Indledning. Forord. der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Forord. der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne"

Transkript

1

2

3 Indledning Forord Så foreligger den nye kommuneplan for Skjern Kommune. I planen skitserer byrådet sit bud på nogle af de overordnede mål og rammer for udviklingen i kommunen de kommende år. Kommuneplanen er blevet til med inspiration fra de forslag og bemærkninger der indkom i forbindelse med den indledende offentlighedsfase i foråret 1998 og under offentlighedsfasen for selve forslaget hen over årsskiftet Jeg vil gerne på byrådets vegne takke for de mange konstruktive tilkendegivelser. Byrådet har denne gang valgt at bruge revisionen af kommuneplanen til at gøre planen kortere og mere overskuelig samt til at ajourføre, koordinere og prioritere planens overordnede mål og handlingsområder. Derved håber vi, at planen bliver lettere tilgængelig og et bedre styringsinstrument for byrådet. Ved revisionen er der i øvrigt lagt særlig vægt på temaerne: Befolknings- og erhvervsudvikling, Trafik samt Miljø (Agenda 21). der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne for Skjern Kommune, men at der må forudses en stærk stigende konkurrence om den ny- og veluddannede yngre del af arbejdsstyrken. I den situation har byrådet søgt at udforme kommuneplanen, så den blandt andet kan fungere som et godt grundlag for vores fælles bestræbelser på at gøre Skjern Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og flytte til - specielt for unge. Kommuneplanen er udarbejdet ud fra en række forudsætninger, som ikke alle kan forventes at være gældende frem til år Derfor skal planen løbende justeres for at forblive realistisk. I byrådet er vi enige om, at en fortsat positiv udvikling i Skjern Kommune i høj grad afhænger af, at vi viderefører vores tradition for - i en konstruktiv og resultatorienteret dialog mellem borgere, erhvervsliv og kommune - at opstille og forfølge realistiske mål og visioner for den videre udvikling. På vegne af det samlede byråd vil jeg derfor opfordre alle til løbende at forholde sig til og fremme virkeliggørelsen af kommuneplanen. Derved kan vi hver især medvirke til, at områdets mange muligheder udnyttes optimalt til gavn og glæde for os alle. Et vigtigt udgangspunkt for revisionen har været, at Med venlig hilsen Viggo Nielsen Borgmester 1

4 Indledning Kommuneplanens vedtagelse Forslaget til Kommuneplan 2009 blev vedtaget af Skjern Byråd den 6. oktober 1998 og fremlagt til offentlig debat fra den 25. november 1998 til den 20. januar På baggrund af de indkomne bemærkninger under offentlighedsfasen er planen rettet til og vedtaget af Skjern Byråd den 12. oktober Formålet med planen Kommuneplanen er den overordnede vejviser for udviklingen i kommunen 12 år frem i tiden. Formålet med planen er at skabe sammenhæng og regulere de vigtigste forhold, som har samfundsmæssig og miljømæssig betydning og dermed betydning for os og vores efterkommeres levevilkår i Skjern Kommune. I kommuneplanen skal de politiske mål for udviklingen indenfor forskellige områder fastlægges, og der skal tages stilling til, hvordan de forskellige arealer i kommunen kan anvendes og bebygges. Kommuneplanen skal revideres hvert 4. år. Planens opbygning Kommuneplanen består af tre dele: Hovedstruktur I planens hovedstruktur fastlægges indenfor forskellige emner kommunens overordnede mål for de kommende 12 år. Alle emner er behandlet efter samme disposition: Under Mål er kommunens ideelle, overordnede og langsigtede målsætning for de enkelte områder formuleret kort. Samtidig er målene formuleret så bredt, at de forhåbentlig vil være gældende i en årrække. Under Strategi redegøres der kort for, hvordan byrådet i hovedtræk vil fremme en udvikling i retning af det langsigtede mål. Under afsnittet Særlige handlingsområder udpeges de hovedområder, indenfor hvilke byrådet satser på at iværksætte og gennemføre konkrete initiativer de kommende år. Kommuneplanens handlingsområder vil fremover løbende blive fulgt op og omsat til konkrete initiativer specielt i forbindelse med kommunens budgetlægning. fremgår således kun af kommuneplanens rammebestemmelser. For at begrænse antallet af gentagelser er planen udformet således, at strategier og handlingsområder som udgangspunkt kun nævnes under èt emne, også selv om et handlingsområde f.eks. har betydning for flere emner. Forudsætninger For hvert emne er der redegjort for de forudsætninger, der ligger til grund for planen. Herunder redegøres der bl.a. for, de rammer der i Regionplan 1997 for Ringkjøbing Amt er lagt for kommunens planlægning indenfor det pågældende område. I forudsætningsafsnittet er der i øvrigt ofte redegjort lidt nærmere for de mål m.v., der er fastsat i hovedstrukturen. I forudsætningsafsnittene beskrives situationen som den så ud ultimo 1997/primo Statistiske oplysninger er - med mindre andet direkte fremgår - fra 1/1 det år oplysningerne omhandler. Rammer I kommuneplanens rammedel fastsættes for de enkelte boligområder, erhvervsområder m.v., hvad områderne må anvendes til, hvordan de må bebygges m.v. Rammerne skal overholdes bl.a. ved udarbejdelse af lokalplaner for områderne. Planens retsvirkninger Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte borger. Byrådet har imidlertid pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Byrådet skal således bl.a. via kommunens administrative virksomhed og udarbejdelse af lokalplaner arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Planens vedligeholdelse Forudsætningerne for kommuneplanen ændrer sig løbende. Derfor er kommuneplanlægningen en løbende proces. Ved revisionen hvert fjerde år kan planen tilpasses de ændrede forudsætninger. Herudover kan byrådet til enhver tid beslutte at ændre kommuneplanen, hvis forudsætningerne for planen ændrer sig væsentligt. Under afsnittet Særlige arealreservationer/retningslinier m.v. fastlægges eventuelle særlige arealreservationer eller retningslinier for det pågældende område. Langt de fleste mere forudsigelige arealreservationer nævnes ikke i disse afsnit og 2

5 Indledning Indhold Indledning...1 Hovedstruktur og forudsætninger Skjern Kommune (befolkning, økonomi og administration)...4 Bymønster og centerstruktur...10 Boliger...16 Bevaring og byfornyelse...22 Erhverv...28 Turisme...36 Privat service...42 Uddannelse...48 Børnepasning...52 Ældre...56 Kultur...60 Fritid...64 Trafik...68 Forsyning...74 Vindmøller...80 Agenda Det åbne land...88 Rammer for lokalplanlægning Indledning...98 Skjern Centerområde Skjern øst og vest Borris Rækker Mølle Stauning Astrup Dejbjerg Hanning Finderup Bølling Faster Stauning Vesterstrand - sommerhusområde Stauning Strand - sommmerhusområde Det åbne land Stauning Lufthavn Stauning Havn Aktivitetscenter Damsø Bundsbæk Mølle Aktivitetscenter golfanlæg m.v Albæk gl. Skole Aktivitetscenter Rækker Møllegård Vindmølleparker Kirker i Det åbne land

6 Skjern Kommune Hovedstruktur Mål Skjern Kommune skal have en økonomi, der giver Byrådet handlefrihed til at støtte og fremme en positiv udvikling for kommunen. Kommunens administration skal yde en ansvarlig, kvalificeret og effektiv service overfor den enkelte borger samt bidrager til en positiv markedsføring af kommunen. Strategi I forbindelse med budgetlægningen for har Byrådet vedtaget at: - Skatteprocenten skal fastholdes på max. 19,5% i perioden Grundskyldspromillen på 6 skal fastholdes. - Den samlede realstigning over de næste 4 år ikke må overstige 4%. - Den skattefinansierede del af kommunens samlede kassebeholdning skal udgøre ca. 25 mio. kr. pr. år i 1999-priser. hensyntagen til de fastlagte organisatoriske rammer. - Sikre, at de administrative opgaver - inden for de vedtagne politikker, gældende regler og givne ressourcer - løses, således at det giver borgerne størst mulig tilfredshed. - Sikre, at opgaveløsningen er præget af en høj grad af uddelegering af kompetence til personalet samt anvendelse af ny teknologi. - Sikre, at administrationen - blandt andet ved efteruddannelse af personalet - løbende tilpasses omgivelsernes skiftende krav. - Sikre, at de overordnede mål og strategier udmøntes i kommunens personale-, arbejdsmiljø-, EDB-, service- og informationspolitik. Særlige handlingsområder Udarbejde overordnet målsætning (vision) for Skjern Kommune. Investere i nyt IT-software til effektivisering af arbejdsgange og -processer. Byrådet vil herudover fremme den overordnede målsætning ved - hvad angår kommunens økonomi - at gøre en særlig indsats for at: - Fastholde en stram økonomisk styring af kommunens driftsudgifter. - Fastholde et forholdsvist højt anlægsbudget, som sikrer en høj vedligeholdelsesstandard af kommunens forsyningsnet og bygninger samt en fortsat udvikling. - Kommunen skal være selvfinansierende. Det vil sige, at låneoptagelse som hovedregel kun finder sted til projekter, der selv kan tilbagebetale lånet via huslejeopkrævninger m.v. - f.eks. ældreboliger. - Foretage en grundig og realistisk budgetlægning i såvel budgetåret som de efterfølgende 3 budgetoverslagsår. I den forbindelse ønskes en høj medinddragelse af det administrative niveau. - Fremme sammenhængen mellem ansvar og kompetence for derigennem at skabe økonomisk ansvarlighed hos de budgetansvarlige medarbejdere. - Skabe øget sammenhæng mellem kommunens strategiske, økonomiske og fysiske planlægning. Herudover vil byrådet hvad angår kommunens administration gøre en særlig indsats for at: - Medvirke til at skabe udviklende og tilfredsstillende arbejdsbetingelser for den enkelte medarbejder i forhold til dennes funktion og under 4

7 Forudsætninger Skjern Kommune Status Historie Skjern Kommune er på ha. og havde pr indbyggere. Skjern Kommune blev dannet den 1. april 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Skjern, Borris, Stauning, Faster, Bølling-Sædding, Hanning-Finderup og Dejbjerg. Skjern har altid været et vigtigt vejknudepunkt på grund af broen over Skjern Å. Broen er omtalt allerede i I en beskrivelse fra 1638 hedder det sig, at al færdsel fra Ribe, Varde og Tøndergrænsen til Viborg, Vendsyssel og Thy går over Skjern Bro. I 1850 blev landevejen fra Varde til Ringkøbing anlagt, men udviklingen tog først fart, da landsbyen i 1875 blev station på den vestjyske jernbane. I 1881 blev jernbanen til Herning åbnet, og i 1920 åbnedes jernbaneforbindelsen til Videbæk. Udbygningen af vej- og jernbanelinierne gjorde Skjern til det naturlige midtpunkt for et ret stort opland. Figur 1: Befolkningsudvikling i Skjern kommune Indbyggertal Befolkningsudvikling Kommunens befolkningstal er fra 1980 til 1997 steget med 351 personer, hvilket svarer til 3%. Befolkningsudviklingen er vist i figur 1. Som det fremgår, har Skjern Kommune haft den største befolkningstilvækst i starten og især i slutningen af perioden. I figur 2 er befolkningsudviklingen i Skjern Kommune sammenlignet med udviklingen i Ringkøbing Amt og i hele landet. Som det fremgår, har Skjern Kommune i begyndelsen af 80-erne haft en større tilvækst end både amtet og hele landet, men fra begyndelsen af 90-erne er Skjern Kommune og hele landet på næsten samme niveau, hvorimod amtet som helhed ligger højre. Denne tendens underbygges af at Skjern fra midten af 80-erne har haft en svagere befolkningstil vækst end kommuner som Ringkøbing, Videbæk, Ølgod og Herning. År Figur 2: Befolkningsudviklingen i Skjern Kommune, Ringkøbing Amt og hele landet. Indeks 104, ,0 102,0 101,0 100,0 99,0 98,0 97, Skjern kommune Ringkøbing amt Hele landet Som det fremgår af tabel 3 skyldes de senere års befolkningsfremgang primært et lille fødselsoverskud samt - i en del af perioden - flere ind- end udvandrede. Tabel 3: Befolkningen og dens bevægelser i Skjern Kommune Befolkningen primo Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflytter Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Befolkningen ultimo Udviklingstendenser Ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning medfører ændringer i behovene for kommunal service. For at kunne tilrettelægge den kommunale service og økonomi hensigtsmæssigt er det derfor nødvendigt med et indgående kendskab til den forventede befolkningsudvikling i kommunen. Skjern Kommune udarbejder i samarbejde med Kommunedata jævnligt prognoser for befolkningsudviklingen i kommunen. Prognoserne udarbejdes på grundlag af skøn over forskellige fremtidige forhold - boligbyggeri, husstandsstørrelser, fødselsmønster, flyttemønster mv. Den seneste befolkningsprognose for Skjern Kommune er fra efteråret 1996 og dækker perioden Tabel 4: Befolkningens alderssammensætning i Skjern Kommune (pr. 1.1.) Hidtidig udvikling Prognose Alder I alt År

8 Skjern Kommune Forudsætninger Tabel 4 giver et overblik over den hidtidige og forventede fremtidige befolkningsudvikling i Skjern Kommune på hovedaldersgrupper. Den mest markante udvikling bliver i følge prognosen en stigning frem til 2009 i antallet af 7-16 årige. Der vil være mindre stigninger i antallet af ældre over 65 år. Figur 6. Figur 5 viser lidt mere detaljeret, hvad der forventes at ske af ændringer i befolkningens aldersfordeling fra 1996 til Som det fremgår, forventes antallet af skolebørn og antallet af ældre erhvervsaktive at stige, mens antallet af daginstitutionsbørn og yngre erhvervsaktive forventes at falde. Under de enkelte temaer "Børn og unge", "Ældre" mv. er der for de enkelte aldersgrupper redegjort nærmere for befolkningsudviklingen gennem planperioden. Figur 5: Befolkningssammensætningen i Skjern Kommune i 1996 og 2009 (i 5-års aldersklasser: 0-4, 5-9 etc.) Antal personer Administration Den kommunal administration foregår såvel på Rådhuset som i de kommunale institutioner. Størrelsen af den kommunale administration er afhængig af, hvilke opgaver der lægges ud til kommunerne, lovgivning og politiske forhold. I denne statusbeskrivelse fokuseres der på den del af den kommunale administrati on, som foregår på Rådhuset. Organisation Opbygningen af den administrative organisation i Skjern Kommune fremgår af figur 6. Der er i de senere år investeret meget i edb-teknologi. Derved har administrationen formået at løse eksisterende og nye arbejdsopgaver uden at det har været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere. Da kommunens opgaver er meget forskelligartede, er det på nogle områder svært at opnå stordriftsfordele ved indførelse af ny teknologi. Antallet af ansatte i administrationen på Rådhuset i Skjern har siden 1970 udviklet sig som vist i tabel 7. Antallet af ansatte er opgjort i antal heltidsansatte. Opgørelsen omfatter kun det faste personale på Rådhuset. Sundhedsplejersker, dagplejeledere, ergoterapeuter, omsorgsassistenter, vej- og kloakformænd m. fl., er således ikke medregnet. I 1991 blev bogholderi, kasse m.v. sammenlagt med skatteforvaltningen og ligeledes blev social- og sundhedsforvaltningen sammenlagt med skole- og kulturforvaltningen. Tabel 7: Udviklingen i antallet af ansatte i administrationen i Skjern Kommune Sekretariat/Lønningskontor 3,0 5,5 10,6 8,4 8,7 Finansforvaltning 22,0 31,5 29,6 27,4 28,7 Kultur- og socialforvaltning 5,5 19,1 26,9 28,8 28,8 Teknisk Forvaltning 8,0 15,3 17,5 17,1 17,6 Jobcenter 1, ,6 2,5 I alt 39,5 71,4 84,6 84,3 86,3 Bygninger Skjern Rådhus er opført i 1969/70 og er taget i brug 1. januar I 1993 blev Rådhuset udvidet med 329 m 2. Herefter udgør det bebyggede areal 2621 m 2 og etagearealet 3164 m 2. Økonomi Nettodriftsudgifter 6

9 Forudsætninger Skjern Kommune Kommunens nettodriftsudgifter er de seneste 4 år steget fra 222 mio. til 255 mio. i årets priser. Figur 8: Udviklingen i nettoudgifter i løbende og faste (1994) priser, inkl. forsyningsvirksomheder i mio. kr Løbende priser Kilde: Skjern Kommunes regnskab 1997 Faste priser Kassebeholdningen Kommunens totale kassebeholdning er ved udgangen af ,2 mio., hvoraf forsyningsvirksomhedernes, d.v.s. den takstfinansierede andel, udgør 31,0 mio. Den skattefinansierede kassebeholdning udgør 62,2 mio., hvoraf 24,0 mio. er fra salg af bygninger til Skjern Tekniske Skole. Beløbet er i første omgang hensat til investeringer i faciliteter til nye undervisningstiltag. Den reelle skattefinansierede kassebeholdning udgør således kun 38,2 mio., hvoraf 2,4 mio. tilhører kommunens decentrale institutioner. Figur 9. Kassebeholdning og langfristet gæld i mio. kr Kassebeholdning Kilde: Skjern kommunes regnskab 1997 Langfristet gæld Kommunens langfristede gæld er ultimo ,6 mio. Heraf udgør gælden vedrørende lån optaget til ældreboligbyggeri 23,9 mio. Da gælden vedrørende ældreboligbyggeri tilbagebetales af beboerne i ældreboligerne er den reelle kommunale gæld kun 5,7 mio. På baggrund af disse økonomiske tal kan det konkluderes, at Skjern Kommune har en sund økonomi. Budgetlægningsprocedure Langfristet gæld Den kommunale planlægning på det økonomiske område er baseret på en 4-årig budgetlægning, der starter i marts måned med fastlæggelse af de overordnede budgetrammer for drifts- og anlægsudgifterne. De enkelte udvalg - d.v.s. økonomiudvalget, socialudvalget, kulturudvalget, teknisk udvalg og beredskabskommissionen skal herefter udarbejde et budgetforslag, som overholder disse rammer. Hvis udvalgene ønsker iværksat projekter, som ikke kan holdes inden for budgetrammerne, fremsendes disse ønsker særskilt. Hele budgetmaterialet behandles derefter på et lukket byrådsseminar, hvor politikerne foretager en prioritering af projekterne. Herefter fremsendes budgettet til byrådets 1. og 2. behandling. Den samlede budgetbehandling skal være afsluttet senest den 15. oktober i året før budgetåret. Udviklingstendenser Den kommunale sektors andel af den samlede offentlige sektors drifts- og anlægsudgifter udgør ca. 42%. Det er derfor klart, at kommunerne er en vigtig samarbejdspartner for regeringen i dennes bestræbelser på at styre dansk økonomi, og at kommunerne i den forbindelse også er sit ansvar bevidst over for den samlede økonomi. Meget tyder på, at der de kommende år vil være en stram statslig styring af den kommunale økonomi. I Regeringens plan "Danmark 2005" fokuseres der bl.a. på følgende områder: Der skal skabes ekstra arbejdspladser om året. Gælden til udlandet skal være afviklet inden 2005, og den offentlige gæld skal reduceres fra 67 til ca. 40 pct. af BNP i Miljømålene skal være opfyldt i Faldende skattetryk. Den årlige realvækst i det offentlige forbrug må ikke overstige 1,0%. Regeringen har senere skærpet kravene, med en udmelding om, at realvæksten i 1999 kun må være på 0,5%. Realvæksten har været på 3,1% i 1996 og 2,0% i Den kommunale økonomi må derudover forventes at blive presset af følgende forhold: - Ændringerne i befolkningens alderssammensætning, hvor væksten i antallet af børn, ældre m.v. vil medføre øgede udgifter. - Brugerkrav om serviceudvidelser og kvalitetsforbedringer. Med udgangspunkt i disse perspektiver vil der således blive stillet store krav til den kommunale øko- 7

10 Skjern Kommune Forudsætninger nomi i de kommende år, hvor begreber som "Stram central styring", "Prioritering", "Effektivisering og omstilling samt "Afprøvning af nye organisations- og ledelsesformer" bliver nøgleord. Skjern Kommune har de seneste 10 år holdt en uændret skatteprocent. Hvis byrådets målsætning om handlefrihed skal bevares samtidig med, at det eksisterende serviceniveau ikke skal forringes væsentligt, tyder meget på, at det snart bliver nødvendigt med en skattestigning i Skjern Kommune. Planredegørelse Skjern Kommune har gennem flere år haft tradition for et forholdsvist højt anlægsbudget. Det er byrådets intention at fastholde dette anlægsniveau, som dels sikrer en høj vedligeholdelsesstandard af kommunens forsyningsnet og bygninger dels sikrer en fortsat udvikling. I de kommende år skal der i øvrigt arbejdes på at øge sammenhængen mellem kommunens forskellige planlægningsaktiviteter. I den forbindelse skal sammenhængen mellem den overordnede økonomiske, strategiske og fysiske planlægning øges blandt andet ved at byrådet inden den årlige budgetlægning og med udgangspunkt i kommuneplanen drøfter målene for kommunens udvikling. På den måde vil Byrådet sikre, at kommunens planlægning herunder kommuneplanlægningen bidrager aktivt til at fremme kommunens overordnede mål samt til afklaring af særlige handlingsområder og konkrete initiativer. Derved sikres blandt andet, at kommuneplanen anvendes aktivt til styring af de kommunale aktiviteter, og at planlægningen bliver mere nærværende for alle parter. Byrådet er imidlertid opmærksom på at en detaljeret koordinering mellem kommuneplanlægningen og budgetlægningen f.eks. ved udarbejdelse af årlige planredegørelser mv. er meget ressourcekrævende. Derfor skal der findes andre mindre ressourcekrævende måder, hvorpå der kan skabes den nødvendige sammenhæng. I forbindelse med koordinationen mellem kommuneplan og budgetlægning er kommuneplanens "Særlige handlingsområder" centrale. I de kommende år vil disse handlingsområder i forbindelse med blandt andet budgetlægningen blive brugt som udgangspunkt for udformning og iværksættelse af konkrete initiativer. 8

11 Bymønster og centerstruk- Hovedstruktur tur Mål Byrådet vil med udgangspunkt i de enkelte byers særlige forudsætninger fremme udviklingen af en række forskelligartede og velfungerende bysamfund, som støtter og supplerer hinanden og tilsammen udgør en velfungerende helhed. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at: - Styrke Skjern som et velfungerende center for kommunen og som et - sammen med Tarm - velfungerende overordnet center for den sydvestlige del af amtet. - Styrke Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning som lokale servicecentre for de omkringliggende landområder. - Styrke Dejbjerg, Hanning, Finderup, Bølling og Faster som attraktive landsbysamfund. - Styrke og videreudvikle Skjern-Tarm områdets eksisterende egnsdækkende institutioner herunder: Teknisk skole, voksenuddannelsescenteret, handelsskolen, dommerkontoret, landbrugsskolen, sygehuset og gymnasiet. - Udbygge Skjern med speciallægevirksomhed, psykiatrisk plejehjem, døgnbemandet politistation samt forbedrede muligheder for teknisk erhvervsuddannelse. - Fremme samarbejdet med Egvad Kommune og Ringkjøbing Amtskommune om udbygning af egnscenteret Skjern-Tarm. - Fremme samarbejdet med borger- og sogneforeninger m.v. om videreudvikling af kommunens landsbyer. Særlige handlingsområder Udbygge det eksisterende samarbejde med Egvad Kommune og Ringkøbing Amt om konkrete udviklingsområder og projekter. Sideløbende med gennemførelsen af Skjern Å projektet, udarbejdes en dispositionsplan for området mellem Skjern og projektområdet for blandt andet at sikre den bedst mulige forbindelse mellem byen og de attraktive natur- og friluftsområder i Skjern Å dalen. Formulere en kommunal politik for landdistrikterne. Særlige arealreservationer m.v. Skjern udpeges som egnscenter, hvor regional service og regionale arbejdspladser skal søges udbygget. Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning udpeges som landsbycentre. I landsbycentrene skal eksisterende service og virksomheder søges opretholdt. Samtidigt kan der i landsbycentrene etableres nye mindre virksomheder og der skal til stadighed være ledige byggegrunde til boligbyggeri. I landsbycentrene bør der være: Grundskole, børnepasningstilbud, bolig- og plejemuligheder for ældre, forsamlingshus, dagligvarebutik, samt gode kollektive trafikforbindelser til Skjern. Kortskitse 1: Bymønsteret i Skjern Kommune. Skjern udbygges i hovedtræk efter de på kortskitse 2 viste principper. Områderne "Udvikling på langt sigt" er endnu ikke formelt udlagt til det pågældende formål. Kommuneplanen indeholder derfor ikke rammebestemmelser for disse langsigtede byudviklingsområder. Centerområdet i Skjern udbygges i hovedtræk efter de på kortskitse 3 viste principper fastlagt i centerplanen fra Kommunens øvrige byer forbliver i landzone. Indenfor den afgrænsning af byerne, som fremgår af kommuneplanens rammedel, har Skjern Kommune kompetencen til at administrere planlovens zonebestemmelser. 1

12

13

14 Forudsætninger Bymønster og centerstruktur Status Byernes størrelse Indbyggertallet i byerne i Skjern Kommune har udviklet sig som det fremgår af tabel 1. I Skjern har der fra 1980 til 1997 været en vækst i indbyggertallet på ca. 9%. I de fleste af landsbyerne har der været en stagnation eller mindre tilbagegang med undtagelse af Dejbjerg, Hanning, Rækker Mølle/Sædding og Astrup, hvor der har været fremgang. I samme periode har der været en samlet tilbagegang i indbyggertallet i kommunens landområder på ca. 9% og en fremgang i indbyggertallet i kommunens byer på ca. 7%. Den forventede fremtidige udvikling i byerne i følge Skjern Kommunes befolkningsprognose er angivet med kursiv i tabel 1. Det fremgår af tallene, at der frem til 2009 forventes en befolkningsfremgang på ca. 3% for byernes vedkommende, men også i landdistrikterne ventes der en mindre stigning. Som det fremgår af tabel 2 forventes der befolkningsfremgang i samtlige sogne med undtagelse af Rækker Mølle/Sædding. Bymønsteret I forbindelse med udarbejdelse af den første kommuneplan for Skjern Kommune i 1985 blev Skjern sammen med Tarm udpeget som "egnscenter under opbygning" og Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning blev udpeget som "landsbycentre". Kommunens bymønster er ikke ændret siden, bortset fra at amtet i forbindelse med den seneste revision af regionplanen fjernede betegnelsen "egnscenter under opbygning". Skjern-Tarm er således nu udpeget som egnscenter på lige fod med amtets øvrige 6 egnscenterbyer. Skjern by fungerer i dag som kommunens center for handel, service og arbejdspladser. De fire landsbycentre Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning betjener tilsammen kommunens landområder med lokal service. Kommunens struktur betyder, at indbyggerne maksimalt har 15 km til nærmeste by med et større udbud af service og arbejdspladser og max. 7 km til nærmeste lokalcenter. Fra Skjern er der ca. 50 km til de nærmeste større byer: Herning, Holstebro og Esbjerg. Udbygningen af Skjern Erhvervs- og boligområder Den erhvervsmæssige udbygning i Skjern har de senere år været koncentreret i området nord for Ringvejen og øst for den gamle Videbækbane. I 1996 er udbygningen af erhvervsområdet mellem Arnborgvej og Kirke Å øst for Ringvejen påbegyndt. Tabel 1: Befolkningsudvikling i kommunens byer (pr. 1.1.), prognose angivet med kursiv Skjern Borris Stauning Dejbjerg Bølling Hanning Finderup Rk. Mølle/Sædding Astrup Faster Byerne i alt Landdistrikterne i alt Skjern kommune i alt Tabel 2: Befolkningsudvikling i kommunens sogne pr. 1.1., prognose angivet med kursiv Skjern Borris Stauning Dejbjerg Bølling Hanning Finderup Rk. Mølle/Sædding Astrup Faster I alt

15 Bymønster og centerstruktur Forudsætninger Udbygningen med nye boliger har de senere år fundet sted forskellige steder i byen, bl.a. ved: Præstegårdsvej og Oldagervænget i Skjern bys vestlige bydel. I 1994 er udbygningen af et større boligområde ved Vester Birk mellem Ringvejen og Skjern Birk Plantage blevet påbegyndt. Området omfatter 12 grunde med en størrelse på ca m 2 pr. stk. og 24 boliggrunde på m 2. I 1998 byggemodnes et nyt stort boligområde med 72 grunde nord for Ånumvej umiddelbart øst for Ringvejen, og i 1999 forventes et nyt boligområde med 48 grunde vest for Oldagervænget byggemodnet. Centerområdet I de sidste 10 år er der gennemført en omfattende ombygning og fornyelse af midtbyen i Skjern. Der er således gennemføret en række trafiksaneringssamt byfornyelses- og boligforbedringsprojekter i midtbyen. Sideløbende er der gennemført en omfattende modernisering og udbygning af butiksmiljøet i midtbyen. Udviklingstendenser Skjern har op igennem 80-erne og 90-erne oplevet en jævn vækst. Bl.a. på baggrund af den igangværende kraftige erhvervsudvikling i området skønnes der de kommende år at være grundlag for en øget befolkningsmæssig vækst i Skjern-området. En sådan vækst vil styrke grundlaget for den eksisterende private og offentlige service i området. Dertil kommer, at en eventuel vækst vil kunne skabe grundlag for en udbygning af servicetilbudene. Alt i alt forventes en befolkningstilvækst at styrke Skjern-Tarm områdets egnscenterstatus. Op igennem 80-erne og starten af 90-erne har udviklingen i mange landsbyer været præget af stagnation og tilbagegang. De seneste år synes udviklingen imidlertid at være ved at vende, idet der nu spores en stigende interesse for at bosætte sig i landsbyerne. Den stigende interesse for landsbyerne og den erhvervsmæssige vækst i Skjern-området giver forventning om en positiv udvikling for kommunens landsbyer de kommende år. Hidtidig kommunal planlægning Skjern Der er i løbet af de senere år udarbejdet en række lokalplaner som grundlag for den erhvervs- og boligmæssige udbygning i Skjern. Udbygningen finder i store træk sted efter principperne fastlagt i dispositonsplanen fra Som grundlag for den meget omfattende modernisering af midtbyen i Skjern er der de senere år udarbejdet nye lokalplaner for en række af de centrale områder. Lokalplanerne er baseret på hovedprincipperne i centerplanen fra Landsbyerne I 1971 blev der udarbejdet dispositionsplaner for landzonebyerne Stauning, Dejbjerg, Finderup, Rækker Mølle, Bølling, Astrup, Faster og Borris. Udbygningen af disse byer har siden fundet sted efter hovedlinierne i dispositionsplanerne, der i dag er indarbejdet i kommuneplanen. I 1997 er der gennemført detailprojektering og byggemodning af et areal til hobbylandbrug ved Bølling. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" for Ringkøbing Amt er der blandt andet fastsat bestemmelse om, at syv byer herunder Skjern udpeges som egnscentre, hvor virksomheder og service, som har betydning for hele amtet eller en egn, skal søges bevaret og udbygget. at byer i kommuneplanen kan udpeges til lokalcentre, hvis der findes skole, og hvis der er tilfredsstillende kollektiv trafik. I lokalcentre skal mindre virksomheder og service søges bevaret og udbygget. at byer i kommuneplanen kan udpeges til landsbycentre. I landsbycentre skal eksisterende service søges opretholdt og eventuelt udvidet, små virksomheder kan søges opretholdt og etableret, og et begrænset boligbyggeri kan finde sted. Planredegørelse Byrådet ønsker at fastholde det hidtidige bymønster, der efter byrådets opfattelse skaber de bedste forudsætninger for en hensigtsmæssig udvikling i kommunen herunder en god og ligelig forsyning af kommunens landområder med lokal service. Skjern Kommune vil bl.a. via placering af boliger, service og erhverv, deltagelse i konkrete udviklingsprojekter mv. søge at medvirke til at styrke og udbygge Skjern som egnscenter, styrke og udbygge de udpegede landsbycentre samt styrke kommunens øvrige byer som attraktive landsbysamfund. Det skal imidlertid understreges, at kommunen har begrænset indflydelse på en række at de forhold, som styrer byudviklingen. 14

16 Forudsætninger Bymønster og centerstruktur Byrådet har tidligere overvejet, om der skal udpeges lokalcenterbyer i kommunen. Overførsel fra landsbycenter til lokalcenter vil formelt set forbedre en bys udviklingsmuligheder. Det er imidlertid byrådets opfattelse, at en sådan formel ændring ikke i praksis vil betyde noget videre, bortset fra at byen vil skulle overføres fra landzone til byzone. Byrådet lægger stor vægt på at udbygge samarbejdet med Egvad Kommune og Ringkøbing Amtskommune omkring styrkelse og udbygning af egnscenteret Skjern-Tarm. Herunder lægger Skjern Kommune vægt på, at der i samarbejde med amtet formuleres og gennemføres konkrete initiativer. 15

17 Hovedstruktur Boliger Mål Byrådet vil fremme en attraktiv og alsidigt bestand af boliger af høj kvalitet og i attraktive boligområder, som styrker bymønsteret og fremmer de overordnede mål for kommunens udvikling. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre, at såvel familier som unge og ældre kan få deres boligbehov dækket. - Fremme en bred beboersammensætning i de enkelte byer og bydele. - Fremme en større variation i udbudet af såvel ejer- som lejeboliger. - Bidrage til, at der er tilstrækkeligt med velegnede boliger for tilflyttere. - Fremme samarbejdet mellem aktørerne på boligmarkedet om at markedsføre og øge variationen i områdets udbud af boliger og boligområder. - Sikre, at der til stadighed er et rigeligt og varieret udbud af attraktive byggemodnede grunde, og at der i de enkelte centerbyer til stadighed findes ledige byggemodnede grunde. - Sikre, at der til en hver tid er et rigeligt udlæg af arealer til boligformål bl.a. således, at ibrugtagning af arealer kan tilrettelægges under hensyntagen til mulighederne for at erhverve arealerne. - Medvirke til, at boliger og boligområder i stigende grad projekteres, etableres og anvendes så miljøpåvirkningen begrænses. - Medvirke til at skabe gode, sunde, trafiksikre og grønne boligområder med god adgang til omkringliggende natur- og friluftsområder. skal udarbejdes en dispositionsplan for området mellem Skjern og naturgenopretningsprojektet. Særlige arealreservationer m.v. I Skjern udlægges de på kortskitse 1 viste områder til boligformål. Det eneste nye boligområde, der udlægges, er område 3.B.14 ved Øster Smedegårdsvej. I landsbyerne udlægges de i rammebestemmelserne viste områder til boligformål. Der udlægges følgende nye områder til boligformål i landsbyerne: Astrup - Område v. Pilevænget (7.B.3) Borris - Område v. Sønderskovvej (4.B.2) Borris - Område v. Storegade (4.B.5) Hanning - Område v. Tingbakken (11.B.1) Herudover udvides et blandet bolig- og erhvervsområde overfor Række Mølle Skole ved Åglimt. Rækkefølgen for ibrugtagning af de udlagte boligområder fremgår af kortskitse 1 samt af rammebestemmelsernes oversigtskort over landsbyerne. De forventede langsigtede udbygningsretninger for boligområderne i Skjern fremgår af kortskitse 2 i afsnittet "Bymønster og centerstruktur". Særlige handlingsområder Etablering af nye boligudstykninger. Kommende boligområder skal søges udformet, så de bidrager til at fremme et mere varieret udbud af boliger og boligområder, herunder skal udbudet af store grunde øges. Behovet og mulighederne skal undersøges nærmere i samarbejde med aktørerne på boligmarkedet. Miljømæssige hensyn skal med stadig stigende vægt indgå ved udarbejdelse af lokalplaner samt ved planlægning og gennemførelse af kommunale anlægsprojekter. Under afsnittet "Bymønster og centerstruktur" er det som et særligt handlingsområde fastsat, at der 16

18 Boliger Hovedstruktur Kortskitse 1. Udlagte boligområder i Skjern 17

19 Boliger Forudsætninger Status Boligtyper I tabel 1 er fordelingen af boliger på de forskellige boligtyper i Skjern Kommune sammenlignet med boligernes fordeling i udvalgte nabokommuner samt amtet og landet. I Skjern Kommune er der forholdsvis mange parcelhuse og stuehuse, til gengæld er antallet af boliger i flerfamiliehuse (f.eks. i boligblokke) relativt begrænset, om end andelen af boliger i flerfamiliehuse er højere i Skjern Kommune end i Egvad og Videbæk kommuner. Som det fremgår af tabel 2, er andelen af ejerboliger større i Skjern Kommune end i Ringkøbing Kommune og i amtet og landet som helhed. Derimod er andelen af lejeboliger større i Skjern Kommune end i Ringkøbing Kommune og i amtet og landet som helhed. I forhold til nabokommunerne Egvad og Videbæk er der i Skjern Kommune en lidt større andel af lejeboliger men til gengæld er andelen af ejerboliger mindre. Boligstørrelser De mindre boliger har blandt andet betydning for de unge og som indslusningsboliger for tilflyttere. I Skjern Kommune er der, som det fremgår af tabel 3, en lidt mindre andel af små boliger (2 værelser med køkken og derunder) end i Ringkøbing Kommune samt i amtet og landet som helhed. Derimod er der en lidt større andele af boliger på mere end to værelser i Skjern Kommune end i de Tabel 1: Samtlige boliger fordelt på boligtype 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Parcel- og stuehuse ,4 79,5 79,5 67,4 64,3 46,3 Række- og kædehuse ,1 11,5 13,4 14,9 11,2 12,4 Flerfamiliehuse ,6 6,6 4,6 14,9 22,3 39,1 Andre boliger 207 3,8 2,4 2,5 2,8 2,2 2,2 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 nævnte sammenligningsområder. I Egvad og Videbæk kommuner derimod er der forholdsvis færre små men flere store boliger end i Skjern Kommune. Byggeri Som det fremgår af tabel 4, har såvel den samlede byggeaktivitet som byggeriets fordelingen på de forskellige boligtyper ændret sig væsentligt gennem perioden fra Efter at byggeaktiviteten i første halvdel af 90-erne lå på et forholdsvis lavt niveau, har de sidste to-tre år været præget af en stigende aktivitet, hvilket afspejler sig i tallene for det fuldførte boligbyggeri for Byggeriet af parcelhuse, der i første halvdel af 90-erne var nede på et absolut minimum, har de senere år været i kraftig vækst. Indenfor byggeri af tæt-lave boliger (række-, kæde- og dobbelthuse) har mønsteret været næsten nøjagtig omvendt. I oversigten over fuldført byggeri er det ikke indregnet, at der sideløbende er blevet nedlagt enkelte boliger. Fra 1980 til 1997 er der i gennemsnit bygget 59 boliger om året, heraf har ca. 1/3 være parcelhuse og 1/3 tæt-lave boliger. "Flerfamilieboliger" og "andre boliger" udgør den sidste 1/3 af byggeriet i perioden. Byrådet vurderer, at der frem til 2009 vil blive etableret ca. 450 boliger i Skjern Kommune heraf 265 parcelhuse. Der forventes i gennemsnit etableret 35 boliger om året frem til Der forventes et relativt omfattende byggeri frem til år 2000, hvorefter byggeaktiviteten frem til 2009 forventes at blive lidt mindre. Denne vurdering af de kommende års boligbyggeri ligger blandt andet til grund for befolkningsprognosen og udlæg af arealer til boligbyggeri. Tabel 2: Beboede boliger fordelt efter ejerforhold 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Beboet af ejer ,6 76,1 80,0 68,1 66,9 52,2 Beboet af lejer ,0 21,3 17,8 28,7 30,5 45,2 Uoplyst 125 2,4 2,6 2,2 3,2 2,6 2,6 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 3: Boliger fordelt efter størrelse 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Boliger u. køkken 78 1,5 0,9 0,2 0,8 1,7 1,8 1 vær. m. køkken 38 0,7 0,3 0,9 1,7 2,2 3,3 2 vær. m. køkken ,0 6,8 8,0 11,3 10,7 18,3 3 vær. m. køkken ,7 18,6 16,1 18,4 19,5 23,2 4 vær. m. køkken ,7 25,6 27,3 27,7 26,6 25,9 5- vær. m. køkken ,3 47,9 47,4 40,1 39,3 27,5 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Udviklingstendenser Som situationen ser ud i øjeblikket, er der grund til at forvente, at boligbyggeriet i de kommende år vil fortsætte med ca. det nuværende omfang. Dette understøttes bl.a. af, at den erhvervsmæssige og økonomiske vækst i området ser ud til at ville fortsætte, og at renteniveauet antageligt også de kommende år vil være på et lavt niveau. Den fortsatte erhvervsmæssige og økonomiske vækst i området vil imidlertid bl.a. af- 18

20 Forudsætninger Boliger hænge af, at det fremover vil være muligt at fastholde og tiltrække den nødvendige arbejdskraft herunder specielt unge og nyuddannede, faglærte og højtuddannede. I bestræbelserne på at tiltrække den nødvendige arbejdskraft er det af stor betydning, at der i kommunen findes et udbud af boliger og boligområder, som er attraktive for disse grupper af tilflyttere. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at der findes attraktive "indslusningsboliger" i form af f.eks. lejeboliger. I "Undersøgelse af tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede" fra "Erhvervsknudepunkt Ringkøbing Fjord" peges der bl.a. på, at det i Ringkøbing Fjord området er vanskeligt at finde en attraktiv bolig, og at udbuddet af attraktive boliger er for lille og for lidt varieret til de højtuddannedes efterspørgsel. Det understreges, at dette gælder såvel ejer- som lejeboliger. I undersøgelsen foreslås der: - Et samarbejde og en arbejdsdeling mellem kommunerne i Ringkøbing Fjord området om boligudbudet. - Gennemførelse af et projekt: "Slip arkitekterne løs". - Samarbejde mellem virksomheder, finansieringsinstitutter, kommuner og uddannelsesinstitutioner om et sådant løft i boligudbudet. Alt tyder i øvrigt på, at der fortsat vil være en stigende interesse for miljø og ressourcespørgsmål. Boligbyggeriet har stor og langvarig miljømæssig betydning. Derfor må det forudses, at der fra såvel brugerne som myndighederne vil være en stigende interesse for, at boliger og boligområder udformes under hensyn til miljøet. Hidtidig kommunal planlægning Siden revisionen af kommuneplanen i er der udarbejdet følgende lokalplaner for boligområder: Lokalplan nr. 71A for et boligområde bl.a. med storparceller ved Vester Birk i Skjern. Lokalplan nr. 78 for et eksisterende boligområde ved Hasselvej i Skjern. Lokalplan nr. 34A for et boligområde ved Amagervænget, Klostermarken og Klostervænget i Skjern. Lokalplan nr. 84 for et område til Hobbylandbrug i Bølling. Lokalplan nr. 85 for et nyt parcelhusområde ved Ånumvej i Skjern. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" er der blandt andet fastsat følgende bestemmelser, som vedrører boliger: - Der kan i kommuneplanerne udlægges det areal til boligbyggeri, der forventes at blive behov for i 12 års perioden. Er rummeligheden større end det forventede behov i planperioden, skal det overvejes at tage arealerne ud af kommuneplanens rammer. - Det skal fremgå af kommuneplanerne, at der ikke kan udlægges nye områder til boligformål uden for centerbyerne. Amtet anbefaler, at der i kommuner med større arealudlæg til boligformål foretages en etapeopdeling, som viser rækkefølge og byudviklingsretninger. Planredegørelse Rummelighed i udlagte områder De senere års boligudbygning i Skjern har primært fundet sted i blomsterkvarteret, ved Præstegårdsvej, Oldagervænget og ved Vester Birk. Som det fremgår af tabel 5 og 6, er der en samlet restrummelighed i de i kommuneplanen udlagte boligområder på 83,4 ha., hvilket skønnes at svare til ca. 610 boliger. Heraf er 9,1 ha. med i alt 87 grunde byggemodnet. Der er i de udlagte områder plads til ca. 160 boliger mere, end der i følge befolkningsprognosen forventes bygget i de 12 årige planperiode. Som udviklingen tegner i øjeblikket, vurderes befolkningsprognosens forudsigelser vedrørende boligbyggeriet imidlertid at være forsigtige. Tabel 4: Fuldført boligbyggeri og samensætning 1980 til og med Skjern Ialt % Parcelhuse/stuehuse ,7 Række-, kæde- og dobbelt huse ,2 Flerfamiliehuse ,2 Andre boliger ,9 I alt ,0 19

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. september 2003 J.nr.: 03-32/650-0001 SNI Afgørelse i sagen

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Tids-og rækkefølge 2010

Tids-og rækkefølge 2010 Tids-og rækkefølge 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet for Esbjerg Kommune

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 24. Ølgod 24.01 Ølgod 24.02 Strellev 24.03 Lindbjerg 24.04 Krusbjerg 24.10 Åbent land Ølgod Bevaringsværdige bygninger Rammer 24.01 Ølgod Status Ølgod er en områdeby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 Kærbæk Kvie Sø Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ Blåvandvej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF 05.01.C06 TIL BLÅVANDVEJ ENKELTOMRÅDE 05.01.C06 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MARTS 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Serviceområde på Blækhatten 25 Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjerg - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2008 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03 TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE 19.01.B04 OG 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2012 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune -

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan 2009-2021 Vedtaget 29.10.2012 Morsø Kommune - www.morsoe.dk ? Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre kommuneplanen kan have baggrund

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

Bymiljø og detailhandel

Bymiljø og detailhandel Bymiljø og detailhandel Detailhandelen er afgørende for den måde bymiljøet fungerer på. Vore byer trues af konkurrencen fra regionens store handelscentre. Konkurrencen har Byrådet ingen indflydelse på,

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere