Risikorapport

Transkript

1 Risikorapport

2 Indholdsfortegnelse Forord... Side 1 Risikostyring... Side 1 Risikotyper... Side 1 Risikoorganisation... Side 1 Kapitalstyring... Side 2 Solvensopgørelse... Side 5 Kreditrisici... Side 6 Kreditpolitiske mål... Side 6 Risikoklassificering... Side 7 Udvikling i udlåns- og garantiporteføljens risikoklasser... Side 9 Udvikling i overtræk... Side 9 Nedskrivninger... Side 9 Specifikation af udlån og garantier... Side 11 Markedsrisici... Side 11 Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen... Side 11 Likviditetsrisici... Side 12 Operationelle risici... Side 12 Øvrige risici... Side 13 Ordliste... Side 14

3 Forord Nærværende risikorapport, der offentliggøres på er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Rapporten offentliggøres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelse af koncernens årsrapport for det foregående år, dog offentliggøres solvensbehovet kvartalsvis. I rapporten omtales kun de områder, som koncernen beskæftiger sig med. Det vurderes, at de offentliggjorte oplysninger samt offentliggørelsesfrekvensen er hensigtsmæssig, set i forhold til risikoeksponeringen. Oplysningerne i denne risikorapport er ikke revideret. Anvendelsesområde Koncernrisikorapporten dækker aktiviteterne for Modervirksomheden Den Jyske Sparekasse CVR-nr Ud over Den Jyske Sparekasse består koncernen af følgende: - fuldt konsoliderede selskaber: - DJS Leasing A/S, CVR.-nr Ejerandel 100 pct. - DJS Erhvervsinvest A/S, CVR.-nr Ejerandel 100 pct. - Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S, CVR-nr Ejerandel 100 pct. - Aktieselskabet af 15. november 2010 i likvidation, CVR-nr Ejerandel 100 pct. - Udlejningsselskabet Lundingsgade A/S i likvidation, CVR-nr Ejerandel 100 pct. - Sparekassen i Skals Ejendomme A/S CVR-nr Ejerandel 100 pct. - pro rate konsoliderede selskaber: - Amanah Kredit A/S, CVR.-nr Ejerandel 50 pct. - Spar Pantebrevsinvest A/S, CVR.-nr Ejerandel 50 pct. - midlertidigt overtagne selskaber (konsoliderede): - Ejendomselskabet Haverne ApS, CVR.-nr Ejerandel 32,5 pct. (stemmeret 77,5 pct.) - MBA Ejendomme ApS, CVR-nr Ejerandel 100 pct. (stemmeret 100 pct.) - Ejendomsselskabet Jysk Håndværkerbyg ApS, CVR-nr Ejerandel 100 pct. (stemmeret 100 pct.). Risikostyring Risikotyper Den Jyske Sparekasse er som pengeinstitut eksponeret overfor forskellige risikotyper: - Kreditrisici - Markedsrisici - Likviditetsrisici - Operationelle risici - Øvrige risici Disse er nærmere omtalt i senere afsnit, og kontrolleres og styres i risikoorganisationen. Risikoorganisation Bestyrelsen fastlægger den overordnede forretningsmodel, politikker og retningslinjer for sparekassens risikostyring. Samtidig er det bestyrelsens opgave at overvåge de risici, som virksomheden er eksponeret overfor. Bestyrelsen har afholdt 11 ordinære møder i Risiko- og revisionsudvalgets opgaver består i at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og de finansielle oplysninger mv. i årsrapport, halvårsrapport og anden væsentlig finansiel rapportering. Samtidig skal udvalget vurdere om gældende lovgivning, standarder og andre krav til rapporteringen bliver overholdt. Gennem året gennemgår og vurderer risiko- og revisionsudvalget de interne kontrolprocedurer samt ledelsens retningslinjer herfor og overvågning heraf. Ud fra dette giver udvalget anbefalinger til bestyrelsen med henblik på at optimere den interne kontrol og risikostyring. Revisionsudvalget har ikke selvstændig beslutningskompetence, men refererer til bestyrelsen. Revisionsudvalget har afholdt 4 møder i Bestyrelsen har delegeret det daglige ansvar til direktionen, der skal implementere bestyrelsens beslutninger i sparekassen. Investeringskomiteen fastlægger den overordnede fondsdisponering og de dermed forbundne risici. Komiteen agerer indenfor rammerne af direktionens instrukser og de af bestyrelsen afstukne retningslinjer. Compliancefunktionen er et værktøj for bestyrelsen og direktionen. Funktionen skal sørge for, at Den Jyske Sparekasse har metoder og procedurer, der er egnede til at opdage og mindske Sparekassens risici for omdømmetab, væsentlige økonomiske tab til både Sparekassen og dennes kunder, samt undgå at Sparekassen pålægges sanktioner, som følge af manglende overholdelse af lovgivning, interne regler mv. Compliancefunktionen gælder på alle sparekassens forretningsområder. Generelt er rapporten opgjort med koncerntal, men enkelte afsnit er alene opgjort for Den Jyske Sparekasse (hvis det er tilfældet fremgår det ved afsnittets begyndelse). 1

4 Solvensbehovet er Den Jyske Sparekasses egen vurdering af kapitalbehovet, som følge af de risici, som sparekassen påtager sig. Den Jyske Sparekasses bestyrelse har kvartalsvist drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder stressniveauer samt vækstforventninger. Med virkning for opgørelsen pr. 31. december 2012 og fremefter anvendes som udgangspunkt Finanstilsynets målepunkter. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af pengeinstituttets solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække instituttets risici, jf. FiL 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for pengeinstituttets solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Risikofunktionen sikrer, at risikostyringen sker på betryggende vis, hvilket indebærer, at funktionen vurderer og har overblik over, hvilke risici sparekassen har, samt om der er sammenhæng mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og reelle risici. Funktionen trådte i kraft pr. 1. juli 2011 som følge af ny lovgivning. Kreditkomiteen har ansvaret for styring af sparekassens kreditrisici. Komiteen indstiller kreditpolitikken til godkendelse i bestyrelsen og udarbejder forretningsgange indenfor området. Komiteen drøfter løbende udviklingen i alle væsentlige engagementer med vægt på risikoengagementer, nye engagementer og engagementer, der udvides væsentligt. Komiteen orienteres via controllerrapporter om kreditbonitet og -styring. Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder opererer indenfor de givne instrukser, politikker og guidelines. Intern revision har sammen med den valgte eksterne revisor ansvaret for, at revisionen af Den Jyske Sparekasse foretages i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser og vedtægter. På den måde opnår sparekassen en objektiv, uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af sparekassens kontroller og kvaliteten heri. Herunder reviderer intern revision, at ledelsens forskrifter om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgangene og bliver efterlevet. Intern revision refererer til bestyrelsen, som har godkendt funktionsbeskrivelsen for intern revision. Solvensbehovet opgøres ved en 8+ metode, der omfatter de risikotyper, som det vurderes, at der evt. skal afdækkes med kapital: kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i sparekassens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor, herunder budgettet. Finanstilsynet har udsendt Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. Tilsynets vejledning bygger på 8+ metoden, hvor der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle I-kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de risikovægtede poster. I tilsynets vejledning opstilles målepunkter for, hvornår tilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynet opstiller målepunkter på de fleste områder, vurderer Den Jyske Sparekasse på alle områder, om de angivne målepunkter i tilstrækkelig grad tager hensyn til instituttets risici, og foretager individuelle tilpasninger, hvis dette vurderes nødvendigt. Den Jyske Sparekasse følger nedenstående skabelon ved opgørelse af solvensbehovet (tallene pr. 31. december 2012 er indsat): Kapitalstyring Nedenstående oplysninger vedrører alene sparekassen. Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Intern proces for opgørelse af solvensbehovet Den Jyske Sparekasses interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet er udgangspunktet for fastsættelsen af sparekassens tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov. I den interne proces identificeres de risici, som Den Jyske Sparekasse er eksponeret overfor med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse evt. kan reduceres f.eks. ved forretningsgange, beredskabsplaner m.m. Endelig vurderes det, hvilke risici, der skal afdækkes med kapital. 2

5 Pr kr. % 1) Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) ,0 + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) 0 + 3) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) 0 + 4) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder (>2 pct. af basiskapitalen) med finansielle problemer 4b) Øvrig kreditrisici 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer 4d) Koncentrationsrisiko på brancher + 5) Markedsrisici, heraf 5a) Renterisici 5b) Aktierisici 5c) Valutarisici ,5 0,1 1,0 ++ 6) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) 0 + 7) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) 0 + 8) Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav 0 I alt ,6 De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Den Jyske Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at pengeinstituttets ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at Den Jyske Sparekasse har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Den Jyske Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. I det følgende kommenteres på punkterne i tabellen ovenfor. 3

6 Basisindtjening Der skal ikke afsættes tillæg vedrørende basisindtjening, idet sparekassens indtjening før nedskrivninger, kursreguleringer og resultat af kapitalinteresser sat i forhold til udlån og garantier overstiger 1 pct. Udlånsvækst (større end 10 pct. medfører tillæg) Der skal ligeledes ikke afsættes tillæg vedrørende udlånsvækst. Det er den fremtidige udlånsvækst, der skal indgå i vurderingen. Da sparekassens udlånsvækst i det kommende år ikke forventes at overstige 10 pct., skal der ikke afsættes tillæg. Kreditrisici for store kunder med finansielle problemer (engagementsgrupper) For større engagementer med kunder med finansielle problemer skal der ske en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på det enkelte engagement, der udgør mindst 2 pct. af instituttets basiskapital. Der tages udgangspunkt i engagementssaldoen for den enkelte engagementsgruppe og ikke på engagementssaldoen på det enkelte engagement ved beregning af hvilke engagementer, der indgår. Pr. 31. december 2012 drejer det sig for sparekassen om 24 engagementsgrupper. Det opgjorte bruttotab, ca. 346 mio. kr., er vurderet af Kreditdirektøren. I bruttotabet kan modregnes ca. 98 mio. kr.,som antages at være dækket af søjle I. Kreditrisikokoncentration (20 største engagementer) Metoden til vurdering af koncentrationsrisiko kan ikke give fradrag, men derimod et tillæg, hvis andelen af de 20 største engagementer (på gruppeniveau ) overstiger 4 procent af den samlede engagementsmasse. I 2013 vægtes tillægget kun med 50 procent. Fra 2014 indregnes tillægget 100 pct. Der er pr. 31. december 2012 beregnet et beløb på ca. 27 mio. kr., hvoraf halvdelen indgår i opgørelsen. Koncentrationsrisiko på brancher (HHI) Finanstilsynet anvender Herfindahl Hirschman indekset (HHI) til vurdering af koncentrationsrisiko på brancher. Metoden kan ikke give fradrag, men kan i nogle tilfælde give et tillæg, hvis andelen af engagementer i en branche overstiger 20 procent af den samlede engagementsmasse. I 2013 vægtes tillægget kun med 50 procent. Fra 2014 indregnes tillægget 100 %. Beregningerne viser at der ikke skal afsættes et beløb pr. 31. december Øvrige kreditrisici Der vurderes ikke at være øvrige kreditrisici, der skal afsættes kapital til. Renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen Ved beregning af risici skal instituttet ikke tage udgangspunkt i de aktuelle positioner men tage udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici indenfor de grænser, som bestyrelsen har sat i direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL 70. Poster udenfor handelsbeholdningen omfatter udlån, indlån m.m. Risikoen opstår på fastforrentede poster. Der skal stresses med en rentestigning eller rentefald på minimum 200 basispunkter (2 procent point). Renterisikoen på poster udenfor handelsbeholdningen er beregnet til ca. 166 mio. kr. Renterisiko på poster indenfor handelsbeholdningen Den samlede renterisiko på poster indenfor og udenfor handelsbeholdningen må i henhold til direktionsinstruksen ikke overstige 6 % af sparekassens kernekapital efter fradrag. Da der allerede er stresset for 4 % på poster udenfor handelsbeholdningen, jf. ovenfor, er der 2 % tilbage til poster indenfor handelsbeholdningen. Renterisikoen er under finanstilsynets målepunkt (som er 5 pct. af kernekapitalen efter fradrag), og der afsættes ikke noget beløb. Aktierisiko Sparekassens aktier i handelsbeholdningen pr. 31. december 2012 er langt under grænseværdien på 50 pct. af kernekapitalen efter fradrag, og der afsættes derfor ikke et beløb. Valutarisiko Der skal afsættes beløb, såfremt valutaindikator 1, i procent af kernekapitalen er større end 10 pct. og valutarisikoen, jf. valutaindikator 2 er større end 0,12 pct. af kernekapitalen. Der skal også her tages udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici indenfor de grænser, som bestyrelsen har sat i direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL 70. Der kan ved opgørelsen af tillæg på basis af valutaindikator 1 korrigeres for den lavere volatilitet i euro-positioner. Efter direktionsinstruksen kan målepunktet for valutaindikator 1 overskrides. I praksis har valutaindikator 1 dog i de senere år været væsentligt under, når der ses på årsrapporterne for Valutaindikator 1 har i ingen af disse årsrapporter oversteget 2 pct. Fremadrettet (efter at være blevet gruppe 2 pengeinstitut) skal Den Jyske Sparekasse beregne valutaindikator 2. Der afsættes ikke et beløb til valutarisiko, idet der er en forventning om, at direktionsinstruksen tilrettes på området, således at målepunkterne i finanstilsynets vejledning ikke må overskrides. Likviditetsrisici Sparekassens likviditetsrisici er overordnet set risikoen for, at sparekassen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser til tiden. Sparekassen har en meget god likviditet og der er indlånsoverskud , selvom der korrigeres for, at der indgår seniorlån for ca. 1,4 mia. kr. i indlån. Der vurderes ikke at være behov for at afsætte kapital til likviditetsrisici. 4

7 Operationelle risici Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici. I Finanstilsynets vejledning er opstillet forskellige former for operationelle risici, som institutterne skal forholde sig til. Herudover er det anført at instituttet særligt skal tage hensyn til en forøgelse af de operationelle risici i forbindelse med f.eks.: Ændringer i forretningsmodellen Organisationsændringer Ibrugtagning af nye it-systemer, herunder ændringer i outsourcing af it-drift Anvendelse af nye finansielle produkter og tjenesteydelser Markedsføring af nye finansielle tjenesteydelser Der vurderes ikke at være behov for at afsætte kapital til operationelle risici, udover det der allerede er indeholdt i søjle I kravet. Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav Der vurderes ikke at være behov for at afsætte kapital under dette punkt. Pengeinstituttets overdækning/ kapitalforhold I.000 kr. Basiskapital efter fradrag Tilstrækkelig basiskapital Solvensprocent 13,7 pct. Solvensbehov Solvensoverdækning 10,6 pct. 3,1 pct. Pengeinstituttet har opgjort solvensoverdækningen til 3,1 pct. ud fra et solvensbehov på 10,6 pct. og en faktisk solvensprocent på 13,7 pct. Solvensoverdækningen anses for at være tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre den fortsatte drift og udvikling. Solvensopgørelse Nedenstående oplysninger vedrører koncernen, hvor solvensbehovet opgøres til 10,56 pct. Basiskapital Pr Kernekapital kr. Garantkapital Reserver Overført overskud eller underskud Kernekapital i alt Primære fradrag i kernekapital Immaterielle aktiver Udskudte aktiverede skatteaktiver Primære fradrag i kernekapital i alt Hybrid kernekapital Kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 pct Kernekapital, efter fradrag Supplerende kapital Ansvarlig lånekapital Opskrivningshenlæggelser 363 Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 pct Basiskapital efter fradrag Opgørelse af risikovægtede poster, solvensprocent og kernekapitalprocent Opgørelse af risikovægtede poster med kreditrisiko Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (10,56 pct. af eksponeringen) Institutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter Vægtede poster med kreditrisiko i alt Opgørelse af risikovægtede poster med markedsrisiko Ved beregning af de risikovægtede poster anvendes standardmetoden for markedsrisiko. Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (10,56 pct. af eksponeringen) Gældsinstrumenter Aktier Kollektive investeringsordninger 0 0 Valutakursrisici Vægtede poster med markedsrisiko i alt

8 Opgørelse af risikovægtede poster med operationel risiko Ved opgørelse af solvenskravet til den operationelle risiko anvendes basisindikatormetoden. Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (10,56 pct. af eksponeringen) Vægtede poster med operationel risiko i alt Samlet opgørelse af risikovægtede poster Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (10,56 pct. af eksponeringen) Vægtede poster med kreditrisiko i alt Vægtede poster med markedsrisiko i alt Vægtede poster med operationel risiko i alt Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden I alt Solvensprocenten andrager 13,5 pct. Kernekapitalprocenten andrager 12,3 pct. Kernekapitalen på 12,3 pct. vurderes som tilfredsstillende. Kreditrisici Definition: Kreditrisici er risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser ikke skønnes at kunne inddrives på grund af enkelte kunders manglende evne eller vilje til at overholde indgåede betalingsaftaler. De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisiko. Sparekassens risikostyringsværktøjer og politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger indenfor de af bestyrelsen vedtagne rammer og politikker. værdipapirer og biler. Ved kreditgivning til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer og kautioner. Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt af bestyrelse og ledelse. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til ledelsen er centralt forankret i kreditafdelingen. Kreditpolitiske mål Nedenstående oplysninger er de af sparekassen opsatte kreditpolitiske mål. Udlånsvækst skal holdes klart under Tilsynsdiamantens grænse på 20 pct. Udlånsvæksten i 2012 (efter korrektion for sammenlægningerne med Sparekassen Farsø, Spar Salling og Sparekassen i Skals) er -5,4 pct. Målepunktet er klart overholdt. Forretningsomfang uden for Danmarks grænser maksimalt 5 pct. Den geografiske fordeling af udlåns- og garantiporteføljen viser, at vi ultimo 2012 har engagementer med udenlandske debitorer på 1,5 pct. af det samlede udlån og garantier. Målepunktet er klart overholdt. Udlån og garantier kr. pct. Grønland ,0 Hovedstaden ,6 Midtjylland ,7 Nordjylland ,1 Sjælland ,5 Syddanmark ,9 Udland ,5 Øvrige ,7 Total ,0 Kunder i sparekassens kerneområde; Syddanmark og Midtjylland, tegner sig for 73,6 pct. af sparekassens samlede udlån og garantier. Kreditrisici påtages ud fra en kreditpolitik fastlagt med følgende mål: at der skal være et velafbalanceret forhold mellem påtagne risici og det opnåede afkast at tab skal være på et acceptabelt niveau i forhold til sammenlignelige danske pengeinstitutter at årets tab skal kunne rummes inden for årets driftsresultat at engagementer, der udgør mere end 10 pct. af egenkapitalen, begrænses (må ikke samlet komme over 100 pct. af egenkapitalen) Kreditrisikoen er spredt på en lang række mindre engagementer. Summen af store engagementer andrager i alt 0,0 pct. af basiskapitalen efter fradrag. Den samlede gearing af udlån er, og har altid været, moderat. Ved udgangen af 2012 var den således 6,6 gange egenkapitalen. I forbindelse med kreditgivningen tilstræbes den højest opnåelige sikkerhedsmæssige afdækning af engagementerne. Ved kreditgivning til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, 6

9 Landbrugseksponering ikke over 20 pct. Branchefordelingen ultimo 2012 viser en landbrugsandel på 20,7 pct. Målepunktet er overskredet, men bestyrelsen har vedtaget at hæve grænsen midlertidigt til 22,5 pct. frem til udgangen af kr Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt pct Offentlige myndigheder 0,0 0,0 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv 20,7 18,4 3,4 3,4 2,0 0,9 5,2 6,2 5,6 5,9 2,4 2,6 0,4 0,2 7,8 9,4 15,7 16,0 7,2 9,1 I alt erhverv 70,4 72,2 Private 29,6 27,8 I alt 100,0 100,0 Ejendomseksponering ikke over 20 pct. Ejendomseksponeringen følger Tilsynsdiamantens bestemmelser, hvor projektbyggeri (under bygge- og anlægsvirksomhed) og fast ejendom medregnes. Ejendomseksponeringen udgør 16,3 pct. Målepunktet er overholdt. Risikoklassificering Den Jyske Sparekasse har udviklet modeller til klassificering af erhvervs- og privatkunder. Formålet er at følge de økonomiske forhold hos kunden og identificere eventuelle problemområder tidligst muligt, for derved, sammen med kunden, at komme udfordringer i forkøbet. Koncernens udlån og garantier er fordelt med 70,4 pct. til erhvervskunder og 29,6 pct. til privatkunder. Erhvervsengagementer For så vidt angår erhvervskunder lægger sparekassen vægt på, at kundens forretningskoncept kan bære, og at kunden besidder den fornødne kompetence. Er det ikke tilfældet, vil erhvervskundens økonomiske fundament være truet og kunden risikerer at gå konkurs. I disse situationer risikerer sparekassen et tab, hvorfor sparekassens vurdering af såvel det økonomiske som det forretningsmæssige fundament for den enkelte virksomhed er væsentlig både for kunden og sparekassen. Engagementer defineres i tabellerne som udlån til amortiseret kostpris, udlån til dagsværdi og garantier. Engagementer med nedskrivning er bruttoengagementer, hvorpå en andel er nedskrevet. Erhvervsengagementer kr. Relativ fordeling i pct. Normal risiko ,4 Forøget kreditrisiko ,6 Engagement med nedskrivninger ,1 Skals og Salling * ,9 I alt scoret ,0 *) Kunder fra henholdsvis Sparekassen Salling og Sparekassen i Skals klassificeres først når fusionen af it-systemerne er tilendebragt medio Risikoklassifikation Erhverv Definition: Sparekassen anvender et risikoklassifikations-system for erhvervskunder, som placerer kunderne i 6 risikoklasser. Klasse E1 til E4 har normal kreditrisiko, mens klasse E5 observationsengagementer - er til engagementer med forøget kreditrisiko, og opdeles i E5a eller E5b, hvor E5b har flere svaghedstegn end 5a. Klasse E6 - nedskrivningsengagementer er til engagementer med behov for individuel nedskrivning. Vandringer mellem klasserne er dokumenteret i tabellen nedenfor. Intet engagement > 15 pct. af egenkapital og sum af engagementer > 10 pct. af egenkapital må ikke overstige 100 pct. af egenkapitalen 15 pct. af egenkapitalen ultimo 2012 svarer til 287 mio.kr. Største engagement er på 204,2 mio.kr. (udgør 10,7 pct. af egenkapitalen) og næststørste er på 200,2 mio.kr. (10,5 pct. af egenkapitalen). Målepunktet vedrørende 15 procentsgrænsen er overholdt. Målepunktet vedrørende 10 procentsgrænsen er overholdt. 7

10 Af 256 erhvervskunder, der for 12 måneder siden var placeret i E1, er 196 fortsat 12 måneder senere placeret i E1. Ingen erhvervskunder er over de seneste 12 måneder vandret fra E1 til E6 (= nedskrivning) eller E5b. Af 282 erhvervskunder, der for 12 måneder siden var placeret i E2, er 189 fortsat 12 måneder senere placeret i E2. 25 er blevet så gode, at de kan placeres i E1. To kunder ændres i løbet af 12 måneder til E6 (nedskrivning), men ingen ændres til E5b (solvensreduktion). Risiko for at erhvervskunder ender i E6 (nedskrivning) er klart stigende, såfremt udgangspunktet er dårligere. Risiko for nedskrivning er også større, såfremt udgangspunktet er E5b i stedet for E5a, om end forskellen ikke er markant. Credit Score - privatkunder Definition: Sparekassen anvender et risikoklassifikationssystem for privatkunder, hvor kunderne placeres i 7 risikoklasser. 1grøn til 3rød har normal kreditrisiko, mens klasse 4grå observationsengagementer - er til engagementer med forøget kreditrisiko, og opdeles i 4gråA eller 4gråB, hvor 4gråB har flere svaghedstegn end 4gråA. 5sort = nedskrivning. 6blå er kunder der har en boligsag i gang. Vandringer mellem Credit Score klasserne er dokumenteret i tabellen nedenfor. Tabellen viser også, at af 190 erhvervsengagementer i E6 (nedskrivning) er 2 blevet indplaceret bedre i løbet af 12 måneder. Det kan tilføjes, at den tilsvarende vandringstabel for 2011 viser procenttal, der matcher tallene for Med baggrund i tabellen ovenfor kan det konkluderes, at Risikoklassifikation Erhverv på udmærket vis er i stand til at rangordne vore erhvervskunder. Private engagementer Sparekassen klassificerer privatkunderne med baggrund i en creditscore model, der bygger på en række faktorer omkring privatkunders forhold og anvendelse af sparekassen. Høj creditscore er normalt udtryk for en meget tilfredsstillende kreditkvalitet. Private engagementer kr. Relativ fordeling i pct. Høj creditscore ,8 Middel creditscore ,2 Lav creditscore ,1 Ingen score* ,3 Forøget kreditrisiko ,8 Engagement med nedskrivninger ,5 Skals og Salling ** ,3 I alt scoret ,0 *) Nye kunder samt kunder med et nyt låneengagement bliver ikke kreditscoret i 6 mdr. og fremstår i modellen som Ingen score *kunder der har en boligsag i gang Af kunder, der for 12 måneder siden var placeret i 1grøn, er nu fortsat placeret i 1grøn. 9 kunder er i løbet af 12 måneder ændret til 5sort (= nedskrivning) svarende til 0,1 pct., og yderligere 14 kunder er placeret i 4gråB, svarende til at 0,5 pct. af kunderne er ændret til 5sort eller 4gråB. Som det fremgår af tabellen øges risikoen for at kunden ændres til 5sort eller 4gråB, såfremt udgangspunktet er 2gul eller 3rød. Der burde være større sandsynlighed for, at der i løbet af 12 måneder blev nedskrevet på kunder i 4gråB end i 4gråA, men det er ikke tilfældet. Denne afvigelse kan kun forklares med, at opdelingen i 4gråA og 4gråB er forholdsvist nyt og dermed ikke fuldt indarbejdet. Tabellen viser også, at af 248 kunder i 5sort (nedskrivning) er 18 i løbet af 12 måneder ændret til en bedre klassifikation. Af 957 kunder (6blå), der har haft gang i en boligsag (køb, salg, om- og tilbygning eller konvertering) er 383 ændret til 1grøn og 192 til 2gul. Det fortæller os, at boligsager normalt kommer fra og ændres til de bedste risikoklasser. Det kan tilføjes, at den tilsvarende vandringstabel for 2011 viser procenttal, der matcher tallene for Med baggrund i tabellen ovenfor kan det konkluderes, at creditscore på udmærket vis er i stand til at rangordne vore privatkunder, uanset modellen ikke inkluderer hverken rådighedsbeløb, gearing eller formueforhold. **) Kunder fra henholdsvis Sparekassen Salling og Sparekassen i Skals klassificeres først når fusionen af it-systemerne er tilendebragt medio

11 Udvikling i udlåns- og garantiporteføljens risikoklasser Nedenstående tabel viser udviklingen i sparekassens udlåns- og garantiporteføljes risikoklassifikationer i faktiske tal og som procent af årets samlede udlåns- og garantimasse kr pct pct. E , ,6 E , ,1 E , ,2 E , ,1 E5a , ,0 E5b , ,7 E , ,6 Ingen , ,7 Salling * ,5 0 0,0 Skals * ,5 0 0,0 Total , ,0 *) Kunder fra henholdsvis Sparekassen Salling og Sparekassen i Skals klassificeres først når fusionen af it-systemerne er tilendebragt medio Tabellen viser bl.a. at andelen af engagementer i E6 og E5b er stigende, mens andelen af engagementer i E3 og E4 falder kr pct pct. 1grøn , ,4 2gul , ,1 3rød , ,9 4gråA , ,2 4gråB , ,1 5sort , ,1 6blå , ,4 Ingen , ,8 Salling * ,8 0 0,0 Skals * ,5 0 0,0 Totaler , ,0 *) Kunder fra henholdsvis Sparekassen Salling og Sparekassen i Skals klassificeres først når fusionen af it-systemerne er tilendebragt medio Der er en faldende tendens i udlån til bolighandler og private byggerier, idet andelen af privatkunder i 6blå er faldet i for året som helhed, og afspejler den generelle afmatning i denne risikoklasse. Som det fremgår er der en stigning i andelen af nedskrivninger på private (5sort). Udvikling i overtræk Nedenstående tabeller viser udviklingen i selvtaget overtræk opgjort i aktuelle tal, og som procentuel andel af samlet udlån i tkr kr pct pct. Selvtaget overtræk , ,44 Bevilget overtræk , ,14 I alt , ,58 Det samlede niveau for overtræk stiger i forhold til 2011, hvilket er utilfredsstillende. En del af forklaringen på stigningen er, at der har været en anderledes håndtering af overtræk i Sparekassen i Farsø og Spar Salling. Nedskrivninger Ved fastsættelse af værdiregulering og nedskrivninger af udlån og tilgodehavenderne anvendes bestemmelserne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.v Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. Individuelle nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. For individuelle nedskrivninger anses objektiv indikation som indtruffet, f.eks. når låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder,(f.eks. insolvens eller en særdeles truende konjunkturmæssig udvikling), ved låntagers kontraktbrud (f.eks. manglende betaling af renter eller afdrag eller overtræk uden forudgående aftale herom), når låntager har fået lempet lånevilkår pga. økonomiske problemer (f.eks. henstand med ydelser, reduktion eller nulstilling af rente eller akkordering) eller ved sandsynliggjort konkurs eller rekonstruktion (f.eks. betalingsstandsning eller akkordforhandling). Nedskrivning foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på engagementet. Sikkerheder optages til realisationsværdi inden for 6 måneder og betalingsstrømme fra indtjening og af afvikling tilbagediskonteres med den gennemsnitlige rente på engagementet. Alle erhvervsengagementer over 0,5 mio. kr. revurderes individuelt minimum én gang årligt. Herudover gennemgår sparekassen kvartalsvis alle engagementer over 25 mio. kr. på individuel basis. Engagementer, hvor objektive indikationer viser, at der foreligger en risiko for tab udover det normale, vurderes individuelt hvert kvartal. Øvrige engagementer vurderes gruppevis. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, hvor erhvervskunderne er opdelt efter branche. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/ tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet, hvorvidt modelestimaterne afspejler kreditrisikoen for sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. De tilpassede estimater er yderligere korrigeret for at tage højde for det ændrede konjunkturforløb. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, der udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne det enkelte udlåns aktuelle tabsrisiko med 9

12 udlånets oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode, fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Tabellerne i resten af afsnittet er på sparekasseniveau. Værdiforringede fordringer ultimo 2012 (Finanstilsynets Kategori 2 C og 2 B) fordelt på eksponeringskategorier samt nedskrivninger ultimo 2012 og udgiftsførte nedskrivninger 2012 fordelt på eksponeringskategorier. Nedskrivningerne m.v. er ikke knyttet til de 2 første talkolonner. Værdiforringede fordringer Finanstil synets kategori 2 C kr. Udlån og garantidebitore med væsentlige svagheder Årets udgiftsførte nedskrivninger/hensæt telser Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning På engagementer med objektiv indikation for værdiforringelse Nedskrivninger/hensæt telser ultimo året Finanstilsynets kategori 2B Udlån og garantier med forringet bonitet Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt Fordelingen af Den Jyske Sparekasses (koncernens) udlån og garantier på brancher fremgår af nedenstående tabel. I forhold til gennemsnittet af den danske pengeinstitutsektor kan en relativt større andel af sparekassens udlån og garantier henføres til landbrug, mens Den Jyske Sparekasse har en lavere andel af udlån og garantier, som kan henføres til finansiering og forsikring. Endelig har sparekassen en mindre eksponering mod Industri og råstofudvinding. til brancher belyst, og her fremgår det at 3,1 pct. af privatkundeporteføljen nedskrives. Akkumulerede individuelle nedskrivninger pr branchefordelt Branche kr. Engagement Nedskrivninger Nedskrivninger pct. Offentlige myndigheder ,0 Landbrug, jagt, skovbrug, ,2 fiskeri Industri og råstofudvinding ,5 Energiforsyning ,0 Bygge- og anlæg ,1 Handel ,7 Transport, hoteller og ,6 restauranter Information og kommunikation ,1 Finansiering og forsikring ,7 Fast ejendom ,8 Øvrige erhverv ,3 Private ,1 I alt ,5 Sparekassens største enkeltbranche er landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri med en andel på 20,7 pct. Målt på nedskrivninger i absolutte tal (350 mio. kr.) er tallet stort, men set i forhold til totaludlånet er billedet mere nuanceret. Industri og råstofudvinding er den branche, hvor der er nedskrevet mest i forhold til engagementet med 15,5 pct. (87 mio. kr.) Omkring 60 pct. af det nedskrevne kan dog henføres til 3 engagementer. Privatkundeandelen ligger på niveau med sektorens. Bevægelser på værdiforringede fordringer, som følge af værdireguleringer og nedskrivninger pr kr. Individuelle nedskrivninger Udlån Garantier Nedskrivninger primo Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførte nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår Andre bevægelser Endeligt tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Nedskrivninger ultimo Gruppevise nedskrivninger/hensættelser Udlån Garantier Nedskrivninger primo Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførte nedskrivninger/hensættelser hvor der ikke længere er objektiv indikation Andre bevægelser Nedskrivninger ultimo For så vidt angår nedskrivningerne er der hovedsagligt nedskrevet på erhvervskunder, mens privatkunderne er mindre berørte. I nedenstående tabel bliver fordelingen af nedskrivningerne i forhold 10

13 Nedskrivninger/hensættelser på tilgodehavender Udlån Garantier hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko Nedskrivninger primo Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførte nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidl. regnskabsår Andre bevægelser 0 0 Endeligt tabt (afskrevet) Nedskrivninger ultimo de fastforrentede eksponeringer androg ultimo ,0 pct. af kernekapitalen efter fradrag. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko udenfor handelsbeholdningen Pr kr. Balanceførte poster, dvs. udlån og tilgodehavender * samt indlån og gæld *Total renterisiko (både på poster indenfor og udenfor handelsbeholdningen) udgør -40,4 mio. kr., hvoraf +1,9 mio. kr. er i Euro. Der er således en positiv værdi på poster indenfor handelsbeholdningen. Endeligt tabt(afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet/hensat Ved opgørelse af markedsrisikoen, anvendes både de mere traditionelle risikomål og mere avancerede, interne matematiske/statistiske modeller. Indgået på tidligere afskrevne fordringer Specifikation af udlån og garantier Nedenstående oplysninger vedrører alene koncernen. Den samlede værdi af udlån og garantieksponering efter nedskrivninger samt uudnyttede kreditter kr Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk * Eksponeringer i alt * Udlån og tilgodehavender (hvorpå der er restancer eller overtræk) klassificeres iflg. regnskabsbekendtgørelsen og kapitaldækningsbekendtgørelsen som misligholdte, når der har været restance i en sammenhængende periode på 90 dage på minimum kr. Udlån fordelt efter restløbetid kr. Udlån Anfordringstilgodehavender Til og med 3 mdr Over 3 mdr. til og med 1 år Over 1 år til og med 5 år Over 5 år I alt Markedsrisici Definition: Markedsrisici er den risiko for de tab, som kan opstå, når dagsværdien af koncernens aktiver og forpligtigelser ændrer sig som følge af kursændringer på de finansielle markeder. Markedsrisici vedrører rente-, valuta- og aktiepositioner, og påvirkes af såvel generelle som specifikke markedsbevægelser. Det er den grundlæggende politik, at markedsrisiciene skal holdes på et lavt niveau. Ledelsen har for hver markedsrisikotype fastlagt konkrete risikorammer, som ikke må overskrides. Udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med andre kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Desuden er over halvdelen af obligationsbeholdningen placeret i variabelt forrentede obligationer. Renterisikoen på Hovedvalutaen er danske kroner, men der er også indgået forretninger i fremmed mønt. Væsentlige valutapositioner afdækkes som hovedregel løbende med modgående forretninger, mens kundernes valutaforretninger altid afdækkes 1:1, så sparekassen på den måde undgår valutarisikoen. I forbindelse med sparekassens fundingtransaktioner er der periodevis uafdækkede euro-positioner. Da danske kroner er tæt knyttet til euroen vurderes det at koncernen kun i beskedent omfang er disponeret for udsving i valutakursen. Ultimo 2012 androg summen af lange valutapositioner 46,0 mio. kr. opgjort til markedsværdi og summen af korte valutapositioner 7,7 mio. kr. opgjort til markedsværdi. Det er således kun i beskedent omfang, at sparekassen er disponeret for udsving i valutakurser. Sparekassen ønsker ikke at påtage sig væsentlige valutarisici, og sparekassen reducerer dermed løbende valutapositioner i udenlandske valutaer. Sparekassens politik er at fastholde en lav valutarisiko. Den daglige styring af markedsrisici foretages af likviditetsafdelingen. Afdækningsstrategier bliver dagligt styret af likviditetschefen, mens der foretages uafhængig stikprøvekontrol heraf i økonomiog regnskabsafdelingen. Den overordnede allokering mellem aktivklasser fastlægges af investeringskomiteen. Opgørelse af solvensrisici på poster i handelsbeholdningen med positionsrisiko Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (10,56 pct. af eksponeringen) Gældsinstrumenter Aktier Kollektive investeringsordninger 0 0 Valutakursrisici Koncernen har derudover en beholdning af aktier og investeringsordninger i handelsbeholdningen (sektoraktier indgår ikke i handelsbeholdningen), som fradrages for finansielle aktier større end 10 pct. af basiskapitalen, og derfor ikke vægtes. Markedsværdien udgør tkr Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen I samarbejde med andre pengeinstitutter er der foretaget kapitalindskud i en række sektorvirksomheder. Disse sektorvirksomheder har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Det påtænkes ikke at afhænde disse kapitalindskud, idet en 11

14 deltagelse i disse sektorvirksomheder anses for nødvendig for koncernens virksomhed. Kapitalindskuddene betragtes derfor som værende uden for handelsbeholdningen. I flere af sektorvirksomhederne omfordeles kapitalandelene således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Kapitalandele i disse sektorvirksomheder er værdiansat til dagsværdi. Ved fastsættelse af dagsværdien tages udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om aktuelle handler. Såfremt der ikke foreligger aktuelle markedsdata, er dagsværdien fastlagt på grundlag af selskabernes senest aflagte og godkendte årsrapporter. Disse ejerandele, som beløber sig til i alt 462,7 mio. kr., kan sammenlignes med større bankers helejede dattervirksomheder, og investeringerne anses dermed ikke som værende en del af aktierisikoen. Øvrige unoterede værdipapirer er optaget til anskaffelsesværdi eller en eventuel lavere dagsværdi. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. Herudover har koncernen mindre beholdninger af unoterede aktier, der er erhvervet som et led i at understøtte erhvervsfremme i lokalområdet, samt en mindre beholdning af investeringsforeningsbeviser. Yderligere ejes en portefølje af børsnoterede aktier. Beholdningen androg ultimo ,8 mio. kr. svarende til 8,6 pct. af egenkapitalen. Regnskabsmæssig værdi på beholdning af kr. aktier m.v. Pr Aktier noteret på børser Uden for handelsbeholdningen Unoterede aktier m.v. optaget til dagsværdi, sektoraktier Øvrige unoterede aktier I alt uden for handelsbeholdningen Aktier m.v. i alt Der er i løbet af 2012 ikke solgt aktier, der ikke indgår i handelsbeholdningen, og der er for denne beholdning ingen gevinst eller tab som følge af salg eller likvidation i Den samlede urealiserede gevinst (netto) på aktier udenfor handelsbeholdningen udgør 9,2 mio. kr. i Likviditetsrisici Nedenstående oplysninger vedrører Den jyske Sparekasse. Definition: Likviditetsrisici er den risiko for at sparekasse ikke har likviditet til at opfylde sine betalingsforpligtelser til tiden. Med likviditetsrisici forstås risikoen for: at virksomhedens omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholdsmæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer virksomheden i at opretholde sin nuværende forretningsmodel, og at virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser på grund af manglende finansiering Likviditeten skal til enhver tid være forsvarlig. Ved forsvarlig likviditetsrisici menes, at likviditetsoverdækningen i forhold til FIL 152 s krav til enhver tid mindst skal være på 50,0 procent. Ved forsvarlig likviditet forstås også: at koncernen har tilstrækkelige lines hos andre pengeinstitutter til at kunne dække det løbende daglige likviditetsbehov, at likviditetsoverdækningen på 50 procent kan fastholdes måned for måned ved en fremskrivning af de forventede betalingsstrømme på et års sigt at sparekassens finansieringsstruktur er sammensat, så den opfylder grænseværdien for stabil funding i Finanstilsynets Tilsynsdiamant at likviditetsberedskabet er så robust, at der under det af ledelsen valgte stressscenarium vil være likviditet nok til at overholde grænsen i 152 i FIL i mindst 3 måneder. Ultimo 2012 var likviditetsprocenten på 147,2 pct. i sparekassen, og ved det af ledelsen valgte stressscenarium var likviditetsprocenten på 3 måneders sigt på 46 pct. I likviditetsprocenten på 147,2 pct. var der indeholdt muligheden for belåning af udlån i Nationalbanken samt belåningen af unoterede sektoraktier. Uden disse lånemuligheder udgjorde likviditetsprocenten 114 pct. Vi arbejder løbende på at skaffe ny funding samt forøgelse af belåningsgrundlaget i Nationalbanken til indregning i 152 likviditetsprocenten. Operationelle risici Definition: Operationelle risici er den risiko for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne hændelser Der foretages en løbende rapportering til ledelsen af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici. Med baggrund i denne rapportering foretages der vurdering af, om forretningsgange m.v. skal justeres og forbedres med henblik på undgåelse af eller minimering af de operationelle risici. Dette indebærer, at operationel risiko ofte forbindes med bestemte og enkeltstående begivenheder, eksempelvis fejlagtig overholdelse af forretnings- eller arbejdsprocedurer, fejl eller nedbrud af teknisk infrastruktur, kriminelle handlinger, brand- og stormskader eller retssager. Operationelle risici er derfor ikke-finansielle. I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal operationelle risici afdækkes kapitalmæssigt. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Koncernen anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til 15 pct. af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Der gennemføres imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor, vil der blive taget højde herfor under opgørelsen af solvensbehovet. IT-forsyningen, der er det væsentligste område ved vurdering af de operationelle risici, er outsourcet til Skandinavisk Data Center. ITsikkerheden vurderes løbende og der foretages i den forbindelse de nødvendige justeringer af beredskabsplanerne. 12

15 Øvrige risici Øvrige risici dækker blandt andet over strategiske risici, omdømmerisici, risici i relation til pengeinstituttets størrelse, ejendomsrisici, koncernrisici, afviklingsrisici og kapitalfremskaffelse. Den Jyske Sparekasses kapitalstyring skal sikre en effektiv kapitalanvendelse i forhold til sparekassens overordnede kapitalmål. Kapitalmålene er fastlagt af bestyrelsen under hensyntagen til, at der skal være tilstrækkelig kapital til at dække sparekassens vækstforventninger og løbende udsving i de risici, som sparekassen har eller ønsker at påtage sig. Gennemførte stresstests, der ser flere år ud i fremtiden viser, at sparekassen er tilstrækkeligt kapitaliseret. I hele 2012 har sparekassen fuldt ud levet op til såvel eksterne som interne kapitalkrav. Evt. yderligere kapitaltilførsel til sparekassen vil primært forsøges optaget som egenkapital eller kernekapital for at imødekomme de skærpede Basel III krav på kapitalområdet. Omdømmerisici viser sig i form af et uventet tab af indtægter. Der kan for eksempel være tale om fald i lånemarginal som følge af stigende konkurrence, fald i udlånsvolumen forårsaget af, at konkurrenter indfører nye produkter, strejker, ny lovgivning eller negativ pressedækning. Såfremt koncernen ikke formår at tilpasse udgifterne, forøges påvirkningen af udsvinget i indtægterne. Såfremt det er muligt, ønsker koncernen at eje de lokaler, hvorfra der drives virksomhed. Ud over domicilejendomme inkluderer forretningen også investeringsejendomme, som primært er erhvervet/opført med henblik på hjælp til igangsætning af nye tiltag i virkeområderne. Beholdningen af investeringsejendomme androg ultimo ,6 mio. kr. svarende til 4,4 pct. af egenkapitalen. Det er den overordnede politik, at koncernen kun påtager sig risici, som er i overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, som koncernen drives efter, og der er kompetencemæssige ressourcer til styring heraf. 13

16 Ordliste Afviklingsrisiko Risikoen for tab som, der opstår, når betalinger afvikles ved blandt andet handel med værdipapirer og derivativer. Der opstår risiko, såfremt betalinger afsendes, inden det kan konstateres, at de modgående betalinger er gået ind på bankens konti. Basiskapital Koncernens kapitaludbud, som til enhver tid skal være større end både den tilstrækkelige basiskapital og minimumskapitalen. Ejendomsrisici: Risiko for fald i ejendomsværdien. Engagementer: Engagementer defineres som udlån til amortiseret kostpris, udlån til dagsværdi og garantier. Engagementer med nedskrivning er bruttoengagementer, hvorpå en andel er nedskrevet. Bruttoeksponering: Udgøres af udlån, uudnyttede kredittilsagn, tilgodehavende renter, repo-/reverseforretninger og garantier samt modpartsrisiko på afledte finansielle instrumenter. Eksponeringen er opgjort efter nedskrivninger og hensættelser. FiL Lov om Finansiel Virksomhed. Kapitalfremskaffelse: Risikoen for at koncernen ikke kan fremskaffe kapital. Koncernrisici: Koncernrisici er de risici, som datterselskabernes aktiviteter påfører sparekassen. Aktiviteterne i associerede og tilknyttede virksomheder er aktiviteter, som også kunne have foregået direkte i sparekassens bøger. Aktiviteterne er primært placeret herpå grund af juridiske eller afgiftsmæssige forhold. Aktiviteterne påfører således ikke sparekassen yderligere risici. Renterisiko Risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenten. Risici i relation til pengeinstituttets størrelse: Samlebetegnelse for de ressourcer, der anvendes for at minimere de risici, der er ved at udøve finansiel virksomhed. Risikoklasse Sparekassen anvender et risikoklassifikationssystem for erhvervskunder, som placerer kunderne i 6 risikoklasser. Klasse E1 til E4 har normal kreditrisiko, mens klasse E5 observationsengagementer - er til engagementer med forøget kreditrisiko, og opdeles i E5a eller E5b, hvor E5b har flere svaghedstegn end 5a. Klasse E6 nedskrivningsengagementer, er til engagementer med behov for individuel nedskrivning. Privatkunderne placeres i 7 risikoklasser 1grøn til 3rød har normal kreditrisiko, mens klasse 4grå observationsengagementer - er til engagementer med forøget kreditrisiko, og opdeles i 4gråA eller 4gråB, hvor 4gråB har flere svaghedstegn end 4gråA. 5sort = nedskrivning. 6blå er kunder der har en boligsag i gang. Strategiske risici: Risici der kan påvirke indtjening eller kapitalen, som følge af ændringer i konkurrencesituationen, forkerte beslutninger, utilstrækkelig gennemførsel af vedtagne beslutninger eller manglende evne til at tilpasse sig. Summen af store engagementer: engagementer, der udgør mere end 10,0 pct. af basiskapitalen efter fradrag ekskl. finansielle modparter. Tilstrækkelig basiskapital Koncernens egen vurdering af kapitalbehovet som følge af de risici, koncernen påtager sig. Valutakursrisiko Risikoen for tab som følge af ændringer i valutakurser. Kreditrisici Risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser ikke skønnes at kunne inddrives på grund af enkeltes kunders manglende evne eller vilje til at overholde indgåede betalingsaftaler. Likviditetsrisici: Risikoen for at sparekasse ikke har likviditet til at opfylde sine betalingsforpligtelser til tiden. Markedsrisiko Risikoen for de tab, som kan opstå, når dagsværdien af koncernens aktiver og forpligtigelser ændrer sig som følge af kursændringer på de finansielle markeder. Kapitalkrav Den kapital, som koncernen som minimum skal holde for at kunne opretholde tilladelse til at drive bankvirksomhed. Opgørelsen er baseret på lovgivningsfastsatte formler, der angiver, hvordan de risikovægtede poster (RVA) skal beregnes. Kapitalkravet er lig med solvensbehovet, hvis solvensbehovet er større end 8 pct. Modpartsrisiko Den risiko for tab, der skyldes misligholdelse fra aftalemodparten til transaktionen. Misligholdelse indtræder, når der forekommer manglende opfyldelse af en forpligtelse Omdømmerisici: Risiko for tab af kapital eller indtjening som følge af dårlig omdømme blandt kunder, garanter, investorer, leverandører og offentlige myndigheder. Operationelle risici risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne hændelser 14

17