Der er mulighed for at kontakte de regionale kap-enheder, som også understøtter med klyngepakker.
|
|
- Lene Clemmensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tanken med klyngepakkeskabelonen er, at den kan fungere som et skelet for klyngekoordinatoren, når klyngen har besluttet sig for at arbejde med et emne, der ikke i forvejen findes klyngepakker for. en følger opbygningen af klyngepakker, der udvikles i KiAP. Med en fast og genkendelig struktur er det meningen, at de enkelte afsnit støtter den refleksion blandt klyngedeltagerne, der er omdrejningspunktet for klyngearbejdet og for, at der kan ske en forandring. Der er mulighed for at kontakte de regionale kap-enheder, som også understøtter med klyngepakker. n består af fem delelementer, og beskrives mere detaljeret på de efterfølgende sider: 1. Introduktion 2. Data 3. Fakta og anbefalinger 4. Praksis refleksion 5. Klyngemøde refleksion
2 1. Introduktion: Vælg et fokus og lav en plan Udgangspunktet for at vælge et emne til klyngen er, at det er en problemstilling, der giver mening for klyngen. Det er således afgørende for motivation og udbytte af arbejdet med et emne, at der i klyngen er ejerskab for den kliniske problemstilling der vælges. Der kan anvendes forskellige metoder til udvælgelse af emner for klyngen. Det er dog i udgangspunktet en god ide, at lade klyngens medlemmer arbejde med og selv motivere valg af emne for klyngen. Hvad er problemet? Formuler resultatet af klyngens emnevalg kortfattet og tydeligt og få klyngens accept. Diskuter hvilke data der kan belyse problemet og hvordan de skaffes. Hvad forventer klyngen, der kommer ud af arbejdet med klyngepakken? Skriv også det ned så præcist som muligt. Hvem gør hvad hvornår? Lav en plan med opgaver og deadlines frem til klyngemødet, hvor pakken skal bruges. Krav til valget: Der skal kunne skaffes data og der skal være et vist antal observationer. Klyngekoordinator må vurdere om, der er nok observationer til, det giver mening at måle på praksisniveau eller, det kun skal ske på klyngeniveau.
3 2. Data Klyngekoordinator (eller anden delegeret) skal så enkelt som muligt beskrive, hvordan data fremfindes i praksis. Det skal være enkelt at fremsøge data og i udgangspunktet tage mindre end 10 minutter for den enkelte praksis. Afhængigt af hvilke data der er tale om og hvor disse fremsøges beskrives de enkelte trin i fremsøgningen. Det er klyngekoordinators opgave (eller anden delegeret) at sørge for at data samles og anonymiseres, hvis ikke det i forvejen er tilgængeligt via f.eks. ordiprax+ eller anden platform med aggregerede klyngedata. Der er gode erfaringer med at aftale datatræk på klyngemøde der sendes til klyngekoordinator eller anden delegeret inden næste møde. Den ansvarlige har i den mellemliggende periode mulighed for at aggregere og anonymisere data, så de er tilgængelige ved næste klyngemøde. Det kan være en fordel at sende aggregerede data ud til klyngens medlemmer et par dage før klyngemødet, således at alle deltagere har mulighed for at reflektere over data inden mødet. Det er udgangspunktet, at klyngen præsenteres for klyngedata på aggregeret og anonymiseret niveau og, at disse data kan give anledning til fælles refleksion.
4 3. Fakta og anbefalinger Her beskriver klyngekoordinator kort hovedpunkter i den kliniske problemstilling med udgangspunkt i eksisterende viden. Der kan tages udgangspunkt i kliniske vejledninger fra DSAM, faglige selskaber, medicin.dk, lægehåndbogen, Cochrane, Pubmed, Irf. eller anden vejledning. Der må gerne være flere henvisninger, således at interesserede klyngedeltagere har mulighed for at fordybe sig i problemstillingen inden klyngemødet. Hvis der er diskrepans mellem forskellige vejledninger eller hvis, der ikke foreligger vejledning for almen praksis for den pågældende problemstilling, kan det beskrives i faktaark og bruges som udgangspunkt for dialog i klyngen og danne baggrund for fælles overvejelser og forslag til vejledning i klyngen.
5 4. Praksis refleksion Klyngekoordinator kan formulere spørgsmål, der ledsager de aggregerede data der sendes til klyngedeltagerne forud for klyngemødet. Her stilles refleksionsspørgsmål der tager udgangspunkt i datatræk og faktaark. Det anbefales, at der anvendes åbne spørgsmål, der tager udgangspunkt i daglig klinisk praksis og inviterer den enkelte deltager til at reflektere over egen praksis: Er der tilstrækkelig mange data til, jeg kan stole på tallene? Ligger min praksis hvor jeg regnede med sammenlignet med de andre praksis i klyngen? Hvilke forklaringer tror jeg, der er på, hvor min praksis ligger? Hvad spiller ind? Hvilken rolle har læger og personalet for den måde området håndteres på i min praksis? Giver fakta-ark og min praksis placering i klyngens fordeling anledning til, der skal ændres noget i håndteringen? Det er ikke i sig selv et mål at nå til enighed i gruppen men at understøtte refleksion over egen praksis. Der kan både være forhold, der giver anledning til individuelle indsigter og ændret praksis i den enkelte klinik og elementer der giver anledning til fælles indsigter og enighed om fælles praksis i klyngen. Det er klyngekoordinators opgave at facilitere en konstruktiv og udbytterig dialog i klyngen. Det handler både om at have fokus på form og indhold for arbejdet i klyngen.
6 5. Klyngemøde refleksion Det er klyngekoordinators opgave at lede og understøtte, at klyngens medlemmer får mest muligt ud af klyngemødet. Således er det klyngekoordinator, der åbner, understøtter og afslutter de enkelte emner. Det er ligeledes klyngekoordinators opgave at holde struktur på dialog i klyngen, hvis dialogen er på vej ud af en tangent. Den enkelte læge har adgang til egne data og kan vælge at byde ind med egne erfaringer afhængigt af, hvad der opleves som mest hensigtsmæssigt. Hvad der skal diskuteres afhænger naturligvis helt at emnet og de målepunkter, der er valgt, men kan eksempelvis omfatte: Diskuter Fakta-ark Er der enighed om tolkningen? Er der noget nyt- noget overraskende? Hvilke anbefalinger synes I er mest relevante for den enkelte praksis at forholde sig til? Diskuter Praksis refleksions-arket der blev sendt ud med de aggregerede data Er der nok data til, vi kan stole på målingen? Hvad har overrasket? Hvordan foregår det i jeres praksis? Har I tænkt på noget, der skal laves om? Hvad vil det være vigtigst og realistisk at ændre? Det anbefales, at refleksionsspørgsmål understøtter en fordomsfri dialog om data, daglig praksis og individuel tolkning, der kan give anledning til nye indsigter. Diskuter forandringer i rutinerne Hvordan kommer man i gang med at indføre de(n) vigtigste ændringer? Er der retningslinjer/fraser/andet materiale, der kan deles i gruppen? Ved klyngemødets afslutning kan klyngekoordinator med fordel afslutte dialogen med afsluttende spørgsmål: Hvad tager vi med hjem? Hvad er vores mål? Hvor er vi næste gang?
7 Gode råd om Klyngemøde ledelse Man kan med fordel anvende forskellige teknikker til at variere form og indhold tilpasset klyngens gruppedynamik. Alle klyngedeltagere er en del af klyngen. Der vil være både introverte og ekstroverte medlemmer og som klyngekoordinator har man mulighed for at bringe forskellige værktøjer i anvendelse til at sikre, alle er med og oplever sig set og hørt. Der er forskellige greb, der kan anvendes til at variere mødeform og sikre deltageres engagement: Hurtigrunden: Hvad tænker du om kort svar fra alle deltagere/grupper afhængigt af deltagerantal. Tavs refleksion: Når en problemstilling åbnes kan man bede deltagerne om få minutters tavs refleksion. Det vil betyde at introverte deltagere i klyngen får mulighed for at forberede sig og dermed med større sandsynlighed deltager i dialog i gruppen. Tal med sidemand: Ligesom tavs refleksion giver det klyngens medlemmer mulighed for at reflektere over og ventilere et emne med en enkelt anden deltager. Samtidig aktiveres alle deltagere i dialog. Plukke: Hvad tænker du om denne problemstilling Torben Her kan man spørge deltagere, der ikke har deltaget i dialog for at invitere og understøtte deltagelse af personer, der ikke af sig selv deltager i dialogen. Lukke: Ekstroverte deltagere, der fylder meget i dialogen, kan lukkes ned for at give plads til andre ved venligt at sige Tak Thomas for relevante overvejelser Brobygning: Hvad tænker du Dorthe når Thomas siger Denne metode kan anvendes til at invitere mindre aktive deltagere ind i dialog. Gruppearbejde: Grupper med 6-8 medlemmer kan have mere åben snak, hvor alle kommer i spil. Gruppepræsentation: Her kan gruppernes konklusioner præsenteres og dermed deles med hele klyngen. Plenumdrøftelse: Her kan fælles refleksioner drøftes og samles.
8 Gode råd om Klyngemøde ledelse (fortsat) Det er tanken, at klyngen forholder sig til fælles data. Når fælles klyngedata repræsenterer ca patienter eller mere, har det stor betydning for datas styrke og dermed tolkning af data. Der kan i klyngen være et legitimt ønske om at tale om egne data og individuelle forskelle. Der kan være gode indsigter at hente i både drøftelse af fælles data og individuelle data. Som klyngekoordinator har man til opgave at kvalificere denne dialog i forhold til datastyrke og samtidig sikre, der arbejdes med det emne, man i klyngen er blevet enig om. Kan vi stole på målingen? Hvis der er få data bliver målingen usikker og det bliver svært at sige, hvad den korrekte måling egentlig er. Det er vigtigt at fremhæve det, hvis der er praksis med få data. Så hvis der er få data skal praksis tolke det med forsigtighed både, hvis de lige højt og lavt. Hvordan skal vi fortolke målingen? Det vigtige er sammen at reflektere over, hvad man mener er god klinisk adfærd. Lægger vi målingerne fra alle praksis sammen, bliver målingen straks langt mere sikker. Klyngedeltagerne kan reflektere over, hvor klyngen ligger. Og over om det skyldes patientsammensætningen, lægernes og praksispersonalets individuelle adfærd, måde praksis har organiseret arbejdet på eller om det er ydre forhold, der har størst betydning. Og hvad der er at gøre ved de forhold, praksis selv har indflydelse på.
CRP. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion Hver dag bliver der i almen praksis målt CRP hos rigtig mange patienter. Men hvornår er det relevant at måle CRP og hvad en den kliniske betydning og konsekvens af målingen? Disse og andre
Læs mereRUNDT OM DIABETES KLYNGEMØDE
RUNDT OM DIABETES KLYNGEMØDE 16.00: Introduktion 16.10: Diabetes behandling v. Professor Jette Kolding Kristensen 16.30: Spørgsmål 16.40: Gruppedrøftelse: Data fra Ordiprax DAGENS PROGRAM 17.00: Hvad har
Læs mereForeninger i forandring! Uanset størrelse. 17. november 2018
Foreninger i forandring! Uanset størrelse 17. november 2018 Hovedoverskrifter Sætter du værdi i forretningsmæssige hensyn, når du laver foreningsarbejde? Fundament i forening - organisatorisk forståelse
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereLedelse for små virksomheder
Ledelse for små virksomheder 27-4-2017 09.00-12.00 Program 09.00 Velkommen Din rolle som ejerleder i en lille virksomhed De typiske udfordringer for en ny leder Involvering af medarbejdere Opsætning af
Læs mereMETODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde
Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder
Læs merePLO-kursus. Rammer for kvalitetsklynger - i overenskomstens nye forebyggelsesydelser m.m. Inspirationsmøde i Region Nord 25.
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO-kursus Rammer for kvalitetsklynger - i overenskomstens nye forebyggelsesydelser m.m. Inspirationsmøde i Region Nord 25. oktober 2018 Hotel Føroyar lørdag d. V. Kirsten
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereDet gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereFORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER
1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag
Læs mereWorkshop. 2 dage + 1. Njalsgade 19D 1. Sal 2300 København S CVR:
Workshop 2 dage + 1 Njalsgade 19D 1. Sal 2300 København S CVR: 37475238 kontakt@feedwork.dk +45 27 11 99 01 www.feedwork.dk Rammeforslag 20-30 deltagere Varighed: 2 dage x 7 timer (eks. kl. 09-16) Facilitering
Læs mereForslag. 2 dage. Njalsgade 19D 1. Sal 2300 København S CVR:
Forslag 2 dage Njalsgade 19D 1. Sal 2300 København S CVR: 37475238 mikkel.norqvist@feedwork.dk morten.mel@feedwork.dk www.feedwork.com Rammeforslag 50+ deltagere Varighed: 2 dage x 6 timer (eks. kl. 09-15)
Læs mereKvægKongres 2014. God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO
KvægKongres 2014 God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO 45 minutter med kommunikation Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO Tlf.: 7658 7530 Mobil: 2362 0184 Mail: aej@lmo.dk
Læs mereTil jer som skal have patient- og pårørenderepræsentanter. Opsamling med gode råd
Til jer som skal have patient- og pårørenderepræsentanter med i mødefora Opsamling med gode råd Indhold Introduktion... 1 Hvad er en patient- og pårørenderepræsentant?... 2 Kompetencer for medlemmer af
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereRUNDT OM KOL KLYNGEMØDE
RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE PROGRAM 16.00: Introduktion 16.10: KOL-rehabilitering 16.50: Lungefunktions undersøgelser 17.30-17.45 Pause 17.45: Forløbsydelsen 18.15 Inhalationssteroid 18.45: Evaluering med
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereSkab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger
Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereFORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken
Læs mereInddragelse og organisering af frivillige
Inddragelse og organisering af frivillige v. Dorte Kappelgaard d. 21. juni 2011 Hvorfor inddrage frivillige? Faciliterende ledelse En metode til idéudvikling Evt. om at rekruttere frivillige Hvorfor inddrage
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereVelkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:
Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereRådgivning af landmænd i grupper
Rådgivning af landmænd i grupper Norsk Landbruksrådgivning 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Traditionelle ERFA-grupper Fag-/produktions-specifikke
Læs mereSkema til beskrivelse af valgfag.
Skema til beskrivelse af valgfag. Valgfagets Titel: kunsten at sige til og fra i forhold til andres og egne grænser, herunder konflikt håndtering og anerkendende dialog. ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes:
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereAMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3
Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.
Læs mereMit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereIndkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg
12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereog jeg gør mig klog på.
Effektive møder og jeg gør mig klog på. Det helt utrolige ringe møde Nye krav til vores mødedisciplin Hvornår er et møde effektivt? Gode råd til at eksekvere effektive møder Er det for hulan da ikke bare
Læs mereSamarbejdsprofilen. udslag på seks personfaktorer, der viser relevante sider af fokuspersonens samarbejdsadfærd.
en PeopleTools samarbejdsprofilen Samarbejdsprofilen er et profilværktøj, der understøtter en gruppe i at opnå fælles resultater samt øger synergien ved at være et hold. Formålet med Samarbejdsprofilen
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs mereBEDRE BØRNEMILJØ 0-6 år. Skab rum der virker
BEDRE BØRNEMILJØ 0-6 år Skab rum der virker Hvad skal vi bruge værktøjet til? Værktøjet hjælper jer med at få et rum til at virke efter hensigten. Gennem tre lette trin sammentænkes rummets funktion, indretning
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereKERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereFacilitering af deltagerinvolverende
Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.
Læs mereBilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio 1.0 Præsentation og formål Uddannelsesmappen er et arbejdsredskab, der kan hjælpe dig til at holde fast i eventuelle problemstillinger, så du kan kombinere teori og
Læs mereTrivselsundersøgelse BRK 2016
Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mereVærdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet
BILAG 1 - Værdier Forståelsen af GK s værdier tager afsæt i arbejdet fra Fællesuddannelsen, hvor der i skemaet herunder er hentet eksempler som fortæller hvad vi ønsker omkring vores adfærd på arbejdet.
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereOpsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016
Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereHandlingsorienteret tilstandsanalyse
Præsentation Handlingsorienteret tilstandsanalyse Hospitalsafdelingers strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige situation og muligheder Hvor er mulighederne for effektfulde resultater
Læs mere1. Hvilke problemstilinger?
Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereVejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne
BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder
Læs mereKonference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn
Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit
Læs meremærkbare forandringer
Fra Strategi og målopfyldelse til mærkbare forandringer 1 1 i hverdagen Forandringer: 50 % 40 % 30 % 2 2 Tal vi ofte ser præsenteret for succesraten Kan det mon passe? En strategi til implementering: 3
Læs mereProgram: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S
Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Dag 1 09.00 Velkomst og introduktion Præsentation af program samt mundtlig forventningsafklaring Målet med dette delemne er:
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereIntroduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereReferat. 3. møde i temagruppen for data og kvalitet
Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Journal nr.: 18-1123 E-mail: Annemarie.Heinsen@rsyd.dk Dato: 12. september 2018 Telefon: 4022 0107 Referat Møde: 3. møde i Temagruppen for data og kvalitet
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereDialogbaseret værktøj
Dialogbaseret værktøj Til facilitator Kære facilitator Tak for at du vil påtage dig rollen som facilitator. Det foreliggende materiale er et nyudviklet læringsbaseret værktøj, som er beregnet til at blive
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereEn oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs meresådan arbejder I med skolens digitale værdier
Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som
Læs mereForløbskoordination i kommunalt regi
21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereSøjledagen et skolekulturprojekt
Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mere