Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport"

Transkript

1 Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for alternative fjernvarmeforsyninger i Rønne-området August 2012 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Forskerparken CAT Universitetsparken Roskilde Tel.: CVR:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Fjernvarme med alternative teknologier og brændsler Resultater Følsomhedsanalyser Anbefaling Brændsel og teknik Brændsler Træflis Kraftvarmeteknologier på biomasse Dampturbine Forgasning af biomasse ORC turbineanlæg Nuværende anlæg på Østkraft Afgifter ved fyring med kul og flis Inddata til kraftvarmeberegningerne Havvarmepumpe Varmepumper til fjernvarme Fjernvarme i Rønneområdet Byernes størrelser og varmebehov Anlægsinvesteringer for alternativerne Bilag 1: Forudsætninger Bilag 2: Udskrifter fra energypro Bilag 3: Budgetbilag 2012 fra Østkraft til RVV Bilag 4: Dataark fra teknologikataloget Bilag 5: Samfundsøkonomi, eksempel Rekvirent Bornholms Regionskommune Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Kontaktperson: Jesper Justesen Tlf.: Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Jakob Worm Tlf.: Mob.: Kvalitetssikret af Niels From Tlf.: Mob: Projekt ref. 657 Side 2 af 49

3 1 Indledning Formålet med varmeplanlægning for Bornholm er at nå frem til den økonomisk og miljømæssigt samlet set bedste varmeforsyningsløsning for kommunens borgere. Varmeplanlægningen skal være med til at opvise løsninger til opvarmning med minimal brug af fossile brændsler. Denne rapport er en del af varmeplan-analyserne for Bornholm og den kan danne grundlag for et eventuelt videre arbejde med at styrke forsyningsmulighederne til fjernvarme i Rønne-området. Formålet med rapporten er at undersøge alternative muligheder til anvendelse af biomasse. Der er også fokus på, at de undersøgte løsninger kan fungere i det fleksible el-marked sammen med smart-grid -mulighederne i el-nettet. Denne rapport er udarbejdet i samarbejde med rådgivende ingeniør Kjeld Dale. 1.1 Fjernvarme med alternative teknologier og brændsler I denne rapport undersøges følgende alternativer: 1) Sammenkobling af fjernvarmenettene i Rønne, Hasle, Sorthat-Muleby og Nyker 2) Kraftvarme med flis i dampturbineanlæg; 10 MW el og 22 MW varme 3) Kraftvarme med flis i forgasningsanlæg; 4 MW el og 13 MW varme 4) Kraftvarme med flis i ORC-turbineanlæg; 3 MW el og 14 MW varme 5) Havvandsvarmepumpe; 2 MW el og 7 MW varme 6) Kraftvarme med ny fliskedel på Blok6-turbine; 16 MW el og 35 MW varme Den nuværende varmeforsyning i Rønne kommer dels fra BOFA, der leverer en jævn forsyning hele året, og som dækker hele varmebehovet om sommeren. Dels fra Østkraft, der leverer resten af varmen, således det passer med behovet hen over året. Byerne Hasle, Sorthat-Muleby og Nyker er et sammenhængende fjernvarmenet, der forsynes fra halmvarmeværket i Hasle og et træpilleanlæg i Muleby. Der er et driftsmæssigt ønske om at sammenkoble disse net for at kunne hjælpe med varmeforsyning, hvis der skulle opstå problemer på et af værkerne. Denne mulighed er undersøgt i alternativ 1 med de nuværende forsyningsanlæg. Der ud over undersøges 4 alternative måder at producere varme og el på biomasse (træflis). Desuden undersøges om en stor havvands-varmepumpe ved Rønne Havn måske kunne give en varmeforsyning en fordel og samtidig være med til at udnytte billige elpriser på elspotmarkedet. Ud over de ovennævnte alternativer kan geotermi (varme fra undergrunden) komme på tale. Der er iværksat undersøgelser, men der er pt. ikke noget resultat. Når geotermi-undersøgelserne er færdige kan resultaterne opsættes i samme format, som alternativerne i denne rapport, så de kan sammenlignes direkte. 1.2 Resultater Tabel 1 på næste side læses således; Produktionsomkostningerne, PO er omkostningen ved at holde værket i gang: udgifter til brændsel, afgifter samt drift og vedligehold af selve værket. Udregningerne fremgår af bilag 2. Kapitalomkostningerne, KO er renter og afdrag på de lån der Side 3 af 49

4 Alt. skal optages til investeringerne. Det er ikke alle øvrige omkostninger ved driften af fjernvarmeværkerne der er medtaget her. Der ses alene på hvad forskellen vil være ved de forskellige alternativer, og om det er en forbedring i forhold til i dag. I næste kolonne ses forbedringen pr. solgt varmemængde (MWh). Desuden er alternativerne vurderet ud fra investering og tilbagebetalingstid. Produktions- Kapitalomkostninger omkostninger PO KO PO+KO Forbedring af omkostninger Forbedring pr. solgt MWh Investering Tilbagebetalingstid Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./MWh Mio.kr. År 0.1 Reference, Rønne Reference, Hasle Fælles reference Sammen- kobling af net Kraftvarme, dampturbine 10 MW Kraftvarme forgasning 4 MW Kraftvarme ORC 3 MW Havvands-varmepumpe Ny kedel på blok Tabel 1. Selskabs-økonomiske hovedtal fra sammenligningen af alternativerne til varmeforsyning med fjernvarme. I tabel 1 ses for det første, at det umiddelbart vil være en god ide at sammenkoble de to net med en transmissionsledning. Det vil give en økonomisk gevinst på 1 mio. kr. pr. år svarende til 7 kr./mwh solgt varme i området. I de følgende beregninger i alternativer 2, 3, 4, 5 og 6 er der kun regnet med det nuværende fjernvarmenet i Rønne. Uanset hvilket af alternativerne der vælges derefter vil det fælles net være en økonomisk fordel. Det andet vigtige resultat i tabel 1 er, at alternativ 4 giver en besparelse i forhold til den nuværende situation. En årlig besparelse på 6,6 mio. kr. pr. år svarende til 52 kr./mwh. Tilbagebetalingstiden er 6 år. Der er i denne rapport ikke taget stilling til, hvem der skal etablere og eje et eventuelt nyt anlæg, men som det ses i tabel 1 er der taget udgangspunkt i, at en økonomisk forbedring tilfalder varmeforbrugerne hvilket i øvrigt er også er givet i forhold til lovgivningen på området. Der er i dag en leveringsaftale mellem Østkraft og RVV (Rønne Vand- og Varmeforsyning a.m.b.a.), hvor prisen på varme afhænger af en række forhold. En lang række af forudsætningerne for beregning af referencen og de 6 alternativer knytter sig til driftsdata fra Østkraft og RVV, samt budget for driften 2012 udarbejdet af Østkraft til RVV. Da der for alle alternativerne er anvendt planlægningsdata, som kan rumme en vis usikkerhed, er der brug for en yderligere undersøgelse af økonomi og drift ved de mest interessante løsninger. Varmepumpeløsningen på havvand kan være interessant. Der er dog nødvendigt med en lavere elafgift til staten (500 kr./mwh i modsætning til de nuværende 687 kr./mwh). Denne ændring er dog blevet varslet og vil muligvis indgå i kommende forlig i Folketinget. En fordel, der ikke er medtaget i beregningerne på varmepumpen i alt. 5 er at den kan lave is/køling, som kan have en værdi ved at opfylde et eventuelt lokalt kølebehov. Dette er dog ikke undersøgt nærmere i denne varmeplanudredning. Hvis der kunne findes en økonomisk attraktiv afsætning for køling, kunne en sådan ismaskine godt indpasses i et system med kraftvarme. Varmepumpen ville producere Side 4 af 49

5 varme (og is), når elprisen er lav og kraftvarmeanlægget vil prioritere perioder med høje elpriser. Dette passer fint med de øvrige smart grid løsninger på Bornholm. Alternativ Kraftvarme, Kraftvarme Referenc Rønne Sammen- Reference Kraftvarme Havvandsvarmepumpe blok 6 Ny kedel på dampturbine forgasning 4 og Hasle m.fl. kobling af net Rønne ORC 3 MW Varmedækning 10 MW MW BOFA 26% 26% 29% 30% 30% 30% 30% 29% Østkraft 61% 54% 69% 8% 25% 24% 64% 69% Oliekedler 0% 1% 2% 0% 1% 0% 2% Halmkedler 12% 19% Træpillekedel 0% 0% Dampturbine 62% Forgasningsanlæg 45% ORC 45% Varmepumpe 6% Brændselsforbrug Kul i ton Flis i ton Halm i ton Olie i 1000 l Træpiller i ton El til varmepumpen i MWh Elproduktion i MWh CO2 udledning i ton/år Kul Flis Halm Olie Træpiller El produktion El til varmepumpe I alt: Forbedring Samfundsøkonomisk overskud i mio. kr.: Tabel 2. En række faktorer ud over de selskabs-økonomiske, for de 6 alternativer.forudsætninger og inddata findes i bilag 1 og 2. I tabel 2 ses i øverste blok, at det især er varmeleveringen fra Østkraft der bliver reduceret af de forskellige alternativer. I alt. 1 er det den billigere halmvarme fra Hasle, der fortrænger lidt af produktionen på Østkraft. I alt 2, 3 og 4 er det de mere effektive systemer med kraftvarme på flis der fortrænger meget af produktionen på Østkraft. I den anden blok i tabel 2 ses at forbruget af kul kan reduceres meget kraftigt, men at det samtidig vil betyde en 2 til 3 dobling af forbruget af flis. Det ekstra forbrug af flis kan ikke skaffes på Bornholm. Det kan for eksempel købes i Sverige som det sker i dag med flisen til Østkraft. Opgørelsen af elproduktionen i alternativerne er interessant. Dels fordi salg af el giver indtægter, og dels fordi det i et fremtidigt dansk energisystem bliver nødvendigt med produktion af el på biomasse for at supplere og understøtte el fra vindmøller og andre vedvarende energianlæg. I blokken med CO 2 -udledningen er det tydeligt hvor meget elproduktionen betyder for at minimere CO 2 -udledningen. Det ses at det er alt. 2 med den høje elproduktion der giver den største CO 2 reduktion. I princippet er træ CO 2 -neutralt, da et træ vil optage lige så meget CO 2 i sin vækst som der frigives ved afbrænding af træet. Imidlertid vil der gå en årrække inden et nyplantet træ får optaget ligeså meget CO 2 som det fældede og brændte træ har afgivet. Desuden er der et lille forbrug af hjælpeenergi ved forarbejdning og transport af træet. Side 5 af 49

6 Sidste linje i tabel 2 er det beregnede samfundsøkonomiske overskud som ændringerne afstedkommer over de kommende 20 år. Det er her bemærkelsesværdigt, at alle værdierne er negative! Det skyldes ikke nødvendigvis at det er dårlige ideer, men at Energistyrelsens forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi gør det meget svært at fortrænge kul. Dette er et paradoks i dansk energipolitik, hvor man jo netop i en årrække har haft et lovgivningsmæssigt stop for udbygning med kulfyrede værker. Imidlertid er prisen på indkøb af kul lav, men til gengæld er statsafgifterne høje. I den samfundsøkonomiske beregning indgår energiafgifterne som en indtægt for staten og derfor tæller det negativt i beregningen når man reducerer en god indtægtskilde for samfundet (staten). En anden meget vigtig parameter er de høje investeringer der er på tale i alternativerne. Når investeringerne fra tabel 1 sammenlignes med samfundsøkonomien ses det at alt. 2 falder dårligt ud både på grund af investeringen, men det er også det alternativ der fortrænger mest kul. At samfundsøkonomien er negativ i et projektforslag betyder konkret, at hvis man ønsker at gennemføre et sådant projekt, så skal staten (Energistyrelsen) søges om dispensation i forhold til den negative samfundsøkonomi. Det kan bemærkes at alternativet med ORC (alt. 4) har det mindste underskud på samfundsøkonomien af kraftvarmeløsningerne, og også er det alternativ med den korteste tilbagebetalingstid. 1.3 Følsomhedsanalyser Der er for alternativerne udført en række følsomhedsberegninger på forudsætningerne. Se tabel 3 herunder. 2a) 10% prisstigning på flis 3a) 10% prisstigning på flis 4a) 10% prisstigning på flis 4b) Fast elafregning på 793 kr./mwh fra el fra ORC-anlægget 5a) Elafgift 50 øre/kwh 5b) Elafgift 50 øre/kwh + spotmarked a) 10% prisstigning på flis 6b) Anlægsinvestering 50 mio.kr Alt. 2a Ny KV dampturbine +10% på flispris Produktions- Kapitalomkostninger omkostninger PO KO PO+KO Forbedring af omkostninger Forbedring pr. solgt MWh Investering Tilbagebetalingstid Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./MWh Mio.kr. År a Forgasning +10% på flispris a ORC +10% på flispris b ORC fast elafregning a Havvands-VP, lavere elafgift b Reference, Rønne, 2009 elspot b VP, lavere elafgift, 2009 elspot a Ny kedel +10% på flispris b Ny kedel, - 50 mio.kr. på investering Tabel 3. Selskabs-økonomiske hovedtal ved følsomhedsberegning på alternativerne til varmeforsyning med fjernvarme. Side 6 af 49

7 Følsomhedsberegningerne viser at selv med en prisstigning på flis på 10% vil alt. 4 med et ORCanlæg være det mest interessante af kraftvarmeløsningerne. Hvis der kan fås tilladelse til en fast høj elafregning på linje med andre specielle kraftvarmeteknologier på biomasse vil økonomien i denne løsning blive rigtig god med en tilbagebetalingstid ned til 5 år. For varmepumpen viser beregningerne at elpriser og elafgifter er meget væsentlige for økonomien i en havvandsvarmepumpe. Det ses at en forudsætning for en fornuftig økonomi er en nedsættelse af elafgifterne for denne type anlæg. Ved beregning med 2009 priser på el (i stedet for 2010 priser) vises at denne type varmepumpes økonomi er meget følsom overfor de årlige udsving på elpriserne på spotmarkedet. 1.4 Anbefaling Det anbefales at der arbejdes videre med etablering af en transmissionsledning mellem Rønne og Muleby således at de to fjernvarmenet kobles sammen. Der er derudover behov for at afvente undersøgelserne af geotermi. Hvis det viser sig, at der ikke er basis for at arbejde videre med geotermiløsningen, bør der arbejdes videre med de muligheder der vises i denne rapport. I så fald kan det anbefales at gennemføre en grundigere undersøgelse at mulighederne for etablering af et nyt flisfyret kraftvarmeværk med ORC. Denne løsning ser ud til at give en god selskabsøkonomi. Samtidig er der en fin miljøforbedring på CO 2 og den forholdsvis fornuftige samfundsøkonomi. Alt. 5; Havvandsvarmepumpen er også interessant, både i forhold til selskabs- og samfundsøkonomi, men også fordi denne teknologi kan passe meget fint ind i smart grid mulighederne på Bornholm. I så fald bør mulighederne for statstilskud til et sådant projekt undersøges. Side 7 af 49

8 2 Brændsel og teknik 2.1 Brændsler Valg af brændsel på de nye varmeværker afhænger af flere forhold. Umiddelbart kan man se på hvad prisen på brændslet er i dag. Desuden må man se i krystalkuglen og se på hvordan man tror prisen vil udvikle sig fremover. Desuden spiller prisen på værket ind hvor kompliceret et anlæg der skal etableres. Derudover vil spørgsmålet om hvor mange mandetimer der går til at drive værket med det pågældende brændsel samt andre driftsudgifter spille ind. Ligeledes vil mulighederne for salg af el spille ind. Figur 1. Prisstatistik fra EMD og Dansk Fjernvarme på hvordan priserne på biobrændsler har udviklet sig gennem årene. Data stammer fra indberetninger fra fjernvarmeværker og dækker derfor ikke priser til privatforbrugere. Priserne er uden NOx afgifter. Th. ses priserne på bl.a. kul. Priserne på kul stammer fra udenrigshandelsstatistikken. De indeholder energiafgifter og SO 2 afgifter men ikke NOx afgifter. Den fremtidige udvikling af energipriserne afhænger i høj grad af prisen på olie. Vi har i Danmark oplevet, med vores egen olieproduktion i Nordsøen, at produktionen nu er toppet og at vi inden for få år kan se at det bliver sværere at hive de sidste dråber olie op fra felterne i Nordsøen. Det er den samme tendens man ser på verdensplan. Der bliver ikke fundet så mange nye oliefelter til at erstatte de gamle som bliver tømt. Og samtidig bliver efterspørgslen ved med at stige bl.a. i store lande som Kina, Indien og Brasilien. Det vil givetvis føre til stigende oliepriser og det vil også have en afsmittende effekt på de andre energiressourcer. Som det ses af figur 1 t.h. er prisen på kul også steget løbet af det sidste år. I beregningerne er der anvendt en pris på kul på 431 Side 8 af 49

9 kr/mwh, der kommer fra Østkrafts budget (bilag 3). Den pris er en anelse højere end prisen på figuren, og det passer fint med tendensen med stigende priser. Tilsvarende er den anvendte pris på flis 55 kr/gj = 198 kr/mwh også fra Østkrafts budget. I beregningerne bilag 2 er der anvendt en pris på et brændselsmix med 44% kul og 56% flis (vægt%) som giver en ren brændselspris på 810 kr/ton. 2.2 Træflis Træflis benyttes i dag som supplement til kul på Østkraft. Flisen importeres fra Sverige. Flis kan også for en dels vedkommende komme fra Bornholm. I denne rapport regnes med en pris på flis på 198 kr/mwh. Som det ses på kurverne på figur 1 ligger prisen på flis mellem priserne på træpiller og halmpriserne. Det må forventes at flispriserne vil være mere stabile end priserne på træpillerne, der er mere påvirkelige af prisudviklingen på brændsler (olie). Der er regnet med den forhøjede NOx afgift på flis for hele året 2012 selv om den er berammet til at træde i kraft pr. den 1/ Flis indeholder normalt en del vand (f.eks. 45 %), og man kan derfor miste en stor del af energien hvis vandet i røggassen ikke kondenseres. Typisk bruges fjernvarmereturen til kondenseringen, og jo lavere returtemperaturen er, desto højere brændselsvirkningsgrad opnås. Flis er biomasse og dermed i princippet CO 2 -neutralt. Det er oplagt, at erstatte fossile brændsler, med biomasse. Det må dog forventes, at efterspørgslen på biomasse vil øges i fremtiden, hvilket vil få priserne på biomasse til at stige. 2.3 Kraftvarmeteknologier på biomasse I det følgende beskrives mulighederne for en alternativ kraftvarme løsning som supplement til eller erstatning for den nuværende kul/flis fyrede blok på Østkraft. Der kan være følgende teknologier der kan fyres med træflis: Dampturbine anlæg Forgasningsanlæg ORC turbine anlæg 2.4 Dampturbine Et kraftvarmeværk består af; brændsels-behandling, indfødningssystem, højtryks dampkedel, dampturbine, generator og røggas varmegenvinding. Kedlerne kan typisk anvende biomasser med vandindhold på op til 60%. Træ leveres typisk som flis. Halm leveres normalt i 500 kg Hesston baller til kraftvarmeværket. Ballerne snittes og indfødes via en stoker. I forhold til kul er energitætheden omkring 9 gange lavere. Både halm og træ kan også leveres som piller. Der er forskellige typer ovne og forbrændingsteknologier: Rist fyring, suspension fyring (hvor biomassen er pulveriseret eller fliset og blæst ind i ovnen, eventuelt i kombination med et fossilt brændstof) eller fluid bed. Forbrænding på rist er meget robust i forhold til at bruge forskellige former for biomasse. Træ er som regel den mest gunstige biomasse til forbrænding på grund af dets lave indhold af aske og kvælstof. Græsagtige biomasser som halm og elefantgræs har et hø- Side 9 af 49

10 jere indhold af N, S, K, Cl osv., som fører til højere emissioner af NOx og partikler, øget aske, korrosion og slagge. Nogle biomasser, herunder halm, indeholder aggressive komponenter, som f.eks klor. For at undgå eller mindske risikoen for slaggedannelse og korrosion, har kedelproducenter traditionelt været tilbageholdende med at anvende høje damptryk og temperaturer til biomasse-fyrede anlæg på samme niveau som kulfyrede kraftværker. Men de seneste fremskridt inden for materialer og kedel design og erfaringer fra seneste anlæg der blev bygget i Danmark bør nye anlæg have mulighed for højere effektivitet, ikke mindst de træfyrede anlæg. Ved anlæg under ca. 10 MW er der et meget ringe erfaringsgrundlag og derfor stor usikkerhed ved fastlæggelse af de økonomiske data. Se data i bilag Forgasning af biomasse Ideen er at biomassen omdannes til gas, som kan bruges i gasmotorer, kedler, gasturbiner eller brændselsceller til el-og varmeproduktion. Biomassen omdannes gennem flere faser. Op til 100 C fordampes vandet. Ved yderligere opvarmning pyrolyseres brændslet til en meget tjæreholdig gas og en koksrest. Koksresten kan derefter forgasses ved C, mens der tilsættes vanddamp og / eller ilt (luft). Afhængig af procesvalg kan tjæren enten afbrændes eller krakkes. Gassen omdannes til el og varme oftest i en gasmotor. Der kan anvendes træflis, træpiller og briketter, industrielle træaffald, eller energiafgrøder. Modstrømsforgasseren Denne forgasser er karakteriseret ved brændsel og gas har modsatte flow retninger. Gassen har lav temperatur (~ 75 o C), men et stort indhold af tjære, typisk g/Nm 3. Modstrømsforgasseren har været brugt de sidste år til el, varme, damp og industrielle processer såsom afbrænding af keramik, glasfremstilling, tørring og bygas. Den producerede gas består primært af CH 4, H 2, CO, CO 2, N 2, H 2 O og tjære. Brændværdien ligger på 6,6 til 6,8 MJ/Nm 3 for den tørre rensede gas. Det forgasningsanlæg i Danmark, der har haft bedst drift er anlægget på Harboøre Kraftvarmeværk, som nu har kørt godt i de seneste år. De ydelsesdata, der er anvendt i beregningerne er i høj grad inspireret af driftsdata fra Harboøre. Modstrømsforgasseren er i stand til regulere op og ned og derved tilbyde fleksibilitet både i forhold til industrielle anvendelser og til forsyning af varme til fjernvarmenet. På Harboøre anlægget har man vist, at belastningen kan ændres fra 10 til 100% og vice versa inden for få minutter, hvilket ikke er muligt i en konventionel flis kedel. Forgasningsløsningen i alt. 3 er meget dyr i etablering og som det ses i tabel 1 er det blandt andet de tunge kapitalomkostninger som gør forgasningsløsningen mindre interessant. Anlægsinvesteringen er sat til 6 M /MW hvilket er noget højere end de 3,7 M /MW der er angivet i bilag 4. At investeringen er sat så højt skyldes del informationer fra fjernvarmebranchen, samt at prisusikkerheden på forgasningsanlæg er større end for turbineanlæg, da der ikke er bygget så mange forgasningsanlæg. Teknisk set burde et sådant anlæg ikke være så dyrt, men erfaringerne har vist at forgasningsanlæg kræver en lang indkøring. 2.6 ORC turbineanlæg ORC ( Organic rankine cycle) teknikken er baseret på et indirekte fyret turbinekredsløb. Bestående af en forbrændingsenhed som via en varmeveksler opvarmer arbejdsmediet, der fordamper ved Side 10 af 49

11 et relativt lavt tryk og temperatur. Arbejdsmediet ekspanderer efterfølgende over en turbine der trækker en generator. Arbejdsmediet løber i et lukket kredsløb og kondenserer efter turbinen i en varmeveksler hvorfra der leveres fjernvarme. Arbejdsmediet er typisk en syntetisk olie, der bliver varmet op til ca. 300 gr.c. og et tryk på 10 bar. Figur 2. Principdiagram fra leverandøren Adoratec I en hedtoliekedel opvarmes olien i hedtoliekredsen til 320 gr.c. I fordamperen (5) opvarmer olien den organiske væske (silikoneolie) i ORC-kredsen. Silikoneoliens dampe driver generatoren (10) og afleverer varme ved kondensering til fjernvarmevandet i veksleren (12). I Marstal er der ved at blive opført et anlæg med en 4 MW fliskedel med et ORC-anlæg på 750 kw el. Fra kedel-leverandøren (Euro-therm) er der rekvireret et tilbud på et ORC-anlæg på kw el med kedel til en pris på 41,5 mio.kr. Dertil er lagt 40 mio. kr. til bygning, skorsten og andre installationer således at en total anlægsinvestering bliver 82 mio.kr. ORC-anlæg er ikke beskrevet i Energistyrelsens Teknologikatalog, så det er ikke muligt at sammenholde med data derfra. Til drift og vedligehold af kedlen er der afsat 30 kr/mwh varme og til ORC-enheden 50 kr/mwh el. Disse data stammer fra Marstal-projektet. 2.7 Nuværende anlæg på Østkraft I beregningerne er der taget udgangspunkt i Østkrafts blok 6, som er den enhed, som står for hovedparten af varmeleveringen fra Østkraft. Man har på Østkraft formået at tilsætte stadig større mængder flis til kullene, således at man optimalt kan indfyre en blanding med 33% flis og 67% kul (ift. energiindhold). Det svarer til en vægt fordeling på 56% flis og 44% kul. Driften på blok 6 har været noget varierende de sidste par år. Blandt andet er turbinen blevet repareret over en længere periode i For at anvende realistiske driftsdata til beregningerne er der taget udgangspunkt i driftsdata for marts Her var brændselsfordelingen som nævnt ovenfor samt elvirkningsgraden 23% og varmevirkningsgraden 59% og der er taget udgangspunkt i disse driftsdata i beregningerne. I praksis varierer fordelingen af flis og kul i forhold til belastningen. Der indfødes således en rimelig stabil mængde flis og når lasten øges indfyres mere kul. Derfor vil den ønskede 33%/67% fordeling ikke opretholdes ved fuldlastkørsel. I marts 2011 var den gennemsnitlige elydelse 11,1 MW. Anlægget var i drift i hele denne måned, men dog med varierende last i forhold til varmebehov og elspotpriserne. Side 11 af 49

12 2.8 Afgifter ved fyring med kul og flis Der betales energi- og CO 2 -afgifter ved afbrænding af kul. Afgifterne lægges kun på den del af brændslet, der anvendes til varme. Ved fastsættelse af afgifterne anvendes en fordeling mellem det kul, der bruges til varme, og det kul der går til elproduktionen. Lovgivningsmæssigt har man valgt at sidestille varmeproduktionen med en kedel med en virkningsgrad på 120%. Dette kaldes for V-formlen, hvor man fastsætter brændselsforbruget som varmeproduktionen delt med 120%. Kilde: Ved beregning af svovlafgiften ud fra mængden af svovl i brændslerne kræves det, at svovlmængden er oplyst af leverandøren, eller at der foretages en række analyser af svovlindholdet i brændslerne. Kilde: Østkraft måler den udledte mængde svovldioxid og har fået tilladelse til at betale kr. 10,90 (2012) pr. kg svovldioxid udledt i luften. I Østkrafts Grønne regnskab for 2010, fremgår det, at der fra Blok 6 er udledt 290 ton SO 2 ved et kulforbrug på ton. Ved afgiften på 10,90 kr./kg SO 2 svarer det til at afgiften bliver 123 kr/ton kul. Ved beregning af NO x afgifterne kan der også tages udgangspunkt i målte værdier hvilket også er tilfældet på Østkraft. I midler tid er afgifterne på NO x i Finansloven for 2012 hævet fra 0,5 kr./gj til 2,5 kr./gj. Det er endnu usikkert at sige præcist hvordan de fremtidige NO X afgifter bliver for et kulfyret kraftvarmeværk og der er valgt af anvende en varslede forhøjelse på 2,5 kr./gj. Den samme tarif anvendes ved forbrænding af flis. Forhøjelsen af afgiften er gældende fra den 1. juli 2012, men er i beregningerne lagt ind for hele året. Ved beregning af både svovl- og NO x -afgifterne tages der udgangspunkt i det totale forbrug af kul (og flis), og ikke kun det til varmeproduktionen, som ved energi- og CO 2 afgifterne. 2.9 Inddata til kraftvarmeberegningerne Bilag 3 indeholder budgettet fra Østkraft til Rønne Vand og Varmeforsyning. Bemærk at bilag 3 kun omhandler dét der angår varmedelen. Her i rapporten behandles både varme- og elproduktion. Reference Østkraft blok 6 Dampturbine anlæg Forgasningsanlæg ORC anlæg Ny kedel på Østkraft blok 6 Elydelse i MW 13,8 10,0 4,0 2,9 13,8 Varmeydelse i MW 35,0 22,4 13,1 13,9 35,0 Bioolieydelse i MW 2,3 Indfyret i MW 59,5 34,5 19,0 16,8 54,0 Total virkningsgrad 82% 94% 102% 100% 90% El % 23% 29% 21% 17% 26% Varme % 59% 65% 69% 83% Tabel 4 Data til kraftvarmeberegningerne 65% I tabel 4 er angivet de data der er benyttet i beregningerne. For referencen er der, som tidligere nævnt, valgt at tage udgangspunkt i driftsdata fra Østkraft fra marts Den måned kørte anlægget stabilt og med det brændselsmix (33% flis og 67 % kul), som Østkraft mener er det realistiske gennemsnitlige brændselsmix fremover. Den nominelle elydelse på anlægget er 16,36 MW, men da det ikke er muligt at holde så højt et flisindhold ved maksimal last er den lavere elydelse anvendt. Da der er tale om gennemsnitsdata der i beregningsprogrammet anvendes for hele året er der valgt at holde fast ved den maksimale varmeydelse for at kunne levere nok varme til Rønne Side 12 af 49

13 på de koldeste dage. Det er i praksis i dag varmebehovet fra byen der er styrende for hvilket last niveau anlægget kører i. For det nye dampturbine anlæg er data dels kommet fra Energistyrelsens rådgiver Jørgen Bolt, som er i gang med at revidere Energistyrelsens Teknologikatalog og dels fra leverandører. Data vedrørende forgasningsanlæg stammer også, dels fra Jørgen Bolt og dels også blevet sammenholdt med driftsresultater fra eksisterende anlæg samt kontakter til leverandører. For ORC stammer data fra leverandør samt erfaringer fra opførelse af anlæg i Marstal. Ved vurdering af anvendelsen af nominelle contra driftsdata er der taget hensyn til de mulige data der ligger fra praktisk drift; blandt andet har Sakskøbing Kraftvarmeværk realiseret en elvirkningsgrad på 28,6% i 2005 ved en gennemsnitlig elproduktion på 9,3 MW. Derfor forventes et nyt anlæg at kunne levere 29% i elvirkningsgrad. Ligeledes er der set på forgasningsanlægget i Harboøre ved fastlæggelse af data til beregningerne i denne rapport. Et andet forhold er en vurdering af hvor meget et anlæg skal køre i dellast og hvor følsomme virkningsgraderne er for dellastkørsel. Vilkårerne for elafregning for denne type anlæg er beskrevet i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). For dampturbineanlæg beskriver 45 at der gives et tilskud på 15 øre/kwh ud over den almindelige elafregning (på spotmarkedet). For forgasningsanlæg beskrives vilkårene i 44 stk.2 som en fast pris der reguleres i forhold til nettoprisindekset. Prisen for 2012 er 79,3 øre/kwh. Beregningsteknisk er der regnet med en tillægspris til spotafregningen. For ORC-anlæg kan der ansøges om også at anvende den faste afregning. Marstal Fjernvarme har fået lov til dette. Dette beregnes i følsomhed alt. 6a) Havvarmepumpe I en anden delrapport (vedr. fjernvarme i Pedersker) er der set på mulighederne for at udnytte grundvand som varmekilde til en varmepumpe. I denne rapport er det havvand er vurderes i forhold til en varmepumpe. Der er ganske få erfaringer med denne type udnyttelse, bl.a. i Norge. På figur 3 ses data for en række målinger af havvandstemperaturen ved Bornholm. Side 13 af 49

14 Figur 3: Havvandstemperaturer ved Bornholm. Som det ses, nærmer temperaturerne sig ofte frysepunktet i løbet af vinteren, og traditionelle pladevarmevekslere vil derfor ikke være anvendelige til drift hele året. Øverste graf viser desuden, at bund- og overfladevandet ved Rønne har stort set samme temperatur. I Danmark er der ét eksempel fra Augustenborg Fjernvarme hvor man fra 1986 og en række år frem udnyttede varmen fra den lokale fjord. Sammenlignet med grundvand har havvand den fordel at der er rigeligt at tage af og man kan få en bedre udnyttelse om sommeren, da vandet er varmere end grundvandet. Varmepumpen i Augustenborg er taget ud af drift i dag, bl.a. på grund af energiafgifterne på el, samt tvungen skift af kølemiddel mv. Det var således ikke rentabelt at fortsætte driften med den Varmepumper til fjernvarme Hvis et biomasse-fyret fjernvarmeværk suppleres med en varmepumpe får værket mulighed for at anvende el til varmepumpen når el er billigst og det vil være med til at stabilisere el-markedet. Dermed vil værkets varmeproduktion bidrage med el-forbrug, når el-udbuddet er højt, f.eks. når el-produktionen fra vindmøller er høj. I overvejelserne vedr. valg af størrelse på varmepumpe kan der i princippet vælges to strategier; En relativ lille varmepumpe vil have mange driftstimer (for eksempel timer/år) og det gør værkets elreguleringsmuligheder mindre og betyder, at varmepumpen i betydelig grad kommer til at køre på tidspunkter, hvor der ikke er overskud af vindmøllestrøm. En stor varmepumpe kan dimensioneres til færre timer, og den producerede varme vil kunne gemmes i en tank lige som med solvarme. Det vil give færre driftstimer ( for eksempel timer/år) og det vil give langt større mulighed for at kunne regulere varmepumpen i forhold til elmarkedet og den vil have større stabiliserende effekt på elnettet end den lille. Når PlanEnergi tidligere har regnet på disse typer af løsninger viser det sig at med de nuværende elpriser, afgifter og markedsbetingelser, at den lille løsning er den økonomisk bedste for fjernvarmeværket. Det giver desværre den situation at det, der er optimalt for elnettet ikke bliver gennemført fordi det ikke får positiv indflydelse på økonomien for fjernvarmeværket. Man skal således ud i at der skal gives ekstraordinær støtte til det store varmepumpe for at denne type bliver afprøvet. Dette kunne være relevant for Bornholm, hvor der jo netop er ambitioner om at kunne styre øens elnet med forbrugsregulering Side 14 af 49

15 som for eksempel med varmepumper. I den konkrete beregning i alt. 5 har varmepumpen knap driftstimer pr. år. Vanddamp-varmepumpe Denne type varmepumpe anvender vand som kølemiddel. Anlægget er baseret på et princip, hvor vand sprøjtes ind i en vakuumtank. Vakuum opretholdes tæt på vandets tripelpunkt, så en del af vandet omgående fryser til is. Herved frigives frysevarmen, der omdanner en tilsvarende mængde vand til damp. Fordampningsvarmen genindvindes og udnyttes i fjernvarmevandet. Vakuum-isvarmepumpen som den også kaldes, vil altså producere is (slush ice). Anlægget i Augustenborg anvendte stort set samme koncept. I de sidste år har Teknologisk Institut arbejdet med at videreudvikle konceptet i samarbejde med en række Japanske firmaer og elselskaber. Det vurderes, at der vil være gode muligheder for at få støtte til at afprøve konceptet på grundvand eller havvand. Der er pt. ingen anlæg i drift, men princippet er kendt teknologi og der arbejdes på en ny generation af kompressorer. Det er således ikke en hylde-vare i dag, men inden for ganske få år forventes det at den forbedrede teknologi er klar til afprøvning. Vanddamp-varmepumpen kan i sin nuværende udformning ikke hæve temperaturen så højt, som der behov for til fjernvarme. Derfor er der regnet med et anlæg med to trin, hvor vanddampanlægget udfører ca. halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel udføres med en traditionel industrikompressor med NH 3 som kølemiddel. NH 3 -varmepumpen baseres på traditionel teknologi som kendes fra køleindustrien. Kølemediet er NH 3 (ammoniak), som blandt andet kendes som gødningsprodukt i landbruget. NH 3 er ikke miljømæssig problematisk i de mængder, der anvendes i en varmepumpe. Ved eventuelle udslip i luften har NH 3 dog en kraftig lugt og kan irritere øjne. I dette projekt er der regnet på en køleenhed fra Sabroe/Johnson Controls, som passer i ydelse til vacuum-is-varmepumpen. Den samlede COP (årsvirkningsgrad) for dette system er sat til 3,7, dels på baggrund af oplysninger fra Teknologisk Institut og Sabroe. Dels baseret på erfaringerne fra Augustenborg, hvor en tilsvarende varmepumpe ydede en årsvirkningsgrad på 3,7. Anlægskonceptet i Augustenborg var dog en smule anderledes, da der også blev kølet på røggasserne fra gasmotoren. Denne mulighed er der ikke i dette projekt. Dette vil give en lavere COP sammenlignet med Augustenborg. Modsat anvendes her lavere fjernvarmetemperaturer, samtidig med at det forventes, at teknologien er blevet forbedret på de 20 år, der er gået siden Augustenborg anlægget blev sat i drift. Side 15 af 49

16 Billeder fra Augustenborg hvor teknologien med vacuum-is-varmepumpen blev afprøvet for 20 år siden. Varmepumper, anlægspriser Anlægsøkonomisk er der taget udgangspunkt i en prisformel på store varmepumper, der er anvendt på alle de tre alternativer (Rønne, Gudhjem og Pedersker) selv om de køleteknisk er noget forskellige, så er vurderingen fra Teknologisk Institut at vacuumisvarmepumpen vil ligge på samme prisniveau som konkurrerende teknologier. Der er anvendt samme prisformel som ved grundvandsvarmepumper. Da de teknologiske muligheder er så interessante i mulighederne for at kunne styre fremtidens elforbrug (smart-grid) vil det være oplagt at søge støtte til et sådant projekt. Varmepumper, elafregning og afgifter Ved dimensionering af en varmepumpe til fjernvarme og ved udregning af de økonomiske forhold er spørgsmålet om elafgifter meget afgørende. Betalingen for el foregår til Østkraft. Normale elkunder, der forbruger mindre end kwh/år, afregnes efter en fast pris der er konstant hele året. Da et af formålene med at afprøve en stor varmepumpe på Bornholm er at spille aktivt ind i elmarkedet forudsættes det at varmepumpen kan afregnes efter det såkaldte spotmarked. Her svinger priserne fra time til time og er blandt andet påvirket af hvor meget vindmøllestrøm der aktuelt er i elnettet. Spotpriserne fastsættes på den nordiske elbørs Nordpool og priserne for Bornholm er de samme, som gælder for Østdanmark i øvrigt. Side 16 af 49

17 Udgifter til til el til varmepumper Øre/kWh Energiafgift 50,8 51,7 52,6 53,6 54,6 Energispareafgift 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Eldistributionsbidrag 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Tillægsafgift 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 Energispareafgift (tidl. CO2-afgift af el) 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 Energiafgifter til staten 67,7 68,7 69,7 70,8 71,9 Netselskabernes offentlige forpligtelser Net 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 System 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 PSO 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 Net-, system- og PSO-tarif 14,4 14,4 14,4 14,4 14,4 Transportbetaling, Østkraft 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 Energispareydelse, Østkraft 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Transportbetaling mv. Østkraft 16,4 16,4 16,4 16,4 16,4 Samlede eludgifter excl. spotpris 98,5 99,5 100,5 101,6 102,7 Tabel 5: Tariffer for el ekskl. det egentlige køb af el, som sker på spotmarkedet. I beregningerne er afgifterne for 2012 anvendt, dog med en reducere energiafgift på 50 øre/kwh i følsomhed alt. 5a. I tabellen er angivet taksterne for el angivet for de kommende år. Det drejer sig dels om afgifter til staten og dels betalinger til Østkraft. Der ud over kommer selve elbetalingen (spotafregningen) som er svær at forudsige. I beregningerne i denne rapport er anvendt spotpriserne for 2010 hvor den gennemsnitlige pris var 42 øre/kwh. Taksterne er i øvrigt ex. moms. samt målerleje, og tilslutningsafgift mv. Side 17 af 49

18 3 Fjernvarme i Rønneområdet 3.1 Byernes størrelser og varmebehov Reference, Rønne Reference Halse Sammenkobling af net Rønne Varmeproduktion MWh/år Varmesalg MWh/år Varmetab MWh/år Hasle, Sorthat-Muleby, Nyker Varmeproduktion MWh/år Varmesalg MWh/år Varmetab MWh/år Varmetab, Rønne-Muleby 625 MWh/år Brutto varmebehov MWh/år Tabel 6. Byens størrelse og varmebehov. Ved sammenkobling af nettene kan der etableres der en transmissionsledning. Muleby vil være et godt center for forsyning til Hasle-Muleby/Sorthat og Nyker, og Bofa ligeledes for Rønne. Afstanden fra Rønne ved Bofa til Muleby er ca 4,2 km. Der skal maksimalt overføres en effekt på op til ca. 6 MW. Der regnes med en dobbelt stålrørsløsning i DN 150 med et varmetab på 16,4 W/m. Ledningen fra Bofa til RVV s net er DN 250. Det vurderes umiddelbart ikke, at der vil være varmetekniske problemer med at overføre 12 MW i den ledning. Det er muligt at der skal skiftes pumper eller lignende. 3.2 Anlægsinvesteringer for alternativerne Investeringerne i værkerne, fjernvarmenet m.v. er oplistet i tabel 7. Der er tale om vurderinger af hvad de forskellige poster vil koste ud fra erfaringstal. Den endelige økonomi kan først fastlægges når der har været indhentet tilbud. Til investeringen optages der typisk lån i KommuneKredit. Det er et særligt realinstitut, som er ejet af kommunerne og som kun låner ud til offentlige formål bl.a. fjernvarmeværker. Fordelen ved KommuneKredit er at der ingen omkostninger er til oprettelse og administration af lånet samt at renterne er relativt lave. Det er dog et krav at kommunen yder en lånegaranti på hele lånet. Denne kaution er dog ikke synderlig risikabel for kommunen, da det i praksis altid er varmekunderne der skal betale udgifterne i værket over varmeregningen. Der er regnet med et renteniveau på 5% p.a. I beregningerne er der også taget udgangspunkt i at afskrivningerne følger løbetiden på lånet. Der er regnet med forskellige afskrivningsperioder, som er sat i forhold til den forventede levetid af den pågældende type af anlæg. Se bilag 1. I beregningerne er der således i princippet tale om lån med forskellig løbetid til de forskellige afskrivninger. Side 18 af 49

19 Kraftvarme, dampturbine 10 MW Kraftvarme forgasning 4 MW Anlægsbudget Sammenkobling af net Kraftvarme ORC 3 MW Havvandsvarmepumpe Ny kedel på blok 6 kr. kr. kr. kr. kr. kr. Kraftvarmeanlæg Havvandsvarmepumpe Grund Transmisionsled. Rønne Muleby Diverse udgifter (8%) I alt Tabel 7. De totale udgifter til etablering af fjernvarme i de 5 alternativer. (Hvis sammentællingerne ikke passer præcis skyldes det at tallene er afrundede). Side 19 af 49

20 Bilag 1: Forudsætninger Parameter Forudsætning Planperiode 1 år (2012) Udetemperaturer Brændsler og varmekøb Varme ab værk, Rønne, RVV Varme ab værk, Vestbornholms Varmeforsyning Dansk normalår (døgnbasis) Halm: brændværdi (nedre): 15 GJ/ton Flis: brændværdi (nedre): 10,6 GJ/ton Træpiller: brændværdi (nedre): 17,5 GJ/ton Kul: 27,2 GJ/ton Olie: brændværdi (nedre): 9,8 kwh/l Østkraftmix; kul/flis: 17,9 GJ/ton, fordeling ift. energi: kul67%/flis33% og ift. vægt: kul44%/flis56% MWh/år, spidslast: 50 MW hvor 73% afhænger af udetemperaturen (GAF) MWh/år, spidslast: 6 MW hvor 63% afhænger af udetemperaturen (GAF) Temperaturer i net Fremløbstemperatur: 75 C Retur-temperatur: 44 C Kedler og vekslere, Rønne, RVV Østkraft Rønne, olie; RVV1:indfyret: 11 MW, varme-effekt: 10 MW (η=91%) RVV2: indfyret: 22 MW, varme: 20 MW (η=91%) Veksler, BOFA Blok 6: nominelle ydelser: el: 16,36 MW, varme: 35 MJ/s Beregningsmæssige ydelser: Indfyret: 59.5 MW (η tot =82%), El-effekt: 13,8 MW (η=23%), varme-effekt: 35 MW (η=59%) Kedler, Vestbornholms Varmeforsyning Varmetab i fjernvarmen transmissionsledning Varmelager Alt. 2 Kraftvarme på ny dampturbine Alt. 3 Kraftvarme på forgasningsanlæg Alt. 4 Kraftvarme på ORC Alt. 5 Havvandsvarmepumpe Alt. 6 Kraftvarme med ny fliskedel på blok 6 Hasle, halm; indfyret: 4,5 MW, varme-effekt: 4,0 MW (η=89%) Hasle, halm; indfyret: 2,2 MW, varme-effekt: 2,0 MW (η=89%) Hasle, olie; indfyret: 3,2 MW, varme-effekt: 3,0 MW (η=93%) Muleby, træpiller; indfyret: 1,1 MW, varme-effekt: 1,0 MW (η=89%) DN150 (Twin serie 2): 17 W/m Nuværende tank: volumen: m 3, kapacitet: 346 MWh. Temperatur top: 80 C bund: 44 C Indfyret: 34,5 MW, el-effekt: 10,0 MW (η=29%) og varme-effekt: 22,4 MW (η=65%) Indfyret: 19,0 MW, el-effekt: 4,0 MW (η=21%), varme-effekt: 13,1 MW (η=69%) og tjæreolie: 2,1 MW (η=11%) Indfyret: 16,8 MW (η=100%), El-effekt: 2,9 MW (η=17%), varmeeffekt: 13,9 MW (η=83%) Varmeydelse: 7,4 MW, elforbrug: 2,0 MW (COP 3,7) Indfyret: 54 MW, el-effekt: 13,8 MW (η=26%) og varme-effekt: 35 MW (η=65%) Side 20 af 49

21 CO 2 emissioner Driftstrategi Økonomi Brændselspriser eksklusiv afgifter Elmarked Eltilskud Afgifter Generelle driftsudgifter på Østkraft vedr. RVV Østkraft, blok 6 Nuværende drift-og vedligehold i øvrigt Alt. 2 Kraftvarme på dampturbine Alt. 3 Kraftvarme på for- Kul: 93,6 kg/gj kul (Energistyrelsens Samfundsøkonomiske forudsætninger) Olie: 2,1 kg/l olie (Energistyrelsens Samfundsøkonomiske forudsætninger) Elproduktion: 0,282 kg/kwh, elforbrug: 0,303 kr/kwh (Energistyrelsens Samfundsøkonomiske forudsætninger, middelværdier over de kommende 20 år) Halm og træ: 0 (Energistyrelsens Samfundsøkonomiske forudsætninger) Minimér netto varmeproduktionsomkostninger Træpiller: kr./ton, Halm: 500 kr./ton Olie: 800 kr./mwh Flis: 55 kr./gj = 581 kr./ton, (følsomhed: 639,1 kr./ton) Kul: 40 kr./gj = kr/ton Østkraftmix; kul/flis(67%/33%): 810 kr./ton Varme fra BOFA: 200 kr./mwh ( pris i denne rapport for at sikre at varme fra BOFA bibeholdes som grundlast) Spotafregning 2010 for Østdanmark (følsomhed på 2009-priser) 150 kr./mwh i tilskud til spotmarkedetprisen ved kraftvarme på biomasse 793 kr./mwh i fast afregning ved særlige kraftvarmeteknologier på biomasse Træpiller, NOx: 33,8 kr./ton(fremtidig), Svovl: 34,9 kr./ton Flis: NOx: 2,5 kr./gj (fremtidig) = 9 kr./mwh Halm: NOx: 33,8 kr./ton (fremtidig), Svovl: 16,3 kr./ton Olie: 224 kr./mwh (2012) Kul (til varmeproduktion): energiafg: 59,4 kr./gj, CO 2 : 15,3 kr./gj, Kul (på hele kulforbruget):no x : 2,5 kr./gj (fremtidig) SO 2 : 123 kr./ton. El; Energiafgifter : 687 kr./mwh, El; net-, system- og PSOafgifter: 144 kr./mwh, transportbetaling mv., Østkraft: 164 kr./mwh Faste udgifter til administration, pladsleje mv.: kr./år. Er ens i alle alternativerne, så de er ikke medtaget. Variable udgifter vedr. varmeproduktion: Bemanding: 42 timer/gwh varme a 425 kr./t = 18 kr./mwh varme Drift & vedligehold: 17 kr./ MWh varme Eludgifter: = 19 kr./ MWh varme Variable udgifter vedr. elproduktion: Bemanding: 25 timer/gwh el a 425 kr./t = 11 kr./mwh el Drift & vedligehold: 45 kr./mwh el Kedel, træpiller: 12 kr./mwh varme, oliekedel, olie: 5 kr./mwh varme halmkedel: 120 kr./mwh varme, Fast udgift: kr./år Drift & vedligehold: 68 kr./mwh el Fast udgift: kr./år Side 21 af 49

22 gasningsanlæg Alt. 4 Kraftvarme på ORC Alt. 5 Havvandsvarmepumpe Alt. 6 Ny fliskedel på Østkraft, blok 6 Investering, varmepumpe Drift & vedligehold: 143 kr./mwh el Drift & vedligehold, kedel: 30 kr./mwh varme Drift & vedligehold, ORC: 50 kr./mwh el Drift & vedligehold: 10 kr./ MWh varme Variable udgifter vedr. varmeproduktion: Bemanding: 42 timer/gwh varme a 425 kr./t = 18 kr./mwh varme Drift & vedligehold: 17 kr./mwh varme Eludgifter: = 19 kr./mwh varme Variable udgifter vedr. elproduktion: Bemanding: 25 timer/gwh el a 425 kr./t = 11 kr./mwh el Drift & vedligehold: 45 kr./mwh el 4 * Q + 1 [Mkr.], hvor Q er varmeeffekten i [MW] Afskrivningsperioder Værk 15 år, grund 30 år, fjernvarmenet 30 år samt øvrige udgifter 20 år. Lån Profil: Annuitetslån, Rente: 5% p.a. Løbetid: Som afskrivningsperiode Ydelse: Side 22 af 49

23 Bilag 2: Udskrifter fra energypro Side 23 af 49

24 Side 24 af 49

25 Side 25 af 49

26 Side 26 af 49

27 Side 27 af 49

28 Side 28 af 49

29 Side 29 af 49

30 Side 30 af 49

31 Side 31 af 49

32 Side 32 af 49

33 Side 33 af 49

34 Side 34 af 49

35 Side 35 af 49

36 Side 36 af 49

37 Side 37 af 49

38 Side 38 af 49

39 Side 39 af 49

40 Side 40 af 49

41 Side 41 af 49

42 Side 42 af 49

43 Side 43 af 49

44 Side 44 af 49

45 Bilag 3: Budgetbilag 2012 fra Østkraft til RVV Budgettal for levering af varme til Rønne Vand- og Varmeforsyning 2012 udarbejdet af Østkraft. Der er ikke medtaget udgifter og indtægter til elproduktion i dette budget. Side 45 af 49

46 Side 46 af 49

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for forsyninger til fjernvarme i Østermarie, Østerlars og Gudhjem NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2011

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2011 Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for alternative forsyninger til fjernvarme i Pedersker NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Varmeplananalyser for Vejle Kommune. Rapport. Muligheder for fjernvarme i Gadbjerg og Tofthøj. Juni 2013

Varmeplananalyser for Vejle Kommune. Rapport. Muligheder for fjernvarme i Gadbjerg og Tofthøj. Juni 2013 Varmeplananalyser for Vejle Kommune Rapport Muligheder for fjernvarme i Gadbjerg og Tofthøj NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H,

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Masterplan for. Vordingborg Forsyning A/S. Grundlag for fjernvarmeforsyning af nye områder

Masterplan for. Vordingborg Forsyning A/S. Grundlag for fjernvarmeforsyning af nye områder Masterplan for Vordingborg Forsyning A/S Grundlag for fjernvarmeforsyning af nye områder September 2012 Rekvirent Vordingborg Forsyning A/S Færgegårdsvej 3 4760 Vordingborg Kontaktperson: Kristian Schou

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup

Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Udarbejdet for Pindstrup Varmeværk af Plan & Projekt 13. november 2012 Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Udarbejdet for Thyborøn Fjernvarmevarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S September 2013 Etablering af ny fliskedel Indholdsfortegnelse Side 2

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Projektforslag. Solfangeranlæg. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Indsendt den: 11. marts 2014. Revideret den: 5. september 2014

Projektforslag. Solfangeranlæg. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Indsendt den: 11. marts 2014. Revideret den: 5. september 2014 Projektforslag Solfangeranlæg Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Indsendt den: 11. marts 2014 Revideret den: 5. september 2014 JPH Energi A/S Danmarksvej 30 H1 8660 Skanderborg Tlf.: 75 85 95 40 E-mail: skanderborg@jph.dk

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Februar 2015 Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Dato

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/7 2014 af Jakob Worm 4.2.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a.

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Hundtofte by samt dele af Stenstrup by. For et blandet bolig- og erhvervsområde. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for fjernvarmeforsyning af Hovedgaden 86 i Løgstrup Løgstrup Varmeværk har fremsendt et projektforslag

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Energigruppen består af frivillige, som brænder for at gøre noget for Sønderho. Noget særligt, som så mange andre gør det i denne specielle og dejlige by.

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted. August 2012

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted. August 2012 Bornholms Varme A/S Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted August 2012 Rev. 12 marts 2014 2 af 18 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere