Lv10526 Jacob Witt-Larsen. TEGNING: Mette Dreyer.

Transkript

1 Kristendmskundskabs dannelsespgave ann 2014 Hvrfr er kristendmskundskab vigtig i 2014 g hvrdan kan faget bidrage til elevernes almene dannelse? Lv10526 Jacb Witt-Larsen TEGNING: Mette Dreyer. (set den 2. maj 2014)

2 Indhld Indledning... 2 Prblemfrmulering... 3 Metdeafsnit... 3 Analyse af den kvantitative undersøgelsesmetde... 5 Hermeneutik... 6 Danskernes religiøsitet i dag... 7 De tre samfundstyper... 7 Traditinssamfundet... 7 Det mderne samfund... 8 Det senmderne samfund... 9 Situiden... 9 Religiøse mennesker i det senmderne Danmark (samfund) Ikke religiøse mennesker i Danmark Fagdidaktik Opsummering Fagets kvaliteter i det senmderne Danmark (samfund) års praktik - Kristendmskundskab i 6. klasse Hvad er dannelse? Hvad er et medbrgerbegrebet? Kristendmskundskab sm et medbrgerskabsdannende fag Flkesklen g dannelse Hvrdan sker dannelse så i kristendmsfaget? Metder i undervisningen Opsummering Knklusin Litteraturliste Internet Bilag 1- Spørgeskemaet Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Side 1 af 43

3 Indledning Gud er død. Dette udsagn frbinder man med Nietzsche. Udsagnet pstd sm en kulminatin på videnskabens indtg g det faktum, at mennesket begyndte at tr på det videnskabelige i stedet fr udelukkende at stille sig tilfreds med en religiøs frklaring på fænmener. Det er ver hunderede år siden at Nietzsche døde, g den videnskabelige tilgang til verden har vundet langt mere indpas i menneskets liv siden da. Så hvis Nietzsche havde den pfattelse i hans egen levetid, hvrdan ville han så ikke have pfattet Gud, såfremt han havde levet i vres tidsalder? I dag er hele vres liv, vres måde at pfatte ting på, frstå g frklare ting på hængt p på en videnskabelig tilgang. Elever skal i dag lære at stille sig kritiske g undrende ver fr de ting vi stiller dem ver fr. De skal ikke blt tage vres rd fr værende sandheden, vi hylder den individuelle g kritiske stillingtagen g frventer at eleverne kan argumentere deres sag. Samtidig lever vi i et samfund, hvr det religiøse spiller en mindre rlle fr stadigt flere, g vi frventer at det ffentlige rum er fri fr religiøs argumentatin. Vi frventer ikke af vre plitikere at de benytter sig af religiøse citater når de skal frsvare deres synspunkter, faktisk frventer vi nk det mdsatte. Vi frventer, at de undersøger g sætter sig ind i de ting de taler m, g at de fremfører deres sag på en saglig måde, baseret på den viden der er på et givent mråde. Elever i dag plever med andre rd ikke religiøsitet, sm en bærende del af hverken deres verden eller hverdag. Alligevel skal de under fanen Kristendmskundskab stifte bekendtskab med først den kristne tr g siden andre religiner. Eleverne, sm er sklet til at skulle stille spørgsmålstegn ved alt, stiller sig fte undrende ver fr det faktum, fr skal vi have dem til at tr på nget bestemt? Og hvis dette ikke er frmålet, hvad er det så? At frklare elever, at vres samfund i dag er sm det er netp pga. kristendmmen er fte et argument, sm ikke accepteres af eleverne. Det at skabe en frståelse hs dem m, at det er vigtigt at de frstår baggrunden fr de tanker g meninger tidligere tiders magthavere havde, at det er en umtvistelig del af deres samfunds arv, er en meget vanskelig ting. De er ikke vant til at frklare deres hldninger g meninger med deres religiøse verbevisning, g de er slet heller ikke vant til, at det er acceptabelt at benytte sig af det. Side 2 af 43

4 Prblemfrmulering Hvrfr er kristendmskundskab vigtig i 2014, g hvrdan kan faget bidrage til elevens almene dannelse? Metdeafsnit Jeg begynder med begrundelse af valg af kvantitativ undersøgelse samt metde fr min egen undersøgelse. Dernæst en analyse af mig selv sm spørger g frtlker. Til dette bruger jeg hermeneutikken, Edmund Hursserls livsverden teri g Gadamers Frdmsbegreb. Efterfølgende beskrives danskernes religiøsitet i dag. Dette værende fr både de religiøse g de ikke religiøse. Jeg starter med at henvise til de tre samfundstyper: traditinssamfundet, det mderne samfund samt det senmderne samfund. De tre samfundstyper er beskrevet ud fra Lise Ludvigsen & Pul Strgaard Mikkelsens bg Religin i det senmderne samfund, hvr bl.a. Anthny Giddens er en af teretikerne, når det handler m det senmderne samfund. Derefter beskæftiger jeg mig med Giddens situid begreb, sm sluttes af med et bekræftende citat af telgiprfessr Friedrich Wilhelm Graf. Efterfølgende skriver jeg m religiøse mennesker i det senmderne samfund. Her lister jeg krt p hvr mange religiøse samfund, der fandtes i Danmark i Jeg kmmer gså ind på Henrik Dahls teri m religin sm en stppe p g bekræfte funktin. Til sidst, i dette afsnit, bruger jeg ngle af besvarelserne fra min undersøgelse til både at støtte p m terierne g til at stille spørgsmål ved dem. I det efterfølgende ser jeg på de ikke religiøse mennesker i det senmderne Danmark. Her starter jeg med at se på nget af statistikken fra min undersøgelse. Herefter kmmer jeg krt ind på altruisme begrebet. Altruisme begrebet efterfølges af Peter L. Bergers samfundsmdel. Bergers samfundsmdel bruger jeg bl.a. til at begrunde næstekærlighedsbegrebet hs ikke religiøse mennesker sm altruisme. Jeg bruger gså Bergers mdel til at give et bud på hvrfr religin spiller en mindre g mindre rlle i dagens Danmark. Dernæst sætter jeg Kants mrallv p ver fr et bibelsk vers, sm et eksempel på min, med hjælp fra Berger, teri m samfundets udvikling. Til sidst benytter jeg Phil Zuckermans bg, Et samfund uden Gud, sammen med min egen undersøgelse, til at beskrive danskere sm kulturkristne i stedet fr Ateister. Side 3 af 43

5 Det næste mråde jeg berører er fagdidaktikken. Her bruger jeg Jhn Rydahl g Børge Trelsens bg Mening g sammenhæng - en fagdidaktik til sklens religinsundervisning, hvr bl.a. K.E. Løgstrup bruges, g Rydahl g Trelsen påstår at Løgstrups tilværelsesplysningsbegreb kræver, at mennesket er et trsvæsen. Dernæst bruger jeg Zuckermans teri m, at danskere er traditinsreligiøse. Disse t terier bruger jeg til at give mit bud på hvrdan man skal undervise i faget fr både religiøse g ikke religiøse elever. De første terier prøver jeg så at sammenfatte i en lille psummering. I anden halvdel af pgaven går jeg i dybden med fagets kvaliteter i det senmderne danske samfund. Her starter jeg med at analysere de sidste seks spørgsmål i min kvantitative undersøgelse, sm efterfølges af en plevelse fra min 3. års praktik. Så kmmer der et stykke, der er hentet fra Kasper Krøner & Jacb Witt-Larsens 3. års prfessinspgave. Først kmmer en krt beskrivelse af hvad dannelse er. Dette efterfølges af en beskrivelse af medbrgerbegrebet. Her ses krt på ethns g dems begreberne, hvr der først ses på dems begrebet med hjælp af Russeaus frihedsteri efterfulgt af Herders beskrivelse af ethns fr til sidst en frklaring af hvad en verdensbrger er. Derefter et afsnit der mhandler flkesklen g dannelse. Først ses der på flkesklens frmålsparagraf med en krt gennemgang af ngle af punkterne. Så en krt beskrivelse, sm stammer fra antrps.dk, af hvad kultur er, g denne understøttes af Bergers samfundsmdel. Så ses der på hvrdan dannelse sker i kristendmsfaget. Igen kmmes der ind på Bergers samfundsmdel. Herefter ses der på dannelse til demkratisk brger ved hjælp af telg Hal Kch g Alf Rss. Hal Kch beskriver demkrati sm en livsfrm mdsat Alf Rss, sm beskriver det sm en styrefrm. Under Alf Rsses gennemgang kmmer Russeau meget krt ind ver igen. Dernæst følger en krt beskrivelse af hvrdan dannelsen sker hs barnet via W. Klafkis teri m kategrial dannelse. I det næste kapitel følger beskrivelser af t frskellige undervisningsmetder. Den histriskkritiske g den kmparative metde. I afsnittet m den kmparative metde, bruges religinsscilg Mrten Warminds frklaring mkring det at bruge den kmparative metde videnskabeligt. Herefter giver jeg et eksempel på, hvrdan der kan sammenlignes mellem kristnedm g islam. Dette efterfølges af en anden måde at bruge den kmparative metde på. Dette Side 4 af 43

6 gøres vha. Husserls livsverdensteri g Gadamers frdmsbegreb. Igen giver jeg et eksempel på en undervisningssekvens ved brug af dette syn på den kmparative metde. Til sidst psummeres der på den anden halvdel af pgaven. Dette munder slutteligt ud i min verrdnede knklusin fr pgaven. Analyse af den kvantitative undersøgelsesmetde. Jeg har i min pgave valgt at lave en kvantitativ undersøgelse med mulighed fr kvalitative svar. Jeg valgte netp denne løsning, da jeg ønskede at beskrive religin hs en større gruppe mennesker, i stedet fr blt at undersøge den hs et par persner. Mit eneste kriterie var, at de adspurgte primært br på Llland, simpelthen fr at indsnævre feltet men gså fr at de adspurgte skulle have sammenlignelige mgivelser g plevelsesgrundlag. Jeg startede med at sende spørgeskemaet ud på Facebk, til de persner jeg vidste var bsatte på Llland. Dernæst sendte jeg spørgeskemaet ud til lederne på fem frskellige skler på Llland. Sklerne frdeler sig med 2 flkeskler g 2 privatskler i Nakskv g en udsklingsskle i Marib. Jeg skrev, at spørgsmålene i spørgeskemaet primært var til elever fra 7. klassetrin g p. Jeg fik 185 svar retur. Overvægten af svar kmmer fra persner fra aldersgruppe år g dernæst fra aldersgruppen år. Prblemet med at bruge så lille et udsnit af Danmarks beflkning, sm jeg har, er, at svarene ikke vil kunne gælde fr hele landet sm sådan, men de kan give en idé m tendenserne g desuden er min undersøgelse kun en lille undersøgelse. Mit spørgeskema er struktureret sådan, at der er en del af spørgsmålene, der er afkrydsningsspørgsmål, men mange af disse spørgsmål skal så gså begrundes, således at jeg har mulighed fr at få de adspurgtes tanker g refleksiner med, hvilket er grunden til at jeg siger, at der er kvalitative svar med i pgaven. Der er dg det prblem ved at benytte denne metde, at skulle man få lyst til at stille et ekstra spørgsmål til en persn, så er det ikke muligt at stille pklarende eller uddybende spørgsmål til den adspurgte. Spørgeskemaet kan ses i bilag 1 g svarene kan ses på min blg: g de brugte svar, sm jeg har brugt i pgaven, kan gså ses i bilag 2. Jeg valgte at bruge Ggle frms til at lave spørgeskemaet i. Dette gjrde jeg frdi Ggle frms er nget jeg selv gerne vil bruge i undervisningen, når jeg selv skal undervise, da frms er let tilgængelig g et gratis sted. Ggle frms laver selv statistikken fr svarene g derfr skal man ikke lave de stre statistiske regnestykker selv. Ggle frms gør, at elever vil kunne gå ud g lave kvantitative undersøgelse, m et hvilket sm helst emne, i faget på en nem g gratis måde. Side 5 af 43

7 Hermeneutik Når man laver undersøgelser, stiller spørgsmål g senere frtlker disse, er det vigtigt at man har en frståelse af g viden m, at hvrdan man er sm persn, hvilke hldninger, værdier g livssyn man har, har indflydelse på dels de spørgsmål man stiller samt hvrdan man frtlker de svar man får. Ligeledes er det samme gældende fr svarerne, at de møder spørgsmål g svarer ud fra deres tilsvarende måde at møde verden på samt de hldninger g værdier sm er kendetegnende fr dem. Hermeneutik er en frestilling m at mennesker ønsker sammenhængsfrståelse, sm et grundvilkår i tilværelsen, eller sagt på en anden måde en eksistensbetingelse fr det at være menneske. Derfr vil en hermeneutisk tilgang i livet g i sklen vise sig ved, at stffet kan skabe en meningsfuldhed i en persns bevidsthed g derigennem understøtte menneskets persnlige udvikling. Dg peges der på, at hermeneutikken har et prblem i/ved at når eks. eleverne møder et fag, emne eller livssyn i sklen, så har eleverne allerede en diffus livspfattelse med i bagagen 1. Edmund Husserl pererer med t begreber: mening g intentinalitet. Med dette menes at mennesker ikke kan eksistere uden, at der er en sammenhæng mellem sit eget liv g den måde det enkelte individ lever det på. I frlængelse af begreberne indfører Husserl et tredje begreb: livsverden. Livsverdenen er den mverden hvr intentinalitet udspiller sig. Livsverdenen inddeles igen i hjemmeverden g fremmedverden 2. Hjemmeverden er et udtryk fr det samlede sæt af frestillinger, viden g adfærd en persn eller elev har m eller i et givent emne, fag, livet eller verden. Fremmedverden er et udtryk fr den ukendte g ubevidste del af en persns livsverden 3. Eks. kmmer eleverne altså med en viden, inden de møder et givent fag eller stf i sklen, g derved kmmer de, ifølge Gadamer, med en frdm. Frdmsbegrebet er i dette tilfælde ikke nget negativt, men Gadamers måde at sige at alle mennesker møder alt nyt i livet med en given frfrståelse, der er afhængig af den viden g det tidspunkt i livet, sm eleven eller mennesket befinder sig på. Sagt på en anden måde, så har man altid dømt nget til at være på en given måde på frhånd. Man kan derfr sige, at et menneske aldrig helt kan udtømme frståelse fr nget fuldstændigt, men pnå nye erfaringer g nuancer af en given frfrståelse 4. Den hermeneutiske tilgang til livet gør således at gså jeg, sm spørger stiller spørgsmålene i skemaet med en vis frventning til hvad svaret er. Samtidig kmmer jeg gså med en frdm når et 1 Rydahl, J g Trelsen, B (2009) 2 Rydahl, J g Trelsen, B (2009) 3 Rydahl, J g Trelsen, B (2009) 4 Rydahl, J g Trelsen, B (2009) Side 6 af 43

8 svar skal analyseres. Jeg prøver dg at undgå at være farvet, af mine egne frdmme, i min analyse. Dette gør jeg bl.a. ved at bruge de i pgaven brugte terier til analysen. Danskernes religiøsitet i dag De tre samfundstyper Man siger at verden er franderlig. Hvis dette er tilfældet gælder det selvfølgelig gså fr de frskellige samfundstyper, der har eksisteret i denne franderlige verden. Hvis man tager de histriske briller på g ser på hvilken gudspfattelse g hvilket menneskesyn de frskellige samfund har haft, så kan man dele samfundene ind i tre hvedgrupper. Disse hvedgrupper er: traditinssamfundet, det mderne samfund samt det senmderne samfund 5. Traditinssamfundet Ved renæssancen g den eurpæiske plysningstids start, adskilles traditinssamfundet g det mderne samfund fra hinanden. Traditinssamfundet er et stabilt samfund med klare sciale relatiner. Det er en tid hvr mennesket er bundet til det nære g lkale miljø via sin familie g sin slægt. Menneskets hrisnt går til landsbyens eller købstadens bygrænse. Landsbyerne g købstæderne er præget af en stærk scial kntrl. En kntrl, der pstår, frdi alle enten har en familiemæssig eller handels- g arbejdsmæssig relatin med hinanden 6. Traditinssamfundet er et decentrisk samfund, hvr Gud er altings herre g årsag. I traditinssamfundet står Gud øverst i samfundspyramiden. Han er garant fr altings rden g struktur. Under Gud kmmer kirken g kngen sm en slags frpagtere der styrer samfundet på Guds vegne på det henhldsvise åndelige- g jrdiske mråde. Herefter kmmer adelen g selvejerbønderne, sm igen bliver efterfulgt af fæstebønder, tyende g til sidst landprletariaterne. Samfundets relatiner var bl.a. pbygget mkring frskellige jrdfrpagtningsaftaler mellem knge, herremænd g fæstebønder. Da samfundet er decentrisk pbygget vil ethvert prør md eliten i samfundet blive betragtet sm et prør md Gud, sm altings herre g årsag 7. Det er et samfund hvr når det eks. lykkedes at få mad på brdet, så er det ikke takket være flkets hårde arbejde i markerne men pga. Guds gaver. Dette ses eks. i salme nr. 729 Nu falmer skven trindt m land fra , hvr der i vers pfrdres til at takke Gud fr de høstede afgrøder. 5 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 6 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 7 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 8 (set d. 26. marts 2014) Side 7 af 43

9 Vers 6 frtæller, at hvis han (Gud) lyser sin fred ver hele året, så kmmer der krn g andre afgrøder igen. Man kan sige, at der er tale m en frtryllende Gud, sm frtryller gennem det mytlgiske. Med andre rd så er traditinssamfundet præget af at være en frtryllet verden 9. Traditinssamfundet bærer gså præg af at Gud har bestemt samfundsrdenen, g derfr er der ingen i det traditinsrige samfund, der sætter spørgsmålstegn ved deres plads i samfundet. Dette gør, at menneskesynet i traditinssamfundet er statisk ligesm samfundet er det, g fr menneskene i denne type samfund bliver religin et videre- g verførselsprjekt 10. Man kan sige, at denne samfundsfrm er meget tryg. En tryghed der kmmer i frm af, at det er Gud der har frudbestemt alt g derved skal det enkelte menneske ikke stille spørgsmål ved tingene, men acceptere g takke Gud frdi man har fået den plads i livet g samfundet, sm man har. Derfr skal det enkelte menneske ikke gøre andet end at tr på g følge Gud, fr på den måde at få et liv med gd plads, r g rden fr det enkelte menneske. Dette syn på Guds frtryllethed vil dg ikke passe ind i vres verden i dag, da vi sm mennesker gerne vil være selvbestemmende g frie g derfr ikke være afhængig af, hvad vi på frhånd er bestemt til. Det mderne samfund I det mderne samfund bevæger vi s p igennem renæssancen g videre igennem plysningstiden. Her får samfundet et antrpcentrisk verdenssyn, hvr individet med dettes muligheder nu er i centrum. De stre pdagelsesrejser viser nu, at verden er kmmet ud ver de små landsbyer g købstæder, g mennesket skal nu til at manøvrere efter nye hrisnter 11. Samfundet pleves nu sm affrtryllet, da naturvidenskaben begynder at kmme med frklaringer på eks. hvrfr slen g jrden bevæger sig. Frklaringer der viser andet end guddmmelige hensigter. Det nye syn på naturen frisætter mennesket g videnskabsmanden, sådan at de ikke skal medtænke den autritære magtgud i deres systemer. Mennesket kan nu selv tyde g tlke mverdenen g har derfr ikke behv fr at invlvere kirkelige instanser 12. I plysningstiden frnægtes den guddmmelige side af Jesus, nemlig Kristus, men Jesus betragtes sm et mralsk frbillede. Oplysningstiden er gså en tid hvr rigtig mange religinskritikere, så sm Marx, Nietzsche g Freud, titter frem g prøver på at affrtrylle verden. Denne afmytlgisering af verden sammen med eksistentialismen gør, at der nu fremkmmer en slags 9 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 10 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 11 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 12 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) Side 8 af 43

10 eksistenstelgi. Denne telgi sætter individets persnlige relatin til Gud i centrum. En relatin hvr eks. pstandelsen tlkes sm et fænmen der viser trens pstandelse i det enkelte menneske g sm giver indhld g substans i livet 13. Dette gør at mennesket begynder at give andre grunde til hvrfr vi mennesker handler, sm vi gør. Menneskets etisk krrekte måde at handle på begrundes efterhånden med frnuften via mralen. Et menneskesyn sm ftest pfattes sm krrekt i dagens Danmark. Fr ngen er det frnuften, der råder, når et menneske tager beslutninger i deres hverdag, g fr andre er det tanken m en krrekt levemåde, i frhld til Gud, der råder når de træffer deres daglige beslutninger. Dette gør at frnuft g Gud fr mig bliver til t sider af samme sag, men hvilken side man kigger til er afhængig af den enkelte persnens verbevisning m hvad der er rigtigt. Det senmderne samfund Fra ca sker der en glbalisering af vres samfund, hvr infrmatinerne flyder frit ver landegrænser g vi kan kmmunikere ver stre afstande uden ngen prblemer. Verden kan nu bedst beskrives sm plycentrisk, da verdensbilledet, fr den enkelte, er bygget p af mange frskellige verdensbilleder, sm den enkelte møder, både i den virkelige verden g på nettet 14. Situiden Anthny Giddens, phavsmanden til det senmderne samfundsbegreb 15, ser fire verrdnede tendenser, sm karakteriserende fr den radikaliseret mdernitet gså kaldet senmdernitet. Den første tendens er adskillelsen af tid g rum. Dette betyder at vi med den mderne teknlgis fremkmst ikke længere er afhængig af fysisk tilstedeværelse, når vi samtaler med en anden persn, vi kan blt sende en sms eller skype med persnen. Afstande betyder gså væsentligt mindre. Vi kan i dag kmme fysisk hvrhen vi vil på få timer g psykisk på få sekunder 16. Den anden tendens er udlejringen af sciale funktiner. Hvr det traditinelt set før var familien der passede de ældre g børn g derfr gså her pdragelsen lå, er det i dag en pgave fr velfærdsstaten. Omsrg er derfr ikke nget man længere giver af kærlighed, men nget man får fr penge Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 14 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 15 (set d. 5. april 2014) 16 (set d. 5. april 2014) 17 (set d. 5. april 2014) Side 9 af 43

11 Den tredje tendens er afhængigheden af abstrakte systemer. Denne udlejring medfører en afhængighed af, sm Giddens udtrykker det, symblske tegn. Disse tegn er især penge g ekspertsystemer. Når teknlgien bliver mere g mere kmpliceret er vi afhængige af eksperter der kan styre g hjælpe s med de teknlgier. Dette være sig cmputere, fly, biler sv. 18 Den sidste tendens er øget refleksivitet. Alt er i dag til diskussin, hvilket er afstedkmmet af aftraditinaliseringen. Intet er længere givet. Tr, nrmer g værdier er i højere grad blevet nget vi vælger. Dette har medført et øget fkus på individet g dets mgivelser, så det kan finde sig selv eller sin måde 19. Når man hlder de fire tendenser p imd undervisningen, så står man sm kmmende lærer verfr fr en flk elever, der ikke længere tager de ting sm læreren siger fr gde varer. Elever vil føle at de selv ved bedst g ser derfr ikke læreren sm en autritet, der giver de rigtige svar i alle henseender. Dette gør sig ikke mindst gældende når det handler m religin. Eleverne vil fr det meste stille spørgsmålstegn ved religinerne, da de ftest vil kræve beviser, der fr dem, virker prigtige, sådan at de bliver verbevist. Samtidig vil det faktum at eleverne føler, at de sagtens kan sidde g læse på mbilen samtidig med at de følger med i undervisningen gøre sig gældende. En tendens der ses sm et større g større prblem i grundsklen. Eleverne følger ikke længere de givne anvisninger, men går de veje sm de selv synes er de rigtige fr dem i den givne situatin. Da det senmderne samfund, sm beskrevet venfr, kræver str mstillingsparathed må man gså se på senmrdernitetens menneskepfattelse. Hvr individet førhen havde en fast væsenskerne, der var afgørende fr hvrdan individet handlede g pfattede sig selv, så er det senmderne menneske, gså kaldet det situide menneske, knyttet til den enkelte situatin g den livsituatin situiden nu er i. Situiden skal hele tiden fretage valg fr at kunne fungere i de frhld der er til bl.a. andre mennesker g arbejde. Derved er situiden ikke, sm traditinssamfundets menneske, bundet af traditiner, nrmer, steder g tid 20. Situiden må derfr hele tiden spørge sig selv, hvr i mit liv g med hvem er jeg lige nu? Hvrdan kan jeg kmme videre til nye g spændende situatiner? Dette kan sammenfattes til at situiden ikke har et krt at navigere efter i livet g måske heller ikke ønsker dette. Dette gør gså at situidens religinsfrståelse kan beskrives sm, at Gud er nget man kan vælge til g fra alt efter den aktuelle 18 (set d. 5. april 2014) 19 (set d. 5. april 2014) 20 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) Side 10 af 43

12 situatin, sammenhæng eller netværk, sm situiden befinder sig i. Derfr ændres det religiøse engagement gså. Knsekvensen heraf er, at situiden ikke er bundet til dgmer g faste rganisatriske rammer 21. Dette beskrives således i min spørgeundersøgelse: Jeg er mest religiøs, når jeg har "røven på slibestenen". Så lver jeg i tankerne at gå i kirke hver søndag, men når det er verstået, så glemmer jeg det :-) 22 Udtrykt af den tyske telgiprfessr Friedrich Wilhelm Graf lyder det således: Vi plever i vres mderne, demkratiske samfund, at religin er blevet nget, man kan vælge eller fravælge, g flere g flere mennesker gør brug af denne ret til selvbestemmelse. En knsekvens heraf er, at trende i fremtiden ikke længere så let vil kunne defineres sm enten kristne, jøder, muslimer eller buddhister. De vil langt mere have rllen sm kunder i et supermarked. Religiøse symbler kan sammenlignes med cmputersftware: Det er let at kpiere dele fra frskellige prgrammer g sætte dem sammen til lige netp dét prgram, sm man vil have. Vi kmmer til at pleve, at flk i stigende grad selv frmer deres religin efter deres individuelle behv. 23 Religiøse mennesker i det senmderne Danmark (samfund) Da vres senmderne samfund er plycentrisk skal det religiøse menneske ikke vakle meget i deres tr, før de får det svært i hvilke religiøse valg de skal vælge. Vi lever i en verden hvr alting kun er et klik væk med musen eller et lille tap med fingeren, alt efter hvilken type gadget vi bruger. Vender vi blikket md Danmark, så kan man se at der i 2012 var ikke mindre end 89 frskellige kristne trssamfund. Dertil kmmer 8 hinduistiske, 13 buddhistiske, 23 muslimske, 3 jødiske g 5 andre trssamfund 24. Når man sm dansker så lever i et senmderne samfund, hvr hver enkelt persn pbygger deres verdensbilleder fra brudstykker af andre, bliver det svært at vælge g vrage. Men netp i en tid hvr der stilles spørgsmålstegn ved alt g hvr alt skal argumenteres, vervejes g reflekteres ver, betegner den danske scilg Henrik Dahl religin sm en stppe p g bekræfte funktin. Fr kristendmmen, den dansk plitisk vedtagende religin, pstuleres det at der findes nget, der er abslut, ikke relativt g ufranderligt. Religin giver ligeledes plads til følelse der pleves sm ægte g ufranderlige Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 22 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 23 (set d. 27. marts 2014) 24 (set d. 27. marts 2014) 25 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) Side 11 af 43

13 Det virker til at Henrik Dahls beskrivelse af religin sm stppe p g bekræfte funktin ikke kun er nget, der hører kristendmmen til. I min undersøgelse blev flk spurgt m hvad religin betyder fr dem. Et svar lyder således: Alt. Lige meget hvad jeg gør så tænker jeg først "Er det her gdt eller skidt g hvad siger islam til det?" Islam bygger på ren kærlighed g barmhjertelighed, så følger man islam g grundreglerne så kan man ikke andet en at blive en gd persn. Før jeg begyndte at be fast, var jeg nærmest kriminel, men islam hjalp mig igennem de hårde perider.. 26 Her er tale m en persn sm har plevelsen at persnens religin skal spørges til råds først. Altså her er tale m en stppe p g bekræfte funktin af islam. Persnen har helt klart en plevelse af, at når denne stpper p g kigger indad, så kan persnen få svar på lige det spørgsmål eller prblem sm persnen står verfr. En anden beskriver det samme spørgsmål således: Håb i svære tider, hjælp til at værdsætte det smukke ved livet. 27 Igen en der bruger religinen sm et sted hvr tren på, at de svære ting i livet nk skal løse sig g et sted hvr følelsen af dette gså gerne må luftes. Samtidig finder persnen gså svar i dennes religin, når tingene går gdt g derved ved hvrfr. I min undersøgelse bad jeg gså flk m at beskrive hvrdan de bruger deres religin i hverdagen. Et af svarene km fra en præst g lød således: Vi synger brdvers før aftensmad. Jeg går i kirke hver søndag g helligdage - jeg er præst, så det er helt naturligt, men jeg kmmer gså i kirke, når jeg selv har fri. Jeg beder hver dag - ikke så struktureret - det er mere, at jeg når sm helst g hvr sm helst kan sende en tanke, en lille bøn eller et suk p. Jeg læser i bibelen hver dag, frbereder min prædiken, læser andres prædikener, læser faglitteratur. Jeg følger med i kirkeligt nyhedsstf. 28 Her er selvfølgelig tale m en persn, der har tren helt inde på livet til hverdag, men sm igen beskriver det sm, at persnen har et ufranderligt sted hvr persnen kan blive hørt når det findes nødvendigt. Man må næsten frmde at netp dette sted, hvr man både kan bede m hjælp men gså bare lufte sine tanker g frustratiner er et sted sm står sm nget, der er ufranderligt. Det er ufranderligt på en måde der gør, at man altid ved hvad man har med at gøre, g at det altid vil 26 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 27 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 28 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Side 12 af 43

14 være der fr en g ikke sm persnerne i ens liv, der måske er et andet sted fysisk eller psykisk, når man har brug fr dem. Selvfølgelig er de tre eksempler, sm jeg lige har beskrevet, eksemplariske eksempler i frhld til at tr på det ufranderlige, men der er gså mange der giver et situidt eksempel på hvrdan de bruger tren. Et eksempel lyder således: Fuldstændig afhængigt af ens sindstilstand... Tr på der er nået g hilser tit md himlen (hilser på døde familie / venner).. 29 Et andet eksempel lyder sådan her: Jeg trr da på kærlighedsbudskabet, sm præsten fte prædiker, g man skal behandle andre, sm man selv ønsker at blive behandlet, g der er mange, gde histrier i biblen, f.eks. histrien m "Den barmhjertige samaritan"..:) 30 Her er t eksempler på hvrdan religin g ikke mindst kristendmmen er afhængig af hvilken situatin den enkelte persn er i. Situiden vælger, g gør det i str grad, samtidig med at situidens verdensbillede stykkes sammen af de muligheder sm situiden ser sm passende. Samtidig kan man gså se, at situiden vælger m g hvrnår han vil tr på gud g hvrnår dette ikke er nødvendigt, nøjagtig sm Graf beskriver det. Går i kirke g mediterer 31 Man kan stille sig selv spørgsmålet m situiden i dag verhvedet kan bruge kristnedmmen sm stppe p funktin i hverdagen. Fr når nu alting i situidens liv er franderligt, så er religinen det vel gså. Når en persn beskriver at denne både går i kirke g mediterer, så må man j frvente dennes tr ikke er ren kristen længere. Kristendmmen er pludselig blandet sammen med en mellemøstlig måde at finde r på g derved er kristendmmen fr netp denne persn blevet franderlig. Jeg kan ikke lade være med at tænke ver m denne situid ikke kun bruger meditatin frdi det fr persnen er nget nyt g spændende, g når dette spændende er blevet en hverdags ting, så vil persnen finde nget andet i stedet, måske i stedet fr kristendmmen. Ikke religiøse mennesker i Danmark Har ingen religin, er slf. blevet døbt g knfirmeret men trr ikke på alt det nnsens Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 30 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 31 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 32 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Side 13 af 43

15 I undersøgelsen spurgte jeg bl.a. hvilken religin de adspurgte hørte til. Ud af de fem svarmuligheder var en af mulighederne: Ateist (en der ikke trr på Gud eller andre guder). Her svarede 30% af de 185 adspurgte llliker, at de var ateister. I 2003 var der ca. 20% af danskerne der var ateister 33. I en undersøgelse fra 2013 peges der på at 18% af danskerne er ateister 34. I undersøgelsen jeg har lavet, var der ikke mulighed fr at krydse af i et felt kaldet ikke religiøs, så derfr kan undersøgelsen gdt være lidt misvisende på det punkt 35. Når jeg gransker svarene igennem undersøgelsen, så er der ikke ngen, der giver en direkte grund til hvrfr ngle mennesker er ateister eller ikke religiøse. En af grundene til dette kan være at jeg ikke har stillet det rigtige spørgsmål, men der er flere der skriver at de bare ingen religin har, intet andet. Når man så ser på venstående citat, så begynder man at verveje m ngle vælger at blive døbt, knfirmeret eller gift udelukkende af traditinelle årsager. Her tænkes m eks knfirmatin er en traditin i familien g derfr bliver alle i familien knfirmeret, selvm de ikke trr på den kristne religin. I Samfund uden Gud udtrykker en af de interviewede persner det sm, at det er lettere fr frældre bare at følge strømmen g lade deres børn døbe. Herefter kan børnene, når de bliver stre eller gamle nk, selv tage stilling til hvad de vil g så er det ikke længere frældrenes ansvar 36. Valget kmmer derfr så gså fr det unge menneske, når de står verfr knfirmatinen, hvr de af præsten bliver spurgt m de vil bekræfte deres dåb. Når frældrene har denne tanke, viser det mig, at der er en vis uvidenhed frbundet med knfirmatinen fra frældrenes side. Knfirmatinen er j netp til fr at man, når man har en alder hvr man frmdes selv at være i stand til at afgøre dette, kan bekræfte, at den tr ens frældre valgte at sige ja til på ens vegne da man var spæd, rent faktisk gså er et valg man tilslutter sig. I undersøgelsen spurgte jeg flk hvad de trede meningen med livet er, g meget få svarede at livet er en test, hvr Gud vægter vres handlinger, sådan at vi enten kmmer i himlen eller helvede. Andre svarede grft sagt bare reprduktin af arten, g derved udvises generelt en darwinistisk hldning til meningen med livet. Der var gså dem, der udtrykte meningen med livet så ledes: 33 Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007) 34 (set d. 8. april 2014) 35 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 36 Zuckerman, P. (2008) Side 14 af 43

16 At vi udgør en del af et fællesskab, en familie, et par g at vi gør s umage med at frvalte det liv så det er bedst muligt fr en selv, men uden at skade andre. Det du gør er vigtigt - ikke det du har. 37 g kærlighed g altruisme. 38 Der er flere der peger på, at man skal leve sm et gdt menneske, der hjælper andre. I 1830 dannede Auguste Cmte begrebet altruisme. Altruisme er et begreb, der bygger ver at den enkelte søger at fremme andres vel uden tanke fr egen vinding 39. Ordet altruisme ptræder kun ca. fire gange i min undersøgelse, men flere i undersøgelsen beskriver netp det rd, med beskrivelsen af at man skal være et gdt menneske, der hjælper andre. Trds det at de adspurgte ikke giver udtryk fr at Gud skal vægte dem, så viser det, at selvm man ikke kalder sig trende eller religiøs, så kan man gdt besidde de samme mralske nrmer, sm dem der findes i biblen. Der kaldes de bare ikke fr mral men fr næstekærlighed. Jesus frede sig selv på krset fr menneskenes skyld udelukkende af kærlighed til næsten (menneskene) uden at gøre det fr sin egen vinding, da han vidste, at han ville dø g netp sådan en handling passer ver i altruisme begrebet. Grunden til at ikke trende/religiøse mennesker alligevel har mralske nrmer der stemmer verens med bilbens kan begrundes med Peter L. Bergers samfundsteri. Peter L. Berger har fremsat en generel samfundsmdel, der består af tre punkter. Eksternalisering, bjektivering g internalisering. Krt frtalt så fødes mennesket ind i en åben verden g skaber derefter sin egen verden eller kultur. Kultur er nget man lægger uden fr sig selv, derfr eksternalisering. Et samfund vil af mange menneske fte betragtes sm et selv eksisterende bjekt g derfr bjektivering. Herefter genptages samfundet i individets bevidsthed, g så kan samfundet igennem scialisering skabe det enkelte menneskes bevidsthed Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 38 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 39 (set d. 11. april 2014) 40 Christensen, B. g Lindhart, E (2010) Side 15 af 43

17 Berger samfundsmdel Når jeg med Bergers samfundsmdel in mente ser på kirkens dminans i samfundet, g herved gså i flkesklen, er det tydeligt at kirken har haft en str samfundsmæssig betydning, lige fra Kirkerdinansen af 1539 g frem til lv m Flkesklen af 1975, dg med en gradvis sekularisering igennem de frskellige lve gennem årene. Sekulariseringen kan ses igennem tilsynspligten, hvr den starter med, at kirken har tilsyn med sklen til i 1970 at menighedens samtykke med valg af lærerbøger til religinsundervisningen phører 41. Selvm samfundet g sklen er blevet sekulariseret, så er kristendmmen blevet indlemmet i samfundet, eller kulturen, ifølge Berger, g derved blevet en nrmaliseret del af vres samfund g sklen. Så i dag må vi antage at etiske g mralske emner, sm før blev betragtet sm kristne, i dag ikke længere betragtes sådan på trds af prindelsen. Dette kan eks. ses når man tager biblen g slår p på Luk 6,31. Her står: Sm I vil, at mennesker skal gøre md jer, sådan skal I gøre md dem 42. Denne af Jesus fremsatte sætning frtæller, at man skal tænke sig m inden man gør nget ved eller verfr andre. Hvis man ikke selv kan lide at blive slået, så skal man heller ikke gøre det ved andre. Immanuel Kant har fremsat en lignende sætning ca år efter Jesus. Denne gang lyder sætningen dg lidt anderledes. "Du skal handle således, at den maksime, under hvilken Du handler, skal kunne være en almen lv" 43. Denne sætning siger igen, at man kun skal gøre nget ved andre, hvis man synes det er i rden, at alle mennesker må gøre det. Så hvis jeg må gå rundt g stjæle, så må alle andre mennesker gså. Dette er en uhldbar løsning, da vres samfund så vil ende i anarki. 41 Ked, Hans Krab (2002) 42 (set d. 13. april 2014) 43 _Tyskland_-_bigrafier/Immanuel_Kant (set d. 13. april 2014) Side 16 af 43

18 Hvr man på Jesus tid så det sm en leveregel fra Guds søn, så så Kant etikken, sm en del af menneskets tænkning g frnuft. Kant tilskriver menneskets frnuft ansvaret fr den menneskelige etik g mral g derved ikke sm en guddmmelig etik, fremsagt af Gud g hans søn, Jesus. Kant favriserede kristendmmen, hvilken ifølge ham er en mral religin, hvr Jesus er en skikkelse fr det menneskelige ideal. Jesus er altså ifølge Kant et symbl på den mralske fuldkmmenhed 44. Hvis man ser på Kants mrallv via Bergers samfundsteri, så har Kant helt klart været under indflydelse af kristendmmen under hele prcessen, men bare frsøgt at give sin egen frklaring på en, af Jesus, før sagt sætning. Derved kan man argumentere fr, sm Kant egentlig gså selv siger det, at kristendmmen har str betydning fr vres etik g mral i dag, men fr mange mennesker er der ingen frskel på de t mraler, ud ver hvem der har fremsat dem. Phil Zuckerman peger på, at vi i Danmark g Skandinavien har en helt speciel frm fr kulturreligiøs kristendm. Det har vi, frdi vi har en klar mdvilje md at kalde s fr ateister. Zuckerman bemærkede at i flere undersøgelser, sm han har studeret gælder det, at prcentdelen der svarer, at de ikke trr på Gud er større end prcentdelen der svarer, at de er ateister. Selvm man teknisk set nk er ateist, når man ikke trr, at der findes en Gud, så er der flere af de persner han interviewer, der peger på, at rdet ateist klinger alt fr negativt g er alt fr frdømmende i deres øre 45. Zuckerman peger gså på, at der er ngen af de mennesker, sm siger at de ikke trr på Gud, sm trr på nget større end mennesket g derved kan de måske betegnes sm agnstikere. En agnstiker er en persn, der mener at Guds eksistens ligger udenfr menneskets erkendelsesgrænse. Zuckermans undersøgelser viser gså, at dette finder sted inden fr bl.a. Islam g jødedmmen 46. I min undersøgelse svarer 50% at de er evangelisk-luthersk, det skal dg siges, at når jeg std i en klasse der udfyldte spørgeskemaet, så gav en str del af eleverne udtryk fr, at de ikke kunne krydse feltet kristen af i undersøgelsen, trds det at de nk mente evangelisk-luthersk, men elever fra 7. klasse kendte ikke til den betegnelse. Dette har muligvis flyttet ngle stemmer ned i feltet andet under spørgsmålet, hvilken religin har du? 30% svarede at de er ateister, men da de adspurgte blev bedt m at krydse af på en skala fra 1-10, hvr 1 er intet g 10 meget, så svarer 35% 1 g hvis man ser på svarene 1-3, så ligger hele 76% i den nederste del af svarene mkring religins betydning fr den enkelte i hverdagen 47. Dette hænger netp gdt sammen med Zuckermans bservatiner, da 44 (set d. 9. april 2014) 45 Zuckerman, P. (2008) 46 Zuckerman, P. (2008) 47 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Side 17 af 43

19 netp andelen af flk der svarer, at de er ateister ligger langt lavere end andelen der rent faktisk ikke mener at religin har ngen betydning. Jeg burde måske have stillet spørgsmålet mkring persnernes tr på Gud, men dette ville nk have givet samme prcentdel i svar, dg uden at jeg kan være helt sikker. Fagdidaktik Sm kmmende kristendmskundskabslærer vil jeg uden tvivl møde religiøse g ikke religiøse elever, sm hver især skal deltage i undervisningen i kristendmskundskab. Kristendmsundervisning er et humanistisk dannelsesfag, der, sm K.E. Løgstrup beskriver det, giver tilværelsesplysning. Undervisning i faget skal ikke være sm direkte undervisning m Gud, men snarere m gudstr, da undervisningen er ikke-frkyndende. I det sekulariserede, pluralistiske samfunds ffentlige skle undervises der ikke m Gud eller m en guddmmelig virkelighed, men bør snarere undervises i tr sm, fr mennesket, frekmmende fænmen, hvilket er en del af menneskers verdensbillede g tilværelse. Fr at pnå Løgstrups beskrivelse af flkesklens funktin, så er det et umgængeligt indhld i en skle, hvis pgave det netp er at give tilværelsesplysning 48. Rydahl g Trelsen peger på, at den venstående frståelse af religinsfagets funktin, kræver den frudsætning, at mennesket er et trsvæsen. Trsvæsen skal frstås sådan, at vi trr på nget. Om det er Gud sm i Kristendmmen eller, at man sm menneske, eks. ateist, har den grundpfattelse af at livet er vigtigt, på en eller anden måde, uden ngen frm fr gudsdyrkelse, så er det at pfatte sm tr, når man har en given grundhldning i livet 49. Med et syn på mennesket sm trsvæsen betyder det, at der i faget skal undervises i kristendm g alle andre religiner, samt de frskellige livsanskuelser der frmer tilværelsen fr mennesket i verden. Dette syn på kristendmsundervisningen giver faget et meget bredt indhld g vil dermed risikere at den klassiske materiale dannelsestænkning ikke vil kunne pfyldes. Faget risikerer derved gså at blive en rundvisning i livsanskuelsernes stre verden. En rundvisning der kan medføre en øget styrkelse af menneskers frdmme i frhld til anderledes tænkende mennesker, snarere end en dannelse af en øget udvikling af en åben g tlerant livindstilling Rydahl, J g Trelsen, B (2009) 49 Rydahl, J g Trelsen, B (2009) 50 Rydahl, J g Trelsen, B (2009) Side 18 af 43

20 Når Rydahl g Trelsen mener, at undervisningen bliver bred, så har de selvfølgelig ret. Der er rigtig mange frskellige livsanskuelser tilknyttet frskellige religiner rundt mkring i verden. Her vil det så være lærerens pgave at finde de livanskuelser, der passer bedst ind i undervisningen, sådan at det vil give eleverne et gdt g nuanceret indhld. Dette kunne evt. gøres ved at lægge vægt på de 5 hvedreliginer g deres livanskuelser. Når det kmmer til deres påstand m, at eleverne risikerer at blive mere intlerante ver fr andre livsanskuelser, religiner g kulturer, må det antages at det bunder i at Rydahl g Trelsen mener, at alle mennesker er trsvæsener, der har et eller andet syn på hvilken frm fr livanskuelse, der er den rigtige g derved ser andres anskuelser sm frkert. Men hvis dette er tilfældet så vil det gså gælde i en klasse med 28 elever, der hver især har en måde at anskue livet på. Selvfølgelig er grundtrækkene her ens, men der vil alligevel, fr ngle elever, være stre frskelle på de frskellige livssyn. Dette vil så ifølge Rydahl g Trelsen gøre eleverne intlerante verfr hinanden, men sådan er det j sjældent i en klasse, gså selvm ngle elever kan være udfrdret af at de går i klasse med ngle elever, der har et radikalt anderledes syn på sig selv g verden. Her tænkes f.eks. på klasser med muslimer g kristne. Jeg har selv i min 3. års praktik plevet dette, men der var eleverne gde venner på trds af deres frskellighed. Så derfr vil jeg mene, at netp denne påstand m intlerance kræver en tr, der ligger i ekstremerne fremfr hvad den almindelige danske elev har med. Phil Zuckerman beskriver Danmark sm et land uden Gud. Et land hvr religin generelt betyder meget lidt fr det enkelte menneske g hvr det ikke er det religiøse, der gør s til de mennesker vi er 51. Når man sm tidligere gennemgået ser, at 77%, af de adspurgte svare med 1-3 i hvr meget religin betyder fr dem, så står det i skarp kntrast til den udmelding at 50% ser sig selv sm kristne. Phil Zuckerman har derfr på den ene side ikke ret i, at Danmark er et land uden Gud, da så str en del svarer, at de trr. Omvendt kan det heller ikke påstås at være en meget stærk tr, sm der er tale m, idet betydningen af denne tr i de fleste tilfælde kun placeres ved 1, 2 eller 3 på skalaen. Phil Zuckerman peger på, at vi i Danmark er traditinsreligiøse. Frstået på den måde, at vi bliver døbt, knfirmeret g gift i kirken, frdi andre gså gør det. Vi benytter s altså af disse kirkelige riter, frdi de fr s danskere er blevet til en traditin g vi er egentlig ligeglade med hvad disse kirkelige handlinger åndeligt betyder, hvilket er i tråd med det før mtalte mkring dåb g knfirmatin, det kan være nemmere bare at følge med strømmen. Dette betyder gså, at vi I 51 Zuckerman, P. (2008) Side 19 af 43

21 Danmark er medlem af flkekirken dg uden at tr. Derfr peger Zuckerman gså på, at de af Jesus g Gud gjrte g plevede ting, enten er perifere eller ikke eksisterende fr den enkelte danskers syn på det at være kristen. Dette skyldes ifølge Zuckerman at det at være religiøs kræver, at man trr på nget vernaturligt eller besidder en spirituel tr, men når danskerne bliver knfirmeret g siger ja til Gud, så laver de en religiøs handling, dg uden at tr på de vernaturlige elementer af tren 52. Dette gør, at undervisningen bør være mere i retning af den materielle del af kristendmmen g andre religiner. Blikket bør rettes mere imd undervisningen i pbygningen af g riter i kristendmmen g andre religiner, end at beskæftige sig med de dannelsesaspekter der ligger via de etiske g mralske muligheder i religinen. Opsummering Om der i faget kristendmskundskab skal undervises i pbygningen af religinen g dennes riter, myter sv. eller m der skal undervises i de mange frskellige livsanskuelser der findes i verden, er t vidt frskellige syn på religinsundervisningen, der viser hvr svært et fag det kan være at undervise i. Især frdi der både vil være elever, der sidder med deres tr, kulturkristne g ateister samlet i en klasse. Alle sammen med en frventning m hvad de gerne vil have ud af faget. Netp det at alle disse frskellige elever findes i en klasse gør selvfølgelig undervisningen i faget mere spændende g udfrdrende fr læreren. Samtidig lever vi alle i en verden hvr det ikke er individet der er i centrum men situiden. Situiden der møder alverdens livssyn rundt mkring ikke mindst når situiden sidder på nettet g ggler bestemte emner, følger sine venner g idler på Facebk sv. I den frbindelse er det egentligt ligegyldigt m persnen er trende, agnstiker eller ateist, fr persnens eget livssyn vil knstant blive udfrdret, når det ramler ind i andres. Dette gør gså at Henrik Dahls idé m, at religin er en stppe p g bekræfte funktin slet ikke virker fr situiden, der netp hele tiden bliver udfrdret på deres livssyn g i den frbindelse gså sagtens kan ændre sit livssyn ud fra situatinen. Derfr er det gså vigtigt at jeg sm kmmende lærer er klar ver hvilken situatin de unge mennesker befinder sig i. Det samme gælder fr de elever jeg kmmer til at undervise, sm sidder g kalder sig kristne, men nk snarere er kulturkristne g andre kulturreligiøse elever. Der vil selvfølgelig gså sidde ngle få i klasserne sm ved hvad de trr på, g sm har en Gud sm de kan henvende sig til, når livet ikke flasker sig helt sm de håber. Med de venfr beskrevne typer, så er det vigtigt at man både får riter, religiners prindelse g frskellige 52 Zuckerman, P. (2008) Side 20 af 43

22 livssyn med i undervisningen. Frdi der undervises i frskellige livssyn, så er det ikke ensbetydende med, at de elever der har en veldefineret tr ikke kan være med, fr de fr så muligheden fr, f.eks., at reflektere ver eget livssyn kntra andres, selvm de ikke nødvendigvis shpper rundt i livssynssupermarkedet. Samtidig er en undervisning i religiners prindelse heller ikke ensbetydende med at ikke trende eller kulturkristne bare skal sidde g kigge ud i luften. Der kan man netp få disse elever på banen g bede dem m at reflektere ver deres syn på den pågældende religin. Dette kan ske ved at eleverne lærer at argumentere fr deres egen verbevisning. Samtidig bør disse elever selvfølgelig gså møde andres livssyn med en underen der gør, at den elev ønsker at finde ud af mere mkring andres livssyn g måske i den frbindelse sætte dem p imd deres egen. Det er g bliver lærerens pgave at gøre faget g emnerne spiselige fr begge slags elever på samme tid. Fagets kvaliteter i det senmderne Danmark (samfund) I de sidste seks spørgsmål i mit spørgeskema spørger jeg ind til flks syn på religin g samfundet. De fire af dem mhandler spørgsmål der vedrører religins påvirkning af samfundet i dag g histrisk set. Derefter følger der t spørgsmål, der mhandler religinsfaget i grundsklen. De fleste af disse spørgsmål er spørgsmål sm den adspurgte skal frmulere deres svar til, g jeg har derfr ikke lavet ngen statistik ver disse svar. Det eneste spørgsmål hvr jeg har kunnet lave statistisk analyse er spørgsmålet der mhandler m hvrvidt stat g religin skal være sekulariseret eller ej. Her svarer 60% at de ønsker stat g religin sekulariseret. Dette er dg behæftet med fejl, da jeg kun havde givet t svarmuligheder, nemlig Stat styrer religin g Sekularisering. Der burde have været en sidste mulighed nemlig Det ved jeg ikke, da det kun er 164 af de i alt 185 adspurgte, der har svaret på dette spørgsmål. Men når man så kigger på begrundelserne fr hvrfr stat g religin skal sekulariseres, så er der flere der svarer, at flk selv skal have lv til at bestemme hvad de vil tr på 53. Der er gså dem der peger på, at staten ikke skal bestemme pga. den nye lv mkring hmvielser, hvilket fr ngen af de adspurgte ikke hører hjemme i kirken. Det kan eksempelvis ses i dette svar: Jeg mener, religin er en privatsag. Jeg mener ikke, staten skal lvgive mkring religin, fx senest mht., m hmseksuelle skal/kan vies i flkekirken Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 54 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Side 21 af 43

23 Der er selvfølgelig gså de sidste 40% sm mener, at stat g religin hører sammen. Det kan man f.eks. læse i dette svar: Jeg bryder mig ikke m udtrykket "skal bestemme ver" - vi taler m det åndelige, g der er der netp ikke ngen, der skal bestemme ver! Jeg synes faktisk, at vi har en udmærket rdning i Danmark - særligt når kirken g andre religiner lader være med at drive plitik, g når staten lader kirken selv råde ver de indre anliggender. Jeg mener, staten har en frpligtelse til at styrke g fasthlde religinsfriheden g åndsfriheden (fr sm jeg allerede tidligere har sagt, vi har brug fr religinen) Rent praktisk er der gde histriske g kulturelle argumenter fr, at staten skal understøtte kirken, fr det er i vrt lands g flks interesse at bevare vres arv g kultur. Et andet gdt argument fr at bevare et tæt frhld mellem stat g religin er, at det måske er den bedste måde at frhindre religiøs fundamentalisme. Den danske mdel er frugtbar fr begge parter, når vi undlader at blande s i det, der ikke kmmer s ved 55 Det udtryk sm den adspurgte ikke bryder sig m er et udtryk jeg brugte i mit spørgsmål, men når det nu er sagt så giver denne adspurgte tydelige bevæggrunde fr hvrfr at stat g religin gdt kan høre sammen. Det først citerede svar giver kun en, måske vervejet, grund til hvrfr der skal være en adskillelse af kirken g stat, men derudver rummer den ligesm så mange af de andre besvarelser ingen anden grund, hvis der verhvedet er ngen. Det andet citat lægger p til, at der er plads til både stat g religin, så længe at disse t instanser respekterer hinandens fagmråder g ikke blander sig mere end højest nødvendigt i hinandens sager. Når man ser på de tre andre spørgsmål i skemaet, så mhandler de religinens betydning fr samfundet i dag, samfundet histrisk set g samfundet i verden mkring den adspurgte. Mange svarer at religin har betydning i frhld til krig g terrrisme, både i dag g histrisk set, hvilket gså er grunden til at religinerne har fået sat deres præg på verden g det virker sm m, at det er ngle af de adspurgte der mener sådan. Andre mener ikke, at religin har haft ngen synderlig betydning fr Danmark, men fr andre steder i verden g igen er der dem, sm mener, at frdi de ikke selv trr, så har religinerne slet ikke ngen betydning fr dem eller fr samfundet. Her er et par eksempler på dette: Ja, det har str betydning. Ofte er det derfr der er krig rundt mkring, frdi man har frskellige religiner. Det kan gså skabe terrrisme. 56 Og 55 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 56 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Side 22 af 43

24 fr nlge har det måske, men ikke fr unge. Mest nk fr de ældre der er vkset p i den tr. 57 Der er gså dem sm mener at vres g andre samfund er bygget p mkring religiøse livssyn. Dette gælder både lve g traditiner hvilket gør, at vi er hvr vi er i dag pga. af religiner. Dette beskrives i dette citat, hvr en af de adspurgte virkelig har tænkt ver samfundets pbygning: Religin vil ALTID have betydning fr et samfund. Alle samfund er bygget p mkring en religiøs verbesning, det være sig lve, straffe sv. Vi kan ikke hive religinen ud af samfundet, uden at skabe en ny religin, sm så vil ligge grundstenene til en ny samfundsrden. 58 De sidste t spørgsmål mhandler sm sagt spørgsmål mkring grundsklen. Det ene handler m hvrvidt det er grundsklen der skal være medansvarlig fr børns plæring i deres tr g i det andet spørges der m hvrvidt kristendmskundskab stadig skal være et fag, der findes i grundsklen. Der er j dem der mener g trr, at religinsundervisningen i grundsklen er frkyndende. Dette vil man gså kunne læse i min plevelse i en 6. klasse, sm bliver beskrevet hernede under. I undersøgelsen svarer 27 % både ja g ved ikke til dette spørgsmål. 45% svarer nej. Når de adspurgte så bliver nødt til at reflektere ver deres svar, ved at begrunde deres svar, så virker det sm at de fleste faktisk ikke ønsker at undervisningen skal være frkyndende men plysende. Nøjagtig sm undervisningen er i dag. Dette udtrykker en af de spurgte således: Jeg mener den har pligt til at lære børnene til at frhlde sig til tr- eller ikketr. Samt religins betydning fr det glbale samfund 59 Det sidste spørgsmål gik på m hvrvidt kristendmskundskab frtsat bør være en del af undervisningen i sklen. Her svarer 56% ja, 13% ved ikke g 31% nej på dette spørgsmål. Ved begrundelserne, så fremgår det at dem der siger nej nk ikke helt er klar ver hvad fagets funktin er g hvrdan religin kan have haft indflydelse på samfundet. Der svarers bl.a. således: Det er ikke rigtigt nget man sm sådan skal bruge til så meget i fremtiden. sm f.eks på arbejdsmarkedet 60 Flertallet mener sm sagt, at faget bør blive i grundsklen. Ngle giver det at Danmark er et kristent land sm grund fr dette, imens andre peger på at faget vil hjælpe på hvrfr vres samfund er sm det er i dag. Ja så man kender baggrunden fr samfundet i dag Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 58 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 59 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 60 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Side 23 af 43

25 Til sidst er der flere der peger på, at faget ikke længere skal hedde kristendmskundskab men derimd religin. Dette er der en der begrunder med, at hvrdan skal man sm menneske selv kunne vælge sin tr, når man strt set kun bliver undervist i en. Lidt samme svar sm ven ver. Syntes bare gså udlændinge skal lære hvrfr vres samfund er sm det er. Plus har man valgt en religin vis man kun kender til en? års praktik - Kristendmskundskab i 6. klasse I min 3. års praktik std jeg g en medstuderende ver fr en klasse der mente, at de gdt vidste hvad de trede på g derfr ikke havde behv fr kristendmsundervisning. Her kan man læse hvad der skete: I begyndelsen af timen var klassen pkørt efter deres spisepause, g elevernes engagement kunne ses sm meget lav. I en kæk bemærkning blev vi spurgt m hvrfr de verhvedet skulle have religin, når de allerede vidste hvad de trede på? Denne bemærkning valgte vi at tage udgangspunkt i, sm en debat i klassen, fr at høre m hvrfr de trede de skulle have religin. Dette var ikke en del af dagens prgram, men havde en str betydning fr hvrdan eleverne fremadrettet kunne se faget. Der km mange tanker fra frskellige elever m, at religinsfaget var til fr at de skulle vælge imellem hvad de ville tr på, g dette var en generel pfattelse i klassen. Denne tanke m faget er stik mdsat af hvad faget er til grund fr, g derfr skulle det frklares til klassen hvrdan det er dannende fr en brger af samfundet (medbrger) g en verdensbrger. Dette kan dg i midlertidig være en udfrdring at frstå fr en 6. klasse. Så derfr tg vi udgangspunkt i et TV prgram, der netp dagen før havde premiere på kanalen TV2 Zulu, sm hedder Zulu Tuk Tuk. Prgrammet fregår i Sri Lanka. Vi spurgte herefter eleverne mkring hvad dette ræs gik ud på, fr at tage udgangspunkt i nget mere hverdagsrienteret g nærtliggende fr deres frståelse. Vi km frem til, at deltagerne i prgrammet fik stillet en udfrdring, hvr de skulle invitere sig selv på et måltid mad bestående af ris g karry. Det viste sig at det egentlig var let, til trds fr hvad deltagerne trede, at få sig budt på et måltid mad hs de lkale g fattige bebere. Vi frklarede dem, at grunden til at flket er gavmildt g gæstfrie kan ligge i den verdenspfattelse de har igennem det religiøse (hinduisme g buddhisme er de mest udbredte religiner på Sri Lanka). Fr beberne er det et strt kmpliment at kunne give mad til andre g ses 61 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne 62 Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Side 24 af 43

26 sm en gd gerning (psitiv karma). Samtidig kan det derfr være en str skuffelse g skam fr de familier, hvis man ikke vil spise eller tage imd maden, hvilket faktisk gså er respektløst ver fr dem. Der gik det p fr eleverne hvad dette handlede m, g at faget egentlig beskæftigede sig med frståelsen af andre mennesker g s selv, g ikke hvad man skal tr på. Derfr kunne de se en ide i at have faget, frdi de selv kunne kmme på ferie. Der var endda en, der skulle til Thailand den følgende uge, sm kunne se ideen i at frstå hvrdan de flk hun skulle besøge tænker, så hun kunne respektere det. Herved pdagede klassen selv fagets frmål g ide g derved deltg de meget mere mtiveret, end de havde gjrt de frrige gange. Hvad er dannelse? Sm kmmende lærer vil jeg have virke i den pædaggiske del af samfundet g derfr kan dannelse beskrives således: Set under frskellige synsvinkler handler pædaggikken m pdragelse, undervisning g uddannelse, dvs. persnlighedens dannelse i vid frstand 63. Dannelse er både en pædaggisk nrm, der med udvalgt indhld i pdragelse g undervisning, g en scial nrm, hvr bestemt pførsel, adfærd g væremåde frmer en persns kulturelt bestemte indhld af hldninger, færdigheder g viden 64. Den sciale nrm kmmer gennem de interaktiner vi møder g ser, g de mennesker vi har en scial mgang med. Hvad er et medbrgerbegrebet? Medbrgerbegrebet indehlder t vigtige faktrer nemlig dems g ethns. Dems er ideen m et plitisk medbrgerskab. Ifølge Russeau er der prindeligt en naturtilstand, hvr der er naturlig frihed, dg uden sikkerhed fr individet. Derfr laver man en samfundspagt, hvr mennesket kan bevare sin frihed md at lægge sin magt i almenviljen. Almenviljen skal frstås sm en samfundspagt, hvr det enkelte individ udtrykker hvad der er bedst fr samfundet, g flertallet herefter afgør hvad der er bedst, udtrykt via flkets fælles vilje 65. Når flkets fællesvilje styrer, betegnes det sm flkestyre eller demkrati. 63 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) 64 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) 65 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) Side 25 af 43

27 Fr Herder er flket ethns baseret. Herder begrunder det med, at flket altid er histrisk baseret igennem fælles mdersmål, fælles skikke g fælles histrie, altså en fælles kultur. Natinen er derfr et kulturelt fælleskab på tværs af plitiske idealismer 66. Så dems er en plitisk defineret statsnatin, hvr der er plads til flere ethns er g ethns er en kulturnatin, der er dmineret med en vervægt af kulturer. Verdensbrger er en medbrger, men hvr man tit kan pfatte en medbrger sm nget lkalt eller natinalt, så er en verdensbrger en persn, der tager nutidens stre, brændende, glbale prblemer p fr derefter at bidrage til at være med til at løse dem 67. Når man ser på situatinen i Danmark i dag, fremfr fr bare 30 år siden, så er der kmmet flere g flere til landet med en anden kultur i bagagen. Dette skyldes bl.a. krige rundt m i verden ligesm det i nyere tid skyldes arbejdsmarkedets frie bevægelighed sv. Eleverne i grundsklen møder andre elever med kulturer g livssyn, der måske er meget frskellig fra deres egen, men dette møde bør give dem muligheden fr at reflektere ver deres egen kultur g livssyn, fremfr at frastøde fremmed g ukendte. Kristendmskundskab sm et medbrgerskabsdannende fag Flkesklen g dannelse Ifølge flkesklelvens 1, flkesklens frmål, skal eleverne dannes til at kende til egen g andres kulturer, g flkesklen skal frberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder g pligter i et samfund med frihed g flkestyrer 68. Deltagelse, medansvar rettigheder g pligter dækker dels ver, at eleverne skal kende til landets gældende lvgivning, g hvilke pligter eleven har fr at nyde gdt af at b i landet. Dels fr at eleven lærer de kmpetencer, der skal bruges fr at kunne deltage g tage medansvar fr samfundet. Fr at venstående skal kunne lade sig gøre kræver det at eleven dannes i egen g andres kulturer. Antrps.dk beskriver kultur således. 66 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) 67 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) 68 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) Side 26 af 43

28 Kulturen er de meningssystemer, det meningsunivers, der findes i samfundet (eller virksmheden, rganisatinen, sv.), der kan siges at være knsensus mkring 69. Altså er kultur det der gør handlinger g begivenheder frståelige i den kultur man befinder sig i g ikke virker meningsløse. Dette gør gså, at man bliver nødt til at være vidende m andres kulturer fr at frstå dem 70. Hvis man ser på den tidligere, af Berger, beskrevne samfunds udvikling i Danmark, må man gså kunne vedtage at det må/kan have fregået på samme måde i andre lande/kulturer, uanset m det er muslimsk, kristent eller nget andet, selvfølgelig er det knapt så tydeligt i de kulturer hvr religinen i frvejen stadig er dminerende, men det vil stadig være sket. Da kristendmskundskab i dag beskæftiger sig med alle religiner, på et eller andet niveau, så kan vi uden at blinke sagtens sige at kristendmskundskab i grundsklen er verdensbrgerskabende, da eleverne igennem frskellige religiner gså får et indblik i frskellige kulturer. Kulturer, der ikke kun findes i den stre verden, men gså de steder eleven bevæger sig i/på. Dette gælder både i klasseværelset, i sprtsklubberne men så sandelig gså på internettet, hvr mange elever bruger en del tid. Hvrdan sker dannelse så i kristendmsfaget? Sm tidligere nævnt beskæftiger faget sig med indblik i frskellige kulturer g religiner, hvrved eleverne gså kmmer mkring frskellige menneskers verdenssyn. Sat ind i Bergers samfundsmdel kan det frstås sm, at eleverne skal tage et emne p fra det bjektive samfund g bearbejde emnet gennem viden g plysning, fr herefter at kunne internaliserer det til sit individ, altså blive frtrlig med emnet g herved danne en ny samfundsfrståelse mkring emnet. Det vil sige at der i faget arbejdes med metder hvrmed eleverne vil kunne pnå frståelse fr prblematikker, sm de møder i samfundet, g samtidig kunne udvise empati fr andre mennesker g deres hldninger. Ifølge den danske telg Hal Kch så kan demkrati betegnes sm en livsfrm. Denne livsfrm skal præges af dialg, gensidig frståelse g respekt, nøjagtig sm beskrevet venfr. Disse tre begreber har afgørende betydning i mødet med interesseknflikter 71, hvilket fte kan frekmme i mødet med nye livssyn. Kch betegner demkratiske afstemninger, hvr det er stemmesedler der slås med, 69 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) 70 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) 71 Lindhart (2013) Side 27 af 43

29 sm flertalsdiktatur eller sm junglelv. Dette gør han, da der mangler en åben dialg g frhandlinger frud fr en afstemning, hvr det blt er flertallet der bestemmer. I sådanne tilfælde er demkratiet, ifølge Kch, blt en styrefrm eller en plitisk metde, der gør brug af flertalsafgørelse, selvm flertallet ikke altid har ret. Kch mener dette, frdi flertallet allerede har afgjrt deres standpunkt g derfr ikke når til fælles enighed via dialgens vej. Kch pfrdrer flket til ikke at tage demkratiet fr givet, sådan at et samfund kan gå fra demkrati til diktatur, sm det skete fr Italien g Tyskland i 1920 erne g 30 erne. Dette kan ifølge Hal Kch afværges ved flkeplysning g flkepdragelse. Kch ønsker altså flket demkratiseres via en dannelsesprces 72. Hal Kch udtrykker det således: Det er en tankegang, en livsfrm, sm man først tilegner sig derved, at man lever den igennem i det allersnævreste private liv, i frhld til familien g naber, derefter i frhldet udadtil i større kredse, i frhldet til landsmænd, g endelig i frhldet til andre natiner Det drejer sig m sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtsled. Derfr er det flkelige plysning- g pdragelsesarbejde nerven i demkratiet. 73 Hvr Hal Kch ser demkratiet sm en livsfrm, sm den enkelte brger må tilegne sig g udflde i alle sine relatiner, så ser hans kritiker Alf Rss demkratiet sm en styrefrm. Hvr Russeau mener, at mennesket kan bruge deres ratinelle natur g evne til at tænke på det fælles bedste i demkratiet, så ser Rss mennesket sm mere drifts- g følelsesbetnet. Dette gør at demkrati ikke kun kan sikres ved blt at plyse flket, men at demkratikampen skal føres på både det mralske, det øknmiske g det retslige mråde, i mdsætning til Kchs udelukkende mralske pdragelse af flket. Rss mener, at demkrati kræver en vis levestandard, hvilket gør at flket kan engagere sig i demkratiet g ikke kun i kampen fr at verleve, hvilket er grunden til det øknmiske mråde. Fr Rss er demkratiet et retssystem g ikke en mrallære, hvr det retslige er pbygningen af det demkratiske styre. Rss mener, at afværgelsen af diktatur implicit ligger i flkestyret via de hyppigt frekmne valg. Grunden til dette er, at de flkevalgte stilles til ansvar fr, m de har den frnødne viden g de frnødne evner til at frvalte et demkrati, men da det er flket selv der skal vælge, så bliver den mralske dimensin gså vigtig fr demkratiet 74. Selvm vægtningen af dannelse g pdragelse af flket vægtes frskelligt hs Rss g Kch, så er der ingen tvivl m, at det er ngle centrale rller i et demkratisk samfund, dette viste Berges 72 Lindhart (2013) 73 Lindhart (2013) 74 Lindhart (2013) Side 28 af 43

30 samfundsmdel gså i analysen af elevers møde med nye verdens- g/eller livssyn, sm beskrevet venfr. Derfr er det centrale fr mig, sm kmmende lærer, at tage med i betragtningen ved undervisningens planlægning. Dette kan eks. ske hvis læreren beder eleverne m, i grupper, at lave et plæg m religin på ti minutter. Resten må eleverne i gruppen selv finde ud af. Sådan et åbent plæg tvinger eleverne til at argumentere fr deres egne idéer g samtidig lytte til andres, fr til sidst at alle i gruppen må gå på kmprmis g mødes et eller andet sted i nærheden af midten fr at kunne løse selve pgaven. Selvfølgelig kan sådanne dannelsesmål gså pnås i meget snævre pgaverammer. I bund g grund er det gså meget lig den måde eleverne på hjemmefrnten skal agere på, hvis de skal vertale deres søskende til eks. at spille krig i stedet fr fisk. Derudver sker dannelsen i faget sm en synergieffekt mellem den materiale g frmale dannelsesmetde. Hvr den frmale repræsenterer elevens handlemuligheder, mralske frståelser sv. Og den materiale dannelse er den materiale g fag-faglige viden eleverne må kunne få brug fr. 75 Det er her at W. Klafkis kategriale dannelse skal ses sm den dannelsesteri, der bringer eleven længst ved at sammensmelte det materiale med frmale, fr at eleven kan drage nytte af både faktuel viden samt et mralesæt. Dette er samtidig med til, at eleven kan åbne sig fr verden g de prblemstillinger eleven måtte møde i denne. 76 Herved er denne dannelsesmetde med til at sætte eleverne i stand til både at kunne eksternalisere til det bjektive samfund g internalisere samfundet med både en empirisk viden g dannede mral. Metder i undervisningen Men hvrdan får man så disse livssyn sv. ind i undervisningen. Dette kan ske på flere måder. En metde er den histrisk-kritiske. Den histrisk-kritiske metde er en metde, der frsøger at skille faktum g tydning af eks. biblen. Dette skal frstås sådan, at man i undervisningen skal frsøge at fremstille jødedm g kristendm sm frtlkningsfællesskaber, g ikke sm flk der ved mere end andre. Disse frtlkningsfælleskaber lever g verlever pga. sammenhængskraften i bestemte frtlkninger af hvad Gud er g betyder. Denne metde gør, at undervisningen ikke bliver frkyndende verfr eleverne, men det er kildeteksterne der bliver betragtet sm det centrale indhld i undervisningen 77. En anden metde sm kan anvendes kaldes den kmparative metde. Den kmparative metde blev grundlagt af den tysk fødte Max Müller. Siden da har man sammenlignet religiner. Dette har man 75 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) 76 Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013) 77 Fælles mål 2009, faghæfte 3 Side 29 af 43

31 gjrt fr at frstå religiner sm kulturelle fænmener. Religinsscilg Mrten Warmind peger på, at det er et menneskeligt grundvilkår at sammenligne, hvrfr at den kmparative metde er en grundsten i religinsfaget. Warmind mener, at hvr vi sm mennesker i hverdagen fte sammenligner i frbindelse med valg, f.eks. m Andrid er bedre end Apple g dermed hvad hver persn finder bedst, så er den videnskabelige sammenligning ikke baseret værdidmme 78. Dette frklarer Warmind således: Vi kmmer ikke med værdidmme. Vres pgave er ikke at nå frem til at én religin er bedre end en anden. Det kan ngle gange virke prvkerende på religinerne, fr de vil j gerne se sig sm unikke, sm at de har sandheden. Men det tager vi ikke stilling til. 79 I en undervisningssituatin ville man eks. kunne sammenligne kristendmmens 5. bud, Du må ikke slå ihjel, sm står i anden Msebg 20,1-21, med kranens 17:32: Dræb ikke jeres børn af frygt fr fattigdm.. Tag ikke liv, sm Gud har gjrt hellig 80. Først ville man eks. i klassen snakke m det 5. bud g hvad det reelt betyder, fr derefter at sammenligne med kranen. Her vil eleverne lære at se frskellen mellem det kristne syn på det at slå ihjel g et muslimsk syn på det samme. Selv m eleven vil høre begge sider, så er det ikke læreren der frkynder, hvad der er rigtigt g frkert i frhld til de t frskellige syn på hvem man må slå ihjel. Det er eleven selv, der pnår en viden g derved selv kan vælge hvilken side der er bedst eller mest rigtig fr denne. Den kmparative metde kan gså anvendes sammen med Husserls livsverdenteri g Gadamers frdmsbegreb. Disse t terier er beskrevet længere ppe. Gadamers frdmsbegreb vil i en undervisningssituatin kunne bruges således, at eleverne bedes melde de ting ud de tænker på, når de hører rdet muslim. Her vil der nk kmme ting sm tørklæde på kvinderne, jihad, deres gud hedder Allah sv. Efterfølgende kan læreren så gennemgå de frskellige frdmme på et verrdnet plan sådan, at eleverne efterfølgende måske vil kunne dykke ned i infrmatinssøgning på disse frudtagelser. Dette vil igen give eleven et mere nuanceret billede af eks. islam. Man kan sige at fælles fr de t metder er, at ingen af dem er frkyndende. Der er ingen af metderne, der frtæller hvad der er rigtig eller frkert i fr hld til religinerne. Eleven vil derimd kunne pnå frståelse fr hvrfr eks. muslimer handler g mener sm de gør, selvm de ikke er 78 (set d. 25. april 2014) 79 (set d. 25. april 2014) 80 (set d. 9. maj 2014) Side 30 af 43

32 enige, g eleverne vil tillære sig en ny færdighed, sm de kan bruge når de møder nye livssyn i deres færd. Ngle af disse metder kan selvfølgelig gså bruges natinalt, når man eks. ser på frskellene i livssynene på Llland g evt. i Skagen. Dette gør, at man kan bruge den histriskkritiske metde til at skabe en frtrlighed ver fr vres kultur g histrie, g den kmparative metde til at ruste eleverne til glbaliseringen ved at give eleverne en interkulturelkmpetence. Opsummering Det vil nk ikke være sidste gang at jeg, i mit kmmende hverv sm lærer, vil kmme ud fr elever der undrer sig ver hvrfr der skal undervises i et fag sm kristendmskundskab, når nu eleverne gdt ved hvad de har lyst til at tr på g med min gennemgang af spørgeundersøglens sidste seks spørgsmål, så kan det gså ses at ikke alle adspurgte har fulgt lige gdt med i undervisningen eller bare ikke er klar ver hvad kristendmsundervisning egentlig er fr et fag. Der er selvfølgelig ngen sm gdt ved hvilken betydning religin generelt set har fr kulturen i et land. Disse mennesker har set, at selvm kristendmmen egentligt fylder mindre i Danmark end fr 60 år siden, så findes de kristne værdier g nrmer stadig i samfundet. Hvrdan dette kan være kan bl.a. vises ved hjælp af Bergers samfundsmdel. En mdel der tager det enkelte individs selvstændighed med når det gælder samfundsændringer. Fr at vres samfund skal fungere på den demkratiske måde, sm vres samfund gør i dag, så viser både Alf Rsses teri m demkrati sm en styrefrm g Hal Kchs teri m demkrati sm en livsfrm, at vi i samfundet ikke kan lade være med at danne g pdrage flket til demkrati. Mange af grundstenene til disse t terier lægges i de tidlige år hs familien g i grundsklen, hvr eleven er medbestemmende. Ngle mennesker vil måske undre sig ver m der nu gså er medbestemmelse g demkrati i flkesklen, når det fte er læreren der udstikker retningslinjerne, når der skal stemmes eller argumenteres fr valg i timerne. Dette kan dg sagtens lade sig gøre så længe man sm lærer husker sin rlle g giver eleverne plads til at argumentere. Når eleverne har mulighed fr at lære både at lytte g argumentere når der gives mulighed, så åbnes der gså p fr at eleverne kan lære, at der er frskel på hinanden, g at man sagtens kan gå på kmprmis g derved nå målet, alt imens at respekten ver fr hinanden bibehldes. Disse lærte egenskaber fra undervisningen vil derfr gså kunne bruges når en elev står ver fr en ny livsverden, der måske ligger meget langt fra elevens. Fr eleven kan have lært at selv m man kmmer med en frudtagelse eller en frdm ver fr et andet livssyn, så kan disse frdmme gøre, at man kan hlde det andet livssyn p md sine egne frdmme. Denne metde kan gøre at eleven får en bedre frståelse fr det mødte, gså selv m eleven ikke er enig i den nye viden. At lytte, argumentere g respektere andre mennesker er gså vigtige punkter i Side 31 af 43

33 medbrgerskabet. Dette gør at medbrgeren selv er med til at pdrage g danne de mennesker denne møder på sin vej. Samtidig lærer eleven gså at i mødet med en anden religin, der kan man gdt lære nget m denne uden at frhlde sig til m den anden religin er mere rigtig end nget andet. Knklusin Jeg har i pgaven været igennem fire frskellige pfattelser af hvrdan religin bruges i det senmderne samfund. Vi har Henrik Dahl g hans stppe-p funktin, Giddens g hans situidbegreb, Kant med hans mrallv, sm jeg vha. Berger har vist sm værende kilde til mralsk g etisk indhld i tilværelsen g endeligt Phil Zuckerman med hans begreb m traditinsreligiøse eller kulturkristne. Gennem mit møde med især unge mennesker i frhld til kristendmmen, men gså andre religiner, mener jeg, at Giddens situid-begreb giver det mest retvisende billede af hvrdan religin påvirker vres hverdag g hvrdan en sådan hele tiden kan skifte karakter, alt afhængig af livsvilkår g frmål. Jeg plever netp, at elever blander g bruger religin efter deres behv, g at dette kan ændre sig alt afhængig af hvad de har brug fr. Den øgede refleksivitet sm præger vres samfund, g sm sklerne sætter så højt, kræver dg gså en større fkus på hvad religin egentlig er. Jeg plever fte at elever mener, at de ved hvad der er at vide mkring deres egen religin. Men når eks. elever i 7, klasse, sm er knfirmeret, ikke ved at kristen er det samme sm at tilhøre den evangelisk lutheranske kirke, viser det mig, at der er grundlæggende ting, sm eleverne ikke har afdækket i tilstrækkelig grad. Jeg mener, at det er vigtigt i frhld til religin, at man kender til pbygningen af denne samt de riter der tilhører religinen, hvrfr de er der g hvad de symbliserer. Yderligere mener jeg, at det er vigtigt i det samfund vi lever i, at man ikke kun tilegner sig viden m ens egen religin men gså andres. Jeg mener ikke, sm Rydahl g Trelsen, at plysning kan føre til intlerance ver fr andre. Løgstrup peger netp på religin sm værende tilværelsesplysning, g en sådan kan efter min mening ikke føre til intlerance, plysning bør snarere føre til en dybere frståelse g respekt fr andre. Religinsundervisningen er i mine øjne et redskab til at kunne møde andre kulturer g bør undervises efter den kmparative metde. Religinsfaget rummer evnen til at være kulturelt g histrisk skabende. Dels kan en viden m religinerne g deres betydning give en frståelse af Side 32 af 43

34 tidligere tider, men gså i kraft af den større frståelse g tlerance ver fr andre, være med til at skabe kmmende tiders histrie g kultur. Børn af i dag er mrgendagens vksne. Derfr mener jeg gså, at faget ikke kan tages alvrligt nk. Kimen til at danne kmpetente medbrgere er dybt frankret i religinen. Kun ved at kende til ens rødder g ved at vide hvilke årsager der ligger til grund fr hvad andre mener g gør, kan man blive til en gd medbrger i samfundet. Vi har i sklen en frpligtigelse til at sende ngle unge mennesker ud i samfundet, sm er i stand til at tage aktiv del i vres samfund på en kvalificeret, nuanceret, reflekterende g respektfuld måde, sm blandt andet kan sikres gennem religinsundervisningen. Så selvm Nietzsche allerede fr længe siden mente at Gud er død, g at flk sm kalder sig trende er dalende, så er det vigtigt i 2014 at have en viden m hvad g hvem Gud er. Om man bekender sig til en tr eller ej er ikke afgørende, da faget netp ikke er frkyndende men plysende. Side 33 af 43

35 Litteraturliste Biblen 1992 versættelsen - Luk 6,31 - Anden Msebg 20,1-21 Christensen, B. g Lindhardt, E.: Medbrgerskab g samfundets sammenhængskraft, s I: Nrtvig, A-M. g Sløk, C. (red.): Kristendmskundskab, livsplysning, medbrgerskab, Kbh.2010 Fælles mål 2009 Kristendmskundskab, faghæfte 3 UVM (Håndbg serie ) Ked, Hans Krab (2002): Religin i sklen - hvrfr det?, Vibrg Krøner, K. & Witt-Larsen, J. (2013): Prfessinspgave, 3. års praktik. Lindhart, Eva (2013): Demkrati g sklens demkratiske dannelse, i: Bgisch, B. g Britta Krnhlt, (red) KLM på tværs - scilgiske, histriske g filsfiske perspektiver. Samfundslitteratur, s Ludvigsen, L. & Mikkelsen, P. S. (2007): Religin i det senmderne samfund - mellem kritik g frsvar. Systime. Rydahl, J & Trelsen, B (2009): Mening g sammenhæng, ANIS Zuckerman, P. (2008): Samfund uden Gud. Frlaget Univers. Internet (set d. 26. marts 2014) MVN30april.pdf (set d. 27. marts 2014) (set d. 27. marts 2014) (set d. 5. april 2014) (set d. 8. april 2014) (set d. 11. april 2014) Side 34 af 43

36 (set d. 13. april 2014) kritisk_filsfi/filsffer_1700-t._-_tyskland_-_bigrafier/immanuel_kant (set d. 13. april 2014) (set d. 9. april 2014) (set d. 25. april 2014) (set d. 9. maj 2014) Side 35 af 43

37 Bilag 1- Spørgeskemaet Undersøgelse til prfessinsbachelr i Religin Køn? Alder? Mand/Dreng Dame/Pige Under ver 61 Trsretning? Hvilken trsretning hører du til? Evangelisk-luthersk Katlsk Islam Ateist (en der ikke trr på Gud eller andre guder) Andet: Er religin en privat eller en ffentlig sag? Er religin nget man kun dyrker når man er hjemme, eller kan religin gså dyrkes i større fælleskaber, altså ffentligt? Privat Offentlig Religin g dig På en skala fra et til ti, hvr str betydning har religin fr dig i hverdagen? Side 36 af 43

38 Intet Meget Hvr fte praktisere du din religin i hverdagen? Hvr fte tænker du på, eller bruger du nget, der har med religin at gøre? Dagligt eller mere Ugentligt Månedligt Halvårligt Årligt Andet: Udøvelse af din religin Beskriv hvrdan du praktisere (udøver) den religin du tilhører. Her tænkes m du fr eksempel beder brdbøn, går i kirke eller lignende. Religins betydning fr dig Beskriv hvad religin betyder fr dig Livets stre spørgsmål Hvad trr du meningen med livet er? Side 37 af 43

39 Døden Er du bange fr at dø? Ja Nej Ved ikke Hvad trr du der sker når man dør? Religin g samfundets betydning i dag Trr du at religin har betydning fr vres samfund i dag? (Begrund) Religin g samfundets betydning histrisk Trr du at religin har, eller har haft ngen betydning fr vres samfund histrisk set? (Begrund) Side 38 af 43

40 Religin g samfundets betydning glbalt set Trr du religin har haft betydning fr mennesker g samfund i verden mkring dig? (Begrund) Stat g religin Synes du at det er staten der skal bestemme ver flkekirken g andre religiner i Danmark (kirkeministeren), eller skal stat g religin sekulariseres (adskilles)? Stat styrer religin Sekularisering Begrund dit svar Grundsklen (Flkeskle eller privatskle) g tr Er det grundsklen der skal være medansvarlig fr børns plæring i deres tr? Ja Nej Ved ikke Begrund dit svar Kristendmskundskab sm frtsat fag i grundsklen Side 39 af 43

41 Skal Kristendmskundskab frtsat være et fag der findes i grundsklen Ja Nej Ved ikke Begrundelse Bilag 2 - Udpluk af besvarelserne Alle svar kan ses her: Side 40 af 43

42 Hvrdan udøver du din religin: Går i kirke g mediterer Har ingen religin, er slf. blevet døbt g knfirmeret men trr ikke på alt det nnsens Religins betydning fr den enkelte: Jeg er mest religiøs, når jeg har "røven på slibestenen". Så lver jeg i tankerne at gå i kirke hver søndag, men når det er verstået, så glemmer jeg det :-) Alt. Lige meget hvad jeg gør så tænker jeg først "Er det her gdt eller skidt g hvad siger islam til det?" Islam bygger på ren kærlighed g barmhjertelighed, så følger man islam g grundreglerne så kan man ikke andet en at blive en gd persn. Før jeg begyndte at be fast, var jeg nærmest kriminel, men islam hjalp mig igennem de hårde perider.. Håb i svære tider, hjælp til at værdsætte det smukke ved livet. Side 41 af 43

43 Jeg trr da på kærlighedsbudskabet, sm præsten fte prædiker, g man skal behandle andre, sm man selv ønsker at blive behandlet, g der er mange, gde histrier i biblen, f.eks. histrien m "Den barmhjertige samaritan"..:) Hvrdan bruges religin i hverdagen: Vi synger brdvers før aftensmad. Jeg går i kirke hver søndag g helligdage - jeg er præst, så det er helt naturligt, men jeg kmmer gså i kirke, når jeg selv har fri. Jeg beder hver dag - ikke så struktureret - det er mere, at jeg når sm helst g hvr sm helst kan sende en tanke, en lille bøn eller et suk p. Jeg læser i bibelen hver dag, frbereder min prædiken, læser andres prædikener, læser faglitteratur. Jeg følger med i kirkeligt nyhedsstf. Fuldstændig afhængigt af ens sindstilstand... Tr på der er nået g hilser tit md himlen (hilser på døde familie / venner).. Hvad er meningen med livet: At vi udgør en del af et fællesskab, en familie, et par g at vi gør s umage med at frvalte det liv så det er bedst muligt fr en selv, men uden at skade andre. Det du gør er vigtigt - ikke det du har. Religin g samfundets betydning i dag: kærlighed g altruisme. Ja, det har str betydning. Ofte er det derfr der er krig rundt mkring, frdi man har frskellige religiner. Det kan gså skabe terrrisme. fr nlge har det måske, men ikke fr unge. Mest nk fr de ældre der er vkset p i den tr. Religin vil ALTID have betydning fr et samfund. Alle samfund er bygget p mkring en religiøs verbesning, det være sig lve, straffe sv. Vi kan ikke hive religinen ud af samfundet, uden at skabe en ny religin, sm så vil ligge grundstenene til en ny samfundsrden. Jeg mener, religin er en privatsag. Jeg mener ikke, staten skal lvgive mkring religin, fx senest mht., m hmseksuelle skal/kan vies i flkekirken.. Jeg bryder mig ikke m udtrykket "skal bestemme ver" - vi taler m det åndelige, g der er der netp ikke ngen, der skal bestemme ver! Jeg synes faktisk, at vi har en udmærket rdning i Danmark - særligt når kirken g andre religiner lader være med at drive plitik, g når staten lader kirken selv råde ver de indre anliggender. Jeg mener, staten har en frpligtelse til at styrke g fasthlde religinsfriheden g Side 42 af 43

44 åndsfriheden (fr sm jeg allerede tidligere har sagt, vi har brug fr religinen) Rent praktisk er der gde histriske g kulturelle argumenter fr, at staten skal understøtte kirken, fr det er i vrt lands g flks interesse at bevare vres arv g kultur. Et andet gdt argument fr at bevare et tæt frhld mellem stat g religin er, at det måske er den bedste måde at frhindre religiøs fundamentalisme. Den danske mdel er frugtbar fr begge parter, når vi undlader at blande s i det, der ikke kmmer s ved Jeg mener den har pligt til at lære børnene til at frhlde sig til tr- eller ikketr. Samt religins betydning fr det glbale samfund Det er ikke rigtigt nget man sm sådan skal bruge til så meget i fremtiden. sm f.eks på arbejdsmarkedet Ja så man kender baggrunden fr samfundet i dag Lidt samme svar sm ven ver. Syntes bare gså udlændinge skal lære hvrfr vres samfund er sm det er. Plus har man valgt en religin vis man kun kender til en? Side 43 af 43