Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang
|
|
- Marie Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet med en række både populære og også tankevækkende værker. Ligeledes er genren blevet vedkommende også som dokumenterende værktøj, da det er blevet nemmere via den teknologiske udvikling og gennem de sociale medier, at producere små dokumentarfilm, hvor vi får mulighed for at dokumentere vores eget liv. Faglige mål Relevansen ved at beskæftige sig med dokumentarfilm ligger i, at genren netop udvikler kerneområderne inden for danskfaget, dannelsesområdet og kundskab og færdighedsområdet i folkeskoleloven. I folkeskolens formålsparagraf står beskrevet Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (stk. 2) Fællesmål for danskfaget 2009: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. 1
2 Trinmål for dansk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler vise indsigt i genrers særpræg udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder Dokumentarfilmen Til Far af Mathias Broe Hvad kan eleverne bruge dette materiale til? Undervisningsforløbet Dokumentarfilm i undervisningen: analyse og undervisningsbrug af Hans- Christian Christiansen og Gitte Rose giver eleverne mulighed for at debattere, analysere og diskutere ud fra valgte dokumentarfilm, og derved få et indblik i dokumentarfilmens form, stil og undergenrer. Efterfølgende vil eleverne gennem produktion få mulighed for at sætte denne viden i spil og dette kan bidrage til at at udvikle elevens forståelse for det faglige indhold gennem en kreativ filmproces. Dette sker gennem elevens arbejde med dokupenneprøver, som munder ud i egenproduktion af en kort dokumentarfilm. Først vil vi se nærmere på dokumentarfilmen som genre. 2
3 Dokumentarfilmen som genre og virkelighedsskildring Ifølge den intuitive opfattelse bør en dokumentarfilm være objektiv, sand og en ikke-manipuleret afspejling af virkeligheden. Dokumentarfilmen skal forholde sig så lidt udvælgende, bearbejdende og redigerende til den verden og de virkelige forhold, der fortæller den. I denne sammenhæng vil den ideelle dokumentarfilm eksempelvis være optagelse fra et overvågningskamera, hvilket ikke vil være seværdigt eller betragtet som en dokumentarfilm. Spørgsmålet er om en dokumentarfilm om virkeligheden kan undgå at være baseret på udvælgelse, bearbejdning og redigering. Det kan den næppe og i de fleste definitioner betones da også at dokumentarfilm altid også er et udtryk for en holdning. Og når en dokumentarfilm altid forudsætter udvælgelse og redigering af virkeligheden, vil den så nogen sinde kunne være en objektiv, ikke-manipuleret afspejling af virkeligheden? Nej, mener de fleste og netop arbejdet med dokumentarfilm giver os denne mulighed for at give os indblik i filmens muligheder for at iscenesætte, manipulere og forstå film og mediers måder at kommunikere som mediebrugere. Den danske dokumentarfilms fader, Theodor Christensen, formulerede det på følgende måde: Dokumentar er ikke virkelighed. Der er ikke billeder af handling, men handling i billeder Dokumentarfilmens formål var ikke kun at beskrive eller gengive noget, den skulle også fortælle historier på en ny måde. Instruktør og dokumentarist Jørgen Roos definerede dokumentaren som virkelighed oplevet gennem et temperament. Sammenholder man de to ovenstående beskrivelser, vil man kunne karakterisere dokumentarfilmen, som en film der henter sit indhold i virkeligheden, men præsenterer det ud fra en personlig optik eller holdning. Denne definition kan godt virke meget bred, når man skal arbejde med genren, og derfor vil en opdeling af forskellige undergenrer være en hjælp. Dokumentargenren er således en meget bred genre med en række undergenrer. Generelt sammenblander dokumentarfilm flere dokumentariske formater, dog oftest med hovedvægten på et af formaterne. Læs mere om de forskellige formater i Dokumentarfilm i undervisningen: analyse og undervisningsbrug af Hans- Christian Christiansen og Gitte Rose I det følgende gives eksempler på forskellige dokumentarformer som præger også den moderne dokumentarfilm og der fortælles om hvordan man gennem arbejdet med filmproduktion kan skabe bevidsthed omkring ikke kun dokumentargenren, men også om hvordan vi gennem levende billeder bearbejder og fortolker virkeligheden. Undervisningsforløb Om forløbet Grundtanken i dette læremiddel er, at eleverne, gennem egenproduktion af dokupenneprøver (små dokumentar- øvelser), vil få et indblik i dokumentargenren og et indblik i filmproduktion som en skabende proces og et håndværk. Afsluttende skal eleverne producere en kort dokumentarfilm (maks. på 5-6 minutter), hvor de demonstrerer færdigheder og kendskab til denne filmgenre. 3
4 Rammer Eleverne skal arbejde i grupper af tre-fire personer. De skal kunne optage filmene og redigere dem med eget udstyr eller udstyr de låner af skolen. Kompetencerne til at redigere film og filme med kamera er forudsætninger for at kunne arbejde med dette forløb. Ellers vil det være nyttigt at eleverne gennemgår et lille redigerings-/filmeforløb inden dokumentarforløbet. I de små dokupenneprøver vil en smartphone være et fint værktøj, men i produktionen af den afsluttende korte dokumentarfilm, vil et digitalt videokamera være optimalt. Forløbet strækker sig over ca. 9 lektioner, hvor man først producerer 3 små dokupenneprøver fordelt på produktionsgrupperne. Disse formidles i en samlet fremvisning. Herefter produceres den korte dokumentarfilm. Bænken af Svendborg 10.klasse 4
5 Dokumentarfilm som læremiddel Den personlige dokumentarfilm Fortællerkendetegn Alle dokumentarfilm er præget af instruktørens intention og synsvinkel. I den performative dokumentarfilm understreges fortællepræget, og instruktøren involverer sig selv eller går meget tæt på emnet. Instruktøren er synlig, enten i billedet, gennem billedvalg eller gennem en voice-over. Filmen er en subjektiv beskrivelse af verden. Filmene tager ofte udgangspunkt i den private eller personlige historie i modsætning til mere generelle temaer eller emner. Eksempler: Videodagbøger, hvor instruktøren fortæller om sig selv eller om andre menneskers liv og hverdag. Film, der tager udgangspunkt i en menneskeskæbne eller en personlig historie. Filmeksempler: SuperSize me M. Spurlock 2004, Bowling for Columbine Michael Moore 2002, Smiling in a War Zone Simone Aaberg Kern 2005 Genrekendetegn Filmskaberen medvirker selv i filmen Problematisering af filmen som sandhedsvidne Tydelig iscenesættelse Filmøvelse 1 Øvelse 1: Den personlige dokumentarfilm A) I skal optage en lille dokumentarfilm, hvor I skal overholde følgende krav: Filmen varer højest to minutter Billedliggør et personligt dilemma /et problem som du synes er vedkommende. Et dilemma kunne være: Ny i klassen eller din kæreste er blevet forelsket i en anden. 5
6 Filmens fortæller skal være tydeligt eksponeret i filmen som person, som voice over eller lignende. B) Kort redigering af filmen C) Fremvisning og evaluering af dokupenneprøverne Se dokupenneprøverne i fællesskab og evaluer ud fra følgende punkter. Evalueringspunkter - Hvordan oplever I filmen passer formatet og stilen til indholdet? - Har gruppen efterlevet kravene? - Hvordan har man brugt de filmiske virkemidler? Optagelser af performativ penneprøve - Svendborg 10.klasse 6
7 Den observerende dokumentarfilm (Fluen på væggen - at vise uden at forklare) Fortællerkendetegn En observerende dokumentarfilm lader tilskueren selv tage stilling til filmens emne frem for at forklare dette. Fluen på væggen dokumentaren benytter en observerende fortælleform. Fortælleren skal være usynlig og det skildrede fremstår som en rå virkelighed. Det er en dokumentarform, der udspringer af et ønske om at afsløre den sande virkelighed, en registrerende filmform der ikke moraliserer. En observerende dokumentarfilm i den reneste form benytter hverken kunstig belysning eller underlægningsmusik. Kameraet er typisk håndholdt og følger i hælene på personerne. Derfor kan billederne fremkomme rystede og måske også være lidt uskarpe, hvilket giver den naturlige og autentiske effekt. Mange observerende film giver tilskueren indblik i andres dagligliv eller måder at leve på. En observerende dokumentarfilm benytter sjældent voice-over og interview. Filmeksempler: Lars Engells Natlæger og Pigerne på Halmtorvet Genrekendetegn Fluen på væggen Kamera er en slags vindue til verden Lange indstillinger Kun musik fra handlingsplan Ingen voice over, mellemtekster eller interview-sekvenser Filmøvelse 2 Øvelse 2: Den observerende dokupenneprøve I skal optage en kort dokumentarfilm, hvor I skal overholde følgende kriterier - Filmen varer højest to minutter - Prøv at skildre et miljø med mennesker (en gade, en skolegård etc.) men forsøg at undgå at folk bliver påvirket at kameraet. - Lange indstillinger/sekvenser 7
8 Fremvisning og evaluering af dokupenneprøverne Se dokuprøverne i fællesskab og evaluér ud fra følgende punkter. Evalueringspunkter - Hvordan oplever I filmen- passer stil og form til indholdet? - Har gruppen efterlevet kravene? - Hvordan har man brugt de filmiske virkemidler? Den klassiske dokumentarfilm (Den forklarende dokumentar) Fortællerkendetegn En tydelig fremstilling og præsentation af et emne gennem fx voice over (som vi fx kender det fra undervisningsfilm). Der stilles ofte klare spørgsmål, som filmen løbende forsøger at besvare ved f.eks. at påpege et problem for derefter at foreslå løsninger. Undergenren benytter typisk en voice-over, der formidler opklarende oplysninger og kommentarer om, hvad der er vigtigt at lægge mærke til på filmens billedside. Filmen er alvidende fortalt. Der indgår ofte interviews af fx eksperter eller kommentatorer. Mange ældre dokumentarfilm benytter den klassiske fortælleform, men den bruges også i dag både i dokumentarfilm, i nyheder og i andre journalistiske genrer. Genrekendetegn Voice of God fortælling med direkte henvendelse til tilskueren Voice over forankrer billeder (dvs. er den bærende kraft i udsagnet) Interviews bruges til at understøtte budskab Didaktisk formidling (dvs. fortælleren betones i formidlingen) Filmeksempler: Robert Flahertys Nanook of the North (1922) og John Griersons Drifter (1929) Filmøvelse 3 Øvelse 3: Den klassiske dokupenneprøve I skal optage en kort dokumentarfilm, hvor I skal overholde følgende kriterier 8
9 - Filmen varer højest to minutter - I filmen indgår interviews - Prøv at fremstil dit tema gennem sigende billeder Fremvisning og evaluering af dokupenneprøverne Se doku-prøverne i fællesskab og evaluer ud fra følgende punkter. Evalueringspunkter - Hvordan oplever I filmen- passer formen og stilen til indholdet - Har gruppen efterlevet kravene? - Hvordan har man brugt filmiske virkemidler Dokumentarfilmen Verdens Lykkeligste Folk af Inaam Abou- Khard og Alaa Abdol-Hamid 9
10 Produktion af dokumentarfilm Når I skal producere en dokumentarfilm, skal I som det første finde frem til, hvad grundideen/formålet med filmen skal være. Man kan godt være inspireret af en oplevelse fra dagligdagen. Oplever man, at der bliver lavet sort arbejde i ens nabolag, eller bliver der bevidst snydt med priserne nede i ens købmand? Kunsten er herefter at fremstille problemet simpelt og realistisk, alt imens den skal være interessant og vække nysgerrigheden. Brug nedenstående idefigur til at finde frem til den gode ide Formål med dokumentaren Underholde, fortælle, overbevise, informere? Beskriv den problemstilling I ønsker at undersøge Tag udgangspunkt i virkeligheden (dit lokale miljø, problemer der berører bekendte) Grundide for dokumentaren Vælg noget der interesserer jer- har relevans for jer 10
11 Filmproduktion Efter at have fundet frem til grundideen, skal I arbejde i forskellige faser der ligger til grund for produktionen af en dokumentarfilm på 5-6 minutter. Selvom der ikke findes decideret forkerte måder at arbejde med film, vil nedestående progression være meget nyttig for at alle opgaver bliver løst, hvorved fokus kan lægges i at skabe en velproduceret dokumentarfilm. Præproduktion Produktion Postproduktion Hver fase indeholder punkter, der kort vil blive gennemgået i det følgende. Præproduktion I præproduktionen skal I skabe et tydeligt billede af jeres ide, samt hvilke indgangsvinkler, I ønsker at undersøge. I skal derfor bruge tid på research, for at klarlægge hvilke indgangsvikler, der er mulige, og hvordan dette skal kommunikeres ud. Brug biblioteket, nettet eller interviews for at finde frem til disse. Formuler derefter hvilken dokumentarform I ønsker som den grundlæggende, men husk at en dokumentarfilm er tit en blanding af genrens undergenrer. I præproduktionen skal I 1. Formulere idéen i en til to korte sætninger. 2. Overveje hvilken indgangsvinkel, stil og dokumentarform I ønsker 3. Researche omkring din problemstilling og udarbejde et storyboard. Brug evt. bølgemodellen til at fremstille fortællingens forløb 4. Overveje locations, startbillede og medvirkende 11
12 5. Finde en arbejdstitel Bølgemodel - komposition I præproduktionen skal I have en fornemmelse for, hvordan I vil bygge dokumentarfilmen op, før I går i gang med at filme. Følger I en opbygning der lægger sig op ad fx bølgemodellen, skal I være opmærksomme på, hvordan I tænker filmiske virkemidler, interviews samt handlingen ind i en række dybdegående episoder med mellemspil. I bølgemodellen sker der ikke en voldsom konfliktoptrapning, som i berettermodellen. I stedet er udsvingene i spændingsniveauet nedtonet og handlingen skrider frem i en række uddybende episoder eller mellemspil, der mere roligt fører historien fremad mod klimaks. 12
13 Produktion I produktionsfasen skal påbegynde optagelserne til jeres dokumentarfilm. Derfor er der yderst vigtigt, at I har fundet frem til, hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver. Rollerne kunne være Instruktør: Har det overordnet ansvar for det der filmes. Skal have styr på storyboard! Fotograf: Filmer dokumentaren Interviewer: Filmens ankerperson Lydmand: Skal sikre at mikrofonen modtager den optagede lyd. Finde musik og effektlyde, hvis det er nødvendigt Klipper: Klipper filmen sammen I produktionen skal I 1. Aftale rollefordeling og aftaler 2. Fremstille billedmateriale - optag gerne for meget, da det gør det nemmere at redigere 3. Sørge for at variere kameravinkler 4. Sørge for at man kan høre lyd og dialoglyd+ optag gerne baggrundstøj (reallyd) 5. Overvej musik til dokumentarfilmen 6. Brug flere kameraindstillinger ved interview 7. Vær opmærksom på lys/modlys og overvej hvilken virkning det kan have 8. Ved interview: stil åbne spørgsmål og forbered dig grundigt Postproduktion Når I er færdige med at filme, skal I i gang med postproduktionen. I denne fase er det hovedsagelig instruktøren og klipperen, der klipper filmen sammen. I postproduktionen skal I 1. Organisere råfilmen og inddele materialet i segmenter som I finder relevant 13
14 2. Sørge for at filmens forløb/handling giver mening/har en rød tråd 3 Vær konsekvent i vurderingen af hvad der virker. Hvis et godt interview-klip ikke fungerer i filmens helhed så undlad at bruge det, eller som man siger Kill Your Darlings 4. Nedton brugen af speak/ voice -over ud fra devicen: Don't tell it - show it! Evaluering af dokumentarfilmen Efter I har produceret jeres dokumentarfilm og set de forskellige produktioner, vil følgende punkter kunne hjælpe jer i gang med en god evaluering af produktet. Evaluering 1. Hvordan blev indholdet fremstillet, fremstår formålet og budskabet klart? 2. Hvordan egner dokumentarformen sig til indholdet og budskabet, ville en anden form have været nyttig? 3. Vurdering af processen, har samarbejdet fungeret, kunne en måde at strukturere forløbet på have været bedre? 4. Hvad har I lært gennem forløbet? Litteraturliste Christiansen, Hans- Christian m.fl. (2010) Læring med levende billeder Christian, Hans Christian & Rose, Gitte Dokumentarfilm i undervisningen: analyse og undervisningsbrug Grobal, Torben (2007) Filmoplevelse en indføring i audiovisuel teori og analyse Kjærland, Synnøve og Blankholm (2001) Fat om dokumentaren Forlaget Samfundslitteratur AVU-Medier Forlaget Samfundslitteratur Det Danske Filminstitut 14
Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereAfrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015.
Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. I foråret 2014 indledtes et samarbejde mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark.
Læs mereBerettermodellen FILMUGE. Kortfilm
FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereFaglig relevans/kompetenceområder
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Dokumentarfilm, elitesvømning, pres, spiseforstyrrelse. Dansk 8.-10. klasse Data om læremidlerne: Svømmestjerner under overfladen, DR1, 22-04-19, 44 minutter (1), DR3, 22-02-19,
Læs mereCPH:DOX* 2018 FACES PLACES
Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i Danmark. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX filmvisninger for elever
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Læs mereDokumentarfilmen mellem fiktion og fakta
Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereNulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb
Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereNoveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog
Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse
FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereAnalyse af episke tekster
Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i
Læs mereNIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereIntroduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse
Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse Dette materiale er målrettet lærere, der underviser på mellemtrinnet i folkeskolen. Det giver en kort introduktion til,
Læs mereÅrsplan. Grindsted Privatskole 2014/15
Årsplan Grindsted Privatskole 2014/15 Kære elever i 9. klasse Velkommen til endnu et skoleår - og ligeledes en ny skolereform. Årsplan engelsk 9. klasse Trine Persson Skoleåret 9. klasse kommer i høj grad
Læs mereVideo Action Learning levende billeder og lyd
www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Video Action Learning levende billeder og lyd Projektrapport
Læs mereTV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1
FILM- OG TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 Indblik i udstyret På dette forløb lærer eleverne at betjene udstyr, der svarer til det, man kan leje i branchen. Eleverne bliver introduceret
Læs mereSmartDox film om Middelalderen
SmartDox film om Middelalderen v. Kasper Bøg Undervisningsforløb for 6. 10. klasse Odense Bys Museer, 2012 Indhold Introduktion... 2 Forløb... 3 Research og inspiration... 4 Lidt om Dokumentarfilm... 4
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereUge Indhold Litteratur Fælles mål
Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereParat til. Parat til design // Formål & indhold 1
Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereAnalyse af og undervisning i og med filmen
Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereFilmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier
Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Viborg Skive VUC Uddannelse HF - 2 Fag og niveau Lærer(e) Mediefag C Merete Nyby Andersen/MNA
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereHÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal vi arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre
Læs mereARABISK. Valgfagsundervisning
ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereHVAD ER EN DOKUMENTARFILM?
SIDE 6 FAT OM DOKUMENTARFILM HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm er film, som handler om livet og virkeligheden, og som beskæftiger sig med centrale kulturelle, politiske, sociale eller kunstneriske
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereAnimeret til læsning
Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets
Læs mereHistorie/Dansk. Side 1 af 7
Side 1 af 7 Historie/Dansk Trinmål (2009) for historiefaget efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - selv
Læs mereUDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD
UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereJanni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereVejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013
Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tønder Handelsskole EUX Mediefag
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereFagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viborg Skive VUC HF2 Mediefag C Merete Nyby
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereMILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E
MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM MILJØMENTOR HVAD ER EN MILJØMENTOR? En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereSkoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereBe funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen
Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereSoundslides workshop
Soundslides workshop Soundslides Workshop Sådan fortæller du din historie i Soundslides Sådan virker programmet Øvelse Dag 2: 9.00 10.00: Opsamling på øvelse 10.15-11.00: Underviser viser en egenproduktion
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mere