Proces, absorber I "Bilag 7 - AHP, proces og komponenter" er hele processen vist. Der er på bilaget påført nogle komponenter, som gør processen mulig. Funktionen af disse komponenter forklares i det følgende afsnit. Side 21 af 79

22 4.5 Begrænsninger Overvågningen, som i AHP'en er indbygget for at styre den, uddybes ikke i denne rapport, idet det ingen indvirkning har på andre komponenter på VF. Frostfare Eftersom procesmediet i fordamper kredsen er vand, kan der ikke køles længere ned end 0 o C, pga. fare for frostsprængninger i fordamperen. Derfor sættes en sikkerhedsmargin på 4-6 o C over frysepunktet. Ydermere er der forudbestemt et minimumsflow på det gennemstrømmende procesvand i fordamperen på 50-60% af nominelt flow. Dette er gjort, fordi for små strømninger kan forårsage en ujævnt fordeling af vandet i rørene, som gør at noget af vandet kan komme ned på koldere temperaturer end andet. Krystallisering LiBr kan størkne, hvis det bliver kølet tilstrækkeligt. Det benævnes som, at det krystalliserer. Normalvis forårsager det dog ikke beskadigelse, men kan forårsage driftsstop, hvorfor det skal undgås. Nedenfor ses figur 12, som viser en kurve for krystalliserings grænsen ved forskelle opløsninger 3. Figur 12 Krystallisationsgrænse (SEG, u.d.) 3 Opløsningstemperaturen vises på Y-aksen og koncentrationen ud af X-aksen. Holdes temperaturen over kurven er der ingen fare for krystallisering. Side 22 af 79

23 Eftersom det kun er vandet som fordamper i processen, er det vands dugpunkt/kogepunkt, der bestemmer trykkene i over- og underdelen af AHP en. Trykkene adskilles ved hjælp af to ekspansionsventiler, som vist på "Bilag 7". Nedenfor på figur 13 er vist et diagram, hvori processen for AHP en er vist 4. Diagrammet gør det muligt at følge vand og LiBr gennem hele processen. Figur 13 Ligevægtsdiagram (SEG, u.d.) Diagrammet anvendes senere til at påvise en af AHP'ens begrænsninger. En genopfriskning af processen gøres først, for bedre at kunne forstå forløbet i diagrammet. Forklaringen af diagrammet tager udgangspunkt i generatoren, ved begyndelsen af den røde pil. Hedt vand opvarmer opløsningen, vand fordampes og føres over i kondensatoren. Den blå pil udgør energioverførslen fra dampen i kondensatoren, samtidig ses det at den røde pil føres mod højre, fordi koncentrationen af LiBr'en bliver stærkere ved at vandet desorberes. Videre fra enden af den blå pil føres vand til fordamperen ved en trykreduktion gennem en ekspansionsventil, vist med den lyseblå linje. Den gule pil udgør energitilvæk- 4 På Y-aksen til venstre er vands dugpunktstemperaturer vist, som er afhængig af trykket, vist til højre på Z- aksen. I bunden er opløsningens temperaturer for LiBr vist på X-aksen. Side 23 af 79

24 sten i vandet som igen bliver på dampform i fordamperen. Dampen absorberes af LiBr, dette vises ved at den gule pil mødes med den grønne pil. Forklaret tidligere i afsnittet, procesmedier, forårsager absorptionen en varmeafgivelse fra dampen til LiBr. Men på grund af LiBr ens højere temperatur ved absorptionen, falder LiBr en i temperatur, tilsvarende den energi, som er overført i fordamperen. Fordampningsvarmen er nu optaget i en svagere blanding af LiBr ved lavere temperaturer. Det ses, at der ligeledes er sket en trykreduktion af LiBr fra den røde til den grønne pil. De to bordeaux røde pile viser en veksling mellem LiBr ved hhv. svag og høj koncentration. Om varmevekslerens funktion i processen fortæller Frederik Holdgaard fra Danstoker, gennem korrespondance (Holdgaard, 2013). "Veksleren mellem generator og absorber er til for at højne den interne virkningsgrad på AHP'en. Det er sådan, at ved lavere temperaturer på LiBr'en, jo bedre evne har den til at absorbere vand til sig. Veksleren er også med til at øge temperaturen på LiBr'en som løber til generatoren, dette gør det muligt at mindske hedefladen i generatoren" (Se evt. Bilag 7, for placering af varmeveksleren) Der kan nu påvises en begrænsning ud fra diagrammet. Ønsker man at forøge udgangstemperaturen på fjernvarmevandet i absorberen, vil det medføre en højere koncentration af LiBr. Men en forøgelse af LiBr koncentrationen, vil som vist på figur 14 med stiplede linjer, forårsager at processen forskydes mod højre og derved tættere på krystallisationsgrænsen. For at undgå fare for krystallisation, er der lavet en tommelfingerregel for dimensionering af en AHP, som hedder, at temperaturforskellen mellem fordamper- og absorberens udgang max må være 40 o C. Figur 14 Forskydning af proces Overfladeareal Temperaturen i generatoren skal være højere end temperaturerne i de andre kredse for at processen skal kunne lade sig gøre. Men for at holde overfladearealet i generatoren på et standardiseret niveau, som producenten fremstiller maskinerne ud fra, er der lavet endnu to tommelfingerregler for dimensionering af en AHP; 1.temperaturforskellen mellem kondensator- og generatorens udgang, skal være minimum 20 o C højere end forskellen mel- Side 24 af 79

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling Mulige anvendelser af absorptionskøling Absorptionskøling evner i grundprincippet at tage varme fra to temperaturniveauer (en lavtemperatur energikilde og en højtemperatur energikilde) og aflevere hele

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

Lars Pedersen Januar 2013

Lars Pedersen Januar 2013 MAERSK SUPPLY SERVICE Bilagsrapport Energioptimering af kølevandssystem Lars Pedersen Januar 2013 Titelblad Forfatter: Rapportens Titel: Lars Pedersen Bachelor projekt 2012 - Optimering af kølevandssystem

Læs mere

TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system

TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK a.m.b.a. TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system Bestyrelsen på Trustrup-Lyngby Varmeværk A.m.b.a. ønsker etableret

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

BA projekt. Offentliggørelse af bachelorprojektet. Den studerendes kvittering for ovenstående: Udfyldes af studieadministrationen: Projekt titel

BA projekt. Offentliggørelse af bachelorprojektet. Den studerendes kvittering for ovenstående: Udfyldes af studieadministrationen: Projekt titel BA projekt Projekt titel Tarm Varmeværk A.m.b.a. Driftsøkonomiske konsekvenser vedrørende indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, samt øget spildevandsudledning i forbindelse med drift af absorptionsvarmepumpe.

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015 Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Absorptionsvarmepumper

Absorptionsvarmepumper -En teoretisk formidling henvendt til maskinmestre og lignende fagfolk Bachelor juni 2014 Jesper Lysgaard Andersen Århus Maskinmesterskole Forfatter Jesper Lysgaard Andersen Studie nummer A11032 Projekt

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan Hjallerup Fjernvarme Strategiplan 2016-2017 Strategiplan for 2016 2017. Solvarmeanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Biomasseanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Opgradering

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Præsentation af: Euro Therm A/S Halmkedlen i Nexø Standard løsningen + Røggaskondensering + Absorptionskøler + DeNOx Evt! Om Euro Therm A/S Stiftet

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S

Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S Energioptimering af solvarmeanlæg BILAGSHÆFTE Fredericia Maskinmesterskole 27.05.2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Interview med Dan C. Appel... 2 Bilag 2: Datablad

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst

ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Onsdag den 18. maj 2016 Hotel Viking, Sæby ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst Indhold Økonomi (kunde-rådgiver før udbud) Udbud

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

VAI - Teknik. Injektorer

VAI - Teknik. Injektorer VAI - Teknik Injektorer 1. Hvem er VAI Teknik 1. Firmaet er arvtager til DIKKERS, som kom uheldigt af dage. 2. Firmaet arbejder, som agentur og lagerførende grossist indenfor tilbehør til industrielle

Læs mere

Bilag 2013. Bilagsfortegnelse

Bilag 2013. Bilagsfortegnelse Bilagsfortegnelse Bilag 2013 Bilag 01 - Principskitse af affaldsforbrændingen... 1 Bilag 02 - Flowsheet, diagram der viser røggasrensingen... 2 Bilag 03 - Idegrundlag for emnevalg... 3 Bilag 04 - Trend

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme

Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme 2015 Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme Thomas Lautrup Søndergaard Jon Ingemann Nissen Århus Maskinmesterskole 01-06-2015 Titel: Projekttype: Uddannelsestrin:

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere