Obligatorisk madordning, revideret forslag. NOTAT. Børn og Kultur

Transkript

1 Obligatorisk madordning, revideret forslag. Administrationen har genovervejet, beskrivelsen og beregningerne om indførelse af mad i daginstitutioner af 10. juli 2008, som det forelå til budgetseminariet, på baggrund af erfaringer med madordning i en institution i Hørsholm Kommune. NOTAT Børn og Kultur Fredensborg Kommune Klaus Gabrielsen Madordningen i Hørsholm kommune, er normeret med 20 timer pr. uge, og det pædagogiske personale tilbereder maden om fredagen. Til de 20 timer pr. uge kan man lægge ca. 13 timer pr. uge, som institutionen har i højere grundnormering, end en tilsvarende institution i Fredensborg kommune. Der er således ca. 33 timer pr. uge til madordning, med samme grundnormering som i Fredensborg. Til sammenligning vil der i model 1 egenproduktion i Fredensborg kommune, der er beskrevet på side 2, være 30 timer pr. uge til madordningen, altså ca. 3 timer mindre end i Hørsholm. Konklusion. Der er opstillet 3 forslag til etablering og drift af madordning. Model 1: Egen produktion Model 2: Ekstern leverandør Model 3: Kombination af egen produktion og ekstern leverandør. Den billigste løsning er ekstern leverandør og den dyreste er en løsning med egenproduktion. Det er også muligt at have en kombination af ekstern leverandør og egenproduktion, hvor ca. halvdelen af institutionerne benytter ekstern leverandør og den anden halvdel benytter egenproduktion. Økonomisk sammenligning af de 3 forslag. Tabel 1. Etablerings- og driftsudgifter ved 3 modeller til madordninger. Model 1 Model 2 Model 3 Manglende finansiering af driftsudgift, pr. år. kr Etableringsudgift i alt kr Udgifter i perioden 2009 Model 1 Model 2 Model Manglende finansiering af driftsudgifter kr Etableringsudgifter kr Samlet udgift i perioden kr Side 1 af 1

2 Administrationen anbefaler model 1, med egen produktion, fordi det vurderes, at modellen sikrer den bedste kvalitet for pengene. Institutionerne får en madordning til børnene, som bliver en integreret del af hverdagen. Det vil blive lettere at dimensionere og regulere madordningen, når den er underlagt ledelsen i institutionen. Det foreslås, at de øgede udgifter til etablering finansieres af det budget der ved budgetseminariet i august blev foreslået afsat til bygningsrenovering. Herved skal der overordnet tages stilling til finansiering af en årlig ekstra driftsudgift på kr. som egenproduktions modellen koster i.f.t. leverandør modellen. Alternativt kan der peges på model 3, som er en kombination af egen produktion og ekstern leverandør. Se side 5, under fordele og udfordringer. Egenproduktion, model 1. Drift I beregningen vedr. egenproduktion af mad, er der forudsat en grundnormering på 25 timer pr. uge samt 15 minutter pr. barn pr. uge. Det vurderes muligt at nedsætte de 15 minutter til 5 minutter pr. barn pr. uge, idet det må konstateres, at personalet i institutionerne, i forvejen udfører en del af arbejdet i dag, i forbindelse med børnenes bespisning, herved kan udgifterne reduceres med 1,3 mill. kr. I beregningen vedr. egenproduktion af mad, er der forudsat et skønsmæssigt beløb på 500 kr. pr. barn pr. år. Beløbet skal dække ekstra udgifter til vand, varme, rengøring etc. Det vurderes, at beløbet kan reduceres til 250 kr. pr. barn pr. år, herved kan udgifterne reduceres med 0,5 mill.kr. Den samlede reduktion i driftsudgifterne udgør 1,8 mill. kr. årligt, driftsudgifterne udgør herefter: Tabel 2. Årlige driftsudgifter i model 1. Kr. Beregning I alt. kr. Løn til Økonoma Hver institution får en grundnormering på 25 timer ugentlig og 5 minutter pr. barn om ugen. Kost Kost er beregnet til kr. pr. barn pr. dag. Vedligeholdelse af køkkeninventar Vedligeholdelse af køkkeninventar er sat til 150 kr. pr. barn pr. år Øvrige udgifter forbundet med højere forbrug af vand, var- Er skønsmæssigt sat til 250 kr. pr. barn pr. år Side 2 af 2

3 me, rengøring etc. I alt *) Provenu ved 5 % s Stigning i forældrebetaling Kommunens udgift pr. år ved stigning i forældrebetaling på 5 %. *) De nuværende forældrebetalte madordninger, der er i to institutioner i Fredensborg kommune, er tilrettelagt efter ministeriets vejledning, om en maksimal forældebetaling på 600 kr. pr. måned, vil såfremt de var indført i alle 0-5 års institutioner i Fredensborg kommune, udgøre en årlig drifts udgift svarende til ca kr. eller ca mere end driftsudgiften i denne model. Etablering. Det vurderes ikke at være realistisk at ændre i de tidligere benyttede skøn, hvorfor etableringsudgifterne fastholdes. Udgifterne til etablering udgør: Tabel 3. Etableringsudgift i model 1. Etableringsudgifter Etablering/ombygning af køkkener kr. Midlertidig ansættelse i Kommunale ejendomme kr Etableringsudgifter i alt kr Tabel 4. Samlet udgift ved egenproduktion Etablering kr Manglende finansiering af driftsudgifter kr Udgift i alt kr Den samlede udgift udgør i perioden , 28,7 mill. kr. I det foreløbige resultat af budgetseminariet, lægges der op til, at der afsættes i alt 20 mill. kr. i perioden 2009 til 2012, til etablering og drift af madordningen. Den manglende finansiering på 8,7 mill. kr., som udgør udgifter til etablering, kan finansieres ved at man over en 3-årig periode reservere pengene af det ekstra budget, der ved budgetseminariet tænkes afsat til bygningsrenovering (74 mill. kr. i perioden ). Hertil kommer, at der i forbindelse med Regeringens kvalitets fond, er en særskilt 5-årig låneadgang til kommuner med lav likviditet. Side 3 af 3

4 Ekstern leverandør, model 2. Drift. Der er ikke foretaget ændringer i de skøn der ligger til grund for beregningen af driftsudgifterne ved ekstern leverandør, driftsudgifterne udgør: Tabel 5. årlige driftsudgift i model 2. Kr. Antal Pris Madpakker (2.049x245) kr. Timepris, pædagogmedhjælp kr. Transport Skøn *) Udgifter i alt Provenu ved 5 % s Stigning i forældrebetaling Kommunens udgift pr. år ved stigning i forældrebetaling på 5 % kr kr kr kr. *) Udgiften til transport er meget usikker, p.g.a. de stigende brændstofs priser. Etablering. Det vurderes ikke at være realistisk at ændre i de tidligere benyttede skøn, hvorfor etableringsudgifterne fastholdes. Udgifterne til etablering udgør: Tabel 6. Etableringsudgift i model 2. Etableringsudgifter Ombygning til modtage køkken kr Midlertidig ansættelse i Kommunale Ejendomme kr Etableringsudgift i alt kr Tabel 7. Samlet udgift ved ekstern leverandør Etablering Manglende finansiering af driftsudgifter, kr. Udgift i alt, kr Den samlede udgift udgør i perioden , 18,8 mill. kr. I det foreløbige resultat af budgetseminariet, lægges der op til, at der afsættes i alt 20 mill. kr. i perioden 2009 til 2012, til etablering og drift af madordningen. Side 4 af 4

5 Kombination af egen produktion og ekstern leverandør, forslag 3. I dette forslag er der taget udgangspunkt i, at ca. halvdelen af institutionernes køkkener etableres til egen produktion og den anden halvdel til at benytte ekstern leverandør. Driftsudgifter er beregnet som svarende til halvdelen af udgifterne i forslag 1 og 2. Tabel 8. Driftsudgift i model 3. Ved egen produktion Ved ekstern leverandør Driftsudgifter i alt Provenu ved 5% stigning i forældrebetaling Manglende finansiering Driftsudgifter pr. år kr kr kr kr kr. Etablering. Det vurderes ikke at være realistisk at ændre i de tidligere benyttede skøn, hvorfor etableringsudgifterne fastholdes. Udgifterne til etablering udgør: Tabel 9. Etableringsudgift i model 3. Etableringsudgifter Ombygning til egen produktion (22 stk.) Ombygning til at modtage fra ekstern lev Midlertidig ansættelse i Kommunale Ejend Etableringsudgift i alt Tabel 10. Samlet udgift ved kombination af egen produktion og ekstern leverandør Etablering, kr Manglende finansiering af driftsudgifter, kr. Udgift i alt, kr Den samlede udgift udgør i perioden , 23,4mill. kr. I det foreløbige resultat af budgetseminariet, lægges der op til, at der afsættes i alt 20 mill. kr. i perioden 2009 til 2012, til etablering og drift af madordningen. Den manglende finansiering på 3,4 mill. kr., som udgør udgifter til etablering, kan finansieres ved at man over en 3-årig periode reserverer pengene af det ekstra budget, der ved budgetseminariet tæn- Side 5 af 5

6 kes afsat til bygningsrenovering (74 mill. kr. i perioden ). Hertil kommer, at der i forbindelse med Regeringens kvalitets fond, er en særskilt 5-årig låneadgang til kommuner med lav likviditet. Fordele og udfordringer ved egenproduktion eller ekstern leverandør Ud over prisen er der en række kvalitative forhold der bør indgå i valget mellem egenproduktion og mad leveret af en ekstern leverandør fx om det har merværdi at børnene kan se og lugte maden blive tilberedt i institutionen. Af fordele ved egenproduktion kan nævnes: Det er lettere at disponere mængden af fødevare i forhold til fremmødte børn, hvorfor spild reduceres. Reguleringen på dagen af antallet af børn, som skal have et måltid kan kommunikeres direkte til køkkenassistenten. Det er i højere grad muligt at strække maden, bruge overskydende mad fra produktionen senere etc., da mad, som ikke har været serveret kan anvendes på et senere tidspunkt. Det er mere fleksibelt fx hvis nogle grupper skal på tur og derfor i stedet skal have madpakker. Små børn skal have mange portioner mad i løbet af dagen. Små børn i alderen ½ - 2 år bliver ved egenproduktion sikret, at de 3 4 måltider, som de skal have serveret i løbet af dagen, med hensyn til energiindhold er korrekt sammensatte måltider for hele dagen i institutionen. Det kan dreje sig om 8 10 timer. Egenproduktion tilgodeser i højere grad børn mellem ½ - 2 år, som er i gang med at tilvænne sig nye fødevarer de kan blive præsenteret for nyt, men samtidig være sikret, at de bliver mætte af mad, som de har accepteret, hvis det nye ikke smager dem 1. gang de får det præsenteret. Ved egenproduktion er køkkenassistenten en integreret del af institutionen og med sit særlige fokus opfylder køkkenassistenten mange børns særlige og individuelle behov - en stabil køkkenassistent er kun en gevinst for kvaliteten af børnelivet i institutionen. At maden bliver serveret indbydende i relation til børn er det små virkemidler og symbolske udskæringer eller i form af grønt pynt, som kan få maden til at vække appetit. Ved egenproduktion kan institutionen opbygge et fryselager af tilberedte madretter, som kan serveres når der er ferie og sygdom. Børnene kan følge tilberedningen af maden, som en del af læringen i institutionen. Børnene kan godt øve sig på at snitte og bage, men egentlig medvirken af børn i tilberedningen af råvarer er ikke tilladt. Side 6 af 6

7 Af udfordringer ved egenproduktion kan nævnes: Institutionen er ansvarlig for ansættelse af økonoma, hvilket er en udfordring i forhold til rekruttering, ledelse og administration, vikardækning under sygdom, ferie mv. Institutionen skal kunne lagerstyre fødevareindkøb både med hensyn til alsidig opbevaringskapacitet og rettidige bestillinger. Af fordele ved privat leverandør kan nævnes Mad fra en privat leverandør vil medføre en mere stabil produktion, da en storproduktion er mindre sårbar i forhold til sygdom, ferie mv. Institutionen er uden ansvar for tilberedningen af maden, som leveres klar til servering. Af udfordringer ved privat leverandør At maden skal leveres til et anretter køkken og varme eller kølekasser skal opbevares minimum til næste dag. Det kræver plads til håndtering af disse. At maden er tilstrækkelig indbydende til børn At børnene ikke får indsigt i mad produktionen. At kravspecifikationerne skal være meget præcise og beskrive en variation, som er tilpasset alle aldre imellem ½ - 6 år, incl. overgangsmad. At opnå tilstrækkelig fleksibilitet i ordningen så der er mulighed for at medbringe mad på tur. Det kræver desuden tidlig leverance inden kl. 9.00, for at institutionen kan medbringe maden på tur. Behovet for reguleringer og ændringer har deadlines ved en privat leverandør, så det mere akutte fravær af børn eller ændringer i de pædagogiske aktiviteter som påvirker mad leverancen kan ikke effektueres. Leveringen kan være forsinket p.g.a. forstyrrelser i råvareleverancen eller transporten. Hele Danmark skal indføre madordninger, der bliver kamp om transportsektoren. Bilerne skal være underlagt egenkontrol. Der skal bruges personaleressourcer på anretter opgaven og opvask Institutionen bliver alligevel gjort ansvarlig for leverancen, og skal være vedholdende overfor kravspecifikationen. I et energi- og miljømæssigt perspektiv bruges der dobbelt så meget energi på levering af først råvarer til produktionskøkkener og dernæst levering af den færdige mad til institutionerne, som hvis råvarerne blev leveret direkte til institutionens køkken til egenproduktion. Side 7 af 7

8 Kombination af egenproduktion og ekstern leverandør Udover de fordele og udfordringer der er beskrevet i ovenstående, kan en kombinationsløsning give anledning til forældreklager, såfremt en barn bliver til budt en plads, i en institution med madordning ved ekstern leverandør, og forældrene hellere vil have madordning ved egenproduktion, eller omvendt. Der er således en række økonomiske, driftsmæssige, miljømæssige og kvalitative forhold der bør indgå i overvejelsen mellem egenproduktion og mad leveret af en ekstern leverandør. Side 8 af 8