Kulturreliktplanter Levende fortidsminder og hvordan vi bevarer dem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturreliktplanter Levende fortidsminder og hvordan vi bevarer dem"

Transkript

1 Kulturreliktplanter Levende fortidsminder og hvordan vi bevarer dem

2 Om NordGen NordGen Nordisk Genresurscenter er en nordisk institution under Nordisk Ministerråd og handler på vegne af de nordiske lande. NordGen er et videnscenter med ansvar for bevaring og bæredygtig udnyttelse af nordiske genetiske resurser fra planter, husdyr og skove. NordGen er den nordiske genbank for dyrkede kulturplanter og deres vilde slægtninge. I genbanken bevares frø i Alnarp i Sverige, med en sikkerhedskopi i Danmark og yderligere en sikkerhedskopi på Svalbard. NordGen har det operative ansvar for den globale frøbank på Svalbard (Svalbard Global Seed Vault). Hjemmeside: Om skriftet Dette skrift er produceret for midler fra Nordregio (Nordic Centre for Spatial Development), Naturstyrelsen (Miljøministeriet, Danmark) og NordGen. Forfattere er Anna Andréasson, Hans Guldager Christiansen, Tino Hjorth Bjerregaard og Lena Ansebo (projektleder). Vi retter en varm tak til Per Arvid Åsen og Bernt Løjtnant som har bidraget med værdifuld viden, og til Svein Øivind Solberg, Erik Persson og Inger Larsson for råd og støtte. Fotograf: Tino Hjorth Bjerregaard, hvis intet andet er angivet. Layout: Lena Ansebo NordGen, ISBN e-publikation 2 Forsidebillede: Cikorie (Cichorium intybus) foran Hammershusruinen, Bornholm, Danmark.

3 Kulturreliktplanter - Levende fortidsminder og hvordan vi bevarer dem handler om kulturreliktplanter i Norden. Skriftet falder i to dele. Første del handler om hvad kulturrelikter er, og hvorfor de er så interessante og vigtige at bevare. Anden del Pleje af områder, hvor der kan findes kulturreliktplanter er en plejevejledning, som gennem praktiske tips og råd fortæller om, hvordan man på en overkommelig måde kan pleje et område, så reliktplanterne kan få mulighed for at overleve og trives. Kulturreliktplanter i går, i dag og i morgen Mennesker har i tusindvis af år dyrket og anvendt planter til mange for skellige formål: til mad og medicin, men også til farver, fibre, dufte og pryd. En del dyrkede planter kan af og til leve videre på et sted i lang tid efter, at dyrkningen er ophørt. Sådanne planter kalder vi kulturreliktplanter. Reliktplanterne er en speciel form for fortidsminder, da de er levende og dermed en del af den grønne kulturarv. Hver eneste af disse planter fortæller en interessant historie om stedet, om hvordan de er kommet hertil og om de mennesker, som engang levede der. Kulturreliktplanterne kan også være en ressource for os i dag og i fremtiden. Blandt dem kan der findes planter, som har bevaret unikke egenskaber, som er forsvundet fra eller forandret hos moderne typer af samme art, og som kan blive til nytte inden for medicin eller et andet område. Læge-oksetunge (Anchusa officinalis) blev brugt mod melankoli, og hvis frøene blev strøet i gildessalen, gav det en opløftet stemning. I baggrunden ses Blommetårnet på Hammershus under restaurering. 3

4 Til venstre: Strand-kvan (Angelica archangelica) afbildet i Simon Paullis Flora Danica fra 1648, ikke at forveksle med det senere, store botaniske værk af samme navn, og hvor første del publiceredes over hundrede år senere i Foto: Inger Larsson. Nederst: Koggen Tvekamp af Elbogen er en kopi i fuld skala af en middelalderlig kogge. Vrag et blev fundet ud for Skanør i 1991 af Fotevikens Museum, Sverige. Koggen var transport skib for de tyske Hansesteder. Mange slags planter var med på de middelalderlige rejser og blev indført til nye steder. Foto: Sven Rosborn. 4

5 Planter med kulturhistorie Planter fra andre dele af Verden Mange planter er igennem århundreder blevet indført til Norden fra andre dele af Europa og fra andre dele af Verden. Planter og frø er blevet købt og solgt, er givet som gaver og eller medbragt af den rejsende. Man fik viden om dem på mange måder, f.eks. gennem personlige kontakter eller skrifter. Planter flyttedes inden for Norden Når man flyttede til et nyt sted, tog man nyttige planter med sig fra nærmiljøet, hvor man boede og plantede dem ud på det nye sted, for fortsat at have adgang til dem. Det kunne både dreje sig om dyrkede planter og om planter, som voksede vildt på det fraflyttede sted. Eksempel på planter, som blev flyttet på denne måde, er planter, som voksede naturligt i Norge, men som på Island er indført af mennesker. Kommen på Island Kommen (Carum carvi) menes at være indført til Island midt i 1600-tallet af Gísli Magnússon ( ), som bosatte sig på det sydlige Island. Han fik tilnavnet Vise Gísli, idet han havde stor viden om bl.a. planter og deres anvendelse. Det siges, at han havde kommenfrø med fra Danmark eller Holland. Med tiden blev arten spredt ud over landet. Kommen findes stadig i engene ved hans bolig. Modne frøstande af kommen ved Købmandshuset (Husið) fra 1765 i Eyrabakki, Island. Nærbillede af kommenfrø fra et af de steder, hvor Vísi Gísli boede. Foto: Svein Øivind Solberg. 5

6 Rejnfan på Færøerne Rejnfan (Tanacetum vulgare) er en farve- og medicinplante, som er meget almindelig i dele af Norden. Den er sandsynligvis indført til Færøerne af mennesker, da den her findes i bymiljøer, men næsten ikke ude i landskabet. Foto: Hans Guldager Christiansen. 6

7 Flyttede planter som er blevet almindelige i visse dele af Norden De indførte planter dyrkedes sandsynligvis først i en eller anden form for have. Men det viste sig, at en del af dem let kunne sprede sig på de nye steder, og med tiden blev de her en så naturlig del af floraen, at vi knapt nok længere opfatter dem som tidligere dyrkede kultuplanter. Eksempler er skvalderkål (Aegopodium podagraria) og ensidig klokke (Campanula rapunculoides). Naturlige her og indførte der Det er også vigtigt at huske på, at en plante kan være almindelig i en del af Norden, men ualmindelig og indført i en anden del. Det hændte, at man tog planter med sig, når man flyttede f.eks. mellem Norge og Færøerne, og de kan have vokset isoleret på de nye steder siden da. Eksempler på sådanne arter er rejnfan (Tanacetum vulgare) og kommen (Carum carvi). Spredningsvillige arter Der findes en ganske stor gruppe af ret almindelige arter med stor spredningsevne, som i visse sammenhænge kan betragtes som kulturreliktplanter. Eksempler på sådanne arter er glat burre (Arctium lappa), alm. katost (Malva sylvestris) og cikorie (Cichorium intybus). Isolerede bestande Når en art vokser på steder, der er isoler et fra andre bestande af samme art, og den i øvrigt vokser sammen med andre arter, der betragtes som mulige reliktplanter, så kan det dreje sig om gamle og tidligere dyrkede bestande. Disse kan være interessante, ikke mindst ud fra et mangfoldighedsperspektiv, da de kan være forskellige fra mere almindelige planter af samme art, og de kan have andre egenskaber. Cikorie (Cichorium intybus). Alnarp, Sverige. Foto: Svein Øivind Solberg. 7

8 Den fredede ask ved Halsnøy kloster. Ved Halsnøy kloster står en meget gammel ask (Fraxinus excelsior), som på tidspunktet for undersøgelsen blev bedømt til at være 534 år gammel, hvilket vil sige, at den har stået der siden middelalderen. Foto: Per Arvid Åsen. 8

9 Sjældne og mere stedbundne arter Andre flyttede arter var ikke så konkurrencedygtige, men har allige vel formået at overleve på en del steder, hvor de er havnet ofte i kulturpåvirkede miljøer nær mennesker. De har ikke kunnet sprede sig videre, men så længe forholdene fortsat har været gunstige, har de kunnet vokse på stedet i århundreder, og længe efter at den egentlige dyrkning er ophørt. Dette findes der mange eksempler på bl.a. ved gårde, i byer og i fiskerlejer. De stedbundne reliktplanter er ofte ualmindelige eller endda sjældne. Måske findes de kun på få eller på et enkelt sted, fordi de er mere følsomme. Hvis forudsætningerne på voksepladsen ændres i en ugunstig retning, er der stor risiko for, at de forsvinder. Flerårige planter En del af disse arter er flerårige planter (stauder) og løgplanter. Eksempler er rød hestehov (Petasites hybridus), alm. hjertespand (Leonurus cardiaca), rød tandbæger (Ballota nigra), påskelilje (Narcissus pseudonarcissus), nikkende fuglemælk (Ornithogalum nutans) og dorothealilje (Leucojum verum). Blandt de flerårige planter findes også arter, som kan brede sig vegetativt over store områder, men som meget sjældent eller aldrig sætter modne frø i det nordiske klima, f.eks. kalmus (Acorus calamus), peberrod (Armoracia rusticana) og rød hestehov (Petasites hybridus). Længelevende frø En anden gruppe af arter, som har gode forudsætninger for at forblive længe på et sted er de, hvis frø kan leve længe. Frøene kan ligge længe i jorden og vente på, at forholdene bliver gunstige. Frøene af nogle arter kan ligge i dvale i flere hundrede år hvor længe ved man i dag ikke nøjagtigt. Eksempler på disse arter er skarntyde (Conium maculatum), filtbladet kongelys (Verbascum thapsus), opium-valmue (Papaver somniferum) og bulmeurt (Hyoscyamus niger). Vedplanter Vedplanter kan også være kulturrelikter. Træer og buske kan stå tilbage længe efter at dyrkning af haven er opgivet. De kan også leve videre ved kontinuer ligt at sætte nye rodskud, f.eks. sur-kirsebær (Prunus cerasus), kræge (Prunus domestica ssp. insititia), klit-rose (Rosa pimpinellifolia) eller alm. berberis (Berberis vulgaris). Enårige og kortlevende planter Endeligt findes der en del en- og toårige planter, som er mere stedbundne og holder sig inden for et begrænset område. Eksempler på sådanne arter er hjertebladet gåsefod (Chenopodium hybridum) og læge-hundetunge (Cynoglossum officinale). 9

10 Hvordan ser man, om en plante er en reliktplante? Det er svært med absolut sikkerhed at sige, om en plante er en kulturrelikt, men det kan sandsynliggøres. Endnu sværere er det at sige med sikkerhed, hvornår planten er fra, altså hvornår planten blev dyrket, og hvornår dyrkning en er ophørt. Men ved at undersøge planten, voksepladsen, de øvrige arter på stedet samt de historiske og arkæologiske data, så kan man ofte komme langt Plantens historie Er planten fundet i Norden på det aktuelle tidspunkt? Vores viden om, hvornår forskellige planter blev indført, er stadig beskeden, men den øges langsomt og sikkert ved nye studier af bl.a. litteratur, billeder, kort og arkæologiske fund sammenholdt med med viden om floraen på stederne. Plantens fysiologi Er det sandsynligt, at netop denne plante har kunnet overleve på stedet? Uanset om det handler om middelalderen eller 1800-tallet, bør spørgsmålet stilles. Er det en flerårig staude eller en plante med længe levende frø, eller er det en enårig med kortlevende frø? Løg på Island Løg-arter har siden middelalderen været vigtige lægeplanter. I dag vokser der vild løg (Allium oleraceum) på Island, og det siges, at den er blevet indført til Island af udenlandske læger. Løg omtales i gamle lægebøger og i de gamle islandske skifter. På Island er vild løg meget sjælden og vokser kun på få steder, hvor der tidligere har ligget et kloster eller har boet lægekyndige personer. Man har ikke skriftligt belæg for, at løg blev dyrket på disse steder, men sandsynligheden er stor. Pollenfund fra udgravninger af klostret Skriðuklaustur tolkes som, at der blev dyrket løg i nærheden. Man ved endnu ikke med sikkerhed hvordan løg kom til Island, men der er flere spor at følge og at analysere videre på. Foton: Per Arvid Åsen. 10

11 Stedets historie Hvilken historie har stedet? Fin des der arkæologiske fund eller anden dokumentation på, at der har været dyrket kulturplanter, og hvornår er dyrkningen i så fald ophørt? Hvis stedet ligger isoleret og på et tidspunkt er opgivet, og der ikke siden har været dyrket planter der, så er der grund til at tro, at planterne stammer fra tidligere tids dyrkning. Det er også vigtigt at tage hensyn til, hvad der er sket på stedet senere hen. Hvor stor er sandsynligheden for, at planten er kommet til senere? Kan der være sket indplantning senere? Nogle arter har tidligere været studeret af botanikere helt tilbage i 1700-tallet. Deres artslister kan være til stor hjælp ikke mindst for at kunne fastslå, at en art har stået længe et sted, og for at kunne udrede, hvilke kombi nationer af arter, der har været på stedet, selv om en del arter i mellemtiden er forsvundet. Endnu bedre er det, hvis de tidligere tiders botanikere har indsamlet og presset planter, som nu kan tages frem af herbarier, kan undersøges og sammenlignes genetisk og morfologisk med nulevende planter. Molekylære studier (DNA) En anden måde at undersøge en mulig kulturreliktplante på er at undersøge dens DNA for at se, om den adskiller sig fra moderne planter og fra dem, som findes i handelen i dag. Hvilke andre typer ligner den mest? Hvis den mest ligner typer, som vokser et andet sted i Europa, kan den måske være kommet derfra. Indtil for nylig var man ikke opmærksom på forskellen mellem de gamle kulturrelikter og de moderne planter, som sælges i planteskoler. Dette har medført, at nye planter indplantes i middelalderinspirerede haver i forsøg på at komplettere ældre bestande, eller man indplanter nye arter, som man synes bør være der. Risikoen er særlig stor ved f.eks. kendte klosterruiner, ligesom ved borge og slotte, som længe har været besøgsmål. Ældre botaniske belæg Herbarieark med jernurt (Verbena officinalis). 11

12 Mulige kulturreliktplanter fra middelalderen Botanikeren Bernt Løjtnant har i flere årtier arbejdet med mulige kulturreliktplanter i Danmark. Han har opstillet en liste på knapt 170 arter, som er indført til Norden. De findes især på steder med en middelalderhistorie såsom ved kirker, borge, gårde, fisker lejer og i byer. Yderligere har han udarbejdet en liste med knapt 80 arter, som er hjemmehørende i landet (Danmark), men som ofte også dyrkes. Hvis flere af disse arter optræder sammen på et sted med en kendt historie, er det sandsynligt, at de er efter kommere af dyrkede arter og altså kulturreliktplanter. Hammershus Ved borgruinen Hammershus på Bornholm findes 51 af arterne på listen med de indførte arter. De kan have vokset meget længe på stedet nogle måske endda siden middelalderen. Blandt arterne, som findes ved Hammers hus, er der adskillige som er meget sjældne i store dele af Norden, f.eks. kalmus (Acorus calamus), havemalurt (Artemisia absinthium), alm. hjertespand (Leonurus cardiaca), farve reseda (Reseda luteola), lægekulsukker (Symphytum officinale) og havrerod (Tragopogon porrifolius). I de nordlige dele af Norden, dvs. i det nordlige Skandinavien samt Færøerne og Island, er der ikke så mange af listens indførte arter. Men der findes til gengæld flere arter, som sandsynligvis er flyttet og indført fra andre dele af Norden, hvor de vokser vildt. Der findes altså interessante kulturreliktplanter i hele Norden, men arterne skifter fra nord til syd. Sydlige versus nordlige Norden Arterne på Løjtnants liste findes først og fremmest i de sydlige dele af Norden, dvs. Danmark samt de sydlige dele af Sverige og Norge. Der bliver færre, jo længere nordpå man kommer. 12 Bernt Løjtnant og Svein Øivind Solberg samler frø ved Ørslev Kloster, Danmark. Foto: Lena Ansebo.

13 og fra senere tider Kulturreliktplanter indført senere kan ofte være lige så interessante som de, der måske stammer fra middelalderlig dyrkning. Også 1500-tallet, 1600 tallet, 1700-tallet og 1800 tallet er interessante perioder ud fra et dyrknings- og væksthistorisk synspunkt. Blandt de planter, som dengang blev dyrket, er der en betydelig større bredde og genetisk variation end den, som findes hos de sorter, som vi i dag dyrker og finder i handelen. Humle fra 1700-tallet Et eksempel er den humle (Humulus lupulus), som for nylig blev indsamlet i Sverige via Programmet för Odlad Mångfold (POM). Humle giver smag til øllet og virker konserverende. Derfor var den økonomisk vigtig og blev dyrket i specielle humlegårde. Projektet startede med at undersøge kort fra 1700-tallet for at finde senere opgivne humlegårde, hvor der måske kunne vokse gamle sorter. Man besøgte de steder, hvor kortet angav, at der var gamle humlegårde, og det viste sig, at der ofte stadig voksede humle her. De fundene og indsamlede planter viste sig at være meget interessante både med hensyn til forskning og dyrkning. Studiet har givet ny viden om humles dyrkningshistorie og om dens indførsel i Sverige. Desuden fandt man planter, som kan få stor betydning for nutidig dyrkning, da de er tilpasset det nordiske klima, f.eks. med hensyn til blomstring og modning. Kortinventering gav humlefund. Kortet er fra Karl Karlsson Gyllenhjälms Atlas og viser Östra Älmhult KKGA Tegnet af landinspektør Erik Nilsson Aspegren Foto: Else-Marie Karlsson-Strese. 13

14 Havrerod i Danmark Havrerod (Tragopogon porrifolius) er en meget sjælden kulturreliktplante i hele Norden. Måske findes den kun på Hammershus og på Ertholmene i Danmark. På Ert holmene står den i tusindtal og blomstrer smukt i juni måned. Havrerod blev brugt som køkkenurt, og det var den lille pælerod på størrelse med en finger, som man spiste. I dag har den fået en renæssance i det nordiske køkken. Venstre: Den ægte havrerods blomster er lilla. De andre arter i familien har gule blomster. Nedenfor: Havrerod (Tragopogon porrifolius) er først på sæsonen svær at se i vegetationen og kan let forveksles med en græs. Marker derfor gerne planterne med f.eks. en pind. Hammershus, Bornholm. Foto: Lena Ansebo. 14

15 Hvor findes kulturreliktplanter? For at der kan findes kulturreliktplanter på et sted kræves først og fremmest to ting. Dels må stedet have de historiske forudsætninger, dvs. mennesker må på et tidspunkt have plantet, dyrket og anvendt planterne på stedet. Dels må der have været de rette betingelser for, at planterne har kunnet overleve. Eksempler på sådanne steder kan være ved klostre, kirker og præstegårde eller ved borge og slotte, men også ved gamle gårde, byer, fiskerlejer og på steder med en lang historie. skråning er, i kanten ved ruiner eller i en grøft. Dvs. på steder, hvor pleje og græsning ikke har været intensiv samtidig med, at konkurrencen fra andre planter ikke har været alt for hård. En del arter behøver også pletter med åben jord for at deres frø har mulighed for at spire. Dette gælder f.eks. de enårige planter, men også toårige og kortlevende stauder med frø, som kan overleve længe f.eks. bulmeurt og kongelys. På disse steder er det mest sandsynligt, at planterne først og fremmest findes på lidt mere utilgængelige lokaliteter, f.eks. bag et stengærde, på stejle Sankt Ols kirke på Bornholm er en gammel rundkirke fra 1100-tallet. En del af stenmuren, som omgiver kirken, er formodentlig lige så gammel. Stenmuren er jordfyldt og dækket med urter og indeholder en frøbank med meget gamle og stadigt levende frø. Det er ikke bare på gamle mure at man kan finde kulturreliktplanter, men også på ydersiden af gamle kirkegårdsmure, hvis de lades i fred for pleje, og planterne får lov til at passe sig selv. 15

16 Fortidsmindeområde i Finland I Finland findes der et rigt område med fortidsminder på Rapolaåsen i Sääksmäki i Valkeakoski, hvor der har været menneskelig aktivitet gennem lang tid. Dette har påvirket artsbestanden i nabolaget, og flere arter er indført hertil af mennesker i fortiden. Ved en undersøgelse har man fundet, at en femtedel af artsbestanden er arter, som er indført i forhistorisk tid af mennesker, og kulturplanter findes koncentreret i det arkæologiske område. Ved arkæologiske udgravninger har man også fundet bulme urt (Hyoscyamus niger) som makrofossil, der dateres til vikingetid og svaleurt (Chelidonium majus) måske fra middelalderen. Lille billede til venstre: Blomster af svaleurt Lille billede til højre: Gamle frøstande af bulmeurt og med svaleurt i baggrunden. Store billede: Blomster af bulmeurt. Fra Valkeakoski Rapola. Foto: Terttu Lempiäinen. 16

17 Hvorfor er nogle arter truede? De sjældne af og til enestående kultur reliktplanter lever ofte i små grupp er på isolerede steder. De er bundet til steder og biotoper, hvor de har overlevet, og de dør ud, hvis forhold ene ændres for voldsomt. Derfor er deres fremtid usikker. Kulturreliktplanterne lever i dag ofte i kulturmiljøer nær mennesker. Dette kan være et problem, da sådanne miljøer ofte er udsat for hurtige forandring er og intensiv anvendelse. Ofte udryddes planterne ikke med vilje. Man har ganske enkelt ikke vidst, at de sjældne planter fandtes på stedet. Eksempelvis kan det ske, når plejen ændres. Kulturreliktplanterne har ofte overlevet ved gærder og i kantzoner op ad mure, hvor plejen ikke har været så intensiv. Hvis plejen pludselig ændres og man f.eks. går over til at klippe vegeta tionen som en græsplæne eller til at sprøjte alle kanter mod ukrudt, så dør kulturreliktplanterne. Turister har ubevidst parkeret deres cykler ovenpå den sjældne jernurt (Verbena officinalis), som vokser i den danske by Svaneke på Bornholm. Grundejerne er blevet gjort opmærksomme på, at jernurten vokser ved deres huse og vil værne om planterne. Foto øverste billede til venstre: Lena Ansebo. 17

18 Klosterplanter i Sverige I Marstrand lå et franciskanerkloster, som sandsynligvis blev anlagt en gang mellem 1277 og Klostret blev formelt opløst i Kirken og klosterområdet ligger centralt i dagens Marstrand, men det er kun kirken, som er synlig over jorden. De brostensbelagte gader i Marstrand huser en rig flora med mulige middelalderrelikter som svaleurt (Chelidonium majus), opium-valmue (Papaver somniferum), rundbladet katost (Malva neglecta) og sort natskygge (Solanum nigrum). På højen over byen ligger Carlstens fæstning ( ). I områderne nær fæstningen er der bl.a. skov-løg (Allium scorodoprasum), rød hestehov (Petasites hybridus), døvnælde (Lamium album), alm. katost (Malva sylvestris), bittersød natskygge (Solanum dulcamara) og liden burre (Arctium minus), bulmeurt (Hyoscyamus niger) og skarntyde (Conium maculatum). Alle er de sandsynlige reliktplanter, som sikkert blev dyrket i det middelalderlige Marstrand og sandsynligvis også i fæstningstiden. Text: Per Arvid Åsen, botaniker og ledende konservator ved Agder Naturmuseum og botanisk have, som har undersøgt kulturreliktplanter på øen. Kirken på klosterområdet ligger midt i byen lige uden for Carlstens fæstning. Foto: Wazeld (CC BY-SA 3.0, ). 18 Bulmeurten (Hyoscyamus niger) er meget giftig og blev anvendt mod mange forskellige sygdomme, hvilket sommetider brat sluttede med døden. Foto: Per Arvid Åsen.

19 Hvorfor bevare og hvordan? Levende fortidsminder Kulturreliktplanterne er interessante, levende fortidsminder som kan fortælle historie. De fortjener beskyttelse og bør vurderes lige så højt som andre historiske levn f.eks. kalkmalerier, bøger og bygninger. Reliktplanter har allerede været anvendt på så mange måder, og at de kan blive meget interessante for fremtidig forskning. Kulturreliktplanterne har også haft lang tid til at tilpasse sig det nordiske klima- og vækstforhold. Værdifulde egenskaber Med nye metoder kan man finde egenskaber hos kulturrelikt planterne, som kan få stor betydning med hensyn til madproduktion, medicin eller industri. De kan meget vel have unikke egenskaber, som ikke længere findes hos de nære slægtninge, der dyrkes i dag. Pligt til at bevare Ved at tilslutte sig Konventionen om den biologisk mangfoldighed (Riokonventionen 1992) har alle nordiske lande forpligtet sig til at bevare den biologiske mangfoldighed og til at beskytte truede arter og populationer. Også vilde nytteplanter og indførte nytteplanter, som har haft lang tid til at tilpasse sig nordiske vækstforhold, hører til den grønne kulturarv og er vigtige at bevare. Hertil hører også kulturreliktplanterne. Bevares bedst på voksestederne For at redde kulturreliktplanterne er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom på dem og at øge kendskabet til dem. Det er bedst, hvis de kan bevares på de steder, hvor de kulturhistorisk hører til. Her kan bestanden fortsat udvikle sig naturligt og tilpasse sig de hersk ende vækstforhold og klima forandringer. For at understøtte bestanden kan det være en hjælp med en plejeplan. Ofte behøves der kun simple tiltag som f.eks. at undlade at bruge kemiske bekæmpelsesmidler, undlade at slå vegetationen på bestemte tidspunkter, eller hist og her at rode i jorden, så frø får mulighed for at spire. Reliktplanter i genbank Men selv med en fornuftig pleje kan der hænde ting, som man ikke kan tage højde for. F.eks. kan en rigtig hård vinter skade nogle planter. Som en ekstra sikkerhed kan truede arter og specielle bestande derfor bevares ved at indsamle frø, som gemmes i genbanker. NordGen samler frø af kvan (Angelica archangelica) på Island. Foto: Svein Ø. Solberg. 19

20 20

21 Pleje af områder, hvor der kan findes kulturreliktplanter 21

22 Pleje Når skrænterne ved Hammershus skal slås, bruges en kratrydder med trekantklinge. Den fungerer lige som en le, idet høet bliver liggende i rækker og i hele strå. De er lettere at rive sammen, når frøene har eftermodnet. I gamle by- og landsbymiljøer kan kulturreliktplanterne leve i vejkanter, op ad husmure og i buskadser, hvis man ikke rydder alt for meget op. Dette giver også et mere levende indtryk. 22

23 Pleje af områder, hvor der kan findes kulturreliktplanter Den gode nyhed er, at der rundt om i Norden i dag sandsynligvis findes tusindvis af steder, hvor kulturreliktplanterne stadig lever. Den dårlige nyhed er, at mange af dem er truede, men der findes en hel del, vi kan gøre for at hjælpe dem. Ældre tiders måde at pleje landskabet på efterlod normalt masser af hjørner og kroge, hvor kulturreliktplanterne havde muligheder for at vokse. Dette gælder de mere ekstensivt holdte dele af kulturlandskabet, såvel som de inten sivt holdte tæt på menne sker dvs. inden man begyndte at klippe græs regel mæssigt og at sprøjte mod ukrudt. Det bedste for kulturreliktplanterne er, at de får lov til at passe sig selv under hække og i kanten af krat, gærder og mure, som de har gjort i århundreder. I grunden gælder det bare om, at der ikke skuffes og plejes for meget. Den største trussel mod kulturreliktplanterne er alt for meget slåning, alt for intensiv græsning og alt for effektiv bekæmpelse af ukrudt med lugning og gift. Men hvad gør man så, hvis man står for et sted med store krav til orden og pleje, f.eks. en kirkegård, et fortidsminde eller en ruin, som også er besøgsmål? Det er netop på sådanne steder, at kulturreliktplanterne findes. Vores råd er at forsøge at skabe en balance mellem plejen og reliktplanterne. Alt behøver jo ikke at blive plejet på samme måde. Det rækker ofte langt, hvis man skaber tilstrækkeligt store zoner, hvor kulturreliktplanterne er fredede. Ved man tilmed, hvilke planter der findes på stedet, kan man tilpasse plejen til netop deres behov. I dette skrift har vi valgt at bruge Hammershus på Bornholm som eksemp el. Her har man igennem flere år aktivt arbejdet på at beskytte kulturreliktplanterne, samtidig med at man tilgodeser kravet om at tage sig af ruinerne på rette vis og tage hensyn til de mange besøgende. Med lidt omtanke og viden er det muligt at tilgodese alle tre hensyn. På Hammershus er kulturreliktplant erne en naturlig og vigtig del af fortids minderne, og desuden giver de en yderligere interessant og værdsat dimen sion for de besøgende. Et godt eksempel på et område nær et historisk sted, hvor vegetationen har fået lov til at passe sig selv. Kulturreliktplanterne har dermed haft mulighed for at overleve gennem meget lang tid. Nylars Kirke, Bornholm, Danmark. 23

24 En plejeplan som tager hensyn til reliktplanterne For steder som kirkegårde og monumenter er der ofte en pleje- og vedligeholdelses plan, som skal sørge for stedets kulturhistoriske værdi. Pleje planen bør også omfatte kulturreliktplanterne, da de også er en del af stedets kulturhistoriske værdi. Det er en god begyndelse først at lade en kulturbotaniker gennemgå området for at se, om der allerede findes reliktplanter. En ændret plejeplan kan dels beskytte de reliktplanter, som allerede findes der, og dels muliggøre, at nye reliktplanter kan dukke op. Efter nogle år bør området igen undersøges, idet der kan være vokset nye relikt planter op, f.eks. dvaleplanter. Plejeplanen bør tilpasses dette. Mure, ruiner og andre fortidsminder fremstår tydeligst, hvis de ikke sløres af for høj bevoksning. Man må tage hånd om invasive eller sent indførte arter som f.eks. ahorn (Acer pseudoplatanus) og rynket rose (Rosa rugosa). Nogle træer kan have et mangehundredeårigt tilhørsforhold til stedet, f.eks. ask (Fraxinus exelsior) ved nogle norske klosterruiner eller ask, elm (Ulmus glabra) og lind (Tilia spp.) på danske kirkegårde. Der kan argumenteres for, at andre gamle og maleriske træer bevares. På store anlæg med mange besøgende kan det være praktisk, at de intensivt besøgte områder ligger hen i græs, som ofte slås, fordi det viser publikum, at her må man gerne gå. Botaniker og ledende konservator Per Arvid Åsen med frøstande af skarntyde (Conium maculatum) under inventering på Marstrand. Foto: Elisabeth Åsen. 24

25 Kantzoner Ved kantzoner forstås bælter langs mure, veje og lignende, hvor vegetation en aldrig eller meget sjældent slås f.eks. ved kirkediger og ruinmure. Den måske vigtigste vokseplads for reliktplanter er netop kantzonerne langs bygninger, mure, ruiner og krat nær disse. Især ved sydvendte mure er mikroklimaet gunstigt for reliktplanter, som oftest er varmekrævende, da mange af dem oprindeligt stammer fra Mellem- og Sydeuropa. I tæt vegetation langs mure kan buske og træer kun vanskeligt etablere sig. Skulle der alligevel sprede sig uønsket vegetation til kantzonen som f.eks. trævækst, kan den fjernes ved håndlugning. Ønsker man at komme f.eks. en meget kraftig bevoksning af vild kørvel (Anthriscus sylvestris) til livs, kan man slå den før blomstring nogle år i træk. Kantzoner kan have meget forskellig bredde. Kantzonerne tager sig bedst ud, hvis de er i harmoni med omgivelserne. På Hammershus er det murværkets højde, der afgør bredden på kantzonerne. Nogle steder kan de f.eks. være flere meter brede, når muren er høj eller når man gerne vil forhindre publik um i at komme for tæt på skrøbel igt murværk eller stejle skrænter. Andre steder kan kantzonen være ganske smal, hvis muren er lav eller pladsen er trang. Afsvedning med gasflamme langs trappen har effektivt slået eventuelle reliktplanter ihjel. De vokser ofte i kanter langs mure og stensætninger. Foto: Lena Ansebo. Planterne langs muren friholdes fra bekæmpelse, hvilket gavner reliktplanter. Det opleves som et fortov fuldt af liv. 25

26 Eksempel på danske stendiger. Øverste billede: Al plantevækst er fjernet, jordfyldet er regnet ud, og efterfølgende er muren skredet sammen. Nederste billede: Planterne på digekronen får lov til at passe sig selv og bidrager til at holde sammen på muren. 26

27 Mure og stendiger I forbindelse med middelalderlige bygninger findes der ofte stendiger, f.eks. rundt om de danske landsbykirker. Vegetationen ved og på digerne skal bare have lov til at passe sig selv. På de danske landsbykirkediger skal digekronen ved lov være dækket af en vildtvoksende græs-urte-tørv, og det er forbudt at giftsprøjte både digekrone og -fod. På mange gamle diger holdes vegetationen nede med hård hånd og tilmed ofte med giftsprøjtning. Vi vil gerne opfordre til, at man lader vegetationen vokse frit både ved fod og på krone. Plejen kan blot bestå i at fjerne trævækst. På giftsprøjtede diger er der ingen vegetation til at holde på jorden, og der er fare for, at jordfyldet regner ud. Derved destabiliseres diget og det skrider sammen. Skal stendiget restaureres, anbefales det at genbruge jorden, da der kan være en potentiel frøbank, der kan få mulighed for at spire. Er der ikke længe re jord i diget, anbefales det at tage jord fra nærområdet. Jord, som er gravet op ved f.eks. et restaureringsarbejde, bør genanvendes eller spredes ud i nærheden, da der i jorden findes en frøbank, som kan indeholde reliktplanter. Ovenfor ses bl.a. kongelys (Verbascum sp.), til højre en kors-vortemælk (Euphorbia lathyris), som er vokset op efter at der er rodet i jorden. 27

28 Urteagtige planter gør ingen skade på murværket. Øverst en vedbend-torskemund (Cymbalaria muralis), nederst til venstre en gul lærkespore (Pseudofumaria lutea). Nederst til højre svaleurt (Chelidonium majus), foto Per Arvid Åsen. 28

29 Trævækst og urter på murværk Under restaurering af murværk bør al trævækst generelt fjernes. Der kan dog være urteagtige planter på murværket, der bør tages hensyn til, og det er hensigtsmæssigt at foretage en floraregistrering før restaureringsarbejdet påbegyndes. Når det gælder urter, kan man overveje, om urterne overhovedet gør skade. Urte- og græsrødder ligger ofte oven på murkronen, hvor støv og blade samt det øverste lag af pus er formuldet. Murkronen kan være et godt voksested for mange arter. Der er varmt, tørt og kalkrigt. Hvis urtedækket er kraftigt, forhindrer det til dels vand i at trænge ind i murværket. Det kan derfor være en stabiliserende faktor, indtil murværket skal restaureres. Kraftige urter og trævækst skal dog fjernes, da de kraftige rødder ødelægger murværket. I Norden findes flere bregnearter, der er rødlistede, og som vokser på gammelt murværk og stengærder, f.eks. sort radeløv (Asplenium adiantumnigrum) på Hammershus. Hvis der er truede art er i murværket, bør man vurdere, om der kan restaureres uden om planten. Sort radeløv (Asplenium adiantum-nigrum) er en sjælden bregne, som findes i fugtige skovkløfter nær havet. Her sidder den i en af murene på Hammershus. 29

30 En differentieret pleje I dag er det almindeligt på store anlæg, at vidtstrakte arealer ligger hen som græsplæner. Men slåede græsplæner er uegnede som vokse steder for reliktplanterne. Stier, der holdes ved hyppige slåning, er gode til at kanalis ere færdslen. På et anlægs mest fremtrædende partier kan hensyn til sirlighed gøre, at der ofte klippes. I stedet for de store græsplæner kan større eller mindre områder ligge uslåede hen. Med tiden udvikler arealerne sig til blomsterrige overdrev eller enge, og det er besparende ikke at skulle slå alle arealer mange gange årligt. Enge og overdrev plejes bedst ved at efterligne gammel drift, hvilket vil sige en enkelt slåning midt på sommeren eller ekstensiv græsning med kreatur er. Under nogle forhold kan det være nok blot at slå området hver 3. år. Derved tilgodeses f.eks. flerårige relikt planter og f.eks. sommerfugle, der formerer sig i vegetationen. En zone rundt om stenen er holdt fri for slåning. Man behøver ikke at efterbehandle zonen, og reliktplanterne får et sted at være. 30

31 Der findes andre fordele ved ikke at slå. Publikum går ikke ind i ikke-slåede arealer, og høj vegetation kan være med til at styre færdslen. Hvis skraldespande stilles strategisk i forbindelse med kantzonerne, kan man undgå, at skrald kommer til at ligge i kantzonerne. Ikke-slåede parti er kan medvirke til at under strege landskabsformer og -linier, og de kan f.eks. lægges langs veje og stier. Vi anbefaler, at kun få områder slås græsplænekort. Store områder bør ligge uplejede hen eller plejes, som enge og overdrev blev plejet i tidligere tider. Det er vigtigt, at kantzonerne langs mure, ruiner, veje og landsbygader ikke slås. På mange mindre lokaliteter behøver der slet ingen pleje, blot en rydning af buske og træer med års mellemrum. Måske kan der laves en sti rundt i området. Det har vist sig, at reliktplanter ikke tåler intensiv fåregræsning, og det går i det hele taget hårdt ud over blomsterplanterne. En strategisk placeret skraldespand (se ved trappen) i forbindelse med en kantzone medfører, at der smides mindre affald i græsset. Hammershus, Bornholm. 31

32 Græsningstidspunkt på Færøerne På Færøerne plejes de åbne arealer på en måde, som gavner reliktplanterne. Om vinteren går fårene frit i bygderne og græsser. Fra 15. maj og til 25. oktober lukkes fårene ud af bygderne, og de græsser i udmarken. Om sommeren får mange områder i bygderne blot lov til at passe sig selv. Sidst på sommeren slås indmarken, og høet indsamles til vinterfoder. Efter den 25. oktober lukkes fårene ind i bygderne, hvor de græsser på de slåede og på andre åbne områder. Det gavner rigdommen af planter og også reliktplanter, at vegetationen fjernes helt om vinteren, og at planterne får lov til at vokse hele sommeren. Fårene har ingen adgang til byerne (> 1000 indbyggere). Det er hensigtsmæssigt, når plejen på de åbne områder i byerne er ekstensiv. Et iøjnefaldende og smukt element i byer og bygder er de græsklædte kirkegårde og de gamle kvangårde. Også for reliktplanterne er de værdifulde. Foto: Hans Guldager Christiansen. 32

33 Valg af værktøj Når vegetationen skal slås, anbefales det at bruge en trekant-klinge til kratrydder. Værktøjet bevirker, at der slås på samme måde, som hvis man brugte en en le. Vegetationen bliver slået i hele strå, så den resterende saft i planterne bliver brugt til at modne frøene. Det slåede materiale er let at rive sammen, da det ligger med stråene den samme vej. Bruges en snøre, knuses vegetationen, og materialet bliver vanskeligt at rive sammen. Snøren kan bruges, hvis der skal pudses af langs kanter. Både klinge og snøre kan med fordel bruges til at vække dvaleplanter. Føres redskabet ned i jorden, skabes der små såbede. Dette kan dog godt være hårdt for redskabet. Når vegetationen er slået, bør det slåede materiale ligge ca. 14 dage, så frøene kan eftermodne. Herefter kan man rive høet sammen og fjerne det. Man kan også stakke høet, hvor efter stakkene fjernes efter at frøene er eftermodnet. Det er ofte vigtigt, at høet fjernes, så vegetationen udpines, hvilket giver de næringskrævende arter dårligere betingelser, og spinklere planter får bedre forhold. Dette gøres af hensyn til den mindre næringskrævende del af floraen og ikke af hensyn til reliktplanterne, som i det store og hele er næringskrævende arter. Trekantsklinge på kratrydder. Den slår på samme måde, som når man anvender en le. 33

34 Flere reliktplanter kan ligge i dvale i jorden i lang tid. På Hammershus kan ses eksempler som filtbladet kongelys (Verbascum thapsus), Bulmeurt (Hyoscyamus niger) og læge-kulsukker (Symphytum officinale) med hvide blomster. Foto til højre: Lena Ansebo 34

35 Opvækst af dvaleplanter Nogle reliktarter har frø, som kan ligge i dvale i århundreder. Hvis der rodes i jorden, kan frøene komme op i de øverste, iltrige lag og kan vækkes til at spire. Ved udgravninger eller ved let jordbehandling dukker sådanne dvaleplanter op. Det kan være arter som kongelys (Verbascum spp.), bulmeurt (Hyoscyamus niger), alm. hjertespand (Leonurus cardiaca), opium-valmue (Papaver somniferum), læge-jordrøg (Fumaria officinalis) mv. De nævnte arter er alle indførte til Norden i middel alderen eller tidligere. Ved udgravninger, især arkæologiske, bør man følge med i hvilke planter, der spirer frem af jordbunkerne. Fjerner man gammel jord fra et sted, kan jorden evt. lægges i et lille højbed, og man kan følge, om der kommer mulige relikt planter. Siden kan jorden lægges tilbage, hvor den kom fra. På samme måde kan blottet jord med fordel få lov at ligge, hvis man f.eks. har fjernet buske eller træer, eller hvis et parti med høje, kraftige urter er ryddet. Ved jordarbejde og flytning af jord i middelalderlige landsbyer m.v. bør man give frøene mulighed for at spire på egnede steder, hvor jorden bredes ud. Nogle reliktplanter har størst chance i skygge, andre i fuld sol og endda i græs, og de fleste i halvskygge. Et skuebed med jord fra Hammershus. På denne måde kan man følge med i, hvilke planter, der gror frem. En del vokser hurtigt, og for andre tager det længere tid. Tino Hjorth Bjerregaard fortæller om ideen med et skuebed for en gruppe besøgende. 35

36 Kulturreliktplanter i rekonstruktioner I Tycho Brahes have på øen Ven har man forsøgt at være særlig omhyggelig med plantematerialet i den rekonstruerede 1600-tals have. Blandt andet har man anvendt gyldenlak (Erysimum cheiri) og madonnalilje (Lilium candidum), som stadig vokser, dvs. er reliktplanter, på Ven. Alderen på disse planter er ikke helt sikker, men de pass er bedre ind i haven, da de har et udseende, der stemmer bedre overens med renæssanc ens planter end moderne plantemateriale, der kan fås i handelen. I Tycho Brahes have har man bl.a. plantet purløg (Allium schoenoprasum), have-iris (Iris germanica) og akeleje (Aquilegia vulgaris). Foto: Nora Lundqvist. 36

37 Nye anlæg og nye beplantninger Hvis man ønsker at plante nye planter på historiske steder, må det gøres med omtanke. Man må dokumentere, hvad der gøres og hvilke tanker, der ligger bag, for en dag vil også dette være historie. stedet. Stedets reliktplanter og flora i øvrigt skal være planter, som hører til netop dette fortidsminde. Det er altid en god ide at begynde med en undersøgelse af planterne på stedet. Er der planter, som kan være kulturreliktplanter, så er det bedre at anvende dem, ikke bare for at at bevare den biolog iske mangfoldighed, men også for at gøre stedet mere autentisk og interessant for fremtidens besøgende. Skal der plantes træer og buske, er det vigtigt at bruge lokale provenienser. Ligeleds kan man godt sprede frø af arter, som i forvejen findes på arealet. Derimod bør der aldrig indføres eller udsås arter, som er fremmede for Foto: Lena Ansebo. Middelhavsplanten gyldenlak (Erysimum cheiri) findes f.eks. vildtvoksende på Christiansø og i byer på Bornholm. 37

38 Mere litteratur/ kildehenvisninger Anderberg, A. & Anderberg, A.-L. Den virtuella floran. Elektronisk publikation, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm. ( ). Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Danmark. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= ( ). Bjerregaard, Tino Hjorth Levende fortidsminder. Gamle lægeplanter spirer frem efter arkæologisk udgravning på Hammershus. Natur på Bornholm, 2: Bjerregaard, Tino Hjorth Levende fortids minder på Bornholm En registrering. Natur på Bornholm, 4: Brøndegaard, Vagn J Folk og Flora. Rosenkilde og Bagger. København. Christiansen, Hans Guldager; Fosaa, Anna Maria Færøernes ældste kulturplanter. Froðskaparrit 57: Karlsson Strese, Else-Marie; Tollin, Clas; Hagenblad, Jenny Den svenska humlens ursprung. Svensk botanisk tidskrift 106:3-4. Lange, Johan Levende fortidsminder. Ukrudt, kulturhistorie, forsvarshistorie. Nationalmuseet, København. Larsson, Inger; Åsen, Per Arvid; Kristjansdóttír, Steinunn; Lundqvist, Kjell Medeltida klostergrunder på Island - vegetation och flora, kultur- och reliktväxter, samtida växtnamn. Rapport från ett forskningsprojekt Sveriges lantbruksuniversitet, Fak. f. landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap, Rapport 2012:12. pub.epsilon.slu.se/9033/. Løjtnant, Bernt; Worsøe, Eiler Høenge slår man i juli. - URT 1992: Løjtnant, Bernt; Christiansen, Hans Guldager; Faurholdt, Niels; Prehn, Birger In situ-bevaring af levende fortidsminder. URT 1995: Løjtnant, Bernt Levende levn. Skalk 2007 Nr. 4: Løjtnant, Bernt Dvaleplanter - Fra Kvangård til Humlekule 38: Løjtnant, Bernt Reliktplanter. Rhodos förlag. In press. Lundquist, Kjell Rekonstruktionen av Tycho Brahes trädgård. Från tro till vetande. Trädgårdsarkeologi vid Nydala kloster Seminarierapport 1, Nydala den 3 maj Moe, D Den fredete asken (Fraxinus excelsior) på Halsnøy kloster. Årbok for Bergen Museum 1999: Vården av fornlämningar/rapola/växtlighet; artikel på finska Museiverkets hemsida. vardobjekt/rapola/vaxtlighet ( ). Rødder af kalmus (Acorus calamus) var førhen en vigtig handelsvare. Foto: Lena Ansebo (venstre) og Hans Guldager Christiansen (højre). 38

39 Kontaktpersoner Danmark Tino Hjorth Bjerregaard Naturstyrelsen Rømersda, Ekkodalsvej Åkirkeby, Bornholm Tel: Hans Guldager Christiansen Skeltoften Kalundborg Bernt Løjtnant Platanvej 61, II t.h Randers N Ø NordGen Växtansvarig personal, NordGen Box 41 SE Alnarp, Sverige Tel: Finland Finnish national plant genetic resources programme MTT/Plant genetic resources programme Myllytie Jokioinen Färöarna Anna Maria Fosaa Faroese Museum of Natural History V.U.Hammershaimbsgøta Tórshavn Tel: , Fax: Norge Per Arvid Åsen Agder naturmuseum og botaniske hage Postboks 1887 Gimlemoen 4686 Kristiansand Tel: , Sverige Anna Andréasson ArchaeoGarden Inst. f. arkeologi och antikens kultur Stockholms universitet Stockholm Tel: Læge-kulsukker (Symphytum officinale) ses i dag sjældent, men anvendtes førhen som lægeplante. 39

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Henrik Harpestrengs Medicinske Urtehave i Sagnlandet

Henrik Harpestrengs Medicinske Urtehave i Sagnlandet Henrik Harpestrengs Medicinske Urtehave i Sagnlandet Birgit Green Urtehaven blev startet i 2002 af Klaus Nicholson i det, der dengang hed Lejre Forsøgscenter, og som nu hedder Sagnlandet i Lejre. Klaus

Læs mere

Kalundborgs gamle kulturplanter på museum

Kalundborgs gamle kulturplanter på museum Kalundborgs gamle kulturplanter på museum Hans Guldager Christiansen og Birger Prehn Fig 1: Nikkende Fuglemælk vokser i mængder på de sydvendte havskrænter lige syd for bymurens oprindelige forløb. Til

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

More than just weeds. Cultural Relict Plants and Bernt Løjtnant s inventories from Denmark. NordGen s work with

More than just weeds. Cultural Relict Plants and Bernt Løjtnant s inventories from Denmark. NordGen s work with More than just weeds NordGen s work with Cultural Relict Plants and Bernt Løjtnant s inventories from Denmark Svein Øivind Solberg (ed.) NordGen publication series 2014: 3 2 More than just weeds NordGen

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Helt tilbage på generalforsamlingen i 2013 blev det foreslået, at der blev holdt et møde, hvor anvendelse, indretning

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse... Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

HVORDAN SIKRER VI SYDDANSKE RÅVARER: DYRKNING. 13.04.2015 Gitte K. Bjørn / Anne Darre-Østergaard / Signe Værbak

HVORDAN SIKRER VI SYDDANSKE RÅVARER: DYRKNING. 13.04.2015 Gitte K. Bjørn / Anne Darre-Østergaard / Signe Værbak HVORDAN SIKRER VI SYDDANSKE RÅVARER: DYRKNING * 13.04.2015 Gitte K. Bjørn / Anne Darre-Østergaard / Signe Værbak 2 Indlægstitel OVERSKRIFTER * /Autensitet Lokal råvare Vild plante Kulturplante Terroir

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Deltagere: Birger Jensen, Bruno Hansen, Henrik Fog-Møller, Jeppe Ottosen, Erik Brejninge Andersen, Carsten Hunding, Niels Andersen,

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske krydderurter Side 2 Papaver orientale Royal Wedding Hvid med sort m idte Blomstrer juni-juli 80 cm høj Velegnet til

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere