Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport"

Transkript

1 Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for alternative fjernvarmeforsyninger i Rønne-området August 2012 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Forskerparken CAT Universitetsparken Roskilde Tel.: planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Fjernvarme med alternative teknologier og brændsler Resultater Følsomhedsanalyser Anbefaling Brændsel og teknik Brændsler Træflis Kraftvarmeteknologier på biomasse Dampturbine Forgasning af biomasse ORC turbineanlæg Nuværende anlæg på Østkraft Afgifter ved fyring med kul og flis Inddata til kraftvarmeberegningerne Havvarmepumpe Varmepumper til fjernvarme Fjernvarme i Rønneområdet Byernes størrelser og varmebehov Anlægsinvesteringer for alternativerne Bilag 1: Forudsætninger Bilag 2: Udskrifter fra energypro Bilag 3: Budgetbilag 2012 fra Østkraft til RVV Bilag 4: Dataark fra teknologikataloget Bilag 5: Samfundsøkonomi, eksempel Rekvirent Bornholms Regionskommune Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Kontaktperson: Jesper Justesen Tlf.: Jesper.Preuss.Justesen@brk.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Jakob Worm Tlf.: Mob.: jw@planenergi.dk Kvalitetssikret af Niels From Tlf.: Mob: nf@planenergi.dk Projekt ref. 657 Side 2 af 49

3 1 Indledning Formålet med varmeplanlægning for Bornholm er at nå frem til den økonomisk og miljømæssigt samlet set bedste varmeforsyningsløsning for kommunens borgere. Varmeplanlægningen skal være med til at opvise løsninger til opvarmning med minimal brug af fossile brændsler. Denne rapport er en del af varmeplan-analyserne for Bornholm og den kan danne grundlag for et eventuelt videre arbejde med at styrke forsyningsmulighederne til fjernvarme i Rønne-området. Formålet med rapporten er at undersøge alternative muligheder til anvendelse af biomasse. Der er også fokus på, at de undersøgte løsninger kan fungere i det fleksible el-marked sammen med smart-grid -mulighederne i el-nettet. Denne rapport er udarbejdet i samarbejde med rådgivende ingeniør Kjeld Dale. 1.1 Fjernvarme med alternative teknologier og brændsler I denne rapport undersøges følgende alternativer: 1) Sammenkobling af fjernvarmenettene i Rønne, Hasle, Sorthat-Muleby og Nyker 2) Kraftvarme med flis i dampturbineanlæg; 10 MW el og 22 MW varme 3) Kraftvarme med flis i forgasningsanlæg; 4 MW el og 13 MW varme 4) Kraftvarme med flis i ORC-turbineanlæg; 3 MW el og 14 MW varme 5) Havvandsvarmepumpe; 2 MW el og 7 MW varme 6) Kraftvarme med ny fliskedel på Blok6-turbine; 16 MW el og 35 MW varme Den nuværende varmeforsyning i Rønne kommer dels fra BOFA, der leverer en jævn forsyning hele året, og som dækker hele varmebehovet om sommeren. Dels fra Østkraft, der leverer resten af varmen, således det passer med behovet hen over året. Byerne Hasle, Sorthat-Muleby og Nyker er et sammenhængende fjernvarmenet, der forsynes fra halmvarmeværket i Hasle og et træpilleanlæg i Muleby. Der er et driftsmæssigt ønske om at sammenkoble disse net for at kunne hjælpe med varmeforsyning, hvis der skulle opstå problemer på et af værkerne. Denne mulighed er undersøgt i alternativ 1 med de nuværende forsyningsanlæg. Der ud over undersøges 4 alternative måder at producere varme og el på biomasse (træflis). Desuden undersøges om en stor havvands-varmepumpe ved Rønne Havn måske kunne give en varmeforsyning en fordel og samtidig være med til at udnytte billige elpriser på elspotmarkedet. Ud over de ovennævnte alternativer kan geotermi (varme fra undergrunden) komme på tale. Der er iværksat undersøgelser, men der er pt. ikke noget resultat. Når geotermi-undersøgelserne er færdige kan resultaterne opsættes i samme format, som alternativerne i denne rapport, så de kan sammenlignes direkte. 1.2 Resultater Tabel 1 på næste side læses således; Produktionsomkostningerne, PO er omkostningen ved at holde værket i gang: udgifter til brændsel, afgifter samt drift og vedligehold af selve værket. Udregningerne fremgår af bilag 2. Kapitalomkostningerne, KO er renter og afdrag på de lån der Side 3 af 49

4 Alt. skal optages til investeringerne. Det er ikke alle øvrige omkostninger ved driften af fjernvarmeværkerne der er medtaget her. Der ses alene på hvad forskellen vil være ved de forskellige alternativer, og om det er en forbedring i forhold til i dag. I næste kolonne ses forbedringen pr. solgt varmemængde (MWh). Desuden er alternativerne vurderet ud fra investering og tilbagebetalingstid. Produktions- Kapitalomkostninger omkostninger PO KO PO+KO Forbedring af omkostninger Forbedring pr. solgt MWh Investering Tilbagebetalingstid Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./MWh Mio.kr. År 0.1 Reference, Rønne Reference, Hasle Fælles reference Sammen- kobling af net Kraftvarme, dampturbine 10 MW Kraftvarme forgasning 4 MW Kraftvarme ORC 3 MW Havvands-varmepumpe Ny kedel på blok Tabel 1. Selskabs-økonomiske hovedtal fra sammenligningen af alternativerne til varmeforsyning med fjernvarme. I tabel 1 ses for det første, at det umiddelbart vil være en god ide at sammenkoble de to net med en transmissionsledning. Det vil give en økonomisk gevinst på 1 mio. kr. pr. år svarende til 7 kr./mwh solgt varme i området. I de følgende beregninger i alternativer 2, 3, 4, 5 og 6 er der kun regnet med det nuværende fjernvarmenet i Rønne. Uanset hvilket af alternativerne der vælges derefter vil det fælles net være en økonomisk fordel. Det andet vigtige resultat i tabel 1 er, at alternativ 4 giver en besparelse i forhold til den nuværende situation. En årlig besparelse på 6,6 mio. kr. pr. år svarende til 52 kr./mwh. Tilbagebetalingstiden er 6 år. Der er i denne rapport ikke taget stilling til, hvem der skal etablere og eje et eventuelt nyt anlæg, men som det ses i tabel 1 er der taget udgangspunkt i, at en økonomisk forbedring tilfalder varmeforbrugerne hvilket i øvrigt er også er givet i forhold til lovgivningen på området. Der er i dag en leveringsaftale mellem Østkraft og RVV (Rønne Vand- og Varmeforsyning a.m.b.a.), hvor prisen på varme afhænger af en række forhold. En lang række af forudsætningerne for beregning af referencen og de 6 alternativer knytter sig til driftsdata fra Østkraft og RVV, samt budget for driften 2012 udarbejdet af Østkraft til RVV. Da der for alle alternativerne er anvendt planlægningsdata, som kan rumme en vis usikkerhed, er der brug for en yderligere undersøgelse af økonomi og drift ved de mest interessante løsninger. Varmepumpeløsningen på havvand kan være interessant. Der er dog nødvendigt med en lavere elafgift til staten (500 kr./mwh i modsætning til de nuværende 687 kr./mwh). Denne ændring er dog blevet varslet og vil muligvis indgå i kommende forlig i Folketinget. En fordel, der ikke er medtaget i beregningerne på varmepumpen i alt. 5 er at den kan lave is/køling, som kan have en værdi ved at opfylde et eventuelt lokalt kølebehov. Dette er dog ikke undersøgt nærmere i denne varmeplanudredning. Hvis der kunne findes en økonomisk attraktiv afsætning for køling, kunne en sådan ismaskine godt indpasses i et system med kraftvarme. Varmepumpen ville producere Side 4 af 49

5 varme (og is), når elprisen er lav og kraftvarmeanlægget vil prioritere perioder med høje elpriser. Dette passer fint med de øvrige smart grid løsninger på Bornholm. Alternativ Kraftvarme, Kraftvarme Referenc Rønne Sammen- Reference Kraftvarme Havvandsvarmepumpe blok 6 Ny kedel på dampturbine forgasning 4 og Hasle m.fl. kobling af net Rønne ORC 3 MW Varmedækning 10 MW MW BOFA 26% 26% 29% 30% 30% 30% 30% 29% Østkraft 61% 54% 69% 8% 25% 24% 64% 69% Oliekedler 0% 1% 2% 0% 1% 0% 2% Halmkedler 12% 19% Træpillekedel 0% 0% Dampturbine 62% Forgasningsanlæg 45% ORC 45% Varmepumpe 6% Brændselsforbrug Kul i ton Flis i ton Halm i ton Olie i 1000 l Træpiller i ton El til varmepumpen i MWh Elproduktion i MWh CO2 udledning i ton/år Kul Flis Halm Olie Træpiller El produktion El til varmepumpe I alt: Forbedring Samfundsøkonomisk overskud i mio. kr.: Tabel 2. En række faktorer ud over de selskabs-økonomiske, for de 6 alternativer.forudsætninger og inddata findes i bilag 1 og 2. I tabel 2 ses i øverste blok, at det især er varmeleveringen fra Østkraft der bliver reduceret af de forskellige alternativer. I alt. 1 er det den billigere halmvarme fra Hasle, der fortrænger lidt af produktionen på Østkraft. I alt 2, 3 og 4 er det de mere effektive systemer med kraftvarme på flis der fortrænger meget af produktionen på Østkraft. I den anden blok i tabel 2 ses at forbruget af kul kan reduceres meget kraftigt, men at det samtidig vil betyde en 2 til 3 dobling af forbruget af flis. Det ekstra forbrug af flis kan ikke skaffes på Bornholm. Det kan for eksempel købes i Sverige som det sker i dag med flisen til Østkraft. Opgørelsen af elproduktionen i alternativerne er interessant. Dels fordi salg af el giver indtægter, og dels fordi det i et fremtidigt dansk energisystem bliver nødvendigt med produktion af el på biomasse for at supplere og understøtte el fra vindmøller og andre vedvarende energianlæg. I blokken med CO 2 -udledningen er det tydeligt hvor meget elproduktionen betyder for at minimere CO 2 -udledningen. Det ses at det er alt. 2 med den høje elproduktion der giver den største CO 2 reduktion. I princippet er træ CO 2 -neutralt, da et træ vil optage lige så meget CO 2 i sin vækst som der frigives ved afbrænding af træet. Imidlertid vil der gå en årrække inden et nyplantet træ får optaget ligeså meget CO 2 som det fældede og brændte træ har afgivet. Desuden er der et lille forbrug af hjælpeenergi ved forarbejdning og transport af træet. Side 5 af 49

6 Sidste linje i tabel 2 er det beregnede samfundsøkonomiske overskud som ændringerne afstedkommer over de kommende 20 år. Det er her bemærkelsesværdigt, at alle værdierne er negative! Det skyldes ikke nødvendigvis at det er dårlige ideer, men at Energistyrelsens forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi gør det meget svært at fortrænge kul. Dette er et paradoks i dansk energipolitik, hvor man jo netop i en årrække har haft et lovgivningsmæssigt stop for udbygning med kulfyrede værker. Imidlertid er prisen på indkøb af kul lav, men til gengæld er statsafgifterne høje. I den samfundsøkonomiske beregning indgår energiafgifterne som en indtægt for staten og derfor tæller det negativt i beregningen når man reducerer en god indtægtskilde for samfundet (staten). En anden meget vigtig parameter er de høje investeringer der er på tale i alternativerne. Når investeringerne fra tabel 1 sammenlignes med samfundsøkonomien ses det at alt. 2 falder dårligt ud både på grund af investeringen, men det er også det alternativ der fortrænger mest kul. At samfundsøkonomien er negativ i et projektforslag betyder konkret, at hvis man ønsker at gennemføre et sådant projekt, så skal staten (Energistyrelsen) søges om dispensation i forhold til den negative samfundsøkonomi. Det kan bemærkes at alternativet med ORC (alt. 4) har det mindste underskud på samfundsøkonomien af kraftvarmeløsningerne, og også er det alternativ med den korteste tilbagebetalingstid. 1.3 Følsomhedsanalyser Der er for alternativerne udført en række følsomhedsberegninger på forudsætningerne. Se tabel 3 herunder. 2a) 10% prisstigning på flis 3a) 10% prisstigning på flis 4a) 10% prisstigning på flis 4b) Fast elafregning på 793 kr./mwh fra el fra ORC-anlægget 5a) Elafgift 50 øre/kwh 5b) Elafgift 50 øre/kwh + spotmarked a) 10% prisstigning på flis 6b) Anlægsinvestering 50 mio.kr Alt. 2a Ny KV dampturbine +10% på flispris Produktions- Kapitalomkostninger omkostninger PO KO PO+KO Forbedring af omkostninger Forbedring pr. solgt MWh Investering Tilbagebetalingstid Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./MWh Mio.kr. År a Forgasning +10% på flispris a ORC +10% på flispris b ORC fast elafregning a Havvands-VP, lavere elafgift b Reference, Rønne, 2009 elspot b VP, lavere elafgift, 2009 elspot a Ny kedel +10% på flispris b Ny kedel, - 50 mio.kr. på investering Tabel 3. Selskabs-økonomiske hovedtal ved følsomhedsberegning på alternativerne til varmeforsyning med fjernvarme. Side 6 af 49

7 Følsomhedsberegningerne viser at selv med en prisstigning på flis på 10% vil alt. 4 med et ORCanlæg være det mest interessante af kraftvarmeløsningerne. Hvis der kan fås tilladelse til en fast høj elafregning på linje med andre specielle kraftvarmeteknologier på biomasse vil økonomien i denne løsning blive rigtig god med en tilbagebetalingstid ned til 5 år. For varmepumpen viser beregningerne at elpriser og elafgifter er meget væsentlige for økonomien i en havvandsvarmepumpe. Det ses at en forudsætning for en fornuftig økonomi er en nedsættelse af elafgifterne for denne type anlæg. Ved beregning med 2009 priser på el (i stedet for 2010 priser) vises at denne type varmepumpes økonomi er meget følsom overfor de årlige udsving på elpriserne på spotmarkedet. 1.4 Anbefaling Det anbefales at der arbejdes videre med etablering af en transmissionsledning mellem Rønne og Muleby således at de to fjernvarmenet kobles sammen. Der er derudover behov for at afvente undersøgelserne af geotermi. Hvis det viser sig, at der ikke er basis for at arbejde videre med geotermiløsningen, bør der arbejdes videre med de muligheder der vises i denne rapport. I så fald kan det anbefales at gennemføre en grundigere undersøgelse at mulighederne for etablering af et nyt flisfyret kraftvarmeværk med ORC. Denne løsning ser ud til at give en god selskabsøkonomi. Samtidig er der en fin miljøforbedring på CO 2 og den forholdsvis fornuftige samfundsøkonomi. Alt. 5; Havvandsvarmepumpen er også interessant, både i forhold til selskabs- og samfundsøkonomi, men også fordi denne teknologi kan passe meget fint ind i smart grid mulighederne på Bornholm. I så fald bør mulighederne for statstilskud til et sådant projekt undersøges. Side 7 af 49

8 2 Brændsel og teknik 2.1 Brændsler Valg af brændsel på de nye varmeværker afhænger af flere forhold. Umiddelbart kan man se på hvad prisen på brændslet er i dag. Desuden må man se i krystalkuglen og se på hvordan man tror prisen vil udvikle sig fremover. Desuden spiller prisen på værket ind hvor kompliceret et anlæg der skal etableres. Derudover vil spørgsmålet om hvor mange mandetimer der går til at drive værket med det pågældende brændsel samt andre driftsudgifter spille ind. Ligeledes vil mulighederne for salg af el spille ind. Figur 1. Prisstatistik fra EMD og Dansk Fjernvarme på hvordan priserne på biobrændsler har udviklet sig gennem årene. Data stammer fra indberetninger fra fjernvarmeværker og dækker derfor ikke priser til privatforbrugere. Priserne er uden NOx afgifter. Th. ses priserne på bl.a. kul. Priserne på kul stammer fra udenrigshandelsstatistikken. De indeholder energiafgifter og SO 2 afgifter men ikke NOx afgifter. Den fremtidige udvikling af energipriserne afhænger i høj grad af prisen på olie. Vi har i Danmark oplevet, med vores egen olieproduktion i Nordsøen, at produktionen nu er toppet og at vi inden for få år kan se at det bliver sværere at hive de sidste dråber olie op fra felterne i Nordsøen. Det er den samme tendens man ser på verdensplan. Der bliver ikke fundet så mange nye oliefelter til at erstatte de gamle som bliver tømt. Og samtidig bliver efterspørgslen ved med at stige bl.a. i store lande som Kina, Indien og Brasilien. Det vil givetvis føre til stigende oliepriser og det vil også have en afsmittende effekt på de andre energiressourcer. Som det ses af figur 1 t.h. er prisen på kul også steget løbet af det sidste år. I beregningerne er der anvendt en pris på kul på 431 Side 8 af 49

9 kr/mwh, der kommer fra Østkrafts budget (bilag 3). Den pris er en anelse højere end prisen på figuren, og det passer fint med tendensen med stigende priser. Tilsvarende er den anvendte pris på flis 55 kr/gj = 198 kr/mwh også fra Østkrafts budget. I beregningerne bilag 2 er der anvendt en pris på et brændselsmix med 44% kul og 56% flis (vægt%) som giver en ren brændselspris på 810 kr/ton. 2.2 Træflis Træflis benyttes i dag som supplement til kul på Østkraft. Flisen importeres fra Sverige. Flis kan også for en dels vedkommende komme fra Bornholm. I denne rapport regnes med en pris på flis på 198 kr/mwh. Som det ses på kurverne på figur 1 ligger prisen på flis mellem priserne på træpiller og halmpriserne. Det må forventes at flispriserne vil være mere stabile end priserne på træpillerne, der er mere påvirkelige af prisudviklingen på brændsler (olie). Der er regnet med den forhøjede NOx afgift på flis for hele året 2012 selv om den er berammet til at træde i kraft pr. den 1/ Flis indeholder normalt en del vand (f.eks. 45 %), og man kan derfor miste en stor del af energien hvis vandet i røggassen ikke kondenseres. Typisk bruges fjernvarmereturen til kondenseringen, og jo lavere returtemperaturen er, desto højere brændselsvirkningsgrad opnås. Flis er biomasse og dermed i princippet CO 2 -neutralt. Det er oplagt, at erstatte fossile brændsler, med biomasse. Det må dog forventes, at efterspørgslen på biomasse vil øges i fremtiden, hvilket vil få priserne på biomasse til at stige. 2.3 Kraftvarmeteknologier på biomasse I det følgende beskrives mulighederne for en alternativ kraftvarme løsning som supplement til eller erstatning for den nuværende kul/flis fyrede blok på Østkraft. Der kan være følgende teknologier der kan fyres med træflis: Dampturbine anlæg Forgasningsanlæg ORC turbine anlæg 2.4 Dampturbine Et kraftvarmeværk består af; brændsels-behandling, indfødningssystem, højtryks dampkedel, dampturbine, generator og røggas varmegenvinding. Kedlerne kan typisk anvende biomasser med vandindhold på op til 60%. Træ leveres typisk som flis. Halm leveres normalt i 500 kg Hesston baller til kraftvarmeværket. Ballerne snittes og indfødes via en stoker. I forhold til kul er energitætheden omkring 9 gange lavere. Både halm og træ kan også leveres som piller. Der er forskellige typer ovne og forbrændingsteknologier: Rist fyring, suspension fyring (hvor biomassen er pulveriseret eller fliset og blæst ind i ovnen, eventuelt i kombination med et fossilt brændstof) eller fluid bed. Forbrænding på rist er meget robust i forhold til at bruge forskellige former for biomasse. Træ er som regel den mest gunstige biomasse til forbrænding på grund af dets lave indhold af aske og kvælstof. Græsagtige biomasser som halm og elefantgræs har et hø- Side 9 af 49

10 jere indhold af N, S, K, Cl osv., som fører til højere emissioner af NOx og partikler, øget aske, korrosion og slagge. Nogle biomasser, herunder halm, indeholder aggressive komponenter, som f.eks klor. For at undgå eller mindske risikoen for slaggedannelse og korrosion, har kedelproducenter traditionelt været tilbageholdende med at anvende høje damptryk og temperaturer til biomasse-fyrede anlæg på samme niveau som kulfyrede kraftværker. Men de seneste fremskridt inden for materialer og kedel design og erfaringer fra seneste anlæg der blev bygget i Danmark bør nye anlæg have mulighed for højere effektivitet, ikke mindst de træfyrede anlæg. Ved anlæg under ca. 10 MW er der et meget ringe erfaringsgrundlag og derfor stor usikkerhed ved fastlæggelse af de økonomiske data. Se data i bilag Forgasning af biomasse Ideen er at biomassen omdannes til gas, som kan bruges i gasmotorer, kedler, gasturbiner eller brændselsceller til el-og varmeproduktion. Biomassen omdannes gennem flere faser. Op til 100 C fordampes vandet. Ved yderligere opvarmning pyrolyseres brændslet til en meget tjæreholdig gas og en koksrest. Koksresten kan derefter forgasses ved C, mens der tilsættes vanddamp og / eller ilt (luft). Afhængig af procesvalg kan tjæren enten afbrændes eller krakkes. Gassen omdannes til el og varme oftest i en gasmotor. Der kan anvendes træflis, træpiller og briketter, industrielle træaffald, eller energiafgrøder. Modstrømsforgasseren Denne forgasser er karakteriseret ved brændsel og gas har modsatte flow retninger. Gassen har lav temperatur (~ 75 o C), men et stort indhold af tjære, typisk g/Nm 3. Modstrømsforgasseren har været brugt de sidste år til el, varme, damp og industrielle processer såsom afbrænding af keramik, glasfremstilling, tørring og bygas. Den producerede gas består primært af CH 4, H 2, CO, CO 2, N 2, H 2 O og tjære. Brændværdien ligger på 6,6 til 6,8 MJ/Nm 3 for den tørre rensede gas. Det forgasningsanlæg i Danmark, der har haft bedst drift er anlægget på Harboøre Kraftvarmeværk, som nu har kørt godt i de seneste år. De ydelsesdata, der er anvendt i beregningerne er i høj grad inspireret af driftsdata fra Harboøre. Modstrømsforgasseren er i stand til regulere op og ned og derved tilbyde fleksibilitet både i forhold til industrielle anvendelser og til forsyning af varme til fjernvarmenet. På Harboøre anlægget har man vist, at belastningen kan ændres fra 10 til 100% og vice versa inden for få minutter, hvilket ikke er muligt i en konventionel flis kedel. Forgasningsløsningen i alt. 3 er meget dyr i etablering og som det ses i tabel 1 er det blandt andet de tunge kapitalomkostninger som gør forgasningsløsningen mindre interessant. Anlægsinvesteringen er sat til 6 M /MW hvilket er noget højere end de 3,7 M /MW der er angivet i bilag 4. At investeringen er sat så højt skyldes del informationer fra fjernvarmebranchen, samt at prisusikkerheden på forgasningsanlæg er større end for turbineanlæg, da der ikke er bygget så mange forgasningsanlæg. Teknisk set burde et sådant anlæg ikke være så dyrt, men erfaringerne har vist at forgasningsanlæg kræver en lang indkøring. 2.6 ORC turbineanlæg ORC ( Organic rankine cycle) teknikken er baseret på et indirekte fyret turbinekredsløb. Bestående af en forbrændingsenhed som via en varmeveksler opvarmer arbejdsmediet, der fordamper ved Side 10 af 49

11 et relativt lavt tryk og temperatur. Arbejdsmediet ekspanderer efterfølgende over en turbine der trækker en generator. Arbejdsmediet løber i et lukket kredsløb og kondenserer efter turbinen i en varmeveksler hvorfra der leveres fjernvarme. Arbejdsmediet er typisk en syntetisk olie, der bliver varmet op til ca. 300 gr.c. og et tryk på 10 bar. Figur 2. Principdiagram fra leverandøren Adoratec I en hedtoliekedel opvarmes olien i hedtoliekredsen til 320 gr.c. I fordamperen (5) opvarmer olien den organiske væske (silikoneolie) i ORC-kredsen. Silikoneoliens dampe driver generatoren (10) og afleverer varme ved kondensering til fjernvarmevandet i veksleren (12). I Marstal er der ved at blive opført et anlæg med en 4 MW fliskedel med et ORC-anlæg på 750 kw el. Fra kedel-leverandøren (Euro-therm) er der rekvireret et tilbud på et ORC-anlæg på kw el med kedel til en pris på 41,5 mio.kr. Dertil er lagt 40 mio. kr. til bygning, skorsten og andre installationer således at en total anlægsinvestering bliver 82 mio.kr. ORC-anlæg er ikke beskrevet i Energistyrelsens Teknologikatalog, så det er ikke muligt at sammenholde med data derfra. Til drift og vedligehold af kedlen er der afsat 30 kr/mwh varme og til ORC-enheden 50 kr/mwh el. Disse data stammer fra Marstal-projektet. 2.7 Nuværende anlæg på Østkraft I beregningerne er der taget udgangspunkt i Østkrafts blok 6, som er den enhed, som står for hovedparten af varmeleveringen fra Østkraft. Man har på Østkraft formået at tilsætte stadig større mængder flis til kullene, således at man optimalt kan indfyre en blanding med 33% flis og 67% kul (ift. energiindhold). Det svarer til en vægt fordeling på 56% flis og 44% kul. Driften på blok 6 har været noget varierende de sidste par år. Blandt andet er turbinen blevet repareret over en længere periode i For at anvende realistiske driftsdata til beregningerne er der taget udgangspunkt i driftsdata for marts Her var brændselsfordelingen som nævnt ovenfor samt elvirkningsgraden 23% og varmevirkningsgraden 59% og der er taget udgangspunkt i disse driftsdata i beregningerne. I praksis varierer fordelingen af flis og kul i forhold til belastningen. Der indfødes således en rimelig stabil mængde flis og når lasten øges indfyres mere kul. Derfor vil den ønskede 33%/67% fordeling ikke opretholdes ved fuldlastkørsel. I marts 2011 var den gennemsnitlige elydelse 11,1 MW. Anlægget var i drift i hele denne måned, men dog med varierende last i forhold til varmebehov og elspotpriserne. Side 11 af 49

12 2.8 Afgifter ved fyring med kul og flis Der betales energi- og CO 2 -afgifter ved afbrænding af kul. Afgifterne lægges kun på den del af brændslet, der anvendes til varme. Ved fastsættelse af afgifterne anvendes en fordeling mellem det kul, der bruges til varme, og det kul der går til elproduktionen. Lovgivningsmæssigt har man valgt at sidestille varmeproduktionen med en kedel med en virkningsgrad på 120%. Dette kaldes for V-formlen, hvor man fastsætter brændselsforbruget som varmeproduktionen delt med 120%. Kilde: Ved beregning af svovlafgiften ud fra mængden af svovl i brændslerne kræves det, at svovlmængden er oplyst af leverandøren, eller at der foretages en række analyser af svovlindholdet i brændslerne. Kilde: Østkraft måler den udledte mængde svovldioxid og har fået tilladelse til at betale kr. 10,90 (2012) pr. kg svovldioxid udledt i luften. I Østkrafts Grønne regnskab for 2010, fremgår det, at der fra Blok 6 er udledt 290 ton SO 2 ved et kulforbrug på ton. Ved afgiften på 10,90 kr./kg SO 2 svarer det til at afgiften bliver 123 kr/ton kul. Ved beregning af NO x afgifterne kan der også tages udgangspunkt i målte værdier hvilket også er tilfældet på Østkraft. I midler tid er afgifterne på NO x i Finansloven for 2012 hævet fra 0,5 kr./gj til 2,5 kr./gj. Det er endnu usikkert at sige præcist hvordan de fremtidige NO X afgifter bliver for et kulfyret kraftvarmeværk og der er valgt af anvende en varslede forhøjelse på 2,5 kr./gj. Den samme tarif anvendes ved forbrænding af flis. Forhøjelsen af afgiften er gældende fra den 1. juli 2012, men er i beregningerne lagt ind for hele året. Ved beregning af både svovl- og NO x -afgifterne tages der udgangspunkt i det totale forbrug af kul (og flis), og ikke kun det til varmeproduktionen, som ved energi- og CO 2 afgifterne. 2.9 Inddata til kraftvarmeberegningerne Bilag 3 indeholder budgettet fra Østkraft til Rønne Vand og Varmeforsyning. Bemærk at bilag 3 kun omhandler dét der angår varmedelen. Her i rapporten behandles både varme- og elproduktion. Reference Østkraft blok 6 Dampturbine anlæg Forgasningsanlæg ORC anlæg Ny kedel på Østkraft blok 6 Elydelse i MW 13,8 10,0 4,0 2,9 13,8 Varmeydelse i MW 35,0 22,4 13,1 13,9 35,0 Bioolieydelse i MW 2,3 Indfyret i MW 59,5 34,5 19,0 16,8 54,0 Total virkningsgrad 82% 94% 102% 100% 90% El % 23% 29% 21% 17% 26% Varme % 59% 65% 69% 83% Tabel 4 Data til kraftvarmeberegningerne 65% I tabel 4 er angivet de data der er benyttet i beregningerne. For referencen er der, som tidligere nævnt, valgt at tage udgangspunkt i driftsdata fra Østkraft fra marts Den måned kørte anlægget stabilt og med det brændselsmix (33% flis og 67 % kul), som Østkraft mener er det realistiske gennemsnitlige brændselsmix fremover. Den nominelle elydelse på anlægget er 16,36 MW, men da det ikke er muligt at holde så højt et flisindhold ved maksimal last er den lavere elydelse anvendt. Da der er tale om gennemsnitsdata der i beregningsprogrammet anvendes for hele året er der valgt at holde fast ved den maksimale varmeydelse for at kunne levere nok varme til Rønne Side 12 af 49

13 på de koldeste dage. Det er i praksis i dag varmebehovet fra byen der er styrende for hvilket last niveau anlægget kører i. For det nye dampturbine anlæg er data dels kommet fra Energistyrelsens rådgiver Jørgen Bolt, som er i gang med at revidere Energistyrelsens Teknologikatalog og dels fra leverandører. Data vedrørende forgasningsanlæg stammer også, dels fra Jørgen Bolt og dels også blevet sammenholdt med driftsresultater fra eksisterende anlæg samt kontakter til leverandører. For ORC stammer data fra leverandør samt erfaringer fra opførelse af anlæg i Marstal. Ved vurdering af anvendelsen af nominelle contra driftsdata er der taget hensyn til de mulige data der ligger fra praktisk drift; blandt andet har Sakskøbing Kraftvarmeværk realiseret en elvirkningsgrad på 28,6% i 2005 ved en gennemsnitlig elproduktion på 9,3 MW. Derfor forventes et nyt anlæg at kunne levere 29% i elvirkningsgrad. Ligeledes er der set på forgasningsanlægget i Harboøre ved fastlæggelse af data til beregningerne i denne rapport. Et andet forhold er en vurdering af hvor meget et anlæg skal køre i dellast og hvor følsomme virkningsgraderne er for dellastkørsel. Vilkårerne for elafregning for denne type anlæg er beskrevet i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). For dampturbineanlæg beskriver 45 at der gives et tilskud på 15 øre/kwh ud over den almindelige elafregning (på spotmarkedet). For forgasningsanlæg beskrives vilkårene i 44 stk.2 som en fast pris der reguleres i forhold til nettoprisindekset. Prisen for 2012 er 79,3 øre/kwh. Beregningsteknisk er der regnet med en tillægspris til spotafregningen. For ORC-anlæg kan der ansøges om også at anvende den faste afregning. Marstal Fjernvarme har fået lov til dette. Dette beregnes i følsomhed alt. 6a) Havvarmepumpe I en anden delrapport (vedr. fjernvarme i Pedersker) er der set på mulighederne for at udnytte grundvand som varmekilde til en varmepumpe. I denne rapport er det havvand er vurderes i forhold til en varmepumpe. Der er ganske få erfaringer med denne type udnyttelse, bl.a. i Norge. På figur 3 ses data for en række målinger af havvandstemperaturen ved Bornholm. Side 13 af 49

14 Figur 3: Havvandstemperaturer ved Bornholm. Som det ses, nærmer temperaturerne sig ofte frysepunktet i løbet af vinteren, og traditionelle pladevarmevekslere vil derfor ikke være anvendelige til drift hele året. Øverste graf viser desuden, at bund- og overfladevandet ved Rønne har stort set samme temperatur. I Danmark er der ét eksempel fra Augustenborg Fjernvarme hvor man fra 1986 og en række år frem udnyttede varmen fra den lokale fjord. Sammenlignet med grundvand har havvand den fordel at der er rigeligt at tage af og man kan få en bedre udnyttelse om sommeren, da vandet er varmere end grundvandet. Varmepumpen i Augustenborg er taget ud af drift i dag, bl.a. på grund af energiafgifterne på el, samt tvungen skift af kølemiddel mv. Det var således ikke rentabelt at fortsætte driften med den Varmepumper til fjernvarme Hvis et biomasse-fyret fjernvarmeværk suppleres med en varmepumpe får værket mulighed for at anvende el til varmepumpen når el er billigst og det vil være med til at stabilisere el-markedet. Dermed vil værkets varmeproduktion bidrage med el-forbrug, når el-udbuddet er højt, f.eks. når el-produktionen fra vindmøller er høj. I overvejelserne vedr. valg af størrelse på varmepumpe kan der i princippet vælges to strategier; En relativ lille varmepumpe vil have mange driftstimer (for eksempel timer/år) og det gør værkets elreguleringsmuligheder mindre og betyder, at varmepumpen i betydelig grad kommer til at køre på tidspunkter, hvor der ikke er overskud af vindmøllestrøm. En stor varmepumpe kan dimensioneres til færre timer, og den producerede varme vil kunne gemmes i en tank lige som med solvarme. Det vil give færre driftstimer ( for eksempel timer/år) og det vil give langt større mulighed for at kunne regulere varmepumpen i forhold til elmarkedet og den vil have større stabiliserende effekt på elnettet end den lille. Når PlanEnergi tidligere har regnet på disse typer af løsninger viser det sig at med de nuværende elpriser, afgifter og markedsbetingelser, at den lille løsning er den økonomisk bedste for fjernvarmeværket. Det giver desværre den situation at det, der er optimalt for elnettet ikke bliver gennemført fordi det ikke får positiv indflydelse på økonomien for fjernvarmeværket. Man skal således ud i at der skal gives ekstraordinær støtte til det store varmepumpe for at denne type bliver afprøvet. Dette kunne være relevant for Bornholm, hvor der jo netop er ambitioner om at kunne styre øens elnet med forbrugsregulering Side 14 af 49

15 som for eksempel med varmepumper. I den konkrete beregning i alt. 5 har varmepumpen knap driftstimer pr. år. Vanddamp-varmepumpe Denne type varmepumpe anvender vand som kølemiddel. Anlægget er baseret på et princip, hvor vand sprøjtes ind i en vakuumtank. Vakuum opretholdes tæt på vandets tripelpunkt, så en del af vandet omgående fryser til is. Herved frigives frysevarmen, der omdanner en tilsvarende mængde vand til damp. Fordampningsvarmen genindvindes og udnyttes i fjernvarmevandet. Vakuum-isvarmepumpen som den også kaldes, vil altså producere is (slush ice). Anlægget i Augustenborg anvendte stort set samme koncept. I de sidste år har Teknologisk Institut arbejdet med at videreudvikle konceptet i samarbejde med en række Japanske firmaer og elselskaber. Det vurderes, at der vil være gode muligheder for at få støtte til at afprøve konceptet på grundvand eller havvand. Der er pt. ingen anlæg i drift, men princippet er kendt teknologi og der arbejdes på en ny generation af kompressorer. Det er således ikke en hylde-vare i dag, men inden for ganske få år forventes det at den forbedrede teknologi er klar til afprøvning. Vanddamp-varmepumpen kan i sin nuværende udformning ikke hæve temperaturen så højt, som der behov for til fjernvarme. Derfor er der regnet med et anlæg med to trin, hvor vanddampanlægget udfører ca. halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel udføres med en traditionel industrikompressor med NH 3 som kølemiddel. NH 3 -varmepumpen baseres på traditionel teknologi som kendes fra køleindustrien. Kølemediet er NH 3 (ammoniak), som blandt andet kendes som gødningsprodukt i landbruget. NH 3 er ikke miljømæssig problematisk i de mængder, der anvendes i en varmepumpe. Ved eventuelle udslip i luften har NH 3 dog en kraftig lugt og kan irritere øjne. I dette projekt er der regnet på en køleenhed fra Sabroe/Johnson Controls, som passer i ydelse til vacuum-is-varmepumpen. Den samlede COP (årsvirkningsgrad) for dette system er sat til 3,7, dels på baggrund af oplysninger fra Teknologisk Institut og Sabroe. Dels baseret på erfaringerne fra Augustenborg, hvor en tilsvarende varmepumpe ydede en årsvirkningsgrad på 3,7. Anlægskonceptet i Augustenborg var dog en smule anderledes, da der også blev kølet på røggasserne fra gasmotoren. Denne mulighed er der ikke i dette projekt. Dette vil give en lavere COP sammenlignet med Augustenborg. Modsat anvendes her lavere fjernvarmetemperaturer, samtidig med at det forventes, at teknologien er blevet forbedret på de 20 år, der er gået siden Augustenborg anlægget blev sat i drift. Side 15 af 49

16 Billeder fra Augustenborg hvor teknologien med vacuum-is-varmepumpen blev afprøvet for 20 år siden. Varmepumper, anlægspriser Anlægsøkonomisk er der taget udgangspunkt i en prisformel på store varmepumper, der er anvendt på alle de tre alternativer (Rønne, Gudhjem og Pedersker) selv om de køleteknisk er noget forskellige, så er vurderingen fra Teknologisk Institut at vacuumisvarmepumpen vil ligge på samme prisniveau som konkurrerende teknologier. Der er anvendt samme prisformel som ved grundvandsvarmepumper. Da de teknologiske muligheder er så interessante i mulighederne for at kunne styre fremtidens elforbrug (smart-grid) vil det være oplagt at søge støtte til et sådant projekt. Varmepumper, elafregning og afgifter Ved dimensionering af en varmepumpe til fjernvarme og ved udregning af de økonomiske forhold er spørgsmålet om elafgifter meget afgørende. Betalingen for el foregår til Østkraft. Normale elkunder, der forbruger mindre end kwh/år, afregnes efter en fast pris der er konstant hele året. Da et af formålene med at afprøve en stor varmepumpe på Bornholm er at spille aktivt ind i elmarkedet forudsættes det at varmepumpen kan afregnes efter det såkaldte spotmarked. Her svinger priserne fra time til time og er blandt andet påvirket af hvor meget vindmøllestrøm der aktuelt er i elnettet. Spotpriserne fastsættes på den nordiske elbørs Nordpool og priserne for Bornholm er de samme, som gælder for Østdanmark i øvrigt. Side 16 af 49

17 Udgifter til til el til varmepumper Øre/kWh Energiafgift 50,8 51,7 52,6 53,6 54,6 Energispareafgift 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Eldistributionsbidrag 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Tillægsafgift 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 Energispareafgift (tidl. CO2-afgift af el) 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 Energiafgifter til staten 67,7 68,7 69,7 70,8 71,9 Netselskabernes offentlige forpligtelser Net 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 System 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 PSO 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 Net-, system- og PSO-tarif 14,4 14,4 14,4 14,4 14,4 Transportbetaling, Østkraft 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 Energispareydelse, Østkraft 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Transportbetaling mv. Østkraft 16,4 16,4 16,4 16,4 16,4 Samlede eludgifter excl. spotpris 98,5 99,5 100,5 101,6 102,7 Tabel 5: Tariffer for el ekskl. det egentlige køb af el, som sker på spotmarkedet. I beregningerne er afgifterne for 2012 anvendt, dog med en reducere energiafgift på 50 øre/kwh i følsomhed alt. 5a. I tabellen er angivet taksterne for el angivet for de kommende år. Det drejer sig dels om afgifter til staten og dels betalinger til Østkraft. Der ud over kommer selve elbetalingen (spotafregningen) som er svær at forudsige. I beregningerne i denne rapport er anvendt spotpriserne for 2010 hvor den gennemsnitlige pris var 42 øre/kwh. Taksterne er i øvrigt ex. moms. samt målerleje, og tilslutningsafgift mv. Side 17 af 49

18 3 Fjernvarme i Rønneområdet 3.1 Byernes størrelser og varmebehov Reference, Rønne Reference Halse Sammenkobling af net Rønne Varmeproduktion MWh/år Varmesalg MWh/år Varmetab MWh/år Hasle, Sorthat-Muleby, Nyker Varmeproduktion MWh/år Varmesalg MWh/år Varmetab MWh/år Varmetab, Rønne-Muleby 625 MWh/år Brutto varmebehov MWh/år Tabel 6. Byens størrelse og varmebehov. Ved sammenkobling af nettene kan der etableres der en transmissionsledning. Muleby vil være et godt center for forsyning til Hasle-Muleby/Sorthat og Nyker, og Bofa ligeledes for Rønne. Afstanden fra Rønne ved Bofa til Muleby er ca 4,2 km. Der skal maksimalt overføres en effekt på op til ca. 6 MW. Der regnes med en dobbelt stålrørsløsning i DN 150 med et varmetab på 16,4 W/m. Ledningen fra Bofa til RVV s net er DN 250. Det vurderes umiddelbart ikke, at der vil være varmetekniske problemer med at overføre 12 MW i den ledning. Det er muligt at der skal skiftes pumper eller lignende. 3.2 Anlægsinvesteringer for alternativerne Investeringerne i værkerne, fjernvarmenet m.v. er oplistet i tabel 7. Der er tale om vurderinger af hvad de forskellige poster vil koste ud fra erfaringstal. Den endelige økonomi kan først fastlægges når der har været indhentet tilbud. Til investeringen optages der typisk lån i KommuneKredit. Det er et særligt realinstitut, som er ejet af kommunerne og som kun låner ud til offentlige formål bl.a. fjernvarmeværker. Fordelen ved KommuneKredit er at der ingen omkostninger er til oprettelse og administration af lånet samt at renterne er relativt lave. Det er dog et krav at kommunen yder en lånegaranti på hele lånet. Denne kaution er dog ikke synderlig risikabel for kommunen, da det i praksis altid er varmekunderne der skal betale udgifterne i værket over varmeregningen. Der er regnet med et renteniveau på 5% p.a. I beregningerne er der også taget udgangspunkt i at afskrivningerne følger løbetiden på lånet. Der er regnet med forskellige afskrivningsperioder, som er sat i forhold til den forventede levetid af den pågældende type af anlæg. Se bilag 1. I beregningerne er der således i princippet tale om lån med forskellig løbetid til de forskellige afskrivninger. Side 18 af 49

19 Kraftvarme, dampturbine 10 MW Kraftvarme forgasning 4 MW Anlægsbudget Sammenkobling af net Kraftvarme ORC 3 MW Havvandsvarmepumpe Ny kedel på blok 6 kr. kr. kr. kr. kr. kr. Kraftvarmeanlæg Havvandsvarmepumpe Grund Transmisionsled. Rønne Muleby Diverse udgifter (8%) I alt Tabel 7. De totale udgifter til etablering af fjernvarme i de 5 alternativer. (Hvis sammentællingerne ikke passer præcis skyldes det at tallene er afrundede). Side 19 af 49

20 Bilag 1: Forudsætninger Parameter Forudsætning Planperiode 1 år (2012) Udetemperaturer Brændsler og varmekøb Varme ab værk, Rønne, RVV Varme ab værk, Vestbornholms Varmeforsyning Dansk normalår (døgnbasis) Halm: brændværdi (nedre): 15 GJ/ton Flis: brændværdi (nedre): 10,6 GJ/ton Træpiller: brændværdi (nedre): 17,5 GJ/ton Kul: 27,2 GJ/ton Olie: brændværdi (nedre): 9,8 kwh/l Østkraftmix; kul/flis: 17,9 GJ/ton, fordeling ift. energi: kul67%/flis33% og ift. vægt: kul44%/flis56% MWh/år, spidslast: 50 MW hvor 73% afhænger af udetemperaturen (GAF) MWh/år, spidslast: 6 MW hvor 63% afhænger af udetemperaturen (GAF) Temperaturer i net Fremløbstemperatur: 75 C Retur-temperatur: 44 C Kedler og vekslere, Rønne, RVV Østkraft Rønne, olie; RVV1:indfyret: 11 MW, varme-effekt: 10 MW (η=91%) RVV2: indfyret: 22 MW, varme: 20 MW (η=91%) Veksler, BOFA Blok 6: nominelle ydelser: el: 16,36 MW, varme: 35 MJ/s Beregningsmæssige ydelser: Indfyret: 59.5 MW (η tot =82%), El-effekt: 13,8 MW (η=23%), varme-effekt: 35 MW (η=59%) Kedler, Vestbornholms Varmeforsyning Varmetab i fjernvarmen transmissionsledning Varmelager Alt. 2 Kraftvarme på ny dampturbine Alt. 3 Kraftvarme på forgasningsanlæg Alt. 4 Kraftvarme på ORC Alt. 5 Havvandsvarmepumpe Alt. 6 Kraftvarme med ny fliskedel på blok 6 Hasle, halm; indfyret: 4,5 MW, varme-effekt: 4,0 MW (η=89%) Hasle, halm; indfyret: 2,2 MW, varme-effekt: 2,0 MW (η=89%) Hasle, olie; indfyret: 3,2 MW, varme-effekt: 3,0 MW (η=93%) Muleby, træpiller; indfyret: 1,1 MW, varme-effekt: 1,0 MW (η=89%) DN150 (Twin serie 2): 17 W/m Nuværende tank: volumen: m 3, kapacitet: 346 MWh. Temperatur top: 80 C bund: 44 C Indfyret: 34,5 MW, el-effekt: 10,0 MW (η=29%) og varme-effekt: 22,4 MW (η=65%) Indfyret: 19,0 MW, el-effekt: 4,0 MW (η=21%), varme-effekt: 13,1 MW (η=69%) og tjæreolie: 2,1 MW (η=11%) Indfyret: 16,8 MW (η=100%), El-effekt: 2,9 MW (η=17%), varmeeffekt: 13,9 MW (η=83%) Varmeydelse: 7,4 MW, elforbrug: 2,0 MW (COP 3,7) Indfyret: 54 MW, el-effekt: 13,8 MW (η=26%) og varme-effekt: 35 MW (η=65%) Side 20 af 49

21 CO 2 emissioner Driftstrategi Økonomi Brændselspriser eksklusiv afgifter Elmarked Eltilskud Afgifter Generelle driftsudgifter på Østkraft vedr. RVV Østkraft, blok 6 Nuværende drift-og vedligehold i øvrigt Alt. 2 Kraftvarme på dampturbine Alt. 3 Kraftvarme på for- Kul: 93,6 kg/gj kul (Energistyrelsens Samfundsøkonomiske forudsætninger) Olie: 2,1 kg/l olie (Energistyrelsens Samfundsøkonomiske forudsætninger) Elproduktion: 0,282 kg/kwh, elforbrug: 0,303 kr/kwh (Energistyrelsens Samfundsøkonomiske forudsætninger, middelværdier over de kommende 20 år) Halm og træ: 0 (Energistyrelsens Samfundsøkonomiske forudsætninger) Minimér netto varmeproduktionsomkostninger Træpiller: kr./ton, Halm: 500 kr./ton Olie: 800 kr./mwh Flis: 55 kr./gj = 581 kr./ton, (følsomhed: 639,1 kr./ton) Kul: 40 kr./gj = kr/ton Østkraftmix; kul/flis(67%/33%): 810 kr./ton Varme fra BOFA: 200 kr./mwh ( pris i denne rapport for at sikre at varme fra BOFA bibeholdes som grundlast) Spotafregning 2010 for Østdanmark (følsomhed på 2009-priser) 150 kr./mwh i tilskud til spotmarkedetprisen ved kraftvarme på biomasse 793 kr./mwh i fast afregning ved særlige kraftvarmeteknologier på biomasse Træpiller, NOx: 33,8 kr./ton(fremtidig), Svovl: 34,9 kr./ton Flis: NOx: 2,5 kr./gj (fremtidig) = 9 kr./mwh Halm: NOx: 33,8 kr./ton (fremtidig), Svovl: 16,3 kr./ton Olie: 224 kr./mwh (2012) Kul (til varmeproduktion): energiafg: 59,4 kr./gj, CO 2 : 15,3 kr./gj, Kul (på hele kulforbruget):no x : 2,5 kr./gj (fremtidig) SO 2 : 123 kr./ton. El; Energiafgifter : 687 kr./mwh, El; net-, system- og PSOafgifter: 144 kr./mwh, transportbetaling mv., Østkraft: 164 kr./mwh Faste udgifter til administration, pladsleje mv.: kr./år. Er ens i alle alternativerne, så de er ikke medtaget. Variable udgifter vedr. varmeproduktion: Bemanding: 42 timer/gwh varme a 425 kr./t = 18 kr./mwh varme Drift & vedligehold: 17 kr./ MWh varme Eludgifter: = 19 kr./ MWh varme Variable udgifter vedr. elproduktion: Bemanding: 25 timer/gwh el a 425 kr./t = 11 kr./mwh el Drift & vedligehold: 45 kr./mwh el Kedel, træpiller: 12 kr./mwh varme, oliekedel, olie: 5 kr./mwh varme halmkedel: 120 kr./mwh varme, Fast udgift: kr./år Drift & vedligehold: 68 kr./mwh el Fast udgift: kr./år Side 21 af 49

22 gasningsanlæg Alt. 4 Kraftvarme på ORC Alt. 5 Havvandsvarmepumpe Alt. 6 Ny fliskedel på Østkraft, blok 6 Investering, varmepumpe Drift & vedligehold: 143 kr./mwh el Drift & vedligehold, kedel: 30 kr./mwh varme Drift & vedligehold, ORC: 50 kr./mwh el Drift & vedligehold: 10 kr./ MWh varme Variable udgifter vedr. varmeproduktion: Bemanding: 42 timer/gwh varme a 425 kr./t = 18 kr./mwh varme Drift & vedligehold: 17 kr./mwh varme Eludgifter: = 19 kr./mwh varme Variable udgifter vedr. elproduktion: Bemanding: 25 timer/gwh el a 425 kr./t = 11 kr./mwh el Drift & vedligehold: 45 kr./mwh el 4 * Q + 1 [Mkr.], hvor Q er varmeeffekten i [MW] Afskrivningsperioder Værk 15 år, grund 30 år, fjernvarmenet 30 år samt øvrige udgifter 20 år. Lån Profil: Annuitetslån, Rente: 5% p.a. Løbetid: Som afskrivningsperiode Ydelse: Side 22 af 49

23 Bilag 2: Udskrifter fra energypro Side 23 af 49

24 Side 24 af 49

25 Side 25 af 49

26 Side 26 af 49

27 Side 27 af 49

28 Side 28 af 49

29 Side 29 af 49

30 Side 30 af 49

31 Side 31 af 49

32 Side 32 af 49

33 Side 33 af 49

34 Side 34 af 49

35 Side 35 af 49

36 Side 36 af 49

37 Side 37 af 49

38 Side 38 af 49

39 Side 39 af 49

40 Side 40 af 49

41 Side 41 af 49

42 Side 42 af 49

43 Side 43 af 49

44 Side 44 af 49

45 Bilag 3: Budgetbilag 2012 fra Østkraft til RVV Budgettal for levering af varme til Rønne Vand- og Varmeforsyning 2012 udarbejdet af Østkraft. Der er ikke medtaget udgifter og indtægter til elproduktion i dette budget. Side 45 af 49

46 Side 46 af 49

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for forsyninger til fjernvarme i Østermarie, Østerlars og Gudhjem NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb. TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden

Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 4 Mobil +45 27584916 sss@planenergi.dk Kvalitetssikret

Læs mere

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2011

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2011 Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for alternative forsyninger til fjernvarme i Pedersker NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2012 Revideret marts 2013

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2012 Revideret marts 2013 Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for alternative forsyninger til fjernvarme i Pedersker NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498

Læs mere

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1 Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger for et nyt træpillefyret anlæg

Samfundsøkonomiske beregninger for et nyt træpillefyret anlæg Samfundsøkonomiske beregninger for et nyt træpillefyret anlæg Juni 2010 Samfundsøkonomiske beregninger for et nyt træpillefyret anlæg Juni 2010 Dokument nr. P-59697-A Revision nr. 0 Udgivelsesdato Juni

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Skovsgaard Varmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Skovsgaard Varmeværk. Designprojekt Jammerbugt Skovsgaard Varmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg og akkumuleringstank hos Frederiks Varmeværk

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg og akkumuleringstank hos Frederiks Varmeværk Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg og akkumuleringstank hos Frederiks Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H,

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Saltum Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Saltum Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt Saltum Fjernvarmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Ulfborg Fjernvarme. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven. Den siddende bestyrelse samt den daglige driftsleder: Formand Povl Kastberg.

Ulfborg Fjernvarme. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven. Den siddende bestyrelse samt den daglige driftsleder: Formand Povl Kastberg. Ulfborg Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven. Byggesag sags nr. 02.34.02-p19 Bum-nr. Byg-2017-16-9128. Pkt. 1 De ansvarlige for projektet. Den siddende bestyrelse samt den daglige driftsleder:

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

1 Indledning. 2 HMN GasNets høringssvar. Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen. 17. september 2018

1 Indledning. 2 HMN GasNets høringssvar. Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen. 17. september 2018 Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen Niels From Nordjylland Tel. +45 9682 0404 Mobil +45 2064 6084 nf@planenergi.dk 17. september 2018 Vedrørende: Kommentarer til høringssvar 1 Indledning

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3

Varmeplan Hovedstaden 3 Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15

Læs mere

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

Uldum Varmeværk A.m.b.A. Side 1 af 7 Uldum Varmeværk A.m.b.A. Projektforslag for etablering af 2,4 MW fliskedelanlæg og 600 m³ akkumuleringstank. marts 2015 Formål. På vegne af bygherren, Uldum Varmeværk A.m.b.A, fremsender Tjæreborg

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,

Læs mere

Fjerritslev Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Fjerritslev Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt Fjerritslev Fjernvarmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400

Læs mere

Projektforslag for udvidelse til 7.000 m 2 solvarmeanlæg hos Skørping Varmeværk

Projektforslag for udvidelse til 7.000 m 2 solvarmeanlæg hos Skørping Varmeværk Projektforslag for udvidelse til 7.000 m 2 solvarmeanlæg hos Skørping Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S Dato: 11.02.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010771 Udarbejdet af: JEHU PROJEKTFORSLAG Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund...

Læs mere

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel. Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk

Læs mere

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmeprisen November 2017 Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg JUNI 2015 GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A. Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

FREMTIDIG FJERNVARMEFORSYNING I SORØ

FREMTIDIG FJERNVARMEFORSYNING I SORØ SEPTEMBER 2018 SORØ FJERNVARME V. AFFALDPLUS FREMTIDIG FJERNVARMEFORSYNING I SORØ ANALYSER AF VARMEPRODUKTIONSANLÆG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger SKANDERBORG-HØRNING FJERNVARME A.M.B.A Fjernvarmeforsyning af Blegind, Nørregårds Allé og nye boligområder i Hørning ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud

Læs mere

Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny fliskedel. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny fliskedel. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny fliskedel. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 14. februar 2011 Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. 14. februar 2011

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a. Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000

Læs mere

Gjøl Private Kraftvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Gjøl Private Kraftvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt Gjøl Private Kraftvarmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400

Læs mere

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER

Læs mere

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Forsyning: Leverer driftspersonale til både Renseanlæg og Varmeforsyning Står for al kundehåndtering

Læs mere