Tillæg til 12 Miljøgodkendelse af svinebruget Hulbækvej 33, 8830 Tjele

Transkript

1 Tillæg til 12 Miljøgodkendelse af svinebruget Hulbækvej 33, 8830 Tjele 12 i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug V i b o r g K o m m u n e, T e k n i k & M i l j ø, P r i n s e n s A l l e 5, V i b o r g, t l f. n r

2 DATABLAD Titel: Tillæg til 12 miljøgodkendelse af svinebruget, Hulbækvej 33, 8830 Tjele Dato for godkendelse: 2014 CVR-nr: CHR Nummer: Ejendomsnummer: Matr. nr. Ejerlav: 5a Hulbæk By, Ørum Bedrifts ejer og ansøger: Flemming Jensen Østergade Tjele Konsulent: SvineRådgivningen / Heidi B. Wentzlau Birk Centerpark Herning. Viborg den 13. november 2014 Finn Larsen Civilingeniør 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Afgørelse Ikke teknisk resumé Offentlighed Generelle forhold Beskrivelse af husdyrbruget Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed Revurdering af miljøgodkendelsen Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Fastgødning inkl. dybstrøelse Anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbruget

4 6.1 Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Samlet konklusion Godkendelsens gyldighed, klagevejledning og underretning Godkendelsens gyldighed Klagevejledning og søgsmål Underretning om godkendelsen Bilag

5 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Flemming Jensen, Østergade 96, 8830 Tjele fik i 2012 miljøgodkendelse til en svinebesætning på Hulbækvej 33, 8830 Tjele. godkendelsen blev givet efter husdyrlovens 12 og omfattede udvidelse af besætningen fra slagtesvin til slagtesvin og smågrise, svarende til en udvidelse fra 180,56 DE til 313,86 DE med daværende normtal. I forbindelse med udvidelsen etableredes der en ny smågrisestald med foderlade og siloanlæg samt en ny gyllebeholder. Ejendommen Hulbækvej 33 har nu været ramt af en brand. Branden har ødelagt eksisterende fyrrum og en sektion slagtesvinestald. Ingen af de udbrændte bygninger genopføres. I stedet udvides ejendommens klimastald med 2½ sektion og en udlevering. Der søges om udvidelse af ejendommens smågriseproduktion fra smågrise til smågrise 7,2-32 kg, mens ejendommens produktion af slagtesvin reduceres fra slagtesvin, kg, til slagtesvin, kg. Produktionsændringerne medfører en mindre udvidelse på 23,7 DE. Gødningen afsættes til besætningens anden ejendom, Østergade 55, hvorfra det fordeles på ejendommens arealer. Der etableres ca. 550 m 2 ny bygning som en direkte forlængelse af den eksisterende klimastald fra Der er uændret materialevalg og udformning. Stalden forlænges med ca. 19 m i sydlig retning og udlevering placeres i tilknytning til eksisterende rampe på bygningen. Ejendommens opbevaringskapacitet til foder og husdyrgødning er uændret og tilstrækkelig. Ansøgningen om tillæg til miljøgodkendelsen er indsendt til Viborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem den 1. oktober Ansøgningen har skema nr AFGØRELSE Viborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte svineproduktion på Hulbækvej 33, 8830 Tjele i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen meddeles som et tillæg i henhold til 12 stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (i det følgende omtalt som Husdyrgodkendelsesloven) og i henhold til Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. I tillægget er samlet samtlige vilkår for Hulbækvej 33. Vilkår med fed skrift er vilkår, som er fastsat i miljøgodkendelsen fra Nye vilkår er skrevet med almindelig skrifttype. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse, kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen vedrørende dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. Formålet med at fastsætte konkrete vilkår for husdyrbrugets drift og indretning er at sikre at husdyrbruget drives og indrettes i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og miljøredegørelsen, at kravet om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager overholdes, at yderligere miljøkrav fastsat på grundlag af kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningsmaterialet overholdes og at nedsætte risikoen for at der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen. 4

6 Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes, herunder reglerne i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. samt de nedenstående supplerende vilkår. 1.3 IKKE TEKNISK RESUMÉ Viborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte udvidelse af svinebesætningen på Hulbækvej 33, 8830 Tjele i henhold til de gældende regler 1. Tillægget til miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af de fastsatte vilkår. Tillægget til miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse samt Viborg Kommunes bemærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige virkninger på naturen, miljøet og naboer. Produktion og arealer Der søges om udvidelse af ejendommens smågriseproduktion fra smågrise til smågrise 7,2-32 kg, mens ejendommens produktion af slagtesvin reduceres fra slagtesvin, kg, til slagtesvin, kg. Produktionsændringerne medfører en mindre udvidelse på 23,7 DE til 337,6 DE. Udbringningsarealerne hørende til bedriften er godkendt i forbindelse med miljøgodkendelsen af Østergade 55. Der etableres ca. 550 m 2 ny bygning som en direkte forlængelse af den eksisterende klimastald fra 2012 Placering Anlægget ligger ca. 410 m syd for landsbyen Mollerup og ca m øst for byzone i Ørum. Nyt byggeri opføres i tilknytning til eksisterende byggeri. Lugt Lugtberegninger viser, at staldanlægget overholder afstandskravene til naboer, samlet bebyggelse og by vedr. lugt. Der forventes derfor ingen væsentlige gener som følge af ændringen/udvidelsen i form af lugt. Den nærmeste nabo uden landbrugspligt er Hulbækvej 37, som ligger ca. 250 m vest for eksisterende staldanlæg. Nord for anlægget i en afstand på godt 250 m ligger ligeledes en beboelsesejendom. Transporter Antallet af transporter bliver ikke øget som følge af tillægget i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 5

7 Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Staldanlægget ligger ca. 480 m fra nærmeste EF-habitatområde syd for ejendommen. Ca. 2 km nord for ejendommen er der ligeledes et Natura 2000-område. Der er ca. 660 m fra nærmeste kategori 1 natur til staldanlægget. Der er en totaldepositon på naturområdet på 0,20 kg N/ha pr. år, hvilket er mindre end det acceptable. Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne iht. godkendelsesbekendtgørelsen viser, at der er en samlet ammoniakemission fra staldanlægget på kg pr. år. Meremissionen i forbindelse med udvidelsen er 112 kg N pr. år. Det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 % er overholdt. Der er flere 3-naturområder indenfor en radius af m til staldanlægget. Det vurderes, at ingen af disse naturområder vil blive påvirket af den ansøgte produktion. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Udbringningsarealerne er godkendt i miljøgodkendelsen for Østergade 55, 8830 Tjele. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. Yderligere vurderes det, at udvidelsen ikke vil have indflydelse på bilag IV-arter, planter eller dyr omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister som findes eller kan forventes at leve i området omkring ejendommen samt på og omkring udbringningsarealerne. BAT Viborg Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Endvidere vurderer Viborg Kommune, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. 6

8 1.4 OFFENTLIGHED Naboer og parter i sagen blev orienteret om ansøgningen den 16. oktober 2014 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Viborg Kommune modtog ikke bemærkninger fra naboer. 7

9 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Tillægget til miljøgodkendelsen gælder for husdyrbruget på Hulbækvej 33, 8830 Tjele og gælder for alle landbrugsmæssige aktiviteter knyttet til ejendommen og den tilhørende husdyrproduktion med CHR nr Ejendommen har CVR nr Flemming Jensen ønsker at omlægge og udvide husdyrholdet på Hulbækvej 33. Dyreholdet ved den nuværende produktion samt ansøgt produktion er præsenteret i tabel Tabel Oversigt over nuværende og ansøgt dyrehold. Tilladt dyrehold Ansøgt drift Dyrekategori Antal DE Dyrekategori Antal DE Smågrise (7,2 32 kg) Slagtesvin ( kg) ,6 Smågrise (7,2-32 kg) Slagtesvin ( kg) I alt I alt Staldsystemet i eksisterende stalde er delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv). I smågrisestalden (inklusiv tilbygning) er der to-klimastier med delvis spaltegulv. 2.2 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Ændring af anlæg skal anmeldes til Viborg Kommune, som afgør om ændringerne på bedriften udløser krav om tillæg til denne miljøgodkendelse. Skift i ejerforhold for ejendommen skal desuden meddeles til kommunen. Ligeledes skal udskiftning af arealer anmeldes til kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse, såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. 15 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.3 GYLDIGHED Udvidelsen som følge af tillægget skal være gennemført og udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med miljøgodkendelsen følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 8

10 2.4 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. GENERELLE VILKÅR På baggrund af ovenstående afsnit fastsættes følgende generelle vilkår: 1. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet med de ændringer, der fremgår af miljøgodkendelsens og tillæggets vilkår. 2. Tillægget sammen med godkendelsen fra 2012 omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Hulbækvej 33, 8830 Tjele. 3. Tillægget bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelsens meddelelse. 4. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen, før landbruget foretager følgende: Ejerskifte af virksomhed Hel eller delvis udskiftning af driftsherre Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen og tillægget på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. 9

11 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Husdyrbruget er placeret i landzone med ca. 100 meter til naboskel målt fra staldanlæg. Det nærmeste landbrug ligger ca. 161 m øst for kanten af staldanlægget. Mollerup by er nærmeste samlede bebyggelse. Der er ca. 410 m fra staldanlægget til kanten af landsbyen. Nærmeste byzone er Ørum, der ligger ca. 1.7 km fra staldanlægget. Disse afstande er ikke de samme som dem, der anvendes, når der beregnes på lugtgeneafstande. I forbindelse med vurdering af lugt anvendes afstande fra staldenes lugtcentrum i stedet for kanten af staldanlægget. Nedenfor er angivet de faktiske afstande til de nærmeste nabobeboelser. Figur 3.1.2: Oversigt over ejendommens placering i forhold til naboejendomme. Nedenfor er angivet de faktiske afstande til hhv. samlet bebyggelse (Mollerup) og byzonen (Ørum). 10

12 Figur 3.1.3: Oversigt over ejendommens placering i forhold til samlet bebyggelse og byzone I henhold til husdyrlovens 6 og 8 er der en række afstandskrav til nye anlægsdele til husdyrproduktioner. De mest relevante fremgår af oversigten nedenfor. I oversigten er også angivet de faktiske afstande. Afstandene er målt fra nærmeste staldbygning til nærmeste nabo mm.: Faktisk afstand m Krav m Almene vandforsyningsanlæg >50 50 Offentlig vej og privat fællesvej ca Levnedsvirksomhed > Beboelse på samme ejendom ca Naboskel ca Nabobeboelse ca. 250 (vest) 50 Nabobeboelse ca. 153 (landbrug øst) 50 Nabobeboelse ca. 250 m (nord) 50 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel, byzone mv. i henhold til 6 og 8 i Husdyrloven er overholdt, idet afstanden fra stald til beboelse på samme ejendom vedrører eksisterende forhold, hvor der ikke sker ændringer. Den nye staldbygning og gyllebeholder overholder rigeligt afstandskravet til beboelse på egen ejendom. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles ingen vilkår i forhold til bygge- og beskyttelseslinier, fredninger m.v. 11

13 3.2 PLACERING I LANDSKABET MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Husdyrbrugets projekterede nye staldafsnit placeres syd for den eksisterende smågrisestald og i forlængelse af denne. Tilbygningen er placeret uden for skovbyggelinier, fredninger, strand- klit-, sø- å- fortidsmindebeskyttelseslinjer og kystnærhedszone. En situationsplan er vist i bilag 1. Bygningsmæssigt er der tale om et byggeri af en ny sektion til smågrisestalden på ca. 550 m 2 og en udlevering. Tilbygningen vil blive etableret i samme byggestil og med samme materialer som den eksisterende bygning. Anlægget er placeret i et fladt landskab med en terrænhældning på 0-6 grader. Landskabet er præget af mindre landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse samt byen Ørum. Nogle ejendomme og markskel er markeret med levende hegn og spredt skovbevoksning. Ejendommen er omkranset af landbrugsjord. Ca. 485 m syd for ejendommen ligger et Natura 2000-område, og ca. 2 km nord for ejendommen er ligeledes et Natura 2000-område, se figur Ejendommens eksisterende staldanlæg kan ikke ses derfra, ligesom de nye bygninger er planlagt, således de harmonerer med det eksisterende byggeri og med naturområdet. Figur 3.2.2: Natura 2000-områder. 12

14 I figur er vist beskyttede naturområder tæt på anlægget. Figur 3.2.3: Beskyttede naturområder ( 3). Der ligger indenfor en afstand på m af ejendommen flere mindre søer samt to moseområder. Overdrevet er klassificeret som et 7- område. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinier samt udenfor kirke- og skovbyggelinier. Bygningsmassen vil fortsat efter udvidelsen udgøre en samlet enhed. Viborg Kommunen vurderer, at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske eller rekreative værdier i området. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles ingen vilkår til sikring af landskabelige forhold. 13

15 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Husdyrholdets sammensætning før og efter udvidelsen fremgår af tabel I nudriften produceres der slagtesvin og smågrise. Tabel Nuværende og ansøgt dyrehold. Produktionsformen er ugeholdsdrift med plads til flyttehold. Der vil kunne være variationer over året. Antal af smågrisene vil afhænge af, hvor mange, der bliver fravænnet på Østergade 55. Fravænningsvægten på smågrisene vil variere over året. Der kan forventes effektivitetsforbedring som følge af forbedret genetik og god management. Effektiviteten vil kunne medføre øget antal smågrise pr. årsso, mindsket dødelighed samt ændret foderforbrug. Beskrivelse af staldindretningen Staldsystemet i eksisterende stalde er delvis spaltegulv. 14

16 I smågrisestalden, herunder i nybyggeriet, er der to-klimastier. Gyllekanalerne er almindelige kummer med en dybde på cm. Gyllen lukkes ud af de enkelte stalde hver 8. uge ved holdskift. Selve udpumpningen tager nogle minutter. Udpumpning af gylle fra fortank til gylletank foretages hver uge. Der foretages overbrusning af spaltearealet til markering af søle- og gødeområde i både slagtesvinestalden og smågrisestalden (dog ikke på grise under 20 kg). Overbrusningsanlægget anvendes ved iblødsætning af stalde ved rengøring. Overbrusningsanlægget kan anvendes til køling af dyrene i varme sommermåneder. I den eksisterende slagtesvinestald anvendes der højtryksrensning til iblødsætning og rengøring af staldene. Der anvendes fasefodring. Drikkevand er etableret med drikkekopper med niveauføler. Anvendt BAT Der er etableret overbrusning i alle staldafsnit, dette sænker temperaturen og styre gødeadfærden, hvilket formindsker ammoniakfordampningen. Der er delvist fast gulv i alle staldafsnit. Der er drikkenipler over fodertrug, hvilket mindsker vandspild. BAT. Inden for svinebrug findes følgende staldteknologier: Gyllekøling køling af kanalbund (10-30 % ammoniakreduktion) Gylleforsuring. (70 % ammoniakreduktion i svinestalde) Kemisk Luftvasker (30-95 % ammoniakreduktion) Biologisk luftvasker (30-70 % ammoniakreduktion vælges ofte hvor der også er et lugtproblem) Biofilter (30 70 % lugtreduktion) Gylleforsuring Drægtige søer; køling af kanalbund + liniespil Diegivende søer; faresti med delvis spaltegulv Smågrise; to-klimastald med delvist spaltegulv Slagtesvin; bl.a. delvis spaltegulv Slagtesvin; bl.a. delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund Slagtesvin; bl.a. luftvasker med syre, rensning af 60 procent afgangsluft På ejendommen er følgende staldteknologier valgt: Eksisterende stald Den eksisterende slagtesvinestald er indrettet med delvist spaltegulv, hvilket er BAT for denne dyregruppe. 15

17 Smågrisestald Den nye smågrisestald er en to-klimastald med delvis spaltegulv og lever således op til BAT-krav. På ejendommen er følgende staldteknologer fravalgt: Gylleforsuring og gyllekøling er fravalgt som ammoniakreducerende virkemiddel, idet projektet ved den valgte løsning lever op til BAT-krav. Ansøger har etableret gyllekøling til genindvinding af varmen fra gyllekanalerne som erstatning for indkøbt varme. Anlægget er forberedt på tilkobling af udvidelsen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune har vurderet, at de valgte staldsystemer samlet overholder kravet om BAT. Der foreligger følgende beregning af den vejledende emissionsgrænseværdi for produktionen, som er opnåelige ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT): Den samlede faktiske emission for anlægget er beregnet til kg N/år, og Viborg Kommune vurderer derfor, at det vejledende krav er overholdt. Desuden vurderes det, at den tilladte fleksibilitet ikke vil give problemer i forhold til lovens krav. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for husdyrhold og staldindretning: 6. Svinebruget tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 337,6 DE, der fordeler sig med smågrise (7,2-32 kg) og slagtesvin ( kg). Det tillades, at fordelingen mellem de forskellige dyretyper varierer med op til 10 % inden for de maksimale 337,6 DE. 7. Inden for det tilladte produktionsniveau tillades afvigelser i ind- og afgangsvægt, så længe det maksimale antal dyreenheder ikke overskrider 337,6 DE. 8. Staldindretning og dyrenes placering skal være som beskrevet i tabel og som oplyst i ITansøgningen. 16

18 4.2 VENTILATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE De eksisterende stalde er etableret med diffus undertryksventilation. Den maksimale ydelse er ca m 3 /time i hvert enkelt afkast. Standardhastigheden i hvert afkast er for alle dyregrupper 3-12 m/s. I den nye stald dimensioneres ventilationsanlægget som i de eksisterende stalde. Den maksimale ydelse vil således være ca m 3 /time og 3-12 m/s i det enkelte afkast. Ventilationsanlæggene reguleres vha. frekvensstyring samt temperatur-/fugt følere. Frekvensstyring betyder, at der kun bruges lige netop den nødvendige mængde energi til at drive ventilationssystemet. Dette anses også for at være BAT for ventilation. Fra staldventilationen er der afkast ca. 1,5 m over tagfladen. Der er ikke hætte på ventilationsskorstenene, hvorved luften kastes mere lige op, og der opnås en bedre luftopblanding. Ventilatorerne er placeret nederst i hver enkelt ventilationsskakt, hvilket betyder, at der ikke er støjbelastning herfra i naboskel. Ventilation og ventilatorskakter rengøres løbende hver gang en stald tømmes og rengøres. Der er etableret nødopluk i al ventilation, samt alarmer med sirene og alarm til flere forskellige mobiltelefoner ved ventilationssvigt. Det meste af året (70 % af tiden) kører ventilationsanlægget på under 50 % af max. kapacitet. På varme dage i sommerperioden kan anlægget i perioder komme op og køre max. kapacitet. Det samlede ventilationsanlæg efterses en gang årligt. Rengøring af ventilationskanalerne foretages ved holdskift, når staldene alligevel rengøres. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING For at imødegå et mindre effektivt ventilationsanlæg med deraf følgende øget lugtbelastning stilles vilkår til anlæggets drift og vedligeholdelse. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for ventilation på ejendommen: 9. Ventilationen skal renholdes efter behov mindst én gang om året og have serviceeftersyn jf. ventilationssystemets manual. 10. Driftsstop skal udbedres, så systemet hurtigst muligt kan være i drift igen. 4.3 FODRING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der indkøbes sojaskrå, fedt, mineraler og fiskemel. 90 pct. af kornet til foder er fra egen avl. Der fodres med tørfoder til smågrise og slagtesvinene. 17

19 Indkøbt fodertilsætningsstoffer opbevares i siloer i foderladen, hvor et område er indrettet til blanding af foder. Indendørs er der opbevaring af mineraler. Korn opbevares i silo. Der vil ikke være nogen håndtering af kornet, idet det males kontinuerligt direkte i blanderen. Der vil ikke være støjbelastning fra denne proces, da foderladen er isoleret, og porten normalt vil være lukket. Foderets indhold af fosfor er ikke justeret, ligesom der ikke tilsættes benzoesyre. Råproteinindholdet i foderet er ikke justeret til slagtesvinene. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent og følges, hvilket giver et overblik over dyrenes aktuelle fodringsbehov. Dermed optimeres fodringen, og næringsstofindholdet i husdyrgødningen nedsættes. Ved foderplanlægningen anvendes den nyeste viden indenfor området. Vedrørende fosfor er der foretaget beregninger med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnået ved anvendelse af BAT. Tillægget medfører ifølge beregninger i IT-ansøgningssystemet en øget fosforemission på 704 kg P/år. Der sker ved tillægget en mindre justering af dyreholdet, idet der produceres ca. 34 DE i smågrise og ca. 10 DE i slagtesvin. For smågrise er emissionsgrænseværdien 27,8 kg P/DE og for slagtesvin 20,5 kg P/DE. Tillægget overholder dermed emissionsgrænsen, som kan beregnes til ca. 740 kg P/år. Man forventer en opdatering af emissionsgrænseværdierne for fosfor fra Miljøstyrelsen snarest, idet der er sket ændringer i normtallene.. Inden for svinebrug forefindes følgende foderteknologier: Af EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003 er det under foderteknologier angivet, at fytasetilsætning og fasefodring er bedst tilgængelig teknik. Fytase i svinefoderet sikrer en god fosforoptagelse i dyret Fasefodring. Ved fasefodring anvendes flere foderblandinger for bedre at ramme dyrenes aktuelle behov for næringsstoffer i en bestemt periode. På denne måde øges fodringseffektiviteten og næringsstofmængden i gødningen nedsættes. (3 blandinger til smågrise og 2-3 blandinger til slagtesvin giver en fosforreduktion på 1 2 kg fosfor/ha). Benzoesyre tilsætning nedsætter ph i urinen, øger tilvæksten og forbedrer foderudnyttelsen pga. en antimikrobiel virkning. På ejendommen er der valgt følgende foderteknologier: Der tilsættes fytase til foderet. Fytase tilsat foderet øger dyrenes udnyttelse af fosfor i foderet. Fosfor er et livsnødvendigt næringsstof for svin. For at minimere fosforudskillelsen fra svin kan der tilsættes enzymet fytase således at fytatbundet fosfor bliver tilgængelig for svinene og hermed reduceres udledningen af fosfor via husdyrgødning til miljøet. Der praktiseres fasefodring af grisene, og der anvendes således flere blandinger af foder. Ved gennemførelse af fasefodring sikres at grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres størrelse og behov. Herved er der mulighed for en optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer, hvorved mængden af uudnyttede næringsstoffer mindskes. På baggrund af dette sikres det, at mængden af ammoniak og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin holdes på så lavt niveau som muligt 18

20 Smågrise og slagtesvin vil i ansøgt drift blive tildelt to forskellige blandinger. Anvendelse af benzoesyre finder ikke sted konsekvent, men kan komme på tale. Benzoesyre kan forbedre foderudnyttelsen hos svinene. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at der med den planlagte opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Da fytase ikke anvendes som et virkemiddel, sættes der ikke vilkår herom. Tilførslen af fosfor til samtlige udbringningsarealer hørende til bedriften er vurderet i forbindelse med miljøgodkendelse af ejendommen Østergade 55, 8830 Tjele. Viborg Kommune vurderer, at projektet lever op til BAT vedrørende fodring. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles ikke vilkår til fodring ENERGI- OG VANDFORBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der anvendes elektricitet til foderanlæg, ventilation, varmelamper, drift af gyllekølingsanlæg, drift af vandingsanlæg, belysning, luftrensning samt beboelse. Bedriftens årlige elforbrug til gårdens drift forventes at stige fra kwh til kwh efter udvidelsen. Stigning i strømforbruget sker på baggrund af en udvidelse af smågrisestalden. For at reducere energiforbruget anvendes der lavenergibelysning de steder i staldene, hvor det er muligt. Udendørs opsættes der sensorer, så belysningen er behovsstyret. Staldbelysningen rengøres efter hvert hold, så nytteværdien af belysningen er optimal i forhold til energiforbruget. Ventilationsanlægget rengøres også i forbindelse med holdskift og serviceres efter aftale med leverandøren, således at der ikke bruges unødig meget strøm. Stalden forsynes med vand fra Ørum vandværk. Bedriftens årlige vandforbrug, beregnet ud fra nøgletal, forventes at stige fra ca m 3 til ca m 3 efter udvidelsen. Ved rengøring sættes staldene i blød vha. overbrusningsanlæggets iblødsætningsventiler, og derefter foregår rengøringen med højtryksrenser. Denne rengøringsmetode sikrer et lavere vandforbrug. Under det daglige arbejde i stalden laves visuel kontrol for at konstatere, om der er utætheder eller andet spild af vand. Alle lækager repareres så vidt muligt med det samme. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ventilation i staldene er den største post i energiregnskabet på Hulbækvej 33. For svinestalde gælder det, at omtrent 2/3 af energiforbruget går til ventilation. Kontrol og vedligeholdelse af ventilationsanlæg bør derfor ske jævnligt og mindst en gang årligt. Viborg Kommune vurderer, at energi- og vandforbrug er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens produktion. Det påpeges dog, at der skal være en generel fokus på minimering af vand- og energiforbrug på ejendommen, hvilket er baggrunden for de stillede vilkår. 19

21 VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for energi- og vandforbrug: 11. Det årlige energiforbrug skal registreres, og der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på minimering af energiforbruget. Registrering skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 12. Det årlige vandforbrug skal registreres, og der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på minimering af vandforbruget. Registrering skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Spildevand fra produktionen udgøres af vand fra rengøring af stalde samt en mindre mængde drikkevandsspild, i alt ca m 3 ved den nuværende produktion og forventes at udgøre m 3 efter udvidelsen. Spildevandet ledes til gyllebeholder. Vand fra rengøring af maskiner (dog ikke sprøjteudstyr) på vaskepladsen løber til fortanken. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer og tagvand løber til dræn. Sanitært spildevand ledes til septiktank, med efterfølgende sivedræn. Septiktanken tømmes under den kommunale ordning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand herunder regnvand, der hører til den ansøgte drift. Ligeledes vurderer Viborg Kommune, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis. Tilladelse til håndtering af spildevand og tagvand fra nybyggeri kræver særskilt tilladelse og håndteres i forbindelse med byggesagsbehandlingen. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for spildevandshåndtering: 13. Al vask af materiel skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevand til gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning/spildevand. 4.6 AFFALD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Kemikalierester samt dertilhørende emballage opbevares i et aflåst og frostsikret rum i maskinhuset. Rester og emballage afleveres på Modtagepladsen for farligt affald. Spildolie og oliefiltre eller pesticidaffald opbevares i maskinhus på ejendommen. Brændbart affald vil blive opsamlet i en container og bortskaffes via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder. Døde dyr afhentes af DAKA en gang ugentligt. Døde smågrise opbevares på køl placeret ved maskinhuset, se bilag 1. 20

22 Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og rester samt kanyler afleveres til apotek, eller dyrlægen tager med retur efter endt medicinering. Tom medicinemballage kommes i dagrenovation. Tabel 4.6.1: Tabel over affald. Døde dyr Plast, papir, nylonsække o. a. brændbart. Opbevaring Døde smågrise opbevares på køl. Døde slagtesvin opbevares under kadaverkappe Container, foderlade Bortskaffelse DAKA Kommunal genbrugsplads Tom dyrlægeemballage Forrum i stalden Kommunal genbrugsplads Emballage sprøjtemidler Aflåst rum i maskinhus Kommunal genbrugsplads Sprøjtemiddelrester Aflåst rum i maskinhus Kommunal genbrugsplads Oliefiltre Maskinhus Kommunal genbrugsplads Spildolierester Maskinhus Kommunal genbrugsplads Akkumulatorer/batterier Maskinhus Kommunal genbrugsplads Lysstofrør/glas Tønde maskinhus Kommunal genbrugsplads Spraydåser Maskinhus Kommunal genbrugsplads Jern Maskinhus Skrothandler Kemikalier Aflåst rum i maskinhus Kommunal genbrugsplads Husholdningsaffald I affaldsbeholder ved stuehus Offentlig renovation KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Derfor skal affaldsproduktionen på ejendommen registreres efter de gældende regler, og bortskaffelsen skal ske i overensstemmelse med kommunes affaldsregulativ for erhverv. Viborg Kommune vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsopbevaring og bortskaffelse fra Hulbækvej 33, og at de generelle regler er tilstrækkelige til at regulere affaldshåndteringen på ejendommen. Døde dyr skal håndteres i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr I forbindelse med tilsyn på ejendomme skal dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald kunne fremvises, hvilket er baggrunden for det fastsatte vilkår. 21

23 VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til affaldshåndtering: 14. Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald for eksempel i form af kvitteringer fra aftagende firmaer. Kvitteringer skal opbevares i 5 år, således de kan fremvises ved tilsyn. 15. Farligt affald skal emballeres forsvarligt og opbevares på befæstet areal uden risiko for forurening af jord eller grundvand. 4.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Pesticider og sprøjteudstyr Påfyldning af marksprøjte sker på fast plads med afløb til gyllebeholder. Vandpåfyldning vil ske fra buffertank for at undgå risiko for tilbagesug til vandforsyningen. Der er etableret vaskeplads udført i beton med afløb til gyllebeholder. Vaskepladsen anvendes ved påfyldning og rengøring af marksprøjte. Al sprøjtearbejde udføres af ejer eller ansatte, som har sprøjtebevis. Sprøjteudstyret efterses mindst en gang i sæsonen for utætheder ved slanger og dyser. Marksprøjten parkeres i maskinhus med fast bund, når den ikke er i brug. Tabel : Opbevaringstanke til råstoffer og hjælpestoffer Størrelse Overdækning 10. Gyllebeholder, 600 m Gyllebeholder m Gyllebeholder m 3 + Fortank 20 m 3 + Olietank, 2007 Dieselolietank Kornsilo Fedttank placeret i foderlade l l tdr. 6 t Placering af anlægsdele fremgår af bilag 1. Medicin og rengøringsmidler opbevares i aflåst rum i forrum. Mængder og placering af oplag af pesticider Der opbevares ca. 75 liter pesticider på bedriften. Pesticider opbevares i aflåst fyrrum uden afløb. Pesticiderne opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. 22

24 Der indkøbes generelt ikke større mængder af midler end hvad der passer med sæsonens forbrug. Hermed er lageret som regel næsen tomt i perioden oktober til april Smøreolie Smøreolie opbevares i lukkede 200 l tromler, som er placeret i maskinhuset. Opbevaring af øvrige kemikalier Rengøringsmidler opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Der opbevares ca. 40 liter desinfektionsmidler. Desinfektionsmidlerne opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Opbevaring af medicin Medicin opbevares i køleskab placeret ved kontor. Generelt registreres affaldsproduktionen tæt og løbende for at give et overblik over mulige nye fokusområder. Affald bortskaffes om muligt til genbrug. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at råvarer og hjælpestoffer håndteres miljømæssigt forsvarligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår: 16. Olier og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal være tydelig mærket med angivelse af indhold. Oplaget må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage. 4.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Redegørelse for mulige uheld På landbrugsejendomme kan der være risici inden for primært følgende områder: Brand Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem Uheld ved gylleudbringning Strømsvigt Oliespild Kemikaliespild For at sikre, at der er procedurer for, hvad der skal foretages i tilfælde af uheld, er der udarbejdet en beredskabsplan. Beredskabsplanen indeholder: 23

25 Procedurer, som beskriver relevante tiltag med på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, som skal alarmeres og hvordan Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs og drænsystemer og vandløb mv. En opgørelse over materiel som er tilgængeligt på bedriften, eller som kan anskaffes med kort varsel, som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø Beredskabsplanen vil ligge på en fast plads med nem adgang hertil for bl.a. medarbejdere, som vil blive vejledt i beredskabsplanen. For at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning til hvem der skal underrettes og disses telefonnumre. Af nedenstående fremgår en beskrivelse af mulige uheld med oplysning om, hvilke tiltag der er iværksæt for at forebygge uheld, samt oplysning om, hvad der vil blive iværksat i tilfælde af uheld. Minimering af risiko for uheld Generelt Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at der sikres korrekt brug og effekt. For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn. Alle ansatte introduceres grundigt til deres arbejde. Brand Der forefindes brandslukkere i de enkelte bygninger samt i mejetærsker. Af bilag til beredskabsplanen fremgår, hvor brandslukkerne er placeret Alle el-installationer efterses hvert 5. år. Produktions- og ventilations anlæg rengøres jævnligt. Ved brand kontaktes brandmyndighederne. Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem. Gylleopbevaringen foregår i betongyllebeholdere uden spjæld og pumpe etableret efter gældende forskrifter, hvilket betyder, at de er modstandsdygtige overfor mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger, og beholdernes bund og vægge er tætte. Fyldning af gyllebeholderen sker ved, at staldenes træk og slip system anvendes, og gyllen udsluses fra staldene til fortank, hvorefter der pumpes videre til gyllebeholder. Udslusning og pumpning sker manuelt. For at sikre at gyllebeholderne ikke er læk kontrolleres omfangsdræn, og beholderne inspiceres visuelt. Der foretages det lovpligtige 10 års beholderkontrol. Tømning af gyllebeholderne foregår ved, at tankene først omrøres og derefter suges gyllen op af gyllevognen. Der er ikke fast gyllepumpe på gyllebeholderne, hvilket fjerner risikoen for tab af gylle. Ved kontrol af flydelaget kontrolleres det, at kapaciteten forsat er tilstrækkelig. 24

26 Der forefindes rendegraver samt minibigballer på ejendommen, der vil kunne anvendes til at inddæmme gylleudslip. Ved uheld tilkaldes Falck og evt. slamsuger, og Kommunen kontaktes. Sker der brud på tanken eller lign. søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmballer og jordvold. Hvis en gyllebeholder springer læk, er der mulighed for opbevaring i tank på anden ejendom. Uheld ved gylleudbringning Gylle udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til dræn og vandløb. Strømsvigt Ved strømsvigt er der et nødstrømsanlæg. Nødstrømsgeneratoren kan klare staldanlæggets minimumsbehov i ca. et døgn. Ved strømsvigt er ventilationssystemet designet således, at alle spjæld i staldene åbner automatisk for at sikre frisk luft til grisene. Der er koblet sirene samt alarmopkald til mobiltelefon, som reagerer ved ventilationssvigt. Oliespild. Spildolie, smøreolie og dieseltank er placeret i maskinhuset i lukkede beholdere. Maskinhuset er indrettet med fast underlag bestående af beton. Der er ikke afløb i maskinhuset. Der findes opsugende materiale (kattegrus, savsmuld mv. ) i maskinhuset, som anvendes ved spild af olie. Diesel til maskinerne opbevares i overjordisk olietank. Tanken er på liter og er fra Dieseltanken er placeret på fast underlag. Der er automatstop på dieselpumpen. Påfyldning af traktor sker altid under opsyn. Kemikaliespild. Kemikalier opbevares i lukkede beholdere i kemikalierum. For at undgå forurening af drikkevandet med kemiske bekæmpelsesmidler anvendes en buffertank til at fylde vand på marksprøjten. Derved vil der ikke kunne ske returløb til vandforsyningen ved et evt. stop af vandværkspumpen. Påfyldning af marksprøjten med vand og kemikalier foretages på et befæstet areal med afløb til gyllebeholderne. Fodring. Ved foderstop alarmeres flere mobiltelefoner, så driftsstoppet hurtigt kan udbedres. Foderblandinger laves i samarbejde med foderkonsulent. For at undgå forkerte blandinger laves der analyser af alt foder, og det automatiske blandesystem sikrer, at der ikke kan fodres udelukkende med mineralblanding. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at der skal forefindes en beredskabsplan for Hulbækvej 33 med henblik på at minimere risikoen for uheld på bedriften. 25

27 Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde dette til: Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette: Viborg Kommune, Teknik og Miljø, tlf.: VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for driftsforstyrrelser og uheld: 17. Der skal på ejendommen foreligge en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes til godkendelse til tilsynsmyndigheden senest 3 mdr. efter udnyttelse af miljøgodkendelsen. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanens indhold skal være forståelig og kendt af gårdens ansatte mfl. og udleveres til evt. indsatsleder / miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. 26

28 5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I nedenstående tabel gives en oversigt over produktionen og afsætningen af N, P og DE for ansøgt drift. Tabel Gødningsmængder til- og fraført ejendommen i ansøgt drift. Det fremgår af tabellen, at al gyllen afsættes til ansøgers anden ejendom på Østergade 55, 8830 Tjele. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det generelle harmonikrav på 1,4 DE/ha er overholdt. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår: 18. Der skal ved tilsynet kunne forevises gylleaftaler, som sikrer, at der er tilstrækkelige arealer til afsætning af gyllen. 27

29 5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Gyllekapacitetsberegningen er beregnet ud fra nøgletal og er inkl. vandspild og vaskevand fra stalde og vaskeplads. Gylleproduktionen er i indsendt kapacitetsberegning beregnet til m 3 /år. Der er en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på m 3, hvilket svarer til godt 12 måneders opbevaring. Kapacitetskravet er hermed opfyldt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at kapaciteten i gylletankene er tilstrækkelig i forhold til den ansøgte produktion. For at imødekomme risikoen for påvirkning af jord, grundvand og naturområder i nærheden af gyllebeholderne ved håndtering og opbevaring af gylle stilles nedenstående vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning: 19. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås. 20. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder på husdyrbruget. 21. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og om muligt udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen FASTGØDNING INKL. DYBSTRØELSE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er ingen fast gødning eller møddingplads på ejendommen. 5.4 ANDEN ORGANISK GØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der modtages ikke anden organisk gødning. 28

30 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 6.1 AMMONIAK OG NATUR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne iht. godkendelsesbekendtgørelsen, viser en samlet fordampning af ammoniak i ansøgt produktion på kg kvælstof pr. år. Meremissionen er beregnet til 112 kg kvælstof pr. år. I miljøgodkendelsen fra 2012 indgik en meremission på 812 kg kvælstof pr. år. Samlet er der siden 2007 således en meremissionpå 924 kg kvælstof pr. år. Af IT-ansøgningen fremgår, at det generelle krav til ammoniakreduktion er opfyldt, idet der reduceres med 647 kg kvælstof mere end krævet. Kravet nås ved at dele af det nye staldafsnit indrettes med delvis fast gulv og ved etablering af fast overdækning på ny gyllebeholder. AMMONIAKBELASTNING AF KATEGORI 1 NATUR. De nærmeste arealer, som er beskyttet efter 7 i husdyrmiljøloven er et overdrev, som ligger ca. 660 m sydøst for staldanlægget og 400 meter fra gyllebeholderne. Overdrevet ligger i habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord m.v. Totalammoniakdepositionen på 7- området er beregnet til 0,20 kg/n/ha/år, hvilket er under det maksimalt tilladte på 0,4 kg N/ha/år (idet der er 1 andet anlæg, som også belaster kategori 1 området). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Overdrevet er i en DEVANO undersøgelse i 2008 beskrevet som et stilkege-krat (naturtype 9190). Generelt vurderes krattet som værende i høj eller god tilstand. Samme område blev besigtiget i 1994, hvor det blev beskrevet som et enekrat under kraftig tilgroning med træer, og det blev anbefalet at fælde træerne. Den totale ammoniakdeposition på kategori 1 området er mindre end gældende afskæringskriterier, og Viborg Kommune vurderer, at emissionen fra anlægget ikke har negativ effekt på overdrevets naturtilstand. AMMONIAKBELASTNING AF KATEGORI 2 NATUR. Kategori 2 natur omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder, der er omfattet af 7, stk. 1, nr. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Der er ikke kategori 2 natur tættere på anlægget end ovennævnte kategori 1 natur. Da afskæringskriteriet for kategori 2 natur er lempeligere end for kategori 1 natur, vil anlægget ikke påvirke kategori 2 natur væsentligt. 29

31 AMMONIAKBELASTNING AF KATEGORI 3 NATUR. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1- eller kategori 2-natur. Inden for meter fra stalde og opbevaringsanlæg er der registreret 35 naturarealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. De 35 naturarealer er fordelt på 3 enge, 3 heder, 13 moser, 5 overdrev og 11 søer/vandhuller. 24 af naturarealerne ligger i Natura 2000 området syd for anlægget. Figur Anlæggets beliggenhed i forhold til 3 natur og NATURA Afgrænsning 1km. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Nærmeste 3 beskyttet naturområde er en sø ca. 300 meter nord for staldene. Søen blev besigtiget i 1992 og var på daværende tidspunkt nygravet og præget af kreaturtramp. I dag er søen mere eller mindre inddraget i et haveanlæg og udsættes ikke for samme fysiske påvirkning som tidligere. Det vurderes, at ammoniak fra produktionen på Hulbækvej 33 ikke påvirker søen væsentligt. 30

32 Nærmeste ammoniakfølsomme kategori 3 naturtype er to mindre heder, der ligger ca. 500 meter syd for staldanlægget. Begge heder er besigtiget i 1992, hvor beskrivelserne af dem begge ikke tildeler dem en særlig værdifuld karakter. Begge heder var i 1992 truet af tilgroning, ligesom der på det tidspunkt var sket en delvis tilplantning af arealerne med pyntegrønt eller lign. Af luftfoto fremgår det at tilgroningen er uændret, dog er den sydlige hede kraftig bevokset med pyntegrønt eller lign. For kategori 3 natur skal kommunen konkret vurdere, om der skal fastsættes vilkår om max. merdeposition, og hvad det nødvendige krav til max. deposition skal være. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Totaldepositionen til hederne er beregnet til under 1 kg N/ha/år, og afskæringskriteriet er derfor opfyldt. Samlet vurderer Viborg Kommune, at driften på anlægget ikke har en væsentlig negativ effekt på 3 beskyttet natur beliggende indenfor 1000 m fra anlægget eller længere væk. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at ammoniakdepositionen fra anlægget ikke vil påvirke natur væsentligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles ingen yderligere vilkår i forhold til ammoniak og natur. 6.2 LUGT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Lugtemissionen fra anlægget er bestemt af arten, antallet og størrelsen af dyr, staldindretning, ventilationsanlæggets udformning, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem samt hygiejne i stalden samt opbevaring. I IT-ansøgningssystemet vurderes og beregnes lugt udelukkende ud fra staldanlæggene til dyrehold. Lugtgener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår ikke i lugtberetningen og håndteres derfor ved hjælp af de generelle regler. IT-ansøgningssystemets resultater er vist i tabel Tabel Geneafstande. For alle ejendommens staldafsnit er der ud fra angivelser på lokalmiljøkortet i IT-systemet beregnet afstand og retning fra anlægget til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone. 31