STUDIEPLAN INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 6. SEMESTER

Transkript

1 STUDIEPLAN INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 6. SEMESTER

2 STUDIEPLAN SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28. august 2007 Forbehold for ændringer INDHOLD GENERELT OM STUDIET Grunduddannelsens semester, ny studieordning 3 LINIESTUDIET Linien for Beklædningsdesign 6 Linien for Tekstildesign 6 Linien for Møbel- og Rumdesign 9 Linien for Industriel Design 12 Linien for Keramik- og Glasdesign 15 Linien for Visuel Kommunikation 16 Linien for Digital Interaktion 19 Linien for Production Design 23 2

3 GENERELT OM STUDIET Grunduddannelsens semester, ny studieordning (hvis du er optaget som studerende efter 2003) Grunduddannelsen er bygget op om tre studieelementer: Designprojekter, Designredskaber og Designteori. Designprojekter Designprojektet er det centrale element i uddannelsen. Det er her du ved at arbejde med konkrete problemer lærer at formulere og analysere designfaglige problemstillinger, formgive samt visualisere og formidle designløsninger. Løsningerne bliver til i en proces, hvor du eksperimenterer og anvender designfagets arbejdsmetoder, redskaber og teknikker. Designredskaber I designredskaber skal du tilegne dig designfaglige redskaber, metoder og teknikker, som skal anvendes i designprojekterne. På semester er designredskaberne specifikke (rettet mod specialisering). De specifikke designredskaber er tilrettelagt i sammenhæng med projekterne; under studieplanens projektbeskrivelser fremgår det hvilke redskaber der undervises i. Designteori Designteori er en metodisk, analytisk disciplin. Den skal sætte dig i stand til at forstå og anvende akademisk analyse og metode. Studiets forløb Grunduddannelsen kvalificerer først og fremmest til at fortsætte studierne på overbygningsuddannelsen, men den giver principielt også mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet. Fra semester er grunduddannelsen bred i sin tilgang mens den fra semester supplerer fokus på almene kompetencer med en begyndende specialisering. Grunduddannelsen adskiller sig fra overbygningen ved relativt stramme rammer om studiet, som ikke tillader praktik, udveksling og linjeskift (kun mod dispensation på semester). Det skal sikre et godt grundlag for videre studier på den mere åbne og fleksible overbygningsuddannelse. Bedømmelse Ved afslutningen af hvert semester gennemføres der normalt en bedømmelse i hvert studieelement. Formålet med bedømmelsen er at dokumentere de kvalifikationer der er erhvervet ved uddannelsen. På grunduddannelsen gennemføres der en bedømmelse i hvert af de tre studieelementer efter hvert semester. Undtaget er designteori, der på 1. og 2. semester bedømmes samlet efter 2. semester. På 6. semester gennemføres der kun bedømmelse af designredskaber og 6. semestereksamensprojekt. På grunduddannelsen bedømmes begge semestrets projekter i designprojekter og bedømmelsen inkluderer også en skriftlig refleksion. Grunduddannelsen semester udløser ved beståelse af samtlige bedømmelser 180 ECTSpoint. For at kunne fortsætte på overbygningen, skal den studerende have opnået samtlige 180 ECTS-point. Karakterer 3

4 Studerende optaget i 2004 eller derefter bliver bedømt med karakter efter 7-trins-skalaen. Karakterer anvendes til bedømmelserne af designteori, designprojekter og 6. semester eksamen på grunduddannelsen. Studieaktivitet Studieaktivitet vurderes samlet efter hvert semester. Studieaktiviteten skal godkendes. Godkendes studieaktiviteten ikke to semestre i træk eller tre semestre i alt på hele uddannelsen kan den studerende ikke fortsætte uddannelsen. 6. semester eksamen, ny studieordning Form 38 Grunduddannelsen afsluttes på 6. semester med besvarelsen af et selvstændigt formuleret og af skolen godkendt eksamensprojekt inden for den linje den studerende har fulgt på 4. til 6. semester. Ved 6. semester eksamen skal de studerende demonstrere, at de har opnået grundlæggende kundskaber og indsigt i designfaglig teori og metode og kan omsætte givne forudsætninger og krav til innovative designløsninger. 6. semester eksamen skal være en designløsning og kan således ikke være en ren teoretisk opgave. I forhold til 6. semester eksamen efter Bekendtgørelsen fra 1989 stiller 6. semester eksamen på 2005 studieordningen øgede krav til akademisk metode, skriftlighed og refleksion herunder analyse og inddragelse af teori. 6. semester eksamen minder i fremgangsmåde om afgangseksamen efter Bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989, men omfanget og kravene er mindre. Bedømmelsen af 6. semesters eksamensprojekt er også en bedømmelse af den studerendes egnethed til at fortsætte på overbygningsuddannelsen ved Danmarks Designskole eller på en overbygningsuddannelse/kandidatuddannelse ved en anden uddannelsesinstitution. Det er ikke muligt at blive optaget på overbygningen før hele Grunduddannelsen er bestået. Den studerende skal således have opnået 180 ECTS, før der kan søges om optagelse på overbygningen. Forløb 6. semester eksamen har fire overordnede faser: 1. fase: Den studerende tilmelder sig 6. semester eksamen ved at aflevere vejlederønske og en foreløbig problemformulering. 2. fase: Den studerende skal udarbejde en problemformulering og et program som afleveres til Studieadministrationen. Problemformulering og program skal godkendes af vejlederen. Programmet skal indeholde: 1. Problemformuleringen. 2. Projektbeskrivelsen - indhold, bindinger, afgrænsninger. 3. Beskrivelse af afleveringsform og - omfang. 4. Arbejds- og tidsplan. 4

5 3. fase: Den studerende skal udarbejde en skriftlig refleksion som afleveres i Studieadministrationen. Den skriftlige refleksion skal være en analytisk og teoretisk refleksion over projektet. Den skriftlige refleksion skal eksklusiv visuelt materiale være: 5 normalsider for én studerende 6 normalsider for to studerende 7 normalsider for tre studerende 8 normalsider for fire studerende 4. fase: Den studerende skal til en mundtlig eksamen, hvor eksamensprojektet fremlægges for vejleder og én ekstern censor. Ved eksamen skal den studerende fremlægge sit projekt, hvorefter der er tid til diskussion og spørgsmål fra vejleder og censor. Til eksamen gælder at: Én studerende har 45 min. (inkl. votering). Heraf bør ca. 10 min. gå til den studerendes fremlæggelse, ca. 20 min. til diskussion og spørgsmål fra censor/vejleder og 15 min. til votering. Ved gruppebedømmelse forlænges eksaminationen (inkl. votering) med 15 min. for hver ekstra studerende. Bedømmelseskriterier Der er i studieordningerne opstillet en række kompetencemål for uddannelsen. De udgør uddannelsesmæssige endemål, som designprojekternes, designredskabernes og designteoriens læringsmål skal stræbe imod og realisere. Det er disse mål som 6. semester eksamensprojektet holdes op imod ved bedømmelsen. Kompetencemål for grunduddannelsen Almene kompetencer En dimittend fra grunduddannelsen skal på et grundlæggende niveau kunne: Formulere og analysere designfaglige problemstillinger ved brug af kunstneriske og videnskabelige metoder Formgive og visualisere designløsninger Formidle analyser i klart sprog såvel mundtligt som skriftligt Strukturere egen læring Faglige kompetencer En dimittend fra grunduddannelsen skal på et grundlæggende niveau kunne: Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber Vurdere og anvende metoder for analyse og designfaglig problemløsning Praksiskompetencer En dimittend fra grunduddannelsen skal i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng kunne: Træffe og begrunde designfaglige beslutninger Analysere praktiske problemstillinger Indgå i tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper Demonstrere kendskab til relevant teknologi. 5

6 Linien for BEKLÆDNINGSDESIGN Linjen beklædningsdesign på Danmarks Designskole har til formål at uddanne kandidater med speciale i overordnede designløsninger inden for mode- og beklædningsindustrien og kan på kvalificeret niveau fungere i professionelle sammenhænge i design- og produktionsteams. Studiet skal give kandidaten en klar faglig og teoretisk kompetence, der bygger på viden og kunnen. Kandidaten skal kunne bringe de metodiske, formmæssige og teknologiske værktøjer, der knytter sig til beklædning, i anvendelse, for herigennem at bidrage til en udvikling af faget. Studiet på Beklædningsdesign tilbyder et specialiseret læringsmiljø med vægt på følgende designteoretiske og designpraktiske dimensioner: æstetik, kultur og historie, proces, form og materiale samt visualisering. Det æstetiske ligger som et grundelement i selve beklædningsmediets udtryksform. Viden om fagets kultur og historie er med til at give overblik, styrke analyse og undersøgelse/research. Proces omfatter både det videnskabelige, kunstneriske, metodiske og det intuitive i designprocessen, komposition og idé-generering, over strategisk design og konceptopbygning til produktionsmetoder og etisk stillingtagen. Form, materiale og visualisering er beklædningsdesigns omdrejningspunkt og egentlige udtryksform. Når du er færdig med 6. semester, efter grunduddannelsens 3 år forventes det, at du har grundlæggende indsigt i designfagets metoder og det kunstneriske og videnskabelige grundlag, og at du kan give form og udarbejde designløsninger inden for beklædningsdesign på et grundlæggende niveau. Grunduddannelsenfor Beklædningsdesign afsluttes i 6. semester med besvarelsen af et selvstændigt formuleret og af skolen godkendt eksamensprojekt. (se studieordning) I den første del af semesteret udbydes en række designredskaber: Workshop: Med henblik på praktikophold på overbygningens 1. år udarbejdes portefolio, motiveret ansøgning og cv. Den studerende vejledes individuelt til mulige og egnede praktiksteder set i forhold til specialisering og karriereønsker. Form 3, formgivning og forarbejdningsudtryk til forskellige silhuetter. Eksperimenterende drapering og 3D skitsering. : Uge 6 10, 2008 Linien for TEKSTILDESIGN Tekstildesign har som sit fokusområde designfaglige problemstillinger knyttet til udvikling af tekstiler til beklædning og rumlige sammenhænge samt opgaver, hvor fagets kerneområder som f.eks. taktilitet, mønsterdannelse, tekstile teknologier og materialer er en del af det formskabende element. Dette kan være i spektret fra nye intelligente fibre anvendt i beklædningssammenhænge til akustisk regulering eller filtrering af lys i privat og offentligt miljø, og opgaverne kan rette sig mod såvel industriel produktion som unik fremstilling. Udviklingen af tekstiler spænder over planlægning af det overordnede koncept til den praktiske, konkrete materialebaserede produktudvikling og er tæt forbundet med en grundlæggende viden om materialers og konstruktioners egenskaber og muligheder. Tekstildesign tager udgangspunkt i arbejdsmetode, kunstneriske, teknologiske og 6

7 intellektuelle færdigheder samt samfundsrelaterede forhold som grundlag for løsning af komplekse problemstillinger. Ved afslutningen af 3. år og efter gennemført 6. semester eksamensprojekt forventes det, at den studerende har opnået grundlæggende indsigt i designfaglige metoder på et kunstnerisk og videnskabeligt grundlag, og at den studerende kan give form og udarbejde designløsninger inden for tekstildesign på et grundlæggende niveau knyttet til en begyndende specialisering. MIXED MEDIA Redskaber Gennem en række kurser og workshops arbejdes med tekstilets performative udtryk ved manipulationer og efterbehandlinger, som ændrer overfladekarakterer og materialeegenskaber. I en undersøgende form arbejdes på tværs af tekstile teknologier og metoder i et bredt spektrum af materialer, som udfordrer tekstile kvaliteter og æstetiske udtryk. Redskabsperioden indledes med en kort, fælles workshop for alle studerende på Tekstildesign. Målet er at den studerende opnår udvidet kendskab til og viden om teknologier og materialemuligheder på baggrund af - og på tværs af tidligere erhvervet viden om produktudvikling af tekstiler med specifikke funktioner. At den studerende kommer i besiddelse af en overordnet forståelse for samspillet mellem tekstile teknologier og virkemidler med sigte mod en udvidet anvendelse i eksamensopgaven og det kommende specialestudie. Formålet er at sætte erhvervede færdigheder i spil i en tekstil tværfaglig sammenhæng. At bringe viden om materialeegenskaber og tekniske muligheder i et komplekst fagligt samspil og udvikle tekstiler med specifikke egenskaber, teknisk og æstetisk og dermed beherske liniefagets grundlæggende materialer og metoder. Undervisningsform Kurser, workshops og gennemgange i fælles forum Holdundervisning og individuel vejledning. Ved gennemgangen dokumenteres det samlede materiale i en analyserende og perspektiverende form. Redskaber bedømmes med bestået/ikke bestået. Beståelse af forløbet udløser 8 ECTS point. Aktiv undervisningsdeltagelse Godkendelse af studieaktivitet forudsætter deltagelse i introduktioner, kurser, vejledninger, gennemgange og aflevering af studiemateriale. Undervisere og kursusansvarlig Malene Kristiansen m.fl. Uge 6-11,

8 Sted Tekstils værksteder og studielokaler. 6. SEMESTERS EKSAMENSPROJEKT Problemprojekt, eksamensprojekt Grunduddannelsen afsluttes i 6. semester med besvarelsen af et selvstændigt formuleret og af skolen godkendt eksamensprojekt. Ud fra faglige forudsætninger og almene kunstneriske erfaringer opstiller den studerende selvvalgt tekstilfaglig problemstilling. Projektet er baseret på metoder og teori i undersøgelser og i udvikling af tekstile produkter. Designprocessens faser skal klart dokumenteres imod det tilsigtede mål, fra delundersøgelser i materialer og konklusioner undervejs frem mod endelig konklusion af projektet i en helhed. Visualisering og præsentation indgår som væsentlige faktorer i formidlingen af projektet. Udarbejdelse af program, som skal indeholde: Problemformuleringen. Projektbeskrivelsen, indhold og omfang. Beskrivelse af afleveringsform. Arbejds- og tidsplan Endvidere indgår en studierejse til Møbelmessen i Milano samt tekstilvirksomheder i Milanoområdet i april. Ved 6. semester eksamen skal den studerende demonstrere at have opnået grundlæggende kundskaber og indsigt i designfaglig teori og metode inden for specialets rammer. At kunne give form på et teoretisk og kunstnerisk grundlag. At kunne anvende materialer og teknikker. At kunne anvende manuelle og digitale kommunikationsformer og redskaber. Endvidere at have opnået grundlæggende færdigheder i at anvende designteoretisk viden som analyseredskab og til at reflektere over formgivningsprocessen. At den studerende får lejlighed til selvstændigt at opstille, beramme og gennemføre et designprojekt for derigennem at dokumentere studieegnethed til overbygningsuddannelsen. Projektet skal afklare den studerendes faglige sigte med studiet og redegøre for hele designprocessen fra idé til konklusion. Undervisningsform Individuelt, problemformuleret projektarbejde. Udarbejdelse af projektrapport organiseres i mindre skrivegrupper. Vejledning og gennemgang af projekter foregår i grupper, sammensat efter relevante problemstillinger, hvor studerende er medopponenter på hinandens projekter. Midtvejsgennemgange og afsluttende gennemgang i fælles forum. Projektet skal vise, at den studerende er i stand til selvstændigt at gennemføre en designproces fra idé til konklusion gennem at formulere og beramme et problem, planlægge og gennemføre samt præsentere projektet. Ud fra godkendt problemformulering skal projektet vise metodisk arbejde og produktudvikling i materialer/tekstiler, der tydeligt konkluderer og formidler den definerede problemstilling. 8

9 Skriftlig refleksion på 5 sider. Eksamensprojektet bedømmes af vejleder og ekstern censor og udløser ved bestået eksamen 22 ECTS-point. Aktiv undervisningsdeltagelse Godkendelse af studieaktivitet forudsætter deltagelse i introduktioner, vejledninger, gennemgange og aflevering af program og studiemateriale. Undervisere og kursusansvarlig Else Kallesøe m.fl. Uge 11-23, 2008 Sted Studielokale og værksteder Linien for MØBEL og RUMDESIGN Liniens fokus er designfaglige problemstillinger, som relaterer sig til rum og møbler som fysiske rammer og objekter omkring menneskers virksomhed i eksisterende som i ny arkitektur, i private som i offentlige miljøer. Området spænder over planlægning og udformning af inde- og uderums indretning og aptering med tilhørende møbler, inventar og andet rumligt udstyr tilrettelagt til en brugsmæssig, æstetisk og teknisk helhed, set såvel i en produktmæssig som en kontekstuel/arkitektonisk sammenhæng. Identifikation og beskrivelse af de funktionskrav, som skal indfries af møbler og indretninger udføres med udgangspunkt i teoretiske, samfundsrelaterede forhold samt ved studier af menneskets fysik, ergonomi, mentale behov samt fysiske forhold. Der arbejdes med øvelser i bearbejdning af rumlige, arkitektoniske og tekniske forhold i bygninger, interiører, inventar, møbler, rumudstyr, belysning, udeinventar etc. incl. bearbejdning af rummets og inventarets detaljering, herunder stillingtagen til konstruktion, materialer, overflader, farver, dagslys og kunstlys under hensyntagen til økonomi og bæredygtighed. Der arbejdes med opgaver i såvel en produktorienteret som en strategisk proces. Målet for studieelementet er at: give den studerende basisviden om arkitekturens rum som produkt af kultur, teknik og materialer, rum og møblers historie samt materielle og immaterielle egenskaber og værdiskabelse give den studerende viden om materialer, processer, produktionsmetoder, konstruktioner og komponenter i relation til bygningsrum og møbler sætte den studerende i stand til at anvende redskaber og metoder til udvikling og evaluering af designprojekters brugsmæssige, tekniske og æstetiske helhed inden for specialet sætte den studerende i stand til at anvende specialets kommunikationsformer og redskaber inden for analoge og digitale konstruktions- og visualiseringsteknikker, rumlige skitserings- og tegneteknikker, registrerings- og opmålingsteknikker, 3dmodellering og modelteknik. Undervisningen koncentrerer sig om fire hovedområder inden for specialet: specialets historie og teori rumbehandling, møbelformgivning og detaljering 9

10 materialelære, konstruktions- og produktionsforhold visualiseringsteknikker De fire hovedområder udfoldes samtidigt igennem studiets og 6. semester i forhold til kravet om faglig progression og i samspil med studiets øvrige studieelementer. et i møbel- og rumdesign 1) Møblet og rummets historie Der undervises i arkitekturhistoriske og æstetiske emner, perioder eller nedslag, således at der opbygges en konkret viden og et værkkendskab samtidig med, at den studerendes evne til kritisk refleksion og analyse stimuleres. Det historiske element giver den studerende en aktiv viden om og forståelse for de rumlige, æstetiske og sociale forhold, der knytter sig til udformningen og anvendelsen af rum og møbler. Det tilstræbes, at den studerende ud fra den erhvervede viden om positioner og historiske epoker skal kunne vælge referencer og inspirationer ud fra en fyldestgørende metode. 2) Møbel- og rumteori Der undervises i teorier og metoder til registrering og opmåling af rum og møbler baseret på et direkte fænomenologisk og praktisk studium af rumforhold, byggeskik, inventar, konstruktion, materialeanvendelse, og studierne skal ligeledes bidrage til kulturhistorisk indsigt. Endvidere undervises der i analysemetoder til belysning af rumforhold, herunder udføres studier af menneskets møde med rum og møbler, adfærd, ergonomiske forhold samt perception af rum. 3) Rumbehandling Der undervises i proportionerings- og kompositionsforhold som ligger til grund for udformning og aptering af rum, herunder hvordan rum disponeres og indrettes, inventarets og møblernes sammenhæng med rummet og deres selvstændige formgivning med vægt på såvel æstetiske som brugsmæssige hensyn. Der undervises ligeledes i principper for dagslysets og kunstlysets formning og farvning af rum og objekter samt i grundlæggende farvelære og lyslære, således at den studerendes forståelse for lysets, farvens og stoflighedens betydning for oplevelsen af rum og objekter styrkes. 4) Materialelære, konstruktion og produktion Der undervises i forskellige materialers egenskaber som struktur og stoflighed, statiske, akustiske og varmeledende egenskaber og anvendelsesmuligheder i byggeri og ved møbelfremstilling, herunder de miljømæssige påvirkninger ved brug og bortskaffelse. Der undervises ligeledes i basisviden om byggeteknik og møbelkonstruktion, som grundlag for projektering af bygningers indretning og møbel- og inventarudformning, og der stiftes bekendtskab med processer i produktionsvirksomhed og på byggeplads. 5) Visualiseringsteknikker Der undervises i deskriptive afbildningsformer som dobbelt retvinklet projektionstegning, rumlige skitserings- og afbildningsformer, tegne- og visualiseringsteknikker, udført analogt som digitalt, som kan give basis for at kunne udføre bygnings- og indretningstegninger, møbel- og inventartegninger samt rumlige afbildninger og modeller til belysning af proportioneringsforhold, lysforhold, farver og stoflige virkninger. Eksamensprojekt Grunduddannelsens 6. semester afsluttes med, at den studerende udarbejder et selvvalgt eksamensprojekt inden for den linies genstandsfelt, hvor den studerende er indskrevet. Projektet formuleres, godkendes, bearbejdes, afleveres og bedømmes indenfor de betingelser, som er formuleret under Retningslinier for 6. semester bedømmelsen på 2005 studieordningen. Den studerende modtager vejledningstimer af liniens lærere. 10

11 Grundlæggende byggeteknik og bygningsmaterialer samt Architectural Desktop/ AutoCAD. Designredskaber, uge 6-10, 2008 Introduktioner i form af forelæsninger, ekskursioner, byggeplads- og virksomhedsbesøg vedr. almindelige bygningskonstruktioner og bygningsmaterialer: tegl, beton, træ, gips, glas m.v.. I tilknytning hertil udføres et disciplinprojekt, som er en fortsættelse af skitseforslaget/projekt 3 fra efterårssemesteret Der introduceres til forskellige projekteringsmetoder i Architectural Desktop / AutoCAD, Den digitale bygningsmodel. Formålet er at opnå viden om både byggeteknik og bygningsmaterialer samt digitale projekteringsredskaber. Ved afslutningen af undervisningsforløbet forventes de studerende at have tilegnet sig grundlæggende viden om og metoder til projektering af murede og lette bygningskonstruktioner, modulsystemer samt de mest almindeligt anvendte bygningsmaterialer og overfladebehandlinger i rum. Endvidere forventes de studerende at kunne beherske AutoCAD s værktøjer til 2D målfast tegning og at kunne anvende disse værktøjer i forbindelse med rentegning af præsentationer til formidling af projektet. Undervisningsform Forelæsninger, ekskursioner, tegnebordsundervisning, demonstration i brug af CAD samt projektgennemgange. sform Fremlæggelse af disciplinprojekt i form af tegninger, som demonstrerer anvendelsen af de nye redskaber. Studieaktivitet: Dette projekt incl. designredskaber og evt. indlagt teori har følgende krav til godkendt studieaktivitet: Deltagelse i introduktioner, ekskursioner, forelæsninger, kurser, vejledninger, mellemgennemgange, præsentation af projekt og aflevering af mappe incl. skriftlig refleksion Perioden bedømmes ved kursets afslutning på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen og afleveret disciplinprojekt. Perioden udløser ved godkendt 8 ECTS-point. Ansvarlig underviser: Eva Grell Frederiksen Andre undervisere: Jens Overbye og gæstelærere. Uge 6 10,

12 Selvvalgt eksamensprojekt Uge incl. bedømmelse. Se retningslinier for 6. semester bedømmelsen på studieordningen eller side 4 i dette dokument. Forelæsningsrække Udkast til forelæsningsrække, som gennem studiet på Møbel- og Rumdesign kan give de studerende et teoretisk og historisk fundament for arbejdet med møbler og rum. Forelæsninger placeres som introduktioner til de forskellige projektperioder og gøres åbne for alle studerende. Placeres på fast ugedag, fast tidspunkt, fast lokale. Forårssemesteret: Uge 6-8: 3 forelæsninger om Dansk møbel- og rumkunst (OG/JO/AS) Uge 15-17:3 forelæsninger og ekskursioner Boligens historie (JO/EGF/AS) Vi påregner, at lærerne på Møbel- og Rumdesign i samarbejde med designteoretikere (Anne Louise og Troels primært) tilrettelægger og gennemfører forelæsningsrækkerne. Linien for INDUSTRIEL DESIGN Som fag er Industriel Design knyttet til produktudvikling og industriel produktion. I denne tilknytning er det designerens fornemme opgave at forene de teknologiske muligheder og den industrielle produktion med æstetiske produktkvaliteter, brugerhensyn, kulturel værdi og samfundshensyn. Industriel Design spænder i princippet over alle industrielle produkter, fra mobiltelefoner til mejetærskere. Det betyder at faget først og fremmest er båret af teori, empirisk viden og projektarbejdsmetoder, som baserer sig på kontekstuel og æstetisk problemløsning. Gennem studiet arbejder de studerende med projekter, som styrker denne kompetence. Undervisning i form af forelæsninger og designredskaber støtter arbejdsprocessen med relevant viden og færdigheder. Når du er med 6. semester, efter grunduddannelsens 3 år forventes det, at du har grundlæggende indsigt i designfagets metoder og kunstneriske og videnskabelige grundlag, og at du kan give form og udarbejde designløsninger inden for industriel design på et grundlæggende niveau. Selvformuleret problemløsende projektarbejde Problemprojekt, eksamensprojekt Den studerende observerer og analyserer et specifikt problemområde, som grundlag for sit designløsningsforslag. Det forventes at der arbejdes metodisk med problemorientering, 12

13 deltagerstyring, kobling mellem teori og praksis, samfundsforståelse og produktfremstilling, tilsammen projektarbejdet i en integreret helhed. At den studerende på basis af sin aktive deltagelse i arbejdsprocessen og gennemførelse af et selvformuleret problemprojekt kvalificeres til sit overbygningsstudium. At den studerende bliver i stand til at anvende de vigtigste redskaber og metoder til selvstændigt at håndtere faget, og bliver i stand til at indgå i teamarbejde. At den studerende tilegner sig viden, opnår formkritiske færdigheder og metoder til at håndtere og beherske et komplekst problemprojekt ud fra et realismetema. Undervisningsform Forelæsninger, fælles gennemgange, oplæg og debat, holdundervisning og individuel vejledning. Ugentlig vejledning. Hele projektet med skitser, koncept, form-, funktionsmodeller og slutmateriale med Cd er og grafisk planchemateriale samt skriftlig refleksion skal afleveres samlet inden 6. semester eksamen (se studieordningen). Gennem forløbet afholdes 4 gennemgange. Forløbet afsluttes med en eksamen med deltagelse af intern og ekstern censur. Se studieordningen og under Bedømmelse på Intranettet. Bestået eksamen udløser 22 ECTS-point. Aktiv undervisningsdeltagelse Krav til godkendelse af studieaktivitet: Deltagelse og præsens i introduktioner, vejledninger, præsentationer mm. i følge plan for perioden. Ansvarlig underviser Anders Søndergaard Uge 11 24, 2007 Fra idé til tegning og funktionsmodel Designredskab, workshop Workshop i at iagttage, beskrive og tegne kombineret med form- og funktionsmodeller, som samlet set medvirker til at give teknisk forståelse for industriel design. Iagttagelse og beskrivelse af udvalgte genstande med mekanisk indhold. Afleveres i skrift og skitse. Ud fra selvvalgt objekt findes princippet for en teknisk funktion. Der udføres en research og det valgte princip beskrives og visualiseres. Dette gøres i såvel skitse som beskrivelse og modeller, som kan være både 2-D og 3-D. 13

14 Gennem forløbet introduceres en række forskellige tekniske funktionsprincipper At danne grundlag for den studerendes videre arbejde med at forstå og at bruge tekniske funktionsprincipper i designprocessens. At den studerende tilegner sig viden og erfaring med industriel design gennem arbejdet med komponenter, bevægelige dele, overflader og formaspekter og deres principper i eksempler, tegning og model. Undervisningsform Forelæsninger, holdundervisning, vejledning og øvelser. Opgavernes resultater afleveres og bedømmes gennem forløbet. Aktiv undervisningsdeltagelse Krav til godkendelse af studieaktivitet: Deltagelse og præsens i introduktioner, vejledninger, præsentationer mm. i følge plan for perioden. Aktivitet og resultater bedømmes gennemforløbet. Redskaber bedømmes bestået/ikke bestået. De samlede beståede redskabsperioder udløser 8 ECTS-point når semestret er afsluttet. Ansvarlige undervisere Anders Søndergaard. Uge 6 Observation, idégenerering og metode. Designredskab, 6. semester. Kurset omfatter designprocessens faser, fra problem til produkt. I den første fase fokuseres på at afklare problemet. Gennem observation og vidensopsamling udarbejdes et grundlag for problemformulering og program for et projekt. I anden fase afprøves forskellige idégenereringsteknikker. Gennem øvelser opbygger den studerende selv erfaringer med teknikker i relation til designprocessen. I sidste fase sættes fokus på arbejdsmetode og refleksion i designproces og designforslag. At den studerende får kendskab til og erfaring med idéudvikling, formgivning og metode i samme proces. At opnå færdigheder i forhold til observation, idégenerering og designmetode i formgivningsprocessen og dermed bliver særlig forberedt til 6. semester projektet. 14

15 Undervisningsform Forelæsninger, holdundervisning, øvelser og vejledning. Opgavernes resultater afleveres og bedømmes gennem forløbet og ved forløbets afslutning. Aktivitet og resultater bedømmes gennemforløbet. Redskaber bedømmes bestået/ikke bestået. De samlede beståede redskabsperioder udløser 8 ECTS-point når semestret er afsluttet. Aktiv undervisningsdeltagelse Krav til godkendelse af studieaktivitet: Deltagelse og præsens i introduktioner, vejledninger, præsentationer mm. i følge plan for perioden. Ansvarlige undervisere Anders Søndergaard. Uge 7-10 Linien for KERAMIK- OG GLASDESIGN Studiet af keramik- og glasdesign omfatter indføring i designfaglige problemstillinger, der er knyttet til udvikling af produkter i de respektive materialer, i meget bred forstand. Der fokuseres både på indføring i relevante problemstillinger i forhold til industrielle processer og produktion, såvel som på en kunsthåndværksmæssig tilgang med det unikke produkt i centrum. Målet for liniens undervisning er, at den studerende nærmer sig sit fags praksis og reflekterer over denne praksis på baggrund af både praktisk og teoretisk viden. Der sigtes mod at give den studerende et overblik over fagenes bredde, teoretiske grundlag, og historiske forudsætninger. Det tilstræbes at den studerende får kendskab til de væsentligste teknologier knyttet til materialerne og lærer at integrere deres viden om disse i den kunstneriske og videnskabelige idé udviklingsproces. Der lægges vægt på en innovativ og eksperimenterende tilgang til arbejdet med projektopgaverne og en forståelse af samspillet mellem designer/kunsthåndværker og det omgivende samfund. Når du er færdig med 6. semester, efter grunduddannelsens 3 år forventes det, at du har grundlæggende indsigt i designfagets metoder og det kunstneriske og videnskabelige grundlag, og at du kan give form og udarbejde designløsninger inden for keramik og glasdesign på et grundlæggende niveau. 6. semester eksamensprojekt Problemprojekt. På baggrund af problemformulering udarbejdes program for et selvvalgt projekt. Den studerende arbejder selvstændigt i forhold til valg af metode, motivation for valg af opgave, arbejdsproces, teknik, materiale, inspirationskilder, håndtering af tidsplan, afleveringsform m.v. 15

16 Tilknyttede designredskaber med start d. 4. februar: Modellering, forskellige afformnings teknikker i gips, kvætseforme, overforme, og forme til sandstøbning og slumpning, slumpning/sandstøbning i glas. Det forventes at den studerende udvikler sin faglighed, i forhold til valg af metode, motivation for valg af opgave, arbejdsproces, teknik, materiale, inspirationskilder, håndtering af tidsplan, afleveringsform m.v. og hermed forbereder sig til et specialestudie. På dette studietrin skal den studerende have opnået grundlæggende kendskab til fagets teknikker, teorier og metoder. Den studerende skal kunne tage ansvar for egen læring og være i stand til at forholde sig analytisk kritisk til faglige problemstillinger. Undervisningsform Selvstændigt studieforløb under vejledning af semesteransvarlig faglærer. Der afleveres projektformulering og program i periodens begyndelse samt skriftlig refleksion og endelige produkter ved periodens afslutning. Se i øvrigt studieordningens 38 vedr. formalia i forbindelse med 6. semester eksamensprojekt. Mundtlig eksamen med ekstern censor. Se i øvrigt studieordningens vedr. formalia i forbindelse med bedømmelsen af 6. semester eksamensprojekt. Aktiv undervisningsdeltagelse Tilstedeværelse ved vejledning og eksamen. Desuden forventes daglig tilstedeværelse på skolen i forbindelse med projektarbejdet. Ansvarlig underviser Snorre Stephensen Intro 10. marts. Foreløbig problemformulering afl. d. 25. marts. Probl. form. + progr. afl. d. 14. apr. Skr. refl. afl. d. 4. juni. Projekt afl. d. 13. juni. Eksamen ml. d. 16. og 27. juni. Sted Keramik og glas bygn. E Linien for VISUEL KOMMUNIKATION Linien for Visuel Kommunikation har bygget undervisningen op om analytiske og kreative metoder til udvikling af visuelle koncepter, der sammen med studier i grafisk design og billedkommunikation sigter mod at give dig konkrete faglige kvalifikationer såvel som generelle kompetencer som kommunikationsdesigner. Når du er færdig med 6. semester, forventes det, at du har grundlæggende indsigt i designfagets metoder og det kunstneriske og videnskabelige grundlag, og at du kan give form og udarbejde designløsninger inden for visuel kommunikation på et grundlæggende niveau. Fagligt indhold På linien for Visuel Kommunikation arbejdes der med: grafisk design 16

17 udvikling af visuelle kommunikationskoncepter og -systemer strategisk kommunikation udstillings- og oplevelsesdesign billedkommunikation og illustration. En dimittend med speciale inden for Visuel Kommunikation har allround viden om kommunikationsdesign erfaring fra samarbejde i forskellige typer praksis specialviden på selvvalgt område inden for Visuel Kommunikation. Jobprofil Kommunikations- og medieområdet er i konstant udvikling. Derfor vil muligheder for specialisering og karriereforløb være mange og en beskrivelse af jobprofiler vil kun være retningsgivende. Som eksempler på specialisering og beskæftigelsesområder kan nævnes: grafisk design til trykte og digitale medier art direction strategisk kommunikation og brand direction illustration projektledelse inden for grafisk design og medieproduktioner tv-design/motion graphics oplevelsesdesign. PROJEKT 6:1 + 8:1 - BUREAUPRAKSIS Projektopgaver i samarbejde med design- og reklamebureauer. Visuel Kommunikation, 6. semester + 8. semester De studerende deltager i løsningen af to konkrete projektopgaver for virksomhedskunder i samarbejde med et designbureau og et reklamebureau. Opgaverne løses af de studerende i projektgrupper under projektledelse af medarbejdere fra de deltagende design- og reklamebureauer og med vejledning af de to designlærere. Der sigtes på gennemførelse af et design- og et reklameprojekt på hver 14 dage. De studerende skal vise at de har forståelse for løsning af strategiske (kunde- og brugerdrevne) design- og reklameopgaver. De studerende skal vise at de kan kombinere professionelle, kunstneriske og videnskabelige problemstillinger og løsningsmuligheder i bureaupraksis. Og de studerende skal vise at de kan håndtere komplekse og dynamiske opgaver i tværfagligt, bureaupraktisk projektsamarbejde. Det er formålet med denne studieaktivitet at de studerende på grundlæggende niveau træner konkrete design- og reklameprojekter indenfor rammerne af bureaupraksis, baseret på professionelle kriterier og præmisser. Studieaktiviteten sigter på at give de studerende en professionel, bureaupraktisk erhvervsorientering på grundlæggende (6. semester) eller avanceret (8. semester) niveau. Det er målsætningen i forhold til uddannelsen, at de studerende får afprøvet deres bureaupraktiske kvalifikationer inden de gennemfører deres GU-projekt/Afgangsprojekt. 17

18 Undervisningsform Studieaktiviteten organiseres som en virksomhed i skolen hvor de studerende organiseres i projektgrupper tilegnet de deltagende design- og reklamebureauer. Deltagerne vil blive opdelt i tværfaglige projektgrupper med fire til fem deltagere. Projektgrupperne vil ved starten af studieaktiviteten blive tilegnet en projektleder der både refererer til de deltagende design- og reklamebureauer og de deltagende lærere. De studerende afleverer deres opgaveløsninger som led i bureaupraksis og udarbejder sideløbende projektmappe for de to projektforløb. De studerende bedømmes enkeltvis bestået/ikke bestået på baggrund af udarbejdet projektmappe med dokumentation og redegørelse for de to projektløsninger. Aktiv undervisningsdeltagelse De studerende forventes at være til stede fuld tid i hele studieperioden. Projektansvarlig og andre undervisere Hans-Christian Holmstrand (ansvarlig) + Ulla Heegaard. Uge 6 til 9, 2008 (5. februar til 29. februar 2008). Første fremmøde tirsdag den 5. februar kl. 9 i lokale D 304 hvor der udleveres program for studieaktiviteten. Sted Studieaktiviteten gennemføres dels i de studerendes projektlokaler dels i de deltagende design- og reklamebureauers lokaler. Der gennemføres introduktion, præsentationer og evalueringer i lokale X 6. semester eksamensprojekt Selvstændigt designprojekt 6:2 I dialog med sin individuelle vejleder, vælger den studerende et projektemne indenfor fagområdet Visuel Kommunikation. Projektet gennemføres selvstændigt, ud fra en problemformulering, indeholdende program, samt en fastlagt tidsramme (tidsplan). Evnen til at identificere egne læringsbehov, og til at strukturere egen læring i forskellige lærings sammenhænge- og miljøer. Demonstrering af fagområdets grundlæggende kompetencer mht.. selvstændig behovsanalyse og vurdering af kunstneriske og praktiske problemstillinger. Beherskelse af struktueret designproces under arbejdet med en kompleks kommunikationsopgave. Undervisningsform Ugentlig vejledning med tildelt vejleder, enten individuelt eller gruppevis. Designløsningen afleveres i en form, der omfatter processen, produktet(erne) og oplægget til dens visuelle præsentation (skitser, arbejdsmodeller, plancher, powerpoint-materiale). Til 18

19 dokumentationen hører også en skriftlig refleksion. Der skal afleveres 5 normalsider (2200 anslag pr. A4 side). Den skriftlige refleksion afleveres sammen med mappen til bedømmelsen i juni 2008 Formålet med 6. sem. eksamen er iflg. Studieordningen for Designuddannelsens Grunduddannelse 38 stk. 2 at: vurdere om den studerende har opnået grundlæggende kundskaber og indsigt i designfaglig teori og metode, og kan omsætte givne forudsætninger og krav til innovative designløsninger. Eksamens form er en visuel og mundtlig præsentation af projektet over for egen vejleder og én ekstern censor, der i fællesskab afgør bedømmelsen, bestået/ikke bestået. På 6. semester gennemføres der bedømmelse af designredskaber og 6. semester-eksamen. Et bestået 6 semester eksamensprojekt udløser 22 ECTS-point. Aktiv undervisningsdeltagelse Idet der er tale om en selvstænding gennemførelse af designprojekter, vurderer de studerende i princippet selv deres vejledningsbehov. Obligatorisk er dog deltagelsen i introduktionen, samt evt. midvejs gennemgang. Projektansvarlig og øvrige undervisere Peter Gyllan og vejledergruppe Uger 11-22, 2008 Sted (lokale D304) Linien for Digital Interaktion Målet for grunduddannelsens tre år er at du har erhvervet grundlæggende indsigt i designfagets metoder og det kunstneriske og videnskabelige grundlag, og at du kan give form og udarbejde designløsninger inden for digital interaktion på et grundlæggende niveau. I overbygningsstudiet erhverver du kompetencer gennem et uddannelsesforløb baseret på kunstnerisk virksomhed og designforskning. Du skaber i dit specialestudium din egen individuelle faglige profil igennem fordybelse i stillede og selvvalgte faglige projektopgaver inden for rammerne af digital interaktion. Uddannelsen kombinerer den praksisorienterede tilgang til digitale teknikker og medier hvor materialeforståelse, eksperimenterende formgivning og koncepter er de centrale elementer - med en akademisk, metodisk tilgang til design. Når du når afgangsniveau vil du have udbygget dine færdigheder i digital interaktion, så du selvstændigt kan anvende kunstneriske og videnskabelige teorier og metoder og udarbejde designløsninger på et højt niveau i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng. Det faglige indhold på Digital Interaktion er koncentreret om: Interaktions- og interface design til små og store skærme Design af services til digitale medier Art direction til digitale medier Web design 2D- og 3D-animation til digitale medier Digital Interaktion indgår i Spiluddannelsen, DADIU, og Det Mobile slaboratorium, MIL. 19

20 Undervisningen på Digital Interaktion tilrettelægges med kurser og workshops, der ofte inddrager eksterne partnere for at styrke den studerendes forståelse af egen position i tværfaglige sammenhænge. Digital Interaktion arbejder med en lang række eksterne partnere, bl.a. TDC, Filmskolen, IT- U, Københavns Universitet og DR. DADIU Intensivkursus i computerspiludvikling Redskabsfag Deltagerforudsætninger Den studerende skal være optaget på DADIU maj-produktion. Forelæsningsrække og øvelser i teori og metode. Defineret af de medvirkende lektorer mv. Se Formålet er at etablere en fælles teoretisk basis for de forskellige professioner, som er involveret i en spilproduktion: Instruktion, gameplay design, projekt ledelse, game art (herunder koncept tegning, production design, art direction, 3D- og 2D-design), programmering, animation, lyd design, mm. Undervisningsform Forelæsninger, korte øvelser og hjemmearbejde Defineret af de medvirkende lektorer mv. Se Defineret af de medvirkende lektorer mv. Se Designredskaber bedømmes af holdets underviser på baggrund af dokumenteret aktivitet. ECTS-point udløses efter bedømmelsen bestået for samtlige designredskabsaktiviteter i semestret. 6. semesters samlede designredskaber udløser 8 ECTS-point Obligatorisk deltagelse For deltagere i DADIU produktionerne Ansvarlige undervisere Se (ugedage og datoer for start og slut, samt evt. inf. om klokkeslet ved første fremmøde. Desuden evt. angivelse af vigtige milepæle/møder i perioden). Sted Se 20

21 DADIU maj præproduktionen Problemprojekt Deltagerforudsætninger Den studerende skal være optaget som lead visuel designer (art director) på DADIU maj produktionen. Udvikling af et visuelt univers for computerspil, i samarbejde med DADIU udviklingsholdet. Den studerende skal kunne visualisere for udviklingsholdet hurtige forslag for visuelle universer, konkretisere det valgte univers, udvikle et visuelt koncept for karakterer, baggrund og rekvisitter, samt produktionsdesign for en game-level. Kompetence for udvikling af visuelle koncepter i en realistisk industriel samarbejdssituation. Undervisningsform Projekt vejledning En art bible. Projektet vurderes på grundlag af afleveret materiale, en individuel gennemgang med vejleder og ekstern censur, samt godkendelse af studieaktivitet. Godkendte eksamensprojekt udløser samlet 22 ECTS-point. Obligatorisk deltagelse (uden mulighed for umotiveret fortrydelse) for de studerende som er optaget som lead visuel designer (art director) på DADIU maj produktionen. Ansvarlige undervisere Denis Virlogeux Andre undervisere DADIU vejledningshold (ugedage og datoer for start og slut, samt evt. inf. om klokkeslet ved første fremmøde. Desuden evt. angivelse af vigtige milepæle/møder i perioden). Sted (lokale, evt. ekstern lokalitet) 21

22 3D Redskabsfag Kurset er et værktøjskursus hvor de grundlægende færdighedder til udvikling af objekter, miljøer og figurer i 3D Studio Max indlæres. Der arbejdes med modelering, textur, lys, animation etc. Målet med forløbet er at give den studerende mulighed for at arbejde frit i 3D max, og et ablere grundlaget for selvstændigt at udvikle sine færdighedder i 3D programmer. Endvidere skal den studerende efter endt forløb kunne arbejde med både skitsering og realisering i programmet. Formålet er at give den studerende færdigheder til analyse og vurdering af kunstneriske og designfaglige problemstillinger og efterfølgende træffe metodiske valg der svarer hertil. Endvidere skal den studerende beherske teknologien i en grad så disse problemer kan løses på et grundlæggende niveau. Undervisningsform Undervisningen gennemføres som redskabsundervisning ved maskinerne, og små øvelser. Gennem forløbet afleveres mindre opgaver der løbende evalueres i plenum. Designredskaber bedømmes af holdets underviser på baggrund af dokumenteret aktivitet. ECTS-point udløses efter bedømmelsen bestået for samtlige designredskabsaktiviteter i semestret. 6. semesters samlede designredskaber udløser 8 ECTS-point Aktiv undervisningsdeltagelse Der kræves aktiv deltagelse for at bestå. Ansvarlige undervisere Denis Virlogeux Andre undervisere Gæstelærer Uge Sted D203a el D204 Produktionsdesign af interaktive indhold Redskabsfag Deltagerforudsætninger Præciseres på senere tidspunkt 22

23 Production design for streaming medier. Produktionsdesign for interaktive indhold. Visualiserings metoder og pitching. Defineres på senere tidspunkt Udviklings og produktions kompetence af interaktive visuelle indhold i en realistisk industriel samarbejdssituation, og præciseres på senere tidspunkt Undervisningsform Korte foredrag og øvelser Præciseres på senere tidspunkt Bestået / ikke bestået Obligatorisk deltagelse For de studerende som søger optagelse på en DADIU produktion som Art direktør / Lead visuel designer Ansvarlige undervisere Jakob Wille og Arthur Steijn Præciseres på senere tidspunkt Sted Præciseres på senere tidspunkt Linien for PRODUCTION DESIGN Linien for Productiondesign har til formål at uddanne kandidater med speciale i overordnede designløsninger af medieproduktionens samlede udtryk, der på højeste niveau kan gå ud og fungere i diverse professionelle samarbejdssammenhænge i produktionsteams inden for film, tv eller computerbaserede medier. På linien arbejdes der med en metodisk tilgang til konceptudvikling og formulering, koordinering og produktion af design til fortællende medier, der som film, tv, computerspil og andre visuelle medieproduktioner, udfolder sig gennem levende billeder. Det er productiondesignerens opgave at sikre homogenitet i værkets/produktionens samlede visuelle udtryk. Dette sker ved at forankre rækken af designopgaver; scenografi, kostume, motion graphics, art direction og special effects i eller omkring productiondesignerens funktion. Når du er færdig med 6. semester, forventes det, at du har grundlæggende indsigt i designfagets metoder og det kunstneriske og videnskabelige grundlag, og at du kan give form og udarbejde designløsninger inden for production design på et grundlæggende niveau. Fagligt indhold 23

24 Production Design er således det primære værktøj til udformning og formidling af medieproduktioners visuelle gestaltninger. Igennem forskellige visualiseringsmetoder, fra skitsering af audiovisuelle parametre over udvikling af konceptuelle og konditionelle storyboards til modelbygning og plantegninger bliver Productiondesigneren i stand til at styre og kontrollere en given produktions design i forhold til værkets overordnede visuelle idé og indhold samt produktionens tid, fysiske rammer og økonomi. Dette sker i reglen gennem analyse af et tekstgrundlag, fortolkning af dets præmisser, samt udvikling og konkretisering af relevante designkoncepter. Undervisningen er tilrettelagt dels som kurser, dels som projekter og består af teori, praksis og analyse. En del af praksis foregår uden for Danmarks Designskole i praktik eller på udvekslingsophold, eller i et nært samarbejde med Den Danske Filmskole. Kompetenceprofil En dimittend med speciale i production design er i stand til at overskue komplekse helheder, kan udvikle, visualisere, strukturere og formidle et visuelt koncept ud fra en analyse af en tekst. Det forventes, at den studerende har indsigt i de anvendte teorier og metoder, har erfaringer med processen, har opnået en ekspertise i de grundlæggende færdigheder, og de basale værktøjer. Flerfaglighed er nødvendig, og derfor skal en kandidat kunne kombinere og fokusere kompetencer efter interesse. Redskabsperiode Forskellige kurser og undervisningsforløb Deltagerforudsætninger Den studerende skal have bestået 5. semesterbedømmelsen på Linien for Productiondesign. Konceptudvikling II, Perspektivtegning, Skitsemodelbygning I, Fotografering i model, Arbejdstegning. Læring af og indsigt i tekniske discipliner, der fagligt kræves for at kunne synliggøre sine ideer og visioner samt basal kommunikation med nærmeste samarbejdspartner. Den studerende skal på et grundlæggende niveau kunne udføre den konceptuelle proces i forhold til en tænkt filmproduktion. Undervisningsform Forelæsninger, holdundervisning, individuel vejledning. Der afleveres løbende opgaver i forbindelse med de enkelte kursusforløb. Bestået/ikke bestået. Aktiv undervisningsdeltagelse I henhold til studieordningen. Ansvarlige undervisere Bo E. Pepke Klaus Kristensen Andre undervisere 24

25 Jakob Wille Uge 6 til uge Sted D semester eksamensprojekt Problemprojekt. Grunduddannelsen afsluttes på 6. semester med besvarelsen af et selvstændigt formuleret og af skolen godkendt eksamensprojekt. Ud fra faglige forudsætninger og almene kunstneriske erfaringer opstiller den studerende selvvalgt faglig problemstilling. Med et eksisterende og af vejleder godkendt manuscript som udgangspunkt, udarbejder den studerende et overordnet visuelt koncept for hele produktionen. Designprocessens faser skal klart dokumenteres frem mod det tilsigtede mål, fra research og analyse frem til det endelige visuelle koncept. Det endelig koncept udarbejdet i en repræsentativ form der understøtter konceptet, forventes fremlagt og afklaret præsenteret. Udarbejdelse af program, som skal indeholde: Problemformuleringen. Projektbeskrivelsen, indhold og omfang. Beskrivelse af afleveringsform. Arbejds- og tidsplan Ved 6. semester eksamen skal den studerende demonstrere at have opnået grundlæggende kundskaber og indsigt i designfaglig teori og metode inden for liniens rammer. At kunne give form på et teoretisk og kunstnerisk grundlag. At kunne anvende materialer og teknikker. At kunne anvende manuelle og digitale kommunikationsformer og redskaber. Endvidere at have opnået grundlæggende færdigheder i at anvende designteoretisk viden som analyseredskab og til at reflektere over formgivningsprocessen. Det forventes at den studerende har udviklet sin faglighed, i forhold til valg af metode, arbejdsproces, teknik, medie, research, håndtering af tidsplan, afleveringsform m.v. og hermed forbereder sig til et specialestudie. På dette studietrin skal den studerende have opnået grundlæggende kendskab til fagets teknikker, teorier og metoder. Den studerende skal kunne tage ansvar for egen læring og være i stand til at forholde sig analytisk kritisk til faglige problemstillinger. Undervisningsform Selvstændigt projektforløb under vejledning af faglærer. Der afleveres projekt formulering og program i periodens begyndelse samt skriftlig refleksion og endelige koncept ved periodens afslutning. Se i øvrigt studieordningens 38 vedr. formalia i forbindelse med 6. semester eksamensprojekt. 25