Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde"

Transkript

1 Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion af Velfærds Gotlænder Græs Får og Lam 05. december 2013

2 Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde: Krav til mærket "Velfærdsdelikatesser - Dyrenes Beskyttelse" Besætningen skal have økologiautorisation for at kunne godkendes af Dyrenes Beskyttelse som leverandør af Velfærdsdelikatesser. Følgende regler er et supplement til økologireglerne. Koncepterne har til formål at fremme naturligt alsidigt husdyrhold på mindre, harmoniske økologiske bedrifter samt at bevare og udnytte den biologiske mangfoldighed, herunder husdyrracer, der er tilpasset det danske og nordiske klima og tradition. Friland hele året i den udstrækning, hvor det er i overensstemmelse med dyrenes naturlige adfærd. Læs nærmere under de enkelte koncepter. Sæsondrift. Slagtedyrene kommer til verden om foråret og slagtes i efteråret. Hele dyr. Dyrene kastreres ikke, og der finder ingen halekupering og afhorning sted, og grisene har ingen ring i trynen. Mangfoldighed. Husdyrene holdes i flokke med naturlige flokstørrelser på mindre, økologiske bedrifter, hvor de indgår i samspil med en alsidig produktion af træer, planter og andre dyrearter. Harmoni. Forholdet mellem husdyrholdet og landbrugsarealet er max 0,5 DE/ha, som sikrer selvforsyning. Naturarealer, der anvendes til afgræsning eller slæt, regnes med heri. Hvis der er anden husdyrproduktion på bedriften, regnes hverken DE eller areal med. Avlerne af Velfærdsdelikatesser er tilnærmelsesvis selvforsynende med foder, således at 80 % af dyrenes foderbehov søges dækket af hjemmeavlet foder, inkl. foder dyrket på andre bedrifter, med hvem avleren har en samarbejdsaftale. Naturlighed. I takt med vores viden og erfaringer vil koncepterne blive ændret, så dyrene hele tiden sikres menneskelig omsorg, og størst mulig naturlighed for så vidt angår adfærd, foder og avl. Sporbarhed. Alt kød produceret under mærket Velfærdsdelikatesser sælges direkte til kunden, herunder direkte til restauranter og kantiner. Avlere i Producentforeningen Velfærdsdelikatesser, ProVelDi, kan sælge hinandens produkter med tydelig henvisning til producenten. Åbenhed. Enhver leverandør under mærket Velfærdsdelikatesser skal være villig til at holde åbent hus minimum én gang årligt (evt. i forbindelse med høsteller julemarked) eller tage imod besøg fra kunder, der gerne vil se besætningen. Begge dele skal formidles, så kunderne kender til muligheden. Spisekvalitet. Produkterne ledsages af et kokkehæfte, der vejleder forbrugerne i at få det fulde udbytte af Velfærdsdelikatesser. Arter og racer. Der skal gradvist inkluderes flere arter og racer i konceptet. 2

3 Delikatesser Der er tale om kødkvaliteter, der skiller sig ud fra de almindelige økologiske kødprodukter, både i udskæringer og kvalitet. For at forbrugerne kan få det fulde udbytte af dette, ledsages produkterne af et kogehæfte som inspiration til skånsom tilberedning, udarbejdet specielt til Velfærdsdelikatesser. Fra bonde til kunde Afsætningen formidles blandt andet gennem Dyrenes Beskyttelse efter princippet Fra bonde til kunde, hvorved forbrugeren får indsigt i dyrevelfærd og sikkerhed for nærhed og kvalitet. Samtidig får landmanden mulighed for at opnå den reelle kost-pris for sin indsats. Hvis dyr produceret under konceptet falder uden for mht. alder og/eller vægt, så kan disse sælges, dog uden mærket Velfærdsdelikatesser. Mærkning Besætningen godkendes til at levere under varemærket Velfærdsdelikatesser, som Dyrenes Beskyttelse har rettighederne til. Husdyr produceret under konceptet markedsføres som henholdsvis: Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise, Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko, samt Velfærds Gotlænder Græs Får og Lam. Forarbejdede varer mærket Velfærdsdelikatesser må kun slagtes og pakkes af personer/virksomheder med økologisk autorisation. Afsætning og sporbarhed Alt kød produceret under mærket Velfærdsdelikatesser sælges direkte til kunden, herunder direkte til restauranter og kantiner. Avlere i producentforeningen Velfærdsdelikatesser kan sælge hinandens produkter med tydelig henvisning til producenten. Enhver leverandør under mærket Velfærdsdelikatesser skal være villig til at holde åbent hus minimum én gang årligt (evt. i forbindelse med høst- eller julemarked) eller tage imod besøg fra kunder, der gerne vil se besætningen. Begge dele skal formidles, så kunderne kender til muligheden. Fremtidens husdyrhold Leverandører under dette mærke bliver rollemodeller hvad angår dyrevelfærd, biodiversitet og bæredygtighed. Bedrifterne afspejler derfor høj ansvarlighed i forhold til disse værdier. Specifikation og dermed de krav og regler, der er til primærproducenterne, er i løbende udvikling. Denne udvikling skal sikre, at specifikationen til enhver tid er i overensstemmelse med den højeste dyrevelfærd. Når der vedtages nye regler, skal der sikres passende overgangstider for allerede godkendte producenter, så producenterne får mulighed for at udvikle produktionen i overensstemmelse med de nye krav, og at nye regler ikke indføres med det resultat, at der bliver en konkurrenceforvridning mellem producenter. Dyrenes Beskyttelse har nedsat et Regeludvalg, hvor foreningen sammen med godkendte producenter udarbejder forslag til ændringer i specifikationen for Velfærdsdelikatesser. Dyrenes Beskyttelse vedtager ændringer i specifikationen. 3

4 DB-kontrol Som følge af myndighedskrav har Dyrenes Beskyttelse oprettet en selvstændig kontrolafdeling DB-kontrol. Til at følge DB-kontrols arbejde er nedsat en kontrolkomite. Kontrolkomitéen skal følge DB-kontrols uvildighed og interessenternes tilfredshed med DB-kontrol. Kontrolkomitéen er sammensat af 2 personer fra Dyrenes Beskyttelse, 2 primærproducenter, 1 fra slagteri, 1 fra distributør og 1 fra Forbrugerrådet. Dyrenes Beskyttelse er ansvarlig for specifikationen, og producenten er ansvarlig for at overholde den til enhver tid gældende specifikation, samt for overholdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionen. Kontrolbesøg DB-kontrol foretager kontrolbesøg hos de primærproducenter, der har ønske om at blive certificerede til brug af mærket "Velfærdsdelikatesser ". Kontrolbesøget foretages af kontrollører tilknyttet DB-kontrol. Kontrollørerne fortager kontrolbesøg hos hver primærproducent mindst én gang pr. kalenderår. Kontrolbesøget kan foregå som et anmeldt eller uanmeldt besøg. Primærproducenten vil normalt blive adviseret med kort varsel af kontrolløren for at sikre, at den besætningsansvarlige er til stede. Ved kontrolbesøget gennemgår kontrolløren produktionen samt kontrollerer egenkontrolprogrammet. Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Generelt Formålet er at sikre en svineproduktion med optimal naturlighed og dyrevelfærd, bl.a. ved at sikre in situ bevaring af den stærkt udryddelsestruede sortbroget dansk landracesvin. Der må ikke importeres levende grise fra udlandet. Der skal foreligge dokumentation for oprindelsen af indkøbte grise. Reproduktion Grise skal være stambogsførte, not up-graded ( i hht. Rare Breed Internationals vejledninger i bevaring af oprindelige racer) og 100 % sortbroget dansk landrace for at kunne markedsføres under dette koncept. Søerne løbes naturligt med orne. Der skal være mindst én orne til 12 søer. Gylte må tidligst løbes i 8 måneders alderen, og skal befinde sig i besætningen senest 1 måned før faring. Søerne farer én gang årligt i foråret, og grisene går sammen med soen indtil slagtning i efteråret ved max 50 kg. levende vægt og max 5 mdr. Soen skal have adgang til et velstrøet areal på mindst 9 sammenhængende m 2 pr. so, der giver mulighed for naturlig redebygning. Søerne går i flokke indtil 1 uge før faring, hvorefter de skal have mulighed for at isolere sig, evt. i enkelt-farefolde. Opstaldning og udearealer Søer og grise skal være på friland hele året og i hele deres livscyklus. Forældredyrene kan dog tages på stald på dybstrøelse i perioden 15. november til 1. april, såfremt vin- 4

5 tervejret tilsiger dette. Tiden på stald må max. udgøre 20 % af året, altså 73 dage. I strenge vintre kan der søges dispensation fra denne regel. Indendørs opstaldning skal foregå i grupper, hvor hvert dyr har minimum 5 m 2 dybstrøelse til rådighed og hver sti er minimum 20 m 2. Grisene forbliver i søskendeflokken fra fødsel til slagtning. Små eller svage grise kan dog håndteres i overensstemmelse med deres behov. Der må max. være i 12 søer i besætningen, og flokstørrelsen er max 6 søer og evt. en orne. Brug af pigtråd er ikke tilladt. Operative indgreb og mærkning Hverken forældredyr eller slagtesvin må kastreres, halekuperes eller tryneringes. Øremærkning er tilladt. Brug af tatoveringshammer er ikke tilladt. Målsætning: At finde en sikker måde at identificere enkeltdyr på, der kan gøres uden gene eller smerte for dyret. F.eks. fotografering. Fodring Grovfoder er udgangspunktet i fodringen, og hertil suppleres med kraftfoder for at sikre dyrenes forsyning med protein og energi. Målet er at kraftfoderandelen inkl. korn maksimalt udgør 40 % af den samlede ration, beregnet på tørstofindholdet af rationen, målt i hele opfedningsperioden. Slagtning Der laves autoriserede skatol-prøver af både han- og hungrise. Følgende gælder i forhold til kassation: o Skatoltal > 0,25 = kassation. o 0,25 > Skatoltal > 0,125 + lugttal 2 = kassation. o Alle andre kombinationer af skatoltal og lugttal = godkendt. Kød, der falder for skatol- eller snifferprøve, kan sælges som forarbejdede Velfærdsdelikatesser, herunder røgvarer. Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Generelt Der tillades ikke parallelproduktion af andre kalve, men det er tilladt at producere stude og anden oksekødsproduktion. Disse to koncepter er udviklet for at forebygge aflivning af jerseytyrekalve straks efter fødslen. Samtidig giver konceptet udtjente jersey malkekøer et værdigt otium. Tyrekalvene og koen skal være 100 % jersey. Det er ikke tilladt at have egenproduktion af jerseytyrekalve undtagen for mælkeproducenter. 5

6 Reproduktion Kalve, der produceres under dette koncept, fødes i foråret. De går sammen med en ammetante (en malkende ko, der ikke behøver at være dens egen mor) indtil slagtning. Afhængigt af hvor i laktationen, koen befinder sig, kan en ko være ammetante for max. 2 kalve. Opstaldning og udearealer Kalvene skal leve mindst 80 % af deres liv på græs sammen med koen. Dette princip åbner mulighed for indendørs opstaldning i den første periode, hvor kalve og ko kobles sammen. Kalvene skal sikres læ, ly og tørt leje i overensstemmelse med økologireglerne. I ydersæsonen (indtil 31. maj og efter 15. september) kan dyrene tages på stald om natten, blot det sikres at de er på græs i de lyse timer, minimum 8 timer/ døgn. Der skal i udearealet være læ, skygge og et strøet tørt leje til både kalve og køer. Brug af pigtråd er ikke tilladt. Operative indgreb Kalvene må ikke kastreres eller afhornes. Fodring Køer og kalve lever af 100 % grovfoder, køerne kan dog have deres kraftfoderration aftrappet i løbet af den periode, hvor koblingen foregår (max 20 % af kalvens levetid). Der suppleringsfodres med frisk eller konserveret grovfoder, hvis arealet ikke stiller tilstrækkelig vegetation til rådighed til at opretholde huld og tilvækst. Slagtning Kalven slagtes direkte fra marken inden den er 8 måneder gammel. Koen slagtes direkte fra marken og slutfedes evt. på 100 % grovfoder. Krav til produktion af Velfærds Gotlænder Græs Får og Lam. Generelt Formålet er at sikre en produktion af får og lam med optimal naturlighed og dyrevelfærd (fravænning og foder). Der skal foreligge dokumentation for oprindelsen af indkøbte dyr. Reproduktion Fårene skal være 100 % renracet Gotlænder for at kunne markedsføres under dette koncept. Moderfårene løbes naturligt med vædder. Fårene går i flokke af minimum 3 dyr indtil 1 uge før læmning, hvorefter de skal have mulighed for at isolere sig, evt. i enkelt læmningsbokse. 6

7 Fårene læmmer i foråret. Opstaldning og udearealer Fårene skal være på friland hele året og i hele deres livscyklus. Forældredyrene kan dog tages på stald på dybstrøelse i perioden 15. november til 1. april, såfremt vintervejret tilsiger dette. Tiden på stald må max. udgøre 20 % af året, altså 73 dage. I strenge vintre kan der søges dispensation fra denne regel. Indendørs opstaldning skal foregå i grupper, hvor hvert dyr har minimum 1,5 m 2 dybstrøelse til rådighed og hver sti er minimum 9 m 2. Lammene forbliver i søskendeflokken fra fødsel til slagtning. Små eller svage lam kan dog håndteres i overensstemmelse med deres behov. Får i flok på friland uden lam skal have adgang til et tørt leje på mindst 1 m 2. Et får med 2 lam under 6 mdr. skal have 2 m 2. Brug af pigtråd er ikke tilladt. Operative indgreb Hverken forældredyr eller lam må kastreres eller halekuperes. Øremærkning er tilladt. Fodring Får og lam lever af 100 % grovfoder. Der suppleringsfodres med frisk eller konserveret grovfoder, hvis arealet ikke stiller tilstrækkelig vegetation til rådighed til at opretholde huld og tilvækst. Slagtning Slagtealder maximalt 6 måneder og maximalt 50 kg for lam. Mærkning af non-food produkter fra Velfærds Gotlænder Græs Får og Lam Uld- og skindprodukter kan ligeledes mærkes som produkter produceret under mærket: 7

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje

Læs mere

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Produktionskoncept. - En god begyndelse Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Produktionskoncept Friland Limousine

Produktionskoncept Friland Limousine Produktionskoncept Friland Limousine Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers SØ Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Gældende pr. 20. maj 2014 Side

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev dec.2012

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev dec.2012 Nyhedsbrev dec.2012 Index: 1. Formandens ord. 2. Referat fra generalforsamlingen. 3. Indlæg Lars Elgaard 4. Gammelt udklip og et par vitser. 5. Aktive væddere. Skiltning i Sverige Ved formanden. Et travlt

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt 1 Version 1 af 20. august 2015 DB KONTROL 4 KRAV TIL PRODUKTION AF VILDTLEVENDE KRONVILDT OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT

Læs mere

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON 1 DB KONTROL 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 KRAV TIL BISONPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT 6 I. SPECIFIKATIONEN...

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Nyetableret på kvæggården v./kvægkonsulent Peter K. Møller

Nyetableret på kvæggården v./kvægkonsulent Peter K. Møller Nyetableret på kvæggården v./kvægkonsulent Peter K. Møller Se på kvægejendom Nysgerrig=> Interesseret => Forelsket Vigtige rammer for dit virke Stalden(Gulv, sengebåse, ædepladser, separation, malkekapacitet,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) 2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. 1.2. Hjemmel i henhold til aktivitetsbekendtgørelsen 11 1.3. Projektets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) (Ændring af regler om belægningsgrad,

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016 Møde om dyrevelfærdsmærke 9. marts 2016 Hvorfor et dyrevelfærdsmærke? Formål: fremme markedsbaseret dyrevelfærd skabe bedre gennemsigtighed i markedet tilbyde forbrugerne bedre information og flere valgmuligheder

Læs mere

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for: Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Maj 2005 Gældende fra den 27. maj 2005 RESUMÉ Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion beskriver de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter.

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Naturplejeaften. 3. marts 2015

Naturplejeaften. 3. marts 2015 Naturplejeaften 3. marts 2015 Program 19:00 Velkomst, introduktion af Facebookside og Natur-Erfa v. Michala Thomassen, miljøkonsulent, Centrovice 19:10 Samarbejdet mellem kommuner, lodsejere og dyreholdere

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2005

Kontrol af dyrevelfærd 2005 Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol

Læs mere

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere