VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL"

Transkript

1 BREV NR. 2/2007 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer KVALITETSREFORM: VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL Mange af de bygninger, der danner ramme om sygepleje, undervisning, børnepasning og ældrepleje, er ifølge borgerne for dårligt vedligeholdt. Og 60% af befolkningen mener, at en bygnings kvalitet og vedligeholdelsesstandard påvirker de aktiviteter, der foregår i bygningen. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Zapera har gennemført for Barometer, forud for den kvalitetsreform, som regeringen præsenterer senere på året. Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet - Langt de fleste familier i Danmark har mærket, at det går godt med økonomien. Og hvis vi lige har fået et nyt køkken derhjemme, så er vi nok også ekstra opmærksomme på, om kvaliteten i børnehaven, på skolen, på plejehjemmet eller på sygehuset nu også er i top. Anders Fogh Rasmussen i nytårstalen 2007 ÅRHUS OG KØBENHAVN DUMPER - Det er ikke bare et spørgsmål om trange lokaler eller umoderne indretning. Der er tale om, at "bygningerne er ved at falde ned om ørene på os". Skolebygningerne får hård kritik, og især i Århus og København er der problemer. Det siger lærernes organisation, men også borgerne er utilfredse. Og det er ikke ligegyldigt, hvor i landet man sender sit barn i skole. De fleste større danske byer får advarselslamperne til at lyse rødt, og 1,8 mio. danskere bor i kommuner med skolebygninger på dumpeniveau. Side 4 SYGE HUSE I REGIONERNE Såfremt regionerne får 50 mia. kr., kan danskerne se frem til nye, enorme sundhedscentre med bedre faciliteter for den enkelte og kortere ventetid. - Men hvis vi ikke har penge nok til det hele, så er vi nødt til at investere andre steder på området. Over de sidste 10 år har vi kun fået halvdelen af de penge til investeringer på sygehusområdet, som vi har haft brug for, og det er gået ud over bygningsfaciliteterne, medgiver formanden for dansk sygehusinstitut og Danske Regioner, Bent Hansen. Side 9

2 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri rammerne er slidte RAMMERNE OM VELFÆRDEN ER SLIDTE Den 22. marts 2007 afholder regeringen igen temamøde om den kvalitetsreform, som blev introduceret i august Dengang lød oplægget: Vi skal sikre, at borgernes ønsker om ordentlige forhold på plejehjem, hospitaler, skoler, børnehaver og vuggestuer bliver opfyldt. Men hvad er ordentlige forhold? Handler det alene om antallet af pædagoger i børnehaven, om frit valg af hjemmehjælp og om bedre mad på sygehusene? Eller har de fysiske rammer skolebygningerne, sygehusene, plejehjemmene også en betydning for kvaliteten af den offentlige service? Barometer har - med hjælp fra analysebureauet Zapera undersøgt stemningen blandt borgere, som er bosat i 72 primært store kommuner: Hvordan bedømmes den offentlige bygningsmasse? Der er store forskelle på kvaliteten af de offentlige bygninger, da nogle kommuner har prioriteret vedligeholdelse og modernisering højt, mens bygningsmassen ikke er blevet prioriteret tilsvarende i andre kommuner. Den aktuelle undersøgelse viser, at kvaliteten bliver registreret af borgerne, og svarene i den nye analyse giver en pejling af, hvordan borgerne bedømmer kvaliteten af de kommunale bygninger i deres kommune. Kommunalt efterslæb Barometer har tidligere påvist (Analysebrevet Barometer, Nov. 2005, Kommunalt efterslæb for milliarder) et milliardstort efterslæb på vedligeholdelse af kommunale bygninger. Ved indgangen til 2006 var vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger på 1,8 mia. kr., og efterslæbet vil vokse til 3,4 mia. kr. i 2009 ved uændrede vedligeholdelsesbudgetter i kommunerne. Og Københavns Kommune, der har et erkendt efterslæb i milliardklassen på vedligeholdelse af sine bygninger, indgår ikke i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført af Cowi og viste problemer med vedligeholdelse af især skolerne. Den nye undersø- gelse af befolkningens vurdering af offentlige bygninger når frem til samme resultat og peger på betydelige problemer på skoleområdet i de største bykommuner og utilfredshed med sygehusenes bygningsmæssige tilstande. Dårlig kvalitet bemærkes Undersøgelsen viser, at et klart flertal af de adspurgte er opmærksomme på, at kvaliteten af de fysiske rammer spiller en stor rolle. 60% mener, at en bygnings kvalitet og vedligeholdelse i høj grad eller i meget høj grad påvirker de aktiviteter, der foregår i bygningen. I nogle tilfælde går manglende vedligeholdelse af bygningen i bogstavelig forstand ud over Sygehuse Kultur- og medborgerhuse Idrætsanlæg Biblioteker Plehjem og ældrecentre Skoler Vuggestuer og børnehaver Borgernes vurdering af kvaliteten af offentlige bygninger Pct. af respondenterne Meget dårlig Dårlig Skolebygninger og sygehuse bliver i Zaperas undersøgelse vurderet som værende i den dårligste tilstand. Reformen skal føre til, at borgernes behov kommer i centrum, og at de offentligt ansatte får en mere attraktiv arbejdsplads på alle niveauer. Kvalitetsreform resume, 2

3 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 arbejdet. De offentligt ansatte mener ifølge undersøgelsen, at kvaliteten af bygningen, som de arbejder i, påvirker deres arbejde. Ualmindeligt ringe. Det minder om forholdene i det tidligere DDR. Sådan beskriver en respondent de lokale fritidsog ungdomsklubber. Standarden på de offentlige bygninger får hårde ord med på vejen. Idrætsanlæg og svømmehaller får - med et vedligeholdelsesbehov i 2007 på 217 mio. kr. - både dårlige karakterer i COWIs analyse og svingende kritik af borgerne i Zaperas undersøgelse. Men hvor det et sted lyder Vedligeholdelsen af idrætsanlæg er en katastrofe, mener andre, at anlæggene i deres kommune er rigtig gode og i god stand. Men summasummarum, så peger undersøgelsen klart på, at borgerne især er utilfredse med bygningernes vedligeholdelsesstandard på sygehus- og skoleområderne. Skolerne er de værste På landsplan bedømmer 41% af befolkningen vores sygehuse som dårlige eller meget dårlige, mens kun 20% finder standarden god eller meget god. Og værre ser det ud i klasseværelserne, hvor næsten hver anden - 48% af de adspurgte - som har været i berøring med skolen inden for de seneste 12 måneder, finder vedligeholdelsesstandarden på landets skoler dårlig. Størst utilfredshed findes i Helsingør, hvor 56% af borgerne dumper skolerne, og i både Århus og København er det ikke meget bedre. Her dumper 50% af borgerne de kommunale skoler. Det står i grel modsætning til Gentofte, hvor kun 16% finder standarden dårlig. Adskillige respondenter gør desuden opmærksom på, at graden af vedligeholdelse kan variere meget inden for den enkelte kommune. Mine to børn går i to forskellige skoler. Den ene er lige renoveret for et millionbeløb og er således ok. Den anden er forfærdelig nedslidt og sætter grænser for diverse udfoldelser for undervisningen. Der er samtidig en betydelig utilfredshed med pladsforholdene. 49% af dem, der har været i berøring med skolen inden for de seneste 12 måneder, mener, der mangler plads på skolerne: Jeg arbejder som lærer, og eleverne sidder som sild i en tønde. Der er virkelig al for lidt plads. Det gør det umuligt for eksempel at arbejde i grupper, og der er alt for lidt computerplads. Det er ikke muligt at leve op til en moderne undervisningsstandard. Kr Kilde: COWI 0 Efterslæb på kommunale bygninger Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger OM UNDERSØGELSEN Analysebureauet Zapera har gennemført undersøgelsen for Barometer i perioden 29. januar 12. februar 2007 via internettet. Der er i alt gennemført interviews blandt personer i alderen år, som er bosat i de 72 største kommuner i Danmark. Interviewene er fordelt proportionalt på de 72 kommuner efter kommunernes størrelse. Der er som minimum gennemført ca. 100 interviews i en kommune, og resultaterne i de enkelte kommuner kan således kun bruges som indikator. Resultaterne på landsplan er pga. den store stikprøve meget solide. Den samlede resultatrapport fra Zapera kan ses på LINKS TIL KVALITETSREFORM Administration Kulturelle bygninger Øvrige 3

4 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri dumpekarakterer DUMPEKARAKTER TIL ÅRHUS OG KØBENHAVN Det er ikke ligegyldigt, hvor i landet man sender sit barn i skole. Specielt skolebygningerne i de større danske byer får advarselslamperne til at lyse rødt. Problemerne er angiveligt, at vedligeholdelse er blevet udsat i alt for mange år. Danskerne er generelt kritiske over for standarden på landets skolebygninger. Men der er stor forskel på bedømmelsen i de enkelte kommuner. I følge den analyse fra Zapera, som præsenteres i dette analysebrev, står det værst til med skolerne i de større byer. Her mener mellem 40 og 50% af borgerne, at de bygninger, som danner rammen om børnenes dagligdag, er for dårlige. De kommuner, der har særlig høj utilfredshed i undersøgelsen, udgør samlet set knap 1,8 mio. borgere, hvilket svare til ca. 32% eller 1/3 af landets 5,4 mio. borgere ved indgangen KOMMUNE ANTAL BORGERE ANTAL I PROCENT (rating dårlige eller meget dårlig) Helsingør % Århus % København % Syddjurs % Rødovre % Aabenrå % Middelfart % Brøndby % Frederikshavn % Roskilde % Farvrskov % Vordingborg % Lolland % Ringsted % Silkeborg % Svendborg % Odense % Randers % I alt Kilde: Region Hovedstaden, Zapera og Dansk Byggeri Kommuner hvor flere end 4 ud af 10 borgere finder vedligeholdelsesstandarden på skolebygningerne dårlig eller meget dårlig i Zaperaundersøgelsen (målt i antal personer ud af 10 personer). til Hver tredje dansker bor altså i kommuner, hvor skolebygningernes standard får dumpekarakterer med på vejen. Hård dom over skolerne I Århus og Københavns kommuner er dommen fra borgerne klar henholdsvis 50 og 48 % slår fast, at skolebygningernes tilstand ikke er i orden. I forældreforeningen Skole & Samfund er sekretariatschef Niels Christian Andersen enig i dommen: - I København har de det problem, at mange skoler er meget gamle, og der ikke er plads til udvidelser. Man skal altså skabe nutidens skole i fortidens rammer. Det er bestemt en barriere. Dertil kommer den manglende vedligeholdelse af bygningerne. Der er ingen tvivl om, at skolebygningerne har været forsømt op igennem 80 erne og 90 erne. Nu er der kun én ting, der hjælper, og det er en økonomisk opprioritering. Kommunernes økonomi er trængt, men skolerne skal have flere penge til vedligeholdelse, hvis standarden skal blive acceptabel. Går ud over undervisningen Også Århus hører til blandt de kommuner, hvor borgerne dumper skolerne. Det kommer ikke bag på Tine Bendix Holm, der er næstformand i Århus Lærerforening: - Mange af skolebygningerne i Århus ser mildest talt forfærdelige ud. Det er ikke bare et spørgsmål om umoderne indretning. Der er tale om, at bygningerne falder ned om ørene på os. Manglende loftsplader, ramponerede vægge og nedslidte gulve er blot nogle af de ting, som får lov at stå i årevis uden at blive repareret. Det skyldes mangel på ressourcer. I følge Tine Bendix Holm er lærerne specielt bekymret for de forsømte faglokaler. Her går misligholdelsen nemlig direkte ud over undervisningen. - Århus Kommune har nu lavet en plan for renoveringen af faglokalerne. Det er vi naturligvis glade for. Men planen er meget langsigtet, så det er ikke et arbejde, vi kommer til at nyde godt af lige foreløbig. Netop denne langsommelighed er ifølge Tine Bendix Holms en af de største anker ved den måde, som kommunerne forvalter vedligeholdelsesbudgetterne. - Vedligeholdelse er blevet udsat i alt for mange år. Fordi man i for lang tid ikke har gjort nok, betyder det, at der nu skal en stor pose penge til for at rette op på skaderne. 4

5 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 ANTALLET AF BORGERE DER MENER, AT STANDARDEN PÅ SKOLEBYGNINGERNE I DERES KOMMUNE ER DÅRLIG ELLER MEGET DÅRLIG > 45 % % % % Bornholm 0-19 % Ikke medtaget i undersøgelsen Kommunegrænser Hjørring Frederikshavn Brønderslev- Dronninglund Læsø Jammerbugten Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Lemvig Struer Holstebro Morsø Skive Viborg Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Gentofte Her-Gladlesaxe Frederiksberg Ballerup København Glostrup Rødovre Albertslund Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Ringkøbing-Skjern Herning Silkeborg Århus Skanderborg Frederiksværk- Hundested Gribskov Helsingør Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Frederikssund Hillerød Egedal Fredensborg Fanø Varde Esbjerg Billund Vejen Vejle Hedensted Fredericia Bogense Kerteminde Middelfart Kolding Odense Assens Haderslev Nyborg Fåborg-Midtfyn Holbæk Kalundborg Lejre Sorø Ringsted Slagelse Næstved Roskilde Greve Solrød Køge Stevns Fakse Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Zapera og Dansk Byggeri Kortet viser de store forskelle, der er i borgernes syn på skolebygningernes vedligeholdelsesstandard fra kommune til kommune. Gennemsnitligt er 1/3 af borgerne utilfredse med standarden på skolebygningerne, men i nogle kommuner finder op mod halvdelen af respondenterne, at skolebygningerne er dårligt eller meget dårligt vedligeholdt. 5

6 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri flere midler til skolerne Broget Danmarkskort Man skal altså ikke vælge de større byer i Danmark, hvis man ønsker, at ens børn skal tilbringe skoledagen i gode, velholdte lokaler. Men hvor skal man så rette blikket hen? Danmarkskortet på side 5 giver ikke nogen entydig forklaring på, hvordan borgernes tilfredshed fordeler sig hen over landet. Tværtimod er der store udsving fra kommune til kommune. To nabokommuner som Tønder og Aabenraa befinder sig i hver deres ende af skalaen. Mens 18% af borgerne i Tønder mener, at skolebygningerne er dårlige, giver 46% af borgerne i nabokommunen Aabenraa deres skoler den samme vurdering. Enkelte kommuner kan som Tønder bryste sig med en god vurdering. Men selv kommuner, der ligger lunt i midten af skalaen, skal overveje standarden af deres skolebygninger en ekstra gang. For middelmådige forhold er ringe forhold, når det kommer til skoler. Mellem 30 og 39 % af borgerne i de mellemfornøjede kommuner på kortet mener, skolerne er i en ringe forfatning. - Standarden af skolebygningerne hen over landet viser meget tydeligt, hvordan den enkelte kommune har valgt at prioritere pengene. Og vedligeholdelse er ikke altid det mest interessante at bruge penge på. Men man kan kun slippe af sted med at ignorere vedligeholdelse i en rum tid og nu går den ikke længere, slutter næstformanden for lærerne i Århus. FLERTAL VIL TILFØRE FLERE RESSOURCER VIA STATEN ELLER SKATTEN Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet Folkeskolen får den laveste karakter af borgerne i Barometers undersøgelse af brugertilfredsheden med velfærdens rammer. Folkeskolen halter bagefter, når det handler om vedligeholdelse af bygninger og faciliteter, og det går ud over indlæringen, advarer Danmarks Pædagogiske Universitet. Hver fjerde er parat til at betale mere i skat for at hæve niveauet. 6

7 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 Hver anden, der har haft kontakt med skolen indenfor det sidste år, mener, at vedligeholdelsen af skolerne er dårlig, og ligeså mange peger på, at der er for lidt plads. Dermed indtager Danmarks ca folkeskoler en sørgelig sidsteplads på borgernes liste over offentlige bygninger, og her er tale om en stor bygningsgruppe. Skolerne udgør i alt hele 41% af den samlede, kommunale bygningsmasse og beregner sig til et areal på knap 12 mio. kvm. Med andre ord dækker de bygninger, som indbyggerne i Danmark er mest utilfredse med, hvad der svarer til lidt over fodboldbaner. Påvirker undervisningsmiljøet Ingelise Flensborg er lektor og ph.d. i pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har forsket i de fysiske rammers betydning for trivsel og indlæring, og med en baggrund som både lærer og seminarieunderviser er hun klar over, hvorfor faciliteterne i skolerne er vigtige. - De fysiske rammer spiller en enorm rolle for elevernes motivation for at lære, fordi børn lærer igennem interesse og udforskning. Derfor er det vigtigt, at faglokalerne synligt udtrykker viden og seriøsitet og pirrer børnenes nysgerrighed. Lokalerne skal samtidig give mulighed for at anvende forskellige undervisningsformer. Det er nemlig med til at fastholde elevernes koncentration, og det er helt centralt for en god undervisning, siger hun. Ingelise Flensborg har selv undervist i 17 år og har med egne øjne konstateret, hvad et dårligt undervisningsmiljø kan betyde for udbyttet af tiden på skolebænken: - Når børnene kommer ind i et faldefærdigt lokale, så gider de ikke at tage de stole ned, som ingen skal sidde på. De tager heller ikke tøjet af, for der er ikke noget, der indbyder dem til at blive særlig længe. Den stemning kan være dræbende for en lærer, og det spreder en dårlig indstilling til skolen blandt eleverne, fortæller hun. Vedligeholdelse i bølger 9 ud af 10 danske skoler er opført i årene før 1980, og det kan, ifølge leder af Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling, Palle Mikkelsen, være med til at forklare, hvorfor skolernes samlede behov for vedligeholdelse har vokset sig stort over de seneste år. - Alderen betyder jo en hel del for bygningernes vedligeholdelsesbehov. Mange af de gamle materialer holder måske tyve eller tredive år, og så skal det skiftes ud eller renoveres. Desuden har udviklingen omkring for eksempel materialer været enorm over de seneste år, og der er blevet sat større fokus på sådan noget som miljøproblemer og energi. Palle Mikkelsen pointerer, at mange af skolerne er bygget i samme tidsperiode. Han peger blandt andet på skolereformen i 1958, der førte til centralskolernes opførelse i begyndelsen af 60 erne, samt kommunalreformen i 1973, hvor en del små skoler lukkede, og nye blev opført. Det er disse vendepunkter i bygningshistorien, der nu kan ses på skolernes vedligeholdelsesbehov. - Eftersom opførelsen af skolerne skete i bølger, ser man, at behovet for vedligeholdelse også melder sig i bølger i takt med, at bygningerne når reparationsalderen. Derfor tager vedligeholdelsesbehovet nu form af en pukkel, fastslår Palle Mikkelsen. Kontante forslag Dertil kommer, at den løbende vedligeholdelse over årene, ifølge Palle Mikkelsen, ikke har været tilstrækkelig til at holde renoveringsbehovet nede på et overskueligt niveau. De fysiske rammer spiller en enorm rolle for elevernes motivation for at lære, fordi børn lærer igennem interesse og udforskning. Derfor er det vigtigt, at faglokalerne synligt udtrykker viden og seriøsitet og pirrer børnenes nysgerrighed. Ingerlise Flensborg, Danmarks Pædagogiske Universitet 7

8 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri flere midler til skolerne For Ingelise Flensborg kommer borgernes kritik da heller ikke som nogen stor overraskelse: - Jeg forstår ikke, at man ikke bruger flere penge på bygningernes standard. Folkeskolen er jo vigtig for det danske samfund. Skolen repræsenterer i en eller anden form staten, vores fælles, offentlige rum og samfundet, og det er meget uheldigt, hvis den fremstår nedslidt og ødelagt. På den måde signalerer vi til lærere og elever, at det, der foregår i skolen, ikke er vigtigt for samfundet, og det har en negativ effekt på vores uddannelser. I følge Barometers undersøgelse er en meget stor del af befolkningen enig i disse synspunkter og har ganske kontante forslag til forbedringer på området. 24% er indstillet på at betale mere i kommunal skat for at forbedre kommunale bygninger. 36% vil sende regningen videre til staten, mens kun 9% mener, at der ikke skal anvendes flere penge. BEHOV FOR RENOVERING KOMMER I BØLGER Jo ældre en bygning er, desto større bliver behovet for renovering og vedligeholdelse. I de kommende år vil behovet for renovering og vedligeholdelse af den ældste del af de kommunale bygninger derfor stige betydeligt. De danske kommuner er blevet udviklet i samme takt og historik som opbygningen af den danske velfærdstat. Det betyder, at en stor del af den kommunale bygningsmasse er opført i perioden , nemlig 11,6 mio. m2, hvilket er ca. 35 % af bygningerne. Andre 35 % af bygningerne er opført før 1960, mens kun knap 30 % er opført efter Behovet for renovering og vedligeholdelse af de kom munale bygninger vil stige markant i de kommende år - alene på grund af bygningernes alder. Den store andel af kommunale bygninger, der er opført i 60 erne og 70 erne, har nu stået i år, hvilket er den beregnede levetid for en række af de tunge bygningsdele på bygningerne som tage, facader m.v. Den problemstilling gør sig især gældende for de kommunale skoler og undervisningslokaler, der generelt hører til den ældste del af den kommunale bygningsbestand. Hele 87 % af disse bygninger er opført før 1980 og er i dag over 25 år gamle. DEN SAMLEDE KOMMUNALT EJEDE BYGNINGSMASSE PÅ RELEVANTE KATEGORIER EFTER OPFØRELSESÅR. Tusind m 2 Før Ukendt opførelsesår I alt Beboelse Døgninstitutioner og anden institution Daginstitution Erhverv og forsyning Teater, museum, kirke etc Undervisning, forskning o.l Idræts-, svømmehal, klubhus Samlet kommunal bygningsmasse Den samlede kommunale bygningsmasse er på millioner m2, hvis alle bygninger er medtaget jf. Danmarks Statistik Kilde: Danmarks statistik og Dansk Byggeri 8

9 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 SYGE HUSE I REGIONERNE Hospitalerne står foran massive investeringer i bygninger og renovering, hvis sundhedsvæsenet skal kunne leve op til de politiske målsætninger for behandlingen af patienterne. Men pengene kan vise sig at blive en god investering med både et økonomisk og et sundhedsmæssigt afkast. Barometers undersøgelse blandt mere end titusinde borgere viser, at 41% er utilfredse med standarden af de fysiske rammer på de offentlige sygehuse, imens kun 20 % svarer, at de finder standarden god. Kritikken kommer i forlængelse af en vedvarende debat om sundhedssystemets tilstand og behandlingens kvalitet på de danske sygehuse. På denne baggrund har regionerne i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet netop gennemført en analyse af patienters tilfredshed med hospitalerne. Den største utilfredshed i undersøgelsen omhandlede bygningernes tilstand. Her fandt hver sjette, at kvaliteten af de fysiske rammer på hospitalerne er for ringe. I hovedstadsområdet var det hver fjerde. Forfald der smitter Pernille Weiss Terkildsen er cand.scient.san og leder af sundhedsafdelingen i arkitektfirmaet Arkitema, og hun ser alvorligt på undersøgelsen fra regionerne og ministeriet: - Mennesker, der befinder sig i patientrollen, er generelt ikke meget for at kritisere sundhedsvæsenet. De er i en meget sårbar position og i et afhængighedsforhold til dem, der behandler dem. Derfor holder de typisk igen med kritik, siger hun. Pernille Weiss Therkildsen pointerer på baggrund af Barometers undersøgelse, at hospitalsbygningerne er udsat for et forfald, der både smitter af på patienternes oplevelse og deres behandling: - Der er slet ingen tvivl om, at mange danske sygehuse er i en elendig stand og dårligt indrettet i forhold til deres nuværende anvendelse. Det er dybt irrationelt at acceptere disse vilkår, for de skaber mange problemer for såvel patienter som personale og dermed dem, der sidder på pengekassen. Mere effektiv behandling Netop pengekassen er en nøglefaktor, når man taler om at forbedre patienternes oplevelse af behandlingen på landets sygehuse. Alle som beskæftiger sig med området er, ifølge Pernille Weiss Therkildsen, enige om, at der er brug for flere penge, men paradoksalt nok mener hun, at der rent faktisk er penge at spare ved at investere i sygehusenes faciliteter: - En investering i genopretning af de fysiske rammer vil hurtigt tjene sig ind igen via en mere effektiv drift. Dårlig indretning og vedligeholdelsesstandard giver flere patientskader, infektioner, fejlmedicinering, genindlæggelser, hyppigere personaleudskiftninger og så videre. Det er ganske enkelt dårlig sundhedsøkonomi udover at det er urimeligt overfor de mennesker, der arbejder og behandles i miljøet, siger hun. Bygninger bagerst i køen Et udspil for nylig fra Danske Regioner viser, at behovet for investeringer i sygehusenes fysiske rammer er reelt. Udspillet er fremlagt for regeringen, og her anbefaler regionerne, at man bruger 50 mia. kr. over de kommende år på nybyggeri og modernisering af de gamle sygehuse. Såfremt regionerne får de 50 mia. kr., kan danskerne se frem til nye, enorme sundhedscentre med bedre faciliteter for den enkelte og kortere ventetid. Men hvis der ikke er råd til alle ønskerne på sedlen, medgiver formanden for Dansk Sygehus Institut og Danske Regioner, Bent Hansen, at bygningernes almindelige vedligeholdelse igen bliver sorteper i kampen om midlerne: - Vi har længe stået i en situation, hvor vi har været tvunget til at vælge, om vi ville bruge pengene på livreddende udstyr eller på nye gulve, lofter og lokaler. Så er der jo ingen tvivl om, hvad vi vælger. Men det er klart, at det skaber en masse problemer på længere sigt. Vores sygehuse bliver jo desværre kun ældre og ældre. Men indtil vi får flere midler, tror jeg nu ikke, at nogen ville ønske sig, at vi prioriterede det anderledes, vurderer Bent Hansen. - Vi har længe stået i en situation, hvor vi har været tvunget til at vælge, om vi ville bruge pengene på livreddende udstyr eller på nye gulve, lofter og lokaler. Bent Hansen, Danske Regioner 9

10 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri varedeklaration på bygninger BAGGRUND Sygehusareal i Danmark, fordelt på opførelsesår 1000 m Den danske bygningsmasse til sygehuse udgør godt 3,8 millioner kvm. og er fordelt ud over det meste af landet. Arealmæssigt er bygningsmassen dog særlig stor i hovedstadsområdet, hvor Herlev sygehus, Hvidover Hospital, Rigshospitalet, Glostrup, Bispebjerg og Hillerød sygehus udgør en tung del af bygningsmassen. Borgere fra hele landet bliver transporteret til disse sygehuse for specialbehandlinger Før Efter 1990 En stor del af de danske sygehuse er opført før Ca. 50% af bygningsmasse er over 35 år gammel. Sygehusene bliver løbende udbygget over årene, men størstedelen af bygningsmassen er kommet i reparationsalderen. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri VAREDEKLARATION PÅ OFFENTLIGE BYGNINGER Gentofte er en af de kommuner, hvor der er ganske stor tilfredshed med skolebygningerne. I Gentofte kommune er man gået systematisk til værks og har også via salg af aktier fået råd til at bruge store beløb på bygningsvedligeholdelsen. Men det skyldes også de metoder, som kommunen tager i anvendelse. - I Gentofte er vi i den privilegerede situation, at vores politikere har truffet beslutning om at bruge over 1 mia. kr. på modernisering og fremtidssikring af kommunens fysiske rammer. Det har selvfølgelig været muligt på grund af den ekstraordinære indtægt, som kommunen fik ved salg af NESA-aktier, så på det punkt er kommunen ikke umiddelbart sammenlignelig med andre kommuner, forklarer bygningschef Peter Hauch fra Gentofte Kommune. Facility Management Han understreger, at man i Gentofte Kommune længe har arbejdet målrettet og systematisk med drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger. - Vi er nu ved at opbygge en professionel facility management-organisation, og i den forbindelse vil vi blandt andet sørge for, at vores politikere jævnligt får forelagt relevante nøgletal og benchmarks, så de kan træffe beslutninger om kommunens bygninger og anlæg på et kvalificeret grundlag. - Og det er væsentligt, hvis kommunerne skal undgå de store efterslæb på vedligeholdelse, mener Peter Hauch. Det er ofte fremført, at den manglende vedligeholdelse af kommunale bygninger er en følge af, at politikerne finder besparelser på bygningernes vedligeholdelseskonti, fordi der ikke er klare beskrivelser af konsekvenserne af ikke gennemført vedligeholdelse. - Det er jo velkendt, at mange kommuner kæmper med et vedligeholdelsesefterslæb, og det er vigtigt, at der tages højde for det i budgetforhandlingerne. Det kan ske ved, at politikerne som optakt til de årlige budgetforhandlinger bliver præsenteret for et slags bygningsregnskab, der synliggør de fremtidige gevinster ved nutidige investeringer, slutter bygningschef Peter Hauch fra Gentofte Kommune. Kolde mursten og varme hænder Der er allerede fokus på problemet med efterslæb, som det er demonstreret for alle via de høje omkostninger til genopretning af jernbanenettet. - Tidshorisonten i politik er jo meget snæver, og det er uhensigtsmæssigt, eftersom regningen jo kommer på 10

11 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 BAGGRUND et senere tidspunkt med renter, siger Palle Mikkelsen, der er forskningsleder ved Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling. Han henviser til det enkle ræsonnement, at når politikerne skal igennem forskellige sparerunder og nedskæringer, så er det lettere at spare på vedligeholdelsen end at fyre kommunale medarbejdere. Politikerne har med andre ord brug for værktøjer, som kan hjælpe dem med at fastholde nødvendige prioriteringer af og fokus på bygningsvedligeholdelse. Eller ligefrem håndfaste deklareringer af kvaliteten af den offentlige bygningsmasse, som vil gøre det vanskeligt for politikerne at ignorere behovet for at fastholde budgettet på en given bygnings vedligehold. Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet BYGNINGSREGNSKAB Et bygningsregnskab opgør de enkelte bygningers vedligeholdelsesefterslæb, renoveringsbehov, egnethed til den aktuelle anvendelse, indeklima, energiforbrug, miljøbelastning mm. Det skal indeholde nøgletal, benchmarke bygningerne op mod andre bygninger og synliggøre de økonomiske konsekvenser af f.eks. udskydelse af vedligeholdelsesarbejder eller investering i energieffektivisering. Bygningsregnskabet vil give bedre mulighed for at opstille klare kvalitetsmål for de offentlige bygninger og dokumentere, om målene nås, hvilket er en forudsætning for at opnå mest mulig kvalitet for pengene. Det vil således blive en informationskilde og et nyttigt værktøj for politikere, brugerrepræsentanter i f.eks. skolebestyrelser og øvrige interessenter. Bygningsregnskabet bør revideres en gang årligt og offentliggøres, så politikerne kan bruge det som et aktivt værktøj i forbindelse med de prioriteringer, der indgår i den årlige budgetlægning. Kilde: Dansk Byggeris forslag til anvendelse af bygningsregnskaber 11

12 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri bygningsregnskab SÅDAN KAN ET BYGNINGSREGNSKAB SE UD Generel redegørelse for bygningens tilstand Status på besluttede vedligeholdelsesplaner - Redegørelse for ændringer af planer - Redegørelse for økonomiske tab ved udskydelse og forsinkelser Vedligeholdelsesbehov - Redegørelse for vedligeholdelsesbehov - Budget for nødvendige og rentable arbejder - Økonomiske konsekvenser af udskydelse Ombygninger og forbedringer - Redegørelse for ønsker - Budget for ombygninger og forbedringer - Redegørelse for den brugsmæssige nytte - Redegørelse for økonomiske konsekvenser Energi og miljø - Forbrug af el, vand og varme - Besparelsespotentiale i adfærdsændringer - Økonomisk gevinst ved energieffektivisering - Bygningens indflydelse på miljøbelastningen - Budget for miljøforanstaltninger Indeklima - Redegørelse for bygningens indeklima - Redegørelse for påvirkning af brugere - Redegørelse for påvirkning af driftsforhold - Budget for forbedringer af indeklimaet Bygningsmæssige forhold - Bygningsmæssige forhold om krav til sikkerhed og sundhed - Konsekvenser af den manglende opfyldelse af krav - Plan og budget for opfyldelse af krav - Redegørelse egnethed til aktuel anvendelse - Redegørelse for mulighederne for forbedring af egnethed til den aktuelle anvendelse - Budget for forbedring af bygningens egnethed til den aktuelle anvendelse Kilde: Dansk Byggeri DANSK BYGGERI MENER KVALITET SKAL OGSÅ GÆLDE DE FYSISKE RAMMER Administrerende direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov, om velfærdens rammer: Vi kan ikke være bekendt at tale om velfærd i nedslidte skoler og miserable hospitalsbygninger. Det giver ikke mening. Regeringen ønsker med sin kvalitetsreform at fremtidssikre velfærdssamfundet. Skal det lykkes, forudsætter det, at regeringen også fremtidssikrer de offentlige bygninger og anlæg. For den offentlige sektor kan ikke levere god service til borgerne i nedslidte og forældede fysiske rammer. Der er bundet meget store værdier i de offentlige bygninger og anlæg, som bør sikres for de fremtidige generationer. Derfor bør regeringen som led i sin kvalitetsreform pålægge alle offentlige bygnings ejere at udarbejde og offentliggøre et årligt bygningsregnskab, som synliggør udfordringerne og danner grundlag for en langsigtet vedligeholdelsesplan. Der er ikke tale om at tvinge for eksempel kommunerne til at træffe bestemte beslutninger men at sikre, at politikernes beslutninger om reduktion eller forøgelse i budgettet til bygningsvedligeholdelse sker på et oplyst grundlag, og at offentligheden får indblik heri. Med et sådan initiativ kan regeringen tage et syvmileskridt i forhold til at fremtidssikre velfærdens fysiske rammer. Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund Analyser: Lars Høier og Thomas Gyldal Petersen Redaktionelle medarbejdere: Anja Binderup, Mette Schmidt og Anders Ankerstjerne Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISSN ISSN (online)

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere