Grenaa Varmeværk. Etablering af solvarmeanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grenaa Varmeværk. Etablering af solvarmeanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen"

Transkript

1 Grenaa Varmeværk Etablering af solvarmeanlæg Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2013 Revideret 31. januar 2013

2 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg Projektansvarlig Grenaa Varmeværk A.m.b.a. er ansvarlig for projektet. Grenaa Varmeværk v/ Direktør Søren Gertsen Energivej Grenaa Mobil: I planlægningsfasen bistås Grenaa Varmeværk A.m.b.a. af DFP A.m.b.a. v/ Direktør Per Hougaard Nærværende projektforslag er udarbejdet af DFP A.m.b.a. v/ civilingeniør Christian Pedersen DFP A.m.b.a. Merkurvej Kolding Telefon: Mobil:

3 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg Indholdsfortegnelse 1 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET Indledning Baggrund Formål Sammenfatning og konklusion Organisation Indstilling og det videre forløb REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Kort beskrivelse af projektet Forhold til lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg Miljøforhold Varmeværket VURDERING AF PROJEKTFORSLAGET Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Følsomhedsanalyse KONKLUSION...12 Bilag: 1. Oversigtsplan 2. Situationsplan/matrikelkort 3. Snittegning 4. Udredning vedrørende: Indpasning af solvarme i kraftvarme, af Energinet.dk 5. Anlægsbudget til solvarme m 2 6. Energy PRO beregninger, eksisterende anlæg 7. Energy PRO beregninger, inkl m 2 solvarme 8. Varmetabsberegning i transmissionsledning 9. Varmeprisberegning for solvarmeanlæg 10.Samfundsøkonomisk brændsels-, drifts- og investeringsudgift 11.Beregning af afgiftsprovenu 12. Beregning af emissioner 13. Amortisering af kommunekreditlån 3

4 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg 1 Redegørelse for projektet 1.1 Indledning Med fokus på den globale opvarmning ønsker Grenaa Varmeværk at sikre en bæredygtig energiforsyning ved, at en del af varmeproduktionen baseres på vedvarende energi VE. I den forbindelse ansøger Grenaa Varmeværk om godkendelse af et projektforslag for etablering et solvarmeanlæg. Dette er i harmoni med regeringens ønske om generelt at nedsætte CO 2 udledning i Danmark. Energinet.dk med flere har udarbejdet en rapport der belyser at: Solvarmeanlæg i forbindelse med kraftvarmeanlæg øger fleksibiliteten i elproduktionen idet varmebindingen mindskes. Solvarmeanlæg i kraftvarmeområder har en positiv samfundsøkonomisk og miljømæssig effekt, samt at etablering af solvarmeanlæg kan ske på rimelige selskabsøkonomiske vilkår. Rapporten fra Energinet.dk er vedlagt som bilag 4 eller kan hentes her: pdf Grenaa Varmeværk ansøger i den forbindelse Norddjurs Kommune om tilladelse til etablering af solvarmeanlæg på et areal beliggende i Grenaa. En del af den tidligere BASF grund. (bilag 1) 1.2 Baggrund Med baggrund i ovennævnte har Grenaa Varmeværk ladet udarbejde et projektforslag for etablering af op til m 2 solvarmepaneler således arealet udnyttes optimalt. Område for placering af solvarmeanlæg er vist på situationsplan/matrikelkort. (bilag 2) 1.3 Formål Projektforslaget har til formål, at belyse de økonomiske og juridiske forhold omkring etablering af solvarmeanlæg til fjernvarmeforsyning af brugerne i Grenaa med vedvarende energi (VE). Projektforslaget danner grundlag for myndighedernes behandling og godkendelse af projektet iht.: Bekendtgørelse af Lov om Varmeforsyning, LBK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven). Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven, LOV nr. 577 af 18. juni Projektforslaget er udarbejdet iht. retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 795 af 12. juli 2012 (Projektbekendtgørelsen). 4

5 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg Grenaa Varmeværk har ladet udarbejde nærværende projektforslag, som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse vedrørende: - Placering af solvarmeanlæg (bilag 1) - Godkendelse af solvarmeanlægget - Etablering af transmissionsledning (bilag 1) Projektforslaget fremsendes til Norddjurs Kommune med henblik på afgørelse efter 4 i Varmeforsyningsloven samt 6 stk. 2 i samme lov. Med henvisning til Projektbekendtgørelsen 9 stk. 2 har Kommunalbestyrelsen mulighed for at godkende dette projektforslag grundet den samfundsøkonomisk mere fordelagtige produktionsmetode. 1.4 Sammenfatning og konklusion Grenaa Varmeværk ansøger herved Norddjurs Kommune om godkendelse af vedlagte projektforslag vedrørende opførelse af solvarmeanlæg i Grenaa. Solvarmeanlægget vil producere mere end MWh/år VE. Solvarmeanlægget kan dække 3,3 % af varmebehovet i Grenaa. 1.5 Organisation Grenaa Varmeværk A.m.b.a. er bygherre for projektet. I projekteringsfasen bistås bygherre af DFP A.m.b.a. 1.6 Indstilling og det videre forløb Der regnes med følgende rammetidsplan, i forbindelse med den politiske behandling af projektforslaget: Projektforslaget udarbejdes i december 2012 Projektforslag sendes til godkendelse i Norddjurs Kommune januar 2013 Revideret projektforslag fremsendt 1. februar 2013 Behandling i Miljø- og Teknikudvalget 28. februar 2013 Behandling i Økonomiudvalg 12. marts 2013 Behandling i Kommunalbestyrelsen 19. marts 2013 Efter behandling og godkendelse i byrådet, er der 4 ugers klagefrist hvor projektforslaget er til høring hos berørte parter. Endelig godkendelse forventes at foreligge i 16. april 2012, hvorefter opstart kan påbegyndes. Solvarmeanlæggets etableres i 2013 og forventes i drift uge 31,

6 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg 2 Redegørelse for projektforslaget 2.1 Kort beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af m 2 solvarmeanlæg på del af matrikel nr. 1a Bredstrup, Grenaa Jorder. Projektet omfatter endvidere maskinhus, m 2 akkumuleringstank (op til 24 m højde) og transmissionsledning til eksisterende hovedledning på Havnevej. Område for placering af solvarmeanlæg er vist på situationsplan/ matrikelkort. (bilag 2) Varmen produceres i dag som kraftvarme og affaldsvarme. Det er op til totalleverandøren at placere solpanelerne og antallet af paneler mest optimalt, hvorfor antallet af solpaneler kan variere fra m 2. I de efterfølgende beregninger er regnet på et anlæg på m 2. Jævnfør Varmeforsyningsloven, fremmes den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til varmeforsyning, samt samproduktion af varme og elektricitet mest muligt. 2.2 Forhold til lovgivning Området er omfattet af kommuneplanramme 3E9 Norddjurs kommune. Området hvorpå solvarmeanlægget skal opføres, er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 12 Grenaa Kommune. Området er beliggende i byzone. Der skal ansøges om dispensation til at opføre solvarmeanlægget samt bygningshøjden på akkumuleringstanken (op til 24 m). Den endelige højden på akkumuleringstanken bestemmes ud fra de tekniske krav til tankens funktion og indpasning i ledningsnettet. Fredning og naturbeskyttelsesområder. Der er ingen fredning og naturbeskyttelse på lokaliteten. 2.3 Arealafståelser og servitutpålæg Grenaa Varmeværk A.m.b.a. har købt 6 ha af matrikel nr. 1a Bredstrup, Grenaa Jorder (Bredstrupvej 44, 8500 Grenaa). Der forventes ikke der skal pålægges servitutter, som følge af etablering af solvarmeanlæg. 6

7 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg 2.4 Miljøforhold Ved etablering af solvarme er der en reduktion af samtlige emissioner i forhold til varme produceret på kraft- og affaldsvarme i Grenaa. Herunder CO 2 med 886 ton årligt, CH 4 med 30 kg årligt, N 2 O med 19 kg årligt, NO X med kg årligt og PM 2,5 med 56 kg årligt. (bilag 12) Der vil være en mindre reduktion i brændselsforbruget på kraftvarmeværket, affaldsforbrændingen og egne oliekedler. 2.5 Varmeværket Grenaa Varmeværk har et varmebehov på ca MWh. Varmen produceres på kraftvarmeværket, affaldsforbrændingen og på egne oliekedler. Grenaa Varmeværk modtager varme fra: Grenaa Kraftvarme ca MWh Grenaa Affaldsforbrænding ca MWh Det resterende varmebehov produceres på egne oliekedler, primært på Varmecentral Violskrænten. Nedenstående skema viser eksisterende produktionsfordeling i varmeåret Produktionsfordeling % på anlæggene i henhold til EnergyPRO beregninger, eksisterende anlæg bilag 6. 7

8 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg Ved etablering af m 2 solvarmeanlæg produceres der mere end MWh solvarme årligt. Solvarmen dækker ca. 3,3 % af årsproduktionen. Solvarmen vil fortrænge en mindre del af kraftvarmen og affaldsvarmen samt en mindre del af produktionen på egne oliekedler. Produktionsfordelingen med solvarme er vist i nedenstående skema. Produktionsfordeling i procent på anlæggene i henhold til EnergyPRO beregninger, inkl. nyt m 2 solvarmeanlæg bilag 7. Den gennemsnitlige drifts- og vedligeholdelsesudgift på den ændrede varmeproduktionsmængde er opgjort til 11 kr./mwh. Foto solvarmeanlæg Sæby Varmeværk 8

9 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg 3 Vurdering af projektforslaget 3.1 Selskabsøkonomi Der er foretaget EnergyPRO simuleringer af driftssituationer for eksisterende forhold og anlæg med m 2 solfanger (simuleringen viser produktion på MWh solvarme). Etableres der et solvarmeanlæg på op til m 2 forbedres selskabsøkonomien. I projektet er anvendt resultaterne af EnergyPRO simuleringen elspot 2011 samt aktuelle købs- og brændselspriser. (bilag 6 og 7). Den selskabsøkonomiske konsekvensberegning ved udvidelsen med supplering af solvarme viser således et årligt driftsresultat på kr. eksklusiv amortisering af lånet, der er på kr./år. (bilag 13). Resultat af ordinær drift Nuværende forhold Solvarmeanlæg m Årligt driftsresultat Årlig ydelse på annuitetslån Årlig gevinst ved solvarme Som det fremgår af bilag 9 falder varmeproduktionsprisen fra solvarmeanlægget i løbende priser med inflationen, hvilket betyder at den selskabsøkonomiske fordel vil stige i takt med inflation og stigende energipriser. Den gennemsnitlige produktionspris over 20 år for solvarme leveret fra Grenaa Varmeværk er beregnet til 257 kr./mwh. (bilag 9) Udgift til drift og vedligehold udgør 8 kr./mwh produceret varme inklusiv elforbrug til pumper. Energibesparelser Grenaa Varmværk har et årligt energisparekrav på MWh. En mindre del af energibesparelserne realiseres i eget net og forsyningsområde. De resterende energibesparelser er værket nødt til at købe. Energibesparelserne handles januar 2013 til en værdi af ca. 320 kr./mwh. Prisen på energibesparelserne må forventes at stige, idet der i den nye Energispareaftale gældende fra 2013 til og med 2015, fordoblede energiselskabernes sparekrav. Ved etablering af et solvarmeanlæg kan førsteårs varmeproduktionen godskrives som energibesparelse. Grenaa Varmeværk sparer herved købet af minimum MWh til en værdi af 1,6 mio. kr. 9

10 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg 3.2 Samfundsøkonomi Nedenstående skema viser udgifterne der ligger til grund for den samfundsøkonomiske analyse. Projektforslag for solvarme 2013 Solfangerfelt Fjernvarmerør i solfangerfeltet Vekslerunit Solvarmestyring Ekstra investering i SRO-anlægget Sammenkobling med eksisterende anlæg Grundkøb 0 Terrænarbejde, hegn og beplantning Maskinhus - bygningsarbejder Anlæg af transmissionsledning Supplerende akkumuleringstank Ialt investering Diverse omkostninger = 4% Samlet investering excl. moms I samfundsøkonomien er der regnet med en anlægsinvestering på 20 mio. kr. Fiskale transaktioner som grundkøb er ikke indregnet i de samfundsøkonomiske anlægsomkostninger. Den samfundsøkonomiske analyse er opstillet ved sammenligning af varmeproduktion på eksisterende anlæg (referencen) i forhold til varmeproduktionen med MWh produceres på solvarmepanelerne (projekt). Data fra EnergyPRO simuleringerne (bilag 6-7). Den samfundsøkonomiske brændselspris på affald er baseret på, at dagrenovationsmængden skal suppleres med tørt brændbart træ, for at sikre en god forbrænding. El-produktionen på kraftvarmeanlæggene er ikke indregnet. Baggrunden for ikke at indregne den kombinerede el- og varmeproduktion skal findes i det forhold, at der i sommerperioden er et stigende overskud af elproduktionskapacitet, som øges i takt med den fortsatte udbygning af VEenergien i form af vindkraft. Det betyder, at de decentrale kraftvarmeværker i sommerperioden primært skal fungere som regulérkraft og ikke som produktionsanlæg. Dette forhold og den deraf følgende samfundsøkonomiske fordel ved etablering af solvarmeanlæg er belyst i rapporten Indpasning af solvarme i kraftvarme udarbejdet af Energinet.dk i maj (bilag 4) 10

11 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg Som det fremgår af bilag viser den samfundsøkonomiske analyse at de to scenarier ud fra Energistyrelsens forudsætninger er ligeværdige, hvilket kan ses på nedenstående skema. Forudsætningsskrivelse september 2012 Reference Projekt Brændsel Drift og vedligehold og investering Afgiftsprovenu (20 % modregnes) Emissioner I alt Alle priser er eksklusiv moms 3.3 Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. I den efterfølgende tabel er vist projektets følsomhed ved udvalgte scenarier i forhold til referencen. Følsomhedsanalyse Scenarier Fordel kr. Fordel % Projekt Kalkulationsrente på 3 % Kalkulationsrente på 4 % Anlægsinvestering + 10 % Brændselspris + 10 % Brændselspris - 10 % Følsomhedsanalysen viser en god robusthed ved etablering af et solvarmeanlæg på m 2. Etableres et solvarmeanlæg på m 2 øges fordelen ved solvarmeanlægget. 11

12 Grenaa Varmeværk Januar 2013 Projektforslag Rev. 31. januar 2013 Etablering af solvarmeanlæg 4 Konklusion Etablering af solvarmeanlæg i Grenaa er både en selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk gevinst. Under selskabsøkonomi bilag 5-9 er vist udviklingen i Varmeværkværkets dækningsbidrag med tilslutning af solvarmeanlægget på m 2. Med de nuværende tariffer får Grenaa Varmeværk et positivt dækningsbidrag kr. årligt fra år 1, hvilket vil komme brugerne til gode. Heri er ikke indregnet værdi af sparet CO 2 kvoter og energibesparelser. En samfundsøkonomisk analyse af de opstillede scenarier, viser at der er en fordel på 2,4 mio. kr. over en 20årig periode svarende til 11 %, ved etablering af m 2 solvarmeanlæg. Miljømæssigt er Varmeværkløsningen med etablering af et solvarmeanlæg en god løsning. Samtlige emissioner reduceres, herunder CO 2 med 886 ton årligt, CH 4 med 30 kg årligt, N 2 O med 19 kg årligt, NO X med kg årligt og PM 2,5 med 56 kg årligt. 12

13 ) Tilslutningspunkt eksisterende hovedledning 2) Ny bygning (10 m x 12 m) og akkumuleringstank (2.000 m3). 3) Grenaa Varmeværk A.m.b.A. 4) Felt til solfangere ca. 900 solfangerelementer fordelt på m2 jord. Hvert solfangerelement måler et areal på 13,5 m2. L x H svarende til 6 m x 2,3 m. Eksisterende hovedledninger Nye ledninger solvarme 001

14 Eksisterende bygninger Ny bygning og akkumuleringstank Solfangerelement XX Matrikelnummer Matrikelgrænse Eksisterende hovedledninger Nye ledninger solvarme 002

15 2270 Nord Syd 40 Note: Alle mål er i mm, medmindre andet er angivet Billede: Solfangeranlæg i Vejby-Tisvilde Fjernvarme. Under opførelse. 003

16 Udredning vedrørende: 10. marts 2006 lni/lni Indpasning af solvarme i kraftvarme Konklusioner fra arbejdsgruppens rapport Marts 2006 Dokument nr v3 Lise Nielson 1/15 Bilag 4

17 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé med sammenfatning og konklusioner... 4 Arbejdsgruppens 10 bud på solvarme i kraftvarme-områderne... 6 Indledning... 7 Solvarmens tekniske muligheder... 9 Solvarmens påvirkning af kraftvarmeværkernes drift Solvarmens indvirkning på el- og varmesystemet Økonomiske konsekvenser for el- og varmeproduktionen Solvarmens mulige ejer- og driftsstrukturer Lovgivningsmæssige barrierer og implikationer Dokument nr v3 Lise Nielson 2/15 Bilag 4

18 Forord I forbindelse med godkendelsen af indsatsområderne for udbuddet af PSO F&U indenfor indpasning af miljøvenlig el-produktion i henhold til Elforsyningslovens 29 fremkom Transport- og Energiministeren med følgende ønske i brev af 4. juli 2005: Energinet.dk vil i samarbejde med relevante interessenter gennemføre et generelt udredningsarbejde, der skal belyse, hvorledes solvarme kan indpasses i kraftvarme. Udredningen skal afdække tekniske muligheder, økonomiske konsekvenser og virkninger på kraftværkernes produktionsforhold. Udredningen forventes færdig i foråret Til løsning af opgaven nedsatte Energinet.dk en arbejdsgruppe bestående af: Per Alex Sørensen, PlanEnergi Kurt Risager og Ole K. Jensen, Dansk Fjernvarme Jan Runager Arcon Per Kristensen, BTA Brædstrup Fjernvarme Thomas Engberg Pedersen, COWI Klaus Ellehauge, Ellehauge & Kildemoes Lotte Holmberg Rasmussen, EMD Peder Vejsig Pedersen og Zahid Saleem, Cenergia Leo Holm, Marstal Fjernvarme Lise Nielson, Energinet.dk Jens Pedersen, Energinet.dk Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes Projektselskab. Til arbejdet blev yderligere knyttet en følgegruppe af personer og firmaer med interesse i området. I følgegruppen har deltaget følgende personer: Torben Esbensen og Signe Antvorskov, Esbensen Rådg. Ing. Johannes Schmidt, Sydvest Energi Simon Furbo, Byg DTU Anders Andersen, EMD Hans Grydehøj, GJ Teknik Ianina Mofid, DGC Johannes Thuesen, Rambøll. Arbejdsgruppens arbejde er nu færdigt og afdækker: - De tekniske muligheder - De økonomiske konsekvenser for kraftvarmeværket og varmeproducenten - De juridiske implikationer i henhold til el og varme lovgivningen samt andre relevante regler - De mulige påvirkninger af kraftvarmeværkets produktionsforhold, herunder påvirkning af elproduktionen. Dokument nr v3 Lise Nielson 3/15 Bilag 4

19 Ud over nærværende hovedrapport med resumé og konklusioner bliver der udarbejdet en bilagsrapport der mere detaljeret redegør for de enkelte områder og konklusioner. Resumé med sammenfatning og konklusioner Den overordnede konklusion er, at såvel varmekunderne, energiproducenterne og miljøet vil have fordel af solvarme. Solvarme i kraftvarmeområder med høj andel af miljøvenlig elproduktion fra især vindkraft bidrager positivt til funktionen af et elmarked hvor succeskriterierne er fleksibilitet og evnen til at reagere på prissignaler. Arbejdsgruppens rapport peger på nogle interessante og spændende nye resultater med hensyn til indpasning af solvarme i kraftvarmeområder. Overgangen til det frie elmarked (spot-, regulerkraft- og reservekraftmarkederne) bygger på en meget høj grad af fleksibilitet i produktionsapparatet som forudsætning for drift styret af prissignaler. Treledstariffen fungerer dårligt i samspillet mellem store mængder vindkraft og den varmebundne elproduktion. I et system med faste tariffer, som f.eks. treledstariffen, leder solvarmepaneler traditionelt til overproduktion af varme i sommermånederne og kompromitterer fjernvarmesystemets økonomi for forbrugerne, energiproducenterne og samfundet som helhed. - Analyser af elsystemet i det vestlige Danmark med en stor andel af vindkraft viser, at en øget andel af miljøvenlig solvarme i varmemarkedet bidrager til en bedre balance i elsystemet, idet varmebindingen på kraftvarmeværkerne mindskes. - Indpasningen af solvarmeanlæg i kraftvarmeområderne kan ske på rimelige selskabsøkonomiske vilkår. - Etablering af solvarmeanlæg i kraftvarmeområderne vil have en positiv samfundsøkonomisk og miljømæssig effekt under de nuværende prisforhold. Nogle af forudsætningerne for at opnå disse fordele er: - Kraftvarmeværkerne skal have varmeakkumuleringstanke (døgn-lager eller eventuelt sæsonlager afhængigt af arealet af solvarmepanelerne). - Solvarmepanelerne skal installeres som store anlæg i tilslutning til et kraftvarmeværk eller som store anlæg regionalt i fjernvarmenettet. - Store solvarmeanlæg er potentielt mere effektive og har meget lavere installations- og driftsomkostninger end individuelle systemer. Dokument nr v3 Lise Nielson 4/15 Bilag 4

20 Derfor indkalder Energinet.dk nu interessetilkendegivelser for: - Test og afprøvning af indpasningen og driften af et fællesanlæg med sæsonlager i et eksisterende kraftvarmesystem. Der kan ses på forhold som afregningsforhold og godskrivning af andelsejere for fællesanlæg. Der kan fokuseres på løsninger der operationaliserer indmeldingen af driftsprofilen dagen i forvejen, og dermed forudsigelsen af driften af anlægget. - Udvikling og afprøvning af en varmepumpe eller anden teknologi, der kan hæve temperaturniveauet i et sæsonlager fra 40 C til 90 C og indpasses i kraftvarmesystemet. - Andre tekniske og økonomiske problemstillinger i relation til kraftvarmeindpassede solvarmeteknologier. Udbuddet gennemføres i tre trin. Første trin er indsendelse af interessetilkendegivelser. Andet trin er udvælgelse af et mindre antal, som vil blive opfordret til at formulere egentlige projekter. Tredje trin er, at der af disse udvælges 1-2 projekter til at modtage PSO-støtte. Dokument nr v3 Lise Nielson 5/15 Bilag 4

21 1. Arbejdsgruppens 10 bud på solvarme i kraftvarme-områderne 1. Solvarme i kraftvarmeområderne bidrager til bedre balance i el-systemet ved afkobling af varmebehov fra el-produktion både centralt og decentralt. 2. Solvarme i kraftvarmeområderne giver større fleksibilitet og bedre prisrespons i el-produktionen. 3. Der er en attraktiv brugerøkonomi i solvarmeanlæg indpasset i de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeområder uden industriel overskudsvarme og uden affaldsvarme. 4. Der er størst samfundsøkonomisk nytte når solvarme etableres i de decentrale områder, mest markant i år med lave elpriser, for eksempel som følge af vådår. 5. Der er en synergieffekt i kombinationen af VE-energi i form af vindmøller og solvarmeanlæg. 6. Solvarme i kraftvarmeområderne bør laves som store fællesanlæg. 7. Teknologien for solvarme er udviklet og tilgængelig på kommercielle vilkår. Der peges i rapporten på nogle forsknings- og udviklingsbehov, som yderligere vil forbedre pris/ydelsesforholdet specielt i forhold til decentral kraftvarme. 8. De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger udsendt af Energistyrelsen afspejler ikke dagens situation på el- og gasmarkedet, idet de faktiske CO 2 -kvotepriser og naturgaspriser er væsentlig højere. Især en høj naturgaspris trækker i retning af øget nytte fra solvarmeanlæggene 9. Det nye tillæg til bygningsreglementet modvirker solvarme i kraftvarmeområderne. Det er uhensigtsmæssigt at fælles solvarmeanlæg ikke kan godskrives i energirammen på den enkelte ejendom. 10. De nuværende afgiftsmæssige forudsætninger bør fastholdes uændret overfor VE-varmeproduktion. En afgiftsflytning fra brændslet til varmeproduktionen vil ødelægge mulighederne for yderligere VE-varmeproduktion herunder solvarme. Den seneste afgiftsomlægning for varmeproduktion på naturgaskedler i forbindelse med decentral kraftvarmeproduktion sender således et forkert signal. Dokument nr v3 Lise Nielson 6/15 Bilag 4

22 Indledning Udgangspunktet for udredningen har været et ønske om at se med friske øjne på solvarmeanlæg i forbindelse med kraftvarmeanlæg i lyset af, at der er sket afgørende ændringer i el-systemets måde at reagere på efter overgangen til markedsvilkår. Udredningen har således karakter af et eftersyn af dogmer vedrørende solvarme i forbindelse med kraftvarme. Forudsætningerne var tidligere: - Decentral kraftvarme blev afregnet på treledstarif, hvorved økonomien på de decentrale kraftvarmeværker blev el-produktionsafhængig. - Størst mulig decentral el-produktion på naturgas bevirkede en væsentlig kulfortrængning på de centrale kraftværker og derved en betydelig CO 2 - besparelse. - Der var et lovbestemt samproduktionskrav på de decentrale kraftvarmeværker. Varmegrundlaget var den begrænsende faktor for de decentrale kraftvarmeværkers produktion. I en sådan situation ville bortfald af en del af varmegrundlaget f.eks. i kraft af sæsonpræget varmeproduktion på et solvarmeanlæg være ødelæggende for selskabsøkonomien og dermed også for brugerøkonomien, da flertallet af de decentrale kraftvarmeværker er forbrugerejede. Forudsætningerne er imidlertid afgørende ændret efter overgang til elproduktion på markedsvilkår. Forudsætningerne er nu: - Decentral kraftvarmeproduktion sker i stort omfang på markedsvilkår. - Samproduktionskravet for decentral kraftvarme er ophævet. - Den centrale kraftvarmeproduktion er i stort omfang blevet varmebundet i form af et minimums-produktionsbehov. - El-produktionen på de decentrale kraftvarmeværker er blevet priselastisk (responderer på prissignalet fra el-markedet). - Økonomien på de decentrale kraftvarmeværker er blevet rådighedsbaseret. Én af årsagerne til de store prisudsving og dermed behovet for priselasticitet er den store andel af elforsyningen, der kommer fra vindmøller, med meget varierende og uforudsigelig kapacitet. Dokument nr v3 Lise Nielson 7/15 Bilag 4

23 Der er således i det nuværende el-system brug for størst mulig fleksibilitet i elproduktionen, og en given el-produktion fortrænger ikke nødvendigvis en tilsvarende mængde el produceret på et kulfyret kondensværk, som det tidligere var tilfældet. En given el-produktion kan lige såvel fortrænge naturgasfyret decentral kraftvarme eller import alt afhængigt at det øjeblikkelige prisniveau på spot- og regulerkraftmarkedet. Hvor solvarmeanlæg i de decentrale kraftvarmeområder tidligere ville fortrænge kraftvarmeproduktion på naturgas og dermed forårsage større elproduktion på kulbaseret kondens, vil solvarmeanlæg i de decentrale kraftvarmeområder nu oftest fortrænge ren varmeproduktion på kedelanlæg. Dokument nr v3 Lise Nielson 8/15 Bilag 4

24 Solvarmens tekniske muligheder Solvarme i forbindelse med decentral kraftvarme er en teknisk kombination, der ikke er set før. Afhængig af et solvarmeanlægs størrelse og dertil hørende ydelse er der flere forskellige muligheder for tilslutning og drift af det kombinerede anlæg. De foreløbige beregninger i et solvarmeprojekt for Brædstrup Totalenergi viser flere optimeringsmuligheder. Den umiddelbart bedste rentabilitet opnås ved at anvende en eksisterende akkumuleringstank på 2000 m 3 som lager for såvel motoranlæggene som for solvarmeanlægget. I den eksisterende tank kan varmen gemmes i ét eller ganske få døgn. Solvarmeanlægget i det nævnte tilfælde ca m 2 afsætter den termiske energi direkte til lagertanken. Det fungerer helt parallelt med motoranlæggene. Dette relativt simple og prisbillige valg af lager stiller nye og større krav til de enkelte solfangermoduler, da driftstemperaturen skal matche motoranlæggenes driftstemperaturer nemlig ca C. Dette er et ukendt temperaturniveau for eksisterende solfangere og kræver derfor en videreudvikling af den eksisterende teknologi. Et alternativ til anvendelse af en eksisterende akkumuleringstank er at etablere en eller flere nye akkumuleringsmuligheder. Det kan være en ny konventionel tank med en veldefineret lagdeling og det kan være et sæson-lagersystem evt. i kombination med en varmepumpe. Som navnet antyder, vil varmen i et sæson-lager kunne gemmes i en længere periode, hvilket skyldes lagerets meget betydelige rumindhold kombineret med gode isoleringsforhold. Uanset om der vælges den ene eller den anden akkumuleringsløsning, vil varmeproduktionen fra solvarmesystemet få første prioritet på et kraftvarmeværk. Herved vil varmen substituere varmeproduktionen fra enten motoranlæg eller kedelanlæg eller fra begge typer anlæg. Hvis solvarmen substituerer varmeproduktion fra motoranlæg, vil der udover en reduceret varmeproduktion fra kraftvarmedelen ske en reduktion i mængden af den producerede elektricitet. Dette er et faktum, da varme- og el-produktionen hænger uhjælpelig sammen på et decentralt kraftvarmeanlæg med motordrift. I tilfælde af, at der er akut mangel på elektricitet i det samlede el-system og dermed meget høje elpriser på såvel spotmarkedet som regulerkraftmarkedet, vil et solvarmeanlæg tilsluttet et decentralt kraftvarmeanlæg kunne blive benyttet til at bortkøle varmen fra akkumuleringstanken om natten og derved give plads til fornyet varmeproduktion. Da der, som nævnt ovenfor, er sammenfald og et fast forhold mellem varmeog el-produktionen på de decentrale kraftvarmeenheder, vil varmebortkølingen give mulighed for, at der kan produceres elektricitet på tider, hvor dette ellers ikke ville være muligt på grund af mætning i varmeproduktionen. Dokument nr v3 Lise Nielson 9/15 Bilag 4

25 Et solvarmeanlæg tilsluttet et decentralt kraftvarmeanlæg kan med andre ord også øge fleksibiliteten på værket i denne situation. 2. Solvarmens påvirkning af kraftvarmeværkernes drift Et kraftvarmeværk, der drives på markedsvilkår, skal døgnet før et givet driftsdøgn vurdere forskellige parametre for at sikre en teknisk og økonomisk optimal systemdrift i driftsdøgnet: 1. Varmebehovet for driftsdøgnet skal prognosticeres principielt time for time. Her skal tages hensyn til forventede ude-temperaturer, vindhastigheder og sol-indstråling m.v. samt til forbrugsvaner herunder forbrugsvariationer i forhold til ugedagene. 2. Energien i varmeakkumuleringstanken skal vurderes ved driftsdøgnets start og slut. 3. De marginale elpriser skal være beregnet ud fra bl.a. variable driftsomkostninger på motoranlæg herunder brændselspriser og CO 2 -kvote-priser. 4. El-produktionen skal afsættes time for time. Dette kan enten ske ved, at elspotprisen prognosticeres og produktionen indmeldes i de timer, der er behov for motordrift og, hvor el-spotprisen vurderes på niveau med eller højere end den marginale elpris. 5. Alternativt indmeldes et prisafhængigt bud i blokke af et antal timer. Viser spotprisen sig at være på niveau med buddene eller derover, godtages buddene. 6. Driftspersonalet på kraftvarmeværket kender resultatet af de indmeldte bud tidligt på eftermiddagen døgnet før driftsdøgnet. 7. Efter budrunden på spotmarkedet, kan kraftvarmeværket evt. i pulje med andre kraftvarmeværker byde ind på regulerkraftmarkedet og derved udnytte muligheden for yderligere indtjening på den fleksibilitet, som værket har mulighed for at tilbyde. Tilsluttes et solvarmeanlæg som endnu en produktionsenhed, hvis produktion i udpræget grad er afhængig af en given sol-indstråling, skal driftsproceduren på det pågældende kraftvarmeværk revideres. Udover elementerne beskrevet i ovenstående syv punkter, skal varmeproduktionen fra solvarmeanlægget prognosticeres time for time for det driftsdøgn, der er under planlægning. Solvarmen skal prioriteres først, og når varmeproduktionen herfra er lagt ind i systemet, kan det vurderes, hvor meget varmeproduktion, der er tilbage til enten motor- eller kedeldrift. Først herefter kan produktion fra motoranlæg indmeldes som under pkt Dokument nr v3 Lise Nielson 10/15 Bilag 4

Indpasning af solvarme i kraftvarme

Indpasning af solvarme i kraftvarme Udredning vedrørende: 10. marts 2006 lni/lni Indpasning af solvarme i kraftvarme Konklusioner fra arbejdsgruppens rapport Marts 2006 Dokument nr. 250786 v3 Lise Nielson 1/15 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Februar 2015 Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Dato

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Udarbejdet for Thyborøn Fjernvarmevarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S September 2013 Etablering af ny fliskedel Indholdsfortegnelse Side 2

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a.

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Hundtofte by samt dele af Stenstrup by. For et blandet bolig- og erhvervsområde. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Tønder Fjernvarmeselskab

Tønder Fjernvarmeselskab Tønder Fjernvarmeselskab Etablering af geotermisk anlæg Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Maj 2011 Rev. 23. maj 2013 Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. 15. maj 2011 Etablering

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg.

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg. Stege Fjernvarme A.M.B.A Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG Etablering af solvarmeanlæg. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2 Konklusion...

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektforslag for nyt 860 kw biomassefyret kedelanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 11. december 2012 rev. 17. januar 2013 Rejsby Kraftvarmeværk

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Farum Fjernvarme A.m.b.a.

Farum Fjernvarme A.m.b.a. Farum Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt biomasseværk og akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 20. februar 2013 Farum Fjernvarme A.m.b.a. 20. februar

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Løsning Fjernvarme A.m.b.a.

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt flisfyret biomasseanlæg Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 31. marts 2014 Revision 23. maj 2014 Projektansvarlig Ansvarlig

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Skårup Fjernvarme A.m.b.a.

Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Lokalplan 524 For et boligområde ved Skårup Vestergade og Vesterled Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen September 2008 Projektansvarlig

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Skuldelev Energiselskab a.m.b.a.

Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. Etablering af 1 MW biomassefyret kedelanlæg i Skuldelev Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 3. juli 2015 Projektansvarlig er ansvarlig for projektet. c/o Formand Niels Jørgen

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for fjernvarmeforsyning af Hovedgaden 86 i Løgstrup Løgstrup Varmeværk har fremsendt et projektforslag

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup

Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Udarbejdet for Pindstrup Varmeværk af Plan & Projekt 13. november 2012 Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Indholdsfortegnelse

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg.

Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg. Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg. Den 2., 3. og 4. februar 2015 v/direktør Per Hougaard Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Præsentation DFP DFP er fjernvarmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere