Analyse af OPPs fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af OPPs fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver"

Transkript

1 Caseeksempel: Ny skole og svømmehal i Helsinge som OPS Afgangsprojekt HD Finansiering Copenhagen Business School Udarbejdet af Jens Damgaard Maj 2011

2 Forside: Grafisk illustration af Ny Helsinge Skole:

3 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFORMULERING TEORI BAG OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER STRUKTUREN AF ET OPP-PROJEKT BUNDTNING AF PROJEKTER ANDRE OPP MODELLER BARRIERE FOR OPP DANSKE ERFARINGER MED OPP RIGSARKIVET KIPLEV-SØNDERBORG MOTORVEJEN VILDBJERG SKOLE PIHLS (LEVERANDØR) ERFARINGER MED OPP UDBUDSPROCESSEN UDENLANDSKE ERFARINGER MED OPP STORBRITANNIEN ITALIEN METODEBESKRIVELSE METODE METODEKRITIK OPP POTENTIALET VED KOMMUNALE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER GENERELT TRAFIK OG INFRASTRUKTUR UNDERVISNING OG KULTUR SUNDHEDSOMRÅDET SOCIAL OG SUNDHEDSVÆSENET ADMINISTRATION M.V OPSUMMERING OPP POTENTIALET VED REGIONERNE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER REGION HOVEDSTADEN REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND

4 8.4. REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK OPSUMMERING OPP POTENTIALE VED STATSLIGE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER FINANSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET UNDERVISNINGSMINISTERIET MILJØMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARE, LANDBRUG OG FISKERI TRANSPORTMINISTERIET OPSUMMERING DET SAMLEDE OPP POTENTIALE NY HELSINGE SKOLE OPS KONTRAKTEN VALG AF SAMARBEJDSMODEL UD FRA NUTIDSVÆRDIS METODE METODE NY HELSINGE SKOLE OPP MODEL OPP LIGHT MODEL TRADITIONEL TOTALENTREPRISE VALG AF MODEL OPP FOR OFFENTLIGE ANLÆGSPROJEKTER ER DER TILSTRÆKKELIG POTENTIELLE OPP PROJEKTER I DANMARK? ER DE DANSKE LEVERANDØRER STORE NOK TIL AT LØFTE OPGAVEN? BARRIERER FOR OPP I DANMARK VALG AF SAMARBEJDSMODEL KONKLUSION LITTERATURLISTE

5 2. Problemformulering Siden 1980 erne har der været en debat om den offentlige struktur og brug af private tjenesteydelser. Først var debatten domineret af emner som udlicitering og privatisering. Henover en årrække blev flere offentlige institutioner privatiseret primært indenfor telesektoren, it-driften, tog- og færgedrift, lufthavne, brev- og pakkepost m.m. I slutningen af 1990 erne forsøgte et antal kommuner en model, de kaldte sale and lease back. Det vil sige at kommune solgte eksempelvis en skole og leasede herefter skolen af den private part. I Danmark blev Offentlig-Private Partnerskab (OPP) sat på dagsordenen med redegørelsen Byggeriets Fremtid - fra Tradition til Innovation, en rapport udarbejdet af det Byggepolitiske Task Force i Udviklingen af OPP har derefter været drevet af Erhvervs og Byggestyrelsen (Bukh, side 21). I den statslige bygherrepolitik fremhæves OPP som en metode til fremme af effektivitet og kvalitet i offentlige byggerier. Samt til at de offentlige bygherrer bestræber sig på, at tilgodese hensynet til slutbrugerne, mht. økonomi, funktionalitet og komfort. I henhold til bekendtgørelse om anvendelse af OPP, partnering og oplysninger svarende til nøgletal, BEK nr af 17/12/2004, 2, skal en offentlig bygherre i relevant omfang foretage en systematisk vurdering af, om byggeprojektet kan gennemføres som et OPP projekt. Erhvervs og byggestyrelsen har udarbejdet en vejledning om OPP, heraf fremgår det at byggeprojekter med en entrepriseværdi over 100 mio. kr. vil være relevante som OPP projekter. Det er eksempelvis større offentlige bygninger med et regulært brugsmønster og vedligeholdelse, såsom skoler, svømmehaller, biblioteker, motorveje m.m. (Vejledning om OPP, Februar 2004). Ved vurderingen af byggeriets egnethed som OPP projekt, skal tre punkter være overholdt: Den private del af investeringen i projektet er substantiel. Finansiering, design, etablering og drift er koblet i et samlet udbud. 3

6 Der foretages en systematisk, økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og den private part. Hvis de ovennævnte punkter er opfyldte sammenlignes OPP byggeriets totaløkonomi med et traditionelt finansieret byggeri. Problemstillingen for projektet er, om OPP har en fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver? Med udgangspunkt i den danske stats bygherrepolitik vurderes egnetheden af og markedet for OPP projekter i Danmark. Der inddrages erfaringer fra udenlandske projekter, primært Storbritannien og Italien. Disse sammenlignes med erfaringerne fra de gennemførte danske projekter. I Gribskov Kommune opføres projektet Ny skole og svømmehal i Helsinge som OPS hvor den traditionelle OPP model er byttet ud med en OPS model, hvor bygherrens betalingsforpligtigelser er ændret. OPS er en forkortelse for Offentlig-Private Samarbejde. Eksempelvis udbetaler bygherren løbende anlægsprisen for byggeriet efter en forudbestemt acontoplan. Til dette kræver bygherren en finansielgaranti stillet til rådighed i hele OPS kontraktens længde. Til forskel fra OPP, vil Gribskov Kommune eje bygningen ved ibrugtagningen. OPS selskabet forsætter som driftsentreprenør i kontraktperioden. Med udgangspunkt i dette projekt opstilles der beregningseksempler for både den traditionelle OPP model, OPS/OPP light modellen og en traditionel totalentreprise. Herudover undersøges hvorledes de finansielle garantier indvirker på prissætningen af projektet. Projektet sluttes af med en byggepolitiskdiskussion om fremtiden, mulighederne og begrænsningerne for anvendelse af OPP. Til diskussionen afholdes der interviews med en repræsentanter fra både offentlig og privat side, således at argumenter fra alle parter inddrages i diskussionen. 4

7 Til undersøgelse af problemstillingen opstilles der følgende underspørgsmål: Hvilke byggepolitiske tiltag har den danske stat gennemført for at fremme OPP projekter. Hvilke erfaringer har udenlandske projekter gjort i forbindelse med OPP projekter. Hvordan er markedet for OPP projekter i årerne ? Hvorledes er den finansielle opbygning af Ny skole og svømmehal i Helsinge som OPS? Hvilken finansieringsmodel er mest optimalt for projektet Ny Helsinge Skole? Ved behandlingen af erfaringer fra Danmark er projektet afgrænset, således at de tre pilotprojekter, Rigsarkivet, Kiplev-Sønderborg motorvejen og Vildbjerg Skole, beskrives. Samt afgrænses der fra at indhente leverandørerfaringer fra andre end E. Pihl & Søn A.S. Der afgrænses til at indhente erfaringer fra OPP markederne i Storbritannien og Italien. Idet disse to lande har udført OPP projekter siden midten af 1990 erne, samt at der eksisterer projekter som er sammenlignelige med projekter i Danmark. Ved vurdering af OPP markedet afgrænses der fra byudviklings- og byggemodningsprojekter. Det har ikke været muligt at bestemme hvilke byudviklingsprojekter der eventuelt kan have OPP potentiale. 5

8 3. Teori bag Offentlig-Private Partnerskaber Definitionen på Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) eller Offentlig-Private Samarbejde (OPS) er, at den private leverandør inddrages i udviklingen og varetagelsen af offentlige opgaver, serviceydelser og faciliteter. I dette projekt afgrænses OPP opgaverne til byggeog anlægsprojekter. Traditionelt har der i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter været afprøvet mange forskellige samarbejdsformer, såsom traditionelle entrepriseformer, fag-, hoved- og totalentrepriser. Men også partnering har været afprøvet, uden at få den store succes. Begge disse samarbejdsformer beskæftiger sig primært kun med to faser i byggeprocessen, projektering og udførelse, herefter er det op til den offentlige part at varetage de øvrige faser. Udbydes opgaven som et samlet udbud overdrages varetagelsen af drift og vedligeholdelse af faciliteterne til leverandøren (entreprenøren, både udførelse og driftsmæssigt), mens den offentlige part stadig har den finansielle del af projektet. Rollefordelingen i forbindelse med et OPP projekt et lidt anderledes end ved traditionelle bygge- og anlægsprojekter. Den offentlige part bliver omtalt som bestiller. Eventuelle rådgivere til den offentlige part omtales som bestillerrådgiver. Den private part OPPselskabet (entreprenøren og driftsentreprenøren) kaldes for leverandøren. Disse benævnelser vil bliver brugt i dette projekt. Leverandøren optræder som bygherre for projektet og bestilleren er bruger/lejer, i modsætning til en traditionel totalentreprise hvor den offentlige part er både bygherre og bruger. I et OPP projekt overtages den finansielle del af projektet af leverandøren, der således finansierer projektet gennem låntagning. 6

9 Figur 3-1: Oversigt over offentlig-private samarbejdsformer (KPMG, side 15). Som det ses af Figur 3-1 er OPP den eneste samarbejdsform, hvor den private leverandør varetager de finansielle forpligtigelser. Et af kravene til OPP-projekter er, at den private del af investeringen i projektet er substantiel. Idet den offentlige instans kan låne til en rente, der mindre end den private leverandør, kræver dette at projektet har en vis størrelse. Det anbefales fra Erhvervs- og Byggestyrelsens (EBST) side, at projekterne har en anlægsværdi på over 100 mio. kr., samt at driftsperioden er på år. På denne måde opnås fordele i, at den private leverandør optimerer totaløkonomien i projektet. På Figur 3-2 er det illustreret hvorledes de fire forskellige samarbejdsformer, OPP, traditionel offentlig løsning, driftspartnerskab og samlet udbud indvirker på de fem hovedområder. Disse hovedområder er Politisk styring, totaløkonomi, mekanismer, offentlig og privat parathed. 7

10 Figur 3-2: Hvordan skal et offentligt byggeri tilvejebringes (Bukh, side 52)? Heraf fremgår det at den politiske styring af et traditionelt offentligt byggeprojekt er størst, hvorimod den politiske styring af et OPP-projekt er minimalt. Når der fokuseres på øvrige hovedområder fremgår det, at OPP-projekter har størst indflydelse, dette gælder både når der fokuseres på paratheden hos både den offentlige og private part. En af fordelene ved OPP-projekter er, at der fokuseres meget på totaløkonomien, dette gælder både for bestillerens og leverandørens side. Som tidligere nævnt kræver det et projekt af en hvis størrelse, før det er økonomisk fordelagtigt at benytte en OPP model, dette tydeliggøres ved at det totaløkonomiske rationale skal være tilstede (Bukh, side 52). Ifølge KPMG rapporten fra 2005 er en af de største barrierer for OPP-projekter, at den offentlige part frygter tab af kompetencer og ikke mindst kontrol (KMPG, side 88). Dette er en barriere der er fremstillet af både bestillerne, leverandørerne og rådgiverne. Det fremgår af Figur 3-2 af den offentlige parathed er størst i forbindelse med OPP-projekter, dette harmonerer ikke med KPMG rapporten. Denne problemstilling behandles senere i dette projekt. 8

11 Ved et traditionelt offentligt finansieret byggeri har den offentlige instans store anlægsomkostninger og derefter forholdsvis lave vedligeholdelsesomkostninger, jf. Figur 3-3. Enkelte år vil der forekomme høje omkostninger til større renoveringer (KPMG, side 18). Den private leverandør har her de høje anlægsomkostninger, og derefter varetages vedligeholdelsen af leverandørens driftsselskab. Dette vil typisk medføre en række år med lave omkostninger efterfulgt af regelmæssige renoveringer i henhold til OPP kontrakten. Den offentlige OPP leverandør har derimod ingen anlægsomkostninger men derimod en regelmæssig leje i hele OPP kontraktens levetid. Udbudsprocessen er ved et OPP projekt mere omfattende og dermed også dyrere end traditionelle udbudsprojekter, dette omtales i kapitel 4 Danske erfaringer med OPP. Figur 3-3: Det økonomiske rationale for OPP (KPMG, side 18). For at en OPP løsning er rentabel for den offentlige part skal følgende være overholdt: B t C t A t Nutidsværdien af omkostninger som den private leverandør har skal være mindre end nutidsværdien af omkostninger som den offentlige bestiller har, som igen skal være mindre 9

12 end nutidsværdien af den traditionelt finansierede projekt og drift. Hvis dette ikke er opfyldt vil der ikke være et økonomisk rationale ved OPP projektet (KPMG, side 18). For at et OPP-projekt er rentabel skal der fokuseres på totaløkonomien i projektet. Ved at overlade driften, vedligeholdelsen og finansieringen til den private leverandør, tilskynder dette leverandøren til fokusere på projektets totaløkonomi. Det er sekventielt at den private leverandør optimerer projektets totaløkonomi ind i sit tilbud, dog uden at mindske på de krav som den offentlige bestiller har opsat for projektet. Således er det nødvendigt for leverandøren at optimere sit projekt, dette kan gøres ved at indbygge energibesparende installationer, optimere driftsorganisationen m.m Strukturen af et OPP-projekt Strukturen af et OPP-projekt adskiller sig fra traditionelle byggeprojekter, ved at forberedelsen, udbudsprocessen, den organisatoriske forankring, kontrakten, finansieringen og opfølgningen er anderledes. Forberedelsen og udbudsprocessen er mere omfattende i et OPP-projekt end i et traditionelt byggeprojekt. Dette indebærer at både bestilleren og leverandøren bruger flere ressourcer på disse faser. Bestilleren skal udarbejde et mere kompliceret udbudsmateriale, idet projektet indeholder flere elementer end et traditionelt udbudsmateriale. Bestilleren skal opstille alle de krav, ønsker og behov til hele kontraktens levetid. Dette arbejde er tidskrævende og involverer flere parter end normalt (KPMG, side 21). I den efterfølgende udbudsfase benyttes der typisk udbudsformen konkurrencepræget dialog, en udbudsform som kan benyttes ved komplicerede udbudsprojekter. I udbudsfasen inviteres ofte et mindre antal bydende leverandører efter en prækvalifikation. Udbudsformen indebærer at der føres en dialog med alle de bydende leverandører, hvoraf der sker en udskillelse af de bydende for til sidst at vælge en leverandør (Bukh, s85). Denne udbudsform indebærer at de bydende leverandører skal sætte flere ressourcer af til at vinde opgaven, men dette sikrer også at der vælges den bedste leverandør til projektet, en leverandør som kan sikre at opgaven bliver gennemført til den offentlige bestillerens fulde tilfredshed. 10

13 Udbudsformen er omkostningstung og kræver mange ressourcer fra alle parter. Dialogen vurderes som værende vigtig for at afstemme behov og forventninger til projekter. En opdeling af dialogen i mindre områder såsom jura/kontrakt, anlæg og byggeri samt drift, er med til at fremme processen. Leverandørerne ser gerne at tiden brugt på drøftelser om kontraktforhold minimeres, samt at der udarbejdes standarder (FOPS, K&L side 5). Dansk Byggeri ser det som en god øvelse for bestillerne at de udarbejder behovsanalyser og rapporter som kan danne grundlag for standarder til anlægsbeskrivelser og kontrakter m.m. (Liborius). Organisatorisk adskiller et OPP-projekt sig også fra de traditionelle projekter. For et OPPprojekt opretter leverandøren et til formålet aktieselskab, som ikke indeholder eller varetager andre aktiviteter end det pågældende projekt. Aktieselskabet er sammensat af en fremmed finansieringskilde, entreprenøren og driftsselskabet som aktionærer. Forholdet mellem parterne i et OPP-projekt fremgår af Figur 3-4. Figur 3-4: Relationer i et OPP-projekt (KPMG, s22). Kontraktuelt er en OPP-kontrakt mellem den offentlige bestiller og den private leverandør mere kompliceret end en normal entreprisekontrakt. Kontrakten er mere kompliceret pga. den længere kontraktsperiode, samt de komplicerede forhold omkring finansieringen af projekter, dette indbefatter involvering af flere parter i arbejdet med kontrakten, såsom finansielle og juridiske rådgivere. 11

14 3.2. Bundtning af projekter Som det tidligere er beskrevet kræver det, at projekter har en substantiel størrelse før at OPP er rentabel. Hvis den offentlige instans ikke har enkeltstående projekter over 100 mio. kr. kan flere projekter bundtes dette betyder at flere projekter sammenfattes under en OPP-kontrakt. Et eksempel på dette kan være at flere skoler i en kommune lægges sammen under den samme kontrakt. Der opføres stadig flere og separate skoler, men driften af skolerne foretages af den samme driftsentreprenør. Et andet eksempel er ved vejprojekter, hvor opførelsen og vedligeholdelsen af flere vejstrækninger kan gennemføres under den samme kontrakt og dermed af den samme OPP leverandør. En barriere for bundtning af projekter kan være, at projekterne har for stor afstand mellem hinanden. De har forskellige bestillere, såsom forskellige kommuner. Eller at de har forskellige drifts- og vedligeholdelses ydelser, såsom at bundte vej og skolebyggeri Dansk Byggeri forudser at bundtning af byggeprojekter over kommunegrænserne ikke er et aktuelt emne. Dertil vil der blive for mange budgetmæssige problemer. Bundtning af anlægsprojekter over kommune grænserne opleves i dag, bl.a. ved at kommuner går sammen omkring drift af vejvæsen og forsyningsselskaber (Liborius) Andre OPP modeller Hvis projektet ikke er af en størrelse der gør OPP rentabel, samt at bundtning ikke er en mulighed, forefindes der andre OPP modeller, såsom OPP light. Dette er en model hvor den finansielle del af projektet varetages af bestilleren. Som beskrevet tidligere låner de offentlige myndigheder til en lavere rente end de private leverandører har mulighed for, derfor kræves det at projekterne har en værdi over 100 mio. kr. Hvis projektet har en anlægsværdi under 100 mio. kr. kan OPP Light derfor med fordel benyttes. Der opnås de samme totaløkonomiske fordele som ved rene OPP byggerier, såsom at der fokuseres på totaløkonomien i projektet. I den efterfølgende markedsanalyse af potentialet for OPP, sættes der en nedre grænse for OPP Light byggerier på 50 mio. kr. Denne grænse er fastsat ud fra den betragtning af projekter skal have en substantiel størrelse før de interessante for leverandørerne. 12

15 3.4. Barriere for OPP I forbindelse med rapporten udarbejdet af KPMG i 2005 for EBST undersøgte de en række barrierer for OPP i DK. Som det fremgår af Figur 3-5 er der fra offentlig side foretaget en del initiativer til fjerne barriererne for OPP. Figur 3-5: De væsentligste barriere for OPP og eksisterende initiativer (KPMG, s. 124). Som tidligere nævnt er en af de væsentligste barrierer at den offentlige part frygter for tab af kompetencer og kontrol. Denne barriere er der ikke noget initiativ imod endnu. Dansk Byggeri udtaler at denne barriere kan have baggrund i kommuners ønsker om at bibeholde kompetencerne og kontrollen over et byggeri, idet kommunerne kan have dårlige erfaringer med entreprenører. Derfor er der kommuner som tror at hver entreprenør snyder bygherren. Men de kommuner som har positive erfaringer med entreprenører, er mere villig til at udbyde OPP projekter (Liborius). 13

16 En anden væsentlig barriere er at de offentlige myndigheder mangler indsigt i mulighederne med OPP, her er der igangsat flere initiativer såsom flere pilotprojekter. Af pilotprojekter kan bl.a. nævnes Rigsakivet, Kiplev Sønderborg motorvejen og Vildbjerg Skole, jævnfør kapitel 4 Danske erfaringer med OPP. De offentlige låneregler vedr. deponering af anlægssummen for projektet har tidligere været et stort problem. Dansk Byggeri mener at Finansministeriets deponeringsregler er de mest hæmmende for udbredelsen af OPP. Der er mange kommuner som i dag gemmer sig bagved Finansministeriets deponeringsregler. Det ville være ønskeligt at deponeringsreglerne blev brugt til konjunkturudjævning, således at når der er behov for ekstra aktivitet i byggebranchen nedjusteres deponeringsreglerne (Liborius). I henhold til lånebekendtgørelsen, LBK nr af stk. 7 og 8 skal aftaler om leje- og leasingaftale vedrørende benyttelse af ejendomme eller aftale om drift sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Dette medfører at kommunen skal deponere et beløb svarende til anlægsværdien af ejendommen. Der skal derimod ikke deponeres for de omkostninger der betales ved opførelsen, det vil sige at kommunen ikke skal deponere midler ved OPP Light projekter, med mindre kommunen skal låne midlerne. (Velfærdsministeriet, side 13) Indenrigs- og Sundhedsministeriet nedsatte i 2008 en arbejdsgruppe med henblik på afdække problemstillinger vedrørende de kommunale låneregler og deponering. Arbejdsgruppen kom med syv forslag, hvor det bl.a. blev foreslået at der gives adgang til at deponere eksklusiv moms, deponeringen foretages i takt med opførelsen, samt at frigivelsen af de deponerede midler tilpasses det enkelte OPP projekt (Velfærdsministeriet, side 7). De juridiske og momsmæssige problemstillinger behandles ikke i dette projekt. 14

17 4. Danske erfaringer med OPP Som beskrevet i foregående kapitel er OPP en forholdsvis ny samarbejdsmodel for danske bygge- og anlægsopgaver. Derfor er erfaringerne også sparsomme. I dette kapitel behandles erfaringerne fra de tre pilotprojekter, Rigsarkivet, Kiplev-Sønderborg motorvejen og Vildbjerg Skole Rigsarkivet En af erfaringerne fra udbudsfasen af Rigsarkivet var at det er vigtigt at sammensætte det rigtige hold. Slots- og Ejendomsstyrelsen havde rollen som bestiller på projektet, men det var vigtigt for dem, at brugerne, Kulturministeriet og Statens Arkiver, blev inddraget i beslutningsprocessen. Der blev nedsat både styre- og projektgrupper med deltagelse af alle parter. Eftersom projektet var et pilotprojekt og der ikke tidligere var gennemført OPP projekter i samme størrelsesorden var det vigtig for Slots- og Ejendomsstyrelsen at få en bestillerrådgiver der havde erfaringer fra udenlandske OPP projekter. Bestillerrådgiverens opgave var at bistå Slots- og Ejendomsstyrelsen med en nytænkende procesorienteret rådgivning, der giver mere værdi for pengene, dette i forbindelse med udbud, kontrahering med leverandøren og efterfølgende tilsyn med projekterings- og anlægsfasen (Bukh, side 55). Pihl og Kemp & Lauritzen er henholdsvis anlægs og driftsentreprenør for OPP selskabet på Rigsarkivet. En af de erfaringer der fra leverandørside er gjort på projektet er det gode samarbejde mellem bestiller og leverandør. Der er efter ibrugtagning af byggeriet fremkomme nogle ændringsønsker fra bestillers side, flere af disse ændringer er aftalt direkte mellem bestiller og driftsentreprenør udenom OPP selskabet. (Bækkeskov) I forbindelse med København Energis udbredelse af fjernkøling er dette blevet muligt for Rigsarkivet. Fjernkøling er en billigere kølemetode end traditionelle kølemaskiner. Den besparelse der kan opnås ved overgang til fjernkøling deles mellem bestiller og OPP selskabet. På denne måde er OPP selskabet medvirkende til, at driftsøkonomien og totaløkonomien er i fokus og optimere successivt i hele kontraktperioden. (Bækkeskov) 15

18 4.2. Kiplev-Sønderborg motorvejen Et motorvejs byggeri er en del anderledes end traditionelle ejendomsbyggerier som OPP. En af grundpillerne i OPP er den arkitektoniske frihed som leverandøren har. Ved et motorvejsbyggeri vil det være nødvendigt for bestillersiden på forhånd at fastlægge traceet for vejstrækningen. Dette har bl.a. baggrund i at amtet varetog alle opgaver, risici og omkostninger ved ekspropriationen. Det tidligere Sønderjyllands Amts erfaringer med OPP projektet Kiplev-Sønderborg motorvejen er primært risikofordelingen mellem bestilleren og leverandøren. Amtet brugte derfor en del ressourcer på at analysere hvorledes fordelingen af risici skulle opstilles. Amtet havde derfor på forhånd opstillet en risikofordeling mellem leverandøren og bestilleren, jf. Figur 4-1. Risiko Sønderjyllands Amt OPP selskabet Ekspropriation X Uventede arkæologiske fund X Jordbundsforhold X Vejrlig X Materialepriser X Anlægsperiode X Vedligeholdelsesomkostninger (X) X Driftsomkostninger X Vejens tilgængelighed X Figur 4-1: Fordeling af risici Kiplev-Sønderborg motorvejen (Bukh, side 111). Amtet valgte at OPP selskabet ikke skulle have risikoen vedrørende ekspropriationen og eventuelle arkæologiske fund, idet dette ville vanskeliggøre tilbudsprojektet fra leverandørens side, og dermed fordyre projektet. En anden erfaring som amtet gjorde i forbindelse med udbudsfasen og dialogen med de bydende leverandører, var at de kunne skære af anlægsperioden samt projekterings- og anlægsomkostningerne. Amtet udførte herefter følsomhedsanalyser for at efterprøve udmeldingerne fra de bydende. Disse analyser viste at skønnet vedrørende anlægsbesparelser og risiko på anlægsomkostninger ville kunne medføre betydelige ændringer i det samlede resultat. Resultatet understøttede amtet i deres valg udbudsform. Den tredje væsentlige erfaring fra Kiplev-Sønderborg motorvejsprojektet var fastlæggelsen af hvorledes byggeriet/anlægget blev overdraget til bestilleren. Da OPP projekter typisk har en levetid på år mens, at bygningsværket ofte har en levetid på optil 100 år, er 16

19 det vigtigt med tilstanden af bygningsværket ved overdragelsen. Som Sønderjyllands Amt udtrykte det, ville det væsentligt fordyre projektet hvis amtet forventede at vejen blev afleveret som en ny vej ved overdragelsen. Mens det ville give amtet store vedligeholdelsesomkostninger hvis tilstanden ved overdragelsen var dårlig (Bukh, side 117) Vildbjerg Skole I forbindelse med Vildbjerg Skole havde projektgruppen fra bestillersiden speciel fokus på udbudsfasen. Projektet var et af de første OPP projekter i Danmark, derfor var der mange ukendte og uafprøvede elementer i forbindelse med udbudsprocessen. Kommunen oprettede en politisk styregruppe, samt en projektgruppe bestående af skoleledelsen, lærerepræsentanter, forældrerepræsentant, elevrepræsentant samt skoledirektøren. Udvalgets opgave var at beskrive, hvorledes den nye skole skulle se ud, med krav, visioner og ønsker for den nye skole i 30 år (Bukh, side 76). Kommunen valgte at benytte udbudsformen Konkurrencepræget dialog som det første projekt i Danmark. Det er en udbudsform som benyttes i forbindelse med projekter som anvendes ved særligt komplekse kontrakter. Det er en udbudsform som er omfattende og stiller store krav til både bestillerne og leverandørerne, idet det skal sikre lige konkurrencevilkår for alle parter i udbudsfasen (Bukh, side 83). Der var stor interesse fra leverandørsiden til at deltage i projektet og 12 konsortier søgte prækvalifikation, hvoraf fem blev udvalgt. Det er kommunens erfaring at flere af konsortierne ikke havde kompetencerne til løse opgaven, samt at de ikke havde forberedt sig på det omfattende arbejde som skal udføres i forbindelse med konkurrencepræget dialog (Bukh, side 84). Udbudsfasen blev opdelt i to faser, hvor der i den første fase blev drøftet hvorledes de overordnede tekniske, juridiske og finansielle problemstillinger skulle løses. Den anden fase blev brugt på at indkredse problemstillingerne således de kunne opfylde skolens behov. I forbindelse med den konkurrenceprægede dialog blev det hurtigt klart for kommunen at der med fordel kan føres dialoger med leverandøren opdelt efter fagområder. Kommunen afholdte efter første fase halvdagsmøder hvor leverandørerne 17

20 mødte op med både arkitekt, ingeniør, jurist, bank, entreprenør og facility manager (Bukh, side 85). En af erfaringerne som blev gjort i forbindelse med Vildbjerg Skole var, at det var vigtigt at inddrage alle parter i forbindelse med udarbejdelse af projektgrundlaget for OPP projektet. En anden erfaring der blev gjort i forbindelse med udbudsfasen var, at bestilleren skal være meget specifik i sine krav til leverandørerne, såsom hvilke punkter der er ufravigelige krav og hvad der er ønsker (Bukh, fra side 76) Pihls (leverandør) erfaringer med OPP udbudsprocessen En af de erfaringer E. Pihl & Søn (Pihl) har gjort i forbindelse med OPP er at risikofordelingen mellem bestilleren og leverandørerne ikke er optimalt. Slots- og Ejendomsstyrelsen, der ofte er bestiller ved statslige projekter, udbyder OPP projekterne således at leverandørerne skal overtage alt projektrisiko. Et eksempel herpå er jordbundsforhold, der ved en normal risikofordeling i henhold til ABT93 varetages af bygherren/bestilleren. Kommunerne har derimod en mere fornuftig fordeling af risikoen mellem bestiller og leverandører, en risikofordeling der minder om den normale fordeling ved bygge- og anlægsprojekter (Bækkeskov). Det er Pihls erfaring af udbudsprocessen ved kommunale OPP udbud er bedre end ved de statslige udbudsprojekter. Dette har baggrund i at kommunerne oftest benytter den samme bestillerrådgiver, en rådgiver der har en praktisk tilgangsvinkel til OPP udbudsprocessen. De statslige bestillere benytter bl.a. kammeradvokaten, der har en høj teoretisk tilgangsvinkel til OPP projekterne. Dette gør at fokus i dialogfasen kan fjernes fra diskussionen af funktionaliteten og brugen af byggeriet (Bækkeskov). Den konkurrence præget dialog er, efter Pihls erfaringer, god for afstemnings af forventninger til funktionaliteten og brugen af byggeriet. Det er en proces som er vigtig og ikke kan fjernes, omfanget af dialogmøder skal udgøre mindst 3 4 møder. Ved et kommunerne benytter den samme bestillerrådgiver, kan de juridiske områder af kontrakterne genbruges fra projekt til projekt som et standardparadigme. (Bækkeskov) 18

21 5. Udenlandske erfaringer med OPP OPP er blevet brugt i udlandet i flere år, i dette kapitel beskrives nogle af de erfaringer der gjort på de udenlandske OPP projekter Storbritannien Private Finance Initiative (PFI) startede i Fra 1997 ændrede navnet til Public Private Partnerships (PPP). I årerne blev påbegyndt 14 projekter, mens der i blev igangsat yderligere 100 projekter. I Danmark opereres der med en tærskelværdi på 100 mio. kr. før at OPP er rentabel, i Storbritannien har flere projekter en anlægsværdi på under 10 mio. (ca. 85 mio. kr.). Det britiske finansministerium (HM Treasury) opgør for hvert halv år statistik for UK Private Finance Initiative (PFI), de seneste data er udgivet i marts 2011, jf. Figur 5-1. Anlægsværdi Kapitalværdi million million Departement for Communities and Local Government Departement for Culture, Media and Sport Department for Education Department for Envitonment, Food and Rural Affairs Department for Transport Department of Health Ministry of Defence Ministry of Justice Home Office Northern Ireland Executive Scottish Government Welsh Assembly Other Departments 4 4 I alt Figur 5-1: Department estimate of capital spending by the private sector and aggregated capital value of projects expected to reach preferred bidder stage signed projects (HM Treasury, side 4). Som det ses af Figur 5-1 er de forventede anlægsomkostninger i Storbritannien for på mio. og i på mio., hvilket må forventes at ligge over potentialet i Danmark. I 2005 var der i alt 261 igangsatte PFI/PPP projekter i Storbritannien som havde en anlægsværdi på mellem 0 og 10 mio. 158 af disse projekter havde en værdi på under 4 mio. I alt var der i 2005, uanset anlægsværdien, 700 igangsatte PFI/PPP projekter (Bukh, side 184). I henhold til det britiske finansministerium er der pr. 16. marts 2011 i alt 698 igangsatte PFI/PPP projekter (HM Treassury). 19

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Offentlig-private partnerskaber

Offentlig-private partnerskaber 17 KAPITEL 1 Offentlig-private partnerskaber Per Nikolaj Bukh og Torben Korsager Selvom statens overskud i disse år når nye højder, er der fokus på den offentlige sektors opgaveløsning og effektivitet.

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Session 4: OPP et gennembrud på vej?

Session 4: OPP et gennembrud på vej? Session 4: OPP et gennembrud på vej? Rikke Beckman Danielsen, Assistant Director, Deloitte Torben Kyed Larsen, Afdelingschef, Psykiatriens Anlægssekretariat, Region Syddanmark Moderator: Klaus Ahm, Partner,

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...

FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL... 1 Indholdsfortegnelse 2 FORORD...3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...4 1.1 DRIFT, ANLÆG ELLER BEGGE DELE?...5 1.2 HVORNÅR ER DER UDBUDSPLIGT?...5 2. KLASSISK UDBUD...6 3. SERVICEPARTNERSKAB

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559. Udbudsbekendtgørelse.

DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559. Udbudsbekendtgørelse. 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:106559-2012:text:da:html DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559

Læs mere

Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP)

Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) Regeringen Januar 2004 NORDISK MILJØMÆRKNING Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Konklusion...

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt... 1 STAMOPLYSNINGER...3 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...4 3 FUNKTIONSBESKRIVELSE...5 4 LOKALISERING...5 5 TIDSPERSPEKTIV...5

Læs mere

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:262441-2011:text:da:html DK-Odense: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med bygninger beregnet til kunstneriske aktiviteter

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter Kort om mig - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter - Siden 2003, 35 Boligsager efter 116. - Geografi: Region Midtjylland

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt

Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt Baggrund, Peter Munk Bygherreansvarlig, Ejendomscentret Frederikshavn Kommunes Siden kommunesammenlægning af Skagen, Sæby og Frederikshavn ca. 350.000 brutto

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 Udvidet notat til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets køb af et satellitkommunikationssystem betegnet GlobalKom I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 4. februar 2014 Bilag 2 Økonomistyring og tid 1 Grundlag Regnskabsinstruks

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Dagsorden. Orientering om udbud ved Thisted Vand

Dagsorden. Orientering om udbud ved Thisted Vand Dagsorden Orientering om udbud ved Thisted Vand 1. Beskrivelse af licitations-og entrepriseformer og baggrunden for valg af de forskellige udbudsformer 2. Udbud gennemført i 2015 3. Forventede udbud i

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281336-2011:text:da:html DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere