2013: FREMTIDENS KIRKE

Transkript

1 ÅRS RAP PORT 2013

2 2 ÅRSRAPPORT 2013 INDHOLD Folkekirken under lup Vi er med når folkekirkens overordnede økonomi og struktur diskuteres. 2013: FREMTIDENS KIRKE...side 4 Debat Vi har sat dagsordener og deltaget i debatterne om folkekirkens fremtid....side 6 Rådgivning Rådgivning af medlemmerne i mange typer af sager og på forskellige måder er fortsat en kerneydelse for os....side 8 Indflydelse Vi søger indflydelse, der hvor menighedsrådenes interesser er på spil....side 10 Menighedsrådsvalg Vi har budt velkommen til nye menighedsrådsmedlemmer og sat valgformen til debat....side 12 Foreningens egen struktur Gennemsigtighed og demokratisk struktur er kodeordene i debatten om foreningens egen struktur struktur....side 16 Årsmøde Se materialet til årsmødet: dagsorden, forretningsorden, budget, regnskab, kontingent og forslag....side 18 Valgkampagnen i 2012 fra Landsforeningen af Menighedsråd byggede på en diskussion af fremtidens kirke. Hvad skal vi stille op med folkekirken, med folkeligheden i folkekirken, med kirkeskatten og med de tomme kirker, spurgte vi. Det er store spørgsmål alle sammen. Heldigvis spurgte vi ikke ud i den blå luft. Samtalepartnere var der nok af og lige nu diskuteres fremtidens folkekirke som aldrig før. Vi har ikke alle svarene på forhånd. Men vi har deltaget i debatterne, været med til at forme dem og sat vores politiske fingeraftryk dér, hvor menighedsrådenes interesse har været på spil. Fremtidens folkekirke er ingenting uden en stærk lokal forankring og de mange tusinde folkekirkemedlemmer, der lægger frivillige timer i deres lokale sogn. De udgør folkekirkens fundament, og det er en af vores kerneopgaver hele tiden at tilbyde vores medlemmer de ydelser, de har brug for lokalt. I år har det bl.a. betydet en stor kursusaktivitet (især målrettet de nyvalgte), en fortsat digitalisering af vores rådgivning med den nye medlemsapp til smartphones og en styrkelse af vores konsulentydelser på regnskabsområdet og i udviklingen af det lokale kirkeliv. Det og meget mere kan man læse om på de følgende sider. God læselyst! Inge Lise Pedersen formand OM LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD Landsforeningen af Menighedsråd er interesseorganisation for landets knap 1800 menighedsråd. Vi kæmper for menighedsrådenes interesser i mange forskellige sammenhænge. Og vi er klar med råd, vejledning og kurser, når vores medlemmer har brug for det i deres daglige arbejde. Vi har opbakning fra over 99% af menighedsrådene. Det betyder, at vi går ind i forhandlinger med Ministeriet for Ligestilling og Kirke og mange andre med stor troværdighed og tyngde.

3 3 Bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd Fra venstre Karsten Fledelius, Vor Frue, Københavns Stift Erik Vind, Davinde, Fyens Stift Carsten Bøgh Pedersen, Hadsund og Vive, Aalborg Stift Leif Thulstrup Bruhn, Højen, Haderslev Stift Finn Poulsen, Middelfart, Fyens Stift Flemming Andersen, Bryndum, Ribe Stift Bodil Therkelsen, Raklev, Roskilde Stift Poul Joachim Stender, Kirke Saaby og Kisserup, Roskilde Stift Normann Aa. Nielsen, Gylling, Aarhus Stift Michael Riis, Islands Brygge, Københavns Stift Inge Lise Pedersen, Lindevang, Københavns Stift Keld Nielsen, Majbølle-Vignæs, Lolland-Falsters Stift Ketty Sørensen, Vestervig, Aalborg Stift Lone Hvejsel, Ringkøbing, Ribe Stift Frede Hansen, Resen, Viborg Stift Lone Wellner Jensen, Skellerup/Ellinge, Fyens Stift Anne Busk-Jensen, Sankt Olai, Helsingør Stift Susan Aaen, Glyngøre-Sæby-Vile, Viborg Stift Gotfred Larsen, Rønne, Københavns Stift Preben Juul Sørensen, Marie Magdalene-Koed, Århus Stift Menighedsrådene i tal De tyve medlemmer af Landsforeningens bestyrelse som de så ud, da de blev valgt i Ved menighedsrådsvalget i november 2012 blev der valgt medlemmer til menighedsråd. Menighedsrådene består af valgte medlemmer (7.017 kvinder, mænd) præster, som er fødte medlemmer (1.165 kvinder, 990 mænd). 56 % blev genvalgt til menighedsrådet og 165 menighedsråd slog sig sammen til 74 i forbindelse med valget. Tallene er pr. 1. april 2013.

4 4 ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING Folkekirken under lup I efteråret 2012 løftede minister for ligestilling og kirke, Manu Sareen, sløret for kommissoriet for det udvalg, der netop nu ser på folkekirkens styringsstruktur. Udvalget består af 18 medlemmer og er bredt sammensat af både politikere, gejstlige og lægfolk. Vi repræsenterer kirkens folkelige stemme i udvalget, og Landsforeningens to pladser skal bruges til at sørge for, at der også i fremtiden er plads til folket i folkekirken. Vi har udtrykt ønske om, at udvalget formulerer deres forslag sådan, at beslutningskompetence og det kirkelige så vidt muligt skal følges ad. Det er ministeren enig i og formuleringen indgår i kommissoriet. Læs hele kommissoriet for udvalget, der ser på en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken og se udvalgets foreløbige resultater på under fanebladet Aktuelle temaer/folkekirken under lup. UTIDSSVARENDE STYRINGSSTRUKTUR? Landsforeningen skal selvfølgelig være med, når folkekirkens overordnede økonomi og struktur er til debat. Menighedsrådene er hjørnestenen i folkekirkens lokale struktur, men når det kommer til folkekirken som helhed, er medlemmerne ikke tilsvarende organiseret. Det gør det meget svært at takle de problemstillinger i folke kirken, der går over sognegrænser, og løse de opgaver, der bedst løses samlet på landsplan. Derfor må vi samlet i folkekirken arbejde på at kunne agere ikke bare lokalt, men også nationalt.

5 5 BREDT KOMMISSORIUM Vi mener, at det er tid til at holde alle dele af folkekirkens struktur og økonomi ud i strakt arm og kigge grundigt på, hvordan vi får en sammenhængende folkekirke, der fortsat kan spille en vigtig rolle i medlemmernes liv og i samfundsdebatten. Og heldigvis er det muligt inden for det meget brede kommissorium, som udvalget har fået at arbejde indenfor. Noget af det, vi mener, at udvalget bør kigge på, er de problemstillinger, som den nuværende struktur afføder ikke mindst i forhold til folkekirkens økonomistyring. Inge Lise Pedersen Udvalgets arbejdsplan Diskussionerne om udvalgets arbejde begyndte længe, inden det blev nedsat. Her følger en tidsplan for arbejdet: April 2012: Allerede i april var ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen, vært for en konference på Christiansborg. Her tog en række talere hul på debatten, bl.a. med et oplæg fra Inge Lise Pedersen om behovet for at lave en samlet organisationsanalyse af folkekirken. Det ønske kom med i udvalgets arbejdsplan. Preben Juul Sørensen September 2012: Udvalgets medlemmer blev udpeget, bl.a. fik Inge Lise Pedersen og Preben Juul Sørensen, begge fra Landsforeningens bestyrelse, plads i udvalget. Hans Gammeltoft- Hansen blev formand. Forår 2013: Hen over vinteren blev der i udvalget arbejdet med at beskrive de forskellige muligheder for fordeling af beslutningskompetence: Hvem skal kunne beslutte og hvem skal høres og i hvilke sager. Udvalget fremlagde i foråret 2013 de foreløbige resultater af dets overvejelser. De foreløbige resultater var udformet som en række mulige modeller for, hvordan både de såkaldte indre anliggender og den fælles økonomi kan styres i folkekirken. Modellerne skal gøre det muligt at føre en bred folkekirkelig og folkelig debat, som kan indgå i udvalgets videre overvejelser. Marts 2014: Udvalget skal senest ved udgangen af marts 2014 aflevere sin endelige rapport med overvejelser og forslag til regeringen. FOLKEKIRKENS ØKONOMI I dag er det ministeren for ligestilling og kirke, der alene har myndighed til at udskrive landskirkeskat. Det er jævnligt blevet kritiseret for at være ude af trit med den almindelige opfattelse af, hvordan et demokrati fungerer. Landsforeningen har for år tilbage fremsat ønske om, at fællesfonden blev styret af en egentlig bestyrelse og ikke kun af ministeren med den embedsmandstunge budget følgegruppe som rådgiver. Vi har også tidligere deltaget i diskussioner om at omlægge statens bidrag til bloktilskud, men også her var strukturen en hindring: ingen i folkekirken kunne modtage pengene på landsplan, og derfor kan der ikke udbetales bloktilskud. DE INDRE ANLIGGENDER Folkekirkens indre anliggender hører formelt under folke tinget. Reelt er der dog tradition for, at biskopperne udformer ritualer, som så autoriseres af dronningen. Her ser vi en mangel i strukturen, nemlig at lægfolk ikke i dag har mulighed for at komme til orde, fx via en høringspligt.

6 6 ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING Debat 2012 og starten af 2013 har i den grad været præget af debat. De store og grundlæggende debatter er skudt i gang som den om folkekirkens fremtidige struktur og enkeltsagerne er dukket op på stribe. Vi har sat menighedsrådenes vilkår og rammer på mediernes dagsorden og startet debatter om vigtige emner set med menighedsrådsbriller. TILLID OG PRÆSTEANSÆTTELSER Prøveansættelse af præster fik pludselig spalteplads i januar, da et af vores gamle forslag om at også nyuddannede præster ligesom så mange andre ansatte skal starte med at blive ansat på prøve, blev aktuelt igen. Debatten blev sat i gang af en klage over en fyring af en nordjysk præst efter uenighed mellem præst og menighedsråd. I 2011 kørte debatten om prøveansættelser også, og vores hovedbudskab om, at vi har blind tillid til Gud, men ikke til præster, står stadig ved magt. En prøveansættelse er ikke et udtryk for mistillid, men berettiget usikkerhed. Prøvetiden er en chance for at komme den usikkerhed til livs. FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM Folkemødet i 2012 var første gang, vi var repræsenteret på det bornholmske folkemøde. For os er det et interessant sted at være repræsenteret for at markere vores synspunkter og holdninger. I 2012 arrangerede vi selv en paneldebat med Inge Lise Pedersen, Mette Bock, medlem af folketinget for Liberal Alliance, og Stine Bosse, erhverskvinde og formand for Det Kgl. Teater. Igen i 2013 vil vi være repræsenteret i forskellige debatter. Alle de andre debatter De tre nævnte debatter er kun et udpluk af dem, vi har deltaget i og skubbet på. Find flere på under fanebladene Aktuelle temaer og Om os/presse og nyheder.

7 7 Mette Bock, Stine Bosse og Inge Lise Pedersen debatterede på folkemødet. STRUKTURÆNDRINGER I KØBENHAVN Den københavnske biskop fik i februar svar fra stiftsrådet, som han inden da havde bedt rådgive sig om den fremtidige kirkestruktur i København. Stiftsrådet indstillede, at 14 kirker tages ud af brug, og indstillingen førte til en massiv debat i medierne. Vi arbejdede tæt sammen med Københavns Stift om at nuancere debatten. Formålet bag indstillingen måtte ikke blive glemt: der er behov for at folkekirken ændrer sig, når københavnerne i dag bosætter sig markant anderledes end for 50 år siden.

8 8 ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING Rådgivning Rollefordelingen og en mere nærværende personalerådgivning indebærer, at vi har udviklet både eksisterende og nye tilbud, så de passer til menighedsrådenes behov. Vi har også sat yderligere fokus på rådgivningstilbud, som ligger uden for kontingentet, og som tilbydes til menighedsrådene på markedsvilkår. RÅDGIVNING EFTER ROLLEFORDELINGEN I 2011 indgik Landsforeningen en aftale med det daværende Kirkeministerium om en fordeling af rådgivnings opgaverne på personaleområdet i folke kirken. Rolle fordelingen har betydet, at vi er blevet mere nærværende for vores medlemmer end tidligere. Vores konsulenter rådgiver i personalespørgsmål, hvor der er tvister eller uenighed og det betyder, at de kører mere ud til menighedsrådene for at bistå i sager. UDVIKLING AF DEN LOKALE KIRKE På rådgivningsområdet har Landsforeningen siden 2010 arbejdet på at udvikle ekstra medlemstilbud, som ikke er dækket af kontingentet. I det seneste år har der været stigende interesse for tilbud, der har fokus på at udvikle den lokale kirke. Især har der været en stor efterspørgsel på seminarer, coaching- og længerevarende forløb primært med fokus på samarbejde på arbejdspladsen og mellem menighedsråd og medarbejdere.

9 9 REGNSKABSKONTOR OG ØKONOMISK RÅDGIVNING Regnskabskontoret, der blev etableret i 2011, tilbyder menighedsrådene assistance til regnskabsføringen mod et honorar. I 2013 gør 18 kirkekasser fordelt over hele landet brug af regnskabsydelser inden for bl.a. bogføring og afstemning, lønadministration, betaling af regninger samt bistand til budgetlægning. Vi oplever en stigende interesse for ydelserne, og regnskabskontoret er derfor forberedt på en tilgang de kommende år. De praktiske opgaver i regnskabskontoret understøtter desuden foreningens generelle tilbud til medlemmerne om økonomisk rådgivning og vejledning. Den opsamlede viden i regnskabskontoret kan med fordel anvendes i forbindelse med foreningens rådgivning til medlemmer om økonomiske forhold, fx regelgrundlag, budget- og regnskabsprocedurer, moms og lign. INDKØB I FOLKEKIRKEN Et opprioriteret fokusområde for Landsforeningen og vores medlemmer er indkøb i folkekirken. I den forbindelse afsluttes i 2013 et pilotprojekt om indkøb i to udvalgte provstier. Formålet er at afdække forskellige indkøbsmodeller med henblik på mere effektive indkøb. KURSER Ud over valgkurser har Landsforeningens konsulenter undervist på mere end 100 introduktionskurser for nye menighedsrådsmedlemmer og medlemmer på nye pos ter. Kurserne havde i alt ca deltagere. De blev udbudt af distriktsforeninger, provstier eller af Landsforeningen, og efter nedlæggelsen af Landsforeningens Fælles Kursusudvalg (LFK) blev kurserne planlagt i et direkte samarbejde mellem udbyderne og Landsforeningens sekretariat. MEDLEMSAPP Med vores nye medlemsapp har vi lavet et supplement til den trykte og populære minihåndbog. App en indeholder minileksikon for menighedsrådsmedlemmer, rele vant lovgivning og muligheden for nemt at booke et kursus. App'en kan hentes gratis til Android-telefoner i Google Play og i App Store til iphones.

10 10 ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING Indflydelse Menighedsrådenes interesser er på spil et mylder af steder, og vi sidder med de steder, hvor der er mest på spil. Læs med nedenfor om nogle af de steder, hvor vi i det forgangne år talte menighedsrådenes sag. REGELFORENKLING Ministeren for ligestilling og kirke annoncerede kort efter, han tiltrådte, at han ville gøre menighedsrådsarbejdet enklere. Det arbejde har vi fulgt tæt, og vi har bidraget med konkrete forslag inden for personaleområdet, økonomi og samarbejde. Eksempelvis lempeligere krav om samarbejdsvedtægter. INTROKURSER FOR N YANSATTE Nye medarbejdere i folkekirken skal have en god introduktion til deres nye arbejdsplads. Det er nødvendigt, fordi mange stillinger i folkekirken både er helt lokale og samtidig del af en større helhed. Vi har støttet projektet med erfaringer fra vores kursusvirksomhed, med admini strativ hjælp og undervisning på kurserne. SOGNEBÅNDSLØSNING Landsforeningen har været repræsenteret i en arbejdsgruppe, som havde til opgave at belyse sognebåndsløserordningen og overveje muligheden for at ændre reglerne sådan, at der kan løses sognebånd til en kirke, i stedet for til en præst. Med vores støtte anbefalede arbejdsgruppen, at det bliver muligt at flytte sine parlamentariske rettigheder til et andet sogn inden for et flersognspastorat. Vi var i udgangspunktet også positive over for, at sognebånd fremover bør kunne løses enten til sognet eller præsten, men den holdning vandt ikke tilslutning i arbejdsgruppen. sognegrænser. Vi bruger det nye logo, der er gratis og frivilligt at bruge, i Menighedsrådenes Blad og på www. menighedsraad.dk sammen med vores eget. FOLKEKIRKENS ARBEJDSMILJØRÅD Et godt arbejdsmiljø er udgangspunktet for at arbejdet på de mange lokale arbejdspladser i folkekirken kan fungere godt. Derfor er vi engagerede i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Vi er sekretariat for rådets politiske arbejde og huser dets arbejdsmiljøkonsulent. BESTYRELSESVALG En ting er vores indflydelse på andre, men vi arbejder også med at udvikle medlemmernes indflydelse på Landsforeningens politik. I år har vi fokuseret på at gøre bestyrelsesvalget gennemsigtigt for alle medlemmer også dem, der ikke normalt er så engagerede i vores politiske proces. HØRINGER Vi er fast høringspart i sager, der har berøring med folke kirken. Vi svarer på høringer, både tekniske og poli tiske, ud fra vores kendskab til lokale forhold i menighedsrådene. EKSTERNE POSTER Der er bud efter os i mange sammenhænge. Faktisk så mange, at vi også af og til må sige nej. Vi arbejder på at prioritere vores eksterne poster, sådan at vi sidder med de steder, hvor vi bedst kan sikre menighedsrådene indflydelse. FOLKEKIRKELOGO Efter en god og bred proces fik folkekirken første søndag i advent et fælles logo. Vi har bakket op om projektet og deltaget i arbejdet, fordi et fælles logo bl.a. kan hjælpe med at gøre folkekirken synlig på tværs af Læs mere Se alle høringssvar og en liste over eksterne poster på menighedsraad.dk.

11 11 ANSATTE I KIRKER, DER TAGES UD AF BRUG Som interesseorganisation for arbejdsgivere har vi en naturlig interesse i at sikre medarbejdere ved kirkerne ordentlige vilkår. Det gælder også de medarbejdere, hvis kirker bliver taget ud af brug. Derfor har vi sagt ja til at deltage i en arbejdsgruppe under Ministeriet for Ligestilling og Kirke, der skal undersøge sagen. IT-POLITIK It fylder meget i dag i menighedsrådenes arbejde og vil fylde endnu mere i fremtiden. Det er en udfordring for nogle, mens det for andre er ganske naturligt. Vi har formuleret en politik, der beskriver vores syn på it i folkekirken. Med den sætter vi retningen for vores arbejde med at få indflydelse på it-løsningerne i folkekirken. Vi mener, at folkekirkens it-løsninger skal passe til brugernes behov, og brugerne skal tilbydes målrettet undervisning. Vi ser det som vores opgave at formidle viden om brugerne til Folkekirkens It. Senest med udviklingen af KAS og GIAS har vi kunnet konstatere, at den viden er der stort behov for. OVERENSKOMST 2013 Vi sad med ved bordet igen i år til overenskomstforhandlingerne som bisidder. Vores kendskab til de lokale forhold bruger vi til at påvirke aftalerne, men vi har fortsat ikke den reelle forhandlingsret. Det arbejder vi på at få, fordi vi mener, at når menighedsrådene er arbejds giverne, så er det også deres organisation, der skal være aftalepart på overenskomstområdet.

12 12 ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING Menighedsrådsvalg Landsforeningen har fået nye medlemmer nye menighedsråd er blevet valgt og det på ganske forskellig vis: fra valgforsamlingerne i september, over aftalevalgene i oktober, afstemningsvalgene i november og til udfyldnings- og nyvalgene hen over de første måneder af Menighedsrådsvalget er en indviklet størrelse. Det er ikke let for folkekirkens almindelige medlemmer at gennemskue, hvordan valget forløber og dermed, hvordan man får indflydelse på den lokale kirke. Derfor skal foreningen i fællesskab på årsmødet 2013 debattere den fremtidige måde at afvikle menighedsrådsvalget på. Aaby sogn i Aarhus var et af de sogne, der deltog i valgforsøgene og holdt valgforsamling tirsdag den 11. september 2012.

13 13 Tre valgforsøg I efteråret 2011 meldte omkring 100 menighedsråd, at de var interesserede i at deltage i forsøg med valgformer. Efter accept fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke kunne menighedsråd søge dispensation til tre konkrete valgforsøg inden for den nuværende lovgivning. Vi udarbejdede sammen med ministeriet de tre forsøg, som i alt 192 menighedsråd deltog i: 119 deltog i forsøg med valgforsamlingsmodellen 123 deltog i forsøg med en toårig funktionsperiode 51 deltog i forsøg med både valgforsamling og en toårig funktionsperiode. Se evalueringen af valgforsøgene på menighedsraad.dk under fanebladet Aktuelle temaer/menighedsrådsvalg VALGFORSAMLING EN VEJ AT GÅ? Den 18. september 2012 holdt 119 menighedsråd valgforsamling. Her blev de nye råd valgt ved møder, der ligner den generalforsamling, man kender fra andre foreninger. På en valgforsamling orienterer menigheds rådet om dets arbejde, som på et orienteringsmøde. Herefter kan man opstille som kandidat og høre indlæg fra og stille spørgsmål til kandidaterne. Valgforsamlingen afsluttes med en hemmelig, skriftlig afstemning, hvor de fremmødte folkekirkemedlemmer i sognet stemmer. Modellen indeholdt i forsøget en ventil, der gjorde det muligt at indlevere en ekstra liste efter valgforsamlingen og derved udløse et afstemningsvalg. Ventilen blev udløst i forbindelse med 12 valgforsamlinger. Dagen efter valgforsamlingerne lavede vi en stikprøveundersøgelse blandt de deltagende menighedsråd, hvor vi spurgte formændene om deres erfaring med modellen. Tilbagemeldingerne var i langt overvejende grad positive. På baggrund af de første erfaringer anbefalede vi en forandring af valgformen til menighedsrådsvalget allerede i Denne opfordring står vi ved. Ikke mindst nu, hvor den endelige evaluering af valgforsamlingerne er klar. 109 ud af de 119 menighedsråd, der afholdt valgforsamlinger deltog i evalueringen. Ud af dem erklærer 81,5 %, at de i meget høj grad (51,5 %) eller i høj grad (30 %) ønsker, at forsøget kunne fortsætte. 70 % er også helt enige (54 %) eller delvist enige (16 %) i, at valgforsøget sikrer demokratiet i folkekirken. Evalueringen er udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Debat om valgmodel På baggrund af debatten på medlemsmøderne har bestyrelsen udarbejdet et konkret forslag til en ny valgmodel baseret på valgforsamlingen. Forslaget skal debateres som et særskilt punkt på årsmødet 2013.

14 14 ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING DEBAT: HVORFOR EN NY VALGFORM? Tiden er løbet fra den nuværende valgform, der lægger sig op ad kommunalvalgsmodellen. Modellen er baseret på, at vælgerne skal vælge mellem flere lister. I løbet af de sidste ca. 30 år er antallet af afstemningsvalg imidlertid faldet markant fra 20 % i 1984 til 5 % ved valget i De resterende 95 % af sognene blev i 2012 valgt ved hhv. forsøget med valgforsamlinger (7 %) og ved aftalevalg (88 %). Derfor er det på tide at pege på en valgform, der passer til den aktuelle virkelighed. En virkelighed, hvor menighedsrådsmedlemmer ikke længere i så høj grad vælges efter deres kirkelige gruppering (deres liste), som på baggrund af deres personlige holdninger, kompetencer og evne til at løse opgaven. Og her ligner valgforsamlingen med justeringer et godt bud på en mulig fremtidig model, der kan være en formel, gennemsigtig og demokratisk ramme om valget allerede i FORSØG MED 2-ÅRIG FUNKTIONSPERIODE Ud over forsøget med valgforsamling kunne menighedsrådene tilmelde sig forsøg med en toårig funktions periode. Målet var primært at tiltrække flere kandidater. Af de 123 tilmeldte menighedsråd gjorde 72 menighedsråd kun brug af forsøg med en kortere funktions periode, mens resten (51) deltog i et kombinationsforsøg med både valgforsamling og toårig funktionsperiode. Af de 72 menighedsråd var 61 % helt enige (33 %) eller delvist enige (28 %) i, at valgformen gjorde det lettere at tiltrække kandidater. Hele 90 % af de 72 råd er helt enige (68 %) eller delvist enige (22 %) i, at valgforsøget bør blive en mulighed i fremtiden. Hvordan den kortere funktionsperiode kommer til at påvirke arbejdet i menighedsrådene kan vi først evaluere på, når forsøget udløber i 2014.

15 15 MEDLEMSMØDER Det er et stort skridt at ændre måden, der bliver holdt menighedsrådsvalg på. Derfor er forslaget om en ny valgform blevet drøftet på medlemsmøder i februar og marts Der blev holdt 10 møder et i hvert stift. På møderne debatterede de fremmødte en mulig ny valgmodel inspireret af valgforsamlingsforsøget. En kortere funktionsperiode var ikke en del af oplægget, men det var derimod overvejelser om eventuelt forskudte valg, hvor fx halvdelen af rådets medlemmer er på valg hvert andet år. It-problemer En meget kort frist til at indberette antallet af kandi datlister og et it-system, der spændte ben, fik mange menighedsrådsmedlemmer til at reagere. Det gjorde vi også og var i dialog med Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Systemet kom i gang, fristerne blev skubbet og kandidaterne blev registreret. Valgindsats Menighedsrådsvalget fyldte meget i Sekretariatet brugte mange ressourcer på at hjælpe vores medlemmer med at få valget afviklet. Vi tilbød rådgivning, valgkurser, kampagne og forsøg med nye valgformer: Rådgivning: Vi lavede som noget nyt en valgvejledning på Den Digitale Arbejdsplads sammen med Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Valgkurser: Ca valgbestyrelsesmedlemmer deltog på kurser om aftale- og afstemningsvalg før valget. Kampagne: Debatmøder, materialer, to hjemme sider og en facebookside: Landsforeningen satte fokus på valget og gav menighedsrådene mulighed for at tiltrække nye kandidater ved at deltage i en stor kampagne. Presse: Interessen for valget var stor hos pressen i forhold til tidligere. Valgformer: Landsforeningens sekretariat udarbejdede i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke en række forslag til valgforsøg heraf de tre, som ministeren gav grønt lys for til valget.

16 16 ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING Debatten var ivrig på medlemsmøderne i marts om, bl.a. distriktsforeningernes fremtidige rolle. Foreningens egen struktur Politisk legitimitet og gennemsigtighed i foreningens struktur er helt afgørende for en interesseorganisation som Landsforeningen. Uden medlemmernes opbakning til den førte politik har vi ingen gennemslagskraft, når vi skal varetage deres interesser. Den politiske legitimitet fastholder vi ved løbende at diskutere, hvordan sammen hængen skal være mellem de forskellige dele i foreningens politiske lag. Derfor har vi i Landsforeningen i længere tid haft en debat om foreningens tre dele, de 1780 menighedsråd, de 47 distriktsforeninger og bestyrelsen. Er vi på rette vej? I det forgangne år er der blevet overvejet forskellige modeller for foreningens fremtidige struktur. Resultatet blev det oplæg, som dannede udgangspunkt for medlemsmøderne i foråret På baggrund af debatten på medlemsmøderne har bestyrelsen udarbejdet et konkret forslag til en ny struktur, som skal debateres som et særskilt punkt på årsmødet 2013.

17 17 GENNEMSIGTIG OG D EMOKRATISK STRUKTUR I dag er det de 47 distriktsforeninger, der opstiller kandidater til bestyrelsen og udpeger delegerede til foreningens årsmøde. De løfter dermed en væsentlig opgave i Landsforeningens struktur. Det er op til den enkelte distriktsforening, hvordan den løfter opgaven, og i praksis foregår opstillingen af kandidater og udpegningen af delegerede på vidt forskellige måder. Det gør det svært for vores medlemmer, menighedsrådene, at finde ud af, hvordan de får indflydelse på foreningens politik. Debatten går derfor på, hvordan vores forening kan få en struktur, der er mere gennemsigtig og demokratisk. EN FORTLØBENDE DEBAT Debatten om Landsforeningens struktur er langt fra ny. På midtvejsmødet for distriktsforeningerne i 2011 blev distriktsforeningernes rolle i strukturen diskuteret. Og til årsmødet i 2012 blev strukturen også diskuteret flere gange. I sin formandskommentar opfordrede Inge Lise Pedersen de delegerede til at gøre sig tanker om foreningens struktur og hun delte sin egen tanke om at lade distriktsforeningerne udgå af foreningens formelle struktur og i stedet lade menighedsrådene direkte opstille kandidater til bestyrelsen og udpege delegerede til årsmødet. Det synspunkt førte naturligt nok til en del debat både for og imod ideen. De overvejende positive reaktioner på formandskommentaren betød, at overvejelserne om en ny struktur fortsatte og undervejs med inddragelse af menighedsråd og distriktsforeninger. MEDLEMSMØDER FORÅRET 2013 I februar og marts havde menighedsråd og distriktsforeninger mulighed for at debattere bestyrelsens oplæg til en ny foreningsstruktur på 10 medlemsmøder et i hvert stift.

18 18 ÅRSRAPPORT 2013 DAGSORDEN Dagsorden for det ordinære delegeretmøde den 31. maj - 1. juni Mødets åbning. 2. Valg af dirigenter. 3. Fastsættelse af forretningsorden for delegeretmødet. 4. Valg af stemmetællere. 5. Formandens kommentarer til den aktuelle folkekirkelige situation. 6. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning om arbejdet i det forløbne år. 7. Forelæggelse og drøftelse af bestyrelsens oplæg til større initiativer A. Ny valgform til menighedsrådsvalg B. Ny model for udpegning af delegerede og opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelse. 8. Forelæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab for det foregående regnskabsår. 9. Orientering om foreningens aktuelle økonomiske stilling. 11. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for Menighedsrådenes Fond til Udsmykning af Danske Kirker. 12. Indkomne forslag fra bestyrelsen, distriktsforeningerne, menighedsråd, der er medlem af Landsforeningen, og disses enkeltmedlemmer. Kun forslag, der er indsendt senest 2 måneder forud for delegeretmødet, kan behandles A. Forslag til ændring af Landsforeningens vedtægter B. Øvrige forslag. 13. Valg til Landsforeningens bestyrelse. 14. Valg af revisorer A. 2 revisorer B. 2 revisorsuppleanter. 15. Bestyrelsens meddelelse om tid og sted for næste årsmøde. 16. Eventuelt. 17. Mødets afslutning. 10. Forelæggelse og drøftelse af budget samt godkendelse af forslag til kontingent for det følgende regnskabsår.

19 FORRETNINGSORDEN 19 Forslag til forretningsorden for delegeretmødet Til behandling under dagsordenens punkt 3 foreslås følgende forretningsorden for delegeretmødet. Landsforeningens bestyrelse foreslår punkt 1-5 og punkt Valgbestyrelsen foreslår punkt Delegeretmødet åbnes af formanden, der leder valget af 3 dirigenter. 2. Dirigenterne påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. 3. Ved delegeretmødets begyndelse vælges stemmetællere, der bistår dirigenterne ved optælling, når de finder det nødvendigt. 4. Ordet gives til talerne i indtegnet rækkefølge. Taletiden er 3 minutter. Ved forelæggelse af indsendte forslag er taletiden 5 minutter. Formanden og forslagsstilleren kan når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenterne kan tillade en kort svarreplik. Dirigenterne kan bestemme, at tale tiden begrænses yderligere. 5. Behandlingen af beretningen kan opdeles i temaer, der afsluttes hver for sig. 6. Præsentation af kandidater til bestyrelsesvalgets første runde foregår stiftsvist i 10 anviste lokaler og forestås af det pågældendes stifts medlem af valgbestyrelsen. Taletiden fordeles ligeligt mellem kandidaterne. 7. Bestyrelsesvalgets første runde foregår stiftsvist i 10 anviste lokaler og forestås af det pågældendes stifts medlem af valgbestyrelsen. Stemmerne optælles af valgbestyrelsen, som bekendtgør, hvem der er valgt, når stemmerne er optalt. Stemmetallene bekendtgøres efter gennemførelsen af anden valgrunde. 8. Præsentation af kandidater til bestyrelsesvalgets anden runde foregår i mødesalen og forestås af dirigenterne. Hver kandidat har 2 minutter til sin præsentation. 9. Bestyrelsesvalgets anden runde foregår i mødesalen og forestås af dirigenterne. Stemmerne optælles af valgbestyrelsen, som når stemmerne er optalt bekendtgør, hvem der valgt og bekendtgør stemmetallene for begge valgrunder. 10. Ændringsforslag til indkomne forslag skal afleveres skriftligt til dirigenterne. Dirigenterne bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Ved afstemninger skal dirigenterne klart formulere, hvad der stemmes om. 11. Dirigenterne kan fastsætte sluttidspunkt for indtegning af talere. Forslagsstillere eller stedfortrædere for disse samt formanden/ordføreren kan få ordet inden punktets endelige afslutning. 12. Formanden, bestyrelsen eller mindst 20% af de delegerede kan forlange debatten afbrudt for en kortere periode for at drøfte de igangværende forhandlinger. 13. Under behandlingen af udtalelser fra delegeretforsamlingen kan dirigenterne eller forsamlingens flertal nedsætte et redaktionsudvalg til at udarbejde forslag til den endelige udtalelse. 14. Stemmeret kan kun udøves af delegerede og bestyrelsens medlemmer. Afstemning kan ske ved markering med stemmekort. Dirigenterne eller mindst 10 stemmeberettigede kan til enhver tid kræve skriftlig afstemning. 15. Der udarbejdes et referat, der skal godkendes og underskrives af dirigenterne, inden det offentliggøres. Delegeretmødet optages på et lydmedie, der opbevares i 5 år på Landsforeningens kontor.

20 20 ÅRSRAPPORT 2013 BESTYRELSENS OPLÆG TIL STØRRE INITIATIVER Ny valgform til menighedsrådsvalg Bestyrelsen foreslår, at Landsforeningen arbejder for en ny valgform fra og med valget i Formålet et at tilpasse valgformen de vilkår, som gælder i de aller fleste sogne. En ny valgform skal være enkel og gennemskuelig og medvirke til at fastholde menighedsrådenes politiske legitimitet. Forslaget er præsenteret og drøftet på 10 medlemsmøder i februar-marts På alle møder har for slaget haft mange og stærke fortalere. Sogne med tradition for afstemningsvalg har udtrykt håb om en løsning, der giver dem mulighed for at fortsætte denne tradition. På møderne har der desuden været mange fortalere for forskudte valg. Begge dele indgår i forslaget. Forslaget fremlægges hermed til drøftelse på delegeretmødet. 1. Forslag Bestyrelsen foreslår, at Landsforeningen arbejder for en ny valgform fra og med valget i 2016 en valgform, som skal være både enkel og demokratisk. Forsøgene med valgforsamling anviser efter bestyrelsens opfattelse en farbar vej. Målet er, at valget sker efter enkle regler og bygger på organisationsdemokrati frem for listebaseret politisk demokrati. Alle steder skal valget gennemføres ved skriftlig og dermed hemmelig afstemning. Samme dato Forslaget er, at alle menighedsråd fremover vælges på valgforsamlinger på samme dato i hele landet. Valgforsamling En valgforsamling er et møde med fastsatte rammer, der sikrer en demokratisk og gennemsigtig proces for valget. På mødet orienterer menighedsrådet om sit arbejde i den forløbne periode. Der opstilles her efter kandidater, som præsenteres for menigheden. Der er mulighed for at udspørge kandidaterne, inden sognets folkekirkemedlemmer vælger menighedsrådet ved skrift lig og dermed hemmelig afstemning. Med forslaget forlades det politiske demokrati og liste valget, hvor man spørger: Hvilken gruppe repræsenterer mig bedst? til fordel for et personvalg, som man også kan kalde organisations demokrati, hvor man spørger: Hvilken person er bedst til at løse opgaven, som jeg gerne vil have den løst? Ventil Ventil-funktionen sikres ved, at der kan indkaldes til en ekstraordinær valgforsamling inden for en nærmere fastsat frist. Det fastsættes også nærmere, hvor let eller svært det skal være at udløse en ekstraordinær valgforsamling. Det betyder, at både det ordinære valg og ventilfunktioner er inden for samme valgprincip. Dispensationsmulighed Der foreslås mulighed for, at sogne med tradition for afstemningsvalg på forhånd kan søge dispensation til, at der i givet fald ikke indkaldes til ekstraordinær valgforsamling, men i stedet gennemføres afstemningsvalg. Forskudte valg Det foreslås at gennemføre forskudte valg, hvor man fortsat vælges for fire år ad gangen, men hvor halvdelen af menighedsrådets medlemmer er på valg hvert andet år.