En tidlig indsats for borgere med smerter i bevægeapparatet

Transkript

1 En tidlig indsats for borgere med smerter i bevægeapparatet Der ansøges om midler gennem Forebyggelsesfondens hovedformål 2: Projekter om rehabilitering af sygemeldte. Projekt periode Målgruppe Borgere, der er sygemeldte, samt borgere der er i risiko for at blive sygemeldt på grund af smerter i bevægeapparatet. Der kan være tale om såvel borgere, der er i et ansættelsesforhold og borgere uden ansættelsesforhold, men dog ikke personer kategoriseret i match 4 og 5. Borgerne behøver ikke at have en diagnosticeret sygdom, som indebærer smerter i bevægeapparatet. Fysioterapeuter tilknyttet projektet vil ved en inklusionssamtale vurdere, om den enkelte borgere vil kunne drage nytte af projektet. Projektet er ikke målrettet borgere med smerter i bevægeapparatet forårsaget af sygdom i akutfase, borgere som er i genoptræning eller afventer genoptræning eller borgere, som er henvist til smerteklinik eller lignende specialiseret trænings- eller smertetilbud. Ca. 160 borgere vil kunne deltage i projektet i den toårige projektperiode. Projektets baggrund Beskæftigelsespolitisk er der en generel enighed om, at en tidlig indsats overfor sygdomsramte borgere fører til hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Mange borgere er sygemeldte på grund af smerter i bevægeapparatet. Ifølge Det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø viser undersøgelser, at på landsplan skyldes mellem % af tilfælde med langvarigt sygefravær sygdomme i bevægeapparat. Ved en stikprøvekontrol i april 2009 i sygedagpengeteamet i Gladsaxe Kommune fremgik det, at mellem 1/4 og 1/3 af i alt 770 sygedagpengemodtagere, som havde været sygemeldte i mere end 4 uger, var sygemeldte grundet smerter i bevægeapparat. Jobcenter Gladsaxe har udarbejdet en strategi på sygedagpengeområdet, som sætter fokus på en tidlig og effektiv indsats og et aktivt sygdomsforløb. Erfaringerne herfra er gode, og Jobcenter Gladsaxe har herved formået at afkorte længden af sygedagpengeforløb, f.eks. i forbindelse med stressramte borgere. Jobcenteret ønsker i den sammenhæng et projekt, hvor der fokuseres på at afprøve resultatet af en hurtigt iværksat, intensiv og kortvarig indsats for borgere med smerter i bevægeapparatet. Fokus vil være at påvirke deltagernes egenopfattelse, evne til at håndtere smerter, og give dem erfaring i, forståelse for og motivation til at fortsætte smertehåndterende og funktionsforbedrende eller vedligeholdende træning på egen hånd. Projekt er et tværfagligt samarbejde mellem Jobcenteret og Forebyggelsescenteret i Gladsaxe Kommune. J. nr G01 1

2 Formål og succeskriterier Formålet med projektet er at medvirke til og støtte borgeren i at genvinde arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt også eventuelt på trods af smerter i bevægeapparatet. Projektet vil fokusere på: At deltagerne får erfaring med træning og motion og handlekompetencer til at kunne håndtere og leve med smerter og gener i bevægeapparatet og forbedre og vedligeholde funktions- og derved arbejdsevne At sagsbehandlerne i sygepengeteamet indgår aktivt i det tværfaglige projekt, og i logistikken af inklusion af borgere i projektet At undersøge om en veldefineret indsats vil afkorte sygefraværsperioder At understøtte samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune, kommunens virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Herunder tidligt i sygdomsforløbet at få etableret kontakt til arbejdsgiver for at drøfte, hvordan en tilbagevenden kan tilrettelægges og hvilke skånehensyn, der evt. skal iværksættes for, at den sygdomsramte borger kan vende tilbage til arbejdet. Skånehensyn kan for eksempel være nedsat tid i en periode, omplacering til mere skånsomme arbejdsopgaver, arbejdspladsindretning eller andet. For de borgere, hvor tidligere arbejde er uhensigtsmæssigt i forhold til helbredsforhold, vil der i projektet være fokus på jobskifte eller brancheskift således, at den enkelte borger hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet i et passende erhverv. For sygemeldte borgere uden en arbejdsgiver vil målet være at etablere praktik med eventuelle nødvendige skånehensyn for at lede til selvforsørgelse. Helt konkret forventes det, at: 80 % af sygemeldte fra et arbejdsforhold er tilbage på arbejdsmarkedet senest 4 uger efter gennemført kursusforløb enten fuld tid eller delvist raskmeldt, 80 % af ledige sygemeldte er aktivt jobsøgende senest 4 uger efter endt kursus, 90 % er tilfredse efter endt kursusforløb 85 % af deltagerne, som gennemfører de 4 ugers træningsforløb, oplever, at de har fået handlekompetencer i forhold til at håndtere smerter og tilrettelægge og udføre en passende træning/motion. Det forventes, at de arbejdspladser, som fastholdelseskonsulenterne besøger i forbindelse med delvis raskmelding eller omplacering, vil erhverve en større viden om forebyggelse af skadevirkninger, og dermed være mere opmærksomme på dette fremover. Det forventes, at projektet vil dæmme op for tilgangen af sygemeldte til kommunen og derfor give sagsbehandlerne mere tid til at koncentrere sig om de sager, hvor der er størst risiko for, at sygemeldte mister kontakten til arbejdsmarkedet. Aktiviteter og metoder Metoderne i projektet er tilpasset en hurtig indsats, hvor deltagerne styrkes i handlekompetencer med henblik på en hurtig tilbagevenden til så normalt arbejdsliv som muligt og forebyggelse af sygefravær på grund af smerter i bevægeapparatet. Aktiviteterne i projektet består af 4 uger med 10 timer om ugen, deraf 7 timer med træning og 3 timer råd og vejledning, foredrag m.m. Før start på forløbet har borgerne en inklusionssamtale med fysioterapeut og som afslutning en afsluttende samtale, hvor første halvdel består af en afrunding med fysioterapeut og anden halvdel med sagsbehandler/ fastholdelseskon- J. nr G01 2

3 sulent, som i samarbejde med borgeren udarbejder en handleplan. Tre måneder efter afslutning på forløbet indkaldes borgeren til opfølgning hos fysioterapeut. I træningsdelen lægges vægt på at give deltagerne erfaring med forskellige træningsformer og redskaber, blandt andet fitness, bassin og afspænding. Under træningen gøres deltagerne fortrolige med deres fysiske tilstand og smerter, og der øves handlekompetencer, f.eks. relateret til tilpasning af træningsintensitet, smertelindrende brug af træningsformer og sammensætning af træningsprogram. Deltagerne udfører fysiske tests første og sidste træningsgang og ved opfølgning 3 måneder efter afslutning af træningsdelen. Opfølgningen har et dobbelt formål, dels kan deltagernes motivation holdes ved lige ved udsigt til en opfølgning i overskuelig fremtid, dels bidrager test og spørgeskemaer fra opfølgningen til evalueringen af projektet. Personalet i Jobcentret sørger for en blanding af individuelle samtaler, foredrag, vejledning og rundbordssamtaler. Emnerne er f.eks. generel information om sygedagpengeloven, råd og vejledning om fastholdelsesværktøjer herunder arbejdspladsindretning, hjælpemidler, brancheskift, og Hvad kan du selv gøre i dit arbejdsliv samt foredrag om at leve med smerter. Derudover inddrages overvejelser om rundbordssamtale hos læge og eller arbejdsgiver. Det generelle metodefokus i projektet er at styrke borgerne til selv at tage og udøve ansvar og egenomsorg i forhold til helbreds- og arbejdssituation ved gennem projektet at have fået forståelse og redskaber relateret til træning og arbejdsmarkedsrelaterede områder. Målet er, at borgeren skal kunne vende tilbage til arbejde og selv stå for vedligeholdende træning. Deltagerne vil blive introduceret til de åbne tilbud i kommunens Forebyggelsescenter, anbefalet at deltage i kurset Lær at leve med kronisk sygdom og opfordret til at opsøge andre relevante tilbud. Den enkelte borger kan henvises til projektet fra flere aktører omkring borgeren for at tilgodese en tidlig indsats; Egen læge, virksomheder og Jobcentret. Henvisning sker til projektkoordinator, som indhenter samtykke fra borgerne til videreformidling af lægepapirer til fysioterapeuterne i projektet, som ved en inkluderende samtale vurderer, om borgeren kan deltage i og forventes at have udbytte af træningsdelen. Indenfor 14 dage efter samtalen kan borgeren starte på 4 ugers forløbet. Såfremt det vurderes, at projektet ikke er det rette for en henvist borger, vil der i videst muligt omfang blive anbefalet alternativer og støttet i en igangsættelse af det. Henvisning vil altid ske i samarbejde med egen læge, så det sikres at borgeren er ordentlig undersøgt og udredt og at træning er en farbar vej. Rent begrebsmæssigt er man i projektet opmærksom på at skille smertehåndtering og træning, idet de fysiologisk, mentalt og praktisk har forskellige mål og midler. Træning har til formål at opøve eller øge en funktionsevne, og/eller øge en fysisk kapacitet. Smertehåndteringsteknikker er baseret på kognitiv adfærdsterapi, hvor borgeren understøttes i gennemføre hensigtsmæssige adfærdsændringer, som kan betyde, at borgeren trods smerter kan leve så aktivt og selvstændigt som muligt. Begrundelse for valg af aktiviteter og metoder Sygefravær er en væsentlig årsag til, at medarbejdere mister deres job, og ledige sygemeldte risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, så for at minimere sygefravær og længden af sygefravær, er det at iværksætte en aktiv indsats så tidligt som muligt i sygeforløbet et af midlerne til sikre så hurtig tilbagevenden til arbejdet som muligt. Det formidles ved, at flere aktører omkring borgeren kan henvende sig direkte til projektet, f.eks. læger og virk- J. nr G01 3

4 somheder, at sagsbehandlerne har en aktiv rolle, og at forløbet er intensivt og af kortere varighed. Sikring af målgruppens deltagelse Projektkoordinator sikrer tilgang og inklusion af deltagere til projektet via samarbejde med virksomhedskonsulenter og andre henvisende aktører. Både sygedagpenge - og kontanthjælpsmodtagere har pligt til at deltage i aktiveringstilbud og møde til aftalte samtaler. Henviste borgere, som man ved inklusionssamtalen vurderer vil kunne have gavn af projektets tilbud, og som ikke ønsker at medvirke, vil blive mødt med sanktioner efter gældende lovgivning. Borgere henvist via egen læge eller arbejdsgiver, og som ikke modtager sygedagpenge,kan kun sikres deltagelse, såfremt de selv er motiveret eller bliver det til inklusionssamtalen. Nytænkning i projektet De nytænkende elementer består i, at praktiserende læger og virksomheder kan henvise direkte til projektet, og at sagsbehandlere inddrages aktivt ved at deltage i undervisning, råd og vejledning som en del af kurset og dermed tidligere end vanligt i et sagsforløb er en kvalificeret medspiller, som kan give den enkelte et skub i den rigtige retning. Det nytænkende i træningsdelen består i at tilrettelægge træningen primært med henblik på erfaring og læring end egentlig træningseffekt, og derved ruste deltagerne til fremover selv at benytte træning og motion til smertehåndtering og vedligeholdelse af funktion og derved arbejdsevne. Forankring efter projektperiodens udløb Såfremt projektet opnår den forventede positive effekt ved fysisk træning kombineret med personlig vejledning på enten arbejdsplads eller i forhold til arbejdslediges fastholdelse på arbejdsmarkedet, vil projektet blive forankret i kommunen. Projektets organisering Projektet er forankret i Jobcenter, Gladsaxe Sygedagpengeopfølgningsteamet, og organiseres med en styregruppe bestående af repræsentanter for interessenter i projektet. Der ansættes en projektkoordinator som tovholder og som ansvarlig for planlægning, gennemførelse, monitorering, udvikling og evaluering af projektet Projektkoordinator er ansvarlig for, at der efter hvert forløb evalueres og projektprogrammet justeres med de forbedringsforslag, som måtte fremkomme. Evaluering Det vil løbende blive opgjort, hvor mange borgere der henvises til kurset, hvorfra de henvises, hvor mange der inkluderes, og hvor mange der gennemfører. Desuden vil resultater, såsom fastholdelse af arbejde, omplacering, brancheskift, praktik m.m. blive registreret. Træningsdelen dokumenteres ved spørgeskemaundersøgelse og test udført ved start og slut af forløbet og opfølgning 3 måneder senere. Derved belyses den fysiske effekt af træningsdelen og deltagernes oplevelse af at have handlekompetencer samt deltagernes tilfredshed med træningsdelen. Sagsbehandlernes tilfredshed med projektet vil blive evalueret jævnligt i form af spørgeskemaundersøgelse, mens lægerne vil blive bedt om evaluering midtvejs og ved projektets afslutning. Virksomheder vil efter hver kontakt blive bedt om tilbagemelding. J. nr G01 4

5 J. nr G01 5