Indledning. Forord. der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne

Transkript

1

2

3 Indledning Forord Så foreligger den nye kommuneplan for Skjern Kommune. I planen skitserer byrådet sit bud på nogle af de overordnede mål og rammer for udviklingen i kommunen de kommende år. Kommuneplanen er blevet til med inspiration fra de forslag og bemærkninger der indkom i forbindelse med den indledende offentlighedsfase i foråret 1998 og under offentlighedsfasen for selve forslaget hen over årsskiftet Jeg vil gerne på byrådets vegne takke for de mange konstruktive tilkendegivelser. Byrådet har denne gang valgt at bruge revisionen af kommuneplanen til at gøre planen kortere og mere overskuelig samt til at ajourføre, koordinere og prioritere planens overordnede mål og handlingsområder. Derved håber vi, at planen bliver lettere tilgængelig og et bedre styringsinstrument for byrådet. Ved revisionen er der i øvrigt lagt særlig vægt på temaerne: Befolknings- og erhvervsudvikling, Trafik samt Miljø (Agenda 21). der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne for Skjern Kommune, men at der må forudses en stærk stigende konkurrence om den ny- og veluddannede yngre del af arbejdsstyrken. I den situation har byrådet søgt at udforme kommuneplanen, så den blandt andet kan fungere som et godt grundlag for vores fælles bestræbelser på at gøre Skjern Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og flytte til - specielt for unge. Kommuneplanen er udarbejdet ud fra en række forudsætninger, som ikke alle kan forventes at være gældende frem til år Derfor skal planen løbende justeres for at forblive realistisk. I byrådet er vi enige om, at en fortsat positiv udvikling i Skjern Kommune i høj grad afhænger af, at vi viderefører vores tradition for - i en konstruktiv og resultatorienteret dialog mellem borgere, erhvervsliv og kommune - at opstille og forfølge realistiske mål og visioner for den videre udvikling. På vegne af det samlede byråd vil jeg derfor opfordre alle til løbende at forholde sig til og fremme virkeliggørelsen af kommuneplanen. Derved kan vi hver især medvirke til, at områdets mange muligheder udnyttes optimalt til gavn og glæde for os alle. Et vigtigt udgangspunkt for revisionen har været, at Med venlig hilsen Viggo Nielsen Borgmester 1

4 Indledning Kommuneplanens vedtagelse Forslaget til Kommuneplan 2009 blev vedtaget af Skjern Byråd den 6. oktober 1998 og fremlagt til offentlig debat fra den 25. november 1998 til den 20. januar På baggrund af de indkomne bemærkninger under offentlighedsfasen er planen rettet til og vedtaget af Skjern Byråd den 12. oktober Formålet med planen Kommuneplanen er den overordnede vejviser for udviklingen i kommunen 12 år frem i tiden. Formålet med planen er at skabe sammenhæng og regulere de vigtigste forhold, som har samfundsmæssig og miljømæssig betydning og dermed betydning for os og vores efterkommeres levevilkår i Skjern Kommune. I kommuneplanen skal de politiske mål for udviklingen indenfor forskellige områder fastlægges, og der skal tages stilling til, hvordan de forskellige arealer i kommunen kan anvendes og bebygges. Kommuneplanen skal revideres hvert 4. år. Planens opbygning Kommuneplanen består af tre dele: Hovedstruktur I planens hovedstruktur fastlægges indenfor forskellige emner kommunens overordnede mål for de kommende 12 år. Alle emner er behandlet efter samme disposition: Under Mål er kommunens ideelle, overordnede og langsigtede målsætning for de enkelte områder formuleret kort. Samtidig er målene formuleret så bredt, at de forhåbentlig vil være gældende i en årrække. Under Strategi redegøres der kort for, hvordan byrådet i hovedtræk vil fremme en udvikling i retning af det langsigtede mål. Under afsnittet Særlige handlingsområder udpeges de hovedområder, indenfor hvilke byrådet satser på at iværksætte og gennemføre konkrete initiativer de kommende år. Kommuneplanens handlingsområder vil fremover løbende blive fulgt op og omsat til konkrete initiativer specielt i forbindelse med kommunens budgetlægning. fremgår således kun af kommuneplanens rammebestemmelser. For at begrænse antallet af gentagelser er planen udformet således, at strategier og handlingsområder som udgangspunkt kun nævnes under èt emne, også selv om et handlingsområde f.eks. har betydning for flere emner. Forudsætninger For hvert emne er der redegjort for de forudsætninger, der ligger til grund for planen. Herunder redegøres der bl.a. for, de rammer der i Regionplan 1997 for Ringkjøbing Amt er lagt for kommunens planlægning indenfor det pågældende område. I forudsætningsafsnittet er der i øvrigt ofte redegjort lidt nærmere for de mål m.v., der er fastsat i hovedstrukturen. I forudsætningsafsnittene beskrives situationen som den så ud ultimo 1997/primo Statistiske oplysninger er - med mindre andet direkte fremgår - fra 1/1 det år oplysningerne omhandler. Rammer I kommuneplanens rammedel fastsættes for de enkelte boligområder, erhvervsområder m.v., hvad områderne må anvendes til, hvordan de må bebygges m.v. Rammerne skal overholdes bl.a. ved udarbejdelse af lokalplaner for områderne. Planens retsvirkninger Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte borger. Byrådet har imidlertid pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Byrådet skal således bl.a. via kommunens administrative virksomhed og udarbejdelse af lokalplaner arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Planens vedligeholdelse Forudsætningerne for kommuneplanen ændrer sig løbende. Derfor er kommuneplanlægningen en løbende proces. Ved revisionen hvert fjerde år kan planen tilpasses de ændrede forudsætninger. Herudover kan byrådet til enhver tid beslutte at ændre kommuneplanen, hvis forudsætningerne for planen ændrer sig væsentligt. Under afsnittet Særlige arealreservationer/retningslinier m.v. fastlægges eventuelle særlige arealreservationer eller retningslinier for det pågældende område. Langt de fleste mere forudsigelige arealreservationer nævnes ikke i disse afsnit og 2

5 Indledning Indhold Indledning...1 Hovedstruktur og forudsætninger Skjern Kommune (befolkning, økonomi og administration)...4 Bymønster og centerstruktur...10 Boliger...16 Bevaring og byfornyelse...22 Erhverv...28 Turisme...36 Privat service...42 Uddannelse...48 Børnepasning...52 Ældre...56 Kultur...60 Fritid...64 Trafik...68 Forsyning...74 Vindmøller...80 Agenda Det åbne land...88 Rammer for lokalplanlægning Indledning...98 Skjern Centerområde Skjern øst og vest Borris Rækker Mølle Stauning Astrup Dejbjerg Hanning Finderup Bølling Faster Stauning Vesterstrand - sommerhusområde Stauning Strand - sommmerhusområde Det åbne land Stauning Lufthavn Stauning Havn Aktivitetscenter Damsø Bundsbæk Mølle Aktivitetscenter golfanlæg m.v Albæk gl. Skole Aktivitetscenter Rækker Møllegård Vindmølleparker Kirker i Det åbne land

6 Skjern Kommune Hovedstruktur Mål Skjern Kommune skal have en økonomi, der giver Byrådet handlefrihed til at støtte og fremme en positiv udvikling for kommunen. Kommunens administration skal yde en ansvarlig, kvalificeret og effektiv service overfor den enkelte borger samt bidrager til en positiv markedsføring af kommunen. Strategi I forbindelse med budgetlægningen for har Byrådet vedtaget at: - Skatteprocenten skal fastholdes på max. 19,5% i perioden Grundskyldspromillen på 6 skal fastholdes. - Den samlede realstigning over de næste 4 år ikke må overstige 4%. - Den skattefinansierede del af kommunens samlede kassebeholdning skal udgøre ca. 25 mio. kr. pr. år i 1999-priser. hensyntagen til de fastlagte organisatoriske rammer. - Sikre, at de administrative opgaver - inden for de vedtagne politikker, gældende regler og givne ressourcer - løses, således at det giver borgerne størst mulig tilfredshed. - Sikre, at opgaveløsningen er præget af en høj grad af uddelegering af kompetence til personalet samt anvendelse af ny teknologi. - Sikre, at administrationen - blandt andet ved efteruddannelse af personalet - løbende tilpasses omgivelsernes skiftende krav. - Sikre, at de overordnede mål og strategier udmøntes i kommunens personale-, arbejdsmiljø-, EDB-, service- og informationspolitik. Særlige handlingsområder Udarbejde overordnet målsætning (vision) for Skjern Kommune. Investere i nyt IT-software til effektivisering af arbejdsgange og -processer. Byrådet vil herudover fremme den overordnede målsætning ved - hvad angår kommunens økonomi - at gøre en særlig indsats for at: - Fastholde en stram økonomisk styring af kommunens driftsudgifter. - Fastholde et forholdsvist højt anlægsbudget, som sikrer en høj vedligeholdelsesstandard af kommunens forsyningsnet og bygninger samt en fortsat udvikling. - Kommunen skal være selvfinansierende. Det vil sige, at låneoptagelse som hovedregel kun finder sted til projekter, der selv kan tilbagebetale lånet via huslejeopkrævninger m.v. - f.eks. ældreboliger. - Foretage en grundig og realistisk budgetlægning i såvel budgetåret som de efterfølgende 3 budgetoverslagsår. I den forbindelse ønskes en høj medinddragelse af det administrative niveau. - Fremme sammenhængen mellem ansvar og kompetence for derigennem at skabe økonomisk ansvarlighed hos de budgetansvarlige medarbejdere. - Skabe øget sammenhæng mellem kommunens strategiske, økonomiske og fysiske planlægning. Herudover vil byrådet hvad angår kommunens administration gøre en særlig indsats for at: - Medvirke til at skabe udviklende og tilfredsstillende arbejdsbetingelser for den enkelte medarbejder i forhold til dennes funktion og under 4

7 Forudsætninger Skjern Kommune Status Historie Skjern Kommune er på ha. og havde pr indbyggere. Skjern Kommune blev dannet den 1. april 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Skjern, Borris, Stauning, Faster, Bølling-Sædding, Hanning-Finderup og Dejbjerg. Skjern har altid været et vigtigt vejknudepunkt på grund af broen over Skjern Å. Broen er omtalt allerede i I en beskrivelse fra 1638 hedder det sig, at al færdsel fra Ribe, Varde og Tøndergrænsen til Viborg, Vendsyssel og Thy går over Skjern Bro. I 1850 blev landevejen fra Varde til Ringkøbing anlagt, men udviklingen tog først fart, da landsbyen i 1875 blev station på den vestjyske jernbane. I 1881 blev jernbanen til Herning åbnet, og i 1920 åbnedes jernbaneforbindelsen til Videbæk. Udbygningen af vej- og jernbanelinierne gjorde Skjern til det naturlige midtpunkt for et ret stort opland. Figur 1: Befolkningsudvikling i Skjern kommune Indbyggertal Befolkningsudvikling Kommunens befolkningstal er fra 1980 til 1997 steget med 351 personer, hvilket svarer til 3%. Befolkningsudviklingen er vist i figur 1. Som det fremgår, har Skjern Kommune haft den største befolkningstilvækst i starten og især i slutningen af perioden. I figur 2 er befolkningsudviklingen i Skjern Kommune sammenlignet med udviklingen i Ringkøbing Amt og i hele landet. Som det fremgår, har Skjern Kommune i begyndelsen af 80-erne haft en større tilvækst end både amtet og hele landet, men fra begyndelsen af 90-erne er Skjern Kommune og hele landet på næsten samme niveau, hvorimod amtet som helhed ligger højre. Denne tendens underbygges af at Skjern fra midten af 80-erne har haft en svagere befolkningstil vækst end kommuner som Ringkøbing, Videbæk, Ølgod og Herning. År Figur 2: Befolkningsudviklingen i Skjern Kommune, Ringkøbing Amt og hele landet. Indeks 104, ,0 102,0 101,0 100,0 99,0 98,0 97, Skjern kommune Ringkøbing amt Hele landet Som det fremgår af tabel 3 skyldes de senere års befolkningsfremgang primært et lille fødselsoverskud samt - i en del af perioden - flere ind- end udvandrede. Tabel 3: Befolkningen og dens bevægelser i Skjern Kommune Befolkningen primo Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflytter Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Befolkningen ultimo Udviklingstendenser Ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning medfører ændringer i behovene for kommunal service. For at kunne tilrettelægge den kommunale service og økonomi hensigtsmæssigt er det derfor nødvendigt med et indgående kendskab til den forventede befolkningsudvikling i kommunen. Skjern Kommune udarbejder i samarbejde med Kommunedata jævnligt prognoser for befolkningsudviklingen i kommunen. Prognoserne udarbejdes på grundlag af skøn over forskellige fremtidige forhold - boligbyggeri, husstandsstørrelser, fødselsmønster, flyttemønster mv. Den seneste befolkningsprognose for Skjern Kommune er fra efteråret 1996 og dækker perioden Tabel 4: Befolkningens alderssammensætning i Skjern Kommune (pr. 1.1.) Hidtidig udvikling Prognose Alder I alt År

8 Skjern Kommune Forudsætninger Tabel 4 giver et overblik over den hidtidige og forventede fremtidige befolkningsudvikling i Skjern Kommune på hovedaldersgrupper. Den mest markante udvikling bliver i følge prognosen en stigning frem til 2009 i antallet af 7-16 årige. Der vil være mindre stigninger i antallet af ældre over 65 år. Figur 6. Figur 5 viser lidt mere detaljeret, hvad der forventes at ske af ændringer i befolkningens aldersfordeling fra 1996 til Som det fremgår, forventes antallet af skolebørn og antallet af ældre erhvervsaktive at stige, mens antallet af daginstitutionsbørn og yngre erhvervsaktive forventes at falde. Under de enkelte temaer "Børn og unge", "Ældre" mv. er der for de enkelte aldersgrupper redegjort nærmere for befolkningsudviklingen gennem planperioden. Figur 5: Befolkningssammensætningen i Skjern Kommune i 1996 og 2009 (i 5-års aldersklasser: 0-4, 5-9 etc.) Antal personer Administration Den kommunal administration foregår såvel på Rådhuset som i de kommunale institutioner. Størrelsen af den kommunale administration er afhængig af, hvilke opgaver der lægges ud til kommunerne, lovgivning og politiske forhold. I denne statusbeskrivelse fokuseres der på den del af den kommunale administrati on, som foregår på Rådhuset. Organisation Opbygningen af den administrative organisation i Skjern Kommune fremgår af figur 6. Der er i de senere år investeret meget i edb-teknologi. Derved har administrationen formået at løse eksisterende og nye arbejdsopgaver uden at det har været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere. Da kommunens opgaver er meget forskelligartede, er det på nogle områder svært at opnå stordriftsfordele ved indførelse af ny teknologi. Antallet af ansatte i administrationen på Rådhuset i Skjern har siden 1970 udviklet sig som vist i tabel 7. Antallet af ansatte er opgjort i antal heltidsansatte. Opgørelsen omfatter kun det faste personale på Rådhuset. Sundhedsplejersker, dagplejeledere, ergoterapeuter, omsorgsassistenter, vej- og kloakformænd m. fl., er således ikke medregnet. I 1991 blev bogholderi, kasse m.v. sammenlagt med skatteforvaltningen og ligeledes blev social- og sundhedsforvaltningen sammenlagt med skole- og kulturforvaltningen. Tabel 7: Udviklingen i antallet af ansatte i administrationen i Skjern Kommune Sekretariat/Lønningskontor 3,0 5,5 10,6 8,4 8,7 Finansforvaltning 22,0 31,5 29,6 27,4 28,7 Kultur- og socialforvaltning 5,5 19,1 26,9 28,8 28,8 Teknisk Forvaltning 8,0 15,3 17,5 17,1 17,6 Jobcenter 1, ,6 2,5 I alt 39,5 71,4 84,6 84,3 86,3 Bygninger Skjern Rådhus er opført i 1969/70 og er taget i brug 1. januar I 1993 blev Rådhuset udvidet med 329 m 2. Herefter udgør det bebyggede areal 2621 m 2 og etagearealet 3164 m 2. Økonomi Nettodriftsudgifter 6

9 Forudsætninger Skjern Kommune Kommunens nettodriftsudgifter er de seneste 4 år steget fra 222 mio. til 255 mio. i årets priser. Figur 8: Udviklingen i nettoudgifter i løbende og faste (1994) priser, inkl. forsyningsvirksomheder i mio. kr Løbende priser Kilde: Skjern Kommunes regnskab 1997 Faste priser Kassebeholdningen Kommunens totale kassebeholdning er ved udgangen af ,2 mio., hvoraf forsyningsvirksomhedernes, d.v.s. den takstfinansierede andel, udgør 31,0 mio. Den skattefinansierede kassebeholdning udgør 62,2 mio., hvoraf 24,0 mio. er fra salg af bygninger til Skjern Tekniske Skole. Beløbet er i første omgang hensat til investeringer i faciliteter til nye undervisningstiltag. Den reelle skattefinansierede kassebeholdning udgør således kun 38,2 mio., hvoraf 2,4 mio. tilhører kommunens decentrale institutioner. Figur 9. Kassebeholdning og langfristet gæld i mio. kr Kassebeholdning Kilde: Skjern kommunes regnskab 1997 Langfristet gæld Kommunens langfristede gæld er ultimo ,6 mio. Heraf udgør gælden vedrørende lån optaget til ældreboligbyggeri 23,9 mio. Da gælden vedrørende ældreboligbyggeri tilbagebetales af beboerne i ældreboligerne er den reelle kommunale gæld kun 5,7 mio. På baggrund af disse økonomiske tal kan det konkluderes, at Skjern Kommune har en sund økonomi. Budgetlægningsprocedure Langfristet gæld Den kommunale planlægning på det økonomiske område er baseret på en 4-årig budgetlægning, der starter i marts måned med fastlæggelse af de overordnede budgetrammer for drifts- og anlægsudgifterne. De enkelte udvalg - d.v.s. økonomiudvalget, socialudvalget, kulturudvalget, teknisk udvalg og beredskabskommissionen skal herefter udarbejde et budgetforslag, som overholder disse rammer. Hvis udvalgene ønsker iværksat projekter, som ikke kan holdes inden for budgetrammerne, fremsendes disse ønsker særskilt. Hele budgetmaterialet behandles derefter på et lukket byrådsseminar, hvor politikerne foretager en prioritering af projekterne. Herefter fremsendes budgettet til byrådets 1. og 2. behandling. Den samlede budgetbehandling skal være afsluttet senest den 15. oktober i året før budgetåret. Udviklingstendenser Den kommunale sektors andel af den samlede offentlige sektors drifts- og anlægsudgifter udgør ca. 42%. Det er derfor klart, at kommunerne er en vigtig samarbejdspartner for regeringen i dennes bestræbelser på at styre dansk økonomi, og at kommunerne i den forbindelse også er sit ansvar bevidst over for den samlede økonomi. Meget tyder på, at der de kommende år vil være en stram statslig styring af den kommunale økonomi. I Regeringens plan "Danmark 2005" fokuseres der bl.a. på følgende områder: Der skal skabes ekstra arbejdspladser om året. Gælden til udlandet skal være afviklet inden 2005, og den offentlige gæld skal reduceres fra 67 til ca. 40 pct. af BNP i Miljømålene skal være opfyldt i Faldende skattetryk. Den årlige realvækst i det offentlige forbrug må ikke overstige 1,0%. Regeringen har senere skærpet kravene, med en udmelding om, at realvæksten i 1999 kun må være på 0,5%. Realvæksten har været på 3,1% i 1996 og 2,0% i Den kommunale økonomi må derudover forventes at blive presset af følgende forhold: - Ændringerne i befolkningens alderssammensætning, hvor væksten i antallet af børn, ældre m.v. vil medføre øgede udgifter. - Brugerkrav om serviceudvidelser og kvalitetsforbedringer. Med udgangspunkt i disse perspektiver vil der således blive stillet store krav til den kommunale øko- 7

10 Skjern Kommune Forudsætninger nomi i de kommende år, hvor begreber som "Stram central styring", "Prioritering", "Effektivisering og omstilling samt "Afprøvning af nye organisations- og ledelsesformer" bliver nøgleord. Skjern Kommune har de seneste 10 år holdt en uændret skatteprocent. Hvis byrådets målsætning om handlefrihed skal bevares samtidig med, at det eksisterende serviceniveau ikke skal forringes væsentligt, tyder meget på, at det snart bliver nødvendigt med en skattestigning i Skjern Kommune. Planredegørelse Skjern Kommune har gennem flere år haft tradition for et forholdsvist højt anlægsbudget. Det er byrådets intention at fastholde dette anlægsniveau, som dels sikrer en høj vedligeholdelsesstandard af kommunens forsyningsnet og bygninger dels sikrer en fortsat udvikling. I de kommende år skal der i øvrigt arbejdes på at øge sammenhængen mellem kommunens forskellige planlægningsaktiviteter. I den forbindelse skal sammenhængen mellem den overordnede økonomiske, strategiske og fysiske planlægning øges blandt andet ved at byrådet inden den årlige budgetlægning og med udgangspunkt i kommuneplanen drøfter målene for kommunens udvikling. På den måde vil Byrådet sikre, at kommunens planlægning herunder kommuneplanlægningen bidrager aktivt til at fremme kommunens overordnede mål samt til afklaring af særlige handlingsområder og konkrete initiativer. Derved sikres blandt andet, at kommuneplanen anvendes aktivt til styring af de kommunale aktiviteter, og at planlægningen bliver mere nærværende for alle parter. Byrådet er imidlertid opmærksom på at en detaljeret koordinering mellem kommuneplanlægningen og budgetlægningen f.eks. ved udarbejdelse af årlige planredegørelser mv. er meget ressourcekrævende. Derfor skal der findes andre mindre ressourcekrævende måder, hvorpå der kan skabes den nødvendige sammenhæng. I forbindelse med koordinationen mellem kommuneplan og budgetlægning er kommuneplanens "Særlige handlingsområder" centrale. I de kommende år vil disse handlingsområder i forbindelse med blandt andet budgetlægningen blive brugt som udgangspunkt for udformning og iværksættelse af konkrete initiativer. 8

11 Bymønster og centerstruk- Hovedstruktur tur Mål Byrådet vil med udgangspunkt i de enkelte byers særlige forudsætninger fremme udviklingen af en række forskelligartede og velfungerende bysamfund, som støtter og supplerer hinanden og tilsammen udgør en velfungerende helhed. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at: - Styrke Skjern som et velfungerende center for kommunen og som et - sammen med Tarm - velfungerende overordnet center for den sydvestlige del af amtet. - Styrke Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning som lokale servicecentre for de omkringliggende landområder. - Styrke Dejbjerg, Hanning, Finderup, Bølling og Faster som attraktive landsbysamfund. - Styrke og videreudvikle Skjern-Tarm områdets eksisterende egnsdækkende institutioner herunder: Teknisk skole, voksenuddannelsescenteret, handelsskolen, dommerkontoret, landbrugsskolen, sygehuset og gymnasiet. - Udbygge Skjern med speciallægevirksomhed, psykiatrisk plejehjem, døgnbemandet politistation samt forbedrede muligheder for teknisk erhvervsuddannelse. - Fremme samarbejdet med Egvad Kommune og Ringkjøbing Amtskommune om udbygning af egnscenteret Skjern-Tarm. - Fremme samarbejdet med borger- og sogneforeninger m.v. om videreudvikling af kommunens landsbyer. Særlige handlingsområder Udbygge det eksisterende samarbejde med Egvad Kommune og Ringkøbing Amt om konkrete udviklingsområder og projekter. Sideløbende med gennemførelsen af Skjern Å projektet, udarbejdes en dispositionsplan for området mellem Skjern og projektområdet for blandt andet at sikre den bedst mulige forbindelse mellem byen og de attraktive natur- og friluftsområder i Skjern Å dalen. Formulere en kommunal politik for landdistrikterne. Særlige arealreservationer m.v. Skjern udpeges som egnscenter, hvor regional service og regionale arbejdspladser skal søges udbygget. Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning udpeges som landsbycentre. I landsbycentrene skal eksisterende service og virksomheder søges opretholdt. Samtidigt kan der i landsbycentrene etableres nye mindre virksomheder og der skal til stadighed være ledige byggegrunde til boligbyggeri. I landsbycentrene bør der være: Grundskole, børnepasningstilbud, bolig- og plejemuligheder for ældre, forsamlingshus, dagligvarebutik, samt gode kollektive trafikforbindelser til Skjern. Kortskitse 1: Bymønsteret i Skjern Kommune. Skjern udbygges i hovedtræk efter de på kortskitse 2 viste principper. Områderne "Udvikling på langt sigt" er endnu ikke formelt udlagt til det pågældende formål. Kommuneplanen indeholder derfor ikke rammebestemmelser for disse langsigtede byudviklingsområder. Centerområdet i Skjern udbygges i hovedtræk efter de på kortskitse 3 viste principper fastlagt i centerplanen fra Kommunens øvrige byer forbliver i landzone. Indenfor den afgrænsning af byerne, som fremgår af kommuneplanens rammedel, har Skjern Kommune kompetencen til at administrere planlovens zonebestemmelser. 1

12

13

14 Forudsætninger Bymønster og centerstruktur Status Byernes størrelse Indbyggertallet i byerne i Skjern Kommune har udviklet sig som det fremgår af tabel 1. I Skjern har der fra 1980 til 1997 været en vækst i indbyggertallet på ca. 9%. I de fleste af landsbyerne har der været en stagnation eller mindre tilbagegang med undtagelse af Dejbjerg, Hanning, Rækker Mølle/Sædding og Astrup, hvor der har været fremgang. I samme periode har der været en samlet tilbagegang i indbyggertallet i kommunens landområder på ca. 9% og en fremgang i indbyggertallet i kommunens byer på ca. 7%. Den forventede fremtidige udvikling i byerne i følge Skjern Kommunes befolkningsprognose er angivet med kursiv i tabel 1. Det fremgår af tallene, at der frem til 2009 forventes en befolkningsfremgang på ca. 3% for byernes vedkommende, men også i landdistrikterne ventes der en mindre stigning. Som det fremgår af tabel 2 forventes der befolkningsfremgang i samtlige sogne med undtagelse af Rækker Mølle/Sædding. Bymønsteret I forbindelse med udarbejdelse af den første kommuneplan for Skjern Kommune i 1985 blev Skjern sammen med Tarm udpeget som "egnscenter under opbygning" og Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning blev udpeget som "landsbycentre". Kommunens bymønster er ikke ændret siden, bortset fra at amtet i forbindelse med den seneste revision af regionplanen fjernede betegnelsen "egnscenter under opbygning". Skjern-Tarm er således nu udpeget som egnscenter på lige fod med amtets øvrige 6 egnscenterbyer. Skjern by fungerer i dag som kommunens center for handel, service og arbejdspladser. De fire landsbycentre Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning betjener tilsammen kommunens landområder med lokal service. Kommunens struktur betyder, at indbyggerne maksimalt har 15 km til nærmeste by med et større udbud af service og arbejdspladser og max. 7 km til nærmeste lokalcenter. Fra Skjern er der ca. 50 km til de nærmeste større byer: Herning, Holstebro og Esbjerg. Udbygningen af Skjern Erhvervs- og boligområder Den erhvervsmæssige udbygning i Skjern har de senere år været koncentreret i området nord for Ringvejen og øst for den gamle Videbækbane. I 1996 er udbygningen af erhvervsområdet mellem Arnborgvej og Kirke Å øst for Ringvejen påbegyndt. Tabel 1: Befolkningsudvikling i kommunens byer (pr. 1.1.), prognose angivet med kursiv Skjern Borris Stauning Dejbjerg Bølling Hanning Finderup Rk. Mølle/Sædding Astrup Faster Byerne i alt Landdistrikterne i alt Skjern kommune i alt Tabel 2: Befolkningsudvikling i kommunens sogne pr. 1.1., prognose angivet med kursiv Skjern Borris Stauning Dejbjerg Bølling Hanning Finderup Rk. Mølle/Sædding Astrup Faster I alt

15 Bymønster og centerstruktur Forudsætninger Udbygningen med nye boliger har de senere år fundet sted forskellige steder i byen, bl.a. ved: Præstegårdsvej og Oldagervænget i Skjern bys vestlige bydel. I 1994 er udbygningen af et større boligområde ved Vester Birk mellem Ringvejen og Skjern Birk Plantage blevet påbegyndt. Området omfatter 12 grunde med en størrelse på ca m 2 pr. stk. og 24 boliggrunde på m 2. I 1998 byggemodnes et nyt stort boligområde med 72 grunde nord for Ånumvej umiddelbart øst for Ringvejen, og i 1999 forventes et nyt boligområde med 48 grunde vest for Oldagervænget byggemodnet. Centerområdet I de sidste 10 år er der gennemført en omfattende ombygning og fornyelse af midtbyen i Skjern. Der er således gennemføret en række trafiksaneringssamt byfornyelses- og boligforbedringsprojekter i midtbyen. Sideløbende er der gennemført en omfattende modernisering og udbygning af butiksmiljøet i midtbyen. Udviklingstendenser Skjern har op igennem 80-erne og 90-erne oplevet en jævn vækst. Bl.a. på baggrund af den igangværende kraftige erhvervsudvikling i området skønnes der de kommende år at være grundlag for en øget befolkningsmæssig vækst i Skjern-området. En sådan vækst vil styrke grundlaget for den eksisterende private og offentlige service i området. Dertil kommer, at en eventuel vækst vil kunne skabe grundlag for en udbygning af servicetilbudene. Alt i alt forventes en befolkningstilvækst at styrke Skjern-Tarm områdets egnscenterstatus. Op igennem 80-erne og starten af 90-erne har udviklingen i mange landsbyer været præget af stagnation og tilbagegang. De seneste år synes udviklingen imidlertid at være ved at vende, idet der nu spores en stigende interesse for at bosætte sig i landsbyerne. Den stigende interesse for landsbyerne og den erhvervsmæssige vækst i Skjern-området giver forventning om en positiv udvikling for kommunens landsbyer de kommende år. Hidtidig kommunal planlægning Skjern Der er i løbet af de senere år udarbejdet en række lokalplaner som grundlag for den erhvervs- og boligmæssige udbygning i Skjern. Udbygningen finder i store træk sted efter principperne fastlagt i dispositonsplanen fra Som grundlag for den meget omfattende modernisering af midtbyen i Skjern er der de senere år udarbejdet nye lokalplaner for en række af de centrale områder. Lokalplanerne er baseret på hovedprincipperne i centerplanen fra Landsbyerne I 1971 blev der udarbejdet dispositionsplaner for landzonebyerne Stauning, Dejbjerg, Finderup, Rækker Mølle, Bølling, Astrup, Faster og Borris. Udbygningen af disse byer har siden fundet sted efter hovedlinierne i dispositionsplanerne, der i dag er indarbejdet i kommuneplanen. I 1997 er der gennemført detailprojektering og byggemodning af et areal til hobbylandbrug ved Bølling. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" for Ringkøbing Amt er der blandt andet fastsat bestemmelse om, at syv byer herunder Skjern udpeges som egnscentre, hvor virksomheder og service, som har betydning for hele amtet eller en egn, skal søges bevaret og udbygget. at byer i kommuneplanen kan udpeges til lokalcentre, hvis der findes skole, og hvis der er tilfredsstillende kollektiv trafik. I lokalcentre skal mindre virksomheder og service søges bevaret og udbygget. at byer i kommuneplanen kan udpeges til landsbycentre. I landsbycentre skal eksisterende service søges opretholdt og eventuelt udvidet, små virksomheder kan søges opretholdt og etableret, og et begrænset boligbyggeri kan finde sted. Planredegørelse Byrådet ønsker at fastholde det hidtidige bymønster, der efter byrådets opfattelse skaber de bedste forudsætninger for en hensigtsmæssig udvikling i kommunen herunder en god og ligelig forsyning af kommunens landområder med lokal service. Skjern Kommune vil bl.a. via placering af boliger, service og erhverv, deltagelse i konkrete udviklingsprojekter mv. søge at medvirke til at styrke og udbygge Skjern som egnscenter, styrke og udbygge de udpegede landsbycentre samt styrke kommunens øvrige byer som attraktive landsbysamfund. Det skal imidlertid understreges, at kommunen har begrænset indflydelse på en række at de forhold, som styrer byudviklingen. 14

16 Forudsætninger Bymønster og centerstruktur Byrådet har tidligere overvejet, om der skal udpeges lokalcenterbyer i kommunen. Overførsel fra landsbycenter til lokalcenter vil formelt set forbedre en bys udviklingsmuligheder. Det er imidlertid byrådets opfattelse, at en sådan formel ændring ikke i praksis vil betyde noget videre, bortset fra at byen vil skulle overføres fra landzone til byzone. Byrådet lægger stor vægt på at udbygge samarbejdet med Egvad Kommune og Ringkøbing Amtskommune omkring styrkelse og udbygning af egnscenteret Skjern-Tarm. Herunder lægger Skjern Kommune vægt på, at der i samarbejde med amtet formuleres og gennemføres konkrete initiativer. 15

17 Hovedstruktur Boliger Mål Byrådet vil fremme en attraktiv og alsidigt bestand af boliger af høj kvalitet og i attraktive boligområder, som styrker bymønsteret og fremmer de overordnede mål for kommunens udvikling. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre, at såvel familier som unge og ældre kan få deres boligbehov dækket. - Fremme en bred beboersammensætning i de enkelte byer og bydele. - Fremme en større variation i udbudet af såvel ejer- som lejeboliger. - Bidrage til, at der er tilstrækkeligt med velegnede boliger for tilflyttere. - Fremme samarbejdet mellem aktørerne på boligmarkedet om at markedsføre og øge variationen i områdets udbud af boliger og boligområder. - Sikre, at der til stadighed er et rigeligt og varieret udbud af attraktive byggemodnede grunde, og at der i de enkelte centerbyer til stadighed findes ledige byggemodnede grunde. - Sikre, at der til en hver tid er et rigeligt udlæg af arealer til boligformål bl.a. således, at ibrugtagning af arealer kan tilrettelægges under hensyntagen til mulighederne for at erhverve arealerne. - Medvirke til, at boliger og boligområder i stigende grad projekteres, etableres og anvendes så miljøpåvirkningen begrænses. - Medvirke til at skabe gode, sunde, trafiksikre og grønne boligområder med god adgang til omkringliggende natur- og friluftsområder. skal udarbejdes en dispositionsplan for området mellem Skjern og naturgenopretningsprojektet. Særlige arealreservationer m.v. I Skjern udlægges de på kortskitse 1 viste områder til boligformål. Det eneste nye boligområde, der udlægges, er område 3.B.14 ved Øster Smedegårdsvej. I landsbyerne udlægges de i rammebestemmelserne viste områder til boligformål. Der udlægges følgende nye områder til boligformål i landsbyerne: Astrup - Område v. Pilevænget (7.B.3) Borris - Område v. Sønderskovvej (4.B.2) Borris - Område v. Storegade (4.B.5) Hanning - Område v. Tingbakken (11.B.1) Herudover udvides et blandet bolig- og erhvervsområde overfor Række Mølle Skole ved Åglimt. Rækkefølgen for ibrugtagning af de udlagte boligområder fremgår af kortskitse 1 samt af rammebestemmelsernes oversigtskort over landsbyerne. De forventede langsigtede udbygningsretninger for boligområderne i Skjern fremgår af kortskitse 2 i afsnittet "Bymønster og centerstruktur". Særlige handlingsområder Etablering af nye boligudstykninger. Kommende boligområder skal søges udformet, så de bidrager til at fremme et mere varieret udbud af boliger og boligområder, herunder skal udbudet af store grunde øges. Behovet og mulighederne skal undersøges nærmere i samarbejde med aktørerne på boligmarkedet. Miljømæssige hensyn skal med stadig stigende vægt indgå ved udarbejdelse af lokalplaner samt ved planlægning og gennemførelse af kommunale anlægsprojekter. Under afsnittet "Bymønster og centerstruktur" er det som et særligt handlingsområde fastsat, at der 16

18 Boliger Hovedstruktur Kortskitse 1. Udlagte boligområder i Skjern 17

19 Boliger Forudsætninger Status Boligtyper I tabel 1 er fordelingen af boliger på de forskellige boligtyper i Skjern Kommune sammenlignet med boligernes fordeling i udvalgte nabokommuner samt amtet og landet. I Skjern Kommune er der forholdsvis mange parcelhuse og stuehuse, til gengæld er antallet af boliger i flerfamiliehuse (f.eks. i boligblokke) relativt begrænset, om end andelen af boliger i flerfamiliehuse er højere i Skjern Kommune end i Egvad og Videbæk kommuner. Som det fremgår af tabel 2, er andelen af ejerboliger større i Skjern Kommune end i Ringkøbing Kommune og i amtet og landet som helhed. Derimod er andelen af lejeboliger større i Skjern Kommune end i Ringkøbing Kommune og i amtet og landet som helhed. I forhold til nabokommunerne Egvad og Videbæk er der i Skjern Kommune en lidt større andel af lejeboliger men til gengæld er andelen af ejerboliger mindre. Boligstørrelser De mindre boliger har blandt andet betydning for de unge og som indslusningsboliger for tilflyttere. I Skjern Kommune er der, som det fremgår af tabel 3, en lidt mindre andel af små boliger (2 værelser med køkken og derunder) end i Ringkøbing Kommune samt i amtet og landet som helhed. Derimod er der en lidt større andele af boliger på mere end to værelser i Skjern Kommune end i de Tabel 1: Samtlige boliger fordelt på boligtype 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Parcel- og stuehuse ,4 79,5 79,5 67,4 64,3 46,3 Række- og kædehuse ,1 11,5 13,4 14,9 11,2 12,4 Flerfamiliehuse ,6 6,6 4,6 14,9 22,3 39,1 Andre boliger 207 3,8 2,4 2,5 2,8 2,2 2,2 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 nævnte sammenligningsområder. I Egvad og Videbæk kommuner derimod er der forholdsvis færre små men flere store boliger end i Skjern Kommune. Byggeri Som det fremgår af tabel 4, har såvel den samlede byggeaktivitet som byggeriets fordelingen på de forskellige boligtyper ændret sig væsentligt gennem perioden fra Efter at byggeaktiviteten i første halvdel af 90-erne lå på et forholdsvis lavt niveau, har de sidste to-tre år været præget af en stigende aktivitet, hvilket afspejler sig i tallene for det fuldførte boligbyggeri for Byggeriet af parcelhuse, der i første halvdel af 90-erne var nede på et absolut minimum, har de senere år været i kraftig vækst. Indenfor byggeri af tæt-lave boliger (række-, kæde- og dobbelthuse) har mønsteret været næsten nøjagtig omvendt. I oversigten over fuldført byggeri er det ikke indregnet, at der sideløbende er blevet nedlagt enkelte boliger. Fra 1980 til 1997 er der i gennemsnit bygget 59 boliger om året, heraf har ca. 1/3 være parcelhuse og 1/3 tæt-lave boliger. "Flerfamilieboliger" og "andre boliger" udgør den sidste 1/3 af byggeriet i perioden. Byrådet vurderer, at der frem til 2009 vil blive etableret ca. 450 boliger i Skjern Kommune heraf 265 parcelhuse. Der forventes i gennemsnit etableret 35 boliger om året frem til Der forventes et relativt omfattende byggeri frem til år 2000, hvorefter byggeaktiviteten frem til 2009 forventes at blive lidt mindre. Denne vurdering af de kommende års boligbyggeri ligger blandt andet til grund for befolkningsprognosen og udlæg af arealer til boligbyggeri. Tabel 2: Beboede boliger fordelt efter ejerforhold 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Beboet af ejer ,6 76,1 80,0 68,1 66,9 52,2 Beboet af lejer ,0 21,3 17,8 28,7 30,5 45,2 Uoplyst 125 2,4 2,6 2,2 3,2 2,6 2,6 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 3: Boliger fordelt efter størrelse 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Boliger u. køkken 78 1,5 0,9 0,2 0,8 1,7 1,8 1 vær. m. køkken 38 0,7 0,3 0,9 1,7 2,2 3,3 2 vær. m. køkken ,0 6,8 8,0 11,3 10,7 18,3 3 vær. m. køkken ,7 18,6 16,1 18,4 19,5 23,2 4 vær. m. køkken ,7 25,6 27,3 27,7 26,6 25,9 5- vær. m. køkken ,3 47,9 47,4 40,1 39,3 27,5 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Udviklingstendenser Som situationen ser ud i øjeblikket, er der grund til at forvente, at boligbyggeriet i de kommende år vil fortsætte med ca. det nuværende omfang. Dette understøttes bl.a. af, at den erhvervsmæssige og økonomiske vækst i området ser ud til at ville fortsætte, og at renteniveauet antageligt også de kommende år vil være på et lavt niveau. Den fortsatte erhvervsmæssige og økonomiske vækst i området vil imidlertid bl.a. af- 18

20 Forudsætninger Boliger hænge af, at det fremover vil være muligt at fastholde og tiltrække den nødvendige arbejdskraft herunder specielt unge og nyuddannede, faglærte og højtuddannede. I bestræbelserne på at tiltrække den nødvendige arbejdskraft er det af stor betydning, at der i kommunen findes et udbud af boliger og boligområder, som er attraktive for disse grupper af tilflyttere. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at der findes attraktive "indslusningsboliger" i form af f.eks. lejeboliger. I "Undersøgelse af tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede" fra "Erhvervsknudepunkt Ringkøbing Fjord" peges der bl.a. på, at det i Ringkøbing Fjord området er vanskeligt at finde en attraktiv bolig, og at udbuddet af attraktive boliger er for lille og for lidt varieret til de højtuddannedes efterspørgsel. Det understreges, at dette gælder såvel ejer- som lejeboliger. I undersøgelsen foreslås der: - Et samarbejde og en arbejdsdeling mellem kommunerne i Ringkøbing Fjord området om boligudbudet. - Gennemførelse af et projekt: "Slip arkitekterne løs". - Samarbejde mellem virksomheder, finansieringsinstitutter, kommuner og uddannelsesinstitutioner om et sådant løft i boligudbudet. Alt tyder i øvrigt på, at der fortsat vil være en stigende interesse for miljø og ressourcespørgsmål. Boligbyggeriet har stor og langvarig miljømæssig betydning. Derfor må det forudses, at der fra såvel brugerne som myndighederne vil være en stigende interesse for, at boliger og boligområder udformes under hensyn til miljøet. Hidtidig kommunal planlægning Siden revisionen af kommuneplanen i er der udarbejdet følgende lokalplaner for boligområder: Lokalplan nr. 71A for et boligområde bl.a. med storparceller ved Vester Birk i Skjern. Lokalplan nr. 78 for et eksisterende boligområde ved Hasselvej i Skjern. Lokalplan nr. 34A for et boligområde ved Amagervænget, Klostermarken og Klostervænget i Skjern. Lokalplan nr. 84 for et område til Hobbylandbrug i Bølling. Lokalplan nr. 85 for et nyt parcelhusområde ved Ånumvej i Skjern. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" er der blandt andet fastsat følgende bestemmelser, som vedrører boliger: - Der kan i kommuneplanerne udlægges det areal til boligbyggeri, der forventes at blive behov for i 12 års perioden. Er rummeligheden større end det forventede behov i planperioden, skal det overvejes at tage arealerne ud af kommuneplanens rammer. - Det skal fremgå af kommuneplanerne, at der ikke kan udlægges nye områder til boligformål uden for centerbyerne. Amtet anbefaler, at der i kommuner med større arealudlæg til boligformål foretages en etapeopdeling, som viser rækkefølge og byudviklingsretninger. Planredegørelse Rummelighed i udlagte områder De senere års boligudbygning i Skjern har primært fundet sted i blomsterkvarteret, ved Præstegårdsvej, Oldagervænget og ved Vester Birk. Som det fremgår af tabel 5 og 6, er der en samlet restrummelighed i de i kommuneplanen udlagte boligområder på 83,4 ha., hvilket skønnes at svare til ca. 610 boliger. Heraf er 9,1 ha. med i alt 87 grunde byggemodnet. Der er i de udlagte områder plads til ca. 160 boliger mere, end der i følge befolkningsprognosen forventes bygget i de 12 årige planperiode. Som udviklingen tegner i øjeblikket, vurderes befolkningsprognosens forudsigelser vedrørende boligbyggeriet imidlertid at være forsigtige. Tabel 4: Fuldført boligbyggeri og samensætning 1980 til og med Skjern Ialt % Parcelhuse/stuehuse ,7 Række-, kæde- og dobbelt huse ,2 Flerfamiliehuse ,2 Andre boliger ,9 I alt ,0 19