Baggrundsnotat F: Skrotninger og investeringer i produktions- og transmissionskapacitet
|
|
- Birgit Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsnotat F: Skrotninger og investeringer i produktions- og transmissionskapacitet i RAMSES Skrotninger og investeringer i produktionskapacitet I RAMSES indlægges investeringer eksogent. Brugeren definerer, hvilke anlæg som lukkes hvornår og hvilke nye anlæg, der går i drift hvornår. I forhold til modeller, der investerer endogent, er der ikke et sæt eksplicitte matematiske regler, der afgør hvad der investeres i, og hvad der lukkes. Dette indebærer, at brugeren af RAMSES skal tage konkret stilling til (i princippet) hvert eneste anlæg. Modelbrugeren skal altså forsøge at være beslutningstager i forhold til investeringerne for alle de energiproducenter, der indgår i modellen. Dette sker efter en række principper, der beskrives i det følgende. Der skelnes mellem eksisterende anlæg, anlæg under opførelse, besluttede anlæg og nye anlæg. Eksisterende anlæg For eksisterende anlæg skal der primært tages stilling til levetiden. Dette gøres ud fra generelle teknologidata om levetid af anlæg. Dog under hensyntagen til investeringer i levetidsforlængelse, som måtte være foretaget undervejs samt anlæggets drifttid. Eksempel 1: Landvindmøller antages at leve i 20 år. Herefter skrottes de, og hvis der ikke investeres i ny landvindkraft, falder kapaciteten. Eksempel 2: Centrale kulfyrede dampturbineanlæg har normalt en design-levetid omkring 30 år. I praksis står der imidlertid en del anlæg i Danmark og udlandet, som er ældre. Levetiden kan strækkes ved at køre mindre på anlæggene. Dette sker automatisk efterhånden som anlæggene overgår fra grundlast til mellemlast. I visse tilfælde tages anlæg ud af drift uden at skrottes - lægges i mølpose for så efter en årrække at blive taget i drift igen, eksempelvis under perioder med høje elpriser. I en række tilfælde foretages reinvesteringer i de centrale anlæg. Det kan være levetidsforlængelse (5-10 års ekstra levetid, mindre investeringer) eller renoveringer (15-20 års ekstra levetid, større investeringer). Asnæsværkets blok 2 blev oprindelig opført i 1961 med en kapacitet på 125 MW. I 1991, efter ca. 30 års drift, blev anlægget renoveret og fik omkring 25 års ekstra levetid. Kapaciteten blev øget til 147 MW, og virkningsgraden blev forbedret godt 2 procentpoints. Anlægget ender således med at leve i 55 år. Det er naturligvis ikke helt det samme anlæg, men væsentlige dele af det oprindelige anlæg eksisterer fortsat. Eksempel 3: Egentlige spids- og reservelastanlæg kan leve meget længe. Et markant eksempel er dieselmotoren på H. C. Ørstedsværket, som blev bygget i Dens sidste aktive tjeneste var i 2003, hvor den var med til at genstarte elsystemet efter strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige. Eksempel 4: I visse tilfælde ombygges eksisterende, større kraftværker til andre brændsler. Disse ombygninger behandles dog nedenfor. 1
2 Anlæg under opførelse Anlæg under bygning vil med rimelig sikkerhed gå i drift på et givet tidspunkt med nogenlunde kendte egenskaber. Et eksempel er den 5. finske kernekraftreaktor, Olkiluoto3. Byggeriet er forsinket, og budgettet er skredet. Men der er rimelig sikkerhed for, at anlægget kommer. Et andet eksempel er den elektriske storebæltsforbindelse, hvor anlægsarbejdet gik i gang i foråret 2008 og forventes afsluttet i år. Besluttede anlæg Et antal anlæg er mere eller mindre langt fremme i beslutningsprocessen. Det er ikke helt entydigt, hvad det vil sige at et anlæg er besluttet. I Danmark vil der typisk være en proces i fx et kraftværksselskab, hvor der afsættes midler til feasibility studier af nye investeringer. Herefter foretages skitseprojektering og detailprojektering, hvorefter der afgives ordrer på de forskellige anlægsdele. Sideløbende hermed køres en myndighedsproces efter planloven, energilovene, miljøbeskyttelsesloven m.m. Selv ganske langt henne i en sådan tilblivelsesproces for et anlæg kan forholdene ændres, således at et besluttet anlæg alligevel ikke realiseres. Det kan skyldes faktorer som økonomisk krise, lokale interessegrupper og organisationsændringer. Realismen af besluttede projekter må således vurderes i hvert enkelt tilfælde. Eksempel 1: I Norge er der besluttet et antal gasfyrede kraftværker. En del af disse har endda fået koncession, og på et tidspunkt troede man at mange af dem ville blive realiseret. Efterfølgende er der imidlertid kun truffet få egentlige anlægsbeslutninger. Eksempel 2: Skærbækværkets blok 3 gik i drift 1997 som gasfyret. I den politiske energiaftale fra februar 2008 blev anlægget forudsat ombygget til kul efter anmodning fra bl.a. anlægsejeren. Kulombygningen blev derfor indlagt som forudsætning i basisfremskrivningen fra Efterfølgende er der startet en VVMproces med henblik på ombygning til biomasse. Nye anlæg Da teknologier primært konkurrerer på elmarkedet (idet varmemarkedet er reguleret), må det forventes, at investorerne vil vælge investeringerne ud fra overvejelser om deres langsigtede elproduktionsomkostninger relativt til den forventede elsalgspris. Derudover kan der være en række planmæssige begrænsninger ift. mulighederne for at investere i en teknologi, fx adgang til kraftværkspladser eller placeringsmuligheder til vindmøller. Den langsigtede elproduktionsomkostning (Long Run Marginal Cost) for en elproducerende teknologi kan bestemmes som i tabellen nedenfor, hvor alle bidrag beregnes per MWh produceret el. + Kapitalomkostning + Driftsomkostninger (faste og variable) + Brændselsindkøb + CO2-kvoter + Afgifter +/- Indtjening/udgift fra/til regulerkraft - Eltilskud - Varmesalg = Elproduktionsomkostning (LRMC) 2
3 Den langsigtede produktionsomkostning er et udtryk for, hvilken pris det er nødvendigt at få for den producerede elektricitet, for at investeringen bliver rentabel. LRMC kan i første tilnærmelse - sammenlignes direkte med den forventede børspris for el. Hvis børsprisen er højest, skal der investeres ellers ikke. Nedenfor knyttes en række bemærkninger til de enkelte poster i LRMC: 1. Kapitalomkostning: En investors forrentningskrav tager udgangspunkt i den risikofrie forrentning ved en alternativ investering. Dertil kommer et ønske om risikodækning. Som udgangspunkt antages det i denne analyse, at investeringsomkostningen vil sættes i forhold til det antagne forrentningskrav (antaget 10 procent) og afskrivningsperiode (antaget 15 år), samt af den årlige driftstid. Der kan dog være betydelige forskelle på forrentningskravet til forskellige teknologier som følge af forskelle i ricisi ift. ændrede markedsvilkår, fx. andre brændselspriser eller CO2-priser end forventet. Derudover vil investorer med en større portefølje medtage overvejelser vedr. risikospredning (til optimering af forventet profit uanset udviklingen i markedsvilkår), ligesom det vil indgå i overvejelserne, om man kan opnå et højere afkast for den samme investering, hvis den foretages i et andet land (fx som følge af forskelle på tilskud fra land til land). 2. Driftsomkostninger: Både anlæggenes faste og variable driftsomkostninger indgår i produktionsomkostningerne. Det er omkostninger til mandskab, smøreolie, reservedele m.v. 3. Brændselsindkøb: Brændsel indgår med fuld vægt i både langtids- og korttidsmarginalomkostningerne. Bidraget beregnes som brændselspris delt med virkningsgrad. 4. CO2-kvoter: Hvis der anvendes fossilt brændsel og anlægget indgår i kvoteordningen, bidrager kvoteprisen på marginalen til forøgelse af elproduktionsomkostningen. Bidraget beregnes som kvotepris * emissionsfaktor / virkningsgrad. Heri ligger implicit, at kvoterne slår igennem fuldt ud på marginalprisen. Herfra skal trækkes den årlige værdi af eventuelle gratisskvoter. Gratiskvoterne fungerer som et fast kapitaltilskud. Fra 2013 er der dog ikke længere nogen gratis kvoter til elproduktion, så dette bidrag bortfalder. 5. Afgifter: Energi- og CO2-afgifter indgår i produktionsomkostningerne på kraftvarmeværker. De pålægges typisk den del af brændslet, som går til varmeproduktion. I visse tilfælde beregnes der i stedet en afgift af varmeproduktionen. Herudover indgår svovl- og NOx-afgifter. 6. Regulérkraft: Som elmarkedet fungerer i dag, byder man en forventet elleverance ind. Bliver den faktiske leverance anderledes, skal der betales for op- og nedregulering. Vindmøller og andre vejrafhængige produktionsformer har svært ved at ramme rigtigt og må derfor købe regulérkraft. Andre typer anlæg vil omvendt kunne levere regulérkraft og dermed tjene penge. Det vil dog fordre, at de ikke stiller hele deres kapacitet til rådighed for det almindelige elmarked. 7. Eltilskud: En række anlæg modtager tilskud til elproduktionen. Dette reducerer LRMC tilsvarende. 8. Varmesalg: En indtægt fra varmesalg reducerer elproduktionsomkostningerne på kraftvarmeværker. Varmesalgsprisen er beregnet ud fra generelle principper, idet det ikke har været muligt at skaffe konkrete kontraktlige varmepriser i hvert fjernvarmeområde. Hovedprincippet er, at varmeprisen i centrale kraftvarmeområder beregnes ud fra kulkraftvarme ved delt kraftvarmefordel og i decentrale kraftvarmeområder ud fra varmeproduktionsprisen på naturgasbaseret fjernvarme. Regneeksempel for LRMC I figuren nedenfor beregnes LRMC i 2020 for et antal forskellige anlægstyper. Den resulterende elproduktionspris findes ved at fratrække de negative bidrag (tilskud og varmesalg) fra de positive. 3
4 LRMC kr./MWh el CO2-kvoter Regulérkraft NOx SO2 Brændsels-indkøb Afgifter på brændsler til varmeproduktion D&V (variable) D&V (faste) Investering Tilskud Varmesalg Faktisk indtjening Sammenligningen mellem LRMC og børsprisen er i virkeligheden kun første trin i rentabilitetsvurderingen for nye anlæg. Denne bruges til at skønne over hvilke anlæg, der ser ud til at være mest rentable. Disse anlæg lægges ind i datasættet, hvorefter RAMSES foretager en driftssimulering. Nu kan indtægter og udgifter på de enkelte anlæg vurderes mere nøjagtigt. Eksempelvis beregner modellen den rigtige driftstid for de enkelte anlæg og ikke den driftstid, som blev antaget ved beregningen af LRMC. Simuleringen tager også højde for, at nogle teknologier (eks. kondensværker) har mulighed for et indrette deres produktion efter markedsprisen, således at de producerer mest, når prisen er høj, mens andre teknologier (eks. vindmøller og i nogen grad varmebunden produktion) ikke kan styres efter markedsprisen og risikerer at opnå en lavere gennemsnitspris end den gennemsnitlige spotpris set over hele året. Komplicerende faktorer Når beregningen ovenfor er gennemført, ved man i princippet hvilke anlæg markedet vil opføre af sig selv og hvornår. Imidlertid er der en række komplicerende faktorer, man i praksis også må tage hensyn til. Her skal blot nævnes nogle få: - Selv-konkurrence. Hvis en eksisterende elproducent bygger et nyt anlæg, vil dette tage indtægt fra producentens allerede eksisterende anlæg. Dette fænomen (som kunne kaldes selv-konkurrence) findes ikke for en nytilkommen investor. Hvis der ikke var nogen barrierer og rigeligt med byggepladser, ville truslen fra nytilkomne få de eksisterende til at investere tidligere end de ellers ville. I praksis kan det imidlertid være svært for nytilkomne at komme ind på fx det danske elmarked, selv om der ikke er nogen principielle begrænsninger. 4
5 - Vådår og tørår. Beregninger af rentabilitet laves normalt på normale år mht. nedbør og vindforhold. Imidlertid viser beregninger, at gevinsten for mange ikke-vandbaserede elproducenter i tørår er større end tabet i vådår. Dette kan alt andet lige motivere til at investere tidligere. - Usikkerhed om svingende brændselspriser. Ved rentabilitetsberegninger tager man typisk udgangspunkt i en given brændselsprisprognose. Hvis denne sammen med investeringerne peger på, at en bestemt anlægstype er billigst, vil investorerne dog ikke nødvendigvis i praksis vælge denne løsning. Men måske i stedet vælge et investeringsmæssigt lidt dyrere anlæg mod at kunne anvende flere forskellige brændsler. Herved garderes for en begrænset omkostning mod væsentlige fremtidige prisforskydninger i forhold til de forventede. Tilgang og afgang af effekt i basisfremskrivningen. På baggrund af de foran beskrevne principper er der i basisfremskrivning 2010 antaget investeringer og skrotninger som i de to efterfølgende tabeller i perioden 2010 til Tabellerne viser den elkapacitet, der kommer til hhv. afgår hvert år. Den første tabel viser tilgang/afgang for Danmark. Den anden for Norge/Sverige/Finland. Tabellen indeholder en række anlægsnavne og kapaciteter. Eksempelvis afgår 143 MW kapacitet ved navn STV1 (Stigsnæsværkets blok 1) i I 2013 går anlægget L90_SilkeborgViborg (et affaldskraftvarmeværk) i drift med en kapacitet på 19 MW. Hvis et anlæg med et givet navn ændrer kapacitet fra et år til et andet, optræder kun ændringen i tabellen. Eksempel i Vestdanmark 2012 optræder: NyBiogas_DKW_ Dette dækker over, at nye biogasanlæg i Danmark Vest, som er puljet under navnet NyBiogas_DKW_0-5 øger deres samlede effekt med 4 MW. Tabellen er opbygget på samme måde for de øvrige nordiske lande. År Tilgang DK-Vest Afgang DK-Vest Tilgang DK-Øst Afgang DK-Øst 2010 FYV8 18 NyBiogas_DKW_0-5 2 Aftale_Skrotning_DKW 75 NyLandvindDK-West 19 HornsRev2 109 GM_DKW0-5 2 LandvindDK-West 23 NyBiogas_DKE_0-5 0 Aftale_Skrotning_DKE 30 East_Avedøreværket 7 East_Sprogø 21 LandvindDK-East 6 East_Vindeby NyBiogas_DKW_0-5 2 Aftale_Skrotning_DKW 75 NyLandvindDK-West NyBiogas_DKW_0-5 4 NyLandvindDK-West Frederikshavn3 37 L90_SilkeborgViborg 19 NyBiogas_DKW_0-5 6 NyLandvindDK-West 19 Anholt Solceller 1 NyBiogas_DKW_0-5 8 Fangel1 0 GM_DKW0-5 4 LandvindDK-West 50 Frederikshavn1 16 GM_DKW0-5 6 LandvindDK-West 34 GM_DKW0-5 8 LandvindDK-West 26 Spørring_Edslev 2 GM_DKW NyBiogas_DKE_0-5 1 Aftale_Skrotning_DKE 30 Rødsand 100 KARA_KV2 9 NyBiogas_DKE_0-5 1 Rødsand 100 NyBiogas_DKE_0-5 1 NyBiogas_DKE_0-5 2 HCV7vand 88 LandvindDK-East 12 STV1 143 LandvindDK-East 9 KYV LandvindDK-East 6 Slagelse1 11 STV
6 NyLandvindDK-West 19 LandvindDK-West 42 NyLandvindDK-West 9 West_Tunø RenoNordKV3 14 Spørring_Edslev2 3 NyBiogas_DKW_ AarhusNordKV3 30 NyLandvindDK-West HorsensKV2 43 NyLandvindDK-West Grenå2 11 Holstebro2 31 RenoSydKV2 11 NyLandvindDK-West Solceller 1 AVØ_KV2 4 L90_KV_Herning2 4 TAS_KV2 22 NyLandvindDK-West Odense_AffKV3 37 NyLandvindDK-West Brønderslev2 37 Hjørring2 65 SilkeborgKV2 101 SønderborgKV2 50 NyLandvindDK-West 138 LandvindDK-West 59 HorsensKV 32 LandvindDK-West 171 Grenå1 11 RKE1 41 Måbjergværket 24 RenoSydKV 3 LandvindDK-West 248 AVØ_KV 2 L90_KV_Herning 3 TAS_KV 6 LandvindDK-West 252 Odense_AffKV 19 ViborgKV 57 LandvindDK-West 256 Brønderslev1 21 Hjørring1 51 SilkeborgKV 98 SønderborgKV 58 LandvindDK-West NyLandvindDK-West 138 VKH 84 LandvindDK-West 275 West_Rønland 17 West_Frederikshavn 8 West_Samsø NyLandvindDK-West 37 Fangel2 1 AVV_KV 4 LandvindDK-West 27 HornsRev Solceller 1 AVV_KV2 5 NyLandvindDK-West 37 HornsRev1_Erstatning 200 Slagelse2 13 NyBiogas_DKE_0-5 3 NyLandvindDK-East 29 Hillerød2 101 AMF_KV2 36 NyLandvindDK-East 25 NyLandvindDK-East 25 Helsingør2 78 NyLandvindDK-East 25 NyLandvindDK-East 25 LandvindDK-West 90 Næstved3 14 NyLandvindDK-East 34 L90_Esbjerg 16 LandvindDK-West 12 LandvindDK-East 11 LandvindDK-East 15 Hillerød1 77 AMF_KV 28 LandvindDK-East 43 LandvindDK-East 62 Helsingør1 55 HaslevKV 3 LandvindDK-East 63 LandvindDK-East 64 East_Middelgrund 40 MAV12 9 Næstved2 8 LandvindDK-East 121 LandvindDK-East 22 NyLandvindDK-East 34 KYV41 18 LandvindDK-East 69 NyLandvindDK-East 9 Nordforbrænding_KV 6 KARA_KV 11 LandvindDK-East 7 Nysted 166 Nordforbrænding_KV2 8 KARA_KV3 20 NyLandvindDK-East 9 Nysted_Erstatning 200 Nykøbing-F_KV 6 LandvindDK-East 3 6
7 2025 NyLandvindDK-West 37 EsbjergØRenseanlæg 1 VejleRenseanlæg 0 LandvindDK-West 18 NyLandvindDK-West 30 Tabel 1: Tilgang og afgang af effekt i Danmark i basisfremskrivning Nykøbing-F_KV2 7 ØKR7 30 NyLandvindDK-East 9 L90_Esbjerg2 28 VF_KV1 14 LandvindDK-East 4 NyLandvindDK-East 8 År Tilgang Norge Afgang Norge Tilgang Sverige Afgang Sverige Tilgang Finland 2010 WindN WindS 132 AROSKRAFT Keljonlahti KARLSHAMN KARSKÄR G4 125 Myllynummi_Bio KORSTA 1 60 STE- 21 NUNGSUND ICHPFinland STENUNGSUND VÄSTHAMNSVERKET 1 WindF WindN Oskarshamn3 250 WindS 140 Afgang Finland HAMEENLINNA 1 22 RATINA 20 SAVELA 28 SILVA 11 TAHKOLUOTO (PORI) TAPIOLA 10 KARLSHAMN WindF 25 HAAPANIEMI 2 64 IMATRAN ENERGIA GT KRISTIINA NAISTENLAHTI-2 60 SUOMENOJA WindN WindS 140 LULEÅ 1 97 WindF 25 HAMEENLINNA GT 1 38 IMATRA GT WindN WindS 140 TROLLHATTAN GT 3 82 Olkiluoto WindF HydroNorgeU 1320 WindN 109 HANASAARI B HYVINKAA GT 1 47 NASTOLAN ENERGIA GT 1 4 Suomenoja WindS 140 HALLSBERG 3 4 WindF 25 INKOO KERAVA GT PURSIALA 1 30 Rihimäki 4 VOIMAVASU SALO WindN WindS 140 Forsmark ÅKESLUNDSVERKET CC 28 STENUNGSUND STENUNGSUND VÄRTAVERKET I Västerås WindN Forsmark1-2opgraderet 2170 WasteCHPSweden 95 ICHPSweden 204 WindS 140 WindF 25 LAHTI (KYMIJARVI) 1c 167 RAUHALAHTI 1 87 TOLKKINEN II S1 11 HÄNDELÖ WindF 25 HANASAARI B KANKAANPAA 1 6 LAHTI GT 1 5 MARIEHAMM GT 1 12 PIEKSAMAKI 1 9 VASKILUOTO GT 1 7
8 WindN WindS 140 Västerås4 155 WindF 25 KRISTIINA KUUSAMO 1 6 YLIVIESKA WindN Oskarshamn2 100 WindS HydroNorgeU 1290 WindN WindN Ringhals2 100 WindS 140 KARLSTAD GT 1 24 WindF 25 INKOO KAVO KAJAANI 1 88 SALMISAARI B1 170 SEINAJOKI GT 1 12 TORANKI 1 6 VASKILUOTO WindS 140 NORRSUNDET 25 SALMISAARI B1renoveret 170 VASKILUOTO 3renoveret 230 WindF 25 GOTLAND VATTENFALL GT VP_Sverige 100 KARLSHAMN GT 1 39 KARLSKOGA CC 35 KIMSTAD GT WindN HALMSTAD GT 1 66 LAHALL GT OSKARSHAMN GT VARBERG GT 2 12 VISBY GT WindN GOTHENBURG GT NGCC_N WindN HydroNorgeU 300 WindN BARSEBÄCK GT HALLSTAVIK GT 3 60 HALLSTAVIK GT FORSMARK GT TROLLHATTAN GT VÄRTAVERKET II VÄSTHAMNSVERKET GT WindN VP_Sverige 100 ROSENLUND 1 30 MARTINLAAKSO GT 1 57 VANAJA FINGRID GT 1 48 WindF 25 HUUTOKOSKI GT KOTKAN 1 19 KRISTIINA FINGRID GT SAHKOLCUTOS GT 1 20 WindF 28 KELLOSAARI GT KOTKAN GT 1 26 NOKIA CC 70 TOLKKINEN II GT WindF 28 HUUTOKOSKI GT LIELAHTI CC 135 VAASA PILOT CC 33 WindF 28 HAAPAVESI KILPILAHTI FINGRID GT 1 27 LOVIISA GT MUSSALO 2 GT 1 63 VASKILUOTO FINGRID GT 1 26 HAAPAVESI 1renoveret 154 WindF 28 WindF 28 VOIMAVASU SALO EXT 1 11 TAHKOLUOTO FINGRID GT
9 Tabel 2: Tilgang og afgang af effekt i Norge/Sverige/Finland i basisfremskrivning VUOSAARI A CC 146 Skrotninger og investeringer i transmissionskapacitet Ligesom for anlæg indlægges skrotninger og investeringer i transmissionskapacitet mellem de nordiske lande eksogent i RAMSES. I basisfremskrivningen antages der ikke skrotninger af eksisterende kapacitet. Mht. investeringer er det i basisfremskrivningen antaget at udbygningerne i nedenstående tabel finder sted. Forbindelse Fra til I drift år Kapacitet (MW) Nea- Norge Sverige Järpströmmen2 Storebælt Danmark Vest Danmark Øst Skagerrak4 Danmark Vest Norge Fenno-Skan2 Sverige Finland Fenno-skan3 Sverige Finland Tabel 3: Udbygning med transmissionskapacitet i basisfremskrivningen Storebælt går i drift i 2010, men 2011 vil være første fulde driftsår, hvorfor forbindelsen først medregnes herfra. Skagerrak4 sagsbehandles pt. i Energistyrelsen og hos NVE i Norge. Det forventes at forbindelsen tidligst kan sættes i drift i sidste halvdel af 2014, hvorfor den regnes med fra
Baggrundsnotat C: Skrotninger og investeringer i produktions- og transmissionskapacitet
Baggrundsnotat C: Skrotninger og investeringer i produktions- og transmissionskapacitet i RAMSES Skrotninger og investeringer i produktionskapacitet I RAMSES indlægges investeringer eksogent. Brugeren
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereBaggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning
Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 Norge, Sverige
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereAffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013
AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag
Læs mereSpecialregulering i fjernvarmen
Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereVOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION
Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision
Læs mereForeløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen
Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereGRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?
GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereN O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier
N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs merePrissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Læs mereBaggrundsrapport E: El og fjernvarme
Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Indhold 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger for Danmark... 3 2.1 Centrale og decentrale værker... 3 2.2 Vindkraft på havet... 7 2.3 Vindkraft på land... 10 2.4 Solceller...
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag SA.35486 (N/2013) Danmark støtte til produktion af elektricitet i industrielle kraftvarmeværker
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 C(2015) 4966 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Vedr.: Statsstøttesag
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereBasisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen 2005-2025
Basisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen 2005-2025 Teknisk baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Juni 2005 www.isbn: 87-7844-533-7 1 Resumé. Papiret beskriver en basisfremskrivning af el-
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mere[...] over Energitilsynet tariferingen af Billund Lufthavn i forbindelse med fjernvarmetilslutning
(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energitilsynet tariferingen af Billund Lufthavn i forbindelse med fjernvarmetilslutning til Billund Varmeværk. Nævnsformand, cand.
Læs mereNOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker
NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden
Læs mereIndhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014
FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 j.nr. 5004/5012-0001 Indhold 1. Resumé.... 1 2. Indledning.... 2 3. Havvind.... 4 4. Landvind.... 6 5. Biomasse.... 8 6. Biogas.... 10 7. Solceller.... 11 8.
Læs mereDenne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres
Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereElbilers værdi i elsystemet
19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereFjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige
Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs merePrisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S
25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.
Læs mereFællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser
Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereVejledning vedrørende pristillæg til biogas
14. december 2015 Vejledning vedrørende pristillæg til biogas Denne vejledning vedrører Energinet.dk s vejledning af borgere om reglerne og ansøgningsproceduren for pristillæg til elektricitet fremstillet
Læs mereDanmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport
Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI
Læs mere3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL
Til Gjerlev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato 25. Februar 2014 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL Revision 2 Dato 2014-02-25 Udarbejdet af TIHL/JT/NBL
Læs mereEvaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015
Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen Workshop den 10. december 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. Resultater fra Energinet.dk evaluering 3. Eventuelt 4. Frokost 2 Velkomst
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereMou Kraftvarmeværk A.m.b.A
Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereKøb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494
BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereSpørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet!
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 30 Bilag 6 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 18. november 2015 Vedr. L 30 Forslag
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereKlima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.
Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereStrategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye
Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel
Læs mereTillæg til Varmeplan TVIS
Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereProjektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral
Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Dokument nr P-66272 Revision nr 0 Udgivelsesdato
Læs mereMobilisering af (decentral) kraftvarme
Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig
Læs mereRESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020
RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012
ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereDriftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S
Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning
Læs mereFjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1
Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereFordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.
NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en
Læs mereEtablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk
MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse
Læs mereForsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør
Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse
Læs mereEnergistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises.
(CO2-kvoter) Energi E2 A/S af 18. januar 2005 over Energistyrelsen af 21. december 2004 Grundlaget for tildeling af CO2-kvoter til Svanemølleværket (EKN j.nr. 531-10) og H.C. Ørsted Værket (EKN j.nr. 531-)
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereDen økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne.
NRQRPLVNOHYHWLG8GVNLIWQLQJVSUREOHPHW NRQRPLVNOHYHWLG I investeringsafsnittene har vi udelukkende behandlet investeringer som værende fordelagtige i hele investeringens levetid. Gennem reparation og vedligeholdelse
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 01.04.2009 K(2009)2596
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 01.04.2009 K(2009)2596 Vedr.: Statsstøtte N 356/2008 Danmark Ændring af ordningen "støtte til miljøvenlig elproduktion" (N 602/2004), pristillæg til elektricitet fremstillet
Læs merePadborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6
Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereDet Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand
Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mere