Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Transkript

1 Maj 2008

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 14

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Styrelsen har siden 2001 udarbejdet et årligt embedsregnskab for den enkelte ret, der viser udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Domstolsreformen har givet anledning til at foretage en justering af indholdet af embedsregnskabet, idet der nu også fokuseres på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Det skyldes, at disse forhold også er vigtige i forhold til at vurdere udviklingen ved retten over det seneste år. Formålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter, ligesom det også skal tjene til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens målopfyldelse i forhold til sagsbehandlingstider, ressourceudnyttelse og øvrige forhold. Embedsregnskabet skal bl.a. ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceudnyttelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. Samtidig er det væsentligt at påpege, at 2007 som følge af domstolsreformen har været et meget atypisk år ved byretterne. Et mål med reformen er at sikre mere homogene og ensartede byretter. I 2007 har de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold haft meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen. Det er meget vigtigt at holde sig for øje, når man læser den enkelte rets embedsregnskab. Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Rettens bemærkninger og forklaringer Retskredsreformen indebar for, at 5 små retter og en del af en sjette ret blev lagt sammen til den nuværende. Medarbejderne blev placeret på 5 kontorer med stor indbyrdes afstand imellem. har som de øvrige byretter måtte bruge betydelige ressourcer på udviklingen af fælles kulturer og indarbejdelse af nye og fælles arbejdsgange og rutiner. Kontorernes geografiske spredning har indebåret, at et meget betydeligt antal timer er brugt på transport mellem de forskellige afdelinger. Det var nødvendigt at opretholde alle retssalene i 5 forskellige byer. Ud over den ekstra tid til transport har den geografiske spredning også betydet, at det ikke har været muligt at udnytte personaleressourcerne fleksibelt og effektivt. Manglen på et fælles telefonanlæg og besværlige postgange har gjort såvel den interne som den eksterne kommunikation besværlig. Tilbagevendende problemer med IT har ligeledes kostet ressourcer og forårsaget frustrationer hos medarbejderne. Retten har haft mange medarbejdere med tidsbegrænsede ansættelser op til en tredjedel af de kontoransatte. Dette har bevirket, at der er brugt mange ressourcer til oplæring, og produktiviteten hos denne gruppe af medarbejdere har selv sagt være lavere end hos gruppen af erfarne medarbejdere. Alle disse forhold har haft en væsentlig indflydelse i negativ retning på såvel rettens produktivitet som effektivitet. Ved en målrettet og meget betydelig arbejdsindsat er det alligevel lykkedes at opnå meget tilfredsstillende resultater både med hensyn til produktivitet og sagsbehandlingstider. Retten har været initiativtager til formaliseret samarbejde med faste samarbejdspartnere. Der er således etableret et tæt samarbejde med politi og anklagemyndighed og med retskredsens advokater. Fællessekretariatet har over hele året været under udvikling frem mod at kunne varetage besvarelsen af alle almindelige henvendelser fra brugerne. Ved udgangen af året varetog fællessekretariatet endvidere oprettelse og første sagsskridt i alle civile sager, straffesager, sager

5 5 med betalingspåkrav og dødsboskifter. Det er vores opfattelse, at vi trods svære vilkår har kunnet yde vore brugere en rimelig service og en god kvalitet i sagsbehandlingen. På HR-området arbejder vi med en langsigtet strategi for kompetenceudvikling af kontorpersonalet. Alle kontoransatte har således gennemgået et udviklingsprojekt med individuel kompetenceafklaring som tema (IKA). Ledergruppen har afviklet temadage med udvikling af personlige kompetencer indenfor ledelse og kommunikation som temaer. Flere har deltaget i og gennemført kurser i lederudvikling. To teamledere har således gennemført Kontorfagenes Forberedende Lederuddannelse (KFL). Aktivitet og sagsmængde. Ved udgangen af 2007 havde retten ikke bunker af uberammede sager. Antallet af verserende sager var på et tilfredsstillende niveau. Med en enkel undtagelse har vi på alle sagsområder færre verserende sager, end det er tilfældet for gennemsnittet af byretterne, og på et par områder er vi bedre end 5. bedste ret. Det er vores overordnede målsætning at være blandt de 5 bedste retter også på dette område. Det er således målet på alle sagsområder at bringe antallet af verserende sager ned på et niveau, der svarer til niveauet for 5. bedste ret. Indsatsområdet vil være en bedre sagsstyring. Produktivitet. Da vi ved årets udgang ikke havde sagsbunker, og mængden af verserende sager lå indenfor det acceptable, er produktiviteten alene afhængig af tilgangen af sager og de medarbejderressourcer, som retten er tildelt. I rettens normering indgår yderligere en jurist og 2 kontormedarbejdere ud over den normering, som sagsantallet kan begrunde. Denne ekstra normering skal kompensere retten for det merarbejde, der er forbundet med driften af afdelingskontoret. Da der ikke er taget hensyn til dette ved produktivitetsberegningen, vil de tre ekstra årsværk påvirke produktiviteten i negativ retning. Der kan ikke ud fra det foran anførte peges på realistiske tiltag, som kan fremme produktiviteteten. Det er oplevelsen blandt medarbejderne, at arbejdsdagen er præget af travlhed, og der er behov for en rolig udvikling med hensyn til nye tiltag. Det er vigtigt, at der i det lange træk, som vi har foran os, er de nødvendige ressourcer til rådighed til gennemførelsen af disse nye tiltag. Den optimale fordeling og udnyttelse af ressourcerne vil blive sat i fokus.

6 6 Sagsbehandlingstider. Det er vores mål at være blandt de fem bedste retter. Inden for fem af seks sagsområder er vi med hensyn til afgørelsestider hurtigere end gennemsnittet af alle byretter, og inden for tre af sagsområderne er vi hurtigere end 5. bedste ret. Resultatet er overordnet set meget tilfredsstillende, og der er mulighed for udvikling og forbedringer. Indsatsområdet vil også her være en bedre sagsstyring. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug. har særlig fokus på arbejdspladsens menneskelige ressourcer. Der er på den ene side et meget betydeligt behov for at fastholde erfarne og rutinerede medarbejdere og på den anden side et lige så stort behov for at sikre en vis udskiftning i medarbejderstaben. En personaleomsætning i underkanten af det, der er gennemsnittet på det statslige område, vil på længere sigt være ønskeligt. En personaleomsætning på 23,7 % vil på længere sigt være helt uacceptabel. Retten havde pr. 31. december medarbejdere med tidsbegrænsede ansættelser. Blandt disse var der i løbet af året en udskiftning på 50 %. 3 medarbejdere fratrådte på grund af alder, og tre medarbejdere med fast ansættelse søgte nye udfordringer. Da hovedårsagen til den høje personaleomsætning er de tidsbegrænsede ansættelser, der forventes at ophøre i løbet af 2008, vil der næppe være behov for særlige tiltag på dette område. Vi har særlig fokus på det gode arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet har særlig indflydelse på antallet af sygedage. Et gennemsnit på 4,9 sygedag pr. medarbejder placerer os blandt de 5 bedste retter. Resultatet er særdeles tilfredsstillende. Vi vil fortsætte bestræbelser med at udvikle den gode arbejdsplads og det gode arbejdsmiljø. Rettens ressourceforbrug til ledelse og administration er stærk præget af det særlige behov, som reformen har medført. Når forholdene normaliseres, vil det være målet, at maksimalt 25 % af personaleressourcerne skal bruges på ledelse, administration m.m. Når tinglysningen flyttes til Tinglysningsretten, vil der kunne frigøres ressourcer fra kasserne. Indsatsområder vil særlig være lederudvikling og udvikling af organisation og medarbejdere. Der vil ad denne vej blive skabt nye muligheder for uddelegering og selvledelse. Der vil med henblik på at sikre en hensigtsmæssig ressourcefordeling mellem rettens afdelinger og i forholdet mellem hovedkontor og afdelingskontor være behov for en analyse af rettens

7 7 årsværksforbrug på de enkelte sagsområder og en analyse af fordelingen af årsværk mellem hovedkontor og afdelingskontor i forhold til fordelingen af sager. En sådan analyse vil blive gennemført i første halvdel af 2008.

8 8 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre arbejdstunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal afsluttede uvægtede og vægtede sager Sagsmængde 2007 Uvægtede - Vægtede sager - sager Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Samlet Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I første kolonne fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis bunken af verserende sager er for stor i forhold til rettens ressourcer, vil det alt andet lige på sigt påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis bunken af verserende sager svarer til eller ligger under personaleressourcerne ved retten.

9 9 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder. Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang udgør i forhold til antallet af modtagne sager i det seneste år. Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende % ift. Verserende % ift. Verserende % ift. pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne Straffesager: Domsmandssager 71 20,6% ,4% 18,8% Sager uden domsmænd ,7% ,2% 16,0% Tilståelsessager 50 17,9% ,5% 19,0% Civile sager: Almindelige sager ,7% ,6% 37,8% Boligretssager 19 42,2% ,3% 42,0% Ægteskabssager 60 57,7% ,7% 44,0% Alm. og særlige fogedsager ,3% ,0% 13,6% Betalingspåkrav ,5% ,4% 18,5% Insolvensskifter ,3% ,1% 50,0%

10 10 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at rette op denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale. Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

11 11 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 1 og rettens samlede personaleforbrug 2. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. og reformarbejde), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen, herunder navnlig etableringen af 24 nye byretter, er der sket et databrud, der betyder, at styrelsens finder det rigtigst, at udgangsåret for vurdering af den fremtidige produktivitet er Indeksværdien 100 svarer derved til den gennemsnitlige produktivitet ved byretterne i I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2007= indeks 100) 1 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 2 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

12 12 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2007 = indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 92,0 100,0 108,0 Kontor 84,0 100,0 104,0 Retten samlet 87,3 100,0 104,9 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for alle byretterne på sagsområdet i Det er vigtigt at holde sig for øje, at årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 3 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2007= indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 77,7 100,0 108,0 Civile sager 81,5 100,0 107,1 Fogedsager 84,1 100,0 112,9 Skiftesager 109,4 100,0 118,0 3 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

13 13 5. Sagsbehandlingstider For 2007 blev der som følge af domstolsreformen opstillet et mål om, at sagsbehandlingstiden i forhold til en række forskellige sagstyper skulle ligge på niveau med sagsbehandlingstiden for Set i lyset af det store arbejde med implementering af reformen var der tale om et ambitiøst mål. I tabellen nedenfor sammenholdes rettens afgørelsestider for afsluttede sager i 2007 med målsætningen for I venstre side af tabel 7 nedenfor ses målsætningen for 2007 sammenholdt med rettens resultat for året. Rettens resultater kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret dvs. den ret, der har det 5. bedste resultat. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2007 Alle byretter Resultater i 2007 Målsætning for 2007 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2007 ret Alm. straffesager 61 % inden for 2 mdr. 43,9% 46,2% 56,8% Alm. straffesager 95 % inden for 6 mdr. 90,8% 90,6% 94,9% Voldssager 54 % inden for 37 dage 62,1% 49,7% 60,8% Voldssager 73 % inden for 2 mdr. 72,4% 67,6% 76,0% Voldtægtssager 47 % inden for 37 dage - 45,8% 75,0% Hovedforhandlede 60 % inden for 1 år 77,1% 55,5% 62,6% civile sager Fogedsager 97 % inden for 6 mdr. 98,9% 94,0% 97,5% Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. Den generelle tendens ved byretterne er, at sagsbehandlingstiderne er blevet længere i 2007, hvilket helt overvejende skyldes ophobning af sager som følge af reformproblemer umiddelbart efter domstolsreformens ikrafttræden. Det synes at kræve tilførsel af yderligere ressourcer, hvis bunkerne og dermed sagsbehandlingstiderne skal reduceres inden for et overskueligt tidsrum.

14 14 6. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 8 nedenfor viser rettens personaleomsætning, nettotilgangsprocent i forhold til nye medarbejdere samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning. Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten var 9,1 dage i Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på 15,5 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring. Ansatte i tinglysningen indgår i disse beregninger. Tabel 8. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gnst. antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning mv. Alle byretter Gennemsnit "5. bedste" ret Personaleomsætning (%) 23,7 16,1 9,5 Nettotilgang (%) -1,4-0,4 Gnst. sygedage pr. medarbejder 4,9 10,1 5,9 Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste Der kan være en vis usikkerhed i forhold til beregning af det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder, idet Personalestyrelsens beregning for året bygger på en sammentælling af de enkelte kvartaler. Såfremt retten har foretaget efterfølgende eller ændrede registreringer for tidligere kvartaler, er det ikke sandsynligt, at disse indgår i datagrundlaget for Tabel 9 nedenfor viser rettens årsværksforbrug i 2007 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug i Årsværksforbruget, der trækkes fra Statens Lønsystem (SLS), er ekskl. ansatte på lønnet barselsorlov. Der kompenseres herudover for uddannelsesfuldmægtige 4, 4 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug.

15 15 langtidssygdom, indlån 5, udlån 6, en del af organisationsformændenes arbejde mv. samt de korrektioner og fejl, der eventuelt måtte være i kørslen fra SLS. Tabel 9. Årsværksopgørelse i 2007 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug Årsværksforbrug Uddannelses- Langtidssygdom Andre Korrigeret efter SLS fuldmægtige korrektioner årsværksforbrug Jurister 11,69-0,31 0,00 0,07 11,45 Kontorfunktionærer 37,49-0,10 0,00 37,39 Elever 2,99 0,00 0,00 2,99 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 5,00-0,19 0,00 4,81 Øvrigt personale 2,57-0,27 0,00 2,30 Samlet for retten 59,74-0,31-0,56 0,07 58,94 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 10 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde. Tabel 10. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. - heraf reform - Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 2,14 19,0% 0,13 1,2% 69,62 16,7% 15,02 3,6% Kontorfunktionærer 7,52 27,6% 0,21 0,8% 212,43 24,5% 23,04 2,7% Elever 0,97 43,2% 0,01 0,3% 15,16 26,7% 0,79 1,4% Beskæftigelsesordning mv. 2,90 100,0% 0,00-24,77 59,5% 1,49 3,6% Øvrigt personale 2,30 100,0% 0,05 2,3% 82,11 97,7% 6,01 7,2% Samlet for retten 15,83 34,5% 0,40 0,9% 404,08 27,5% 46,35 3,2% 5 Indlån er bistand fra andre retter. 6 Udlån er hjælp til andre retter.

16 16 Det er forventningen, at reformårsværkene inden for kort tid kan konverteres til direkte sagsbehandling, hvilket vil forøge aktiviteten og produktiviteten ved de enkelte retter. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 11 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 11. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 3,36 29,9% 3,46 30,8% 1,13 10,1% 1,08 9,6% 0,07 0,6% # Kontorfunktionærer 5,67 20,8% 3,88 14,2% 4,75 17,4% 5,04 18,5% 0,37 1,3% # Elever 0,52 23,3% 0,04 2,0% 0,47 21,1% 0,23 10,4% 0,00-0 Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0 Øvrigt personale 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0 Samlet for retten 9,55 23,5% 7,38 18,1% 6,36 15,6% 6,35 15,6% 0,43 1,1%