Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK. Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK. Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER"

Mathias Beck
8 år siden
Visninger:

1 Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER 3

2 Modtryk Penge, erhvervsliv og etik 2001 Tiderne Skifter Omslag: Martin Johansson Sat med New Baskerville hos An:sats, Espergærde og trykt hos Nørhaven A/S, Viborg ISBN Printed in Denmark 2001 TIDERNE SKIFTER Købmagergade 62, København K Tlf Fax

Nørhaven A/S, Viborg ISBN 87-7445-979-1 Printed in Denmark 2001 TIDERNE

3 Indhold Forord 7 1. Hvem er aktivister? Mediernes rolle Det svære valg Virksomheder i farezonen Konklusion 100 Appendiks: Etiske problembørn har mange søskende 104 5

4 6

5 Forord Det er hverken rådeligt eller ufarligt at handle med samvittigheden. MARTIN LUTHER Når man adskillige gange har prøvet at blive sendt på hemmelige missioner på den anden side af jorden for at undersøge, om en virksomhed har problemer med dårlige arbejdsforhold, børnearbejde, dyreforsøg, miljøsvineri osv., kan det ikke undgå at sætte en masse tanker i gang om virksomhedernes nye situation. For når virksomheder vælger at ofre betragtelige beløb på at undersøge sig selv og deres underleverandører, er det fordi, de føler sig truet. Truet af et væld af nye pressions- og aktivistgrupper, der dygtigt formår at hænge syndere ud i medierne. Og dermed også truet på bundlinien og i sidste instans livet når forbrugere, investorer og forretningsforbindelser boykotter den enkelte virksomhed på grund af f.eks. børnearbejde, urimelige arbejdsforhold og meget andet. Vi vil overlade det til de rette fageksperter at 7

børnearbejde, dyreforsøg, miljøsvineri osv., kan det ikke undgå at sætte en masse tanker i gang om virksomhedernes nye situation.

6 PENGE, ERHVERVSLIV OG ETIK beskrive de politiske forbrugere og investorer. Men vi betragter det som et faktum, at de er begyndt at tænke etisk, når de handler. Derimod vil vi i denne bog bruge vores indgående kendskab til PR- og medieverdenen og beskrive det dramatiske spil bag kulisserne, som kan ende med, at en virksomhed eller organisation u- frivilligt kommer i vridemaskinen og bliver topnyhed i medierne. Vi vil følge en sådan etisk historie fra den opstår ude i felten, vise hvordan aktivisterne fører den til journalisternes skrivebord, hvordan virksomheden og dens PR-folk reagerer, og beskrive hvordan journalisterne håndterer situationen og bringer historien frem. Vi bevæger os dermed ind i en lukket verden, hvor gamle aktivistgrupper er blevet yderst professionelle i deres pressehåndtering, og hvor nye, små, aktivistgrupper ved hjælp af Internettet og en aggressiv næse for nyheder kan smadre virksomhedernes omdømme. Det er en brutal verden, hvor PR-bureauer spiller en større og større rolle, fordi de er store kendere af spillet og ved, hvordan virksomheden f.eks. kan flytte offentlighedens opmærksomhed væk fra problemet og hen til budbringeren. PR-bureauerne kan brandslukke og formindske skaderne ved et medieangreb men de 8

kommer i vridemaskinen og bliver topnyhed i medierne.

7 FORORD udgør også en dødsens alvorlig fare for virksomhederne, fordi de er hadede i aktivistmiljøet for deres kynisme og hang til at miskreditere modstandere. Når aktivisterne opdager at et PR-bureau er på banen, kan de finde på at slå endnu hårdere igen både mod virksomheden og PR-bureauet. Virksomhederne vil også i stigende grad udnytte PR-bureauernes journalistiske kompetancer og hyre dem til at undersøge sig selv for eventuelle problemer med underleverandører osv. Men også andre konsulentbureauer nyder og vil nyde godt af virksomhedernes nye situation. De store internationale revisionshuse som KPMG, Pricewaterhouse- Coopers m.fl. udfører i dag etiske opgaver for en lang række virksomheder. Men også disse konsulenter er kommet i mediernes og aktivisternes krydsild og er blevet beskyldt for ikke tilbundsgående research. For de tænker som revisorer og forstår ikke, hvor lidt eller meget der skal til, før en virksomhed risikerer at blive forsidestof. I kølvandet på de store revisionshuse er der ved at opstå en underskov af aktivistgrupper og konsulentbureauer, som mod passende betaling har specialiseret sig i at afdække, om en virksomhed overholder sine egne etiske retningslinjer. Det er blevet populært i dele af erhvervslivet, fordi der hurtigt kan sendes et hold undersøgere ud, når krisen kradser. 9

Virksomhederne vil også i stigende grad udnytte PR-bureauernes journalistiske kompetancer og hyre dem til at undersøge sig selv for eventuelle problemer med underleverandører osv.

8 PENGE, ERHVERVSLIV OG ETIK Men især for aktivistgrupperne kan den form for arbejde give problemer. I manges øjne går de i seng med fjenden, og ofte er de opgaver, de er hyret til at løse, bundne på forhånd. F.eks. kan de være bundet til udelukkende at skulle undersøge en leverandør. Dermed risikerer deres arbejde at være uden værdi. For hvad hjælper det, at en leverandør har orden i sagerne, hvis der er graverende problemer hos dens underleverandører? I forsøget på at undgå polemik for ikke at sige offentlig ballade vælger mange virksomheder at holde kontrolfunktionen med f.eks. underleverandører og PR-håndtering af aktivistangreb in-house. Vi har talt med forskellige virksomheder om deres måde at gøre tingene på. Da den etiske dagsorden baserer sig på, at verden er blevet mindre, og at globaliseringen rammer os alle har vi valgt vores eksempler ud fra en international målestok. Vi interviewer medier som The Guardian og internationale aktivistgrupper som PETA (People for the Ethical Treatment of Animals). Både fordi den etiske debat kradser hårdere og har kradset længere tid i udlandet men også for at komme væk fra den danske andegård og sætte tingene i et lidt større perspektiv. Det er en af bogens konklusioner, at virksomhederne er nødt til at gøre rent bord. Løse proble- 10

Dermed risikerer deres arbejde at være uden værdi. For hvad hjælper det, at en leverandør har orden i sagerne, hvis der er graverende problemer hos dens underleverandører?

9 FORORD merne uanset om det koster en masse penge! Det er en kortsigtet og livsfarlig strategi at lave små justeringer og så bruge nogle PR-penge på at sende røgslør og smædekampagner mod aktivisterne. Det går ikke i fremtiden. Men det er også en af vores pointer, at virksomhederne skal være varsomme med at udbrede etiske tiltag. Selv om investorerer og forbugere netop kræver etisk profilering. For hvis der er noget, der kan provokere aktivisterne, er det virksomheder, der går ud i branding- og reklamekampagner og siger, at de er fantastiske og så alligevel ikke er det. Så kommer balladen for alvor! 11

Det går ikke i fremtiden. Men det er også en af vores pointer, at virksomhederne skal være varsomme med at udbrede etiske tiltag.

Relaterede dokumenter

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet