VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL"

Transkript

1 BREV NR. 2/2007 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer KVALITETSREFORM: VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL Mange af de bygninger, der danner ramme om sygepleje, undervisning, børnepasning og ældrepleje, er ifølge borgerne for dårligt vedligeholdt. Og 60% af befolkningen mener, at en bygnings kvalitet og vedligeholdelsesstandard påvirker de aktiviteter, der foregår i bygningen. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Zapera har gennemført for Barometer, forud for den kvalitetsreform, som regeringen præsenterer senere på året. Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet - Langt de fleste familier i Danmark har mærket, at det går godt med økonomien. Og hvis vi lige har fået et nyt køkken derhjemme, så er vi nok også ekstra opmærksomme på, om kvaliteten i børnehaven, på skolen, på plejehjemmet eller på sygehuset nu også er i top. Anders Fogh Rasmussen i nytårstalen 2007 ÅRHUS OG KØBENHAVN DUMPER - Det er ikke bare et spørgsmål om trange lokaler eller umoderne indretning. Der er tale om, at "bygningerne er ved at falde ned om ørene på os". Skolebygningerne får hård kritik, og især i Århus og København er der problemer. Det siger lærernes organisation, men også borgerne er utilfredse. Og det er ikke ligegyldigt, hvor i landet man sender sit barn i skole. De fleste større danske byer får advarselslamperne til at lyse rødt, og 1,8 mio. danskere bor i kommuner med skolebygninger på dumpeniveau. Side 4 SYGE HUSE I REGIONERNE Såfremt regionerne får 50 mia. kr., kan danskerne se frem til nye, enorme sundhedscentre med bedre faciliteter for den enkelte og kortere ventetid. - Men hvis vi ikke har penge nok til det hele, så er vi nødt til at investere andre steder på området. Over de sidste 10 år har vi kun fået halvdelen af de penge til investeringer på sygehusområdet, som vi har haft brug for, og det er gået ud over bygningsfaciliteterne, medgiver formanden for dansk sygehusinstitut og Danske Regioner, Bent Hansen. Side 9

2 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri rammerne er slidte RAMMERNE OM VELFÆRDEN ER SLIDTE Den 22. marts 2007 afholder regeringen igen temamøde om den kvalitetsreform, som blev introduceret i august Dengang lød oplægget: Vi skal sikre, at borgernes ønsker om ordentlige forhold på plejehjem, hospitaler, skoler, børnehaver og vuggestuer bliver opfyldt. Men hvad er ordentlige forhold? Handler det alene om antallet af pædagoger i børnehaven, om frit valg af hjemmehjælp og om bedre mad på sygehusene? Eller har de fysiske rammer skolebygningerne, sygehusene, plejehjemmene også en betydning for kvaliteten af den offentlige service? Barometer har - med hjælp fra analysebureauet Zapera undersøgt stemningen blandt borgere, som er bosat i 72 primært store kommuner: Hvordan bedømmes den offentlige bygningsmasse? Der er store forskelle på kvaliteten af de offentlige bygninger, da nogle kommuner har prioriteret vedligeholdelse og modernisering højt, mens bygningsmassen ikke er blevet prioriteret tilsvarende i andre kommuner. Den aktuelle undersøgelse viser, at kvaliteten bliver registreret af borgerne, og svarene i den nye analyse giver en pejling af, hvordan borgerne bedømmer kvaliteten af de kommunale bygninger i deres kommune. Kommunalt efterslæb Barometer har tidligere påvist (Analysebrevet Barometer, Nov. 2005, Kommunalt efterslæb for milliarder) et milliardstort efterslæb på vedligeholdelse af kommunale bygninger. Ved indgangen til 2006 var vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger på 1,8 mia. kr., og efterslæbet vil vokse til 3,4 mia. kr. i 2009 ved uændrede vedligeholdelsesbudgetter i kommunerne. Og Københavns Kommune, der har et erkendt efterslæb i milliardklassen på vedligeholdelse af sine bygninger, indgår ikke i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført af Cowi og viste problemer med vedligeholdelse af især skolerne. Den nye undersø- gelse af befolkningens vurdering af offentlige bygninger når frem til samme resultat og peger på betydelige problemer på skoleområdet i de største bykommuner og utilfredshed med sygehusenes bygningsmæssige tilstande. Dårlig kvalitet bemærkes Undersøgelsen viser, at et klart flertal af de adspurgte er opmærksomme på, at kvaliteten af de fysiske rammer spiller en stor rolle. 60% mener, at en bygnings kvalitet og vedligeholdelse i høj grad eller i meget høj grad påvirker de aktiviteter, der foregår i bygningen. I nogle tilfælde går manglende vedligeholdelse af bygningen i bogstavelig forstand ud over Sygehuse Kultur- og medborgerhuse Idrætsanlæg Biblioteker Plehjem og ældrecentre Skoler Vuggestuer og børnehaver Borgernes vurdering af kvaliteten af offentlige bygninger Pct. af respondenterne Meget dårlig Dårlig Skolebygninger og sygehuse bliver i Zaperas undersøgelse vurderet som værende i den dårligste tilstand. Reformen skal føre til, at borgernes behov kommer i centrum, og at de offentligt ansatte får en mere attraktiv arbejdsplads på alle niveauer. Kvalitetsreform resume, 2

3 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 arbejdet. De offentligt ansatte mener ifølge undersøgelsen, at kvaliteten af bygningen, som de arbejder i, påvirker deres arbejde. Ualmindeligt ringe. Det minder om forholdene i det tidligere DDR. Sådan beskriver en respondent de lokale fritidsog ungdomsklubber. Standarden på de offentlige bygninger får hårde ord med på vejen. Idrætsanlæg og svømmehaller får - med et vedligeholdelsesbehov i 2007 på 217 mio. kr. - både dårlige karakterer i COWIs analyse og svingende kritik af borgerne i Zaperas undersøgelse. Men hvor det et sted lyder Vedligeholdelsen af idrætsanlæg er en katastrofe, mener andre, at anlæggene i deres kommune er rigtig gode og i god stand. Men summasummarum, så peger undersøgelsen klart på, at borgerne især er utilfredse med bygningernes vedligeholdelsesstandard på sygehus- og skoleområderne. Skolerne er de værste På landsplan bedømmer 41% af befolkningen vores sygehuse som dårlige eller meget dårlige, mens kun 20% finder standarden god eller meget god. Og værre ser det ud i klasseværelserne, hvor næsten hver anden - 48% af de adspurgte - som har været i berøring med skolen inden for de seneste 12 måneder, finder vedligeholdelsesstandarden på landets skoler dårlig. Størst utilfredshed findes i Helsingør, hvor 56% af borgerne dumper skolerne, og i både Århus og København er det ikke meget bedre. Her dumper 50% af borgerne de kommunale skoler. Det står i grel modsætning til Gentofte, hvor kun 16% finder standarden dårlig. Adskillige respondenter gør desuden opmærksom på, at graden af vedligeholdelse kan variere meget inden for den enkelte kommune. Mine to børn går i to forskellige skoler. Den ene er lige renoveret for et millionbeløb og er således ok. Den anden er forfærdelig nedslidt og sætter grænser for diverse udfoldelser for undervisningen. Der er samtidig en betydelig utilfredshed med pladsforholdene. 49% af dem, der har været i berøring med skolen inden for de seneste 12 måneder, mener, der mangler plads på skolerne: Jeg arbejder som lærer, og eleverne sidder som sild i en tønde. Der er virkelig al for lidt plads. Det gør det umuligt for eksempel at arbejde i grupper, og der er alt for lidt computerplads. Det er ikke muligt at leve op til en moderne undervisningsstandard. Kr Kilde: COWI 0 Efterslæb på kommunale bygninger Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger OM UNDERSØGELSEN Analysebureauet Zapera har gennemført undersøgelsen for Barometer i perioden 29. januar 12. februar 2007 via internettet. Der er i alt gennemført interviews blandt personer i alderen år, som er bosat i de 72 største kommuner i Danmark. Interviewene er fordelt proportionalt på de 72 kommuner efter kommunernes størrelse. Der er som minimum gennemført ca. 100 interviews i en kommune, og resultaterne i de enkelte kommuner kan således kun bruges som indikator. Resultaterne på landsplan er pga. den store stikprøve meget solide. Den samlede resultatrapport fra Zapera kan ses på LINKS TIL KVALITETSREFORM Administration Kulturelle bygninger Øvrige 3

4 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri dumpekarakterer DUMPEKARAKTER TIL ÅRHUS OG KØBENHAVN Det er ikke ligegyldigt, hvor i landet man sender sit barn i skole. Specielt skolebygningerne i de større danske byer får advarselslamperne til at lyse rødt. Problemerne er angiveligt, at vedligeholdelse er blevet udsat i alt for mange år. Danskerne er generelt kritiske over for standarden på landets skolebygninger. Men der er stor forskel på bedømmelsen i de enkelte kommuner. I følge den analyse fra Zapera, som præsenteres i dette analysebrev, står det værst til med skolerne i de større byer. Her mener mellem 40 og 50% af borgerne, at de bygninger, som danner rammen om børnenes dagligdag, er for dårlige. De kommuner, der har særlig høj utilfredshed i undersøgelsen, udgør samlet set knap 1,8 mio. borgere, hvilket svare til ca. 32% eller 1/3 af landets 5,4 mio. borgere ved indgangen KOMMUNE ANTAL BORGERE ANTAL I PROCENT (rating dårlige eller meget dårlig) Helsingør % Århus % København % Syddjurs % Rødovre % Aabenrå % Middelfart % Brøndby % Frederikshavn % Roskilde % Farvrskov % Vordingborg % Lolland % Ringsted % Silkeborg % Svendborg % Odense % Randers % I alt Kilde: Region Hovedstaden, Zapera og Dansk Byggeri Kommuner hvor flere end 4 ud af 10 borgere finder vedligeholdelsesstandarden på skolebygningerne dårlig eller meget dårlig i Zaperaundersøgelsen (målt i antal personer ud af 10 personer). til Hver tredje dansker bor altså i kommuner, hvor skolebygningernes standard får dumpekarakterer med på vejen. Hård dom over skolerne I Århus og Københavns kommuner er dommen fra borgerne klar henholdsvis 50 og 48 % slår fast, at skolebygningernes tilstand ikke er i orden. I forældreforeningen Skole & Samfund er sekretariatschef Niels Christian Andersen enig i dommen: - I København har de det problem, at mange skoler er meget gamle, og der ikke er plads til udvidelser. Man skal altså skabe nutidens skole i fortidens rammer. Det er bestemt en barriere. Dertil kommer den manglende vedligeholdelse af bygningerne. Der er ingen tvivl om, at skolebygningerne har været forsømt op igennem 80 erne og 90 erne. Nu er der kun én ting, der hjælper, og det er en økonomisk opprioritering. Kommunernes økonomi er trængt, men skolerne skal have flere penge til vedligeholdelse, hvis standarden skal blive acceptabel. Går ud over undervisningen Også Århus hører til blandt de kommuner, hvor borgerne dumper skolerne. Det kommer ikke bag på Tine Bendix Holm, der er næstformand i Århus Lærerforening: - Mange af skolebygningerne i Århus ser mildest talt forfærdelige ud. Det er ikke bare et spørgsmål om umoderne indretning. Der er tale om, at bygningerne falder ned om ørene på os. Manglende loftsplader, ramponerede vægge og nedslidte gulve er blot nogle af de ting, som får lov at stå i årevis uden at blive repareret. Det skyldes mangel på ressourcer. I følge Tine Bendix Holm er lærerne specielt bekymret for de forsømte faglokaler. Her går misligholdelsen nemlig direkte ud over undervisningen. - Århus Kommune har nu lavet en plan for renoveringen af faglokalerne. Det er vi naturligvis glade for. Men planen er meget langsigtet, så det er ikke et arbejde, vi kommer til at nyde godt af lige foreløbig. Netop denne langsommelighed er ifølge Tine Bendix Holms en af de største anker ved den måde, som kommunerne forvalter vedligeholdelsesbudgetterne. - Vedligeholdelse er blevet udsat i alt for mange år. Fordi man i for lang tid ikke har gjort nok, betyder det, at der nu skal en stor pose penge til for at rette op på skaderne. 4

5 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 ANTALLET AF BORGERE DER MENER, AT STANDARDEN PÅ SKOLEBYGNINGERNE I DERES KOMMUNE ER DÅRLIG ELLER MEGET DÅRLIG > 45 % % % % Bornholm 0-19 % Ikke medtaget i undersøgelsen Kommunegrænser Hjørring Frederikshavn Brønderslev- Dronninglund Læsø Jammerbugten Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Lemvig Struer Holstebro Morsø Skive Viborg Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Gentofte Her-Gladlesaxe Frederiksberg Ballerup København Glostrup Rødovre Albertslund Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Ringkøbing-Skjern Herning Silkeborg Århus Skanderborg Frederiksværk- Hundested Gribskov Helsingør Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Frederikssund Hillerød Egedal Fredensborg Fanø Varde Esbjerg Billund Vejen Vejle Hedensted Fredericia Bogense Kerteminde Middelfart Kolding Odense Assens Haderslev Nyborg Fåborg-Midtfyn Holbæk Kalundborg Lejre Sorø Ringsted Slagelse Næstved Roskilde Greve Solrød Køge Stevns Fakse Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Zapera og Dansk Byggeri Kortet viser de store forskelle, der er i borgernes syn på skolebygningernes vedligeholdelsesstandard fra kommune til kommune. Gennemsnitligt er 1/3 af borgerne utilfredse med standarden på skolebygningerne, men i nogle kommuner finder op mod halvdelen af respondenterne, at skolebygningerne er dårligt eller meget dårligt vedligeholdt. 5

6 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri flere midler til skolerne Broget Danmarkskort Man skal altså ikke vælge de større byer i Danmark, hvis man ønsker, at ens børn skal tilbringe skoledagen i gode, velholdte lokaler. Men hvor skal man så rette blikket hen? Danmarkskortet på side 5 giver ikke nogen entydig forklaring på, hvordan borgernes tilfredshed fordeler sig hen over landet. Tværtimod er der store udsving fra kommune til kommune. To nabokommuner som Tønder og Aabenraa befinder sig i hver deres ende af skalaen. Mens 18% af borgerne i Tønder mener, at skolebygningerne er dårlige, giver 46% af borgerne i nabokommunen Aabenraa deres skoler den samme vurdering. Enkelte kommuner kan som Tønder bryste sig med en god vurdering. Men selv kommuner, der ligger lunt i midten af skalaen, skal overveje standarden af deres skolebygninger en ekstra gang. For middelmådige forhold er ringe forhold, når det kommer til skoler. Mellem 30 og 39 % af borgerne i de mellemfornøjede kommuner på kortet mener, skolerne er i en ringe forfatning. - Standarden af skolebygningerne hen over landet viser meget tydeligt, hvordan den enkelte kommune har valgt at prioritere pengene. Og vedligeholdelse er ikke altid det mest interessante at bruge penge på. Men man kan kun slippe af sted med at ignorere vedligeholdelse i en rum tid og nu går den ikke længere, slutter næstformanden for lærerne i Århus. FLERTAL VIL TILFØRE FLERE RESSOURCER VIA STATEN ELLER SKATTEN Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet Folkeskolen får den laveste karakter af borgerne i Barometers undersøgelse af brugertilfredsheden med velfærdens rammer. Folkeskolen halter bagefter, når det handler om vedligeholdelse af bygninger og faciliteter, og det går ud over indlæringen, advarer Danmarks Pædagogiske Universitet. Hver fjerde er parat til at betale mere i skat for at hæve niveauet. 6

7 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 Hver anden, der har haft kontakt med skolen indenfor det sidste år, mener, at vedligeholdelsen af skolerne er dårlig, og ligeså mange peger på, at der er for lidt plads. Dermed indtager Danmarks ca folkeskoler en sørgelig sidsteplads på borgernes liste over offentlige bygninger, og her er tale om en stor bygningsgruppe. Skolerne udgør i alt hele 41% af den samlede, kommunale bygningsmasse og beregner sig til et areal på knap 12 mio. kvm. Med andre ord dækker de bygninger, som indbyggerne i Danmark er mest utilfredse med, hvad der svarer til lidt over fodboldbaner. Påvirker undervisningsmiljøet Ingelise Flensborg er lektor og ph.d. i pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har forsket i de fysiske rammers betydning for trivsel og indlæring, og med en baggrund som både lærer og seminarieunderviser er hun klar over, hvorfor faciliteterne i skolerne er vigtige. - De fysiske rammer spiller en enorm rolle for elevernes motivation for at lære, fordi børn lærer igennem interesse og udforskning. Derfor er det vigtigt, at faglokalerne synligt udtrykker viden og seriøsitet og pirrer børnenes nysgerrighed. Lokalerne skal samtidig give mulighed for at anvende forskellige undervisningsformer. Det er nemlig med til at fastholde elevernes koncentration, og det er helt centralt for en god undervisning, siger hun. Ingelise Flensborg har selv undervist i 17 år og har med egne øjne konstateret, hvad et dårligt undervisningsmiljø kan betyde for udbyttet af tiden på skolebænken: - Når børnene kommer ind i et faldefærdigt lokale, så gider de ikke at tage de stole ned, som ingen skal sidde på. De tager heller ikke tøjet af, for der er ikke noget, der indbyder dem til at blive særlig længe. Den stemning kan være dræbende for en lærer, og det spreder en dårlig indstilling til skolen blandt eleverne, fortæller hun. Vedligeholdelse i bølger 9 ud af 10 danske skoler er opført i årene før 1980, og det kan, ifølge leder af Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling, Palle Mikkelsen, være med til at forklare, hvorfor skolernes samlede behov for vedligeholdelse har vokset sig stort over de seneste år. - Alderen betyder jo en hel del for bygningernes vedligeholdelsesbehov. Mange af de gamle materialer holder måske tyve eller tredive år, og så skal det skiftes ud eller renoveres. Desuden har udviklingen omkring for eksempel materialer været enorm over de seneste år, og der er blevet sat større fokus på sådan noget som miljøproblemer og energi. Palle Mikkelsen pointerer, at mange af skolerne er bygget i samme tidsperiode. Han peger blandt andet på skolereformen i 1958, der førte til centralskolernes opførelse i begyndelsen af 60 erne, samt kommunalreformen i 1973, hvor en del små skoler lukkede, og nye blev opført. Det er disse vendepunkter i bygningshistorien, der nu kan ses på skolernes vedligeholdelsesbehov. - Eftersom opførelsen af skolerne skete i bølger, ser man, at behovet for vedligeholdelse også melder sig i bølger i takt med, at bygningerne når reparationsalderen. Derfor tager vedligeholdelsesbehovet nu form af en pukkel, fastslår Palle Mikkelsen. Kontante forslag Dertil kommer, at den løbende vedligeholdelse over årene, ifølge Palle Mikkelsen, ikke har været tilstrækkelig til at holde renoveringsbehovet nede på et overskueligt niveau. De fysiske rammer spiller en enorm rolle for elevernes motivation for at lære, fordi børn lærer igennem interesse og udforskning. Derfor er det vigtigt, at faglokalerne synligt udtrykker viden og seriøsitet og pirrer børnenes nysgerrighed. Ingerlise Flensborg, Danmarks Pædagogiske Universitet 7

8 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri flere midler til skolerne For Ingelise Flensborg kommer borgernes kritik da heller ikke som nogen stor overraskelse: - Jeg forstår ikke, at man ikke bruger flere penge på bygningernes standard. Folkeskolen er jo vigtig for det danske samfund. Skolen repræsenterer i en eller anden form staten, vores fælles, offentlige rum og samfundet, og det er meget uheldigt, hvis den fremstår nedslidt og ødelagt. På den måde signalerer vi til lærere og elever, at det, der foregår i skolen, ikke er vigtigt for samfundet, og det har en negativ effekt på vores uddannelser. I følge Barometers undersøgelse er en meget stor del af befolkningen enig i disse synspunkter og har ganske kontante forslag til forbedringer på området. 24% er indstillet på at betale mere i kommunal skat for at forbedre kommunale bygninger. 36% vil sende regningen videre til staten, mens kun 9% mener, at der ikke skal anvendes flere penge. BEHOV FOR RENOVERING KOMMER I BØLGER Jo ældre en bygning er, desto større bliver behovet for renovering og vedligeholdelse. I de kommende år vil behovet for renovering og vedligeholdelse af den ældste del af de kommunale bygninger derfor stige betydeligt. De danske kommuner er blevet udviklet i samme takt og historik som opbygningen af den danske velfærdstat. Det betyder, at en stor del af den kommunale bygningsmasse er opført i perioden , nemlig 11,6 mio. m2, hvilket er ca. 35 % af bygningerne. Andre 35 % af bygningerne er opført før 1960, mens kun knap 30 % er opført efter Behovet for renovering og vedligeholdelse af de kom munale bygninger vil stige markant i de kommende år - alene på grund af bygningernes alder. Den store andel af kommunale bygninger, der er opført i 60 erne og 70 erne, har nu stået i år, hvilket er den beregnede levetid for en række af de tunge bygningsdele på bygningerne som tage, facader m.v. Den problemstilling gør sig især gældende for de kommunale skoler og undervisningslokaler, der generelt hører til den ældste del af den kommunale bygningsbestand. Hele 87 % af disse bygninger er opført før 1980 og er i dag over 25 år gamle. DEN SAMLEDE KOMMUNALT EJEDE BYGNINGSMASSE PÅ RELEVANTE KATEGORIER EFTER OPFØRELSESÅR. Tusind m 2 Før Ukendt opførelsesår I alt Beboelse Døgninstitutioner og anden institution Daginstitution Erhverv og forsyning Teater, museum, kirke etc Undervisning, forskning o.l Idræts-, svømmehal, klubhus Samlet kommunal bygningsmasse Den samlede kommunale bygningsmasse er på millioner m2, hvis alle bygninger er medtaget jf. Danmarks Statistik Kilde: Danmarks statistik og Dansk Byggeri 8

9 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 SYGE HUSE I REGIONERNE Hospitalerne står foran massive investeringer i bygninger og renovering, hvis sundhedsvæsenet skal kunne leve op til de politiske målsætninger for behandlingen af patienterne. Men pengene kan vise sig at blive en god investering med både et økonomisk og et sundhedsmæssigt afkast. Barometers undersøgelse blandt mere end titusinde borgere viser, at 41% er utilfredse med standarden af de fysiske rammer på de offentlige sygehuse, imens kun 20 % svarer, at de finder standarden god. Kritikken kommer i forlængelse af en vedvarende debat om sundhedssystemets tilstand og behandlingens kvalitet på de danske sygehuse. På denne baggrund har regionerne i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet netop gennemført en analyse af patienters tilfredshed med hospitalerne. Den største utilfredshed i undersøgelsen omhandlede bygningernes tilstand. Her fandt hver sjette, at kvaliteten af de fysiske rammer på hospitalerne er for ringe. I hovedstadsområdet var det hver fjerde. Forfald der smitter Pernille Weiss Terkildsen er cand.scient.san og leder af sundhedsafdelingen i arkitektfirmaet Arkitema, og hun ser alvorligt på undersøgelsen fra regionerne og ministeriet: - Mennesker, der befinder sig i patientrollen, er generelt ikke meget for at kritisere sundhedsvæsenet. De er i en meget sårbar position og i et afhængighedsforhold til dem, der behandler dem. Derfor holder de typisk igen med kritik, siger hun. Pernille Weiss Therkildsen pointerer på baggrund af Barometers undersøgelse, at hospitalsbygningerne er udsat for et forfald, der både smitter af på patienternes oplevelse og deres behandling: - Der er slet ingen tvivl om, at mange danske sygehuse er i en elendig stand og dårligt indrettet i forhold til deres nuværende anvendelse. Det er dybt irrationelt at acceptere disse vilkår, for de skaber mange problemer for såvel patienter som personale og dermed dem, der sidder på pengekassen. Mere effektiv behandling Netop pengekassen er en nøglefaktor, når man taler om at forbedre patienternes oplevelse af behandlingen på landets sygehuse. Alle som beskæftiger sig med området er, ifølge Pernille Weiss Therkildsen, enige om, at der er brug for flere penge, men paradoksalt nok mener hun, at der rent faktisk er penge at spare ved at investere i sygehusenes faciliteter: - En investering i genopretning af de fysiske rammer vil hurtigt tjene sig ind igen via en mere effektiv drift. Dårlig indretning og vedligeholdelsesstandard giver flere patientskader, infektioner, fejlmedicinering, genindlæggelser, hyppigere personaleudskiftninger og så videre. Det er ganske enkelt dårlig sundhedsøkonomi udover at det er urimeligt overfor de mennesker, der arbejder og behandles i miljøet, siger hun. Bygninger bagerst i køen Et udspil for nylig fra Danske Regioner viser, at behovet for investeringer i sygehusenes fysiske rammer er reelt. Udspillet er fremlagt for regeringen, og her anbefaler regionerne, at man bruger 50 mia. kr. over de kommende år på nybyggeri og modernisering af de gamle sygehuse. Såfremt regionerne får de 50 mia. kr., kan danskerne se frem til nye, enorme sundhedscentre med bedre faciliteter for den enkelte og kortere ventetid. Men hvis der ikke er råd til alle ønskerne på sedlen, medgiver formanden for Dansk Sygehus Institut og Danske Regioner, Bent Hansen, at bygningernes almindelige vedligeholdelse igen bliver sorteper i kampen om midlerne: - Vi har længe stået i en situation, hvor vi har været tvunget til at vælge, om vi ville bruge pengene på livreddende udstyr eller på nye gulve, lofter og lokaler. Så er der jo ingen tvivl om, hvad vi vælger. Men det er klart, at det skaber en masse problemer på længere sigt. Vores sygehuse bliver jo desværre kun ældre og ældre. Men indtil vi får flere midler, tror jeg nu ikke, at nogen ville ønske sig, at vi prioriterede det anderledes, vurderer Bent Hansen. - Vi har længe stået i en situation, hvor vi har været tvunget til at vælge, om vi ville bruge pengene på livreddende udstyr eller på nye gulve, lofter og lokaler. Bent Hansen, Danske Regioner 9

10 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri varedeklaration på bygninger BAGGRUND Sygehusareal i Danmark, fordelt på opførelsesår 1000 m Den danske bygningsmasse til sygehuse udgør godt 3,8 millioner kvm. og er fordelt ud over det meste af landet. Arealmæssigt er bygningsmassen dog særlig stor i hovedstadsområdet, hvor Herlev sygehus, Hvidover Hospital, Rigshospitalet, Glostrup, Bispebjerg og Hillerød sygehus udgør en tung del af bygningsmassen. Borgere fra hele landet bliver transporteret til disse sygehuse for specialbehandlinger Før Efter 1990 En stor del af de danske sygehuse er opført før Ca. 50% af bygningsmasse er over 35 år gammel. Sygehusene bliver løbende udbygget over årene, men størstedelen af bygningsmassen er kommet i reparationsalderen. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri VAREDEKLARATION PÅ OFFENTLIGE BYGNINGER Gentofte er en af de kommuner, hvor der er ganske stor tilfredshed med skolebygningerne. I Gentofte kommune er man gået systematisk til værks og har også via salg af aktier fået råd til at bruge store beløb på bygningsvedligeholdelsen. Men det skyldes også de metoder, som kommunen tager i anvendelse. - I Gentofte er vi i den privilegerede situation, at vores politikere har truffet beslutning om at bruge over 1 mia. kr. på modernisering og fremtidssikring af kommunens fysiske rammer. Det har selvfølgelig været muligt på grund af den ekstraordinære indtægt, som kommunen fik ved salg af NESA-aktier, så på det punkt er kommunen ikke umiddelbart sammenlignelig med andre kommuner, forklarer bygningschef Peter Hauch fra Gentofte Kommune. Facility Management Han understreger, at man i Gentofte Kommune længe har arbejdet målrettet og systematisk med drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger. - Vi er nu ved at opbygge en professionel facility management-organisation, og i den forbindelse vil vi blandt andet sørge for, at vores politikere jævnligt får forelagt relevante nøgletal og benchmarks, så de kan træffe beslutninger om kommunens bygninger og anlæg på et kvalificeret grundlag. - Og det er væsentligt, hvis kommunerne skal undgå de store efterslæb på vedligeholdelse, mener Peter Hauch. Det er ofte fremført, at den manglende vedligeholdelse af kommunale bygninger er en følge af, at politikerne finder besparelser på bygningernes vedligeholdelseskonti, fordi der ikke er klare beskrivelser af konsekvenserne af ikke gennemført vedligeholdelse. - Det er jo velkendt, at mange kommuner kæmper med et vedligeholdelsesefterslæb, og det er vigtigt, at der tages højde for det i budgetforhandlingerne. Det kan ske ved, at politikerne som optakt til de årlige budgetforhandlinger bliver præsenteret for et slags bygningsregnskab, der synliggør de fremtidige gevinster ved nutidige investeringer, slutter bygningschef Peter Hauch fra Gentofte Kommune. Kolde mursten og varme hænder Der er allerede fokus på problemet med efterslæb, som det er demonstreret for alle via de høje omkostninger til genopretning af jernbanenettet. - Tidshorisonten i politik er jo meget snæver, og det er uhensigtsmæssigt, eftersom regningen jo kommer på 10

11 DANSK BYGGERI BREV 2/2007 BAGGRUND et senere tidspunkt med renter, siger Palle Mikkelsen, der er forskningsleder ved Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling. Han henviser til det enkle ræsonnement, at når politikerne skal igennem forskellige sparerunder og nedskæringer, så er det lettere at spare på vedligeholdelsen end at fyre kommunale medarbejdere. Politikerne har med andre ord brug for værktøjer, som kan hjælpe dem med at fastholde nødvendige prioriteringer af og fokus på bygningsvedligeholdelse. Eller ligefrem håndfaste deklareringer af kvaliteten af den offentlige bygningsmasse, som vil gøre det vanskeligt for politikerne at ignorere behovet for at fastholde budgettet på en given bygnings vedligehold. Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet BYGNINGSREGNSKAB Et bygningsregnskab opgør de enkelte bygningers vedligeholdelsesefterslæb, renoveringsbehov, egnethed til den aktuelle anvendelse, indeklima, energiforbrug, miljøbelastning mm. Det skal indeholde nøgletal, benchmarke bygningerne op mod andre bygninger og synliggøre de økonomiske konsekvenser af f.eks. udskydelse af vedligeholdelsesarbejder eller investering i energieffektivisering. Bygningsregnskabet vil give bedre mulighed for at opstille klare kvalitetsmål for de offentlige bygninger og dokumentere, om målene nås, hvilket er en forudsætning for at opnå mest mulig kvalitet for pengene. Det vil således blive en informationskilde og et nyttigt værktøj for politikere, brugerrepræsentanter i f.eks. skolebestyrelser og øvrige interessenter. Bygningsregnskabet bør revideres en gang årligt og offentliggøres, så politikerne kan bruge det som et aktivt værktøj i forbindelse med de prioriteringer, der indgår i den årlige budgetlægning. Kilde: Dansk Byggeris forslag til anvendelse af bygningsregnskaber 11

12 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri bygningsregnskab SÅDAN KAN ET BYGNINGSREGNSKAB SE UD Generel redegørelse for bygningens tilstand Status på besluttede vedligeholdelsesplaner - Redegørelse for ændringer af planer - Redegørelse for økonomiske tab ved udskydelse og forsinkelser Vedligeholdelsesbehov - Redegørelse for vedligeholdelsesbehov - Budget for nødvendige og rentable arbejder - Økonomiske konsekvenser af udskydelse Ombygninger og forbedringer - Redegørelse for ønsker - Budget for ombygninger og forbedringer - Redegørelse for den brugsmæssige nytte - Redegørelse for økonomiske konsekvenser Energi og miljø - Forbrug af el, vand og varme - Besparelsespotentiale i adfærdsændringer - Økonomisk gevinst ved energieffektivisering - Bygningens indflydelse på miljøbelastningen - Budget for miljøforanstaltninger Indeklima - Redegørelse for bygningens indeklima - Redegørelse for påvirkning af brugere - Redegørelse for påvirkning af driftsforhold - Budget for forbedringer af indeklimaet Bygningsmæssige forhold - Bygningsmæssige forhold om krav til sikkerhed og sundhed - Konsekvenser af den manglende opfyldelse af krav - Plan og budget for opfyldelse af krav - Redegørelse egnethed til aktuel anvendelse - Redegørelse for mulighederne for forbedring af egnethed til den aktuelle anvendelse - Budget for forbedring af bygningens egnethed til den aktuelle anvendelse Kilde: Dansk Byggeri DANSK BYGGERI MENER KVALITET SKAL OGSÅ GÆLDE DE FYSISKE RAMMER Administrerende direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov, om velfærdens rammer: Vi kan ikke være bekendt at tale om velfærd i nedslidte skoler og miserable hospitalsbygninger. Det giver ikke mening. Regeringen ønsker med sin kvalitetsreform at fremtidssikre velfærdssamfundet. Skal det lykkes, forudsætter det, at regeringen også fremtidssikrer de offentlige bygninger og anlæg. For den offentlige sektor kan ikke levere god service til borgerne i nedslidte og forældede fysiske rammer. Der er bundet meget store værdier i de offentlige bygninger og anlæg, som bør sikres for de fremtidige generationer. Derfor bør regeringen som led i sin kvalitetsreform pålægge alle offentlige bygnings ejere at udarbejde og offentliggøre et årligt bygningsregnskab, som synliggør udfordringerne og danner grundlag for en langsigtet vedligeholdelsesplan. Der er ikke tale om at tvinge for eksempel kommunerne til at træffe bestemte beslutninger men at sikre, at politikernes beslutninger om reduktion eller forøgelse i budgettet til bygningsvedligeholdelse sker på et oplyst grundlag, og at offentligheden får indblik heri. Med et sådan initiativ kan regeringen tage et syvmileskridt i forhold til at fremtidssikre velfærdens fysiske rammer. Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund Analyser: Lars Høier og Thomas Gyldal Petersen Redaktionelle medarbejdere: Anja Binderup, Mette Schmidt og Anders Ankerstjerne Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISSN ISSN (online)

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere