Brønderslev-Dronninglund Kommune. Nyt trafikselskab i Region Nordjylland

Transkript

1 Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf Fax Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf Fax BILAG TIL MØDE I: UP , pkt. 1 ØP , pkt. 10 SLU , pkt. 6 Nyt trafikselskab i Region Nordjylland Afdeling Dato 12. juli 2006 J. Nr.: P17 Int.: AN Forslag til finansieringsmodel og rutenet. Interimbestyrelsen for det nye trafikselskab har sendt ovennævnte materiale i høring hos de nye kommuner samt Forberedelsesudvalget for Region Nordjylland. Historik. Den 1. februar 2006 barslede den nedsatte arbejdsgruppe med rapporten Nyt trafikselskab i Region Nordjylland anbefalinger og analyser fra arbejdsgruppe. Her i blev 2 modeller (0 og 1) præsenteret. (nedennævnte opgørelser er inkl. lokalbanerne(regionale) og handicapkørsel (kommunalt)) Model 0 tog udgangspunkt i, at alle ruter, der forløb i mere end 1 af de nye kommuner er regionale, og derfor finansieres af regionen. Det regionale bidrag til finansieringen i denne model var kr. 112,7 mio. af den samlede udgift på ca. kr. 301 mio. Model 1 tog udgangspunkt i, at ruter, der forløber i mere end 1 kommune samt indgår i et overordnet regionalt busnet er regionale, mens også mindre ruter, der krydser kommunegrænser anses for lokale, og derfor finansieres af kommunerne. Det regionale bidrag i denne model var kr. 97,4 mio. De to modeller blev af arbejdsgruppen anset for yderpunkterne i en forhandling om finansiering af den fremtidige kollektive trafik i Region Nordjylland. Efter politiske drøftelser i regionen blev arbejdsgruppen bedt om at udarbejde yderligere modeller, der skulle indeholde en endnu snævrere definition på regionale ruter. Dette arbejde udmøntede sig i et notat af 21. marts 2006, hvor man havde 4 modeller (A, B, C og D), hvor model D og C svarede nogenlunde til ovennævnte model 0 og 1. Model A ville udløse en regional finansiering på kr. 63,9 mio. og model B tilsvarende et beløb på kr. 74,2 mio. Der er som grundlag for Interimsbestyrelsens høring udarbejdet notat af 15. juni 2006, hvor den regionale finansiering (ca. kr. 95,7 mio.) ligger på niveau med de tidligere nævnte modeller 1 og C altså det oprindelige yderpunkt i regionens favør. Hvor de tidligere drøftelser om fordelingsnøglen mellem region og kommuner har taget udgangspunkt i definitionen af regionale kontra lokale ruter, er baggrunden for ovennævnte fordeling af finansiering pludselig blevet en vurdering af, hvad kommunerne måske får hjem i Side 1/5

2 Notat 2 bloktilskud til lige netop kollektiv trafik, sammenholdt med en argumentation for, at den derved fremkomne fordelingsnøgle stemmer overens med fordelingsnøglen brugt på landsplan. Forvaltningens bemærkninger. Vores tidligere fremførte argument om, at den statslige overordnede fordeling af de ca. kr. 1, 6 mia. mellem regioner (ca. 797 mio.) og kommuner (ca. 803 mio.) er fordelt på baggrund af en definition på regionale henholdsvis lokale ruter, der svarer forholdsvis nøje til definitionen i model 0 og D, er aldrig blevet tilbagevist. Der er således heller ingen, der kan garantere kommunerne, at det når det samlede regnestykke vedrørende nye opgaver og tilhørende finansiering viser sig, at de netop har fået kr. 150 pr. indbygger til kollektiv trafik. Som det fremgår af mail af 23. juni 2006 fra teknisk chef Asger Nielsen vil et regnestykke for regionens vedkommende, hvor der tildeles kr. 150 pr. indbygger til dem giver kr. 85,4 mio., der kan lægges sammen med de kr. 33,6 til lokalbanerne, samlet udløse kr. 119,0 mio. til kollektiv trafik sammenlignet med de kr. 112,7 mio., der er regionens del i modellerne 0 og D. Dette tal kan nok heller ikke garanteres at være den endegyldige sandhed, men må fastholdes at være ligeså rigtigt som udregningen for det kommunale tilskud. For at give et overblik over den forskel, der samlet set er mellem kommunernes og regionens andel af finansieringen er her en opstilling af beløbene i henholdsvis Interimsbestyrelsens forslag (svarende til en mellemting mellem tidligere modeller B og C) og den tidligere model D. Model D (mio. kr.) Interimsbestyrelsens forslag (mio. kr.) Brønderslev-Dronninglund 6,4 10,2 Frederikshavn 8,6 10,8 Hjørring 17,7 20,0 Jammerbugt 5,7 7,7 Læsø 1,6 1,4 Mariagerfjord 11,4 11,6 Morsø 8,8 8,6 Rebild 6,4 7,4 Thisted 15,6 15,4 Vesthimmerland 7,2 9,7 Aalborg 98,4 102,4 Ialt 187,8 205,2 Regionens bidrag 112,7 95,8 Ialt 300,5 301,0 Som det klart har fremgået af både dette notat og tidligere notater m.v. bør en fordeling af finansieringen mellem region og kommuner basere sig på den definition af regionale ruter og lokale ruter, der blev brugt da amter/nt meldte ind til Statens Finansieringsudvalg. Denne fordeling var, at alle ruter, der krydser de nye kommunegrænser anses for regionale.

3 Notat 3 Alligevel har vi været inde og gennemgå Interimbestyrelsens finansieringsforslag i detaljen. Dette arbejde udløser et principielt spørgsmål, der er nærmere beskrevet nedenfor. Af materialet med overskriften Forslag til finansieringsmodel for nyt trafikselskab i Region Nordjylland af 15. juni 2006 er der på side 3 opstillet 4 punkter, der skal være opfyldt i så høj grad som muligt. Punkt 3 beskriver, at der skal være balance mellem fordelingen på landsplan og fordelingen i Region Nordjylland. Det fremgår, at amternes bidrag i dag kan opgøres til kr. 158 mio. ekskl. lokalbanerne. Disse midler vil med den benyttede argumentation skulle fordeles med halvdelen til regionen og halvdelen til kommunerne altså kr. 79 mio. til hver (79/79). Med udgangspunkt i kr. 150 pr. indbygger opgøres forskellen mellem kommunernes nuværende bidrag til kollektiv trafik (ekskl. lokalbaner de har jo været Statens) og det fremtidige til ca. kr. 79 mio. I stedet for så at bruge fordelingsnøglen ekskl. lokalbanerne (79/79) går man ind med regionens bidrag til den kollektive trafik inkl. lokalbanerne (95/79). Problemet i dette er, at de kr. 95 mio. er fordelt med kr. ca. 33 mio. til lokalbanerne og kun kr. 62 mio. til resten af den kollektive trafik. Dette vil i forhold til fordelingsnøglen ekskl. lokalbanerne svare til 62/79 altså kr. 17 mio. mindre til regionen. På denne baggrund har vi meget svært ved at se, at man på side 6, afsnit 7.3, 1.afsnit kan konkludere: Målet om en fordeling af finansieringen mellem Region Nordjylland og kommunerne, der svarer til den på landsplan aftalte fordeling, er opfyldt. Brønderslev-Dronninglund Kommune er selvfølgelig indstillet på at drøfte fordelingen kommunerne i mellem i forhold til nogle af de fremførte argumenter. Men vi har svært ved at se, at regionen på forhånd skal sikres et mindreforbrug på kollektiv trafik på mellem 17 og 24 mio. kroner alt efter beregningsform inden det nye trafikselskab er kommet i gang. Hvis kommunerne måtte ønske, at bidrage ekstra til regionens budget for eksempelvis erhvervsudvikling, kan de med baggrund i lovgivningen give regionen yderligere op til kr. 100 pr. indbygger (ca. kr. 57 mio.). Dette ville være en mere reel og gennemsigtig form for flytning af midler på regionens budget. Hvis Interimbestyrelsen og kommunerne fastholder den i bestyrelsens notat fastlagte model for fordeling bør man som minimum kræve, at der bliver tale om en ligelig fordeling (79/79), og altså holder lokalbanerne ude af regnskabet. Dette vil medføre, at regionens bidrag ca. kr. 62 mio. og kommunernes merbidrag ca. kr. 79 mio. lægges sammen og deles med 2. Der bliver således ca. kr. 70,5 mio. til hver. Kommunernes bidrag vil således falde med ca. kr. 8,5 mio. Fordelingen af de kr. 8,5 mio. kunne efter vores vurdering passende fordeles med baggrund i forskellen mellem Interimbestyrelsens forslag og den oprindelige model D jf. ovenfor. De respektive fordelingstal fås ved, at dele den nævnte forskel med indbyggertallet. Disse tal lægges sammen og divideres op i de kr. 8,5 mio og fordeles igen med fordelingstallene.

4 Notat 4 Alternativt kunne man beslutte, at den omtalte mindreudgift skulle komme de tyndt befolkede områder til gavn, hvorfor de tre største kommuner (Aalborg, Frederikshavn og Hjørring) ikke får andel i de 8,5 mio. kroner. Nedenfor er er opstillet resultatet af de 2 nævnte fordelingsnøgler. Fordeling af de 8,5 mio. Efter model D Efter indbyggertal minus de 3 største Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Ialt Det skal understreges, at ovennævnte skal ses som forslag til 2 forskellige fordelingsprincipper. Den endelige fordeling skal tage udgangspunkt i en revurdering af de enkelte ruter, hvorfor tallene vil ændre sig i henhold her til. Samlet vil de valgte principper udløse en finansiering, der efter de tre nye modeller (oprindelig model D (1), 8,5 mio. fordelt efter model D (2) eller efter indbyggertal i tyndt befolkede områder (3)) samt Interimbestyrelsens forslag (4) ser ud som følger: Ny modelopstilling mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Brønderslev-Dronninglund 6,4 7,6 9,0 10,2 Frederikshavn 8,6 10,0 10,8 10,8 Hjørring 17,7 19,2 20,0 20,0 Jammerbugt 5,7 6,6 6,5 7,8 Læsø 1,6 1,4 1,3 1,4 Mariagerfjord 11,4 11,5 10,3 11,6 Morsø 8,8 8,6 7,8 8,6 Rebild 6,4 6,6 6,4 7,4 Thisted 15,6 15,4 13,9 15,4 Vesthimmerland 7,2 8,1 8,4 9,7 Aalborg 98,4 101,8 102,4 102,4 Ialt 187,8 196,8 196,8 205,3 Regionen 112,7 104,2 104,2 95,7 Alt i alt 300,5 301,0 301,0 301,0

5 Notat 5 Det er som tidligere nævnt forvaltningens opfattelse, at den oprindelige model D bedst giver udtryk for den statslige fordeling mellem amter og kommuner. Skal man gå ind på Interimbestyrelsen argumentation i forhold til fordelingen mellem kommuner og region, skal der ses helt bort fra lokalbanerne. Model 2 og 3, der fordeler den resterende del af kollektiv trafik fifty/fifty eller 79/79 som det fremgår af materialet, der er i høring, giver en større overensstemmelse med den overordnede statslige fordeling. 12. juli 2006 Asger Nielsen Udviklings- og Planlægningschef