Havmøllelaug. Forundersøgelse vedr. private aktørers involvering i havvindmølleudbygningen

Transkript

1 Havmøllelaug Forundersøgelse vedr. private aktørers involvering i havvindmølleudbygningen Danmarks Vindmølleforening August

2 Forundersøgelse vedr. private aktørers involvering i havvindmølleudbygningen. Danmarks Vindmølleforening Juni 2001 Rapport udarbejdet af Danmarks Vindmølleforening med støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram for vedvarende energi, ref.: J.nr / Projektledelse: Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening. Undersøgelsen er udført af Birger T. Madsen, BTM Consult Aps, og Hans Bjerregård, Green Globe Int. I/S med bidrag fra SPOK Aps. og EBO Consult Aps. Lay-out: Bendt Nielsens Tegnestue Rapporten kan hentes som PDF-dokument (Acrobat Reader) på Danmarks Vindmølleforening Egensevej Nr. Alslev Tlf (kl ) Fax info@dkvind.dk. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume 5 1. Indledning Formålet med forundersøgelsen Anvendt metode og projektets organisering Anvendt metode Forundersøgelsens organisering Hvorfor involvere mindre, private aktører? De overordnede rammer Havvindmølle-handlingsplan for de danske farvande MW demonstrations-programmet Udbuds-procedure Elforsyningslovens ramme Initiativer for folkelig involvering i havvindmølleudbygningen Diskussion vedr. de overordnede rammer Modeller i forhold til lokalitet og udbud Udvælgelse af lokalitet Udbuddet Selv developer af egen lokalitet uden forudgående tilbud Samarbejde med elselskab/developer uden forudgående tilbud Køb af havvind-blok fra elselskab/developer B-aktiemodel minoritetsmedejer Samarbejde med elselskab/developer ved udbud selvstændig deltager ved udbud Samlet vurdering af modellerne Organisering af projektudviklings-fasen Generelle rammer for projektudviklingen Teknisk-økonomiske forundersøgelser, herunder VVM-redegørelse Forberedelse vedrørende organisatorisk-juridiske forhold Formidling/salg af andele Fremskaffelse af finansiering Opgaver i projektudviklings-fasen i forhold til overordnet model Samarbejde med elselskaber (større developer) Mindre, private aktører som projektudviklere Vigtigt med organisatorisk ramme Interessentskab Aktieselskab Etablering af mere permanent organisatorisk ramme Venture-fond 36 3

4 5. Økonomi for havmøller status Generelle forudsætninger for økonomi og teknologi Anlægs- og etableringsomkostninger (2001-priser) Vindmøllerne Fundamenter til offshore vindmøller Ledningsnet mellem møller og tilslutning til offshore transformer Projekteringsomkostninger etablering af ejerkreds Samlede anlægsomkostninger for 20 MW Driftsomkostninger Service- og vedligeholdelsesomkostninger over levetiden Andre driftsomkostninger Vindforhold og elproduktion Forventet anlægsudgift og driftsomkostninger for næste generation af offshore vindmøller ( ) på 3 MW Beregning af gns. kwh-pris og cashflow over 20 år Finansieringsforudsætninger Gennemsnitlig kwh-pris over projektets levetid (»levilized cost«) i 2001-priser Cash-flow beregninger på anlæggene Følsomhedsanalyse Parametervalg Resultat af følsomhedsanalyse Konklusion vedrørende økonomien Anbefalinger til mindre, private investorers entré i offshore projekter Referencer til kapitel Organisationsmodeller for ejerskab Havvindmølleprojekters karakteristika Aktieselskab (A/S) Anpartsselskab (Aps.) Kommanditselskab (K/S) Interessentskab (I/S) Investeringsforening Andelsselskaber (A.m.b.a. eller S.m.b.a.) Fonde Valg af organisationsform for ejerskab af havvindmølleparker Kombinerede organisationsmodeller for projektudvikling og ejerskab Referencer til kapitel 1-4, 6 og bilag A 61 Bilag 63 A. Gennemgang af ejerselskabsformer 64 B. Juridiske rammer for etablering af havvindmøllelaug 69 Bemærk, at referencer til rapporten er bragt sidst i kapitel 6 dog er referencer til kapitel 5 bragt sidst i kapitel 5. 4

5 RESUME HAVVINDMØLLER FOR PRIVATE SÅDAN ER MULIGHEDERNE Der er i Danmark placeret vindmøllegrupper på havet ved: Vindeby ved Lolland 5 MW i 1991 Tunø Knob 5 MW i 1995 Middelgrunden ved København 40 MW i 2000 Middelgrundens Vindmøllelaug ejer halvdelen af projektet ved København. De eksisterende havvindmøller i øvrigt ejes af elselskaber. Mindre havvindmølleparker i privat regi forberedes ved Grenå og Samsø. Elselskaberne forbereder fem 150 MW demonstrationshavvindmølleparker inden 2008 på Horns Rev, Rødsand, Læsø, Omø Staalgrunde og Gedser Rev. Planlagte havmølleparker i Danmark 1. Horns Rev 2. Læsø 3. Rødsand 4. Gedser 5. Omø Stålgrunde I Danmarks energiplanlægning forventes en fortsat udbygning på havet. Generelle rammer for etablering af havvindmøller baseret på et regelsæt er dog aktuelt ikke til stede. I Elreformen fra 1999 tilkendegives, at udbygningen skal ske gennem en udbudsprocedure med mulighed for at forbrugerne og private investorer kan deltage som medejere. 1 2 I forbindelse med Finanslov 2001 blev det aftalt, at Miljø- og Energiministeren skal fremlægge en redegørelse for, hvorledes mindre, lokale sammenslutninger kan inddrages i vindmølleudbygningen til havs Danmarks Vindmølleforening har gennemført dette udredningsprojekt med det formål at undersøge, hvorledes mindre, private aktører kan deltage i havvindmølleudbygningen herunder beskrivelse af forskellige ejerskabsmodeller og status for økonomien i offshore på kort sigt til Sådan er økonomien i dag Projektet beregner bl.a. økonomien for anlæg og drift af et 20 MW offshore projekt. De grundlæggende forudsætninger for offshore projektet er: Størrelse: 20 MW bestående af 10 stk. 2 MW møller. Projektet opføres på et af de udpegede områder i tilknytning til en større udbygning f.eks et MW projekt opført af elselskaberne eller en anden aktør. Fri tilslutning til offshore transformerstation, anlagt af systemoperatøren (ELTRA/Elkraft System). Økonomieksempler er gennemregnet for placeringer på»nordsøen«og et»indre farvand«. Økonomiforudsætninger: Der er valgt en anonym»gennemsnitsmølle«på 2 MW med 80 m rotordiameter. Prisdata for mølle, fundamenter, ledningsanlæg mv. er hentet dels fra producenter af møller og fra indikative priser på igangværende eller netop afsluttede projekter. Projektlevetid: 20 år. Financiering: 30% indskud fra deltagere resterende 70% financieret over 10 år til en rente på 8% p.a. Driftsomkostninger er baseret på dels prisoplysninger fra vindmøllevirksomheder samt vurderinger fra igangværende eller netop afsluttede projekter. Der er taget hensyn til særlige forhold på de valgte steder 5

6 (tilgængelighed, forekomst af is etc.) Møllernes ydelser er valgt med»nordsøen«og»indre farvand«som reference. På de to placeringer vurderes nettofuldlasttimerne til henholsvis 3700 timer og 3300 timer. For begge afregningsscenarier er afregningspriserne fast de første 10 år. Efter år 10 regnes med en årlig prisstigning på 2%, svarende til den løbende årlige stigning på driftsomkostninger i projektlevetiden. Resultater og nøgletal i 2001-priser Nordsøen Område Indre Farvand Samlet anlægsomkostning i mio. kr Nøgletal i mio. kr./mw 8,6 8,7 Årlig netto-fuldlasttimer Gns. driftsomkostninger over 20 år i øre/kwh 8,15 9,12 Gns. produktionspris over 20 år i øre/kwh 29,2 33,0 Nuværdi af samlet overskud afregningsscenarie 1 (43 øre/kwh de første 10 år)* i mio. kr *Bemærk! Ved vurdering af det samlede overskuds nuværdi er der i cashflow beregningerne gjort den forudsætning, at investorerne løbende har fået udbetalt 10% afkast på deres indskudskapital (= projektet egenkapital andel). Nuværdien af det samlede fremtidige overskud skal altså ses som»risikopræmien«til investoren. Der eksisterer pt. ikke generelle retningslinier eller lovgrundlag for afregning af private møller på havet. Til belysning af privatøkonomien gennemregner projektet derfor 2 forskellige afregningsscenarier. På grundlag af scenarierne er der lavet cash-flow beregninger, som viser løbende likviditet, tilbagebetaling på lån, samt beregning af investeringens nuværdi. Cash-flow beregningerne er primært lavet for at se følsomheden overfor forskelle i afregningspris, og de danner udgangspunkt for øvrige følsomhedsanalyser. Resultaterne for de to referenceanlæg på hver 20 MW fremgår af tabellen ovenfor. Økonomien Da der endnu ikke findes et grundlag for afregning og etablering af private møller offshore, vil der gå nogle år, inden man ser de første privatejede anlæg. Derfor er det fundet relevant i udredningen at vurdere økonomien for et fremtidigt anlæg bestående af en kommerciel offshore mølle i Til den tid vil placeringer i forbindelse med Læsø eller Omø Stålgrunde kunne komme på tale. Den fremtidige mølle estimeret for dette projekt er dog gennemregnet på»nordsø«-betingelser for at se en evt. prisreduktion som resultat af optimering af møllerne. Opskalering og omkostningsskalering fra 2 MW møllerne er baseret på trends mht. prisudviklingen, som allerede kan anes i markedet. Den valgte mølle er en»anonym gennemsnitsmølle«på 3 MW med en rotordiameter på 100 m. Af skemaet til højre ses, at et offshore projekt i 2005 baseret på 3 MW møller vil forbedre den samlede projektøkonomi med ca. 12%, hvilket er en væsentlig forbedring. Usikkerhed følsomhedsanalyser Hovedresultat af en fremtidig opskalering ved Horns Rev 2MW-mølle 3MW-mølle Afvigelse % Specifik anlægspris i mio. kr./mw 8,6 8,2-4,7 Specifik årlig ydelse i kwh/m ,5 Gns. specifik driftsomkostning i øre/kwh 8,15 6,85-16,0 Gns. kwh-omkostning over 20 år i øre/kwh 29,2 25,6-12,3 De nuværende praktiske erfaringer er meget beskedne, og derfor er der stor usikkerhed omkring den forventede økonomi. Mest forudsigelig er nok anlægsomkostningerne - trods beskedne erfaringer offshore. Mere usikkerhed er der omkring fremtidig service & vedligeholdelse som skal gennemføres under langt vanskeligere forhold end for landvindmøller. I projektrapporten er der derfor i økonomi-afsnittet gennemført en følsomheds-ananlyse omfattende følgende parametre: 6

7 15% negativ afvigelse i møllernes beregnede produktionen. 50% og 100% øgning af de estimerede service- og vedligeholdelsesomkostninger. Case»sort uheld«: 2 år i starten med -20% produktion i forhold til»normal vindår«efterfulgt af en uventet reparation til 0,5 mio.. kr. pr. mølle i år 4. Der er endvidere regnet på den økonomiske konsekvens af 2 afregningsscenarier (cash-flow beregninger). På det grundlag vil rapporten kvantificere usikkerhederne udtrykt i nøgletal og likviditetsforløb. Figurerne til højre viser den løbende projektlikviditet under de to afregningsscenarier. Det fremgår tydeligt, at en forskel på 8 øre/ kwh ændrer projektets økonomi fra»måske interessant«til»uinteressant«. Driftsoverskud inden afskrivninger i mio. kr. for afregningsscenario 1 Elprisen er øre/kwh de første 10 år derefter 35 øre/kwh + 2% p.a. Mio. kr Driftsoverskud pr. år Akkumuleret overskud Akkumuleret, mio. kr Driftsoverskud inden afskrivninger i mio. kr. for afregningsscenario 2 Elprisen er 35 øre/kwh de første 10 år derefter 35 øre/kwh + 2% p.a. Mio. kr. Akkumuleret, mio. kr Driftsoverskud pr. år Akkumuleret overskud Følsomhedsanalysen iøvrigt Gns. pris pr kwh over levetiden Følsomhedsanalysen viser, at tilfældet med +50% større service- og vedligeholdelsesomkostninger og»sort uheld«kun har en marginal indflydelse på den gennemsnitlige kostpris over levetiden (stigninger mindre end 5%). De to øvrige tilfælde: 100% øgede service- og vedligeholdelsesomkostninger og 15% manglende vind har en markant indflydelse på kostprisen pr/kwh over levetiden (mere end 10%). Likviditeten Et projekt vil næsten altid kunne generere overskud efter at lånet er betalt tilbage. Under tilbagebetalingsperioden de første 10 år er likviditeten uhyre følsom overfor uventede omkostninger og/eller manglende elproduktion. Analysen viser, at de to tilfælde som kun havde marginal betydning for den gennemsnitlige elproduktionspris påvirkes markant på likviditeten. Eksempelvis vil tilfældet»sort uheld«medføre negativ likviditet i år 1 og år 2 og ringe positiv likviditet de første 5 år. Manglende likviditet i et projekt gør det sårbart overfor uventede og tilfældige hændelser. Negativ likviditet medfører en øget finansieringsomkostning udenfor budgettet altså dyrere elproduktion. I praksis vil manglende likviditet betyde mindre udbetaling til investorerne en situation, som kendes fra landbaserede vindmølleparker, der er løbet ind i vanskeligheder pga. svigtende forudsætninger. Anbefalinger til kommende»private havmølleejere«på baggrund af beregninger og analyser opstiller projektet en række anbefalinger til mindre, private investorer i et evt. offshore vindkraftanlæg. De væsentligste er: 7

8 Sikre høj faglig kompetence hos udbyder/developer mht. fastsættelsen af forudsætningerne især vindvurdering og teknologivalg. Gå kun ind i projekter med begrænset hæftelse f.eks. med et indskud på max. 30% af investeringen. Indregn i anlægsbudgettet en»start«-driftskapital på mindst 2 mio. kr. for et projekt med 10 møller (20 MW) som»buffer«til imødekommelse af uforudsete hændelser. Hvis afregningsprisen er»kritisk lav«, bør man kun gå ind i projektet mod en rimelig»fremtidssikring«af afregningsvilkårene. Få altid en 3. parts vurdering af cash-flow og økonomiberegninger samt af projektets grundforudsætninger som f.eks vindvurdering, mølleydelse og»service set-up«og prisen for dette. Overordnede modeller Danmarks Vindmølleforening beskriver i projektet overordnede modeller (se tabellen til højre) for privates engagement i havvindmølle-udbygningen i forhold til 3 centrale parametre: Centralt udbud. Udvælgelse af lokalitet. Udbygningen er aktuelt bundet til de 5 udpegede lokaliteter, men supplerende udbygningsområder er teknisk mulige. Grad af samarbejde med elselskab/developer. De forskellige modeller vurderes på kriterierne: Grad af egen indflydelse, krav til egne ressourcer og hvorvidt der eksisterer regler for området (i tabellen benævnt: Suverænitet, egen kapacitet og regler) Projektudviklingsfasen De teknisk/økonomiske forundersøgelser er relativt omfattende og udgiftskrævende ikke mindst i forhold til udarbejdelse af VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet). Der skal etableres relevante juridisk/organisatoriske rammer (selskaber). Der kan indgå en betydelig salgsindsats af andele, og der skal fremskaffes finansiering. Af skemaet til højre fremgår hvilke krav og udgifter, der er knyttet til de forskellige overordnede modeller. Ikke overraskende er modeller med stor grad af involvering de mest krævende for de private parter. Ejerskabs-modeller Af skemaet til højre fremgår med karaktergivning de vigtigste forhold, der skal inddrages ved valg af juridisk/organisatorisk model for ejerskab til havvindmølleprojekt. Model Kriterier Suverænitet Egen kapacitet Regler Selv developer på egen lokalitet uden forudgående udbud stor stor - Samarbejde med elselskab/developer uden forudgående udbud stor/middel stor/middel + Køb af havvindblok fra elselskab/developer lille lille +»B-aktiemodel«minoritetsmedejer meget lille lille + Samarbejde med elselskab/developer ved udbud lille/middel lille/middel + Selvstændig deltager ved udbud stor meget stor + Muligt: +. Ikke muligt: -. Overordnet model Opgave i projektudviklings-fasen Tek-økon. Org/jura Salg Finans Selv developer på egen lokalitet uden forudgående udbud Samarbejde med elselskab/developer uden forudgående udbud (+) + + +/- Køb af havvindblok fra elselskab/developer »B-aktiemodel«minoritetsmedejer - - +/- - Samarbejde med elselskab/developer ved udbud /- Selvstændig deltager ved udbud Karaktergivning i skemaet er baseret på en vurdering, men giver en indikation af kapacitetskravene i forhold til de forskellige overordnede modeller mht lokalitetsudvælgelse, udbudsform og samarbejde med developer/elselskab. Stiller krav om kapacitet: +. Stiller ikke krav om kapacitet: - 8

9 Aktieselskabsformen er generelt velafprøvet og synes også oplagt for især større investeringer på mere end ca kr., idet den skematiske skatteregel ikke kan anvendes. Interessentskabet er kendt fra vindmøllelaugene, men ikke alle kan acceptere solidarisk hæftelse. Dette problem kan gøres mere overskueligt ved at opdele havvindmølleparken i flere interessentskaber. Et kommanditselskab med begrænset hæftelse og med mulighed for anvendelse af den skematiske skatteregel synes velegnet for mindre og større investorer. Hvis investeringsforeninger skal indgå i havvindmølleinvesteringer, kræves en lovændring. Valg af ejerskabsmodel afhænger af de prioriteringer, man har som investor. Det synes oplagt at opdele en given havvindmøllepark i flere delejerskaber med anvendelse af forskellige juridisk/organisatoriske selskaber. Ejerskabsmodeller egnethed A/S Aps. K/S I/S InvF. Amba Fond Kriterier Anvendelighed ift. havvindmøller (+) - - Hæftelse (+/begrænset) Beskatning, kr (+skematisk) »Godt ry«generelt +? -/? Erfaringer fra vindmøller (+) Skema med karaktergivning til ejerskabsmodeller for havvindmøller.»+«er positiv vurdering og»-«er negativ vurdering. 9

10 1. INDLEDNING Forundersøgelsen vedr. private aktørers involvering i havvindmølle-udbygningen er gennemført i en periode, hvor de overordnede rammer for den folkelige involvering i havvindmølleudbygningen er indgået i energipolitiske forhandlinger, bl.a. i tilknytning til Finansloven for Disse forhandlinger pågår ind i Dette kan betyde, at diskussioner vedrørende især de overordnede rammer samt modeller for udvælgelse af lokaliteter mv., er blevet uaktuelle i forhold til en efterfølgende udvikling. 1.1 Formålet med forundersøgelsen Det overordnede formål med projektet er at beskrive rammer og modeller for mindre, private aktørers (ikke-elselskaber) involvering i etablering af havvindmøller. Forundersøgelsen omfatter bl.a. nedenstående forhold: De overordnede planlægningsmæssige og juridiske rammer. Beskrivelse af mulige organisationsmodeller for etablering og drift af private havvindmøller. Vurdering af økonomi, herunder risici belyst ved følsomhedsberegninger mv. Samlet vurdering af private aktørers muligheder for at bidrage til etablering af havvindmøller, herunder rammer der kan virke befordrende for private aktørers involvering i udbygningen. 1.2 Anvendt metode og projektets organisering Anvendt metode I projektet vurderes mindre, private aktørers involvering i havvindmølle-udbygningen i forhold til: Beskrivelse af de overordnede rammer for havvindmølle-udbygningen. Modeller i forhold til udvælgelse af lokaliteten og udbudsformen. Organisering af projektudviklingsfasen. Gennemgang af teknisk-økonomiske forhold. Organisationsmodeller for ejerskabet. Projektgruppen har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at vurdere spørgsmålet inden for denne bredere ramme for at give et mere fuldstændigt indtryk af de forhold, der skal tages i betragtning. Der er ikke er fastlagt konkrete rammer for mindre, private aktørers involvering i havvindmølle-udbygningen. Derfor har interviews af udvalgte nøglepersoner i forhold til forundersøgelsens emne været gennemført med henblik på at få disse personers vurdering af problemstillingen. Der har været ført drøftelser mellem Danmarks Vindmølleforening og elselskaberne E2 og Elsam vedr. folkelig involvering i havvindmølleudbygningen. Disse drøftelser har afløst planlagte interviews med elselskaberne. I projektbeskrivelsen for forundersøgelsen er angivet gennemførelse af en workshop med henblik på at præsentere og diskutere forundersøgelsens foreløbige resultater. Projektgruppen har valgt at føre en løbende konsultation under den sidste del af projektforløbet med en følgegruppe bestående af: Jørn Larsen, konsulent for Danmarks Vindmølleforening med mangeårigt arbejde med økonomiforhold i tilknytning vindmøller. H. C. Sørensen, civiling., bestyrelsesmedlem i Danmarks Vindmølleforening og bl.a. involveret i Middelgrundsprojektet. Definition af private, mindre aktører : Betegnelsen private, mindre aktører er brugt i projektbeskrivelsen og i denne rapport. I forbindelse 10

11 med denne forundersøgelse er der ikke udarbejdet en præcis definition. Private, mindre aktører kan ses som et samlebegreb for de parter, der ikke uden videre via de definerede overordnede rammer (750 MW demonstrations-programmet og kommende udbudsrunder) direkte vil blive involveret i havvindmølleudbygningen. De parter, der naturligt vil blive involveret i havvindmølle-udbygningen, vil typisk at være: Elselskaber, energiselskaber som eksempelvis A. P. Møller, Shell og DONG, større vindmølle-developerselskaber, vindmølleproducenter, større entreprenørselskaber eller andre virksomheder med tilstrækkelig egenkapacitet til at involvere sig i etablering af havvindmøller. Mindre, private aktører er så at sige resten, spændende fra den enkelte borger/elforbruger til mindre/ større (elforbrugende)virksomheder samt interesseorganisationer, der samler grupper af private parter. Private refererer til ikke-elselskab. Det har været diskuteret at definere en øvre grænse for elproduktion fra havvindmøller i regi af privat mindre aktør, i absolut størrelse eller i forhold til eget elforbrug. Man har valgt ikke at indlægge en sådan grænse, bl.a. med udgangspunkt i, at denne form for begrænsning er i modstrid med den generelle liberaliseringsudvikling af energisektoren. Endvidere er det vanskeligt at fastlægge en naturlig grænse. Hvis der defineres særlige regler eller hensyn i forhold til mindre, private aktørers involvering i havvindmølle-udbygningen, kommer man ikke uden om at definere, hvilke parter der er omfattet heraf Forundersøgelsens organisering Forundersøgelsen er gennemført i regi af Danmarks Vindmølleforening med organisationssekretær Asbjørn Bjerre som projektleder. Projektgruppen består af BTM Consult Aps. ved Birger T. Madsen, der har forestået forundersøgelsens del vedr. teknisk-økonomiske forhold. Green Globe Int. I/S ved Hans Bjerregård har forestået forundersøgelsens del vedr. beskrivelse af de overordnede rammer og organisationsmodeller. Som underleverandører til Green Globe Int. har indgået SPOK Aps. og EBO Consult A/S. Sidstnævnte specielt vedr. juridiske forhold. Den nedsatte interne DV-følgegruppe (se nedenfor) har primært været aktiv i kommentering af teksten til forundersøgelsens rapport. Jørn Larsen, konsulent for Danmarks Vindmølleforening med mangeårigt arbejde med økonomiforhold i tilknytning vindmøller. H. C. Sørensen, civiling., bestyrelsesmedlem i Danmarks Vindmølleforening og bl.a. involveret i Middelgrundsprojektet. 1.3 Hvorfor involvere private, mindre aktører? Nedenfor er gennemgået fordele og ulemper for, at mindre, private aktører involveres i havvindmølleudbygningen. De færreste betvivler vigtigheden af, at en større del vindmølle-udbygningen på land er sket i regi af laug, med ejerskab fordelt på mange lokale hænder. Dette har bidraget til at give vindmøllerne goodwill og accept. Vil en sådan folkelig involvering i havvindmølle-udbygningen have samme tilsvarende betydning? Placering langt ude til havs: Der har været indsigelser om visuel og landskabelig forurening mod havvindmølleprojekterne ved Horns Rev og Rødsand på trods af, at havvindmølleparkerne knapt er synlige fra land. På den baggrund synes 11

12 der ikke at være noget, der hedder, langt ude til havs. Det må forventes, at der vil blive rejst indsigelser uanset, hvor man opstiller havvindmølleparker, jf. protesterne i sin tid i forbindelse med etablering af Tunø Knob-havmøllerne. Et forslag til en havvindmøllepark med en bred regional og lokal opbakning i tilknytning til medejerskab må vurderes at give et godt udgangspunkt for at få et positivt tilbagespil ved høringsrunder (VVM) for forslag om etablering af havvindmølleparker. Forløbet af myndighedsbehandlingen af Middelgrundsprojektet, der på trods af indsigelser fra f.eks. Akademirådet, opnåede myndighedsgodkendelse, giver et fingerpeg om den potentielle betydning af den lokale folkelige opbakning. Ved den første høring i forbindelse med havvindmølleprojektet ved Samsø, har der ikke været nogen generelle indsigelser mod havvindmøllerne fra borgere på Samsø. Dette er en indikation af betydningen af en forankring af et givent havvindmølleprojekt til et lokalområde. Befolkningens accept af at betale for grøn el fra havvindmøller: Med de nuværende regler for fastsættelsen af elprisen, hvor der ikke betales for den forårsagede forurening fra de fossile energikilder, betyder en stigende andel vedvarende energi i elforsyningen højere elforbrugerpriser. I den situation er det vigtigt, at elforbrugerne har et kendskab, eller egen økonomisk interesse, i elproduktion fra havvindmøllerne, som vil komme til at bidrage betragteligt til den fremtidige grønne elproduktion. Alternativt vil risikoen for, at elforbrugerne vil protestere mod udgifter til vedvarende energi-elproduktion øges. Der er ingen tilknytning til havvindmøllepark: Tilknytningen til en laugs-havvindmølle vil være en anden end til en laugs-landvindmølle, som står i nærheden af ens bolig. Men der kan kompenseres for dette forhold gennem en aktiv informering af de mindre, private ejere af havvindmøllen. Som eksempel herpå kan Middelgrundsprojektet nævnes. Der sker her en løbende informering af ejerne via internettet. Havvindmølleparkerne er ejet af store (udenlandske) selskaber: I forbindelse med større havvindmølle-initiativer må det generelt forventes, at der rejses kritik. I den forbindelse kan der bl.a blive spillet på det forhold, at en havvindmøllepark er ejet af en udenlandsk koncern, som får gevinsten, mens danskerne får ulemperne. Effekten af eventuelle kampagner med fokus på ovennævnte indhold skal ikke undervurderes. Havvindmølleparker er en sag for professionelle: Dette aspekt vil blive behandlet i de efterfølgende kapitler. Generelt synes der ikke at være belæg for at mene, at mindre, private aktører ikke har kapacitet til at etablere og drive havvindmølleparker. Middelgrundsprojektet synes at bekræfte dette. I Danmark er der i regi af laug, vedvarende energiorganisationer, mindre virksomheder m.fl. opbygget en kompetance på vindmølleområdet, som der kan trækkes på i tilknytning til involvering i havvindmølleprojekter. Hvorvidt de mindre, private aktører får en rolle at spille i udbygningen med havvindmøller, vil først og fremmest afhænge af de vilkår, der defineres af energimyndighederne, samt af de mindre, private aktørers evne til at organisere deres indsats hensigtsmæssigt. 12

13 Risikoen for badwill : Vurderingen af betydningen af en folkelig involvering i havvindmølle-udbygningen er et spørgsmål om skøn. Men det er nok ikke forkert at sige, at der er en større risiko for at opbygge badwill, hvis man ikke inddrager folkelig involvering i havvindmølle-udbygningen. Hvis badwill en er opbygget, kan det være for sent/svært at undgå de eventuelle skadevirkninger på kortere eller længere sigt. 13

14 2. DE OVERORDNEDE RAMMER I dette afsnit gennemgås det overordnede lovgivnings-og planmæssige grundlag for iværksættelse af havvindmølle-udbygningen i Danmark. 2.1 Regulering af havvindmølle-udbygningen I regeringens energihandlingsplan, Energi 21 fra 1996, er fastsat et overordnet mål for havvindmølleudbygningen i Danmark på MW frem til år 2030, bl.a. med henblik på at nå målet om, at vedvarende energi år 2030 skal dække 50% af elforbruget. Havmølle-handlingsplan for danske farvande I 1995 udgav Energistyrelsen en rapport vedr. Vindmøller i danske farvande med kortlægning af myndighedsinteresser, vurderinger og anbefalinger /6/ sammen med en undersøgelse af de visuelle forhold. På baggrund af dette arbejde iværksatte Miljø-og Energiministeriet et tværministrielt planlægningsarbejde for at udvælge områder for etablering af havvindmølleparker, som i 1997 resulterede i rapporten: Havmøllehandlingsplan for danske farvande /4/. I handlingsplanen anbefales udbygning på MW på nedenstående 5 havområder frem til Det er planen gradvist at udbygge områderne i blokke af 150 MW. Horns Rev i Nordsøen 600 MW Rødsand i Østersøen 600 MW Omø Staalgrunde i Smålandsfarvandet 300 MW Gedser Rev i Østersøen 150 MW Læsø Syd i Kattegat 600 MW. Den samlede realiserbare udbygningskapacitet på disse 5 lokaliteter er vurderet til MW. Planlagte havmølleparker i Danmark 1. Horns Rev 2. Læsø 3. Rødsand 4. Gedser 5. Omø Stålgrunde 2 Supplerende til ovennævnte udbygning på MW på de 5 lokaliteter foreslås, at der kan udbygges med MW inden 2030 på Horns Rev, ved Læsø og på de såkaldt supplerende havvindmølleområder, omfattende Kappel-området syd for Lolland, Lysegrund i Kattegat, Middelgrunden i Øresund og et område syd for Ærø. Samlet foreslås havvindmølle-udbygning frem til 2030 på MW. 1 5 Det er værd at bemærke, at Middelgrunden (40 MW), som udgør 3 4 et såkaldt supplerende havvindområde rent faktisk er det område, der først er blevet udbygget med MW-havvindmøller. De påtænkte havvindmølleparker ved Samsø og Grenaa indgår slet ikke i havvindmølle-planlægningen. Fra de centrale myndigheder bliver det dog understreget, at man ikke ønsker og fremover skal regne med muligheden for etablering af sådanne mere kystnære havvindmølleparker. I de konkrete planer for udbygning med havvindmøller indgår ikke planer om udbygning af nogle af de supplerende havvindmølleområder, eksempelvis med henblik på en yderligere udbygning i forhold til det fastlagte 750 MW demonstrations-program i regi af elselskaberne. I Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller mv. 7 /12/ hedder det sig, at det er elforsyningen, der skal betale for udgifter til etablering af ledningsnettet frem til opsamlingspunktet for havvindmøllernes interne forbindelsesnet for de i Havmøllehandlingsplan for danske farvande udvalgte hovedområder for havvindmølleudbygningen. Energistyrelsen har gjort gældende, at udvalgte hovedområder omfatter de 5 14

15 områder, hvor bl.a. elselskabernes demonstrations-program skal gennemføres. Ved nettilslutning af havvindmøller, som ikke er omfattet af de 7 nævnte hovedområder, påhviler omkostninger til etablering af ledningsnet til det nærmeste punkt på land vindmølleejeren, hedder det videre i Bekendtgørelsens 8/12/. Supplerende havvindmølleområder i Danmark 1. Kappel 2. Lysegrund 3. Middelgrunden 4. Ærø Definition af udvalgte hovedområder har stor betydning for, hvor det vil være økonomisk attraktivt at opstille havvindmøller. Elskaberne Elsam og E2 skal som en del af 750 MW demonstrationsprogrammet etablere 5 stk. 150 MW havvindmølleparker med en park i hver af områderne: Horns Rev, Rødsand, Læsø, Omø Staalgrunde og Gedser Rev. Der er inden for de 5 havvindområder ikke udpeget blokke for yderligere udbygning MW demonstrations-programmet I februar 1998 udstedte Miljø-og Energiminister Svend Auken et pålæg til Elsam og Elkraft (E2 har overtaget sidstnævnte s pålæg), om gennemførelse af et demonstrationsprogram for havvindkraft omfattende i alt 750 MW fordelt med 150 MW på hver af de 5 udpegede ovennævnte lokaliteter med følgende tidsfølge: Horns Rev Rødsand 2002 (udsat til 2003). Læsø Omø Staalgrunde 2005 Gedser Rev Tidsplanen er allerede indledningsvist ramt af forsinkelse på ca. et år, idet Rødsand bliver et år forsinket. I Miljø-og Energiministeriets pålæg til Elkraft af februar 1998 /13/ hedder det: Demonstrationen angår de tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold for storskala havmølleanlæg, og skal tillige omfatte såvel gennemførelse af et måle-og overvågningsprogram til opfølgning af store mølleparkers miljø-og landskabelige påvirkninger, som indsamling af driftserfaringer fra den konkrete møllepark med tilhørende netforbindelse. Der iværksættes måle-og evalueringsprogrammer i forbindelse med etablering af havvindmølleparkerne på Horns Rev og Rødsand. Tilsvarende er der gennemført registrering af miljøtilstanden (fugle m.v.) før opstillingen af havvindmøllerne på de 2 lokaliteter. 750 MW-demonstrationsprogrammet indgår som et element i Elreformen fra I Elreformen er elafregningen for vindmøller, der etableres frem til år 2003, fastlagt. Det skal bemærkes, at der i Elreformen ikke indgår særlige vilkår for afregning for den producerede el fra de vindmøller, der etableres efter år Elreformen er notificeret i EU. 2.3 Udbuds-procedure På nuværende tidspunkt (primo 2001) er den konkrete havvindmølle-udbygning i Danmark baseret på Miljø-og Energiministeriets pålæg til elselskaberne samt tilladelserne før Elreformens vedtagelse til at iværksætte forundersøgelser mv. for de kystnære havvindmølleparker på Middelgrunden, ved Grenaa og Samsø. 15

16 De overordnede rammer udover ovenstående fremgår af Elreformen fra 1999 /5/: Havmølleudbygningen ud over det fastlagte program (elselskabernes 750 MW demonstrationsprogram), som elværkerne skal gennemføre, vil ske på baggrund af en central udbudsprocedure, hvor private kan byde på lige vilkår med elværkerne. Hvornår denne udbudsprocedure tænkes igangsat, er ikke udmeldt fra Energistyrelsen. Skal udbuddet afvente gennemførelsen af elselskabernes demonstrations-program frem til år 2008, eller vil man ivæksætte udbudsproceduren parallelt med gennemførelsen af demonstrationsprogrammet? Endvidere hedder det /5/: Udbudsproceduren søges under hensyn til EU-retten tilrettelagt, så der kan stilles krav om, at en andel af produktionskapaciteten, der godkendes for et fastlagt område, skal opføres med mulighed for at forbrugere og andre private investorer kan deltage som medejere. Der er principielt åbnet op for, at energimyndighederne kan stille krav om, at eksempelvis mindre, private aktører skal deltage som medejere af havvindmølleparker. 2.4 Elforsyningslovens rammer Af Elforsyningslovens (lov nr.375 af 2.juni 1999) bemærkninger /14/ fremgår rammer for for havvindmølleudbygningen. I det følgende et kortfattet resumé af Elforsyningslovens regler vedr. elproduktionsanlæg på havet. Det er den danske stat, der har retten til at udnytte energi fra vand og vind på havet. Staten kan give tilladelse til andre parter til at udnytte området til energiproduktion. Dette kan ske i forbindelse med udbud eller efter offentliggørelse af modtaget ansøgning. Staten kan fastlægge særlige vilkår for tilladelser. Her skal særligt fremhæves mulighed for at stille krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet. Der skal ske en miljømæssig vurdering af effekt på miljøet (VVM) i henhold til særlige regler for VVM-vurdering af havvindmølleparker. Elselskabernes 750 MW demonstrations-program samt andre havvindmølleparker, der har fået foreløbig/endelig godkendelse i henhold til den hidtidig elforsyningslov, er undtaget fra reglen om udbud Af særlig relevans i forhold til mindre, private aktørers involvering i havvindmølle-udbygningen skal fremhæves følgende fra bemærkningerne til lovforslaget. Det foreslås, at der tilrettelægges en åben dør procedure, hvorefter en ansøgning om tilladelse kan behandles uden forudgående indkaldelse. Som eksempel på projekter, der kan behandles efter denne procedure nævnes bl.a. projekter, der bygger på opdagelse af nye områder, som ikke indgår i den centrale udbudsrunde. Hvordan, nye områder skal tolkes, er ikke uddybet. Åben dør proceduren er gennemgået i vedlagte bilag /2/. Som det fremgår af ovenstående har man i Elforsyningsloven åbnet op for at tage et særligt hensyn mht at inddrage forbrugere eller andre i havvindmølle-udbygningen. Endvidere at der er åbnet op for, at de kan blive involveret uden om de centrale udbud for udnyttelse af vind til energiproduktion på havet. Disse hensyn kan bl.a. anvendes til at fremme mindre, private aktørers involvering i havvindmølle-udbygningen. Miljø-og Energiministeren har fremsat forslag, L.205 af 28.marts 2001, til ændring af lov om elforsyning, hvor det præciseres, at el fra de såkaldte pålægs-havvindparker, ikke indgår som priorieret elforsyning. Endvidere fastlægges afregningsregler fra disse havvindparker fastlagt pr. kwh til 33 øre (elpris) + 10 øre (VE-bevis) + 2,3 øre (såkaldt balanceringsydelse) + 0,7 øre i indfødningstarif for Horns Rev /16/. Det præciseres fra Energistyrelsen, at selv om el fra pålægs-havvindparkerne ikke er prioriteret, skal VE-el priorieteres først i elforsyningen /11/. 2.5 Initiativer for folkelig involvering i havvindmølle-udbygningen: Danmarks Vindmølleforening har i fællesskab med en kreds af almene boligorganisationer ultimo år 2000 foreslået, at der udpeges havområder for gennemførelse af et 100 MW demonstrations-program for 16

17 folkelig involvering i havvindmølle-udbygningen med fokus på organisatoriske forhold. Man har peget på muligheden af at udpege områder i en af de 5 centralt udpegede områder eller et andet havområde. Energistyrelsens tilbagespil har været følgende: Der hvor Energistyrelsen ser den mest oplagte mulighed for en folkelig deltagelse i havvindmølleudbygningen indenfor en overskuelig fremtid er imidlertid i forbindelse med selve demonstrationsfasen (elselskabernes 750 MW demonstrations-program). I forbindelse med Finanslov 2001 blev der indgået en aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Heri hedder det bl.a. /7/: Endelig har Miljø-og Energiministeren lovet at fremlægge en redegørelse for, hvorledes mindre lokale sammenslutninger kan inddrages i vindmølleudbygningen til havs, f.eks. gennem krav om at et vist volumen (f.eks. samlet 100 MW) stilles til rådighed for mindre sammenslutninger eller enkeltpersoner i forbindelse med den kommende udbygning af produktionskapaciteten. Som opfølgning herpå har SF og Enhedslisten over for regeringen tilkendegivet, at man ønsker Danmark Vindmølleforening m.fl. s forslag om et 100 MW demonstrationsprogram for folkelig involvering i havvindmølle-udbygningen genemført. Aktuelt (primo 2001) er det uafklaret, hvorledes en eventuel folkelig involvering (i denne sammenhæng defineret = involvering af mindre, private aktører) i havvindmølle-udbygningen vil manifestere sig. En mulig løsning er, at DV i samarbejde med kraftværkerne gennemfører en udbygning i de allerede udpegede områder inden for 750 MW påbudet. 2.6 Diskussion vedr. de overordnede rammer Med aftalen om folkelig involvering (herunder omfattende mindre, private aktører) i havvindmølle-udbygningen i tilknytning til Finanslov 2001-aftalen er der opstået en ny situation som supplement til det hidtige konkrete grundlag for havvindmølle-udbygningen fastlagt i påbuddet til elselskaberne om 750 MW demonstrations-programmet. De præcise rammer for folkelig deltagelse er (primo 2001) ikke fastlagt, men der foregår forhandlinger på et politisk niveau og mellem Energistyrelsen, Elsam, E2 og DV. Knyttes en eventuel folkelig involvering i havvindmølle-udbygningen til elselskabernes 750 MW demonstrations-program, er man principielt ikke omfattet af kravet om udbud, idet 750 MW-programmet er fastlagt forud for Elreformen. Skal en folkelig involvering ske uden for 750 MW-programmet, kan dette principielt ske i forhold til en fortolkning af Elreformens åben dør-proceduren, f.eks. med udpegning af nyopdaget lokalitet. En sådan lokalitet skal gennemgå en almindelig myndighedsbehandling, herunder miljøgodkendelse, hvilket på det foreliggende planlægningsgrundlag må vurderes værende vanskeligt at opnå, i det mindste indtil 750 MW demonstrationsprogrammet er afsluttet. Planlægningsmæssigt synes etablering af vindmøller i folkeligt regi (herunder mindre, private aktører) nemmest at kunne ske i tilknytning til det vedtagne 750 MW demonstrations-program. Sker dette som en del af 750 MW-rammen, er der ingen planlægningsmæssige problemer i forhold til det tidligere vedtagne. Men igen kræves, at man kan nå til enighed med elselskaberne herom. En mindre supplerende udbygning i forhold til 750 MW-programmet synes planlægningsmæssigt at være en interessant løsning, f.eks. ved anvendelsen af større vindmøller (2,5 MW eller derover). Herved kan der med det samme antal vindmøller som forudsat for 750 MW programmet opstilles en større kapacitet, f.eks. i regi af mindre, private aktører. Udbygningen med havvindmøller i områder uden for de 5 havvindområder, der indgår i elselskabernes demonstrations-program, synes på det nuværende planlægningsmæssige grundlag ikke at være en farbar vej. 17

18 3. MODELLER I FORHOLD TIL LOKALITET OG UDBUD I det følgende gennemgås modeller for mindre, private aktørers involvering i havvindmølle-udbygningen i forhold til udvælgelse af lokaliteter og i forhold til udbud af områder for havvindmøller. Gennemgangen baseres på identifikation af kombinerede lokalitets-og udbudsmodeller, som er vurderet hensigtsmæssige og endvidere realistiske i en politisk-planlægningsmæssig sammenhæng. Dette er ikke ensbetydende med, at det på nuværende tidspunkt er muligt i henhold til myndighedernes udmeldinger at iværksætte konkret havvindmølle-udbygning med udgangspunkt i disse modeller. I visse tilfælde vil der være behov for tilpasning/præcisering af det aktuelle regelgrundlag. Forholdet vedr. udbud er valgt som en central parameter, da havvindmølle-udbygningen på sigt vil ske inden for en ramme med udbud af havvindblokke. I afsnit 3.1. og 3.2. anskues modellerne adskilt i relation til henholdsvis udvælgelse af lokalitet og udbuddet. Der vil i nogen grad være sammenfald mellem de 2 anskuelsesvinkler, men disse er fastholdt med henblik på at give et klarere billede af de forskellige muligheder. I afsnittene beskrives potentielle konkrete modeller i forhold til lokalitet og udbud. 3.1 Udvælgelse af lokalitet Udvælgelse af lokalitet kan ske på følgende måde: Særskilt havområde for mindre, private aktører: Principielt giver denne model de mindre, private aktører den største suverænitet, uden bindinger til andre parter, eksempelvis elselskaber. Hermed ligner denne model situationen gældende for landvindmøller. Særskilt (større) havområde udpeget til etablering af havvindmøller udelukkende i regi af mindre, private aktører. Eksempler på et sådan godt nok mindre havområde er havvindmølleparkerne ved Samsø og Grenaa. Energimyndighedernes udmelding har været, at der ikke kan forventes udpeget lignende kystnære lokaliteter. Men der er andre mulige havområder, udover Horns Rev, Rødsand, Omø Staalgrunde, Gedser Rev og Læsø. Eksempelvis havområdet syd for Nakskov, der indgår som et af de supplerende havområder i den overordnede havvindmølle-planlægning. På nuværende tidspunkt er havvindmølle-udbygningen dog knyttet til de førnævnte 5 lokaliteter. Energimyndighederne har tilkendegivet, at man ikke kan forvente yderligere udbygninger på Horns Rev og Rødsand, før der er gennemført evalueringsprogrammer for indflydelse på biologiske forhold mv. på disse 2 lokaliteter. Hvis havvindmølleparken på Horns Rev og Rødsand etableres i , og der skal gennemføres 2-3 års målinger med efterfølgende evalueringer, vil der ikke før i kunne træffes beslutning om yderligere udbygning af Horns Rev og Rødsand, efterfulgt af forventelig tidkrævende planlægnings-og VVM-procedurer. Der er i elselskabernes 750 MW havvindmølle-demonstrationsprogram fastlagt yderligere udbygning med 3x150 MW effekt ved Læsø (2003) på Omø Staalgrunde (2005) og Gedser Rev (2008). På det nuværende planlægningsgrundlag er der ikke mulighed for udvælgelse af særskilt havområde for mindre, private aktører. Havområde for mindre, private aktører som en del af et havvindområde omfattet af udbud eller alternativt udpeget til elselskaber inden for 750 MW-aftalen: I dette tilfælde er det som en del af udbuddet af havområde for etablering af havvindmøller bestemt, at en 18

19 geografisk del af havområdet efterfølgende frasælges til mindre, private aktører. Alternativt at dette sker i forbindelse med elselskabernes gennemførelse af 750 MW demonstrations-programmet. Inden for denne overordnede ramme kan der være forskellige varianter mht i hvilken grad de mindre, private aktører kan vælge andre løsninger i anlægs-og driftsfasen end dem, der gælder for vinderen af udbuddet/elselskabet. Denne model kan give varieret grad af suverænitet for de mindre, private aktører, spændende fra nærmest fuld suverænitet til ingen/meget lille. Dette afhænger bl.a. af de vilkår, som energimyndighederne definerer for anvendelse af denne model. Ikke særskilt havområde for mindre, private aktører: I denne model ejer de mindre private aktører ikke nogle fysisk bestemte havvindmøller, men er (mindretals)medejere i et større havvindmølleprojekt. Denne model giver en lille grad af suverænitet eller rettere indflydelse svarende til hvad ejerkredsen af havvindmølleparken beslutter. 3.2 Udbuddet Energimyndighederne har udmeldt, at som generel model for udbygningen med havvindkraft skal der ske udbud af havvindmølleområder til elproduktion fra vindmøller. Hvornår dette skal træde i kraft er ikke udmeldt af energimyndighederne. I forhold til udbud optræder følgende muligheder: Havområde friholdt for krav om udbud: Et havområde reserveres til mindre, private aktørers havvindmølle-udbygning med udgangspunkt i åben dør-proceduren. Ud fra en juridisk/eu-retslig vurdering, må det vurderes, at der ikke er problemer i at anvende denne procedure. Havområde omfattet af krav om udbud krav om senere frasalg: Energimyndighederne kan (på forhånd) have fastlagt krav i forbindelse med udbud, om at en geografisk/ fysisk del af havområdet efterfølgende skal frasælges til mindre, private aktører. En anden variant kunne være, at energimyndighederne stiller krav om frasalg af en andel af ejerskabet til en havvindmøllepark uden krav om, at det er en særskilt fysisk del heraf. Havområde omfattet af krav om udbud: De mindre private aktører deltager i udbud på lige vilkår med andre parter, eventuelt i samarbejde med andre parter. 3.3 Selv developer af egen lokalitet uden forudgående udbud I denne model udpeges et særskilt større havområde til etablering af havvindmøller i regi af mindre, private aktører. En sådan større havvindmøllepark vil typisk være på MW, svarende til elselskabernes udbygning med havvindblokke. Der stilles ikke krav om udbud mht udvælgelse af mindre, private aktører, der får ret til at etablere havvindmøller. 19

20 Denne model vil per definition ligge uden for det nuværende 750 MW demonstrations-programs rammer. Realisering af denne model må vurderes at forudsætte en politisk beslutning, idet den ligger uden for de nuværende afstukne planlægningsrammer. Planlægningsmæssige forhold: Med udgangspunkt i de nuværende rammer for havvindmølle-udbygningen er der kun mulighed for udpegning af særskilt lokalitet i et af de 3 områder: Omø Staalgrunde, Gedser Rev og Læsø. Anvendelsen af denne model kunne eksempelvis ske ved, at man parallelt med gennemførelsen af elselskabernes 750 MW demonstrations-program etablerede en større havvindmøllepark på en af de 3 loaliteter i regi af mindre, private aktører. Dette kunne ske forud for, samtidigt med eller efterfølgende i forhold til elselskabernes udbygning på en bestemt lokalitet. Eltransmission: I bekendtgørelsen for vindmøller er den systemansvarlige forpligtiget til at forestå udgifter til eltransmission fra fælles opsamlingspunkt på havet gældende for de udvalgte hovedområder nævnt i Havmøllehandlingsplan for danske farvande /4/. Sker etableringen af et særskilt udbygningsområde for mindre, private aktører på en af de 5 centralt udpegede lokaliteter skal udgifter til eltransmission henhold til vindmølle-bekendtgørelsen betales af den systemansvarlige, jf. diskussion af definition af hovedområder i afsnit 2. Etableres et havindmølle-udbygningsområde uden for et af de 5 udpegede områder er det i henhold til vindmølle-bekendtgørelsen /12/ vindmølleejeren, der skal betale netforbindelsen ind til nærmeste punkt på land. Dette vil påføre et givent havvindmølleprojekt en stor ekstra udgift. Krav til egen kapacitet og finansiering: Der stilles krav om kapacitet til i regi af mindre, private aktører at kunne håndtere: Teknisk-økonomiske forundersøgelser, herunder udarbejdelse af VVM-redegørelse. Etablering af jurisk-organisatorisk struktur. Salg og markedsføring af andele. Finansiering af forundersøgelser mv. Med den viden, der eksisterer i Danmark vedr. vindkraft, herunder havvindkraft, er der ikke noget problem i at fremskaffe kapacitet til at etablere havvindmøller i mindre, private aktørers regi. Problemet ligger primært i finansieringen af forberedelsesfasen, herunder håndtering af risiko i den forbindelse. Der kan blive tale om et behov for at finansiere et større millionbeløb. Alene for et lille projekt som Samsø-havvindmøllepark er budgettet for forundersøgelsesfasen cirka 5 mill kr. Udgiften til forundersøgelser varierer efter de konkrete omstændigheder. I tilfælde af udbygning på en lokalitet, hvor der er sket en vis overordnet projektmodning kan udgiften være mindre, herunder risikoen. På en helt ny lokalitet kan udgiften komme op på eksempelvis mill kr eller mere, afhængig af de konkrete forhold. I princippet er der ingen problemer i at finde finansiering til økonomisk sunde havvindmølleprojekter, baseret på godkendt planlægningsgundlag og en acceptabel risiko. Sidstnævnte afhænger ikke mindst af de myndighedsmæssige rammer og vilkår, herunder selvfølgelig afregningsvilkår for produceret el. For en nærmere gennemgang, se kapitel 5. Vurdering af modellens effektivitet og øvrige perspektiver: Erfaring med udbygning med landvindmøller er, at de mindre, private aktører har været effektive. Private har 20