Indledning. Forord. der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Forord. der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne"

Transkript

1

2

3 Indledning Forord Så foreligger den nye kommuneplan for Skjern Kommune. I planen skitserer byrådet sit bud på nogle af de overordnede mål og rammer for udviklingen i kommunen de kommende år. Kommuneplanen er blevet til med inspiration fra de forslag og bemærkninger der indkom i forbindelse med den indledende offentlighedsfase i foråret 1998 og under offentlighedsfasen for selve forslaget hen over årsskiftet Jeg vil gerne på byrådets vegne takke for de mange konstruktive tilkendegivelser. Byrådet har denne gang valgt at bruge revisionen af kommuneplanen til at gøre planen kortere og mere overskuelig samt til at ajourføre, koordinere og prioritere planens overordnede mål og handlingsområder. Derved håber vi, at planen bliver lettere tilgængelig og et bedre styringsinstrument for byrådet. Ved revisionen er der i øvrigt lagt særlig vægt på temaerne: Befolknings- og erhvervsudvikling, Trafik samt Miljø (Agenda 21). der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne for Skjern Kommune, men at der må forudses en stærk stigende konkurrence om den ny- og veluddannede yngre del af arbejdsstyrken. I den situation har byrådet søgt at udforme kommuneplanen, så den blandt andet kan fungere som et godt grundlag for vores fælles bestræbelser på at gøre Skjern Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og flytte til - specielt for unge. Kommuneplanen er udarbejdet ud fra en række forudsætninger, som ikke alle kan forventes at være gældende frem til år Derfor skal planen løbende justeres for at forblive realistisk. I byrådet er vi enige om, at en fortsat positiv udvikling i Skjern Kommune i høj grad afhænger af, at vi viderefører vores tradition for - i en konstruktiv og resultatorienteret dialog mellem borgere, erhvervsliv og kommune - at opstille og forfølge realistiske mål og visioner for den videre udvikling. På vegne af det samlede byråd vil jeg derfor opfordre alle til løbende at forholde sig til og fremme virkeliggørelsen af kommuneplanen. Derved kan vi hver især medvirke til, at områdets mange muligheder udnyttes optimalt til gavn og glæde for os alle. Et vigtigt udgangspunkt for revisionen har været, at Med venlig hilsen Viggo Nielsen Borgmester 1

4 Indledning Kommuneplanens vedtagelse Forslaget til Kommuneplan 2009 blev vedtaget af Skjern Byråd den 6. oktober 1998 og fremlagt til offentlig debat fra den 25. november 1998 til den 20. januar På baggrund af de indkomne bemærkninger under offentlighedsfasen er planen rettet til og vedtaget af Skjern Byråd den 12. oktober Formålet med planen Kommuneplanen er den overordnede vejviser for udviklingen i kommunen 12 år frem i tiden. Formålet med planen er at skabe sammenhæng og regulere de vigtigste forhold, som har samfundsmæssig og miljømæssig betydning og dermed betydning for os og vores efterkommeres levevilkår i Skjern Kommune. I kommuneplanen skal de politiske mål for udviklingen indenfor forskellige områder fastlægges, og der skal tages stilling til, hvordan de forskellige arealer i kommunen kan anvendes og bebygges. Kommuneplanen skal revideres hvert 4. år. Planens opbygning Kommuneplanen består af tre dele: Hovedstruktur I planens hovedstruktur fastlægges indenfor forskellige emner kommunens overordnede mål for de kommende 12 år. Alle emner er behandlet efter samme disposition: Under Mål er kommunens ideelle, overordnede og langsigtede målsætning for de enkelte områder formuleret kort. Samtidig er målene formuleret så bredt, at de forhåbentlig vil være gældende i en årrække. Under Strategi redegøres der kort for, hvordan byrådet i hovedtræk vil fremme en udvikling i retning af det langsigtede mål. Under afsnittet Særlige handlingsområder udpeges de hovedområder, indenfor hvilke byrådet satser på at iværksætte og gennemføre konkrete initiativer de kommende år. Kommuneplanens handlingsområder vil fremover løbende blive fulgt op og omsat til konkrete initiativer specielt i forbindelse med kommunens budgetlægning. fremgår således kun af kommuneplanens rammebestemmelser. For at begrænse antallet af gentagelser er planen udformet således, at strategier og handlingsområder som udgangspunkt kun nævnes under èt emne, også selv om et handlingsområde f.eks. har betydning for flere emner. Forudsætninger For hvert emne er der redegjort for de forudsætninger, der ligger til grund for planen. Herunder redegøres der bl.a. for, de rammer der i Regionplan 1997 for Ringkjøbing Amt er lagt for kommunens planlægning indenfor det pågældende område. I forudsætningsafsnittet er der i øvrigt ofte redegjort lidt nærmere for de mål m.v., der er fastsat i hovedstrukturen. I forudsætningsafsnittene beskrives situationen som den så ud ultimo 1997/primo Statistiske oplysninger er - med mindre andet direkte fremgår - fra 1/1 det år oplysningerne omhandler. Rammer I kommuneplanens rammedel fastsættes for de enkelte boligområder, erhvervsområder m.v., hvad områderne må anvendes til, hvordan de må bebygges m.v. Rammerne skal overholdes bl.a. ved udarbejdelse af lokalplaner for områderne. Planens retsvirkninger Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte borger. Byrådet har imidlertid pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Byrådet skal således bl.a. via kommunens administrative virksomhed og udarbejdelse af lokalplaner arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Planens vedligeholdelse Forudsætningerne for kommuneplanen ændrer sig løbende. Derfor er kommuneplanlægningen en løbende proces. Ved revisionen hvert fjerde år kan planen tilpasses de ændrede forudsætninger. Herudover kan byrådet til enhver tid beslutte at ændre kommuneplanen, hvis forudsætningerne for planen ændrer sig væsentligt. Under afsnittet Særlige arealreservationer/retningslinier m.v. fastlægges eventuelle særlige arealreservationer eller retningslinier for det pågældende område. Langt de fleste mere forudsigelige arealreservationer nævnes ikke i disse afsnit og 2

5 Indledning Indhold Indledning...1 Hovedstruktur og forudsætninger Skjern Kommune (befolkning, økonomi og administration)...4 Bymønster og centerstruktur...10 Boliger...16 Bevaring og byfornyelse...22 Erhverv...28 Turisme...36 Privat service...42 Uddannelse...48 Børnepasning...52 Ældre...56 Kultur...60 Fritid...64 Trafik...68 Forsyning...74 Vindmøller...80 Agenda Det åbne land...88 Rammer for lokalplanlægning Indledning...98 Skjern Centerområde Skjern øst og vest Borris Rækker Mølle Stauning Astrup Dejbjerg Hanning Finderup Bølling Faster Stauning Vesterstrand - sommerhusområde Stauning Strand - sommmerhusområde Det åbne land Stauning Lufthavn Stauning Havn Aktivitetscenter Damsø Bundsbæk Mølle Aktivitetscenter golfanlæg m.v Albæk gl. Skole Aktivitetscenter Rækker Møllegård Vindmølleparker Kirker i Det åbne land

6 Skjern Kommune Hovedstruktur Mål Skjern Kommune skal have en økonomi, der giver Byrådet handlefrihed til at støtte og fremme en positiv udvikling for kommunen. Kommunens administration skal yde en ansvarlig, kvalificeret og effektiv service overfor den enkelte borger samt bidrager til en positiv markedsføring af kommunen. Strategi I forbindelse med budgetlægningen for har Byrådet vedtaget at: - Skatteprocenten skal fastholdes på max. 19,5% i perioden Grundskyldspromillen på 6 skal fastholdes. - Den samlede realstigning over de næste 4 år ikke må overstige 4%. - Den skattefinansierede del af kommunens samlede kassebeholdning skal udgøre ca. 25 mio. kr. pr. år i 1999-priser. hensyntagen til de fastlagte organisatoriske rammer. - Sikre, at de administrative opgaver - inden for de vedtagne politikker, gældende regler og givne ressourcer - løses, således at det giver borgerne størst mulig tilfredshed. - Sikre, at opgaveløsningen er præget af en høj grad af uddelegering af kompetence til personalet samt anvendelse af ny teknologi. - Sikre, at administrationen - blandt andet ved efteruddannelse af personalet - løbende tilpasses omgivelsernes skiftende krav. - Sikre, at de overordnede mål og strategier udmøntes i kommunens personale-, arbejdsmiljø-, EDB-, service- og informationspolitik. Særlige handlingsområder Udarbejde overordnet målsætning (vision) for Skjern Kommune. Investere i nyt IT-software til effektivisering af arbejdsgange og -processer. Byrådet vil herudover fremme den overordnede målsætning ved - hvad angår kommunens økonomi - at gøre en særlig indsats for at: - Fastholde en stram økonomisk styring af kommunens driftsudgifter. - Fastholde et forholdsvist højt anlægsbudget, som sikrer en høj vedligeholdelsesstandard af kommunens forsyningsnet og bygninger samt en fortsat udvikling. - Kommunen skal være selvfinansierende. Det vil sige, at låneoptagelse som hovedregel kun finder sted til projekter, der selv kan tilbagebetale lånet via huslejeopkrævninger m.v. - f.eks. ældreboliger. - Foretage en grundig og realistisk budgetlægning i såvel budgetåret som de efterfølgende 3 budgetoverslagsår. I den forbindelse ønskes en høj medinddragelse af det administrative niveau. - Fremme sammenhængen mellem ansvar og kompetence for derigennem at skabe økonomisk ansvarlighed hos de budgetansvarlige medarbejdere. - Skabe øget sammenhæng mellem kommunens strategiske, økonomiske og fysiske planlægning. Herudover vil byrådet hvad angår kommunens administration gøre en særlig indsats for at: - Medvirke til at skabe udviklende og tilfredsstillende arbejdsbetingelser for den enkelte medarbejder i forhold til dennes funktion og under 4

7 Forudsætninger Skjern Kommune Status Historie Skjern Kommune er på ha. og havde pr indbyggere. Skjern Kommune blev dannet den 1. april 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Skjern, Borris, Stauning, Faster, Bølling-Sædding, Hanning-Finderup og Dejbjerg. Skjern har altid været et vigtigt vejknudepunkt på grund af broen over Skjern Å. Broen er omtalt allerede i I en beskrivelse fra 1638 hedder det sig, at al færdsel fra Ribe, Varde og Tøndergrænsen til Viborg, Vendsyssel og Thy går over Skjern Bro. I 1850 blev landevejen fra Varde til Ringkøbing anlagt, men udviklingen tog først fart, da landsbyen i 1875 blev station på den vestjyske jernbane. I 1881 blev jernbanen til Herning åbnet, og i 1920 åbnedes jernbaneforbindelsen til Videbæk. Udbygningen af vej- og jernbanelinierne gjorde Skjern til det naturlige midtpunkt for et ret stort opland. Figur 1: Befolkningsudvikling i Skjern kommune Indbyggertal Befolkningsudvikling Kommunens befolkningstal er fra 1980 til 1997 steget med 351 personer, hvilket svarer til 3%. Befolkningsudviklingen er vist i figur 1. Som det fremgår, har Skjern Kommune haft den største befolkningstilvækst i starten og især i slutningen af perioden. I figur 2 er befolkningsudviklingen i Skjern Kommune sammenlignet med udviklingen i Ringkøbing Amt og i hele landet. Som det fremgår, har Skjern Kommune i begyndelsen af 80-erne haft en større tilvækst end både amtet og hele landet, men fra begyndelsen af 90-erne er Skjern Kommune og hele landet på næsten samme niveau, hvorimod amtet som helhed ligger højre. Denne tendens underbygges af at Skjern fra midten af 80-erne har haft en svagere befolkningstil vækst end kommuner som Ringkøbing, Videbæk, Ølgod og Herning. År Figur 2: Befolkningsudviklingen i Skjern Kommune, Ringkøbing Amt og hele landet. Indeks 104, ,0 102,0 101,0 100,0 99,0 98,0 97, Skjern kommune Ringkøbing amt Hele landet Som det fremgår af tabel 3 skyldes de senere års befolkningsfremgang primært et lille fødselsoverskud samt - i en del af perioden - flere ind- end udvandrede. Tabel 3: Befolkningen og dens bevægelser i Skjern Kommune Befolkningen primo Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflytter Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Befolkningen ultimo Udviklingstendenser Ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning medfører ændringer i behovene for kommunal service. For at kunne tilrettelægge den kommunale service og økonomi hensigtsmæssigt er det derfor nødvendigt med et indgående kendskab til den forventede befolkningsudvikling i kommunen. Skjern Kommune udarbejder i samarbejde med Kommunedata jævnligt prognoser for befolkningsudviklingen i kommunen. Prognoserne udarbejdes på grundlag af skøn over forskellige fremtidige forhold - boligbyggeri, husstandsstørrelser, fødselsmønster, flyttemønster mv. Den seneste befolkningsprognose for Skjern Kommune er fra efteråret 1996 og dækker perioden Tabel 4: Befolkningens alderssammensætning i Skjern Kommune (pr. 1.1.) Hidtidig udvikling Prognose Alder I alt År

8 Skjern Kommune Forudsætninger Tabel 4 giver et overblik over den hidtidige og forventede fremtidige befolkningsudvikling i Skjern Kommune på hovedaldersgrupper. Den mest markante udvikling bliver i følge prognosen en stigning frem til 2009 i antallet af 7-16 årige. Der vil være mindre stigninger i antallet af ældre over 65 år. Figur 6. Figur 5 viser lidt mere detaljeret, hvad der forventes at ske af ændringer i befolkningens aldersfordeling fra 1996 til Som det fremgår, forventes antallet af skolebørn og antallet af ældre erhvervsaktive at stige, mens antallet af daginstitutionsbørn og yngre erhvervsaktive forventes at falde. Under de enkelte temaer "Børn og unge", "Ældre" mv. er der for de enkelte aldersgrupper redegjort nærmere for befolkningsudviklingen gennem planperioden. Figur 5: Befolkningssammensætningen i Skjern Kommune i 1996 og 2009 (i 5-års aldersklasser: 0-4, 5-9 etc.) Antal personer Administration Den kommunal administration foregår såvel på Rådhuset som i de kommunale institutioner. Størrelsen af den kommunale administration er afhængig af, hvilke opgaver der lægges ud til kommunerne, lovgivning og politiske forhold. I denne statusbeskrivelse fokuseres der på den del af den kommunale administrati on, som foregår på Rådhuset. Organisation Opbygningen af den administrative organisation i Skjern Kommune fremgår af figur 6. Der er i de senere år investeret meget i edb-teknologi. Derved har administrationen formået at løse eksisterende og nye arbejdsopgaver uden at det har været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere. Da kommunens opgaver er meget forskelligartede, er det på nogle områder svært at opnå stordriftsfordele ved indførelse af ny teknologi. Antallet af ansatte i administrationen på Rådhuset i Skjern har siden 1970 udviklet sig som vist i tabel 7. Antallet af ansatte er opgjort i antal heltidsansatte. Opgørelsen omfatter kun det faste personale på Rådhuset. Sundhedsplejersker, dagplejeledere, ergoterapeuter, omsorgsassistenter, vej- og kloakformænd m. fl., er således ikke medregnet. I 1991 blev bogholderi, kasse m.v. sammenlagt med skatteforvaltningen og ligeledes blev social- og sundhedsforvaltningen sammenlagt med skole- og kulturforvaltningen. Tabel 7: Udviklingen i antallet af ansatte i administrationen i Skjern Kommune Sekretariat/Lønningskontor 3,0 5,5 10,6 8,4 8,7 Finansforvaltning 22,0 31,5 29,6 27,4 28,7 Kultur- og socialforvaltning 5,5 19,1 26,9 28,8 28,8 Teknisk Forvaltning 8,0 15,3 17,5 17,1 17,6 Jobcenter 1, ,6 2,5 I alt 39,5 71,4 84,6 84,3 86,3 Bygninger Skjern Rådhus er opført i 1969/70 og er taget i brug 1. januar I 1993 blev Rådhuset udvidet med 329 m 2. Herefter udgør det bebyggede areal 2621 m 2 og etagearealet 3164 m 2. Økonomi Nettodriftsudgifter 6

9 Forudsætninger Skjern Kommune Kommunens nettodriftsudgifter er de seneste 4 år steget fra 222 mio. til 255 mio. i årets priser. Figur 8: Udviklingen i nettoudgifter i løbende og faste (1994) priser, inkl. forsyningsvirksomheder i mio. kr Løbende priser Kilde: Skjern Kommunes regnskab 1997 Faste priser Kassebeholdningen Kommunens totale kassebeholdning er ved udgangen af ,2 mio., hvoraf forsyningsvirksomhedernes, d.v.s. den takstfinansierede andel, udgør 31,0 mio. Den skattefinansierede kassebeholdning udgør 62,2 mio., hvoraf 24,0 mio. er fra salg af bygninger til Skjern Tekniske Skole. Beløbet er i første omgang hensat til investeringer i faciliteter til nye undervisningstiltag. Den reelle skattefinansierede kassebeholdning udgør således kun 38,2 mio., hvoraf 2,4 mio. tilhører kommunens decentrale institutioner. Figur 9. Kassebeholdning og langfristet gæld i mio. kr Kassebeholdning Kilde: Skjern kommunes regnskab 1997 Langfristet gæld Kommunens langfristede gæld er ultimo ,6 mio. Heraf udgør gælden vedrørende lån optaget til ældreboligbyggeri 23,9 mio. Da gælden vedrørende ældreboligbyggeri tilbagebetales af beboerne i ældreboligerne er den reelle kommunale gæld kun 5,7 mio. På baggrund af disse økonomiske tal kan det konkluderes, at Skjern Kommune har en sund økonomi. Budgetlægningsprocedure Langfristet gæld Den kommunale planlægning på det økonomiske område er baseret på en 4-årig budgetlægning, der starter i marts måned med fastlæggelse af de overordnede budgetrammer for drifts- og anlægsudgifterne. De enkelte udvalg - d.v.s. økonomiudvalget, socialudvalget, kulturudvalget, teknisk udvalg og beredskabskommissionen skal herefter udarbejde et budgetforslag, som overholder disse rammer. Hvis udvalgene ønsker iværksat projekter, som ikke kan holdes inden for budgetrammerne, fremsendes disse ønsker særskilt. Hele budgetmaterialet behandles derefter på et lukket byrådsseminar, hvor politikerne foretager en prioritering af projekterne. Herefter fremsendes budgettet til byrådets 1. og 2. behandling. Den samlede budgetbehandling skal være afsluttet senest den 15. oktober i året før budgetåret. Udviklingstendenser Den kommunale sektors andel af den samlede offentlige sektors drifts- og anlægsudgifter udgør ca. 42%. Det er derfor klart, at kommunerne er en vigtig samarbejdspartner for regeringen i dennes bestræbelser på at styre dansk økonomi, og at kommunerne i den forbindelse også er sit ansvar bevidst over for den samlede økonomi. Meget tyder på, at der de kommende år vil være en stram statslig styring af den kommunale økonomi. I Regeringens plan "Danmark 2005" fokuseres der bl.a. på følgende områder: Der skal skabes ekstra arbejdspladser om året. Gælden til udlandet skal være afviklet inden 2005, og den offentlige gæld skal reduceres fra 67 til ca. 40 pct. af BNP i Miljømålene skal være opfyldt i Faldende skattetryk. Den årlige realvækst i det offentlige forbrug må ikke overstige 1,0%. Regeringen har senere skærpet kravene, med en udmelding om, at realvæksten i 1999 kun må være på 0,5%. Realvæksten har været på 3,1% i 1996 og 2,0% i Den kommunale økonomi må derudover forventes at blive presset af følgende forhold: - Ændringerne i befolkningens alderssammensætning, hvor væksten i antallet af børn, ældre m.v. vil medføre øgede udgifter. - Brugerkrav om serviceudvidelser og kvalitetsforbedringer. Med udgangspunkt i disse perspektiver vil der således blive stillet store krav til den kommunale øko- 7

10 Skjern Kommune Forudsætninger nomi i de kommende år, hvor begreber som "Stram central styring", "Prioritering", "Effektivisering og omstilling samt "Afprøvning af nye organisations- og ledelsesformer" bliver nøgleord. Skjern Kommune har de seneste 10 år holdt en uændret skatteprocent. Hvis byrådets målsætning om handlefrihed skal bevares samtidig med, at det eksisterende serviceniveau ikke skal forringes væsentligt, tyder meget på, at det snart bliver nødvendigt med en skattestigning i Skjern Kommune. Planredegørelse Skjern Kommune har gennem flere år haft tradition for et forholdsvist højt anlægsbudget. Det er byrådets intention at fastholde dette anlægsniveau, som dels sikrer en høj vedligeholdelsesstandard af kommunens forsyningsnet og bygninger dels sikrer en fortsat udvikling. I de kommende år skal der i øvrigt arbejdes på at øge sammenhængen mellem kommunens forskellige planlægningsaktiviteter. I den forbindelse skal sammenhængen mellem den overordnede økonomiske, strategiske og fysiske planlægning øges blandt andet ved at byrådet inden den årlige budgetlægning og med udgangspunkt i kommuneplanen drøfter målene for kommunens udvikling. På den måde vil Byrådet sikre, at kommunens planlægning herunder kommuneplanlægningen bidrager aktivt til at fremme kommunens overordnede mål samt til afklaring af særlige handlingsområder og konkrete initiativer. Derved sikres blandt andet, at kommuneplanen anvendes aktivt til styring af de kommunale aktiviteter, og at planlægningen bliver mere nærværende for alle parter. Byrådet er imidlertid opmærksom på at en detaljeret koordinering mellem kommuneplanlægningen og budgetlægningen f.eks. ved udarbejdelse af årlige planredegørelser mv. er meget ressourcekrævende. Derfor skal der findes andre mindre ressourcekrævende måder, hvorpå der kan skabes den nødvendige sammenhæng. I forbindelse med koordinationen mellem kommuneplan og budgetlægning er kommuneplanens "Særlige handlingsområder" centrale. I de kommende år vil disse handlingsområder i forbindelse med blandt andet budgetlægningen blive brugt som udgangspunkt for udformning og iværksættelse af konkrete initiativer. 8

11 Bymønster og centerstruk- Hovedstruktur tur Mål Byrådet vil med udgangspunkt i de enkelte byers særlige forudsætninger fremme udviklingen af en række forskelligartede og velfungerende bysamfund, som støtter og supplerer hinanden og tilsammen udgør en velfungerende helhed. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at: - Styrke Skjern som et velfungerende center for kommunen og som et - sammen med Tarm - velfungerende overordnet center for den sydvestlige del af amtet. - Styrke Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning som lokale servicecentre for de omkringliggende landområder. - Styrke Dejbjerg, Hanning, Finderup, Bølling og Faster som attraktive landsbysamfund. - Styrke og videreudvikle Skjern-Tarm områdets eksisterende egnsdækkende institutioner herunder: Teknisk skole, voksenuddannelsescenteret, handelsskolen, dommerkontoret, landbrugsskolen, sygehuset og gymnasiet. - Udbygge Skjern med speciallægevirksomhed, psykiatrisk plejehjem, døgnbemandet politistation samt forbedrede muligheder for teknisk erhvervsuddannelse. - Fremme samarbejdet med Egvad Kommune og Ringkjøbing Amtskommune om udbygning af egnscenteret Skjern-Tarm. - Fremme samarbejdet med borger- og sogneforeninger m.v. om videreudvikling af kommunens landsbyer. Særlige handlingsområder Udbygge det eksisterende samarbejde med Egvad Kommune og Ringkøbing Amt om konkrete udviklingsområder og projekter. Sideløbende med gennemførelsen af Skjern Å projektet, udarbejdes en dispositionsplan for området mellem Skjern og projektområdet for blandt andet at sikre den bedst mulige forbindelse mellem byen og de attraktive natur- og friluftsområder i Skjern Å dalen. Formulere en kommunal politik for landdistrikterne. Særlige arealreservationer m.v. Skjern udpeges som egnscenter, hvor regional service og regionale arbejdspladser skal søges udbygget. Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning udpeges som landsbycentre. I landsbycentrene skal eksisterende service og virksomheder søges opretholdt. Samtidigt kan der i landsbycentrene etableres nye mindre virksomheder og der skal til stadighed være ledige byggegrunde til boligbyggeri. I landsbycentrene bør der være: Grundskole, børnepasningstilbud, bolig- og plejemuligheder for ældre, forsamlingshus, dagligvarebutik, samt gode kollektive trafikforbindelser til Skjern. Kortskitse 1: Bymønsteret i Skjern Kommune. Skjern udbygges i hovedtræk efter de på kortskitse 2 viste principper. Områderne "Udvikling på langt sigt" er endnu ikke formelt udlagt til det pågældende formål. Kommuneplanen indeholder derfor ikke rammebestemmelser for disse langsigtede byudviklingsområder. Centerområdet i Skjern udbygges i hovedtræk efter de på kortskitse 3 viste principper fastlagt i centerplanen fra Kommunens øvrige byer forbliver i landzone. Indenfor den afgrænsning af byerne, som fremgår af kommuneplanens rammedel, har Skjern Kommune kompetencen til at administrere planlovens zonebestemmelser. 1

12

13

14 Forudsætninger Bymønster og centerstruktur Status Byernes størrelse Indbyggertallet i byerne i Skjern Kommune har udviklet sig som det fremgår af tabel 1. I Skjern har der fra 1980 til 1997 været en vækst i indbyggertallet på ca. 9%. I de fleste af landsbyerne har der været en stagnation eller mindre tilbagegang med undtagelse af Dejbjerg, Hanning, Rækker Mølle/Sædding og Astrup, hvor der har været fremgang. I samme periode har der været en samlet tilbagegang i indbyggertallet i kommunens landområder på ca. 9% og en fremgang i indbyggertallet i kommunens byer på ca. 7%. Den forventede fremtidige udvikling i byerne i følge Skjern Kommunes befolkningsprognose er angivet med kursiv i tabel 1. Det fremgår af tallene, at der frem til 2009 forventes en befolkningsfremgang på ca. 3% for byernes vedkommende, men også i landdistrikterne ventes der en mindre stigning. Som det fremgår af tabel 2 forventes der befolkningsfremgang i samtlige sogne med undtagelse af Rækker Mølle/Sædding. Bymønsteret I forbindelse med udarbejdelse af den første kommuneplan for Skjern Kommune i 1985 blev Skjern sammen med Tarm udpeget som "egnscenter under opbygning" og Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning blev udpeget som "landsbycentre". Kommunens bymønster er ikke ændret siden, bortset fra at amtet i forbindelse med den seneste revision af regionplanen fjernede betegnelsen "egnscenter under opbygning". Skjern-Tarm er således nu udpeget som egnscenter på lige fod med amtets øvrige 6 egnscenterbyer. Skjern by fungerer i dag som kommunens center for handel, service og arbejdspladser. De fire landsbycentre Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning betjener tilsammen kommunens landområder med lokal service. Kommunens struktur betyder, at indbyggerne maksimalt har 15 km til nærmeste by med et større udbud af service og arbejdspladser og max. 7 km til nærmeste lokalcenter. Fra Skjern er der ca. 50 km til de nærmeste større byer: Herning, Holstebro og Esbjerg. Udbygningen af Skjern Erhvervs- og boligområder Den erhvervsmæssige udbygning i Skjern har de senere år været koncentreret i området nord for Ringvejen og øst for den gamle Videbækbane. I 1996 er udbygningen af erhvervsområdet mellem Arnborgvej og Kirke Å øst for Ringvejen påbegyndt. Tabel 1: Befolkningsudvikling i kommunens byer (pr. 1.1.), prognose angivet med kursiv Skjern Borris Stauning Dejbjerg Bølling Hanning Finderup Rk. Mølle/Sædding Astrup Faster Byerne i alt Landdistrikterne i alt Skjern kommune i alt Tabel 2: Befolkningsudvikling i kommunens sogne pr. 1.1., prognose angivet med kursiv Skjern Borris Stauning Dejbjerg Bølling Hanning Finderup Rk. Mølle/Sædding Astrup Faster I alt

15 Bymønster og centerstruktur Forudsætninger Udbygningen med nye boliger har de senere år fundet sted forskellige steder i byen, bl.a. ved: Præstegårdsvej og Oldagervænget i Skjern bys vestlige bydel. I 1994 er udbygningen af et større boligområde ved Vester Birk mellem Ringvejen og Skjern Birk Plantage blevet påbegyndt. Området omfatter 12 grunde med en størrelse på ca m 2 pr. stk. og 24 boliggrunde på m 2. I 1998 byggemodnes et nyt stort boligområde med 72 grunde nord for Ånumvej umiddelbart øst for Ringvejen, og i 1999 forventes et nyt boligområde med 48 grunde vest for Oldagervænget byggemodnet. Centerområdet I de sidste 10 år er der gennemført en omfattende ombygning og fornyelse af midtbyen i Skjern. Der er således gennemføret en række trafiksaneringssamt byfornyelses- og boligforbedringsprojekter i midtbyen. Sideløbende er der gennemført en omfattende modernisering og udbygning af butiksmiljøet i midtbyen. Udviklingstendenser Skjern har op igennem 80-erne og 90-erne oplevet en jævn vækst. Bl.a. på baggrund af den igangværende kraftige erhvervsudvikling i området skønnes der de kommende år at være grundlag for en øget befolkningsmæssig vækst i Skjern-området. En sådan vækst vil styrke grundlaget for den eksisterende private og offentlige service i området. Dertil kommer, at en eventuel vækst vil kunne skabe grundlag for en udbygning af servicetilbudene. Alt i alt forventes en befolkningstilvækst at styrke Skjern-Tarm områdets egnscenterstatus. Op igennem 80-erne og starten af 90-erne har udviklingen i mange landsbyer været præget af stagnation og tilbagegang. De seneste år synes udviklingen imidlertid at være ved at vende, idet der nu spores en stigende interesse for at bosætte sig i landsbyerne. Den stigende interesse for landsbyerne og den erhvervsmæssige vækst i Skjern-området giver forventning om en positiv udvikling for kommunens landsbyer de kommende år. Hidtidig kommunal planlægning Skjern Der er i løbet af de senere år udarbejdet en række lokalplaner som grundlag for den erhvervs- og boligmæssige udbygning i Skjern. Udbygningen finder i store træk sted efter principperne fastlagt i dispositonsplanen fra Som grundlag for den meget omfattende modernisering af midtbyen i Skjern er der de senere år udarbejdet nye lokalplaner for en række af de centrale områder. Lokalplanerne er baseret på hovedprincipperne i centerplanen fra Landsbyerne I 1971 blev der udarbejdet dispositionsplaner for landzonebyerne Stauning, Dejbjerg, Finderup, Rækker Mølle, Bølling, Astrup, Faster og Borris. Udbygningen af disse byer har siden fundet sted efter hovedlinierne i dispositionsplanerne, der i dag er indarbejdet i kommuneplanen. I 1997 er der gennemført detailprojektering og byggemodning af et areal til hobbylandbrug ved Bølling. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" for Ringkøbing Amt er der blandt andet fastsat bestemmelse om, at syv byer herunder Skjern udpeges som egnscentre, hvor virksomheder og service, som har betydning for hele amtet eller en egn, skal søges bevaret og udbygget. at byer i kommuneplanen kan udpeges til lokalcentre, hvis der findes skole, og hvis der er tilfredsstillende kollektiv trafik. I lokalcentre skal mindre virksomheder og service søges bevaret og udbygget. at byer i kommuneplanen kan udpeges til landsbycentre. I landsbycentre skal eksisterende service søges opretholdt og eventuelt udvidet, små virksomheder kan søges opretholdt og etableret, og et begrænset boligbyggeri kan finde sted. Planredegørelse Byrådet ønsker at fastholde det hidtidige bymønster, der efter byrådets opfattelse skaber de bedste forudsætninger for en hensigtsmæssig udvikling i kommunen herunder en god og ligelig forsyning af kommunens landområder med lokal service. Skjern Kommune vil bl.a. via placering af boliger, service og erhverv, deltagelse i konkrete udviklingsprojekter mv. søge at medvirke til at styrke og udbygge Skjern som egnscenter, styrke og udbygge de udpegede landsbycentre samt styrke kommunens øvrige byer som attraktive landsbysamfund. Det skal imidlertid understreges, at kommunen har begrænset indflydelse på en række at de forhold, som styrer byudviklingen. 14

16 Forudsætninger Bymønster og centerstruktur Byrådet har tidligere overvejet, om der skal udpeges lokalcenterbyer i kommunen. Overførsel fra landsbycenter til lokalcenter vil formelt set forbedre en bys udviklingsmuligheder. Det er imidlertid byrådets opfattelse, at en sådan formel ændring ikke i praksis vil betyde noget videre, bortset fra at byen vil skulle overføres fra landzone til byzone. Byrådet lægger stor vægt på at udbygge samarbejdet med Egvad Kommune og Ringkøbing Amtskommune omkring styrkelse og udbygning af egnscenteret Skjern-Tarm. Herunder lægger Skjern Kommune vægt på, at der i samarbejde med amtet formuleres og gennemføres konkrete initiativer. 15

17 Hovedstruktur Boliger Mål Byrådet vil fremme en attraktiv og alsidigt bestand af boliger af høj kvalitet og i attraktive boligområder, som styrker bymønsteret og fremmer de overordnede mål for kommunens udvikling. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre, at såvel familier som unge og ældre kan få deres boligbehov dækket. - Fremme en bred beboersammensætning i de enkelte byer og bydele. - Fremme en større variation i udbudet af såvel ejer- som lejeboliger. - Bidrage til, at der er tilstrækkeligt med velegnede boliger for tilflyttere. - Fremme samarbejdet mellem aktørerne på boligmarkedet om at markedsføre og øge variationen i områdets udbud af boliger og boligområder. - Sikre, at der til stadighed er et rigeligt og varieret udbud af attraktive byggemodnede grunde, og at der i de enkelte centerbyer til stadighed findes ledige byggemodnede grunde. - Sikre, at der til en hver tid er et rigeligt udlæg af arealer til boligformål bl.a. således, at ibrugtagning af arealer kan tilrettelægges under hensyntagen til mulighederne for at erhverve arealerne. - Medvirke til, at boliger og boligområder i stigende grad projekteres, etableres og anvendes så miljøpåvirkningen begrænses. - Medvirke til at skabe gode, sunde, trafiksikre og grønne boligområder med god adgang til omkringliggende natur- og friluftsområder. skal udarbejdes en dispositionsplan for området mellem Skjern og naturgenopretningsprojektet. Særlige arealreservationer m.v. I Skjern udlægges de på kortskitse 1 viste områder til boligformål. Det eneste nye boligområde, der udlægges, er område 3.B.14 ved Øster Smedegårdsvej. I landsbyerne udlægges de i rammebestemmelserne viste områder til boligformål. Der udlægges følgende nye områder til boligformål i landsbyerne: Astrup - Område v. Pilevænget (7.B.3) Borris - Område v. Sønderskovvej (4.B.2) Borris - Område v. Storegade (4.B.5) Hanning - Område v. Tingbakken (11.B.1) Herudover udvides et blandet bolig- og erhvervsområde overfor Række Mølle Skole ved Åglimt. Rækkefølgen for ibrugtagning af de udlagte boligområder fremgår af kortskitse 1 samt af rammebestemmelsernes oversigtskort over landsbyerne. De forventede langsigtede udbygningsretninger for boligområderne i Skjern fremgår af kortskitse 2 i afsnittet "Bymønster og centerstruktur". Særlige handlingsområder Etablering af nye boligudstykninger. Kommende boligområder skal søges udformet, så de bidrager til at fremme et mere varieret udbud af boliger og boligområder, herunder skal udbudet af store grunde øges. Behovet og mulighederne skal undersøges nærmere i samarbejde med aktørerne på boligmarkedet. Miljømæssige hensyn skal med stadig stigende vægt indgå ved udarbejdelse af lokalplaner samt ved planlægning og gennemførelse af kommunale anlægsprojekter. Under afsnittet "Bymønster og centerstruktur" er det som et særligt handlingsområde fastsat, at der 16

18 Boliger Hovedstruktur Kortskitse 1. Udlagte boligområder i Skjern 17

19 Boliger Forudsætninger Status Boligtyper I tabel 1 er fordelingen af boliger på de forskellige boligtyper i Skjern Kommune sammenlignet med boligernes fordeling i udvalgte nabokommuner samt amtet og landet. I Skjern Kommune er der forholdsvis mange parcelhuse og stuehuse, til gengæld er antallet af boliger i flerfamiliehuse (f.eks. i boligblokke) relativt begrænset, om end andelen af boliger i flerfamiliehuse er højere i Skjern Kommune end i Egvad og Videbæk kommuner. Som det fremgår af tabel 2, er andelen af ejerboliger større i Skjern Kommune end i Ringkøbing Kommune og i amtet og landet som helhed. Derimod er andelen af lejeboliger større i Skjern Kommune end i Ringkøbing Kommune og i amtet og landet som helhed. I forhold til nabokommunerne Egvad og Videbæk er der i Skjern Kommune en lidt større andel af lejeboliger men til gengæld er andelen af ejerboliger mindre. Boligstørrelser De mindre boliger har blandt andet betydning for de unge og som indslusningsboliger for tilflyttere. I Skjern Kommune er der, som det fremgår af tabel 3, en lidt mindre andel af små boliger (2 værelser med køkken og derunder) end i Ringkøbing Kommune samt i amtet og landet som helhed. Derimod er der en lidt større andele af boliger på mere end to værelser i Skjern Kommune end i de Tabel 1: Samtlige boliger fordelt på boligtype 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Parcel- og stuehuse ,4 79,5 79,5 67,4 64,3 46,3 Række- og kædehuse ,1 11,5 13,4 14,9 11,2 12,4 Flerfamiliehuse ,6 6,6 4,6 14,9 22,3 39,1 Andre boliger 207 3,8 2,4 2,5 2,8 2,2 2,2 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 nævnte sammenligningsområder. I Egvad og Videbæk kommuner derimod er der forholdsvis færre små men flere store boliger end i Skjern Kommune. Byggeri Som det fremgår af tabel 4, har såvel den samlede byggeaktivitet som byggeriets fordelingen på de forskellige boligtyper ændret sig væsentligt gennem perioden fra Efter at byggeaktiviteten i første halvdel af 90-erne lå på et forholdsvis lavt niveau, har de sidste to-tre år været præget af en stigende aktivitet, hvilket afspejler sig i tallene for det fuldførte boligbyggeri for Byggeriet af parcelhuse, der i første halvdel af 90-erne var nede på et absolut minimum, har de senere år været i kraftig vækst. Indenfor byggeri af tæt-lave boliger (række-, kæde- og dobbelthuse) har mønsteret været næsten nøjagtig omvendt. I oversigten over fuldført byggeri er det ikke indregnet, at der sideløbende er blevet nedlagt enkelte boliger. Fra 1980 til 1997 er der i gennemsnit bygget 59 boliger om året, heraf har ca. 1/3 være parcelhuse og 1/3 tæt-lave boliger. "Flerfamilieboliger" og "andre boliger" udgør den sidste 1/3 af byggeriet i perioden. Byrådet vurderer, at der frem til 2009 vil blive etableret ca. 450 boliger i Skjern Kommune heraf 265 parcelhuse. Der forventes i gennemsnit etableret 35 boliger om året frem til Der forventes et relativt omfattende byggeri frem til år 2000, hvorefter byggeaktiviteten frem til 2009 forventes at blive lidt mindre. Denne vurdering af de kommende års boligbyggeri ligger blandt andet til grund for befolkningsprognosen og udlæg af arealer til boligbyggeri. Tabel 2: Beboede boliger fordelt efter ejerforhold 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Beboet af ejer ,6 76,1 80,0 68,1 66,9 52,2 Beboet af lejer ,0 21,3 17,8 28,7 30,5 45,2 Uoplyst 125 2,4 2,6 2,2 3,2 2,6 2,6 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 3: Boliger fordelt efter størrelse 1. jan Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Boliger u. køkken 78 1,5 0,9 0,2 0,8 1,7 1,8 1 vær. m. køkken 38 0,7 0,3 0,9 1,7 2,2 3,3 2 vær. m. køkken ,0 6,8 8,0 11,3 10,7 18,3 3 vær. m. køkken ,7 18,6 16,1 18,4 19,5 23,2 4 vær. m. køkken ,7 25,6 27,3 27,7 26,6 25,9 5- vær. m. køkken ,3 47,9 47,4 40,1 39,3 27,5 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Udviklingstendenser Som situationen ser ud i øjeblikket, er der grund til at forvente, at boligbyggeriet i de kommende år vil fortsætte med ca. det nuværende omfang. Dette understøttes bl.a. af, at den erhvervsmæssige og økonomiske vækst i området ser ud til at ville fortsætte, og at renteniveauet antageligt også de kommende år vil være på et lavt niveau. Den fortsatte erhvervsmæssige og økonomiske vækst i området vil imidlertid bl.a. af- 18

20 Forudsætninger Boliger hænge af, at det fremover vil være muligt at fastholde og tiltrække den nødvendige arbejdskraft herunder specielt unge og nyuddannede, faglærte og højtuddannede. I bestræbelserne på at tiltrække den nødvendige arbejdskraft er det af stor betydning, at der i kommunen findes et udbud af boliger og boligområder, som er attraktive for disse grupper af tilflyttere. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at der findes attraktive "indslusningsboliger" i form af f.eks. lejeboliger. I "Undersøgelse af tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede" fra "Erhvervsknudepunkt Ringkøbing Fjord" peges der bl.a. på, at det i Ringkøbing Fjord området er vanskeligt at finde en attraktiv bolig, og at udbuddet af attraktive boliger er for lille og for lidt varieret til de højtuddannedes efterspørgsel. Det understreges, at dette gælder såvel ejer- som lejeboliger. I undersøgelsen foreslås der: - Et samarbejde og en arbejdsdeling mellem kommunerne i Ringkøbing Fjord området om boligudbudet. - Gennemførelse af et projekt: "Slip arkitekterne løs". - Samarbejde mellem virksomheder, finansieringsinstitutter, kommuner og uddannelsesinstitutioner om et sådant løft i boligudbudet. Alt tyder i øvrigt på, at der fortsat vil være en stigende interesse for miljø og ressourcespørgsmål. Boligbyggeriet har stor og langvarig miljømæssig betydning. Derfor må det forudses, at der fra såvel brugerne som myndighederne vil være en stigende interesse for, at boliger og boligområder udformes under hensyn til miljøet. Hidtidig kommunal planlægning Siden revisionen af kommuneplanen i er der udarbejdet følgende lokalplaner for boligområder: Lokalplan nr. 71A for et boligområde bl.a. med storparceller ved Vester Birk i Skjern. Lokalplan nr. 78 for et eksisterende boligområde ved Hasselvej i Skjern. Lokalplan nr. 34A for et boligområde ved Amagervænget, Klostermarken og Klostervænget i Skjern. Lokalplan nr. 84 for et område til Hobbylandbrug i Bølling. Lokalplan nr. 85 for et nyt parcelhusområde ved Ånumvej i Skjern. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" er der blandt andet fastsat følgende bestemmelser, som vedrører boliger: - Der kan i kommuneplanerne udlægges det areal til boligbyggeri, der forventes at blive behov for i 12 års perioden. Er rummeligheden større end det forventede behov i planperioden, skal det overvejes at tage arealerne ud af kommuneplanens rammer. - Det skal fremgå af kommuneplanerne, at der ikke kan udlægges nye områder til boligformål uden for centerbyerne. Amtet anbefaler, at der i kommuner med større arealudlæg til boligformål foretages en etapeopdeling, som viser rækkefølge og byudviklingsretninger. Planredegørelse Rummelighed i udlagte områder De senere års boligudbygning i Skjern har primært fundet sted i blomsterkvarteret, ved Præstegårdsvej, Oldagervænget og ved Vester Birk. Som det fremgår af tabel 5 og 6, er der en samlet restrummelighed i de i kommuneplanen udlagte boligområder på 83,4 ha., hvilket skønnes at svare til ca. 610 boliger. Heraf er 9,1 ha. med i alt 87 grunde byggemodnet. Der er i de udlagte områder plads til ca. 160 boliger mere, end der i følge befolkningsprognosen forventes bygget i de 12 årige planperiode. Som udviklingen tegner i øjeblikket, vurderes befolkningsprognosens forudsigelser vedrørende boligbyggeriet imidlertid at være forsigtige. Tabel 4: Fuldført boligbyggeri og samensætning 1980 til og med Skjern Ialt % Parcelhuse/stuehuse ,7 Række-, kæde- og dobbelt huse ,2 Flerfamiliehuse ,2 Andre boliger ,9 I alt ,0 19

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING SPØTTRUP KOMMUNE Borgens og borgernes kommune RØDDING KREJBJERG ODDENSE BALLING LIHME LEM RAMSING HVIDBJERG Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme 1 Spøttrup Kommune - Maj 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE Etablering

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig Revideret forslag til Tillæg nr. 34 til, for to områder til centerformål i Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 12. maj 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forudgående offentlig høring... 3 Redegørelse...

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Ændring af rammeområde i Himmelev

Ændring af rammeområde i Himmelev Politisk behandling Himmelev Kirke Ændring af rammeområde i Himmelev Himmelev Gymnasie Tillæg 8 til Roskilde Kommuneplan 2009/ 200 m Haraldskær Nord Langagervej 2.D.8 Mål 1: 25 100 m Kommuneplantillæg

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i 241 for et Område ved Hygumvej i Vester Nebel Sydvest (Børnehave) Hvad er en lokaiplan? En lokalpian er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2013 Offentliggjort som tillæg 30 til Roskilde Kommuneplan 2009 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere