Optimering med absorptionsvarmepumpe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering med absorptionsvarmepumpe"

Transkript

1 Optimering med absorptionsvarmepumpe Kasper Andersen & Jesper Brink Nielsen

2 Forfattere: - Jesper Brink Nielsen (JN) A Kasper Andersen (KA) V09851 Rapportens titel: Projekttype: Fagområde: Optimering med absorptionsvarmepumpe Bachelor Termiske maskiner, økonomi, automation og kemi Uddannelsesforløb: 6. Semester efterår 2013 Uddannelsesinstitution: Vejleder: Aarhus Maskinmesterskole Torben Christensen og Henrik Rønbjerg Afleverings dato: 16. december 2013 Antal normal sider: 41 Bilag: 35 Jesper Brink Nielsen Kasper Andersen Side 2 af 79

3 Abstract This report is the product of a bachelor project, prepared by two Marine and Technical Engineer students at AAMS. The project builds further on tasks that were asked during the final internship. Furthermore this report deals with the design and work principles of the absorption heat pump. The main issues in this report is to analyze how this absorption heat pump can optimize operational conditions on a specific district heat plant. The model of a optimization must be able to overcome both operational conditions and economical prerequisites. On a district heat plant there is many requirements that must be for fillet before an absorption heat pump can be a part of the operational conditions. It is therefore necessary to obtain as much knowledge about the heating plant and the absorption heat pumps functionality and requirements as possible. To obtain this knowledge, relevant experts has through the project been contacted to get as correct information as possible. The analyzes in the report showed that absorption heat pump could optimize the specific district heat plant through both flue gas recovery applications and solar heating efficiency. Side 3 af 79

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemformulering Metodevalg Afgrænsning Introduktion fjernvarme Anlægsbeskrivelse Generelt Kedelanlæg og røggasrensning AHP Egenskaber Procesmedier Opbygning Processen Begrænsninger Vedligehold Energien i røggassen Beregning af energien i røggassen Diskussion af data for røggaspotentialet Virkningsgrad ved røggas varmegenindvinding Energi i røggassen ved lavere laster Muligheder for optimering Røggasoptimering Optimering af solvarme Side 4 af 79

5 7 Drift Analyse af model R Analyse af model R Lagringsmetoder solvarmeoptimering Driften af optimeringen for solvarmeanlæg Projektering Røggasoptimering Solkøling Økonomi Gældende regler Indtægter Udgifter Forudsætninger Analyse af rentabiliteten Investeringsbudget Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 5 af 79

6 Forord For at kunne forstå helheden i rapporten forudsættes det at læseren har samme tekniske viden som en maskinmester eller derover. Under læsningen af rapporten henvises løbende til bilag således (Se Bilag - x) eller Se Bilag - x, som kan være med til at give læseren en uddybning af det pågældende emne. Bilagene er vedlagt elektronisk, og nævnes kun første gang med navn, efterfølgende henvises blot til nummereringen. Grafer eller anden dokumentation som er udført i regneark, er både vedlagt som PDF og Excel fil. I hoveddelen af rapporten refereres der til følgende: Vestervig Fjernvarme(VF) Averhoff Energi Anlæg(AEA) Absorptionsvarmepumpe(AHP). Yderligere vil der i rapporten benyttes flere referencer for ord som benyttes adskillige gange i rapporten. Det gøres ved at skrive ordet efterfulgt af forkortelsen i en parentes, eksempelvis; varmeveksler(vv). På bilag 1 er vedlagt en reference-/bilagsliste for at have et overblik over hhv. de referencer der benyttes i rapporten samt de bilag som henvises til. I rapporten er indført flere oplyser, der er hentet igennem interviews eller samtaler. Når der refereres skrives personens efternavn efterfulgt af årstal for hvornår eksempelvis interviewet er gjort f.eks. (Nielsen, 2013). I bilag 2 er alle benyttede oplysninger, som er sket igennem samtaler og interviews iført. Der gives en tak til: AEA Arcon Danstoker DME F.W. Rørteknik Hollensen Hurup Fjernvarme S.E.G. Snedsted Varmeværk Tarm Varmeværk Vestervig Fjernvarme Weiss Side 6 af 79

7 1 Indledning Denne rapport er et produkt af et bachelorprojekt, udarbejdet af to maskinmesterstuderende på Aarhus maskinmesterskole. Projektet bygger videre på opgaver, som blev stillet i forbindelse med den afsluttende praktik. Praktikken foregik hos virksomheden AEA, der rådgiver og projekterer om opførsel af nye anlæg samt udvidelser eller optimeringer af eksisterende anlæg i fjernvarmebranchen. Virksomheden opererer hovedsageligt i Danmark. I praktikperioden blev der stillet en opgave, som tog udgangspunkt i et udvalgt fjernvarmeværk, VF. Formålet med den stillede opgave var at udføre og dokumentere, hvorledes en AHP kan hjælpe det udvalgte varmeværk med at optimere deres anlæg og drift samt at give overblik for andre danske varmeværker over, hvordan en AHP kan medvirke til optimering af driften. Den stillede opgave benævnes i det efterfølgende som Projektet. Projektet har omfattet følgende undersøgelser: Hvordan kan en AHP optimerer på værkets røggas varmegenindvinding? Hvorledes kan en AHP medvirke til at effektiviserer en fremtidig installation af et solvarme anlæg? Hvordan kan en AHP implementeres på VF? Økonomiske konsekvenser, for og imod Igennem praktikforløbet blev der erfaret at store dele af VF producerede effekt sker gennem røggas varmegenindvinding. De lukker på nuværende tidspunkt røggassen ud af værket ved ca. 40 grader. Røggas varmegenindvindingssystemet tillader at køle røggassen få grader over det vand, som er til rådighed. Ligeledes afhænger effektiviteten på et solvarmeanlæg af temperaturen på vandet som det tilføres. En AHP kan derfor ved at køle procesvand optimerer på røggas varmegenindvinding og/eller et solvarmeanlæg. Der er mange betingelser for at disse optimeringer kan fungere i den daglige drift. AHP en og de eksisterende komponenter har hver deres begrænsninger og egenskaber. Sammensætningen af dem er ret kompleks. Derfor udgør en stor del af dette projekt, analyser for hvorledes nye og eksisterende komponenter på bedste vis kan kombineres. Formålet med denne rapport er at videre undersøge, hvorledes udførelsen af en optimering for hhv. røggas varmegenindvinding samt en kombination af røggas varmegenindvinding og effektivisering af solvarmeanlæg er lade sig gørlig ved at benytte en AHP. Under- Side 7 af 79

8 søgelsen vil blive lavet med henblik på at finde en optimeringsmodel, der vil være velfungerende i den daglige drift, og vil kunne overholde opstillede økonomiske forudsætninger. 1.1 Problemformulering Ud fra erfaringerne i praktikforløbet og ovennævnte formål, er der fremstillet følgende hovedspørgsmål, som udgør problemformuleringen for dette bachelorprojektet: 1 Hvorledes kan en AHP optimere driften på Vestervig Fjernvarme? 1.1 Hvordan kan den indføres på værket? 1.2 Hvorledes kan driften foregå? 2 Kan en optimeringsmodel overholde gældende regler for investeringer inden for Fjernvarme branchen? 1.2 Metodevalg Der vil i rapporten gøres brug af den viden, som er tilegnet igennem studiet på Aarhus Maskinmesterskole. Derudover vil der igennem projektet blive tilegnet viden omkring; flisfyrede fjernvarmeværker, AHP ens virkemåde og begrænsninger. Denne viden vil danne grundlag for besvarelsen af, hvorledes en AHP kan indføres på VF under realistiske driftsforhold. Indsamlingen af viden vil ske gennem Analyser af forskellige tekniske tegninger Tilgængelig dokumentation og faglitteratur Interviews og korrespondance med fagfolk hos hhv. rådgivende ingeniørfirmaer, fjernvarmeværker, producenter og underleverandører Påtænkte metoder til indføring af en AHP og dens driftsforhold vil løbende blive forklaret eller påvist for fagfolk, for at få bekræftet, at de kan fungere i realiteten. Til at opstille et investeringsbudget, som overholder de gældende regler inden for fjernvarmebranchen, vil der i rapporten blive foretaget følgende: Påregne en besparelse ud fra egne beregninger Projektering af optimeringsmodeller Undersøgt hvilke regler der er gældende for investeringer i fjernvarmebranchen Side 8 af 79

9 1.3 Afgrænsning Undervejs i praktikforløbet er der erfaret, at forudsætningerne for at beregne, hvilke ydelser solvarmeanlæg yder på årets forskellige årstider kræver megen erfaring og kendskab til de forhold, som anlæggene befinder sig i. Det er ikke muligt på den tidsbegrænsning, som er stillet for projektet, at skabe en dybere forståelse for dette. Der afgrænses derfor i projekt fra nærmere analyse af dette. Vi vil i projektet således udelukkende forholde os til data fra en solvarmeanlægsproducent, uden videre at analysere på validiteten af ydelserne. Den viden som indføres i rapporten fra fagfolk kræver stort kendskab til branchen. Der vil i rapporten blive forsøgt at vurdere validiteten heraf, men nogle udsagn vil blive godtaget og benyttes i rapporten uden en videre analyse. Der kan derfor være en usikkerhed ved disse data. Hvor det er nødvendigt at gøre brug af antagelser, vil dette blive oplyst. Side 9 af 79

10 2 Introduktion fjernvarme Maskinmesteruddannelsen indeholder ikke obligatorisk undervisning omkring fjernvarmens opbygning. Dette afsnit introducerer derfor kort, til opbygningen og funktion af VF, for at kunne følge termer og forklaringer i resten af rapporten. Funktion af værket Fjernvarmevandet sendes via pumper ud af værket i rør, der er begravet i jorden, også kaldet præ rør. Det varme vand, som sendes ud af værket betegnes som fremløb. Efter vandet har afgivet energi hos forbrugeren, sendes det tilbage til værket ved lavere temperaturer. Det tilbagevendende vand kaldes retur. Energikilde Værkets hovedkomponent er en fliskedel. Fliskedlen har til opgave at påføre returen en varmetilførsel, således at den ønskede fremløbs temperatur opnås. For at give den bedste drift af værket, shuntes vand udenom komponenter flere steder på værket. At shunte, er et andet ord for at bypasse. Kedlen har eksempelvis en minimums temperatur på dens indløb, derfor shuntes varmere vand til indløbet af kedlen(se evt. Bilag 3 - AEA, P&I diagram VF). Styringen af bl.a. kedlen foregår gennem et automatiseret system, betegnet SRO(Styring Regulering og Overvågning). Produktion Belastningen på et fjernvarmeværk, er afhængig af årstiderne. Forbrugerne bruger mest varme om vinteren, og tilnærmelsesvis kun brugsvand om sommeren. Herunder på figur 1 er varmeproduktionen fra november 2011 til oktober 2012 vist i en graf(se Bilag 4 - Datalogning,VF). VF oplyser at deres produktion er steget efter denne dataopsamling, og der kan benyttes MWh som årlig forbrug(bjerre, 2013). Figur 1 Skema for produceret varme VF Side 10 af 79

11 Lagring Fjernvarmeværker, som har et solvarmeanlæg, skal have mulighed for at lagre varme. Det skyldes at forbruget er lavt om sommeren, hvor potentialet i solenergi er højt. Solens energi er så højt, at forbrugeren ikke kan aftage alt dets varme i dagstimerne, energien skal derfor lagres. Lagringen sker i en akkumuleringstank(akk. tank). En akk. tank er for det meste en isoleret cylinderformet ståltank, udført som en åben tank. Tankens nærmere opbygning og virkemåde vil blive forklaret nærmere i afsnit 7. Side 11 af 79

12 3 Anlægsbeskrivelse Dette afsnit omhandler VF s anlægsopbygning, i form af komponenter og tal værdier, som senere vil være udgangspunktet for dimensionering af en AHP'en, samt hvordan driften af anlægget skal foregå. 3.1 Generelt VF leverer varme til 536 forbrugere, med en fremløbs temperatur på o C for Vestervig, som udgør 66% af produktionen, og 67 o C for Agger der udgør de resterende 33% af produktionen. Værket leverer direkte til forbrugeren og har ingen akkumuleringstank. (Bjerre, 2013) Ud fra datalogning af VF er der udregnet en middelreturtemperatur for hhv. Vestervig på 34 o C, og for Agger på 39,5 o C(Se Bilag 4). En blanding af de to retur giver gennemsnitligt 36 o C, og bruges efterfølgende i rapporten som den gældende returvandstemperatur for hele værket. Derudover vælges der at benytte 70 o C som gældende fremløbstemperatur for hele produktionen. Dette gøres for at simplificere de udførte analyser i rapporten, velvidende om at det kan medføre mindre fejlkilder. VF ønsker yderligere at udbygge værket med akkumuleringstank samt et solvarmeanlæg, som igennem sommermånederne, juni, juli og august vil kunne dække størstedelen af varmebehovet, der antages derfor i denne rapport, at kedlen efter solvarmeanlægget er opsat, tages ud af drift i disse måneder. Planen er at udbygge med solvarmeanlægget i starten af år 2016(Bjerre, 2013). 3.2 Kedelanlæg og røggasrensning Vestervig Fjernvarme bestod til og med år 2011 af en fliskedel og to oliefyrede kedler til at dække produktionen. I forbindelse med en udbygning af VF s fjernvarmenet til forbrugerne i Agger, har det været nødvendigt med en investering i et nyt fliskedel anlæg. Det nye kedelanlæg består af en kedel med en max belastning på 3,5MW og med 1MW røggas varmegenindvinding i form af røggasvaskning, derfor en samlet max anlægsbelastning på 4,5MW for at kunne dække hele produktionen. På næste side vises relevante data for kedlen 2 på figur 2(Se Bilag 5 - Maskinspecifikation, s. 3). 1 VF forsyner Vestervig med 67 o C i størstedelen af året(bjerre,2013) 2 Det ses på figur 2, at kedlen tillader op til 120 o C, den er derfor klassificeret som en hedtvandskedel. Vand over 110 o C betegnes hedtvand. Side 12 af 79

13 Tekniske specifikationer ved 100% last Max varmeydelse 3,5MW Beregningstryk 3,5bar Beregningstemperatur 120 o C Driftstemperatur o C Min. returløbstemperatur til kedel 95 o C Røggastemperatur 220 o C Flis forbrug ca. 1600kg/h Nedre brændværdi flis v. 45% RF 9,38MJ/ton Figur 2 Kedeldata Røggas Røggassen fra kedlen bliver først ledt ind igennem en multicyklon, som sørger for at fjerne de største partikler i røggassen som vist på figur 3. Figur 3 Billede fra SRO anlæg, VF (Weiss, 2011) Efter multicyklonen bliver røggassen via en røggassuger ledt videre ind i et røggasvasker tårn(rgv). RGV et har til opgave at hhv. rense røggassen for urenheder og overføre energi fra røggassen til fjernvarmevand. Processen sker ved vand bliver forstøvet udover røggassen gennem dyser, derved sker en nedkøling af røggassen. Under nedkølingen Side 13 af 79

14 sker der en energioverførsel ved termiskenergi i røggassen i form af temperatur, men også den kondenseringsenergi som den i røggassen værende vanddamp har oplagret under forbrændingen af det våde brændsel. Vandet i RGV et tilføres kemikalier for at undgå syredannelse videre i systemet og i øvrigt bliver det renset via et filter. Se evt. "Bilag 3", for opbygningen af RGV et. Vandet som benyttes i RGV et afgiver varme gennem en varmeveksler til returvand fra byen. Ifølge maskinspecifikationerne i kan røggassen køles ned, med en temperaturdifferens på 3 o C i forhold til returvandet(se Bilag 5 - s.19). Røggaskondensering vil blive forklaret nærmere i afsnit 5. Fjernvarmen Som det ses af figur 3, bliver returvand fra byen først ledt ind i kedelinstallationen, fra højre, gennem varmeveksleren tilsluttet RGV'et. Vandet føres videre til kedlens indgang, hvor dele af det shuntes udenom. Shuntningen sker for at tillade, at mere vand kan føres gennem varmeveksleren og derved hæve RGV'ets effektivitet, RGV'et har i øvrigt et minimumsflow for at kunne overholde en forudbestemt effektivitet.deraf er ventilen som shunter vandet, på VF navngivet "virkningsgradsventil", resten af vandet føres igennem kedlen. Det shuntede vand fra virkningsgradsventilen blandes sammen med vandet fra kedlen og sendes videre. Det ses at vandet ved afgangen af kedelinstallationen har en høj temperatur, det skyldes at der ved udgangen er værket er placeret endnu en shunt(system shunt), som ikke er afbilledet i SRO anlægget, til at skabe endnu en blanding for at sende vandet ud til forbrugeren ved den ønskede fremløbstemperatur. Side 14 af 79

15 4 AHP Projektet er bygget op omkring at anvende en AHP i forskellige sammenhæng. Denne specifikke varmepumpe er ikke belyst i maskinmesteruddannelsens undervisning. Det er derfor en nødvendighed at gå dybere ind i AHP ens teknologi. Kendskabet til AHP ens teknologi danner grundlag for, den nærmere vurdering af anvendelsen af denne i driften på VF. Derfor belyses AHP ens virkemåde og begrænsninger i dette afsnit. Dette afsnit er skrevet ud fra egne erfaringer som er tilegnet gennem praktikforløbet hos AEA samt samtaler og besøg hos hhv. Danstoker som er underleverandør for AHPproducenten Thermax og SEG der projekterer løsninger med AHP er. Der refereres yderligere til "Bilag 6 - Mulige anvendelser af absorptionskøling (SEG, u.d), samt producenten, Thermax(TX, 2013). 4.1 Egenskaber En AHP er en anderledes form for chillerunit. Den drives af overskudsvarme eller anden energikilde, i modsætning til drift ved en elektrisk forsynet kompressor som kendt fra køleteknik. Helt firkantet set kan en sådan chillerunit, som vist nedenfor, optage varme fra en drivenergi ved høje temperaturer, producere kulde som optager varme fra nogle omgivelser ved lavere temperaturer og tilfører det til processen. Varmetilførslen fra kuldebehovet og drivenergien afsættes i nedkølingen af chilleruniten ved mellemtemperatur som vist på figur 4. Figur 4 Energibalance Side 15 af 79

16 Hvis ikke kølingen af AHP en kan benyttes anses det som et tab i processen. Anvender man i stedet maskinen med henblik på at benytte den varmeenergi som afsættes i kølingen, ses chilleruniten i stedet som en varmepumpe, deraf kommer navnet absorptionsvarmepumpe. AHP en er i stigende grad på vej ind i den danske fjernvarme fordi, der er rig mulighed for at aftage kuldebehov til optimering af eksempelvis røggas varmegenindvinding og afsætte varmeenergien i fjernvarmevand. Valg af type Der findes flere forskellige typer AHP er. Valget af AHP til VF træffes på baggrund af flere faktorer. En AHP kan drives ved brug af damp, varmt-/hedtvand, røggas eller ved hjælp af indbygget brænder fyret af gas eller flydende brændsler. En AHP med indbygget brænder vil være uhensigtsmæssig at anvende, ved at der skal anvendes et dyrere brændsel og at VF besidder ikke en større beholdning af olie eller gas. Der produceres ikke elektricitet på VF, derfor vil en omlægning til dampproduktion ligeledes være uhensigtsmæssig. Det udelukker derfor brugen af damp og fyringen af gas eller flydende brændsler. Det efterlader mulighed for at anvende hhv. røggas eller varmt-/hedtvand. En røggasdrevet AHP kan drives af røggas ved o C og aftage varme fra røggassen således at den igen lukkes ud af AHP'en ved temperaturer mellem 200 o C til 170 o C. Den røggas som er til rådighed efter multicyklonen på VF, er ved fuldlast 220 o C, hvilket ikke er nok til at drive en AHP. Der foreligger en mulighed i at udtage røggassen efter et af kedlens røgtræk. Dette ville kræve en ombygning. En sådan ombygning ville være en stor omkostning for varmeværket (Lyng, 2013). Økonomiske aspekter er en vigtig faktor for valg af AHP, derfor udelukkes metoden med at benytte røggas, idet det allerede må antages, at omkostningerne ved en ombygning vil overstige indtægterne for optimering af driften ved denne type AHP. En AHP kan drives af vand fra 75 op til 200 o C hedt vand. Kedlen på værket er godkend til at kunne producerer 120 o C hedtvand, det gør muligt at benytte hedt vand uden større ændringer på kedelinstallationen. Valget af AHP type, falder altså på en hedtvands drevet. Hvilke muligheder som gør sig gældende mht. køling ved denne metode og hvilke ændringer det medfører på værket påvises senere i rapporten. Side 16 af 79

17 4.2 Procesmedier Inde i maskinen agerer to medier, vand og en saltopløsning. Saltopløsningen er en blanding af Litiumhydroxid og Hydrogenbromid(WIKI, 2013), sammensætningen af de to er navngivet Litiumbromid(LiBr). Vand og LiBr har egenskaber, som gør det muligt for AHP en at fungere, herunder oplyst. LiBr og vands kogepunkt er trykafhængig og denne egenskab benyttes for at processen kan lade sig gør. LiBr har en evne til at binde og adskille vand fra sig. For at adskille vand fra LiBr kræver det, at der sker en varmetilførsel. Ved at tilføre nok varme kan vand fordampes og adskille sig på grund af dets lavere kogepunkt i forhold til LiBr. Dette kaldes også en endotermisk proces. Dette kan også forklares ved, at vandet desorberer fra LiBr en, hvilket er afbilledet på figur 5. Figur 5 Desorbering af vand Figur 6 Absorbering af vand For igen at forene de to medier er det eneste behov at skabe en kontakt mellem disse to. Det gøres inde i AHP en ved at forstøve LiBr over dampen som vist på figur 6. Dampens høje energiindhold fra fordampningen gør, at det afgiver varme til LiBr en. Igen på grund af forskellige kogepunkter indeholder dampen ikke nok energi til at LiBr en kommer i nærheden af at fordampe. Dampen kondenseres derfor og suges til LiBr en, som omtales ved, at den absorberes. Dette kaldes for en exotermisk proces - altså en varmeafgivelse fra damp til LiBr. Side 17 af 79

18 Det er vigtigt at bemærke er, at LiBr kan være af forskellige koncentrationer som vist på skitseringerne. Desto mere vand der absorberes i LiBr en, desto svagere bliver koncentrationen. Omvendt desorber vand og derfor gøres koncentrationen stærkere. Kendskabet til de to processer er altafgørende for at kunne forstå AHP ens virkemåde og dens begrænsninger, som belyses i de efterfølgende afsnit. Der kan i en AHP benyttes andre medier end LiBr. En af de andre medier som benyttes er ammoniak. Hvert medie har sine fordele og ulemper, der er afhængig af forholdene. LiBr er det medie, som benyttes oftest i fjernvarmesektoren. Rapporten tager derfor udgangspunkt i LiBr. Side 18 af 79

19 4.3 Opbygning Nedenfor er AHP ens opbygning skitseret på figur 7. Opstillingen er tilnærmet den virkelige konstruktion for at kunne forklare processen på bedst mulige måde. Figur 7 Opbygning AHP En AHP er delt op i to dele - en øvre og en nedre del. Hver af delene indeholder to kredse. Fælles for alle kredsene er, at indvendigt er der en rørkonstruktion, som udgør arealet hvori varme hhv. afgives eller optages. Det specielle for to af kredsene - absorber og generator - er, at de er i kontakt med begge medier - vand og LiBr. Absorptionen sker i absorberen, og i generatoren sker desorptionen, forårsaget af drivmidlet - hedt vand. For ikke at skabe forvirring omkring kredsene, hvori der sker hhv. desorption og absorption, er kredsen hvori desorptionen sker navngivet, generatoren. Dette er endvidere begrundet i, at der i denne kreds, tilføres drivmiddel og derved "genereres" processen. Fordamper og kondensatorens funktion er kendt på forhånd, idet de hhv. optager og afgiver varme energi. Absorber og kondensator gennemstrømmes af kølevand som vist på figur 7. Absorberens afgang er forbundet til indgangen af kondensatoren. Denne forbindelse er nødvendig for at opvarme fjernvarmevandet mest muligt. Det er muligt at koble de to kredse anderledes, men dette vil ikke yderligere blive belyst i denne rapport. Side 19 af 79

20 4.4 Processen I denne beskrivelse af processen pålægges mediernes tilstande en farve for nemmere at kunne følge forklaringen. I processens forløb ændres tilstanden på de to medier. Vand er på hhv. vand- og damp-form. Som nævnt tidligere, abs- og desorberes vand til og fra LiBr en inde i AHP en. I beskrivelsen benyttes betegnelsen blanding for LiBr ved svag koncentration og blot LiBr i processen, hvor det er ved stærk koncentration. Forløbet starter i generatoren, da det er den del af AHP en, som driver processen. Generatoren På figur 8 ses det, at hedtvand strømmer ind og ud af generatoren på sekundærsiden, hvorved der afgives varme til Blandingen på primærsiden. Blandingen opnår en temperatur over vandets kogepunkt. Vandet desorbereres fra blandingen og er nu på damp-form. LiBr en som har afgivet vandet bundfalder inde i generatoren pga. dets højere massefylde. Figur 8 Proces, generator Kondensatoren Dampen fra generatoren ledes over imod kondensatorkredsen som illustreret på figur 9. Inde i rørene strømmer fjernvarmevand, der fungerer som kølevand. Dampen afgiver varme til fjernvarmevandet, hvorefter dampen kondenserer og bundfalder i kondensatoren som vand. Figur 9 Proces, kondensator Side 20 af 79

21 Fordamperen Vandet fra kondensatoren føres til den nedre del af AHP en og videre til fordamperen. Dette vises på figur 10. Vandet forstøves henover fordamperrørene, optager varme fra det gennemstrømmende procesvand og fordampes nu igen. Dele af vandet, som ikke optager nok varme til at fordampe, bundfalder og recirkuleres ved hjælp af en pumpe, der er placeret i bunden af fordamperen. Figur 10 Proces, fordamper For at denne proces kan lade sig gøre er det nødvendigt, at der er lavere tryk i nedre delen af AHP en. I næste afsnit fortælles hvorledes det kontrolleres. Absorberen LiBr fra generatoren føres ned i absorberen og forstøves udover dampen, som kommer fra fordamperen, vist på figur 11. Dampen absorberes af LiBr'en og mediet er nu igen en blanding. Blandingen fordeles udover rørene og afgiver derved varme til det gennemstrømmende fjernvarmevand. Blandingen bundfalder efterfølgende og pumpes via en cirkuleringspumpe tilbage til dets udgangspunkt i generatorkredsen. Figur 11 Proces, absorber I "Bilag 7 - AHP, proces og komponenter" er hele processen vist. Der er på bilaget påført nogle komponenter, som gør processen mulig. Funktionen af disse komponenter forklares i det følgende afsnit. Side 21 af 79

22 4.5 Begrænsninger Overvågningen, som i AHP'en er indbygget for at styre den, uddybes ikke i denne rapport, idet det ingen indvirkning har på andre komponenter på VF. Frostfare Eftersom procesmediet i fordamper kredsen er vand, kan der ikke køles længere ned end 0 o C, pga. fare for frostsprængninger i fordamperen. Derfor sættes en sikkerhedsmargin på 4-6 o C over frysepunktet. Ydermere er der forudbestemt et minimumsflow på det gennemstrømmende procesvand i fordamperen på 50-60% af nominelt flow. Dette er gjort, fordi for små strømninger kan forårsage en ujævnt fordeling af vandet i rørene, som gør at noget af vandet kan komme ned på koldere temperaturer end andet. Krystallisering LiBr kan størkne, hvis det bliver kølet tilstrækkeligt. Det benævnes som, at det krystalliserer. Normalvis forårsager det dog ikke beskadigelse, men kan forårsage driftsstop, hvorfor det skal undgås. Nedenfor ses figur 12, som viser en kurve for krystalliserings grænsen ved forskelle opløsninger 3. Figur 12 Krystallisationsgrænse (SEG, u.d.) 3 Opløsningstemperaturen vises på Y-aksen og koncentrationen ud af X-aksen. Holdes temperaturen over kurven er der ingen fare for krystallisering. Side 22 af 79

23 Eftersom det kun er vandet som fordamper i processen, er det vands dugpunkt/kogepunkt, der bestemmer trykkene i over- og underdelen af AHP en. Trykkene adskilles ved hjælp af to ekspansionsventiler, som vist på "Bilag 7". Nedenfor på figur 13 er vist et diagram, hvori processen for AHP en er vist 4. Diagrammet gør det muligt at følge vand og LiBr gennem hele processen. Figur 13 Ligevægtsdiagram (SEG, u.d.) Diagrammet anvendes senere til at påvise en af AHP'ens begrænsninger. En genopfriskning af processen gøres først, for bedre at kunne forstå forløbet i diagrammet. Forklaringen af diagrammet tager udgangspunkt i generatoren, ved begyndelsen af den røde pil. Hedt vand opvarmer opløsningen, vand fordampes og føres over i kondensatoren. Den blå pil udgør energioverførslen fra dampen i kondensatoren, samtidig ses det at den røde pil føres mod højre, fordi koncentrationen af LiBr'en bliver stærkere ved at vandet desorberes. Videre fra enden af den blå pil føres vand til fordamperen ved en trykreduktion gennem en ekspansionsventil, vist med den lyseblå linje. Den gule pil udgør energitilvæk- 4 På Y-aksen til venstre er vands dugpunktstemperaturer vist, som er afhængig af trykket, vist til højre på Z- aksen. I bunden er opløsningens temperaturer for LiBr vist på X-aksen. Side 23 af 79

24 sten i vandet som igen bliver på dampform i fordamperen. Dampen absorberes af LiBr, dette vises ved at den gule pil mødes med den grønne pil. Forklaret tidligere i afsnittet, procesmedier, forårsager absorptionen en varmeafgivelse fra dampen til LiBr. Men på grund af LiBr ens højere temperatur ved absorptionen, falder LiBr en i temperatur, tilsvarende den energi, som er overført i fordamperen. Fordampningsvarmen er nu optaget i en svagere blanding af LiBr ved lavere temperaturer. Det ses, at der ligeledes er sket en trykreduktion af LiBr fra den røde til den grønne pil. De to bordeaux røde pile viser en veksling mellem LiBr ved hhv. svag og høj koncentration. Om varmevekslerens funktion i processen fortæller Frederik Holdgaard fra Danstoker, gennem korrespondance (Holdgaard, 2013). "Veksleren mellem generator og absorber er til for at højne den interne virkningsgrad på AHP'en. Det er sådan, at ved lavere temperaturer på LiBr'en, jo bedre evne har den til at absorbere vand til sig. Veksleren er også med til at øge temperaturen på LiBr'en som løber til generatoren, dette gør det muligt at mindske hedefladen i generatoren" (Se evt. Bilag 7, for placering af varmeveksleren) Der kan nu påvises en begrænsning ud fra diagrammet. Ønsker man at forøge udgangstemperaturen på fjernvarmevandet i absorberen, vil det medføre en højere koncentration af LiBr. Men en forøgelse af LiBr koncentrationen, vil som vist på figur 14 med stiplede linjer, forårsager at processen forskydes mod højre og derved tættere på krystallisationsgrænsen. For at undgå fare for krystallisation, er der lavet en tommelfingerregel for dimensionering af en AHP, som hedder, at temperaturforskellen mellem fordamper- og absorberens udgang max må være 40 o C. Figur 14 Forskydning af proces Overfladeareal Temperaturen i generatoren skal være højere end temperaturerne i de andre kredse for at processen skal kunne lade sig gøre. Men for at holde overfladearealet i generatoren på et standardiseret niveau, som producenten fremstiller maskinerne ud fra, er der lavet endnu to tommelfingerregler for dimensionering af en AHP; 1.temperaturforskellen mellem kondensator- og generatorens udgang, skal være minimum 20 o C højere end forskellen mel- Side 24 af 79

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Absorptionsvarmepumper

Absorptionsvarmepumper -En teoretisk formidling henvendt til maskinmestre og lignende fagfolk Bachelor juni 2014 Jesper Lysgaard Andersen Århus Maskinmesterskole Forfatter Jesper Lysgaard Andersen Studie nummer A11032 Projekt

Læs mere

BA projekt. Offentliggørelse af bachelorprojektet. Den studerendes kvittering for ovenstående: Udfyldes af studieadministrationen: Projekt titel

BA projekt. Offentliggørelse af bachelorprojektet. Den studerendes kvittering for ovenstående: Udfyldes af studieadministrationen: Projekt titel BA projekt Projekt titel Tarm Varmeværk A.m.b.a. Driftsøkonomiske konsekvenser vedrørende indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, samt øget spildevandsudledning i forbindelse med drift af absorptionsvarmepumpe.

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme

Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme 2015 Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme Thomas Lautrup Søndergaard Jon Ingemann Nissen Århus Maskinmesterskole 01-06-2015 Titel: Projekttype: Uddannelsestrin:

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Slutrapport fra Elsamprojekt i juni 2000. 1. Indledning Varmegenvinding

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

RTB. Woody. Stoker i særklasse

RTB. Woody. Stoker i særklasse RTB Woody Stoker i særklasse Woody RTB - eksklusivt træpillefyr Woody Ready To Burn er nyeste produktserie af træpillefyr fra den danske producent NBE Production som igennem 15 år har produceret og leveret

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE Ko m bi ke dle r Randersvej/Drejøvej 14 9500 Hobro Tlf. 9852 1000 Fax 9852 3500 info@titanheating.dk www. titanheating.dk Træpillefyr D15P, D20P, D30P og D45P Er bygget

Læs mere

REFO FullFlex Turn-Key

REFO FullFlex Turn-Key REFO FullFlex Turn-Key Modulære Biomasse Varme & El Løsninger November 2013 Indhold 1. Introduktion... 3 2. REFO FullFlex Turn-Key... 3 2.1. REFO FullFlex Turn-Key 900kW Konfiguration... 4 2.2. REFO 300

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Bachelorprojekt ved Gråsten Fjernvarme ORC Anlæg (Organic Rankine Cycle)

Bachelorprojekt ved Gråsten Fjernvarme ORC Anlæg (Organic Rankine Cycle) Bachelorprojekt ved Gråsten Fjernvarme ORC Anlæg (Organic Rankine Cycle) 2012 Dan Christof Appel Titelomslag Titel: Fag: Udarbejdet af: Studie nr.: Klasse: Bachelorprojekt ved Gråsten Fjernvarme Varme

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse Solvarmekatalog Indholdsfortegnelse Prisliste...2 Hvorfor vælge en vakuumsolfanger med 3-lags absorber?...5 Hvorfor skal jeg vælge solfangere med Solar Keymark?...5 Dækker et solvarmeanlæg mit behov?...6

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ + 04#06#2013 6.Semesterforår2013 BjarneSteffensen MortenBuusNielsen Titelblad+!

Læs mere

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt... 2 Bilag 2: Vinter datasæt... 3 Bilag 3: Sommer datasæt... 4 Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig... 5 Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune...

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S Solvarme udvidelse af solfangerparken 2014

Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S Solvarme udvidelse af solfangerparken 2014 Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S Solvarme udvidelse af solfangerparken 2014 Esben Ludvigsen E20101031 FREDERICIA MASKIMESTERSKOLE 19-12-2014 Titelblad Titel: Skribent: Studie nr.: Klasse: Bachelorprojekt

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere