Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og som eftervisning af et færdigt opført byggeri

Transkript

1 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe B7d-5 Bachelorprojekt 5. januar 2012

2 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Titelblad Titel: Tema: Institution: Bachelorprojekt Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og som eftervisning af et færdigt opført byggeri. Bachelorprojekt Esbjerg Institute of Technology Projektperiode: 15. oktober januar 2012 Projektgruppe: Hovedvejleder: Bivejleder: B7d-5 Sven Krabbenhøft Henning Andersen (Hans-Jørn Lauritzen ApS) Sideantal rapport: 39 Sideantal appendiks: 46 Appendiks antal: 2 Bilag: 11 stk. Bachelorprojekt udarbejdet af: Lars Frøkjær Kristensen Resumé Dette projekt omhandler stabilitet i parcelhuse opført i Danmark. Projektet tager udgangspunkt i en konkret sag fra Viby, hvor der først er foretaget en stabilitetsberegning af huset efter opførelsen. Projektet er afgrænset til kun at omhandle stabilitet i et parcelhus i et plan. Der er i projektet fortaget en gennemgang af den plastiske - og den elastiske metode til beregning af stabiliteten. Der er gjort rede for, at det ikke er muligt at foretage en beregning, der er fuldstændig plastisk eller elastisk, men at beregningen vil ligge et sted imellem. Fordeling af lasten på de stabiliserende vægge er i projektet foretaget efter den elastiske metode og er for både stabilitetsberegningen og stabilitetseftervisningen foretaget i et Excel-ark. Der er gennemført en lastopgørelse af de for stabiliteten betydende laster, og det er eftervist, at masselasten ikke skal medtages i beregningerne. I projektgrundlaget er der stiv tagskive i beboelsesafdelingen, mens der i garagedelen ikke er stiv tagskive. Beregningerne i projektet har vist, at bæreevnen i de indvendige vægge ikke er tilstrækkelig til at overføre lasten fra tagskiven til fundamentet. I stabili- Side 1 af 39

3 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt tetsberegningen er bæreevneproblemet reduceret til to vægge, hvor det er muligt at foretage konstruktive tiltag i hulmuren. Bæreevneproblemet er i stabilitetseftervisningen løst ved at medtage ydermuren i gavlene og forankre dem til tagskiven. Der er ved både stabilitetsberegningen og stabilitetseftervisningen udarbejdet løsningsforslag til løsning af bygningens stabilitetsproblemer. Forskellen mellem stabilitetsberegningen og stabilitetseftervisningen er diskuteret og det er specielt i løsningerne, der er store afvigelser. Der er i projektet foretaget en analyse af konsekvensen i valget af forskellige byggematerialer til de stabiliserende vægge og der er til analysen valgt de fire mest anvendte materialer. I analysen er der taget udgangspunkt i bæreevnen af en fritstående vægskive på 4 x 2,5m, hvor de forskellige materialer er analyseret i forhold til væltning, glidning og forskydningsbæreevne af liggefuger. Det er i afsnittet konkluderet af valget af materiale har størst betydning i en stabilitetseftervisning. Der er i rapporten lavet en gennemgang af de tre forskellige måder, hvorpå der kan laves stiv tagskive. Det er i afsnittet konkluderet at vindkryds i spærfod er bedst egnet i forbindelse med en stabilitetsberegning, mens de to øvrige metoder er velegnede ved både en stabilitetsberegning og stabilitetseftervisning, det endelige valg vil altid afhænge af de konstruktive forhold. Det er afsluttende konkluderet, at det har været muligt at gøre bygningen stabil både i stabilitetsberegningen og stabilitetseftervisningen, hvis løsningsforslagene følges. Abstract This project deals with stability of detached houses in Denmark. The project is based on a case from Viby where the stability calculation has not been done until after the house is build. The project is delimited to stability in a one storey detached house. In the project a review of the plastic - and the elastic method for the stability calculation is made. It has been stated how it is impossible to make a calculation completely plastic or elastic, but the calculation will be somewhere in between. The distribution of weight on the stabilizing wall is calculated using the elastic method, and are for both the stability calculation and the stability demonstration made in an Excel sheet. A complete load calculation of the significant loads for the stability is made and it has been demonstrated that the mass load shall not be included in the calculations. The project is based on a rigid roof slab in the residential unit while the garage unit is not a rigid roof slab. The calculation has shown that the load capacity in the inner walls is unable to transfer the load from the roof slab to the foundation. In the stability calculation the load capacity has been reduced to two walls, where it is possible to make constructive initiatives in the cavity wall. The load capacity in the stability demonstration has been solved by including the outer walls at the end of the house and attaching them to the roof slab. Side 2 af 39

4 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt In both the stability calculation and the stability demonstration solutions for solving the building stability problem is given. The difference between the stability calculation and the stability demonstration has been discussed, where the biggest difference is in the solutions. An analysis of the consequence in the choice of different building materials for the stabilizing walls has been made. The four most widely used materials are analysed. The analysis is based on the load capacity of a detached wall slab with the dimensions 4x2,5m, where the different materials has been analysed against overturning, gliding and shear resistance of joints lie. It is concluded that the choice of material is most important in a stability demonstration. In the report a review of three different ways of making a rigid roof slab is made. It is concluded that a wind cross in the rafter truss is the most suitable for a stability calculation, while the other two methods are very suitable for both the stability calculation and the stability demonstration. The choice of method will depend on the constructive relations. The finale conclusion is that it is possible to stabilize the building in both the stability calculation and the stability demonstration as long as the solutions are followed. Side 3 af 39

5 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Forord Bachelorprojekt Dette bachelorprojekt er udarbejdet af gruppe B7d-5 i perioden 15. oktober 2011 til 5. januar 2012 på Esbjerg Institute of Technologi. Formålet med et bachelorprojekt er, at anvende relevante teorier og metoder indenfor et centralt område i uddannelsen. Denne rapport tager udgangspunkt i en konkret sag fra Viby, hvor der først er udført statiske beregninger efter, at huset er opført. Huset er tegnet af Skovbos Tegnestue ApS i Ølgod og i forbindelse med tegning af forsikring på huset er der fra forsikringsselskabet side stillet krav om en statisk beregning af huset. Rådgivende ingeniørfirma Hans-Jørn Lauritzen ApS i Vejen har haft opgaven med at udarbejde den statiske dokumentation på projektet. Beregningerne i projektet er gennemført i et Excel-ark. Rapporten henvender sig til vejledere, studerende, bygherrer, arkitekter og andre med interesse for stabilitet i parcelhuse. Der skal rettes en stor tak til hovedvejleder Sven Krabbenhøft og bivejleder Henning Andersen, der gennem hele projektperioden har været hjælpsomme og udøvet kyndig vejledning. Læsevejledning: Rapporten tager udgangspunkt i den statiske dokumentation af henholdsvis stabilitetsberegningen og stabilitetseftervisningen, der er indsat i rapporten som appendiks 1 og 2, med tilhørende bilag. Da appendiks er indsat i rapporten som statisk dokumentation, indgår de ikke i rapportens sidenummerering, men der henvises til indekssiden i appendiks, hvor afsnit og sidenummer fremgår. Henvisning til specifikke afsnit i appendiks fremgår i rapporten. Kilder findes som fodnoter såfremt, de ikke fremgår af litteraturlisten under afsnit 4 Beregningsmæssige forudsætninger Figurer i rapporten er produceret i forbindelse med projektet, hvis der ikke er angivet kildehenvisning i figurteksten. Der henvises til bilag i kronologisk rækkefølge og bilagene findes på den medfølgende CD. Henvisning til de til appendiks tilhørende bilag vil fremgå af rapporten. Side 4 af 39

6 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metoder til beregning af stabilitet Plastisk fordeling af kræfter Elastisk fordeling af kræfter Sammenligning af metoderne Projektgrundlag Beregningsmæssige forudsætninger Referencer Normer og Eurocodes Litteratur Fastsættelse af projekteringsklasse Lastopgørelse Bygningens egenlast Beregning af vindlast Masselast Stabilitetsberegning i projekteringsfasen Lastfordeling på vægge Bæreevne af de stabiliserende vægskiver Løsning af projektets stabilitetsproblemer Stabilitetseftervisning af færdigt opført byggeri Lastfordeling på vægge Bæreevne af stabiliserende vægskiver Forslag til løsning af bygningens stabilitetsproblemer Diskussion af forskellen mellem stabilitetsberegningen og stabilitetseftervisningen Analyse af konsekvensen i valget af byggematerialer til de stabiliserende vægge Gennemgang af forskellige stiv tagskive konstruktioner Konklusion Appendiks Appendiks 1: Statisk dokumentation af stabilitetsberegningen Appendiks 2: Statisk dokumentation af stabilitetseftervisningen Bilagsliste CD med PDF af rapport og bilag Side 5 af 39

7 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 1. Indledning Byggeri i Danmark har været meget bundet af traditioner og indtil ca blev der kun anvendt ca forskellige byggematerialer i forbindelse med husbyggeri. Anvendelsen af disse materialer og opførelsen af husene byggede på mange års erfaring fra de håndværkere, der udførte arbejdet. Efter 1960 begyndte byggeriet at ændre sig fra insituproduktion til præfabrikerede elementer, denne ændring var kun mulig, da man begyndte at anvende mange forskellige byggematerialer og byggestil. Med ændring i både materialer og byggestil var det ikke længere muligt kun at bruge tidligere tiders erfaring, men derimod blev der behov for et mere akademisk syn på byggeriet. En af de væsentligste ændringer i byggematerialerne er densiteten, der alene kan have indvirkning på stabiliteten, for eksempel defineres tagkonstruktioner som henholdsvis let og tung tag. Der har i mange år været lovkrav om, at der skal foreligge statisk dokumentation ved opførelse af parcelhuse i Danmark, men myndighederne stiller normalt ikke krav til, at dokumentationen udføres. Undersøgelser efter orkanen i 1999 har imidlertid vist, at bygninger opført efter de gældende normer i Danmark, stort set ikke blev Figur 1: Let tagkonstruktion med skader efter orkanen i Kilde: beskadiget under orkanen. Den globale opvarmning forventes i fremtiden at kunne øge vindstyrken med helt op til 40 %, hvilket medfører øgede krav ved opførelse af bygninger og til eksisterende bygninger. Der er i dag stadig mange entreprenører og arkitekter der ikke tager problemet med manglende statisk dokumentation alvorligt, hvilket medfører, at der stadig opføres parcelhuse, som ikke opfylder gældende normer. Fra årsskiftet er der fra forsikringsselskabernes side kommet fokus på den manglende dokumentation og der stilles derfor ved forsikringstegning af nye huse krav om dokumentation. Kravet fra forsikringsselskaberne betyder i de fleste tilfælde, at de tiltag der skulle foretages, for at bygningen er stabil, først bliver udført efter, at bygningen er taget i brug. Formålet med denne rapport er at belyse forskellen og konsekvensen mellem en stabilitetsberegning og en stabilitetseftervisning. Side 6 af 39

8 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 2. Metoder til beregning af stabilitet I forbindelse med stabilitet tales der om enten en statisk bestemt- eller en statisk ubestemt skivekonstruktion. I de fleste tilfælde vil konstruktionen være statisk ubestemt, hvorfor der i det følgende vil være en gennemgang af denne type konstruktioner. Fordeling af de vandrette laster på dæk/tagskiven til de understøttende vægge kan fordeles efter en plastisk- eller en elastisk fordeling. Beregning efter plasticitetsteorien er lette at foretage og derfor velegnet til manuelle beregninger, hvorimod beregninger efter elasticitetsteorien er forholdsvis komplicerede og derfor normalt kræver EDB-beregninger Plastisk fordeling af kræfter Forudsætningen for at foretage en plastisk beregning er, at der til dækskiven og de afstivende profiler anvendes plastiske materialer. En plastisk beregning kan foretages efter en øvreværdimetode eller en nedreværdimetode. I det følgende er gennemgået en nedreværdimetode, da øvreværdimetoden stort set ikke anvendes. Fordelingen skal opfylde ligevægtsligningen således, at fordelingen er statisk tilladelig. Det skal sikres at konstruktionen kan bære denne last. Såfremt de to punkter er opfyldt vil konstruktionens bæreevne være større end eller lig med lasten. På figur 2 ses en dækskive med fem understøttende vægskiver og en last med resultant i midten af skiven. Til løsning af stabiliteten kan der vælges to af skivekræfterne frit, da ligevægtsligningerne kun giver mulighed for at bestemme tre af skivekræfterne. I det følgende er der opstillet to løsnings eksempler: Figur 2: Dækskive med understøtninger og lastresultant. 1. Lasten står vinkelret på to af vægskiverne, så disse vælges til 0, hvilket giver ligevægt i x- retningen. Hermed er der tre vægskiver og to ligevægtsligninger tilbage og den ene af kræfterne vælges eks. 0,37. De to sidste kræfter beregnes af ligevægtsligningerne til 0,33 0,30 2. Som i eks. 1 antages det, at der er ligevægt i x-retningen. I y-retningen er den maksimale kraft som kan optages i opgjort til 0,25 pr. vægskive og lodretligevægt medfører 0,5. For at få momentligevægt i skiven må lasten fra det vridende moment optages i, hvilket medfører at og ved at tage moment om findes kræfterne til 0,25 0,25 Som det fremgår af ovenstående, er der stor valgfrihed til løsning af stabiliteten ved en plastisk beregning. Af eksempel 2 ses det, at der overføres kræfter til vægskiverne vinkelret på lasten, når der ikke er moment ligevægt. En plastisk fordeling anvendes kun ved byggeri i armeret beton. Ved element byggeri skal det sikres, at der er den nødvendige fuge- og randarmering. Ved mere komplicerede konstruktioner kan løsningen f. eks findes ved anvendelse af Stringermetoden. Side 7 af 39

9 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d Elastisk fordeling af kræfter Ved en elastisk beregning gøres der følgende forudsætninger: Bachelorprojekt At dækskiven er uendeligt stiv i sit plan. At de understøttende vægge er elastiske. At understøtningerne er vinkelret på hinanden og kun kan optage kræfter som er vinkelrette på hinanden. At der ses bort fra eventuelle vridningsstivheder i de understøttende vægge. Ved en påvirkning med en last vil skiven bevæge sig som et stift hele, med en flytning i x- og/eller y-retningen samt en vinkeldrejning. Beregningerne er opdelt i tre dele først findes forskydningscentrum dernæst systemets vridningsstivhed og til sidst fordeles lasten på de understøttende vægge. Forskydningscentrum: x-koordinaten til forskydningscentrum findes som: Tilsvarende findes y-koordinaten som: Hvor og betegner stivheden i understøtningen i x-aksens retning. På figur 4 ses en fast indspændt vægskive, der i toppen er påvirket af en vandret kraft V, hvilket medfører en udbøjning bestående af normal- og forskydningsspændinger. Udbøjningen fra normalspændingerne er givet ved: 3 hvor er vægskivens højde er vægskivens elasticitetsmodul er vægskivens inertmoment Figur 3: Dækskive med understøtninger, lastresultant og globalt koordinatsystem. Figur 4: Fastindspændt søjle med en kraftpåvirkning i toppen og med udbøjninger fra normal- og forskydningsspændinger. Kilde: Bygningsberegninger Udbøjningen fra forskydningsspændingerne er givet ved: hvor er en konstant, der afhænger af tværsnittets form, for tyndfligede profiler gælder 1,1 er bjælkens forskydningsmodul er tværsnittets kropareal Side 8 af 39

10 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Der gælder for forholdet mellem E og G følgende sammenhæng: 2 1 Hvilket medfører, at stivheden i væggene for forskydningsspændingerne er proportional med længden af væggene og for normalspændingerne er proportional med længden i tredje. Vridningsstivhed: Koordinatsystemet flyttes til forskydningscentrum, hvorved systemet kun er påvirket af et vridende moment M, som findes ved: Efter lidt omskrivning kan systemets vridningsstivhed skrives som: Figur 5: Dækskive med koordinatsystem i forskydningscentrum påvirket til vridning. Fordeling af lasten på de understøttende vægge: Kraften for vægge parallelt med y-aksen kan generelt skrives som: Og for vægge parallelt med x-aksen som: For en dækskive med et koordinatsystem indlagt i forskydningscentrum og som angribes af kræfterne og vil der for at flytte kræfterne gennem forskydningscentrum blive tilføjet et moment på: Herefter kan de vandrette laster fordeles på understøtningerne uden, at det giver anledning til vridninger og fordelingen af laster bliver for vægge parallelt med x-aksen: Og for vægge parallelt med y-aksen: Figur 6: Dækskive med koordinatsystem i forskydningscentrum og lastresultanter placeret i angrebspunkterne. Side 9 af 39

11 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Den nemmeste måde at løse en elastiskberegning på, er at opstille en tabel i et regneark og et eksempel fra stabilitetsberegningerne i appendiks 1 ses i tabel 1. Summen af kolonne syv og ni skal være lig med den kraft tagskiven påføres, da systemet skal være i statisk ligevægt. I kolonne otte skal summen være lig med nul, for at der er momentligevægt. En elastisk fordeling af kræfterne kan anvendes på alle byggematerialer og vil for plastiske materialer betragtes som en nedreværdimetode. Tabel 1: Beregningsskema for lastfordeling på de stabiliserende vægge. Vægge parallel med y-akse Væg nr. S y x y S y x y x y -x 0 S y (x y -x 0 ) 2 (S y /ΣS y )P y (M P /V)(x y -x 0 )S y R y ,94-10,91 468,77 4,60 0,25 4, ,00 1,64 21,36-9, ,84 15,20 0,69 15,89 6 4,37 3,35 14,61-7,57 249,92 5,10 0,19 5,29 7 2,00 6,14 12,28-4,77 45,50 2,34 0,05 2,39 8 3,48 6,77 23,51-4,15 59,73 4,06 0,08 4,14 9 4,30 11,00 47,31 0,09 0,03 5,03 5, ,00 13,76 27,50 2,85 16,19 2,34-0,03 2, ,76 15,56 27,44 4,65 38,06 2,06-0,05 2, ,78 12,70 22,66 1,79 5,70 2,09-0,02 2, ,00 13,73 13,73 2,82 7,93 1,17-0,02 1, ,00 18,92 472,95 8, ,48 29,23-1,14 28,08 15 Σ 62,63 683, ,16 73,21 73, Sammenligning af metoderne Som det fremgår af det foregående, er der stor forskel på de to beregningsmetoder. I en plastisk beregning er det kun randbetingelserne samt bæreevnen i de forskellige profiler, der har indvirkning på fordelingen af kræfterne og metoden anvendes normalt kun i forbindelse med betonbyggeri. I en elastisk beregning gøres der nogle forudsætninger, som er tilnærmelser, der accepteres uden dokumentation, da det antages, at der er en vis plasticitet i alle byggematerialer. Lasten fordeles efter væggenes stivheder, da der er tale om byggeri i en etage, er stivheden proportional med længden af væggene. Til trods for, at en elastisk beregning er forholdsvis kompliceret, kan det gøres meget enkel ved at lave beregningerne i et regneark, som tabel 1er et eksempel på. Under normale omstændigheder vil beregningerne ligge et sted mellem den plastiske - og den elastiske fordeling. En ren plastisk fordeling forudsætter, at der vil ske brud i alle konstruktionsdele samtidig. Men da eftervisningen af metoden skal vise, at der ikke er brud, kan den ikke betragtes som fuldstændig plastisk. Ved en ren elastisk metode forudsættes det, at den kraft der overføres fra dækskiven til en vægskive, er proportional med vægskivens udbøjning i dens plan. I en elastisk fordeling kan der ændres på væggenes stivheder, hvilket medfører at beregningerne bevæger sig i retning af en plastisk betragtning. Forudsætningen om at tagskiven er uendelig stiv, hvilket ikke er fysisk muligt, medfører ligeledes, at beregningerne får karakter af en plastisk betragtning. Ved parcelhus byggeri vil fordelingen altid beregnes efter den elastiske metode. Side 10 af 39

12 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 3. Projektgrundlag Grundlag for projektet er tegningsmateriale udleveret af Skovbos Tegnestue ApS, 6870 Ølgod, projektet omfatter et parcelhus i et plan (se bilag 1 til 7). Tagkonstruktionen opføres som tungt tag med henholdsvis gitter-, saksespær og en kombination, fordeling af områder med vandret- og skrå loft fremgår af figur 7, for detaljeret snit se bilag 4-6. Loftet udgøres i beboelsen af 2x13mm gips på spredt forskalling og i garagen monteres der træbetonplader. Indvendige vægge og bagmur opføres i savsmuldssten og formuren i massive sten. Figur 7: Plantegning med vandret loft (rød) og skrå loft (grøn). Side 11 af 39

13 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 4. Beregningsmæssige forudsætninger For at kunne foretage beregninger af bygningens stabilitet, vil der være projekteringsklasser som skal kendes og konstruktionsnormer som skal overholdes. Der er til beregningerne anvendt diverse regneark, som er udarbejdet på baggrund af gældende normer og standarder Referencer Herunder fremgår det hvilke Eurocodes, Nationale Annekser og anden litteratur der er anvendt til beregningerne Normer og Eurocodes Følgende Eurocodes med tilhørende nationale anneks er anvendt i projektet: Generelle laster: Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1990, 2. udgave Vindlast: Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del 1-4: Generelle laster Vindlast. DS/EN udgave Træ: Forkortet udgave af Eurocode 5 Trækonstruktioner. DS/EN 1995 FU:2009, 1. udgave Litteratur Beregningerne i projektet er lavet på baggrund af teorien i følgende bøger og publikationer: Bygningsreglement 2010 inkl. Bilag, Jensen, Bjarne Chr., Teknisk Ståbi, Nyt Teknisk forlag 2009, 20. udgave. Jensen, Bjarne Chr.; Hansen, Svend Ole, Bygningsberegninger, Nyt Teknisk Forlag 2010, 1. udgave Larsen, Hans Jørgen, Træ og trækonstruktioner 2, Træbranchens Oplysningsråd, 1. udgave, 1. oplag, SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1995, Statens Byggeforskningsinstitut Samt diverse leverandør hjemmesider 4.2. Fastsættelse af projekteringsklasse Alle beregninger i projektet er udført indenfor følgende sikkerhedsklasser: Kontrolklasse Normal Konsekvensklasse CC2 Miljøklasse Passiv Side 12 af 39

14 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 5. Lastopgørelse I det følgende afsnit fastsættes de laster som er relevant i forbindelse med beregning af stabilitet. Der kan i den forbindelse ses bort fra snelast samt indvendig vindlast Bygningens egenlast Tagkonstruktion: Tegl tagsten g 1 = 0,48 kn/m2 Lægter 38x73mm T1 g 2 = 0,04 kn/m2 Afstandslister 25x45mm trykimp. g 3 = 0,01 kn/m2 Spær g 4 = 0,75 kn/m2 Mineraluld 350mm KL. 37 g 5 = 0,30 kn/m2 Forskalling 22x95mm CC300mm g 6 = 0,03 kn/m2 Gipsloft 2x13mm g 7 = 0,32 kn/m2 I alt g k = 1,93 kn/m2 Bagmur/indvendige vægge: Savsmuldssten Formur: Teglsten g 1 = 1,50 kn/m2 g 1 = 1,90 kn/m Beregning af vindlast I det følgende afsnit fastlægges den regningsmæssige vindlast på langs og på tværs af bygningen. Resultaterne i dette afsnit er hentet fra appendiks 1. Bygningen er som det fremgår af figur 8 beliggende i terrænkategori 2 fra alle fire verdenshjørner og med en placering i Viby bliver basisvindhastigheden: 24. Det karakteristiske peakhastighedstryk bliver: 0,704 For den værste vindretning som der, på den sikre side, regnes med for alle fire vindretninger. Vindtrykket i de enkelte zoner fremgår af tabel 2. Figur 8: Bygningens placering med markering af en kilometer radius. Kilde: Google Earth. Side 13 af 39

15 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Tabel 2: Vindzoner med formfaktor og vindtryk. Dimensionsgivende karakteristisk vindtryk Zone D E G H I J Formfaktor 0,74-0,37 0,54 0,33-0,40-0,66 Vindtryk [kn/m2] 0,44-0,22 0,38 0,23-0,28-0,46 Vindlasten på facaderne fordeles med halvdelen i fundamentet og halvdelen i tagskiven, for vind på langs af bygningen medtages desuden hele vindlasten fra gavlen over sternhøjde. Ved vind på tværs af bygningen omregnes vindlasten på tagkonstruktionen til vandrette komposanter og adderes til vindlasten på facaden. Hermed bliver de regningsmæssige laster i bygningens tyngdepunkt følgende: Vind på langs af bygning 27,27 Vind på tværs af bygning 91, Masselast Masselasten kan i visse tilfælde være dimensionsgivende for den vandrette last, som påføres tagskiven og den skal derfor kontrolleres. 1,5%,,, 0, ,93 0 6,66 Da masselasten er væsentlig mindre end vindlasten, ses der i beregningerne bort fra denne. Snelasten er ikke medtaget i beregning af masselasten, da den ikke vil ændre væsentligt på masselasten. Side 14 af 39

16 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 6. Stabilitetsberegning i projekteringsfasen I dette afsnit gennemgås stabilitetsberegningen i appendiks 1. Beregningerne er lavet i et Excel-ark (bilag 8) og appendiks 1 er en udskrift af denne. Beregning af stabiliteten opdeles i to beregninger dels en for garage delen og dels en for beboelsen, da der ikke er forbindelse mellem tagskiverne (se figur 9). I garagen er der i udkastet fra arkitekten ikke lavet stiv tagskive. Vindlast på langs af bygningen giver ikke anledning til stabilitetsproblemer, da vindlasten er relativ lille og den antages optaget i bagmuren i ydervæggene. Figur 9: Opdeling af tagskive Lastfordeling på vægge I det følgende gennemgås lastfordeling på vægge fra afsnit 6 i appendiks 1 og placering samt nummerering af de stabiliserende vægge ses på figur 10. Figur 10: Nummerering samt placering af de stabiliserende vægge. Grøn kryds markerer placering af vindkryds. (Bilag 1 i appendiks 1) Side 15 af 39

17 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt I garagen er der tre vægge til at optage stabiliteten og koordinatsystemet indlægges parallelt med facaden og gavlen i garagen. Længde og placering af de stabiliserende vægge fremgår af tabel 3. Den samlede vindlast på tværs af bygningen, som fra afsnit 5.2 er opgjort til 91,96kN, omregnes til en linjelast som antages at stå vinkelret på facaden af garagen. Hermed vil der være en vinkeldrejning af vindlasten på garagen i forhold til beboelsen, hvilket må antages at være en acceptabel tilnærmelse og garagens andel af den samlede vindlast bliver 23,81kN I beboelsesdelen indlægges koordinatsystemet, således at x- aksen er parallelt med facaden i den midterste del af bygningen. Hermed vil der være stabiliserende vægge, som ikke står parallelt med koordinatsystemet. Disse vægge opdeles i komposanter (se figur 11), der går igennem væggens tyngdepunkt og afstanden fra koordinatsystemets x- og y-akse til tyngdepunktet bliver hermed lig med placeringen af de enkelte vægge. I tabel 3 ses væggenes faktiske længde og den relative længde af væggene samt deres placering i koordinatsystemet. Tabel 3: Stabiliserende vægge i koordinatsystemet. Væg nr. Længde [m] Relativ længde cos(α)*l Garage Afstand til y-aksen [mm] Stivhed S y Last R y [kn] 1 8,33 0 8,33 10,26 2 3,17 6,48 3,17 3,79 3 4,19 6,48 4,19 5,00 Beboelse Figur 11: Princip af skråvægge ændret til komposanter. 4 3,06 2,88 0 3,94 4,85 5 4,19 3,94 1,64 13,00 15,89 6 4,37 3,35 4,37 5,29 7 2,04 6,14 2,00 2,39 8 3,48 6,77 3,48 4,14 9 3,81 11,00 4,30 5, ,09 2,00 13,76 2,00 2, ,85 1,76 15,56 1,76 2, ,87 1,78 12,70 1,78 2, ,49 1,43 13,73 1,00 1, ,33 7,97 18,92 25,00 28,08 Ved beregning af stabiliteten indsættes først længden af væggene som væggenes stivhed, såfremt der ikke er problemer med bæreevnen i nogle af væggene, som i garagen, er fordelingen i orden. Men hvis der er problemer ændres stivheden dog således, at lasten på de enkelte vægge ikke overstiger bæreevnen. I kolonne fem i tabel 3 ses de stivheder, der er anvendt til stabilitetsberegningen og som det fremgår, er stivheden i væg nr. 5 og 14 væsentlig højere end længden af væggene. Dette skyldes, at det ikke er muligt at optage vindlasten i de stabiliserende vægge alene, men der skal laves tiltag for at overføre noget Side 16 af 39

18 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt af lasten til fundamentet. I kolonne 6 ses kraften, der overføres til de enkelte vægge og i afsnit 6.3 gennemgås løsningen af bæreevneproblemerne i væg 5 og Bæreevne af de stabiliserende vægskiver De stabiliserende vægge er i afsnit 6 i appendiks er kontrolleret for væltning, glidning og knusning. På figur 12 ses det statiske system som væggene er beregnet efter og følgende parametre har betydning i forbindelse med beregningerne: Partialkoefficient for egenlast til gunst for konstruktionen. Væggens dimensioner. Væggens egenlast. Egenlast af tagkonstruktion. Friktionskoefficient ved fundament. Det trykkede areals trykstyrke. For de vægge, hvor der er problemer med bæreevnen, kan der være to muligheder for at øge egenlasten dels ved at medregne tagkonstruktionen, såfremt den hviler af på væggen, dels ved at medtage dele af de vægge som støder op til væggen. På figur 13 ses væg nr. 9 markeret med rød og de to vægge, hvorfra der kan medtages egenlast er markeret med grøn. Egenlast fra tagkonstruktionen påføres ikke direkte på væggen og medtages derfor ikke. I tabel 4 kolonne fem er tillæg til egenlasten medregnet og i de følgende beregninger i tabellen og tabel 5 anvendes denne for egenlasten. I beregningerne er trykstyrken af væggene, på den sikre side, sat til 1 / hvilket ikke giver anledning til problemer. Tabel 4: Bæreevneberegning Kontrol for væltning Figur 12: Statisk opstilling af vægskive for bæreevne beregning. Figur 13: Princip af vægskive med tillæg til bæreevne fra tilstødende vægge. Væg nr. L x G væg Nd=0,9*G N d+tillæg F væg e=f*h/nd e L/2 4 3,06 11,20 10,08 16,47 4,85 0,74 OK! 5 4,19 15,33 13,80 20,19 15,89 1,97 OK! 6 4,37 15,97 14,38 16,02 5,29 0,83 OK! 7 2,04 7,46 6,72 8,36 2,39 0,72 OK! 8 3,48 12,71 11,44 14,73 4,14 0,70 OK! 9 3,81 13,93 12,54 15,83 5,02 0,79 OK! 10 2,09 7,65 6,88 6,88 2,30 0,84 OK! 11 1,85 6,75 6,07 7,72 2,02 0,65 OK! 12 1,87 6,82 6,14 7,79 2,07 0,66 OK! 13 1,49 5,45 4,91 4,91 1,15 0,59 OK! 14 8,33 30,48 27,43 36,92 28,08 1,90 OK! Side 17 af 39

19 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Tabel 5: Bæreevneberegning Væg nr. Kontrol for glidning og knusning Bachelorprojekt M=F*h-Nd*L*½ x=m/nd L`=2*x Vrd=0,40*Nd F Vrd σ ved L` σ σmaks 4-13,08 0,79 1,59 6,59 OK! 0,10 OK! 5-2,58 0,13 0,26 8,08 F = for stor 0,73 OK! 6-21,74 1,36 2,71 6,41 OK! 0,05 OK! 7-2,55 0,30 0,61 3,35 OK! 0,13 OK! 8-15,24 1,03 2,07 5,89 OK! 0,07 OK! 9-17,58 1,11 2,22 6,33 OK! 0,07 OK! 10-1,43 0,21 0,42 2,75 OK! 0,15 OK! 11-2,08 0,27 0,54 3,09 OK! 0,13 OK! 12-2,09 0,27 0,54 3,11 OK! 0,13 OK! 13-0,77 0,16 0,31 1,96 OK! 0,14 OK! 14-83,58 2,26 4,53 14,77 F = for stor 0,08 OK! I stabilitetsberegningerne er det kun glidning, der giver anledning til problemer og glidningen er begrænset til væg nr. 5 og 14. Forskydningskraften som ikke kan overføres via væggene bliver for: væg nr. 5 15,89 8,08 7,78 væg nr ,08 14,77 13, Løsning af projektets stabilitetsproblemer Stabiliteten er i henhold til beregningerne ikke tilstrækkelig og i forhold til det udleverede tegningsmateriale skal der gøres følgende tiltag: 1. Stiv tagskive i garagen. 2. Forstærkning ved væg nr Forstærkning ved væg nr Forankring af tagskiven til de stabiliserende vægge. I det følgende gennemgås de fire tiltag. Stiv tagskive i garagen: Den mest simple måde at konstruere en stiv tagskive er ved at montere vindtrækbånd i spærfoden (se figur 14). Vindtrækbånd monteres på spærfodens underside og der anvendes båndstrammer og tilslutningsbeslag ved montagen. Vindtrækbåndene skal kunne optage et træk på, 13,02 og der anvendes vindtrækbånd som Strongtie BAN med en regningsmæssig trækstyrke på 13,20. Vindtrækbåndene sømmes med to stk. kamsøm Figur 14: Vindkryds i spærfod. pr. spærfod. Tilslutningsbeslaget sømmes i henhold til Strongties anvisninger. 1 Simpson Strong-Tie A/S, online , tilgængelig via. Side 18 af 39

20 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Forstærkning ved væg nr. 5: Bachelorprojekt Væggen forstærkes ved, at der monteres et vindkryds i hulmuren mellem væg nr. 3 og 5 (se figur 15). Vindkrydsene udføres i 5x50mm fladjern og støbes i fundamentet og i toppen svejses de til vinkelbeslag boltet på spærfoden. I hvert vinkelbeslag monteres et 12mm klæbeanker, således at væggen og tagskiven er forankrede. Forskydningsbæreevnen pr. anker er sat til 3,5kN, hermed kan den maksimale trækkraft i vindkrydsene regnes til 11,96kN. Figur 15: Princip af løsningsforslag ved vægskive nr. 5 (bilag 2 i appendiks 1) Side 19 af 39

21 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Forstærkning ved væg nr. 14: Bachelorprojekt Forstærkning ved væg nr. 14 udføres i hulmuren som en stålkonstruktion med tre HE120B søjler, der placeres med en afstand på 1500mm (se figur 16). Søjlerne støbes i fundamentet og forankres til spærfod og spærhoved med vinkelbeslag, som svejses på søjlerne. Denne opbygning gør, at søjlerne samtidig virker som vindsøjler til afstivning af facademuren i gavlen. Vinkelbeslagene ved spærfod monteres, på den sikre side, med to klæbeankre i murværk, da der kan være mindre påvirkning ud af væggens plan (dette er i projektet kun skønnet). Vindsøjlerne kan med nedstøbning i fundamentet betragtes som delvis indspændt om svag akse, men da det kun har marginal betydning for stabiliteten ses der bort fra dette. Til at overføre kraften fra tagskiven til fundamentet monteres der 40x40x5mm vinkeljern som vindkryds. Vinkeljernene forankres til de to yderste søjler i niveau med overkanten af lecablokkene og på søjlen i midten ved den vandrette spærfod. Vægskiven kan maksimalt optage 14,77kN hvorved den vandrette kraft, som skal optages i stålkonstruktionen bliver 13,31kN og det regningsmæssige træk i vinkeljernene bliver:, 26,62. Vinkeljernene kan optage et regningsmæssigt træk på:, 10 54,83 Figur 16: Princip af stålkonstruktion ved væg nr. 14 (bilag 3 i appendiks 1) Side 20 af 39

22 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Forankring af tagskive til de stabiliserende vægge. Bachelorprojekt Forankringen af tagskive til vægskiverne udføres på to forskellige måder, enten ved at der monteres vinkelbeslag på spærfoden (se figur 17) eller ved at forskallingen føres henover væggen (se figur 18). Fælles for begge udføres forankringen i murværk med 12mm klæbeankre som Hilti HIT-HY70 med en regningsmæssig forskydningsbæreevne på 4,0kN 2 ved en sættedybde på 200mm. Ved forankring med forskalling er det tværbæreevnen af forskallingen, som er dimensionsgivende og er jf. bilag 9 beregnet til 1,60kN. Til forankring af spærfod til vægskive anvendes vinkelbeslag som Strongtie ABR105 3 som fuldsømmes i henhold til Strongties anvisninger, beslagene har en regningsmæssig forskydningsbæreevne på 11,82kN. Figur 17: Figur 17: Princip af forankring med vinkelbeslag ved væg nr. 1-4 og 14 (bilag 4 i appendiks 1) Figur 18: Princip af forankring med vinkelbeslag ved væg nr (bilag 5 i appendiks 1) 2 Hilti Danmark A/S, online , tilgængelig via. 3 Simpson Strong-Tie A/S, online , tilgængelig via. Side 21 af 39

23 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 7. Stabilitetseftervisning af færdigt opført byggeri I dette afsnit gennemgås stabilitetseftervisningen i appendiks 2. Beregningerne er lavet i et Excel ark (bilag 10) og appendiks 2 er en udskrift af denne. Det forudsættes, at bygningen er opført håndværksmæssig korrekt i henhold til udleverede tegningsmateriale. I forbindelse med en stabilitetseftervisning er beregnings- og løsningsmulighederne bundet af de faktiske forhold, hvilket kan være medvirkende til, at den bliver kompleks at arbejde med. Det er et mål med eftervisningen, at generne ved løsningen af stabilitetsproblemerne begrænses mest muligt. I dette projekt har det været et mål, at løsningerne kunne foretages i tagkonstruktionen således, at der ikke skulle foretages indgreb indvendigt eller i facaden. Bygningen er opført med stiv tagskive i to lag gips i beboelsesdelen, mens der i garagen kun er monteret træbetonplader, der ikke bidrager til at gøre tagskiven stiv (se figur 19). Tagkonstruktionen er kun forankret i ydervæggen. Figur 19: Plantegning med markering af områder udført med stiv tagskive (grøn) og uden stiv tagskive (rød). Beregning af stabiliteten er foretaget som en samlet beregning for hele bygningen. Vindlast på langs af bygningen giver ikke anledning til stabilitets problemer, da vindlasten er relativ lille og den antages optaget i bagmuren i ydervæggene Lastfordeling på vægge I det følgende gennemgås lastfordeling på vægge fra afsnit 6 i appendiks 2 og placering samt nummerering af de stabiliserende vægge ses på figur 20. Figur 20: Nummerering samt placering af de stabiliserende vægge. (Bilag 1 i appendiks 2) Side 22 af 39

24 Stabilitetsberegning beregning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Der indlægges et koordinatsystem, således at x-aksen er parallel med facaden i den mid- terste del af bygningen. Hermed vil der være stabiliserende vægge, som ikke står parallelt med koordinatsystemet og problemet løses på samme måde som i afsnit 6.1. I tabel 6 ses væggenes faktiske længde og den relative længde af væggene samt deres placering i koførst lavet beregninger, hvor der kun har indgået indvendige vægge, men beregningerne viste, at det ikke er muligt at optage vindlasten i de indvendige vægge alene. Som det fremgår af figur 20 ordinatsystemet. Der er ved beregningen af lastfordelingen på de stabiliserende vægge er ydermuren i gavlene medtaget som stabiliserende vægge, hvilket er gjort, for at undgå glidning i de indvendige vægge og belyses nærmere i afsnit 7.3. Tabel 6: Stabiliserende vægge i koordinatsystemet. Væg nr. Stabiliserende vægge i koordinatsystemet Længde Relativ længde Afstand til Stivhed [m] cos(α)*l y-aksen [mm] 1 8,30 2 8,00 3 4,19 4 3,06 5 3,17 6 4,19 7 4,37 8 2,04 9 3, , , , , , , ,30 Last R y S y 7, ,98 7,52 0,28 55,00 11,02 3,94 5,50 24,00 5,07 2,88 5,78 23,00 4,87 2,98 7,10 15,00 3,22 3,94 7,38 15,00 3,23 9,02 23,00 5,03 11,80 1 2,25 12,45 22,00 4,97 16,65 17,00 3,99 1,96 19,45 3,76 0,91 1,34 20,82 3,28 0,80 1,74 21,30 2,86 0,70 1,37 22,30 2,58 0,64 7,52 24,55 57,64 14,50 7,78 24,83 66,50 16,77 Ved beregningerne af lastfordelingen har det været nødvendigt at ændre på stivheden i samtlige vægge. Af kolonne 5 i tabellen fremgår det, at stivheden er ændret relativt meget for at finde en fordeling, der tilgodeser en løsning foretaget i tagkonstruktionen. Side 23 af 39

25 Stabilitetsberegning beregning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d Bæreevne af stabiliserende vægskiver Tabel 7: Bæreevneberegning Kontrol for væltning Bachelorprojekt Væg nr. L x G væg Nd=0,9*G N d+tillæg F væg e=f*h/nd Væggene er som i afsnit 6.2 kontoleret for væltning, glidning og knusning, af tabel 7 og 8 ses, at der ikke er problemer. Til beregning af egenlasten for væg nr. 1 og 16 er egen- lasten for massive sten anvendt. e L/2 1 8,30 63,38 57,04 57,04 13,98 0,59 2 8,00 27,99 25,19 28,69 11,02 0,92 3 4,19 14,66 13,20 13,20 5,07 0,92 4 3,06 10,71 9,64 12,79 4,87 0,91 5 3,17 11,09 9,98 9,98 3,22 0,77 6 4,19 14,66 13,20 13,20 3,23 0,59 7 4,37 15,28 13,75 13,75 5,03 0,88 8 2,04 7,14 6,42 6,42 2,25 0,84 9 3,48 12,16 10,94 14,09 4,97 0, ,81 13,32 11,99 11,99 3,99 0, ,09 7,31 6,58 6,58 0,91 0, ,92 13,70 12,33 12,33 0,80 0, ,85 6,46 5,81 5,81 0,70 0, ,00 14,00 12,60 12,60 0,64 0, ,00 27,99 25,19 37,84 14,50 0, ,30 63,38 57,04 60,19 16,77 0,67 OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! Tabel 8: Bæreevneberegning Kontrol for glidning og knusning Væg nr. M=F*h-Nd*L*½ x=m/nd L`=2*x Vrd=0,40*Nd+tillæg F Vrd σ ved L` σ σmaks 1-203, , ,47 4-7,86 5-8, , ,94 8-1, , , , , , , , ,53 3,56 7,12 22,82 OK! 3,08 6,16 11,48 OK! 1,17 2,34 5,28 OK! 0,62 1,23 5,11 OK! 0,81 1,62 3,99 OK! 1,51 3,02 5,28 OK! 1,30 2,61 5,50 OK! 0,18 0,36 2,57 OK! 0,89 1,78 5,64 OK! 1,10 2,21 4,80 OK! 0,71 1,43 2,63 OK! 1,80 3,60 4,93 OK! 0,63 1,27 2,32 OK! 1,88 3,76 5,04 OK! 3,08 6,16 15,14 OK! 3,48 6,96 24,08 OK! 0,07 OK! 0,04 OK! 0,05 OK! 0,10 OK! 0,06 OK! 0,04 OK! 0,05 OK! 0,16 OK! 0,07 OK! 0,05 OK! 0,04 OK! 0,03 OK! 0,04 OK! 0,03 OK! 0,06 OK! 0,08 OK! Side 24 af 39

26 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 7.3. Forslag til løsning af bygningens stabilitetsproblemer Stabiliteten er i henhold til beregningerne ikke tilstrækkelig og i forhold til hvordan bygningen er opført, skal der gøres følgende tiltag: 1. Stiv tagskive i garagen. 2. Forankring af væg nr. 1 og Forankring ved dobbeltmur mellem beboelses delen og garagen. 4. Forankring af tagskiven til de stabiliserende vægge. I det følgende gennemgås de fire tiltag. Stiv tagskive i garagen: For at opnå stiv tagskive i garagen monteres der 12mm krydsfiner mellem forskalling og træbetonplader. Denne løsning vælges frem for en løsning med vindtrækbånd, da det vil være meget besværligt at forankre enderne af vindtrækbåndene. Derudover skal en stor del af isoleringen over garagen fjernes og reetableres. Forankring af væg nr. 1 og 16: Figur 21: Foto fra tagkonstruktion over garagen. Den del af lasten der ikke kan optages af de indvendige vægge overføres til væg nr. 1 og 16 i gavlene. Til afstivning af gavlen er der monteret 45x195 mm stolper (se figur 21). Væggene forankres i henhold til figur 22 og 23. Der monteres 6 stk. 22 mm krydsfiner mellem stolperne i hver gavl, pladerne skrues til spærfod og forankres i bagmuren med to styk klæbeanker pr. plade. Selve forankringen af formuren foretages med klæbeanker monteret i vinkelbeslag, som Strongtie ABR 105, skruet på krydsfinerpladerne og der monteres to vinkler pr. plade. Bæreevnen af vinkelbeslag og klæbeanker er kontrolleret på Hilti 4 og Strongties 5 hjemmesider. Figur 22: Planskitse af forankring mellem ydermuren og loftskive. (bilag 3 i appendiks 2) 4 Hilti Danmark A/S, online , tilgængelig via. 5 Simpson Strong-Tie A/S, online , tilgængelig via. Side 25 af 39

27 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Figur 23: Lodsnit af forankring mellem ydermuren og loftskive. (bilag 3 i appendiks 2) Forankring ved dobbeltmur mellem beboelses delen og garagen: Forankringen af væggene mellem garagen og beboelsen har to formål, dels at de to loftskiver forbindes, så de kan betragtes som en loftskive, dels at forankre væg nr. 3-6 til loftskiven. Forankringen udføres ved, at der monteres 95 x 95 mm udvekslinger over spærfod (se figur 24). For at forbinde loftskiverne forankres udvekslingen i garagesiden med væggen mod garagen og beboelsen (se figur 25). Udvekslingerne forankres til spærfod med beslag som Strongtie UNI100-B. Forankring til murværk udføres af vinkelbeslag som Strongtie AB90 og klæbeanker som Hilti HIT-HY 50, udboringesdybde lodret min. 200 mm og vandret 80 mm. Figur 24: Princip af forankring af tagskive til dobbeltmur mellem beboelse og garage. (bilag 4 i appendiks 2) Side 26 af 39

28 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Figur 25: Lodsnit af forankring. (bilag 4 i appendiks 2) Forankring af tagskive til de stabiliserende vægge: De stabiliserende vægskiver forankres ved, at der monteres 45 x 95 mm udvekslinger over vægskiven. Til forankringen anvendes vinkelbeslag, som Strongtie AB90, og klæbeankre som Hilti HIT HY50 min. Udboringsdybde 200 mm. Figur 26: Princip af forankring af stabiliserende vægge med vekselbjælke. (bilag 2 i appendiks 2) Side 27 af 39

29 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 8. Diskussion af forskellen mellem stabilitetsberegningen og stabilitetseftervisningen Der er til beregning af stabiliteten anvendt samme metode for både stabilitetsberegningen og stabilitetseftervisningen. Ved stabilitetsberegningen er der valgt en opdeling af beregningerne, dels en for garagen, dels en for beboelsen, mens der for stabilitetseftervisningen er valgt en beregning gældende for hele bygningen. Valget ved stabilitetseftervisningen er truffet ud fra de begrænsede muligheder, der er i forbindelse med løsningen af bygningens stabilitet, når det er et mål, at problemerne løses til mindst mulig gene for husets beboere. I afsnit 6.1 og 7.1 Lastfordeling på vægge fremgår det, at valget af stabiliserende vægge ved de to beregninger ikke er helt ens. I afsnit 6.1 har valget været helt frit, og der er medtaget vægge, som ikke bidrager meget til stabiliteten, men da de er enkle at forankre til tagskiven, er de medtaget. I afsnit 7.1 er valget af stabiliserende vægge truffet ud fra deres bidrag til stabiliteten i forhold til, hvor besværligt det er at forankre dem. Formuren er medtaget i beregningerne, hvilket aldrig ville være nødvendig i forbindelse med en stabilitetsberegning. I afsnittene er der stor forskel på de stivheder, som er anvendt og dermed også stor forskel på, hvor kompliceret det har været at finde en tilfredsstillende fordeling af lasten. De stabiliserende vægges bæreevne i de to beregninger, regnes efter samme princip og det har derfor ingen betydning, om det er en stabilitetsberegning eller en stabilitetseftervisning. Løsningen af stabilitetsproblemerne er vidt forskellig i de to beregninger og i det følgende henvises til afsnit 6.3 og 7.3. I 6.3 løses stiv tagskive i garagen enkelt ved, at der monteres vindtrækbånd i spærfoden, mens det i 7.3 er nødvendigt at nedtage eksisterende træbetonplader, for at montere 12 mm krydsfiner mellem forskalling og loft. Forankring af de stabiliserende vægge sker i 6.3 ved, at der monteres klæbeanker i forskalling, mens der i 7.3 skal fjernes og reetableres isolering for at montere udvekslinger. I 6.3 optages den del af lasten, som overstiger væggenes glidnings bæreevne i et vindkryds ved væg nr. 5 og en stålkonstruktion ved væg nr. 14. Stålkonstruktionen virker desuden som vindafstivning af gavlen. I 7.3 optages den overskydende last af formuren i gavlene og der skal laves en kompliceret forankring af formuren. Der er et økonomisk aspekt, som ikke er belyst i denne rapport. Der er til stabilitetseftervisningen anvendt mindst dobbelt så meget ingeniør tid, som ved stabilitetsberegningen. Løsningen af stabilitetsproblemerne er også væsentlig dyrere for stabilitetseftervisningen og et skøn vil ligge i størrelsen ca. kr Side 28 af 39

30 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 9. Analyse af konsekvensen i valget af byggematerialer til de stabiliserende vægge I det følgende afsnit analyseres forskellige materialer, som anvendes til stabiliserende vægge og der tages udgangspunkt i en vægskive på 4 x 2,5 m (se figur27). I forbindelse med parcelhusbyggeri er det normalt kun relevant at se på væltning, glidning samt eventuelle vandrette lim- og liggefuger. Analysen tager udgangspunkt i den Figur 27: Opstalt af vægskive. maksimale kraft som kan påføres i toppen af de forskellige vægtyper, når det forudsættes at væggen er fritstående og uden forspændingskraft. Sidst i afsnittet samles resultaterne fra de enkelte analyser. Der vil i analysen blive gennemgået følgende byggematerialer: Teglsten Porebeton Letklinkerbeton Gips Væltning og glidning regnes efter følgende formler: Væltning for Glidning hvor er materialets friktionskoefficient For alle materialer anvendes for egenlast til gunst for konstruktionen partialkoefficienten:. 0,90 Teglsten: Teglsten kan, som det er tilfældet i dette projekt, opdeles i massive sten med en egenlast på 19,00 og hulsten med en egenlast på 13,50. Ved glidnings beregning er friktionskoefficienten for murværk 0,4. Til forankringen i toppen af vægskiven anvendes klæbeanker med en minimums længde på 200 mm, hvilket medfører at forskydningsstyrken skal undersøges i tredje øverste liggefuge. Væggens regningsmæssige egenlast: Massive sten Hulsten Væltning: Massive sten Hulsten 4,00 2,5 0,108 19,00 0,9 4,00 2,5 0,108 13,50 0,9 18,45 13,12 2,, 14,76 2,, 10,50 Side 29 af 39

31 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Glidning: Bachelorprojekt Massive sten 18,45 0,4 7,38 Hulsten 13,12 0,4 5,25 Ved beregning af forskydningsstyrken i liggefugerne anvendes kun egenlast fra hulsten, da det er kohæsionsleddet i formlen der yder det største bidrag til forskydningsstyrken. Forskydningsstyrken beregnes efter følgende formel 6 : 0,46 hvor 0,59 0,46 1,13 0,59 0, ,07 Porebeton: Porebeton er et let byggemateriale med gode isoleringsevner, som ofte anvendes ved parcelhusbyggeri i Danmark. Det tages i det følgende udgangspunkt i H+Hs mm Multiplader med en densitet på Friktionskoefficienten 0,4 gældende for murpap anvendes ved glidningsberegningen. Væggens regningsmæssige egenlast: 4,00 2,5 0,108 5,75 0,9 Væltning: 5,18 2 2,5 5,18 4,14 Glidning: 5,18 0,40 Forskydningsstyrken i vandrette limfuger: 2,07 Den karakteristiske forskydningsspænding i limfuger er jf. H+H Danmark 0,40MPa og partialkoefficienten for limfuger er 1,70. Den regningsmæssige forskydningskraft i limfugen bliver:,, ,12 Letklinkerbeton: Letklinkerbeton anvendes ofte til elementbyggeri i forbindelse med parcelhuse. Letbetonelementer har den fordel, at de er hurtige at montere på pladsen, produceres efter mål og kan leveres med udsparinger til el og vvs. Letbetonelementer leveres normalt med en densitet på 1850kg/m 3 og den regningsmæssige friktionskoefficient 0,34 Væggens regningsmæssige egenlast: 4,00 2,5 0,10 18,50 0,9 16,65 6 Teknisk Ståbi formel H+H Danmark A/S, online , tilgængelig via. Side 30 af 39

32 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Væltning: Bachelorprojekt 2,, 13,32 Glidning: 16,65 0,34 5,66 Gips: Let skillevægge med skellet af enten træ eller stål beklædt med gips, kan indgå i et parcelhus s stabiliserende system. Der kan enten anvendes almindelige- eller fibergipsplader og væggene skal forankres for at undgå væltning og glidning. Til beregning af forskydningsstyrken i en let skillevæg er det muligt at downloade online beregningsprogrammer ved producenterne af gipsplader. I bilag 11 8 ses en beregning med to lag 13 mm A1 gips på begge sider af væggen, beregningen viser at vægge kan optage en regningsmæssig forskydning på 31,00kN. Sammenligning af resultater: Tabel 9: Bæreevne tabel. Samling af resultater Materiale Væltning [kn] Glidning [kn] Liggefuger [kn] Maksimal forskydnings bæreevne [kn] Massiv teglsten 14,76 7,36 29,07 7,36 Hulteglsten 10,50 5,25 29,07 5,25 Porebeton 4,14 2,07 94,12 2,07 Letklinkerbeton 13,32 5,66 5,66 Gips 31,00 Bæreevnen af teglsten og letklinkerbeton er nogenlunde lige store og konsekvensen af valget har ikke stor betydning, om det er en stabilitetsberegning eller en stabilitetseftervisning. Som det fremgår af tabellen er det ikke overraskende porebeton, der har den mindste bæreevne, hvilket har stor betydning ved en eftervisning af stabiliteten. Ved en stabilitetsberegning af en porebeton væg kan bæreevnen øges med 100 %, da det er muligt at stille krav om at væggene ikke står på pap, men derimod udstøbes med en mørtelfuge, hvorved friktionskoefficienten kan øges til 1,00 og det dermed er væltning som bliver dimensionsgivende. Det er muligt at øge bæreevnen af teglsten, porebeton og letklinkerbeton ved at montere glidningsbeslag eller forankringer i enderne af vægskiven. Let skillevægge i gips kan med to lag gips pr. side optage en forholdsvis stor last, men det vil stille store krav til forankringen af væggen. Normalt vil der i parcelhusbyggeri ikke skulle optages så store kræfter i en enkelt væg, som væggen i eksemplet kan optage. Ved en stabilitetseftervisning kan det være nødvendig, at reducere bæreevnen alt efter, hvordan den er forankret. 8 Knauf Danogips, online , tilgængelig via. Side 31 af 39

33 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Som det fremgår af ovenstående har valget af materialer ikke stor betydning, når det er en stabilitetsberegning, hvorimod det ved en stabilitetseftervisning kan have store konsekvenser i valget af løsningsmuligheder og dermed også kan have store økonomiske omkostninger. I en stabilitetseftervisning er det en fordel, hvis der er valgt byggematerialer med høj densitet. Side 32 af 39

34 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 10. Gennemgang af forskellige stiv tagskive konstruktioner Formålet med en stiv tagskive er, at ydervæggene ikke trykkes ind i huset og at overføre lasten fra tagskiven til de stabiliserende vægge. Udover forankring til de stabiliserende vægge skal der sikres en tilstrækkelig forankring af tagkonstruktionen i ydermuren, forankringen udføres som regel med vindtrækbånd ført ned i fundamentet. Stiv tagskive kan udføres på følgende måder: Skivevirkning med loftbeklædning af gips eller krydsfiner Skivevirkning i gangbro Vindkryds i spærfod med vindtrækbånd Og valget vil afhænge af konstruktive forhold og om det er en stabilitetsberegning eller en stabilitetseftervisning. Skivevirkning med loftbeklædning af gips eller krydsfiner: Parcelhuse opføres i dag ofte med lofter af gips, hvorved der er skivevirkning i konstruktionen. Dette er en fordel ved en stabilitetseftervisning. På figur 28 ses en loftskive påvirket med en vindlast på langs eller på tværs, hvilket giver moment og forskydningsspændinger i skiven. Forskydningsspændingerne optages i hele skiven, mens momentet kun optages i randzonen. Kræfterne i tagkonstruktionen overføres til tagskiven via de skruer pladerne er monteret med, og der vil ofte være krav om mindre skrueafstand i randzonen. Forankring af tagkonstruktionen til fundamentet pr. hvert tredje spær er under normale omstændigheder tilstrækkeligt. Skivevirkning i gangbro: Figur 28: Stiv tagskive af loftplader med rand- og midtzone. Figur 29: Tagskive med skivevirkning i gangbro og med statisksystem. Skivevirkning i gangbro anvendes i de fleste tilfælde i forbindelse med en stabilitetseftervisning, hvor det er forholdsvis enkelt at montere en gangbrosbjælke oven på en eksisterende gangbro. Gangbrosbjælken forankres til samtlige spær og det skal kontrolleres om gangbrosopklodsningen kan overføre kraften fra spærfod til gangbrosbjælke. På figur 29 ses en bygning med vind på tværs, fem stabiliserende vægge og en gangbro med skivevirkning. Gangbroen kan betragtes som en kontinuerlig bjælke som illustreret nederst på figuren og kan udføres som på figur 30 med en 19 mm krydsfinerplade med stringer. Momentet fra vindlasten optages i stringerne, mens forskydningskraften optages i krydsfinerpladen og dimension samt maksimums afstand på søm/skruer beregnes. Tagkonstruktionen forankres til fundamentet som ved skivevirkning med loftbeklædning af gips. Side 33 af 39

35 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Figur 30: Tværsnit af stabiliserende gangbrosskive. Vindkryds i spærfod med vindtrækbånd: Vindkryds i spærfod kan anvendes, hvis der ikke er skivevirkning i loftbeklædning eller gangbro. Vindkryds er bedst egnet i forbindelse med en stabilitetsberegning, hvor de kan monteres inden der er monteret loftbeklædning. På figur 31 ses en illustration af en afstivning med vindkryds i spærfod og vindtrækbånd i hulmuren, som føres til fundamentet ved hver vindkryds, tagkonstruktionen forankres som minimum pr. hvert tredje spær. Trækkraften i vindkrydset beregnes og vindtrækbåndet dimensioneres, der skal dog som minimum anvendes 25 x 2 mm vindtrækbånd. For at sikre en solid konstruktion bør vindtrækbåndene være forsynet med båndstrammer og tilslutningsbeslag. Vindkryds sømmes med to kamsøm i alle spær, som de passerer og tilslutningsbeslag sømmes i henhold til leverandøranvisning. Figur 31: Vindkryds i spærfod forankret til fundament i hulmur. Side 34 af 39

36 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt 11. Konklusion Med udgangspunkt i opgaveformuleringen kan det konkluderes, at det har været muligt at løse bygningens stabilitetsproblemer både som en stabilitetsberegning og en stabilitetseftervisning. I forbindelse med stabilitetsberegningen er der udarbejdet løsningsforslag i henhold til tegningsmateriale udleveret fra Skovbo s Tegnestue, mens det ved stabilitetseftervisningen yderligere har været nødvendigt med en inspektion af huset. Der er i projektet foretaget en gennemgang af den plastiske - og den elastiske metode til beregning af stabiliteten, som viser, at der er stor forskel på metoderne. I afsnittet er der gjort rede for, at det ikke er muligt at foretage en beregning, der er fuldstændig plastisk eller elastisk, men at beregningen vil ligge et sted imellem. Der er i projektet foretaget en fordeling af lasten efter den elastiske metode. I projektet er de laster, der har indflydelse på stabiliteten fastlagt og det er eftervist, at masselasten ikke skal medtages ved beregningerne. Stabilitetsberegningen har vist, at de indvendige vægge ikke kan overføre vindlasten fra tagskiven til fundamentet uden, at der foretages konstruktive indgreb. Det har ved stabilitetsberegningen været muligt at reducere antallet af vægge med bæreevneproblemer til to og der er valgt en løsning, hvor kræfterne overføres til fundamentet ved hjælp af vindkryds. Den valgte stålkonstruktion i hulmuren i gavlen, udføres således, at den samtidig virker som afstivning af gavlen ved vind på langs af bygningen. Der er i projektgrundlaget ikke stiv tagskive i garagedelen, problemet løses ved, at der monteres vindkryds i spærfoden. De stabiliserende vægge forankres til loftskiven og der er i projektet udarbejdet løsningsforslag, hvor bæreevnen er eftervist og kontrolleret. I stabilitetseftervisningen har det været et mål at begrænse løsningen af stabilitetsproblemerne til tagkonstruktionen, dette har kun været muligt ved at medtage ydermuren i gavlene som en del af de stabiliserende vægge. Det har i forbindelse med stabilitetseftervisningen været nødvendigt at foretage en inspektion på stedet, for at finde en løsning på stabilitetsproblemerne. Forankringen af formuren er løst og dimensioneret i henhold til de faktiske forhold og de øvrige stabiliserende vægge forankres til tagkonstruktionen i henhold til de udarbejde løsningsforslag, hvor bæreevnen er eftervist og kontrolleret. Der er i garagedelen ikke udført stiv tagskive, hvilket løses ved at montere krydsfinersplader mellem forskalling og eksisterende træbetonplader. Der er i projektet foretaget en analyse af forskellige byggematerialer til de stabiliserende vægge og der er til analysen valgt de fire mest anvendte materialer: Teglsten Porebeton Letklinkerbeton Gips I analysen er der taget udgangspunkt i bæreevnen af en fritstående vægskive på 4 x 2,5m, hvor de forskellige materialer er analyseret i forhold til væltning, glidning og forskydningsbæreevne af liggefuger. I analysen er det konkluderet, at konsekvensen af valget har størst betydning ved en stabilitetseftervisning. Side 35 af 39

37 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt En af forudsætningerne for at opnå stabilitet i et parcelhus er, at der er udført stiv tagskive, hvilket kan gøres på følgende måder: Som skivevirkning i loftbeklædningen Som gangbrosbjælke Som vindkryds i spærfoden Det er i afsnittet konkluderet at vindkryds i spærfod er bedst egnet i forbindelse med en stabilitetsberegning, mens de to øvrige metoder er velegnet ved både en stabilitetsberegning og stabilitetseftervisning, det endelige valg vil altid afhænge af de konstruktive forhold. Side 36 af 39

38 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d Appendiks Bachelorprojekt Appendiks 1: Statisk dokumentation af stabilitetsberegningen Side 37 af 39

39 Appendiks 1 Hans-Jørn Lauritzen Rådgivende ingeniørfirma ApS Christina og Kai Koitzsch Parcelhus STABILITETSBEREGNINGER Matr. nr. Ukendt Oktober 2011

40 Appendiks 1 Hans-Jørn Lauritzen Rådgivende ingeniørfirma ApS Christina og Kai Koitzsch Parcelhus SATBILITETSBEREGNINGERa Matr. nr. Ukendt Oktober 2011 Forudsætninger: Udleveret tegningsmatriale. Beregningernes omfang: 1. Opgørelse af de for beregningerne nødvendige laster. 2. Bygningens stabilitet. 3. Afstivende stålkonstruktioner i hulmur. 4. Diverse forankringer af tagskive til stabiliserende vægge. 1 Basis LFK Udgave Betegnelse/revision Dato Udført Kontrol Godkendt Hans-Jørn Lauritzen Grønhøjgade Vejen Telefon: Fax: post@inglauritzen.dk

41 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger om byggesagen side 1.1 Normer og standarder Marerialer Lastoplysninger Stabilitet Lastfordeling på vægge Bilag: Bilag 1: Placering af stabiliserende vægge Bilag 2: Forankring af væg nr. 5 Bilag 3: Stålkonstrution ved væg nr. 14 Bilag 4: Forankring med vinkelbeslag væg nr. 1-5 og 14 Bilag 5: Forankring af væg nr stk. 6.1

42 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Generelle oplysninger om byggesagen Bygningen henhører i brandteknisk henseende under følgende anvendelseskategorier: Anvendelseskategori 1: Bolig Bygningskonstruktionerne henregnes, hvor andet ikke er nævnt i detailberegningerne, til konsekvensklasse CC2, idet gulvet i øverste etage ligger mindre end 12 m over terræn. Dermed bliver lastreguleringsfaktoren KFI = 1,0 Bygningskonstruktionerne regnes, hvor andet ikke er nævnt i detailberegningerne, beliggende i moderat miljøklasse. Bygningskonstruktionerne regnes, hvor andet ikke er nævnt i detailberegningerne, udført i normal kontrolklasse. Bygningens funderingsforhold henregnes under funderingskategori 2. Der er ikke oplysninger om geotekniske undersøgelse. Lastkombinationsfaktoren 0, 1 og 2 er derfor for de forekommende nyttelasterlaster som følger: Nyttelast på etagedæk: Snelast: Vindlast: 0,6 0,6 0,5 0,3 0,2 0,0 0,3 0,2 0,0 (dog 0,0 ved dominerende vindlast) Partialkoefficienterne er på lasterne som følger: Egenlast: Nyttelast: 1,0 1,5 Side 1.1

43 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Normer og standarder Beregningerne er baseret på følgende sæt af danske/europæiske konstruktionsnormer: DS/EN 1990 DS/EN 1991 DS/EN 1992 DS/EN 1993 DS/EN 1994 DS/EN 1995 DS/EN 1996 DS/EN 1997 DS/EN 1998 DS/EN 1999 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Last på bærende konstruktioner Betonkonstruktioner Stålkonstruktioner Kompositkonstruktioner Trækonstruktioner Murværkskonstruktioner Geoteknik Jordskælv Aluminiumskonstuktioner Normerne er anvendt sammen med de tilhørende nyeste tillæg og rettelsesblade samt med de i Danmark gældende nationale annekser. Kun de af ovennævnte normer, der er relevante for de aktuelle konstruktioner, er taget i anvendelse. Anvendt faglitteratur: Bygningsreglement 2010 inkl. bilag Eksempelsamling om brandsikring af byggei, Erhvervs- og Boligstyrelsen, april 2004 Information om brandteknisk dimensionering, Erhvervs- og Boligstyrelsen, april 2004 Teknisk Ståbi, 20. udgave Gældende SBI-anvisninger Diverse leverandørkataloger Anvent software: Diverse regenark Side 2.1

44 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Materialer Konstruktionsstål og tilbehør Konstruktionsstål Skruer og bolte kvalitet 8.8 Møtriker kvalitet 8 Underlagsskiver f yk (MPa) f uk (MPa) E k (MPa) Konstruktionsstål udføres i korrosionsklasse C3 f.eks. Z275 Træ Betegnelse/retning Værdi Konstruktionstræ: C18 => Bøjningsstyrke f m,k = 18 MPa Trækstyrke i fiberretningen f t,0,k = 11,0 MPa Trækstyrke vinkelret på fiberretningen f t,90,k = 0,50 MPa Trykstyrke i fiberretningen f c,0,k = 18,0 MPa Trykstyrke vinkelret på fiberretningen f c,90,k = 2,2 MPa Forskydningsstyrke f v,k = 2,0 MPa E-modul i fiberretningen, middel E 0 = MPa E-modul i fiberretningen, karakteristisk E 0,k = MPa E-modul vinkelret på fiberretningen, middel E 90 = 300 MPa G-modul, middel G = 600 MPa Densitet, middel 12 = 380 kg/m3 Densitet, karakteristisk 12,k = 320 kg/m3 Side 3.1

45 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Lastopgørelse Egenlast Tagkonstruktion: Tegl tagsten g 1 = = 0,48 kn/m2 Lægter 38x73mm T1 g 2 = = 0,04 kn/m2 Afstandslister 25x45mm trykimp. g 3 = = 0,01 kn/m2 Spær g 4 = = 0,75 kn/m2 Mineraluld 350mm KL. 37 g 5 = = 0,30 kn/m2 Forskalling 22x95mm CC300mm g 6 = = 0,03 kn/m2 Gipsloft 2x13mm g 7 = = 0,32 kn/m2 I alt g k = = 1,93 kn/m2 Bagmur/indvendige vægge: Savsmuldssten g 1 = = 1,50 kn/m2 Vindlast: Basisvindhastighedens grundværdi v 0,b = 24 m/s Vindretning (vinkelret mod facade) Retningsfaktorens kvadrat c dir 2 = Basisvindhastighed v b = 22,8 21,5 21,5 24,0 m/s Basishastighedstryk q b = 0,324 0,288 0,288 0,360 kn/m 2 Terrænkote Kote til højeste pkt. på bygning 5,22 5,22 5,22 5,22 Konstruktionens højde over terræn z = 5,22 5,22 5,22 5,22 m Terrænkategori Terrænfaktor k r = Ruhedslængde z 0 = 0,05 0,05 0,05 0,05 m Min. højde z min = 2,00 2,00 2,00 2,00 m Regningsmæssig højde z d = 5,22 5,22 5,22 5,22 m Ruhedsfaktor c r (z) = Peakhastighedstryk q p (z)= 0,633 0,563 0,563 0,704 kn/m 2 For indv. vindlast i et hus uden dominerende åbninger kan regnes med q max,i = 0,416 0,370 0,370 0,462 kn/m 2 For beregning af bygningens overordnede stabilitet anvendes formfaktor c pe,10 og der ses bort fra c pi N 0,9 II 0,19 Ø 0,8 II 0,19 0,88 0,88 S 0,8 II 0,19 0,88 V 1,0 II 0,19 0,88 Side 4.1

46 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Vindlast på ydersiden af ydervægge: Vind på facader: b = d = h = 27,50 m 9,93 m 5,22 m Vind D E e = 10,44 m 27,50 h/d = 0,53 Plan 9,93 Vind 5,22 Opstalt A B C 2,09 8,35 Vind på gavle: b = d = 9,93 m 27,50 m Vind D E h = 5,22 m 9,93 Plan h/d = e = 9,93 m 0,19 27,50 Vind 5,22 Opstalt A B C 1,99 7,94 17,57 Side 4.2

47 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Faktor for manglende korrelation - vind på facade = Faktor for manglende korrelation - vind på gavl = 0,85 0,85 Zone A B C D h/d 0,53 0,19 c pe,10-1,20-1,20 c pe,1-1,40-1,40 c pe,10-0,80-0,80 c pe,1-1,10-1,10 c pe,10-0,50-0,50 c pe,1-0,50-0,50 c pe,10 0,74 0,70 c pe,1 1,00 1,00 c pe,10-0,37-0,30 E c pe,1-0,37-0,30 Der regnes på den sikre side med maksimumværdien af peakhastighedstrykket uanset vindretningen. Lasterne er karakteristiske og angivet i kn/m2. Zone A B C D E h/d w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 0,53-0,72-0,84-0,48-0,66-0,30-0,30 0,44 0,60-0,22-0,22 0,19-0,72-0,84-0,48-0,66-0,30-0,30 0,42 0,60-0,18-0,18 Side 4.3

48 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Vindlast på ydersiden af tag (sadeltag): Vind på facader = 0 grader: F b = d = h = 27,50 m 9,93 m 5,22 m Vind G H J I e = 10,44 m 27,50 Plan F 1,04 3,92 1,04 3,92 9,93 Zone F G H I J c pe,10 c pe,1 c pe,10 Min. -0,63-2,00-0,60 1,50 c pe,1 c pe,10-0,25 Maks. 0,54 0,54 0,54 0,54 0,33 c pe,1 c pe,10 c pe,1 c pe,10 c pe,1-0,30-0,40-0,40-0,66-0,70 0,33 Der regnes på den sikre side med maksimumværdien af peakhastighedstrykket uanset vindretningen. Hermed fås de endelige udvendige vindlaster. Lasterne er karakteristiske og angivet i kn/m2. Zone F G H I J w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 Min. -0,44-1,41-0,42 1,06-0,18-0,21-0,28-0,28-0,46-0,49 Maks. 0,38 0,38 0,38 0,38 0,23 0,23 Vind på gavle = 90 grader: F G H I b = d = 9,93 m 27,50 m Vind h = 5,22 m G H I e = 9,93 m F Plan 0,99 3,97 22,54 27,50 9,93 Side 4.4

49 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Zone F G H I c pe,10 c pe,1 c pe,10 c pe,1 c pe,10 25 gr. -1,10-1,50-1,40-2,00-0,80 c pe,1 c pe,10 c pe,1-1,20-0,50-0,50 Der regnes på den sikre side med maksimumværdien af peakhastighedstrykket uanset vindretningen. Hermed fås de endelige udvendige vindlaster. Lasterne er karakteristiske og angivet i kn/m2. Zone F G H I w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1 25 gr. -0,77-1,06-0,99-1,41 w pe,10 w pe,1 w pe,10 w pe,1-0,56-0,84-0,35-0,35 Indvendig vindlast: Idet indvendig vindlast ikke har indflydelse på bygningens stabilitet, ses der bort fra denne. Regningsmæssige vindtryk i tyngdepunktet: Bredde af bygning incl. tagudhæng = 11 m Længde af bygning incl. tagudhæng = 28,5 m Stern højde = 2,5 m Taghældning = 25 Gr Vind på langs af bygning Px= = 27,27 kn Vind på tværs af bygning Py= = 91,96 kn Side 4.5

50 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Stabilitet Bygningens stabilitet beregnes i afsnit 6 "Lastfordeling på vægge". Vindlast på langs af bygningen giver ikke anledning til stabilitets problemer, hvorfor vindlasten er sat til 0kN. Nummerering samt placering af stabiliserende vægge fremgår af bilag 1. Beregning af bygningens stabilitet opdeles i to stabilitetsberegning en for beboelsen og en for garagen. Der er i afsnittet foretaget kontrol af de stabiliserende vægskiver for knusning, væltning og glidning. Skivevirkning i tagkonstruktionen i beboelsen udgøres af 2x13mm gipslofter. For at opnå skivevirkning i garage monteres der vindtrækbånd som Strongtie 2x40mm, med båndstrammer, i spærfod, se bilag 1. For overførelse af vandrette krafter fra tagskive til stabiliserende vægge forankres tagskive til oversiden af de stabiliserende vægge. Forankringen i væggene udføres med 12mm klæbeankre som Hilti HIT-HY70, min. forankrings dybde 200mm. Antal forankringer fremgår af nedenstående tabel, dog forankres væg 5 iht. bilag 2 og væg 14 iht. bilag 3. Der skal ved vægnr. 5 og 14 laves forstærkning til overførelse af kraften fra tagskiven til fundamentet, forstærkningerne fremgår af bilag 2 for vægnr. 5 og bilag 3 for vægnr. 14. Væg 1-4 og 14 forankres med 105x105 vinkler m. rip, som sømmes på spærfod iht leverandøranvisning for princip se bilag 4. Ved væg 6-13 føres forskalling over vægskive og klæbeankre monteres gennem forskalling, for princip se bilag 5. Antal forankringer pr. væg Vægnr. Vandret kraft F [kn] 1 10,26 2 3,79 3 5,00 4 4, ,89 6 5,29 7 2,39 8 4,14 9 5, , , , , ,08 Forankring af vægge [stk] Bæreevne af beslag er krontroleret via Strongtie A/S hjemmeside. Forskydningsbæreevne af klæbeanker er kontroleret via Hiltis hjemmeside og er sat til: Tværbæeevne af forskalling kvalitet C18: 3,5 kn 1,6 kn Side 5.1

51 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Lastfordeling på vægge Beboelse: Den ydre last parallel med x-aksen P x = kn Dennes afstand fra x-aksen regnet med fortegn y p = m Den ydre last parallel med y-aksen P y = 73,21 kn Dennes afstand fra y-aksen regnet med fortegn x p = 10,63 m Vægge parallel med x-akse Væg nr. S x y x S x y x y x -y 0 S x (y x -y 0 ) 2 (S x / S x )P x (-M P /V)(y x -y 0 )S x 1 R x Y-koordinat til forskydningscentrum y 0 =( S x y x )/ S x = m Side 6.1

52 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Vægge parallel med y-akse Væg nr. S y x y S y x y x y -x 0 S y (x y -x 0 ) 2 (S y / S y )P y (M P /V)(x y -x 0 )S y R y ,94-10,91 468,77 4,60 0,25 4, ,00 1,64 21,36-9, ,84 15,20 0,69 15,89 6 4,37 3,35 14,61-7,57 249,92 5,10 0,19 5,29 7 2,00 6,14 12,28-4,77 45,50 2,34 0,05 2,39 8 3,48 6,77 23,51-4,15 59,73 4,06 0,08 4,14 9 4,30 11,00 47,31 0,09 0,03 5,03 5, ,00 13,76 27,50 2,85 16,19 2,34-0,03 2, ,76 15,56 27,44 4,65 38,06 2,06-0,05 2, ,78 12,70 22,66 1,79 5,70 2,09-0,02 2, ,00 13,73 13,73 2,82 7,93 1,17-0,02 1, ,00 18,92 472,95 8, ,48 29,23-1,14 28, ,63 683, ,16 73,21 73,21 X-koordinat til forskydningscentrum x 0 =( S y x y )/ S y = 10,91 m Systemets vridningsstivhed V = (S y (x y -x 0 ) 2 )+ (S x (y x -y 0 ) 2 ) = 3.611,16 Moment fra ydre kræfter om forskydningscentrum M P = -P x (y P -y 0 )+P y (x P -x 0 ) = -20,63 knm Side 6.2

53 H v Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Kontrol for væltning og glidning: Partialkoefficient (egenlast til gunst) Væg tykkelse Væg højde Egenlast væg Egenlast tag Friktionskoefficient µ 0,9 0,11 m 2,50 m 13,55 kn/m³ 10,55 kn/m 0,40 Maks. Trykspænding ved L σmaks= 1 N/mm² F v hf M N d X L v L' L/2 e Væg nr. L x G væg Nd=0,9*G F væg ,06 11,20 5 4,19 15,33 6 4,37 15,97 7 2,04 7,46 8 3,48 12,71 9 3,81 13, ,09 7, ,85 6, ,87 6, ,49 5, ,33 30, Kontrol for væltning N d+tillæg 10,08 16,47 4,85 13,80 20,19 15,89 14,38 16,02 5,29 6,72 8,36 2,39 11,44 14,73 4,14 12,54 15,83 5,02 6,88 6,88 2,30 6,07 6,14 4,91 27,43 7,72 7,79 4,91 36,92 2,02 2,07 1,15 28,08 e=f*h/nd 0,74 1,97 0,83 0,72 0,70 0,79 0,84 0,65 0,66 0,59 1,90 N d+tillæg = N d plus tillæg fra tilstødende vægge samt fra tagkonstruktionen. e L/2 OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! Side 6.3

54 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Kontrol for glidning Væg nr. M=F*h-Nd*L*½ x=m/nd L`=2*x Vrd=0,40*Nd+tillæg F Vrd σ ved L` σ σmaks OK! OK! OK! OK! OK! OK! -13,08 0,79 1,59 6,59 OK! 0,10 OK! -2,58 0,13 0,26 8,08 F = for stor 0,73 OK! -21,74 1,36 2,71 6,41 OK! 0,05 OK! -2,55 0,30 0,61 3,35 OK! 0,13 OK! -15,24 1,03 2,07 5,89 OK! 0,07 OK! -17,58 1,11 2,22 6,33 OK! 0,07 OK! -1,43 0,21 0,42 2,75 OK! 0,15 OK! -2,08 0,27 0,54 3,09 OK! 0,13 OK! -2,09 0,27 0,54 3,11 OK! 0,13 OK! -0,77 0,16 0,31 1,96 OK! 0,14 OK! -83,58 2,26 4,53 14,77 F = for stor 0,08 OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! Som det fremgår af tabellen er kraften F for stor ved væg nr. 5 og 14: Væg nr. 5 7,81 kn Væg nr ,31 kn I hulmuren ved væg 14 monteres 3 stk. HE120B stålsøjler. Stålsøjlerne forankres til spærfod og spærhoved og anvendes til afstivning af gavlmur i tagkonstruktionen. Søjlerne placeres med en indbyrdes afstand på 1500mm og der monteres skråstiver af 40x40x5mm vinkeljern, for opstalt se bilag 3. Side 6.4

55 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Garage: Den ydre last parallel med x-aksen P x = kn Dennes afstand fra x-aksen regnet med fortegn y p = m Den ydre last parallel med y-aksen P y = 23,81 kn Dennes afstand fra y-aksen regnet med fortegn x p = 3,22 m Vægge parallel med x-akse Væg nr. S x y x S x y x y x -y 0 S x (y x -y 0 ) 2 (S x / S x )P x (-M P /V)(y x -y 0 )S x R x Y-koordinat til forskydningscentrum y 0 =( S x y x )/ S x = m Side 6.5

56 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Vægge parallel med y-akse Væg nr. S y x y S y x y x y -x 0 S y (x y -x 0 ) 2 (S y / S y )P y (M P /V)(x y -x 0 )S y R y 1 8,33-10,91 991,83 9,74 0,52 10,26 2 3,17 6,48 20,54-4,43 62,26 3,71 0,08 3,79 3 4,19 6,48 27,15-4,43 82,30 4,90 0,11 5, ,69 47, ,39 18,34 0,71 19,05 X-koordinat til forskydningscentrum x 0 =( S y x y )/ S y = 3,04 m Systemets vridningsstivhed V = (S y (x y -x 0 ) 2 )+ (S x (y x -y 0 ) 2 ) = 1.136,39 Moment fra ydre kræfter om forskydningscentrum M P = -P x (y P -y 0 )+P y (x P -x 0 ) = 4,29 knm Side 6.6

57 H v Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Kontrol for væltning og glidning: Partialkoefficient (egenlast til gunst) Væg tykkelse Væg højde Egenlast væg Egenlast tag Friktionskoefficient µ 0,9 0,11 m 2,40 m 13,50 kn/m³ 10,55 kn/m 0,40 Maks. Trykspænding ved L σmaks= 1 N/mm² F v hf M N d X L v L' L/2 e Kontrol for væltning Væg nr. L x G væg Nd=0,9*G N d+tillæg F væg e=f*h/nd e L/2 1 8,33 30,48 27,43 27,43 10,26 0,93 OK! 2 3,17 11,60 10,44 10,44 3,79 0,91 OK! 3 4,19 15,33 13,80 13,80 5,00 0,91 OK! 4 OK! 5 OK! 6 OK! 7 OK! 8 OK! 9 OK! 10 OK! 11 OK! 12 OK! 13 OK! 14 OK! 15 OK! 16 OK! 17 OK! 18 OK! 19 OK! 20 OK! N d+tillæg = N d plus tillæg fra tilstødende vægge samt fra tagkonstruktionen. Side 6.7

58 Appendiks 1 Sag nr Christina og Kai Koitzsch Parcelhus Dato: Kontrol for glidning Væg nr. M=F*h-Nd*L*½ x=m/nd L`=2*x Vrd=0,4*Nd+tillæg F Vrd σ ved L` σ σmaks 1-88,59 3,23 6,46 10,97 OK! 0,04 OK! 2-7,08 0,68 1,36 4,18 OK! 0,07 OK! 3-16,39 1,19 2,38 5,52 OK! 0,05 OK! 4 OK! OK! 5 OK! OK! 6 OK! OK! 7 OK! OK! 8 OK! OK! 9 OK! OK! 10 OK! OK! 11 OK! OK! 12 OK! OK! 13 OK! OK! 14 OK! OK! 15 OK! OK! 16 OK! OK! 17 OK! OK! 18 OK! OK! 19 OK! OK! 20 OK! OK! Side 6.8

59 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT KLOAKARBEJDE: AL KLOAKARBEJDE SKAL UDFØRES AF AUTORISERET KLOAKMESTER, DER VED ARBEJDETS AFSLUTNING SKAL FREMSENDE BYGHERREN SAMT MYNDIGHEDERNE EN REVIDERET TEGNING RETTET TIL SOM UDFØRT. ALLE LEDNINGER LÆGGES SOM PVC KL. N SOM SELVRENSENDE OG SKAL DIMENSIONERES AF AUTORISERET KLOAKMESTER. TN 8930 REGNVANDSLEDNING SPILDEVANDSLEDNING B1 315 MM WAVIN RENSEBRØND MED OPFØRINGSRØR, BETONKEGLE OG NETONDÆKSEL. B2 315 MM WAVIN REGNVANDSBRØND MED 70 LITERS SANDFANG, OPFÆRINGSRØR, BETONKEGLE OG STØBEJERNSDÆKSEL FIRKANTET TIL FLISER. 590 Udsl.vask SI Instal V1 S1 B S1 B TN D2 P1 S1 GENEREL BESKRIVELSE: MU ARBEJDE: MULDAFRØMNING HENLAGT I DEPOT PÅ GRUNDEN SAMT REEATBLERING AF MULD MIN 250 MM. BELÆGNINGSARBEJDE OMFANG AFKLARES MED BYGHERREN. BETONFUNDAMENTER, SOKLER OG TERRÆNDÆK TIL GULVVARME. 10 MM KANTISOLERING OVER ALT. RADON OG FUGT SPÆRRE VED ALLE FUNDAMENTER INDVENDIGE OG UDVENDIGE. 110 MM FORMUR, I TEGL EFTER AFTALE, VANDSKURES I HVID / LYS NUANCE. SÅLBÆNKE, SORT GLASERET FRA WIENERBERGER. 190 MM MURERBATTS SOM HULMURSISOLERING KL MM I GARAGE. 110 MM BAGMUR, I TEGL VANDSKURES. INDERVÆGGE AF 110 MM SAVSMULDSSTEN. INDV. VÆGGE VANDSKURES. UDMURINGER SKAL ISOLERES MED MINDST 40 MM Indkørsel C C VA WC GA V1 Tø B.01 POLYSTYREN. KLINKER PÅ GULVE I DE ANGIVNE RUM. I RUM MED GULVKLINKER UDFØRES 10 CM SOKKELKLINKE. FLISER PÅ VÆGGE I BRUSENICHE OG GENERELT I BADEVÆRELSE EFTER NÆRMERE AFTALE. VALG AF FLISER/KLINKER SKAL AFTALES MED BYGHERRE. GA 912 B.01 TN P1 0VENLYS VENLYS Byggelinie Betonsøjler ø 200 mm HV V6 V1 D1 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT VVS ARBEJDE: VARMEINSTALLATION. DER UDFØRES GULVVARME OVERALT EXCL. GARAGE. VANDINSTALLATION INKL. 2 STK. UDV. AFTAPNINGSSTEDER, PLACERET EFTER AFTALE. UDSLAGSVASK I GARAGE. SANITET, EFTER AFTALE MED BYGHERREN. CLOSETTER MED OPHÆNGSSYSTEM. SPA TIL 2 PERSONER MED SÆDE. DER LAVES TILLÆGSPRIS PÅ GENVEX ANLÆG. MALER ARBEJDE: ENDELIG FARVE OG MATERIALE EFTER AFTALE. MALERBEHANDLING AF ALLE VANDSKUREDE VÆGGE INKL. GARAGE. MALERBEHANDLING OG SPARTLING AF GIPSLOFTER, DELVIS MED PERFORERING. DIV. LISTER JF. AFTALE. TRÆVÆRK INDVENDIGT. LYSNINGER I 3 VELUXVINDUER. TN D V5 VINDUES OG UDV. DØROVERSIGT: ALLE MÅL ER HULMÅL. V x 1210 V x 2130 V3-730 x 1210 V x 1210 V x 1210 V6-910 x 1210 D x 2130 D x 2130 D x 2130 P x 2280 S1 KV V2 Ovn 0VENLYS Appendiks S1 B B V4 EL ARBEJDE: BYGGESTRØM. STANDARD LYS OG EL-INSTALLATION. AFKLARING AF ANTAL AF STIK, UDTAG I LOFTER EFTER AFTALE MED BYGHERRE. DER UDFØRES SPOT EFTER AFTALE. ANTENNESTIK / EDB STIK I ALLE RUM. TELEFONSTIK EFTER AFTALE MED BYGHERRE. DER UDFØRES ET ANTAL UDVENDIG STIK, SAMT ET ANTAL STIK I GARAGE EFTER AFTALE MED BYGHERRE. EL / TV STIKLEDNINGS FORHOLD AFKLARES AF EL-ENT. DER UDFØRES CENTRALSTØVSUGER, ANTAL UDTAG OG PLACERING EFTER AFTALE. EL TIL PORT I GARAGE. V A A TN Læmur Højde 1070 mm B.01 V GA WC V3 S SPA N TN HV V3 GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL KLOAKARBEJDE: TYPE PÅ GULVAFLØB AFKLARES MED BYGHERREN. AFLØBSPLACERINGER AF GULVAFLØB OG AFLØB FRA HÅNDVASK I KØKKEN SAMT AFLØB FRA SPA AFKLARES MED BYGHERREN, OG ER AFHÆNGIG AF ENDELIG INDRETNING AF INVENTAR. DET AFKLARES MED BYGHERREN VEDR. ANTAL AF BRØNDE I INDKØRSEL OG EVT. BELÆGNINGER SAMT HVILKEN DÆKSEL DISSE I SÅ FALD SKAL AFSLUTTES MED. SKAL TILPASSES BELÆGNINGSTYPEN. AFLØB FRA OPVASKEMASKINE TILSLUTTES VANDLÅS UNDER KØKKENVASK. HVOR KLOAKRØR FØRES GENNEM FUNDAMENTER MÅ UDSPARRINGEN VÆRE SÅ STOR, AT DER BLIVER MINDST 5 CM FRI MELLEM RØR OG FUNDAMENT PÅ ALLE SIDER. VED TVÆRGÅENDE KLOAKLEDNINGER UNDER FUNDAMENTSNIVEAU SKAL FUNDAMENTER INDENFOR EN AFSTAND AF 60 CM FRA LEDNINGENS MIDTE FØRES TIL 10 CM UNDER DISSES UNDERKANTER. D TN ØVRIGT: SØJLER I MURVÆRK S1, FØRES OP TIL SPÆR EFTER AFTALE MED TØ.(MU) SØJLER S1 FORANKRES TIL SPÆR/REM.(TØ) VÆGVENTILER 15X15 CM. MED GALV. RIST UDV. OG NOTE VEDR. ENERGIBEREGNING FORETAGES DER ÆNDRINGER PÅ NEDENSTÅENDE FORHOLD SKAL DISSE INDGÅ I EN REVIDERET ENERGIBEREGNING. I ENERGIBEREGNINGER ER INDREGNET MED FØLGENDE: YDERVÆGGE ER BEREGNET MED UDMURING AF FALSELEMENTER MED 40 MM SUNDOLITT. OVENLYS ER BEREGNET SOM TYPE GGL FRA VELUX 78X1180 CM. RUDEN ER EN LAVENERGIRUDE TYPE 73 OG UDSTYRET MED MANUELT STYRET PERSIENNE. DER ER REGNET MED EN GENNEMSNITS U-VÆRDI PÅ VINDUER OG DØRE PÅ 1,4 W/m²K, HVOR I DER ER MONTERET LAVENERGIRUDE. DETTE SKAL TILRETTES I ENERGIBEREGNINGEN MED VÆRDIER OPLYST FRA VINDUESLEVERANDØREN. VVB PÅ 110 L ER PLACERET I GARAGE, DET FORVENTES AF FORDELERRØR PLACERES I BRYGGERS. DER INDREGNES MED NATURLIG VENTILATION, SAMT MEKANISK I KØKKEN OG BAD, IHT. BR 08. GARDINER ER IKKE INDREGNET I ENERGIBEREGNINGEN. GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL KLOAKARBEJDE: TYPE PÅ GULVAFLØB AFKLARES MED BYGHERREN. AFLØBSPLACERINGER AF FULVAFLØB OG AFLØB FRA HÅNDVASK I KØKKEN AFKLARES MED BYGHERREN, OG ER AFHÆNGIG AF ENDELIG INDRETNING AF INVENTAR. DET AFKLARES MED BYGHERREN VEDR. ANTAL AF BRØNDE I INDKØRSEL OG EVT. BELÆGNINGER SAMT HVILKEN DÆKSEL DISSE I SÅ FALD SKAL AFSLUTTES MED. SKAL TILPASSES BELÆGNINGSTYPEN. AFLØB FRA OPVASKEMASKINE TILSLUTTES VANDLÅS UNDER KØKKENVASK. HVOR KLOAKRØR FØRES GENNEM FUNDAMENTER MÅ UDSPARRINGEN VÆRE SÅ STOR, AT DER BLIVER MINDST 5 CM FRI MELLEM RØR OG FUNDAMENT PÅ ALLE SIDER. VED TVÆRGÅENDE KLOAKLEDNINGER UNDER FUNDAMENTSNIVEAU SKAL FUNDAMENTER INDENFOR EN AFSTAND AF 60 CM FRA LEDNINGENS MIDTE FØRES TIL 10 CM UNDER DISSES UNDERKANTER. TØ ARBEJDE: VINGEFALSTAGSTEN, EDEL ANGOBERET SORT, IFØLGE AFTALE MED BYGHERREN. PRÆFAB. GITTERSPÆR MED 25 HÆLDNING. SAKSESPÆR STERN OG UDHÆNG BEKLÆDES MED ETERNIT. OPSÆTNING I FARVE EFTER AFTALE. TAGRENDE OG NEDLØBSRØR I ZINK TRÆ/ALU VINDUER OG DØRE, SOM RATIONEL, UDFORMNING EFTER AFTALE. BUNDSTYKKER I VINDUER I TYPE EFTER AFTALE. DER UDFØRES INDVENDIG OG UDVENDIG FUGE VED ALLE VINDUER OG UDV. DØRE, FUGER SKAL VÆRE DIFFUSIONSÅBNE. LOFTER AF 2X13 MM GIPSPLADER. I KØKKEN-ALRUM / STUE OPSÆTTES AKUSTIK GIPSPLADER, OMFANG AFKLARES ENDELIGT. LOFT I GARAGE SAMT OVERDÆKKET AREAL OVER TERRASSE ER TRÆBETON, TYPE AFKLARES ENDELIGT. OVENLYS TYPE AFKLARES MED BYGHERREN. 1 STK. LOFTSLEM BD30 MED LÅS. ENDELIG PLACERING AFKLARES MED BYGHERREN. INDV. DØRE SOM SWEDOOR COMPACT DØRPLADE SOM FYLDNINGSDØR MODEL FINLAND 1 STK. FRANSK DØR MED 3 FELTER TRÆGULVE I RUM U. KLINKER INKL. UNDERLAG, TYPE EFTER AFTALE. FODLISTER OG GERIGTER GLATTE, TYPE AFKLARES MED BYGHERREN. FODLISTER OG GERIGTER FUGES MOD VÆGGE MED OVERMALBAR FUGE. INVENTAR EFTER AFTALE. PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT

60 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Appendiks 1 Detalje PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT 12mm rustfaste bolte Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm Min. udboringsdybde 200mm Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm 5x50mm fladjern 12mm rustfaste bolte Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm Min. udboringsdybde 200mm Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm Detalje PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT 100x190mm Lecablokke Fundament Opstalt

61 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Appendiks 1 Note: PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Stålkvalitet S235 Alt stål korrosionsbehandles i klasse C3 Vinkelbeslag til påboltning på spær udføres i 12mm plader. 100x190mm Lecablokke Vinkelbeslag som Strongtie ABR105x105 Strongties anvisninger. Min. udboringsdybde 200mm Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm Detalje Detalje 12mm rustfaste bolte Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm 12mm rustfaste bolte Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm Min. udboringsdybde 200mm Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm Min. udboringsdybde 200mm Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm med 1 stk 12mm rustfast bolt pr. ende PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Opstalt Fundament

62 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Appendiks 1 Princip af forankring med vinkelbeslag PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Lodsnit: Vinkelbeslag som Strongtie ABR105x105 Strongties anvisninger. Min. udboringsdybde 200mm Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT

63 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Appendiks 1 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Min. udboringsdybde 200mm Kvalitet A4 Underlagsskive 3x40mm Forskalling PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Lodsnit

64 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og 5. Januar 2012 som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe: B7d-5 Bachelorprojekt Appendiks 2: Statisk dokumentation af stabilitetseftervisningen Side 38 af 39

65 Appendiks 2 Hans-Jørn Lauritzen Rådgivende ingeniørfirma ApS Bygherre Christina og Kai Koitzsch Parcelhus STABILITETS EFTERVISNING Matr. nr. Ukendt Juni 2011