Kulturreliktplanter Levende fortidsminder og hvordan vi bevarer dem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturreliktplanter Levende fortidsminder og hvordan vi bevarer dem"

Transkript

1 Kulturreliktplanter Levende fortidsminder og hvordan vi bevarer dem

2 Om NordGen NordGen Nordisk Genresurscenter er en nordisk institution under Nordisk Ministerråd og handler på vegne af de nordiske lande. NordGen er et videnscenter med ansvar for bevaring og bæredygtig udnyttelse af nordiske genetiske resurser fra planter, husdyr og skove. NordGen er den nordiske genbank for dyrkede kulturplanter og deres vilde slægtninge. I genbanken bevares frø i Alnarp i Sverige, med en sikkerhedskopi i Danmark og yderligere en sikkerhedskopi på Svalbard. NordGen har det operative ansvar for den globale frøbank på Svalbard (Svalbard Global Seed Vault). Hjemmeside: Om skriftet Dette skrift er produceret for midler fra Nordregio (Nordic Centre for Spatial Development), Naturstyrelsen (Miljøministeriet, Danmark) og NordGen. Forfattere er Anna Andréasson, Hans Guldager Christiansen, Tino Hjorth Bjerregaard og Lena Ansebo (projektleder). Vi retter en varm tak til Per Arvid Åsen og Bernt Løjtnant som har bidraget med værdifuld viden, og til Svein Øivind Solberg, Erik Persson og Inger Larsson for råd og støtte. Fotograf: Tino Hjorth Bjerregaard, hvis intet andet er angivet. Layout: Lena Ansebo NordGen, ISBN e-publikation 2 Forsidebillede: Cikorie (Cichorium intybus) foran Hammershusruinen, Bornholm, Danmark.

3 Kulturreliktplanter - Levende fortidsminder og hvordan vi bevarer dem handler om kulturreliktplanter i Norden. Skriftet falder i to dele. Første del handler om hvad kulturrelikter er, og hvorfor de er så interessante og vigtige at bevare. Anden del Pleje af områder, hvor der kan findes kulturreliktplanter er en plejevejledning, som gennem praktiske tips og råd fortæller om, hvordan man på en overkommelig måde kan pleje et område, så reliktplanterne kan få mulighed for at overleve og trives. Kulturreliktplanter i går, i dag og i morgen Mennesker har i tusindvis af år dyrket og anvendt planter til mange for skellige formål: til mad og medicin, men også til farver, fibre, dufte og pryd. En del dyrkede planter kan af og til leve videre på et sted i lang tid efter, at dyrkningen er ophørt. Sådanne planter kalder vi kulturreliktplanter. Reliktplanterne er en speciel form for fortidsminder, da de er levende og dermed en del af den grønne kulturarv. Hver eneste af disse planter fortæller en interessant historie om stedet, om hvordan de er kommet hertil og om de mennesker, som engang levede der. Kulturreliktplanterne kan også være en ressource for os i dag og i fremtiden. Blandt dem kan der findes planter, som har bevaret unikke egenskaber, som er forsvundet fra eller forandret hos moderne typer af samme art, og som kan blive til nytte inden for medicin eller et andet område. Læge-oksetunge (Anchusa officinalis) blev brugt mod melankoli, og hvis frøene blev strøet i gildessalen, gav det en opløftet stemning. I baggrunden ses Blommetårnet på Hammershus under restaurering. 3

4 Til venstre: Strand-kvan (Angelica archangelica) afbildet i Simon Paullis Flora Danica fra 1648, ikke at forveksle med det senere, store botaniske værk af samme navn, og hvor første del publiceredes over hundrede år senere i Foto: Inger Larsson. Nederst: Koggen Tvekamp af Elbogen er en kopi i fuld skala af en middelalderlig kogge. Vrag et blev fundet ud for Skanør i 1991 af Fotevikens Museum, Sverige. Koggen var transport skib for de tyske Hansesteder. Mange slags planter var med på de middelalderlige rejser og blev indført til nye steder. Foto: Sven Rosborn. 4

5 Planter med kulturhistorie Planter fra andre dele af Verden Mange planter er igennem århundreder blevet indført til Norden fra andre dele af Europa og fra andre dele af Verden. Planter og frø er blevet købt og solgt, er givet som gaver og eller medbragt af den rejsende. Man fik viden om dem på mange måder, f.eks. gennem personlige kontakter eller skrifter. Planter flyttedes inden for Norden Når man flyttede til et nyt sted, tog man nyttige planter med sig fra nærmiljøet, hvor man boede og plantede dem ud på det nye sted, for fortsat at have adgang til dem. Det kunne både dreje sig om dyrkede planter og om planter, som voksede vildt på det fraflyttede sted. Eksempel på planter, som blev flyttet på denne måde, er planter, som voksede naturligt i Norge, men som på Island er indført af mennesker. Kommen på Island Kommen (Carum carvi) menes at være indført til Island midt i 1600-tallet af Gísli Magnússon ( ), som bosatte sig på det sydlige Island. Han fik tilnavnet Vise Gísli, idet han havde stor viden om bl.a. planter og deres anvendelse. Det siges, at han havde kommenfrø med fra Danmark eller Holland. Med tiden blev arten spredt ud over landet. Kommen findes stadig i engene ved hans bolig. Modne frøstande af kommen ved Købmandshuset (Husið) fra 1765 i Eyrabakki, Island. Nærbillede af kommenfrø fra et af de steder, hvor Vísi Gísli boede. Foto: Svein Øivind Solberg. 5

6 Rejnfan på Færøerne Rejnfan (Tanacetum vulgare) er en farve- og medicinplante, som er meget almindelig i dele af Norden. Den er sandsynligvis indført til Færøerne af mennesker, da den her findes i bymiljøer, men næsten ikke ude i landskabet. Foto: Hans Guldager Christiansen. 6

7 Flyttede planter som er blevet almindelige i visse dele af Norden De indførte planter dyrkedes sandsynligvis først i en eller anden form for have. Men det viste sig, at en del af dem let kunne sprede sig på de nye steder, og med tiden blev de her en så naturlig del af floraen, at vi knapt nok længere opfatter dem som tidligere dyrkede kultuplanter. Eksempler er skvalderkål (Aegopodium podagraria) og ensidig klokke (Campanula rapunculoides). Naturlige her og indførte der Det er også vigtigt at huske på, at en plante kan være almindelig i en del af Norden, men ualmindelig og indført i en anden del. Det hændte, at man tog planter med sig, når man flyttede f.eks. mellem Norge og Færøerne, og de kan have vokset isoleret på de nye steder siden da. Eksempler på sådanne arter er rejnfan (Tanacetum vulgare) og kommen (Carum carvi). Spredningsvillige arter Der findes en ganske stor gruppe af ret almindelige arter med stor spredningsevne, som i visse sammenhænge kan betragtes som kulturreliktplanter. Eksempler på sådanne arter er glat burre (Arctium lappa), alm. katost (Malva sylvestris) og cikorie (Cichorium intybus). Isolerede bestande Når en art vokser på steder, der er isoler et fra andre bestande af samme art, og den i øvrigt vokser sammen med andre arter, der betragtes som mulige reliktplanter, så kan det dreje sig om gamle og tidligere dyrkede bestande. Disse kan være interessante, ikke mindst ud fra et mangfoldighedsperspektiv, da de kan være forskellige fra mere almindelige planter af samme art, og de kan have andre egenskaber. Cikorie (Cichorium intybus). Alnarp, Sverige. Foto: Svein Øivind Solberg. 7

8 Den fredede ask ved Halsnøy kloster. Ved Halsnøy kloster står en meget gammel ask (Fraxinus excelsior), som på tidspunktet for undersøgelsen blev bedømt til at være 534 år gammel, hvilket vil sige, at den har stået der siden middelalderen. Foto: Per Arvid Åsen. 8

9 Sjældne og mere stedbundne arter Andre flyttede arter var ikke så konkurrencedygtige, men har allige vel formået at overleve på en del steder, hvor de er havnet ofte i kulturpåvirkede miljøer nær mennesker. De har ikke kunnet sprede sig videre, men så længe forholdene fortsat har været gunstige, har de kunnet vokse på stedet i århundreder, og længe efter at den egentlige dyrkning er ophørt. Dette findes der mange eksempler på bl.a. ved gårde, i byer og i fiskerlejer. De stedbundne reliktplanter er ofte ualmindelige eller endda sjældne. Måske findes de kun på få eller på et enkelt sted, fordi de er mere følsomme. Hvis forudsætningerne på voksepladsen ændres i en ugunstig retning, er der stor risiko for, at de forsvinder. Flerårige planter En del af disse arter er flerårige planter (stauder) og løgplanter. Eksempler er rød hestehov (Petasites hybridus), alm. hjertespand (Leonurus cardiaca), rød tandbæger (Ballota nigra), påskelilje (Narcissus pseudonarcissus), nikkende fuglemælk (Ornithogalum nutans) og dorothealilje (Leucojum verum). Blandt de flerårige planter findes også arter, som kan brede sig vegetativt over store områder, men som meget sjældent eller aldrig sætter modne frø i det nordiske klima, f.eks. kalmus (Acorus calamus), peberrod (Armoracia rusticana) og rød hestehov (Petasites hybridus). Længelevende frø En anden gruppe af arter, som har gode forudsætninger for at forblive længe på et sted er de, hvis frø kan leve længe. Frøene kan ligge længe i jorden og vente på, at forholdene bliver gunstige. Frøene af nogle arter kan ligge i dvale i flere hundrede år hvor længe ved man i dag ikke nøjagtigt. Eksempler på disse arter er skarntyde (Conium maculatum), filtbladet kongelys (Verbascum thapsus), opium-valmue (Papaver somniferum) og bulmeurt (Hyoscyamus niger). Vedplanter Vedplanter kan også være kulturrelikter. Træer og buske kan stå tilbage længe efter at dyrkning af haven er opgivet. De kan også leve videre ved kontinuer ligt at sætte nye rodskud, f.eks. sur-kirsebær (Prunus cerasus), kræge (Prunus domestica ssp. insititia), klit-rose (Rosa pimpinellifolia) eller alm. berberis (Berberis vulgaris). Enårige og kortlevende planter Endeligt findes der en del en- og toårige planter, som er mere stedbundne og holder sig inden for et begrænset område. Eksempler på sådanne arter er hjertebladet gåsefod (Chenopodium hybridum) og læge-hundetunge (Cynoglossum officinale). 9

10 Hvordan ser man, om en plante er en reliktplante? Det er svært med absolut sikkerhed at sige, om en plante er en kulturrelikt, men det kan sandsynliggøres. Endnu sværere er det at sige med sikkerhed, hvornår planten er fra, altså hvornår planten blev dyrket, og hvornår dyrkning en er ophørt. Men ved at undersøge planten, voksepladsen, de øvrige arter på stedet samt de historiske og arkæologiske data, så kan man ofte komme langt Plantens historie Er planten fundet i Norden på det aktuelle tidspunkt? Vores viden om, hvornår forskellige planter blev indført, er stadig beskeden, men den øges langsomt og sikkert ved nye studier af bl.a. litteratur, billeder, kort og arkæologiske fund sammenholdt med med viden om floraen på stederne. Plantens fysiologi Er det sandsynligt, at netop denne plante har kunnet overleve på stedet? Uanset om det handler om middelalderen eller 1800-tallet, bør spørgsmålet stilles. Er det en flerårig staude eller en plante med længe levende frø, eller er det en enårig med kortlevende frø? Løg på Island Løg-arter har siden middelalderen været vigtige lægeplanter. I dag vokser der vild løg (Allium oleraceum) på Island, og det siges, at den er blevet indført til Island af udenlandske læger. Løg omtales i gamle lægebøger og i de gamle islandske skifter. På Island er vild løg meget sjælden og vokser kun på få steder, hvor der tidligere har ligget et kloster eller har boet lægekyndige personer. Man har ikke skriftligt belæg for, at løg blev dyrket på disse steder, men sandsynligheden er stor. Pollenfund fra udgravninger af klostret Skriðuklaustur tolkes som, at der blev dyrket løg i nærheden. Man ved endnu ikke med sikkerhed hvordan løg kom til Island, men der er flere spor at følge og at analysere videre på. Foton: Per Arvid Åsen. 10

11 Stedets historie Hvilken historie har stedet? Fin des der arkæologiske fund eller anden dokumentation på, at der har været dyrket kulturplanter, og hvornår er dyrkningen i så fald ophørt? Hvis stedet ligger isoleret og på et tidspunkt er opgivet, og der ikke siden har været dyrket planter der, så er der grund til at tro, at planterne stammer fra tidligere tids dyrkning. Det er også vigtigt at tage hensyn til, hvad der er sket på stedet senere hen. Hvor stor er sandsynligheden for, at planten er kommet til senere? Kan der være sket indplantning senere? Nogle arter har tidligere været studeret af botanikere helt tilbage i 1700-tallet. Deres artslister kan være til stor hjælp ikke mindst for at kunne fastslå, at en art har stået længe et sted, og for at kunne udrede, hvilke kombi nationer af arter, der har været på stedet, selv om en del arter i mellemtiden er forsvundet. Endnu bedre er det, hvis de tidligere tiders botanikere har indsamlet og presset planter, som nu kan tages frem af herbarier, kan undersøges og sammenlignes genetisk og morfologisk med nulevende planter. Molekylære studier (DNA) En anden måde at undersøge en mulig kulturreliktplante på er at undersøge dens DNA for at se, om den adskiller sig fra moderne planter og fra dem, som findes i handelen i dag. Hvilke andre typer ligner den mest? Hvis den mest ligner typer, som vokser et andet sted i Europa, kan den måske være kommet derfra. Indtil for nylig var man ikke opmærksom på forskellen mellem de gamle kulturrelikter og de moderne planter, som sælges i planteskoler. Dette har medført, at nye planter indplantes i middelalderinspirerede haver i forsøg på at komplettere ældre bestande, eller man indplanter nye arter, som man synes bør være der. Risikoen er særlig stor ved f.eks. kendte klosterruiner, ligesom ved borge og slotte, som længe har været besøgsmål. Ældre botaniske belæg Herbarieark med jernurt (Verbena officinalis). 11

12 Mulige kulturreliktplanter fra middelalderen Botanikeren Bernt Løjtnant har i flere årtier arbejdet med mulige kulturreliktplanter i Danmark. Han har opstillet en liste på knapt 170 arter, som er indført til Norden. De findes især på steder med en middelalderhistorie såsom ved kirker, borge, gårde, fisker lejer og i byer. Yderligere har han udarbejdet en liste med knapt 80 arter, som er hjemmehørende i landet (Danmark), men som ofte også dyrkes. Hvis flere af disse arter optræder sammen på et sted med en kendt historie, er det sandsynligt, at de er efter kommere af dyrkede arter og altså kulturreliktplanter. Hammershus Ved borgruinen Hammershus på Bornholm findes 51 af arterne på listen med de indførte arter. De kan have vokset meget længe på stedet nogle måske endda siden middelalderen. Blandt arterne, som findes ved Hammers hus, er der adskillige som er meget sjældne i store dele af Norden, f.eks. kalmus (Acorus calamus), havemalurt (Artemisia absinthium), alm. hjertespand (Leonurus cardiaca), farve reseda (Reseda luteola), lægekulsukker (Symphytum officinale) og havrerod (Tragopogon porrifolius). I de nordlige dele af Norden, dvs. i det nordlige Skandinavien samt Færøerne og Island, er der ikke så mange af listens indførte arter. Men der findes til gengæld flere arter, som sandsynligvis er flyttet og indført fra andre dele af Norden, hvor de vokser vildt. Der findes altså interessante kulturreliktplanter i hele Norden, men arterne skifter fra nord til syd. Sydlige versus nordlige Norden Arterne på Løjtnants liste findes først og fremmest i de sydlige dele af Norden, dvs. Danmark samt de sydlige dele af Sverige og Norge. Der bliver færre, jo længere nordpå man kommer. 12 Bernt Løjtnant og Svein Øivind Solberg samler frø ved Ørslev Kloster, Danmark. Foto: Lena Ansebo.

13 og fra senere tider Kulturreliktplanter indført senere kan ofte være lige så interessante som de, der måske stammer fra middelalderlig dyrkning. Også 1500-tallet, 1600 tallet, 1700-tallet og 1800 tallet er interessante perioder ud fra et dyrknings- og væksthistorisk synspunkt. Blandt de planter, som dengang blev dyrket, er der en betydelig større bredde og genetisk variation end den, som findes hos de sorter, som vi i dag dyrker og finder i handelen. Humle fra 1700-tallet Et eksempel er den humle (Humulus lupulus), som for nylig blev indsamlet i Sverige via Programmet för Odlad Mångfold (POM). Humle giver smag til øllet og virker konserverende. Derfor var den økonomisk vigtig og blev dyrket i specielle humlegårde. Projektet startede med at undersøge kort fra 1700-tallet for at finde senere opgivne humlegårde, hvor der måske kunne vokse gamle sorter. Man besøgte de steder, hvor kortet angav, at der var gamle humlegårde, og det viste sig, at der ofte stadig voksede humle her. De fundene og indsamlede planter viste sig at være meget interessante både med hensyn til forskning og dyrkning. Studiet har givet ny viden om humles dyrkningshistorie og om dens indførsel i Sverige. Desuden fandt man planter, som kan få stor betydning for nutidig dyrkning, da de er tilpasset det nordiske klima, f.eks. med hensyn til blomstring og modning. Kortinventering gav humlefund. Kortet er fra Karl Karlsson Gyllenhjälms Atlas og viser Östra Älmhult KKGA Tegnet af landinspektør Erik Nilsson Aspegren Foto: Else-Marie Karlsson-Strese. 13

14 Havrerod i Danmark Havrerod (Tragopogon porrifolius) er en meget sjælden kulturreliktplante i hele Norden. Måske findes den kun på Hammershus og på Ertholmene i Danmark. På Ert holmene står den i tusindtal og blomstrer smukt i juni måned. Havrerod blev brugt som køkkenurt, og det var den lille pælerod på størrelse med en finger, som man spiste. I dag har den fået en renæssance i det nordiske køkken. Venstre: Den ægte havrerods blomster er lilla. De andre arter i familien har gule blomster. Nedenfor: Havrerod (Tragopogon porrifolius) er først på sæsonen svær at se i vegetationen og kan let forveksles med en græs. Marker derfor gerne planterne med f.eks. en pind. Hammershus, Bornholm. Foto: Lena Ansebo. 14

15 Hvor findes kulturreliktplanter? For at der kan findes kulturreliktplanter på et sted kræves først og fremmest to ting. Dels må stedet have de historiske forudsætninger, dvs. mennesker må på et tidspunkt have plantet, dyrket og anvendt planterne på stedet. Dels må der have været de rette betingelser for, at planterne har kunnet overleve. Eksempler på sådanne steder kan være ved klostre, kirker og præstegårde eller ved borge og slotte, men også ved gamle gårde, byer, fiskerlejer og på steder med en lang historie. skråning er, i kanten ved ruiner eller i en grøft. Dvs. på steder, hvor pleje og græsning ikke har været intensiv samtidig med, at konkurrencen fra andre planter ikke har været alt for hård. En del arter behøver også pletter med åben jord for at deres frø har mulighed for at spire. Dette gælder f.eks. de enårige planter, men også toårige og kortlevende stauder med frø, som kan overleve længe f.eks. bulmeurt og kongelys. På disse steder er det mest sandsynligt, at planterne først og fremmest findes på lidt mere utilgængelige lokaliteter, f.eks. bag et stengærde, på stejle Sankt Ols kirke på Bornholm er en gammel rundkirke fra 1100-tallet. En del af stenmuren, som omgiver kirken, er formodentlig lige så gammel. Stenmuren er jordfyldt og dækket med urter og indeholder en frøbank med meget gamle og stadigt levende frø. Det er ikke bare på gamle mure at man kan finde kulturreliktplanter, men også på ydersiden af gamle kirkegårdsmure, hvis de lades i fred for pleje, og planterne får lov til at passe sig selv. 15

16 Fortidsmindeområde i Finland I Finland findes der et rigt område med fortidsminder på Rapolaåsen i Sääksmäki i Valkeakoski, hvor der har været menneskelig aktivitet gennem lang tid. Dette har påvirket artsbestanden i nabolaget, og flere arter er indført hertil af mennesker i fortiden. Ved en undersøgelse har man fundet, at en femtedel af artsbestanden er arter, som er indført i forhistorisk tid af mennesker, og kulturplanter findes koncentreret i det arkæologiske område. Ved arkæologiske udgravninger har man også fundet bulme urt (Hyoscyamus niger) som makrofossil, der dateres til vikingetid og svaleurt (Chelidonium majus) måske fra middelalderen. Lille billede til venstre: Blomster af svaleurt Lille billede til højre: Gamle frøstande af bulmeurt og med svaleurt i baggrunden. Store billede: Blomster af bulmeurt. Fra Valkeakoski Rapola. Foto: Terttu Lempiäinen. 16

17 Hvorfor er nogle arter truede? De sjældne af og til enestående kultur reliktplanter lever ofte i små grupp er på isolerede steder. De er bundet til steder og biotoper, hvor de har overlevet, og de dør ud, hvis forhold ene ændres for voldsomt. Derfor er deres fremtid usikker. Kulturreliktplanterne lever i dag ofte i kulturmiljøer nær mennesker. Dette kan være et problem, da sådanne miljøer ofte er udsat for hurtige forandring er og intensiv anvendelse. Ofte udryddes planterne ikke med vilje. Man har ganske enkelt ikke vidst, at de sjældne planter fandtes på stedet. Eksempelvis kan det ske, når plejen ændres. Kulturreliktplanterne har ofte overlevet ved gærder og i kantzoner op ad mure, hvor plejen ikke har været så intensiv. Hvis plejen pludselig ændres og man f.eks. går over til at klippe vegeta tionen som en græsplæne eller til at sprøjte alle kanter mod ukrudt, så dør kulturreliktplanterne. Turister har ubevidst parkeret deres cykler ovenpå den sjældne jernurt (Verbena officinalis), som vokser i den danske by Svaneke på Bornholm. Grundejerne er blevet gjort opmærksomme på, at jernurten vokser ved deres huse og vil værne om planterne. Foto øverste billede til venstre: Lena Ansebo. 17

18 Klosterplanter i Sverige I Marstrand lå et franciskanerkloster, som sandsynligvis blev anlagt en gang mellem 1277 og Klostret blev formelt opløst i Kirken og klosterområdet ligger centralt i dagens Marstrand, men det er kun kirken, som er synlig over jorden. De brostensbelagte gader i Marstrand huser en rig flora med mulige middelalderrelikter som svaleurt (Chelidonium majus), opium-valmue (Papaver somniferum), rundbladet katost (Malva neglecta) og sort natskygge (Solanum nigrum). På højen over byen ligger Carlstens fæstning ( ). I områderne nær fæstningen er der bl.a. skov-løg (Allium scorodoprasum), rød hestehov (Petasites hybridus), døvnælde (Lamium album), alm. katost (Malva sylvestris), bittersød natskygge (Solanum dulcamara) og liden burre (Arctium minus), bulmeurt (Hyoscyamus niger) og skarntyde (Conium maculatum). Alle er de sandsynlige reliktplanter, som sikkert blev dyrket i det middelalderlige Marstrand og sandsynligvis også i fæstningstiden. Text: Per Arvid Åsen, botaniker og ledende konservator ved Agder Naturmuseum og botanisk have, som har undersøgt kulturreliktplanter på øen. Kirken på klosterområdet ligger midt i byen lige uden for Carlstens fæstning. Foto: Wazeld (CC BY-SA 3.0, ). 18 Bulmeurten (Hyoscyamus niger) er meget giftig og blev anvendt mod mange forskellige sygdomme, hvilket sommetider brat sluttede med døden. Foto: Per Arvid Åsen.

19 Hvorfor bevare og hvordan? Levende fortidsminder Kulturreliktplanterne er interessante, levende fortidsminder som kan fortælle historie. De fortjener beskyttelse og bør vurderes lige så højt som andre historiske levn f.eks. kalkmalerier, bøger og bygninger. Reliktplanter har allerede været anvendt på så mange måder, og at de kan blive meget interessante for fremtidig forskning. Kulturreliktplanterne har også haft lang tid til at tilpasse sig det nordiske klima- og vækstforhold. Værdifulde egenskaber Med nye metoder kan man finde egenskaber hos kulturrelikt planterne, som kan få stor betydning med hensyn til madproduktion, medicin eller industri. De kan meget vel have unikke egenskaber, som ikke længere findes hos de nære slægtninge, der dyrkes i dag. Pligt til at bevare Ved at tilslutte sig Konventionen om den biologisk mangfoldighed (Riokonventionen 1992) har alle nordiske lande forpligtet sig til at bevare den biologiske mangfoldighed og til at beskytte truede arter og populationer. Også vilde nytteplanter og indførte nytteplanter, som har haft lang tid til at tilpasse sig nordiske vækstforhold, hører til den grønne kulturarv og er vigtige at bevare. Hertil hører også kulturreliktplanterne. Bevares bedst på voksestederne For at redde kulturreliktplanterne er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom på dem og at øge kendskabet til dem. Det er bedst, hvis de kan bevares på de steder, hvor de kulturhistorisk hører til. Her kan bestanden fortsat udvikle sig naturligt og tilpasse sig de hersk ende vækstforhold og klima forandringer. For at understøtte bestanden kan det være en hjælp med en plejeplan. Ofte behøves der kun simple tiltag som f.eks. at undlade at bruge kemiske bekæmpelsesmidler, undlade at slå vegetationen på bestemte tidspunkter, eller hist og her at rode i jorden, så frø får mulighed for at spire. Reliktplanter i genbank Men selv med en fornuftig pleje kan der hænde ting, som man ikke kan tage højde for. F.eks. kan en rigtig hård vinter skade nogle planter. Som en ekstra sikkerhed kan truede arter og specielle bestande derfor bevares ved at indsamle frø, som gemmes i genbanker. NordGen samler frø af kvan (Angelica archangelica) på Island. Foto: Svein Ø. Solberg. 19

20 20

21 Pleje af områder, hvor der kan findes kulturreliktplanter 21

22 Pleje Når skrænterne ved Hammershus skal slås, bruges en kratrydder med trekantklinge. Den fungerer lige som en le, idet høet bliver liggende i rækker og i hele strå. De er lettere at rive sammen, når frøene har eftermodnet. I gamle by- og landsbymiljøer kan kulturreliktplanterne leve i vejkanter, op ad husmure og i buskadser, hvis man ikke rydder alt for meget op. Dette giver også et mere levende indtryk. 22

23 Pleje af områder, hvor der kan findes kulturreliktplanter Den gode nyhed er, at der rundt om i Norden i dag sandsynligvis findes tusindvis af steder, hvor kulturreliktplanterne stadig lever. Den dårlige nyhed er, at mange af dem er truede, men der findes en hel del, vi kan gøre for at hjælpe dem. Ældre tiders måde at pleje landskabet på efterlod normalt masser af hjørner og kroge, hvor kulturreliktplanterne havde muligheder for at vokse. Dette gælder de mere ekstensivt holdte dele af kulturlandskabet, såvel som de inten sivt holdte tæt på menne sker dvs. inden man begyndte at klippe græs regel mæssigt og at sprøjte mod ukrudt. Det bedste for kulturreliktplanterne er, at de får lov til at passe sig selv under hække og i kanten af krat, gærder og mure, som de har gjort i århundreder. I grunden gælder det bare om, at der ikke skuffes og plejes for meget. Den største trussel mod kulturreliktplanterne er alt for meget slåning, alt for intensiv græsning og alt for effektiv bekæmpelse af ukrudt med lugning og gift. Men hvad gør man så, hvis man står for et sted med store krav til orden og pleje, f.eks. en kirkegård, et fortidsminde eller en ruin, som også er besøgsmål? Det er netop på sådanne steder, at kulturreliktplanterne findes. Vores råd er at forsøge at skabe en balance mellem plejen og reliktplanterne. Alt behøver jo ikke at blive plejet på samme måde. Det rækker ofte langt, hvis man skaber tilstrækkeligt store zoner, hvor kulturreliktplanterne er fredede. Ved man tilmed, hvilke planter der findes på stedet, kan man tilpasse plejen til netop deres behov. I dette skrift har vi valgt at bruge Hammershus på Bornholm som eksemp el. Her har man igennem flere år aktivt arbejdet på at beskytte kulturreliktplanterne, samtidig med at man tilgodeser kravet om at tage sig af ruinerne på rette vis og tage hensyn til de mange besøgende. Med lidt omtanke og viden er det muligt at tilgodese alle tre hensyn. På Hammershus er kulturreliktplant erne en naturlig og vigtig del af fortids minderne, og desuden giver de en yderligere interessant og værdsat dimen sion for de besøgende. Et godt eksempel på et område nær et historisk sted, hvor vegetationen har fået lov til at passe sig selv. Kulturreliktplanterne har dermed haft mulighed for at overleve gennem meget lang tid. Nylars Kirke, Bornholm, Danmark. 23

24 En plejeplan som tager hensyn til reliktplanterne For steder som kirkegårde og monumenter er der ofte en pleje- og vedligeholdelses plan, som skal sørge for stedets kulturhistoriske værdi. Pleje planen bør også omfatte kulturreliktplanterne, da de også er en del af stedets kulturhistoriske værdi. Det er en god begyndelse først at lade en kulturbotaniker gennemgå området for at se, om der allerede findes reliktplanter. En ændret plejeplan kan dels beskytte de reliktplanter, som allerede findes der, og dels muliggøre, at nye reliktplanter kan dukke op. Efter nogle år bør området igen undersøges, idet der kan være vokset nye relikt planter op, f.eks. dvaleplanter. Plejeplanen bør tilpasses dette. Mure, ruiner og andre fortidsminder fremstår tydeligst, hvis de ikke sløres af for høj bevoksning. Man må tage hånd om invasive eller sent indførte arter som f.eks. ahorn (Acer pseudoplatanus) og rynket rose (Rosa rugosa). Nogle træer kan have et mangehundredeårigt tilhørsforhold til stedet, f.eks. ask (Fraxinus exelsior) ved nogle norske klosterruiner eller ask, elm (Ulmus glabra) og lind (Tilia spp.) på danske kirkegårde. Der kan argumenteres for, at andre gamle og maleriske træer bevares. På store anlæg med mange besøgende kan det være praktisk, at de intensivt besøgte områder ligger hen i græs, som ofte slås, fordi det viser publikum, at her må man gerne gå. Botaniker og ledende konservator Per Arvid Åsen med frøstande af skarntyde (Conium maculatum) under inventering på Marstrand. Foto: Elisabeth Åsen. 24

25 Kantzoner Ved kantzoner forstås bælter langs mure, veje og lignende, hvor vegetation en aldrig eller meget sjældent slås f.eks. ved kirkediger og ruinmure. Den måske vigtigste vokseplads for reliktplanter er netop kantzonerne langs bygninger, mure, ruiner og krat nær disse. Især ved sydvendte mure er mikroklimaet gunstigt for reliktplanter, som oftest er varmekrævende, da mange af dem oprindeligt stammer fra Mellem- og Sydeuropa. I tæt vegetation langs mure kan buske og træer kun vanskeligt etablere sig. Skulle der alligevel sprede sig uønsket vegetation til kantzonen som f.eks. trævækst, kan den fjernes ved håndlugning. Ønsker man at komme f.eks. en meget kraftig bevoksning af vild kørvel (Anthriscus sylvestris) til livs, kan man slå den før blomstring nogle år i træk. Kantzoner kan have meget forskellig bredde. Kantzonerne tager sig bedst ud, hvis de er i harmoni med omgivelserne. På Hammershus er det murværkets højde, der afgør bredden på kantzonerne. Nogle steder kan de f.eks. være flere meter brede, når muren er høj eller når man gerne vil forhindre publik um i at komme for tæt på skrøbel igt murværk eller stejle skrænter. Andre steder kan kantzonen være ganske smal, hvis muren er lav eller pladsen er trang. Afsvedning med gasflamme langs trappen har effektivt slået eventuelle reliktplanter ihjel. De vokser ofte i kanter langs mure og stensætninger. Foto: Lena Ansebo. Planterne langs muren friholdes fra bekæmpelse, hvilket gavner reliktplanter. Det opleves som et fortov fuldt af liv. 25

26 Eksempel på danske stendiger. Øverste billede: Al plantevækst er fjernet, jordfyldet er regnet ud, og efterfølgende er muren skredet sammen. Nederste billede: Planterne på digekronen får lov til at passe sig selv og bidrager til at holde sammen på muren. 26

27 Mure og stendiger I forbindelse med middelalderlige bygninger findes der ofte stendiger, f.eks. rundt om de danske landsbykirker. Vegetationen ved og på digerne skal bare have lov til at passe sig selv. På de danske landsbykirkediger skal digekronen ved lov være dækket af en vildtvoksende græs-urte-tørv, og det er forbudt at giftsprøjte både digekrone og -fod. På mange gamle diger holdes vegetationen nede med hård hånd og tilmed ofte med giftsprøjtning. Vi vil gerne opfordre til, at man lader vegetationen vokse frit både ved fod og på krone. Plejen kan blot bestå i at fjerne trævækst. På giftsprøjtede diger er der ingen vegetation til at holde på jorden, og der er fare for, at jordfyldet regner ud. Derved destabiliseres diget og det skrider sammen. Skal stendiget restaureres, anbefales det at genbruge jorden, da der kan være en potentiel frøbank, der kan få mulighed for at spire. Er der ikke længe re jord i diget, anbefales det at tage jord fra nærområdet. Jord, som er gravet op ved f.eks. et restaureringsarbejde, bør genanvendes eller spredes ud i nærheden, da der i jorden findes en frøbank, som kan indeholde reliktplanter. Ovenfor ses bl.a. kongelys (Verbascum sp.), til højre en kors-vortemælk (Euphorbia lathyris), som er vokset op efter at der er rodet i jorden. 27

28 Urteagtige planter gør ingen skade på murværket. Øverst en vedbend-torskemund (Cymbalaria muralis), nederst til venstre en gul lærkespore (Pseudofumaria lutea). Nederst til højre svaleurt (Chelidonium majus), foto Per Arvid Åsen. 28

29 Trævækst og urter på murværk Under restaurering af murværk bør al trævækst generelt fjernes. Der kan dog være urteagtige planter på murværket, der bør tages hensyn til, og det er hensigtsmæssigt at foretage en floraregistrering før restaureringsarbejdet påbegyndes. Når det gælder urter, kan man overveje, om urterne overhovedet gør skade. Urte- og græsrødder ligger ofte oven på murkronen, hvor støv og blade samt det øverste lag af pus er formuldet. Murkronen kan være et godt voksested for mange arter. Der er varmt, tørt og kalkrigt. Hvis urtedækket er kraftigt, forhindrer det til dels vand i at trænge ind i murværket. Det kan derfor være en stabiliserende faktor, indtil murværket skal restaureres. Kraftige urter og trævækst skal dog fjernes, da de kraftige rødder ødelægger murværket. I Norden findes flere bregnearter, der er rødlistede, og som vokser på gammelt murværk og stengærder, f.eks. sort radeløv (Asplenium adiantumnigrum) på Hammershus. Hvis der er truede art er i murværket, bør man vurdere, om der kan restaureres uden om planten. Sort radeløv (Asplenium adiantum-nigrum) er en sjælden bregne, som findes i fugtige skovkløfter nær havet. Her sidder den i en af murene på Hammershus. 29

30 En differentieret pleje I dag er det almindeligt på store anlæg, at vidtstrakte arealer ligger hen som græsplæner. Men slåede græsplæner er uegnede som vokse steder for reliktplanterne. Stier, der holdes ved hyppige slåning, er gode til at kanalis ere færdslen. På et anlægs mest fremtrædende partier kan hensyn til sirlighed gøre, at der ofte klippes. I stedet for de store græsplæner kan større eller mindre områder ligge uslåede hen. Med tiden udvikler arealerne sig til blomsterrige overdrev eller enge, og det er besparende ikke at skulle slå alle arealer mange gange årligt. Enge og overdrev plejes bedst ved at efterligne gammel drift, hvilket vil sige en enkelt slåning midt på sommeren eller ekstensiv græsning med kreatur er. Under nogle forhold kan det være nok blot at slå området hver 3. år. Derved tilgodeses f.eks. flerårige relikt planter og f.eks. sommerfugle, der formerer sig i vegetationen. En zone rundt om stenen er holdt fri for slåning. Man behøver ikke at efterbehandle zonen, og reliktplanterne får et sted at være. 30

31 Der findes andre fordele ved ikke at slå. Publikum går ikke ind i ikke-slåede arealer, og høj vegetation kan være med til at styre færdslen. Hvis skraldespande stilles strategisk i forbindelse med kantzonerne, kan man undgå, at skrald kommer til at ligge i kantzonerne. Ikke-slåede parti er kan medvirke til at under strege landskabsformer og -linier, og de kan f.eks. lægges langs veje og stier. Vi anbefaler, at kun få områder slås græsplænekort. Store områder bør ligge uplejede hen eller plejes, som enge og overdrev blev plejet i tidligere tider. Det er vigtigt, at kantzonerne langs mure, ruiner, veje og landsbygader ikke slås. På mange mindre lokaliteter behøver der slet ingen pleje, blot en rydning af buske og træer med års mellemrum. Måske kan der laves en sti rundt i området. Det har vist sig, at reliktplanter ikke tåler intensiv fåregræsning, og det går i det hele taget hårdt ud over blomsterplanterne. En strategisk placeret skraldespand (se ved trappen) i forbindelse med en kantzone medfører, at der smides mindre affald i græsset. Hammershus, Bornholm. 31

32 Græsningstidspunkt på Færøerne På Færøerne plejes de åbne arealer på en måde, som gavner reliktplanterne. Om vinteren går fårene frit i bygderne og græsser. Fra 15. maj og til 25. oktober lukkes fårene ud af bygderne, og de græsser i udmarken. Om sommeren får mange områder i bygderne blot lov til at passe sig selv. Sidst på sommeren slås indmarken, og høet indsamles til vinterfoder. Efter den 25. oktober lukkes fårene ind i bygderne, hvor de græsser på de slåede og på andre åbne områder. Det gavner rigdommen af planter og også reliktplanter, at vegetationen fjernes helt om vinteren, og at planterne får lov til at vokse hele sommeren. Fårene har ingen adgang til byerne (> 1000 indbyggere). Det er hensigtsmæssigt, når plejen på de åbne områder i byerne er ekstensiv. Et iøjnefaldende og smukt element i byer og bygder er de græsklædte kirkegårde og de gamle kvangårde. Også for reliktplanterne er de værdifulde. Foto: Hans Guldager Christiansen. 32

33 Valg af værktøj Når vegetationen skal slås, anbefales det at bruge en trekant-klinge til kratrydder. Værktøjet bevirker, at der slås på samme måde, som hvis man brugte en en le. Vegetationen bliver slået i hele strå, så den resterende saft i planterne bliver brugt til at modne frøene. Det slåede materiale er let at rive sammen, da det ligger med stråene den samme vej. Bruges en snøre, knuses vegetationen, og materialet bliver vanskeligt at rive sammen. Snøren kan bruges, hvis der skal pudses af langs kanter. Både klinge og snøre kan med fordel bruges til at vække dvaleplanter. Føres redskabet ned i jorden, skabes der små såbede. Dette kan dog godt være hårdt for redskabet. Når vegetationen er slået, bør det slåede materiale ligge ca. 14 dage, så frøene kan eftermodne. Herefter kan man rive høet sammen og fjerne det. Man kan også stakke høet, hvor efter stakkene fjernes efter at frøene er eftermodnet. Det er ofte vigtigt, at høet fjernes, så vegetationen udpines, hvilket giver de næringskrævende arter dårligere betingelser, og spinklere planter får bedre forhold. Dette gøres af hensyn til den mindre næringskrævende del af floraen og ikke af hensyn til reliktplanterne, som i det store og hele er næringskrævende arter. Trekantsklinge på kratrydder. Den slår på samme måde, som når man anvender en le. 33

34 Flere reliktplanter kan ligge i dvale i jorden i lang tid. På Hammershus kan ses eksempler som filtbladet kongelys (Verbascum thapsus), Bulmeurt (Hyoscyamus niger) og læge-kulsukker (Symphytum officinale) med hvide blomster. Foto til højre: Lena Ansebo 34

35 Opvækst af dvaleplanter Nogle reliktarter har frø, som kan ligge i dvale i århundreder. Hvis der rodes i jorden, kan frøene komme op i de øverste, iltrige lag og kan vækkes til at spire. Ved udgravninger eller ved let jordbehandling dukker sådanne dvaleplanter op. Det kan være arter som kongelys (Verbascum spp.), bulmeurt (Hyoscyamus niger), alm. hjertespand (Leonurus cardiaca), opium-valmue (Papaver somniferum), læge-jordrøg (Fumaria officinalis) mv. De nævnte arter er alle indførte til Norden i middel alderen eller tidligere. Ved udgravninger, især arkæologiske, bør man følge med i hvilke planter, der spirer frem af jordbunkerne. Fjerner man gammel jord fra et sted, kan jorden evt. lægges i et lille højbed, og man kan følge, om der kommer mulige relikt planter. Siden kan jorden lægges tilbage, hvor den kom fra. På samme måde kan blottet jord med fordel få lov at ligge, hvis man f.eks. har fjernet buske eller træer, eller hvis et parti med høje, kraftige urter er ryddet. Ved jordarbejde og flytning af jord i middelalderlige landsbyer m.v. bør man give frøene mulighed for at spire på egnede steder, hvor jorden bredes ud. Nogle reliktplanter har størst chance i skygge, andre i fuld sol og endda i græs, og de fleste i halvskygge. Et skuebed med jord fra Hammershus. På denne måde kan man følge med i, hvilke planter, der gror frem. En del vokser hurtigt, og for andre tager det længere tid. Tino Hjorth Bjerregaard fortæller om ideen med et skuebed for en gruppe besøgende. 35

36 Kulturreliktplanter i rekonstruktioner I Tycho Brahes have på øen Ven har man forsøgt at være særlig omhyggelig med plantematerialet i den rekonstruerede 1600-tals have. Blandt andet har man anvendt gyldenlak (Erysimum cheiri) og madonnalilje (Lilium candidum), som stadig vokser, dvs. er reliktplanter, på Ven. Alderen på disse planter er ikke helt sikker, men de pass er bedre ind i haven, da de har et udseende, der stemmer bedre overens med renæssanc ens planter end moderne plantemateriale, der kan fås i handelen. I Tycho Brahes have har man bl.a. plantet purløg (Allium schoenoprasum), have-iris (Iris germanica) og akeleje (Aquilegia vulgaris). Foto: Nora Lundqvist. 36

37 Nye anlæg og nye beplantninger Hvis man ønsker at plante nye planter på historiske steder, må det gøres med omtanke. Man må dokumentere, hvad der gøres og hvilke tanker, der ligger bag, for en dag vil også dette være historie. stedet. Stedets reliktplanter og flora i øvrigt skal være planter, som hører til netop dette fortidsminde. Det er altid en god ide at begynde med en undersøgelse af planterne på stedet. Er der planter, som kan være kulturreliktplanter, så er det bedre at anvende dem, ikke bare for at at bevare den biolog iske mangfoldighed, men også for at gøre stedet mere autentisk og interessant for fremtidens besøgende. Skal der plantes træer og buske, er det vigtigt at bruge lokale provenienser. Ligeleds kan man godt sprede frø af arter, som i forvejen findes på arealet. Derimod bør der aldrig indføres eller udsås arter, som er fremmede for Foto: Lena Ansebo. Middelhavsplanten gyldenlak (Erysimum cheiri) findes f.eks. vildtvoksende på Christiansø og i byer på Bornholm. 37

38 Mere litteratur/ kildehenvisninger Anderberg, A. & Anderberg, A.-L. Den virtuella floran. Elektronisk publikation, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm. ( ). Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Danmark. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= ( ). Bjerregaard, Tino Hjorth Levende fortidsminder. Gamle lægeplanter spirer frem efter arkæologisk udgravning på Hammershus. Natur på Bornholm, 2: Bjerregaard, Tino Hjorth Levende fortids minder på Bornholm En registrering. Natur på Bornholm, 4: Brøndegaard, Vagn J Folk og Flora. Rosenkilde og Bagger. København. Christiansen, Hans Guldager; Fosaa, Anna Maria Færøernes ældste kulturplanter. Froðskaparrit 57: Karlsson Strese, Else-Marie; Tollin, Clas; Hagenblad, Jenny Den svenska humlens ursprung. Svensk botanisk tidskrift 106:3-4. Lange, Johan Levende fortidsminder. Ukrudt, kulturhistorie, forsvarshistorie. Nationalmuseet, København. Larsson, Inger; Åsen, Per Arvid; Kristjansdóttír, Steinunn; Lundqvist, Kjell Medeltida klostergrunder på Island - vegetation och flora, kultur- och reliktväxter, samtida växtnamn. Rapport från ett forskningsprojekt Sveriges lantbruksuniversitet, Fak. f. landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap, Rapport 2012:12. pub.epsilon.slu.se/9033/. Løjtnant, Bernt; Worsøe, Eiler Høenge slår man i juli. - URT 1992: Løjtnant, Bernt; Christiansen, Hans Guldager; Faurholdt, Niels; Prehn, Birger In situ-bevaring af levende fortidsminder. URT 1995: Løjtnant, Bernt Levende levn. Skalk 2007 Nr. 4: Løjtnant, Bernt Dvaleplanter - Fra Kvangård til Humlekule 38: Løjtnant, Bernt Reliktplanter. Rhodos förlag. In press. Lundquist, Kjell Rekonstruktionen av Tycho Brahes trädgård. Från tro till vetande. Trädgårdsarkeologi vid Nydala kloster Seminarierapport 1, Nydala den 3 maj Moe, D Den fredete asken (Fraxinus excelsior) på Halsnøy kloster. Årbok for Bergen Museum 1999: Vården av fornlämningar/rapola/växtlighet; artikel på finska Museiverkets hemsida. vardobjekt/rapola/vaxtlighet ( ). Rødder af kalmus (Acorus calamus) var førhen en vigtig handelsvare. Foto: Lena Ansebo (venstre) og Hans Guldager Christiansen (højre). 38

39 Kontaktpersoner Danmark Tino Hjorth Bjerregaard Naturstyrelsen Rømersda, Ekkodalsvej Åkirkeby, Bornholm Tel: Hans Guldager Christiansen Skeltoften Kalundborg Bernt Løjtnant Platanvej 61, II t.h Randers N Ø NordGen Växtansvarig personal, NordGen Box 41 SE Alnarp, Sverige Tel: Finland Finnish national plant genetic resources programme MTT/Plant genetic resources programme Myllytie Jokioinen Färöarna Anna Maria Fosaa Faroese Museum of Natural History V.U.Hammershaimbsgøta Tórshavn Tel: , Fax: Norge Per Arvid Åsen Agder naturmuseum og botaniske hage Postboks 1887 Gimlemoen 4686 Kristiansand Tel: , Sverige Anna Andréasson ArchaeoGarden Inst. f. arkeologi och antikens kultur Stockholms universitet Stockholm Tel: Læge-kulsukker (Symphytum officinale) ses i dag sjældent, men anvendtes førhen som lægeplante. 39

More than just weeds. Cultural Relict Plants and Bernt Løjtnant s inventories from Denmark. NordGen s work with

More than just weeds. Cultural Relict Plants and Bernt Løjtnant s inventories from Denmark. NordGen s work with More than just weeds NordGen s work with Cultural Relict Plants and Bernt Løjtnant s inventories from Denmark Svein Øivind Solberg (ed.) NordGen publication series 2014: 3 2 More than just weeds NordGen

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

DANMARKS KIRKEDIGER KORTLÆGNING. Danmarks Naturfredningsforening August 2002

DANMARKS KIRKEDIGER KORTLÆGNING. Danmarks Naturfredningsforening August 2002 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Dato: 6. August 2002 Journal: 5-24-2/008863 Sagsbehandler: Jørgen M. Hansen 39 17 40 28, jh@dn.dk KORTLÆGNING AF DANMARKS KIRKEDIGER Danmarks Naturfredningsforening August

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Grønt. Miljø. PAS PÅ DE GRØNNE KULTURRELIKTER Planterne er både kulturhistorie og genressource, men skal de bevares, må man slække på pænheden.

Grønt. Miljø. PAS PÅ DE GRØNNE KULTURRELIKTER Planterne er både kulturhistorie og genressource, men skal de bevares, må man slække på pænheden. Grønt Miljø 6 / AUGUST 2014 PAS PÅ DE GRØNNE KULTURRELIKTER Planterne er både kulturhistorie og genressource, men skal de bevares, må man slække på pænheden. Side 4 LANGE ENTREPRISER GIVER STABILITET Odense

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder.

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder. Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder. Vi er lige ankommet til camping William i byen Markelfingen helt nede i bunden af Tyskland, vi kigger lige over på Schweiz på den anden side af søen som campingpladsen

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige Læs før du handler { august 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } skvalderkål utroskab løbetur motorcykler forsikringer rabarber tema: smerte Av! Vi dulmer vores hverdag med panodil, også selv

Læs mere

DET GRÆNSELØSE LANDSKAB

DET GRÆNSELØSE LANDSKAB DET GRÆNSELØSE LANDSKAB - Landskab findes overalt, også inde i byen Marie Markman Ph.d.- projekt: Det Grænseløse Landskab (2011-2014 ) PRÆSENTATIONENS INDHOLD - Ph.d. projekt Det grænseløse landskab (2011-2014)

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV

DEN LEVENDE KULTURARV DEN LEVENDE KULTURARV Fødevareministeriets handlingsplan 2008-10 for jordbrugets plantegenetiske ressourcer Februar 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon DEN LEVENDE KULTURARV Fødevareministeriets

Læs mere