Referat Kultur- og Turismeudvalget

Transkript

1 Referat Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: Torsdag den 09. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:05 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Henrik Møller (A) Michael Mathiesen (C) Kristina Kongsted (C) Ib Kirkegaard (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Thomas Horn (A) Betina Svinggaard (A) Deltagere: Fraværende: Kristina Kongsted Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Projekt WORDS, evaluering - orientering Budgetrevision pr. 31. august for Kultur- og Turismeudvalget M/S Museet for Søfart, samarbejdsaftale samt regnskab Multikulturel Forum Kulturpolitik procesplan Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, anvendelse af midler til renovering Helsingør Teater, udbetaling af tilskud til gadeteater Museet for Fundne Fragmenter, tilskud Udvalgets tilskudspulje - orientering Ansøgninger 2015, tilskud Høring af ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Mødeplan orientering Mobilitetsplan - orientering Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget Meddelelser Eventuelt...38 Bilagsliste...39

2 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18 Kultur- og Turismeudvalget Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Dagsordenen godkendt.

3 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Projekt WORDS, evaluering - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22185 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Kulturudvalget bevilgede i møde den 26. november 2013 tilskud til Words-Festival i pinsen 2014 på Kronborg Slot. Der blev bevilget kr. i tilskud til delvis dækning af udgifterne til projekt- og produktionsledelse, samt en underskudsgarant på kr. Det blev endvidere besluttet, at repræsentanter for foreningen bag festivalen skulle fremlægge evaluering af festivalen og planer for festivalens fremtid. Foreningen blev i forbindelse med bevillingen af tilskuddet gjort opmærksom på, at støtteniveauet for 2014 var ekstraordinært højt, og at dette skulle ses som et bidrag til at konsolidere festivalen og sikre det kunstneriske program. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Words Festivalen understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på følgende områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser. Besøgende: Områdets unikke historie, kultur og natur. Vi kan som kommune profilere os på kulturelle muligheder af internationalt format, og en levende historie og årlige events der er med til at definere kommunen. Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt. Words tidsmæssige placering i pinsen understøtter desuden Kulturudvalgets ønske om at sprede større kulturelle begivenheder mere ud over året. Sagsfremstilling Words-Festival havde sin debut på Kronborg i pinsen 2013, hvor til Kulturudvalget bevilgede kr. Projektleder og storyteller André Andersen vil i mødet evaluere festivalen 2014 og orientere om planer for festivalens fremtid. André Andersen er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den

4 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 4 Ikke til stede: Thomas Horn, Betina Svinggaard Sagen udsat til mødet den 9. oktober. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering foretaget

5 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Budgetrevision pr. 31. august for Kultur- og Turismeudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20102 Kultur- og Turismeudvalget Biilag 1: Ansøgninger om frigivelser - Budgetområde 309 Kulturen Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Styring i samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet budgetrevision pr. 31. august Der er to årlige budgetrevisioner en pr. 30. april og en pr. 31. august Budgetrevisionerne beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. Mikkel Elkjær, områdeleder i Center for Økonomi og Styring, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2014 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning. Kort resume: Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 for Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde 309 Kulturen giver ikke anledning opjustering af budget 2014, se tabel Budgetområde 309 Kulturen Tabel 1 Budgetrevision for budgetområde 309

6 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 6 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr Forventet regnskab 2014 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2014 Rammestyret område: Biblioteker Helsingør Kommunale Musikskole Helsingør Kommunes Museer Frilandskulturcentret Aktivitetscentret Bølgen Kulturværftet og Toldkammeret Fælles Kulturelle opgaver Turisme Helsingør Vandrerhjem og Campingplads Ikke-rammestyret område: I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I 2014 forventes der et samlet merforbrug på kr. på det rammestyrede område Bibliotekerne Bibliotekerne forventer en overskridelse af budgettet på ca kr. med baggrund i en ekstraordinær og uforudset udgift til bibliotekernes edb-system. Udgiften var forventet i 2015, men kommer i 2014 på grund af et tidligere implementeringstidspunkt fra leverandør. Merforbruget forventes således tilbagebetalt i Helsingør Kommunale Musikskole Helsingør Kommunale Musikskole forventer et marginalt merforbrug på kr Helsingør Kommunes Museer Helsingør Kommunes Museer forventer et samlet merforbrug på kr. Dette skyldes især merudgifter til ansættelse af en ny inspektør, men til gengæld har der på indtægtssiden været højere indtægter end budgetteret primært på grund af Sundtoldsmarkedet Frilandskulturcentret Frilandskulturcentret forventer at holde budgettet Aktivitetscentret Bølgen Aktivitetscentret Bølgen forventer et marginalt merforbrug på kr Kulturværftet og Toldkammeret Kulturværftet og Toldkammeret forventer et merforbrug på kr. Det negative resultat skyldes tidligere års gæld på kr., som er blevet overført til budget 2014.

7 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 7 Totalrammen afdrager således kr. på gælden i Fælles Kulturelle Opgaver Fælles Kulturelle Opgaver forventer et samlet mindreforbrug på kr. Der vil i år være færre udgifter til indvendig vedligehold og forbrugsafgifter på foreningshuse, og de bevilgede midler til forskellige formål forventes ikke udbetalt i indeværende regnskabsår, herunder kr. til kulturaftale "Kreative Børn". Kulturaftalemidlerne er tilskud fra kulturministeriet, og evt. mindreforbrug skal tilbageføres dertil. Helsingør Kommunes budget til Helsingør Teater/voksenteater udgør kr. Helsingør Teater har, med henvisning til Kultur- og Turismeudvalgets tidligere beslutning, ansøgt om, at tilskuddet til voksenteater overgår som tilskud til gadeteater. Gadeteater er refusionsberettiget med 50 %. Såfremt voksentilskuddet overgår til gadeteatertilskud, har Kultur- og Turismeudvalget et udlæg på kr. i 2014, idet statsrefusionen tilgår i Dette er indregnet i det forventede mindreforbrug. Endelig er Helsingør Kommunale Musikskoles tidligere merforbrug indarbejdet i totalrammens budget. Musikskolen afdrager årligt kr. på gælden, som i indeværende år udgør ca kr. (inkl. afdrag for 2014) Turisme Der forventes et mindreforbrug på kr., hvoraf de kr. dog er reserveret til en eventuel underskudsdækning i forbindelse med internationale koncerter i Kulturhavnen, jf. beslutning på Kultur- og Turismeudvalgsmøde d. 10. september Helsingør Vandrerhjem og Campingplads Helsingør Vandrerhjem og Campingplads forventer en merindtægt på kr., da der forventes flere besøgende end forventet. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Ansøgningerne om frigivelse af de indefrosne midler pr. 31. august 2014 er sket efter de gamle overførselsregler. De nye overførselsregler er først gældende fra 2014/2015. Mindreforbrug op til 6 % overføres automatisk til det efterfølgende budgetår og indefryses på en særskilt konto, mens der kan søges om overførsel og indefrysning af mindreforbrug over 6 %. Efterfølgende kan de indefrosne beløb frigives af Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra de pågældende centre/institutioner. Frigivelser under kr. pr. totalramme kan godkendes af centercheferne alene. Disse frigivelser kan ske løbende hen over året og indgår ikke i budgetrevisionen. Der er indkommet 3 ansøgninger om frigivelser til budgetrevisionen pr. 31. august 2014 for Kultur- og Turismeudvalget. Samlet set er der ansøgt om frigivelser på i alt kr. på udvalgets budgetområde, jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelser Årets priser, netto i kr. Indefrosne midler Frigivelser 2013 Indefrosne midler Frigivelser pr. Ansøgning om Rest til frigivelser

8 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 8 fra 2012 fra frigivelse pr Budgetområde Biblioteker Helsingør Kommunes Musikskole Helsingør Kommunes Museer Frilandskulturcentret Aktivitetscentret Bølgen Kulturværftet og Toldkammeret Fælles Kulturelle opgaver Turisme Helsingør Vandrerhjem og Campingplads Udvalget i alt Frigivelserne vedrører: Udvikling af ny udstilling på Helsingør Bymuseum på kr. Udvikling af museumsarbejdet i Nordsjælland på kr. Renoveringer på Helsingør Camping og Vandrerhjem, herunder belysning og køkkensektioner og gulvbelægning på i alt kr. Det anbefales, at de kr. vedrørende renoveringerne på Helsingør Camping og Vandrehjem frigives og omplaceres til anlæg, som færdiggøres i Ansøgningerne om frigivelser fremgår af bilag 1. Det er fagudvalgets opgave at prioritere ansøgningerne om frigivelse af indefrosne midler, og udvalgets prioritering skal fremgå af referatet. 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Erhverv, Politik og Organisation gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på budgetområderne. Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 31. august 2014 ikke afsluttet udbud, hvor der er et besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne. Økonomi/Personaleforhold Se sagsfremstilling.

9 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 9 Kommunikation/Høring Økonomiudvalget og Byrådet behandler budgetrevisionen pr. 31. august 2014 henholdsvis den 20. oktober og 28. oktober De enkelte fagudvalg har behandlet budgetrevisionen pr. 31. august 2014 inden. Indstilling Center for Økonomi og Styring og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at budgetområde 309 ansøger om, at kr. af Camping og Vandrehjemmets indefrosne driftsmidler på kr. frigives og omplaceres til anlæg under samme budgetområde. 2. at budgetområde 309 ansøger om frigivelse af yderligere kr. 3. at udvalget prioriterer ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Ad 1 og 2: Indstillingerne godkendt. Ad 3: Udvalget vedtog at videresende alle ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler.

10 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side M/S Museet for Søfart, samarbejdsaftale samt regnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10182 Kultur- og Turismeudvalget Årsrapport 2013.pdf Årsberetning 2013.pdf Udkast til samarbejdsaftale.docx Indledning/Baggrund I gældende samarbejds-/driftsaftale 2013 og 2014 mellem Helsingør Kommune og M/S Museet for Søfart fremgår det bl.a. at M/S Museet for Søfart deltager årligt i møde med Helsingør Kommunes Kultur- og Turismeudvalg med henblik på at diskutere det samlede kulturudbud i Helsingør Kommune samt museets bidrag hertil at samarbejdsaftalen evalueres i løbet af 2014 at Parterne forventer, at aftalen fornyes for perioden Drøftelser herom forventes afsluttet i første halvdel af 2014 Museet modtager et årligt tilskud på 1 mio. kr. fra Helsingør Kommune/Kultur- og Turismeudvalget. M/S Museet for Søfart har fremsendt Årsrapport 2013 samt Årsberetning. Se bilag. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker M/S Museet for Søfart er med til at understøtte Helsingør Kommunes vision primært på disse områder: Besøgende: Kulturelle muligheder af internationalt format, tilgængelig natur og en levende historie. Åbne og levende byer. Livslang læring: Gode muligheder for læring for børn og voksne. Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens aktiviteter og tilbud. Sagsfremstilling Museumsdirektør for M/S Museet for Søfart, Camilla Mordhorst vil i mødet orientere om museets kulturudbud og aktiviteter, årsrapport og årsberetning samt tanker for 2015 og Den vedlagte årsberetning giver et grundigt indblik i museets virksomhed og det spændende og udfordrende år, 2013 har været for Museet for Søfart Det nye byggeri skulle færdiggøres og blev kort inden den først annoncerede åbningsdato ramt af oversvømmelse

11 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 11 Manglende balance i driftsbudgettet tiltrak stor mediemæssig interesse og krævede en stor indsats fra museets ledelse og bestyrelse Åbningen fandt sted den 5. oktober og var en stor succes De efterfølgende anmeldelser af museets og dets arkitektur har vist, at museet placerer sig i en international liga, hvilket blev bekræftet af såvel de nationale som flere internationale medier Årsberetningen viser, at den stramme styring af driftsbudgetteret har resulteret i, at et betydeligt minus er blevet vendt til et overskud på kr. ud af en samlet omsætning på ca. 13,7 mio. kr. Forslag til ny samarbejdsaftale for 2015 og 2016 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har sammen med M/S Museet for Søfart evalueret samarbejdet fra og fundet, at det har levet op til de intentioner, der var indskrevet i samarbejdsaftalen, herunder ikke mindst museets bidrag til og engagement i strategien for Kulturhavn Kronborg og i den forbindelse etableringen af et stærkt samarbejde mellem havnens forskellige parter. Der er på baggrund af disse drøftelser udarbejdet vedlagte udkast til samarbejdsaftale for 2015 og Camilla Mordhorst er indbudt til kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at forslag til samarbejdsaftale for 2015 og 2016 godkendes. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

12 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Multikulturel Forum Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/6157 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Byrådet bevilgede kr. til Multikulturel Forum i forbindelse med budget Beløbet blev taget fra integrationspuljen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Foreningen Multikulturel Forum s store festival understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på disse områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser Besøgende og et levende sted: Åbne og levende byer med mange kulturelle tilbud Desuden understøttes begivenhedsstrategien med styrkelse af stolthed og fællesskab samt tiltrække gæster fra nær og fjern. Sagsfremstilling Foreningens formål er at skabe et forum for foreninger og enkeltpersoner i Nordsjælland på tværs af kultur, etnicitet og religiøst tilhørsforhold med henblik på at fremme gensidig forståelse, respekt og accept af forskellige levemåder og kulturer. Formålet udmøntes i afholdelse af den årlige kulturfestival samt andre arrangementer, der fremmer mangfoldighed og skaber gensidig interesse for bl.a. mad, musik og medborgerskab. Formanden oplyser, at Festivalen startede i 1998 som en udendørs sommerfestival. I 2004 rykkede den indendørs i Sthens Kirke og blev i 4 år en indendørs vinterfestival. Det skyldtes mangel på ordentlige telte og praktisk arbejdskraft. I 2008 rykkede festivalen nogle af sine aktiviteter udendørs igen, og den tendens er fortsat de følgende år, så festivalen de seneste år langt overvejende har været en udendørs sommerfestival. I 2014 kan festivalen ikke benytte Sthens Kirke, så de eneste indendørs faciliteter er det lille Kulturhus. Festivalens hovedaktør og grundpille er de etniske foreninger. De etniske foreninger har som hovedønske behov for at vise, hvem de er i forhold til deres kultur, mad, dragter, dans m.m. Først og fremmest for de etniske danskere, som de ønsker at blive set og anerkendt af. Festivalens anden store aktør er publikum, som jo er en forudsætning for at hovedaktørens ønske kan tilfredsstilles. En mindre aktør er de forskellige humanitære organisationer, de politiske organisationer og de religiøse organisationer. De to sidste var med for første gang i Disse aktører deler

13 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 13 ønsker med begge de to store aktører, idet de kommer for at aflevere et budskab om, hvem de er og samtidig efterlyser interaktion mellem de etniske grupper, og at der sker noget nyt fra scenen. Bestyrelsens opgave er at skabe en festival, hvor der er balance i aktørernes i nogen grad modstridende ønsker. Formand Lisbeth Bono vil i mødet orientere om Multikulturel Forum, Festivalen, hvorledes foreningen påtænker at anvende de bevilgede midler og aktiviteter for Lisbeth Bono er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Foreningen og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejder retningslinjer for aktiviteter, der skal danne grundlag for udbetaling af tilskuddet. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

14 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Kulturpolitik procesplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/11466 Kultur- og Turismeudvalget Kulturpolitisk oplæg 2. udgave.docx Indledning/Baggrund Processen med at udarbejde en ny kulturpolitik for Helsingør Kommune er blevet igangsat, og forventes at køre frem til juni 2015, hvor oplægget efter en formel høringsproces kan fremlægges for Byrådet. Indledningsvist er procesplanen blevet forelagt Kultur- og Turismeudvalget i juni 2014, og over sommeren er der i Center for Kultur, Idræt og Byudvikling blevet arbejdet videre med rammerne for oplægget. Det indledende oplæg er blevet drøftet med institutionslederne, og forelægges nu Kultur- og Turismeudvalget. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Politikken udarbejdes som en del af kommunens styringsmodel, hvori det hedder: Med baggrund i visionen fastlægger Byrådet efter indstilling fra de enkelte fagudvalg langsigtede mål og politikker for de enkelte serviceområder. For at skabe sammenhæng på tværs af serviceområder, er Helsingør Kommunes politikker samlet i ét politikdokument, der er betegnet Vores vej Samlede politikker for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling 1. Oplægget, der er vedlagt sagen, arbejder med udgangspunkt i følgende tendenser Det stigende fokus på oplevelsessamfundet Kunstens og kulturens stigende betydning for den enkeltes livskvalitet Deltagelse, medskabelse Fra at have til at gøre Tværinstitutionelt og sektorielt samarbejde Ud over rampen, spræng (de institutionelle) rammer Indtag byrummet Arbejde med identitet/fortællinger/det stedsspecifikke Konkurrence mellem byerne på oplevelsessiden i forhold til bosætning og turister Digitalisering Kultur med social profil/inklusion med en model, der indeholder elementerne: 1. Værdier og tilgange 2. Temaer/Indsatser 3. Handlingsplan Ad 1 Værdier og tilgange:

15 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 15 For at indkredse de grundlæggende værdier i den måde, der arbejdes med kulturen på i Helsingør Kommune har Center for Kultur, Idræt og Byudvikling opstillet 4 værdier, som både kulturinstitutioner, foreninger og borgere skal kunne se sig selv ind i: Demokratisering af kulturen Kultur skaber værdi Ægthed og kvalitet Samarbejde på kryds og tværs Ad 2 Temaer/indsatser: Vi udvikler kulturens fællesskaber Vi bygger på historien Vi lever og oplever Vi skaber kultur til lands, til vands og i luften Vi er en del af verden Vi skaber børnenes kulturby Vi går i laboratoriet Vi skaber synlighed og tilgængelighed Det er hensigten, at der som led i debatten skal opstilles mål for alle indsatsområder. Ad 3 Handlingsplan: Handlingsplanen vil blive udarbejdet, når processen omkring værdier og temaer er færdig. Den vil indeholde konkrete anvisninger med specifikation af: hvad, hvorfor, for hvem, hvordan, hvor og hvornår. 2. Procesplan: Det er besluttet at gennemføre processen i 3 faser 2.1. Det kulturpolitiske oplæg (september-november 2014) Denne del af processen starter med, at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejder oplæg til forelæggelse for Kultur- og Turismeudvalget oktober Herefter orienteres alle nedenfor nævnte parter om det kulturpolitiske oplæg og muligheden for at deltage i debatten. Det pointeres, at der er tale om et oplæg, som kan ændre sig i løbet af processen, således at der kan skabes bredt ejerskab til den endelige kulturpolitik Den kulturpolitiske debat (december 2014-februar 2015) Med et mediesamarbejde søges skabt bred interesse for at præge kulturpolitikken. Der er fokus på at involvere de kulturelle aktører (frivillige som institutionelle) bl.a. ved en Superweekend, et kulturpolitisk møde med partierne og særlige initiativer for at inddrage børn og unge samt erhverv, handel, turismen. Et bærende princip er høring inden høring, således at de høringsberettigede kan komme på banen, inden den nye vedtagene kulturpolitik sendes i høring forinden fremlæggelse for Byrådet. Dette gælder bl.a. andre berørte politiske udvalg og parter som Integrationsrådet og Handicaprådet Høring og vedtagelse (marts 2015-juni 2015) På baggrund af inddragelsesprocessen skrives oplæg til egentlig kulturpolitik, som forelægges Kultur- og Turismeudvalget i marts/april måned med henblik på at kunne forelægges for Byrådet i juni måned på baggrund af formel høringsproces. Emnet kan evt. også indgå i Byrådets strategiseminar foråret Udvalget bevilgede i møde den 18. juni 2014 et tilskud på kr. af udvalgets pulje for

16 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side , samt kr. af udvalgets pulje for 2015 til gennemførelse af processen. Der vurderes ikke yderligere omkostninger forbundet med processen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at oplægget - med udvalgets eventuelle ændringer og rettelser - bruges som grundlag for den inddragelsesproces, som er planlagt i perioden november 2014 til februar Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

17 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, anvendelse af midler til renovering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20171 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening ansøger i skrivelse af den 2. september 2014 om tilladelse til at anvende kr. til renovering af vandkammerets bagvæg mod Hammermøllen, af den årlige driftsbevilling på kr. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Foreningens arbejde understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på disse områder: Besøgende: Besøgene kan opleve områdets unikke historie, kultur og natur med Hellebæks tidlige industrikultur. Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens aktiviteter og tilbud og åbne og levende bymiljøer. Sagsfremstilling Byrådet bevilgede i år 2000 et årligt driftstilskud på kr. (fremskrevet til kr.) til Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening til bl.a. Hammermøllens cafédrift, arkivog udstillingsaktiviteter, kontordrift, mølle, arkiv og markedsføring mv. I forbindelse med foreningens bortforpagtning af cafeen i 2007 søgte foreningen Kulturudvalget om tilladelse til at benytte tilskuddet til løn til andre formål end betingelserne på bevillingstidspunktet. Dette godkendte udvalget den 10. december 2008, foreløbigt for 2009 og Kulturudvalget behandlede i mødet den 6. september 2011 ansøgning fra foreningen om fortsat tilskud, og udvalget besluttede bl.a. at det årlige tilskud til løn, kr. (fremskrevet) indtil videre fortsat kan anvendes til vedligeholdelse og rengøring, og at arkivarbejdet afstemmes med Helsingør Kommunes Museer. Udvalget besluttede på møde den 26. september 2012 at foreningen kan anvende op til kr. af det kommunale tilskud til indhyring af håndværkere. Foreningen ansøger om godkendelse af, at der af tilskuddet på kr. for 2014, anvendes kr. til renovering af vandkammerets bagvæg mod Hammermøllen. Foreningen skriver, at de i 2014 er i gang med at renovere Hammermøllens mølleværk. Fundamenterne for møllehjulene var rådnet, og der var svampeangreb i dele af hjulene. Derfor har foreningen iværksat et renoveringsarbejde, der primært sigter på at udskifte møllehjulenes underbygning og de inficerede hjuldele. Dette arbejde blev vurderet at koste ca kr. inkl. moms. Da underbygningen blev fjernet, blev det åbenlyst at der også var behov for at udskifte malekam (den vandrende, der leder vandet fra mølledammen frem til møllehjulets skovle) og vandkammerets bagvæg mod Hammermøllen, hvilket betød en ekstraregning på henholdsvis ca kr. og kr.

18 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 18 Foreningen oplyser at de hidtil har formået at indsamle kr. i fondsstøtte til renovering af møllehjulet, og at de fortsat ansøger fonde om midler til dette arbejde. Møllehjulenes funktion er en væsentlig del af formidlingen af Kronborg Geværfabriks historie. Foreningen oplyser at de har et stigende antal omvisninger på Kronborg Geværfabrik (ca. 25 % flere i 2014 end 2013 til forventet ca. 500) og fremvisning af møllehjulene efterspørges af mange. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at foreningen i 2014 af det årlige driftstilskud på kr. kan anvende kr. til særlige håndværkerarbejder til renovering af Hammermøllen. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

19 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Helsingør Teater, udbetaling af tilskud til gadeteater Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17855 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Teater ansøger om, at udvalgets årlige tilskud på kr. til voksenteater udbetales til gadeteater. Retsgrundlag Bekendtgørelse om statsrefusion af kommuners udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Teaters aktiviteter er med til at understøtte Helsingør Kommunes vision særligt på følgende områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser Besøgende: Årlige Events der definerer kommunen, åbne og levende byer Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt. Sagsfremstilling Udvalget besluttede i møde den 23. maj 2013 efter ansøgning fra Helsingør Teater 1. at der inden for det enkelte budgetår kan indgås aftale mellem Helsingør Teater og Center for Kultur, Plan og Erhverv om fordeling af tilskuddet på henholdsvis voksenteater og gadeteater, inden for den samlede bevillingssum 2. at det forudsættes, at aktivitetsniveauet for voksenteater i Helsingør Kommune kan fastholde. Baggrunden for beslutningen var Helsingør Teaters ansøgning om tilladelse til at kunne anvende tilskuddet det tilskud helt eller delvist - som Helsingør Teater modtager til Voksenteater, til køb af Gadeteater. Behovet for at anvende en del af voksenteatertilskuddet til Gadeteater kan variere fra år til år. Det vil være med til at kunne honorere ønsket om gadeteateraktiviteter hos flere institutioner i Helsingør Kommune. I ansøgningen skrev Helsingør Teater, at de oplevede en stigende efterspørgsel på gadeteater fra andre kommuner både på Sjælland og i Skåne og genererer derfor indtægter fra salg af forestillinger. Foreningen oplyser, at man med disse indtægter kan sikre det planlagte niveau af voksenteater i Helsingør Kommune. Center for Kultur, Plan og Erhverv vurderede til mødet den 23. maj 2013, at den foreslåede ændring vil give mulighed for i højere grad at inddrage lokalsamfund uden for selve Helsingør By i festivalen og dermed styrke muligheden for kulturelle oplevelser i andre områder i kommunen end normalt. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at Helsingør Teater modtager et årligt tilskud til Voksenteater på kr. og til Børneteater på kr. Gadeteater kr. (gadeteater kr. og tidl. Amtstilskud kr.).

20 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 20 Jf. Refusionsreglerne om statsrefusion ydes 50 % i statstilskud på køb af børneteater og opsøgende teater/gadeteater. Økonomi/Personaleforhold Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at såfremt voksenteatertilskud fordeles til gadeteater, har kommunen et udlæg i 2014 på refusion på kr., som først kan hentes hjem i 2015, jf. reglerne for refusionsudbetalinger. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der for 2014 udbetales yderligere kr. til gadeteater med henvisning til udvalgets beslutning den 23. maj at det forudsættes, at Helsingør Teater fastholder aktivitetsniveauet for voksenteater. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingerne godkendt.

21 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Museet for Fundne Fragmenter, tilskud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20010 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Johannes Kattrup, MuSEet for Fundne Fragmenter, Bjergegade 15 gården, ansøger om et årligt tilskud til lokaleudgifter til MuSEet for Fundne Fragmenter samt til lokale, hvor det gamle malerværksted hører hjemme. Den månedlige lokaleudgift er kr. inkl. moms, det vil sige kr. årligt (svarende til ekskl. moms). Huslejen fordeler sig med kr. (ekskl. moms kr.) for det gamle malerværksted og med kr. (ekskl. moms kr.) for MuSEet for Fundne Fragmenter. Samtidig med denne ansøgning har Johannes Kattrup tilbudt Helsingør Kommune sin museumssamling som testamentarisk gave. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har anmodet Helsingør Kommunes Museer om at komme med udtalelse om, hvorvidt gaven overholder de retningslinjer, der ligger for hvad museet skal dokumentere, og som museet er forpligtet til at overholde i forhold til Kulturstyrelsen. Sagen er ikke færdigbehandlet her. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. MuSEet for Fundne Fragmenter Johannes Kattrup har gennem flere år, efter nærmere aftale med interesserede, fremvist sit MuSEum for Fundne Fragmenter. Der har altid været gratis entré. Johannes Kattrup har gennem 28 år samlet fragmenter særlig fra Helsingør, men også Helsingborg og andre byer. Kattrup beskriver museumsudstillingen med fragmenterne der er opsat på 87 store daterede papplader som en slags nutidsarkæologi. Kattrup arbejder også under ideen Øje-Trim, hvor løst anbragte fundne småfragmenter anbragt i kasser og æsker opsættes i minopstillinger, der danner grundlag for en god øvelse i konstellationsvurdering for de besøgende, der således trænes i at SE Der er også mulighed for at bladre i flere forskellige kunstbøger og kataloger. 2. Det Gamle Malerværksted I et andet lokale, ligeledes med indgang fra gården, er et gammelt malerværksted, hvor Johannes Kattrup har indrettet med gammelt malergrej så som gammeldags rivesten, rivemølle, tørfarver i originale kasser, trækvogn samt svendeprøve på gammeldags maleteknikker som marmorering og fugleøje. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at udvalget gennem de seneste 10 år, frem til 2013, har bevilget et årligt tilskud på kr. til lokaleudgifter til MuSEet for Fundne Fragmenter, mod gratis fremvisning ved Johannes Kattrup. Kattrup takkede i 2013 for

22 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 22 udvalgets tilskud gennem årene og ønskede på daværende tidspunkt ikke at søge udvalget igen. J. Kattrup fremviser fortsat MuSEet efter nærmere aftale med interesserede og fortsat uden entré. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling finder, at det vil være relevant, at Johannes Kattrups samling bevares på MuSEet for Fundne Fragmenter, mens sagen om den testamentariske gave undersøges. Samtidig vil publikum i 2015 have mulighed for at opleve samlingen (efter aftale med Johannes Kattrup). Centret finder endvidere, at det gamle malerværksted trods sine åbenlyse kvaliteter ikke vil være støtteberettiget. Ved et senere møde i udvalget vil fremtiden for samlingen kunne drøftes på baggrund af redegørelse fra Helsingør Kommunes Museer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at der afsættes kr. til at dække op til et års lokaleudgifter til Museet for Fundne Fragmenter. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

23 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Udvalgets tilskudspulje - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26998 Kultur- og Turismeudvalget KTU oktober oversigt Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har efter Udvalgets møde den 10. september 2014 ajourført oversigt over bevilgede tilskud. Sagsfremstilling Puljens samlede budget er kr. Der er efter udvalgets møde den 10. september 2014 i alt bevilget kr., heraf kr. administrativt bevilget til udstillingen Kronborg Inspiration. Herefter er der kr. til rådighed puljen. Der er til dette møde ansøgninger om tilskud fra udvalgets pulje 2014 hvor Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller følgende: Museet for Fundne Fragmenter kr. Såfremt udvalget godkender ovenstående indstilling, vil der være kr. tilbage i puljen. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering foretaget.

24 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Ansøgninger 2015, tilskud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17022 Kultur- og Turismeudvalget Bilag. Ansøgere om "faste" tilskud 2015 Indledning/Baggrund Kulturudvalget godkendte i 2011 forvaltningsnotat om principper for udbetaling af tilskud fra Kulturudvalgets pulje, herunder at ansøgninger om tilbagevendende tilskud skal behandles i udvalgets oktobermøde året før. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Aktiviteterne, der søges om tilskud til, understøtter Helsingør Kommunes vision primært på følgende områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser Besøgende: Årlige events der definerer kommunen, åbne og levnede byer. Et levende sted: Natur, historie og kultur anvendes aktivt. Det fremgår endvidere af notatet om principper for udbetaling af tilskud fra udvalgets pulje bl.a. følgende kriterier: Tilbud til forskellige målgrupper og spredning såvel geografisk som i form af aktiviteter, som primært henvender sig til kommunens egne borgere. Det kulturelle billede i Helsingør Kommune skal blive til et samspil mellem de etablerede kulturelle institutioner og det frivillige foreningsliv. Frivillige foreninger skal med økonomisk støtte udvikle og præsentere deres aktiviteter. Understøtter visionens fokus på unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser, åbne og levende byer samt indsatsområderne Livslang læring og Et levende sted. Sagsfremstilling Af notat om principper og retningslinjer for udbetaling af tilskud fra Kulturudvalgets pulje, tilbagevendende tilskud, fremgår det bl.a.: Formål: På baggrund af en vurdering af de enkelte aktiviteters bæredygtighed, vigtigheden for en kommunal støtte for at kunne gennemføre aktiviteten og deres betydning for den vedtagne politik og begivenhedsstrategi anbefales, at der kan indgås aftale om ydelse af tilbagevendende tilskud for følgende aktiviteter fra 2012: Store identitetsskabende begivenheder: Hammermøllens egnsspil og Kulturnatten Helsingør som musikby: Honorarstøtte til Jazzklub Egegården, Hornbæk Jazzklub og Musikhuset Elværket. Herudover støtte til musikprogram fra de 4 amatørorkestre og Espergærde Musikforenings klassiske program samt lokaleudgifter for kor i Håndværkersangforeningens lokaler og Espergærde Ungdomsskoles Musical. Særlige formål som tilskud til kulturtillæg i Frederiksborg Amts Avis, kulturpriser,

25 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 25 medlemskaber af Kreative Byer/Kulturaftale, Videnscenter for Begivenheder. Foreningen Jazzklub Egegården er ophørt i Jazzklub Divino er etableret ultimo Teaterbøtten indgår også som ansøger til tilbagevendende tilskud. Der foreligger ansøgninger om tilskud fra følgende foreninger: 1. Jazzklub Divino, Espergærde, honorartilskud, ansøger også Statens kr. Kunstfond under forudsætning af, at der opnås kommunalt tilskud. 2. Musikhuset Elværket, honorartilskud, ansøger også Statens kr. Kunstfond under forudsætning af, at der opnås kommunalt tilskud. 3. Espergærde Musikforening, honorartilskud, ansøger også Statens kr. Kunstfond under forudsætning af, at der opnås kommunalt tilskud. 4. Hornbæk Jazzklub, honorartilskud, ansøger også Statens Kunstfond kr. under forudsætning af, at der opnås kommunalt tilskud. 5. Hammermøllens Teatergruppe, tilskud kr. 6. Hammermøllens Teatergruppe, Egnsspil 2015, underskudsgaranti kr. 7. Kulturnatten, tilskud kr. 8. Samarbejdsudvalget for de 4 Amatørorkestre, tilskud 20 kommunale koncerter fordelt med 5 koncerter til hver af følgende: kr. Hjemmeværnets Musikkorps Helsingør Jernbane Orkester Helsingør Pigegarde Kronborg Brass 9. Håndværkersangforeningen, tilskud Lokaleleje kr. pr. følgende forening: kr. Helsingør Harmonikaklub Helsingør Kvindekor Sangkoret Lacorius Helsingør Gospelkor Helsingør Håndværkersangforening 10. Ungdomsskolens Musical, tilskud kr. 11. Teaterbøtten, dramaskole for børn og unge mellem 7-16 år, tilskud kr. Ansøgninger i alt: kr. Jazzklub Divino, Musikhuset Elværket, Espergærde Musikforening og Hornbæk Jazzklub skal inden den 15. oktober 2014 ansøge Statens Kunstfond om honorartilskud for Administrationen har fra alle ansøgerne modtaget budgetter for 2015 og regnskaber Bevillingsform: Der udarbejdes tilskudsbreve, hvori opridses de krav og forventninger, der er knyttet til bevillingen, herunder til aflevering af program, udarbejdelse af regnskab, levering af evaluering. Til orientering oplyser Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at Kulturudvalget på mødet den 18. september 2013 og den 24. oktober 2013 bevilgede følgende Faste tilskud for 2014:

26 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 26 Jazzklub Divino Musikhuset Elværket Espergærde Musikforening Hornbæk Jazzklub Hammermøllens Teatergruppe Kulturnatten Samarbejdsudvalget for de 4 amatørorkestre Håndværkersangforeningen 5 x lokaleleje Ungdomsskolen Musical Teaterbøtten Faste tilskud bevilget for 2014 i alt: kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. *Hammermøllens Teatergruppe fremsender ansøgninger hvert andet år, hvor de opfører forestillinger i naturen ved Hammermøllen. Senest bevilgede udvalget en underskudsgaranti op til på kr. til forestillingerne i Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der bevilges følgende honorartilskud for 2015: Jazzklub Divino, tilskud kr. Musikhuset Elværket, tilskud kr. Espergærde Musikforening, tilskud k. Hornbæk Jazzklub, tilskud kr. Hammermøllens Teatergruppe, tilskud kr. Hammermøllens Teatergruppe, Egnsspil 2015, underskudsgaranti kr. Kulturnatten, tilskud kr. Samarbejdsudvalget for de 4 Amatørorkestre, tilskud kr. Håndværkersangforeningen, 5 foreninger, tilskud kr. Ungdomsskolens Musical, tilskud kr. Teaterbøtten, tilskud kr. Tilskud/underskudsgaranti i alt: kr. 2. at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling gør tilskudsmodtagerne bekendt med, at budgetbesparelser medfører, at tilskudsstørrelsen reduceres med 10 % for Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingerne godkendt.

27 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 27

28 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Høring af ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20168 Kultur- og Turismeudvalget Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indledning/Baggrund I henhold til Servicelovens 19 skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik. Formålet med politikken er at sikre sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (bilag 1), er den 9. september 2014 blevet godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget til at sende i høring i Kultur- og Turismeudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, samt Handicaprådet, og til orientering og drøftelse i C-MED og A-MED i Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler. Retsgrundlag Lov om Social Service 19 stk. 2 og 3 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for Børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Relation til vision og tværgående politikker Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik understøtter Vision 2020, herunder overskrifterne Familier og Tidlig indsats. Sagsfremstilling I henhold til Servicelovens 19 skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik. Politikken sætter retningslinjer for, hvordan Helsingør Kommune skaber de bedst mulige rammer for, at alle børn, også de med særlige behov, i videst muligt omfang kan deltage i alle relevante fællesskaber. Projektgruppen, med deltagere fra Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Børn, Unge og Familier, arrangerede i foråret en workshop, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget, referencedirektør, centerchefer og ledere fra Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier sammen genererede idéer og input til politikken. Børne- og Uddannelsesudvalget har, udover selve indholdet, godkendt, at politikken bliver udarbejdet i en digital version. For at understøtte politikkens temaer, har projektgruppen i politikkens højre side vist forskellige eksempler på, hvordan links og tekstbokse kan benyttes til at understøtte temaerne i den sammenhæng. Økonomi/Personaleforhold

29 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 29 Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring På baggrund af input fra workshoppen udarbejdede projektgruppen et udkast til politik, der er behandlet af Børne- og Uddannelsesudvalget den 11. august 2014, og som blev endelig godkendt til at sende i høring på udvalgsmødet den 9. september Høringsmaterialet består af (bilag 1): Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at Kultur- og Turismeudvalget kommenterer politikkens indhold. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

30 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Mødeplan orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4695 Kultur- og Turismeudvalget Forslag til mødeplan 2015 Indledning/Baggrund Der foreligger forslag til mødeplan for Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation har udarbejdet mødeplan for 2015 for de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Der er taget størst mulig hensyn til de ønsker, der har været til mødedage, men det har ikke været muligt at tilgodese alle udvalgs ønsker om afholdelse af møder på en bestemt dag. I uge 24 og 41 er alle udvalgsmøder samlet i disse uger. Dette er for at få udvalgenes beslutninger vedr. budgetrevisionen med i den samlede budgetrevisionssag til Økonomiudvalget og Byrådet umiddelbart efter. Mødeplanen forelægges Byrådet til godkendelse den 27. oktober Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering foretaget.

31 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Mobilitetsplan - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/11595 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag 1_Relation til vision og tværgående politikker _uddybet.docx Indledning/Baggrund Teknisk Udvalg besluttede i juni 2013 at igangsætte udarbejdelsen af en mobilitetsplan. Mobilitetsplanen tager udgangspunkt i kommunens Vision 2020, politikker og strategikort og indskriver sig dermed som en del af kommunens samlede handlingsplan. Denne mobilitetsplan kan ses som første skridt mod en strategisk trafikal helhedstænkning, som har fokus på at leve op til kommunens andre politiske målsætninger indenfor fx sundhed og klima. Center for Teknik, Miljø og Klima står for udarbejdelsen af mobilitetsplanen i et tæt samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Sundhed og Omsorg. Sagen forelægges for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker 1. Vision 2020 Vi vil være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Vi skal tilbyde og profilere os på: Sammenhængende og sikker infrastruktur Trygge nærmiljøer og et varieret handelsliv Vores beliggenhed nærhed til København og Sverige 2. Erhverv- og Vækstpolitik Kommunen vil undersøge mulighederne for at forbedre adgangen til og mobiliteten i erhvervsområderne. Kommunen vil i samarbejde med VVH udarbejde en plan i 2012, der for eksisterende detailhandelsområder skal sikre bedst mulig adgang og mobilitet for alle 3. Klimapolitik Transport udgør en væsentlig del af CO 2 -udledningen fra Helsingør Kommunes geografiske område. Udledningen stammer hovedsageligt fra privat bilkørsel og fra færgetrafikken. 4. Sundhedspolitik Grundlag: Helsingør Kommunes Sundhedspolitik tager udgangspunkt i tre overordnede principper: Styrke samarbejdet om sundhed på tværs af kommunale centre, Fremme fysisk aktivitet for alle borgere Styrke borgerne i at tage ansvar for egen sundhed og trivsel gennem sunde valg

32 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Ældrepolitik 5.1 Tilgængelighed Mål: At sikre mulighed for, at ældre kan bevæge sig frit og trygt. At sikre tilgængelighed i kontakten mellem ældre og kommunen. 5.2 Sundhed Mål: At give alle ældre mulighed for at leve et sundt liv fysisk, mentalt og socialt. 6. Handicappolitik 6.1 Tilgængelighed Tilgængelighed omhandler f.eks. byfornyelse, boligforbedring og -bevaring, lokalplanlægning, byggesagsbehandling, stier, parker, veje, P-pladser og kollektiv befordring. Relationen til vision og tværgående poltikker kan findes i sin fulde længde i Bilag 1: Relation til vision og tværgående politikker uddybet. Sagsfremstilling 1. Formål og indhold Besparelser og investeringer indenfor mobilitetsplanlægning har stor betydning for umiddelbart uafhængige budgetter indenfor fx sundhed, klima og kultur. Fx kan besparelser på vintervedligeholdelse betyde en ekstraudgift på sygehusindlæggelser. En veltilpasset offentlig transport kan være afgørende for, at kommunen når sin klimapolitiske målsætning. En investering i cykelinfrastruktur kan betyde en besparelse på udgifter til besøg ved praktiserende læge. En klar byrumstrategi kan have afgørende betydning for kommunes attraktionsværdi og dermed indtægter fra både erhverv, besøgende, borgere og tilflyttere. Derfor er det besluttet, at kommunen skal have dannet sig et overblik over mobilitetsplanlægningens betydning og konsekvenser, og at der bliver skabt en fremadrettet handleplan. Mobilitetsplanen er trafikal helhedstænkning, som vil samle viden om, hvordan kommunen på tværs af centrene kan planlægge og realisere bedre mobilitetsløsninger for borgere såvel som erhvervsliv. Dette vil føre til: Sundere borgere En mere klimavenlig kommune En kommune med livligt bymiljø og indbydende natur, som er attraktivt for både erhverv, besøgende og borgere/tilflyttere. Planen vil bidrage til et mere kvalificeret beslutningsgrundlag for både administrationen og politikerne, når der skal træffes beslutninger om udvikling af byerne, trafikken, erhvervsområderne, dagtilbud og skoler, idræts- og foreningsliv osv. Samtidig vil planen pege på nogle indsatser og projekter, som understøtter kommunens vision, politikker og strategier for flere centre. Den vil dermed bidrage til opfyldelsen af kommunens vision om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for børnefamilier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. 1.1 Mobilitetsplanen er tænkt som en todelt plan: Del 1

33 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 33 Understøttet af illustrationer og relevant data gennemgår den første del af mobilitetsplanen Helsingørs forskellige udfordringer. Der vil blive fokuseret på flere gevinstområder fx sundhed, klima, byliv, turisme, handel, bo- og arbejdsforhold, som ændrede mobilitetsvaner i kommunen vil kunne bidrage til. Del 2 Den anden del af planen er et samlet katalog over mobilitetsprojekter. Det fungerer både 1) som et oversigtskatalog over igangværende og tilbagevendende mobilitetsprojekter og 2) som et projektkatalog over påtænkte og mulige, fremtidige projekter i Helsingør Kommune. Eksempel på projekter i planens del 2: Transportadfærdsprojekt på Erhvervsskolen og 10. klasseskolen (igangværende) Folkeskolen cykler -Treugers tværfagligt undervisningsprogram i cyklen og dens fordele for 6. klassere på alle Helsingørs skoler. (påtænkt) Kommunens bilflåde skal indgå i en delebilsordning i aftentimerne til gavn for borgerne (muligt, fremtidigt projekt) Workshop for udvalgte eksterne og interne interessenter torsdag den 30. oktober Ønsket er at udvalgte, interne såvel som eksterne interessenter skal inddrages i udarbejdelsen af dette oversigts- og projektkatalog og bidrage med konkrete idéer til mobilitetsprojekter. Mobilitetsprojekterne i del 2 skal ikke kun afspejle kommunale initiativer, men vil også fremhæve mobilitetsprojekter, som allerede er eller vil blive finansieret helt eller delvist af eksterne aktører og organisationer smartere mobilitet er ikke blot et kommunalt projekt, det er et fælles projekt. Inddragelsen af de interne og eksterne interessenter vil helt konkret ske via telefonsamtaler og en workshop i Lille Sal, Toldkammeret, torsdag den 30. oktober kl Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget er også inviteret. 2. Proces og tidsplan Workshop for udvalgte interne og eksterne interessenter - Lille Sal, Toldkammeret, torsdag den 30. oktober kl Orientering om workshoppen og status for mobilitetsplanen i udvalgene: Kultur- og Turismeudvalget, Sundheds-, Idræt- og Fritidsudvalget og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget primo december 2014 Færdig plan klar til politisk behandling primo februar Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller,

34 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 34 at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering foretaget.

35 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/12 Kultur- og Turismeudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Dato Udmøntning af besparelser for budget for fælles kulturelle opgaver og turisme Repræsentanter for styregruppen for Halfdan 100 Visit Nordsjælland Hamletscenen evaluering og program for 2015 og november 13. november 13. november 3. december Turismeuddannelsespuljen Ultimo 2014 Kultur i lokalsamfundet Ultimo 2014 Effektmåling afrapportering Ultimo 2014 Tilskud løbende ansøgninger Temadrøftelser - løbende Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted

36 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 36 Orientering foretaget. Nye sager Studierejse til Edinburgh - forslag til program (på mødet i november eller december). Ansøgninger 2015, tilskud (novembermødet)

37 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26995 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Evt. meddelelser V/Center for Kultur, Idræt og Byudvikling fremlægges på mødet. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering om Copenhagen International Documentary Film Festival - CPH:DOX - den november 2014.

38 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Ingen bemærkninger. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Ingen bemærkninger.

39 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 39 Bilagsliste 3. Budgetrevision pr. 31. august for Kultur- og Turismeudvalget 1. Biilag 1: Ansøgninger om frigivelser - Budgetområde 309 Kulturen (97323/14) 4. M/S Museet for Søfart, samarbejdsaftale samt regnskab Årsrapport 2013.pdf (48491/14) 2. Årsberetning 2013.pdf (48490/14) 3. Udkast til samarbejdsaftale.docx (97307/14) 6. Kulturpolitik procesplan 1. Kulturpolitisk oplæg 2. udgave.docx (97379/14) 10. Udvalgets tilskudspulje - orientering 1. KTU oktober oversigt (97294/14) 11. Ansøgninger 2015, tilskud 1. Bilag. Ansøgere om "faste" tilskud 2015 (100280/14) 12. Høring af ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 1. Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (95133/14) 13. Mødeplan orientering 1. Forslag til mødeplan 2015 (92226/14) 14. Mobilitetsplan - orientering 1. Bilag 1_Relation til vision og tværgående politikker _uddybet.docx (93664/14)

40 Bilag: 3.1. Biilag 1: Ansøgninger om frigivelser - Budgetområde 309 Kulturen Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97323/14

41 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Kultur- og Turismeudvalget Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Helsingør Kommunes Museer I 1000 kr. Indefrosne midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: Vi vil være Danmarks bedste lokalhistoriskemuseum. Helsingør Kommunes Museer har derfor ansat ny inspektør til at løfte denne vigtige opgave. Fra er der frie lønmidler til aflønning fremadrettet.

42 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Kultur- og Turismeudvalget Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Helsingør Kommunes Museer I 1000 kr. Indefrosne midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: Udvikling af museumssamarbejdet i Nordsjælland. Midlerne opbevares for en kreds af Nordsjællandske lokalhistoriske museer, og er således ikke Helsingør Kommunes Museers egne. Museerne ønsker, at midlerne allokeres til udfoldelse af det videre tætte samarbejde mellem museerne. Særligt ønsker museerne at prioritere udviklingen skoletjeneste, forskningssamarbejde og samarbejde om varetagelse af kapitel 8 arbejde.

43 Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Udvalg: Kultur-udvalget Budgetområde: 309 Totalramme: Camping og Vandrerhjem I 1000 kr. Indefrosne midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: Følgende renoveringer er udskudt og ansøges hermed frigivet for udførelse 2015 På Campingpladsen : Renovering /isolering /belysning af Dame toilet kr. Renovering camping hytte / køkkensektioner kr. På vandrerhjem: Renovering gulvbelægning kr. Renovering værelser kr.

44 Bilag: 4.1. Årsrapport 2013.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48491/14

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82 Bilag: 4.2. Årsberetning 2013.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48490/14

83 M/S Museet for Søfart Årsberetning blev et af de mest begivenhedsrige år i M/S Museet for Søfarts 98 år lange historie. I det første halvår arbejdede museet sammen med Maritim Museums Byg Aps intensivt på at blive færdige med byggeriet og udstillingerne til den planlagte åbning i juni måned. Det udfordrende byggeri og de høje arkitektoniske og udstillingsmæssige ambitioner spændte tidsplanerne til det yderste. Situationen blev ikke bedre af, at et skybrud fredag den 31. maj forårsagede, at mere end 200 m 3 vand kom ind i den nye museumsbygning. En hurtig indsats af museets personale og tilstedeværende entreprenører og rådgivere gjorde, at ingen museumsgenstande blev berørt, og omfanget af skaderne blev begrænset. Det kunne dog ikke hindre, at vand var trængt ind i et større område med elektronisk udstyr, som måtte skiftes. Dette forsinkede den i forvejen meget stramme tidsplan. Den første opgave for den nytiltrådte direktør blev derfor at udskyde den planlagte åbning til hen på efteråret. Gennem den lange varme sommer blev der således forsat arbejdet på alle fronter med at færdiggøre museumsbygningen og rejse de nye udstillinger samt klargøre de nye publikumsfaciliteter og den nye drift. Driftsbudgettet for det nye museum var i foråret 2013 ikke endeligt faldet på plads og skabte avisoverskrifter. Hen over sommeren blev der derfor også arbejdet på at skabe forudsætningerne for en bæredygtig drift for det nye museum. Sidstnævnte betød, at museet samtidig med opløbet til åbningen af det nye museum måtte omorganisere en række af sine arbejdsområder og desværre sige farvel til faste medarbejdere. Den 5. oktober 2013 kunne museet endelig slå dørene op til det, som er blevet kaldt det smukkeste hul i jorden (Berlingske Tidende ). Det blev en storstilet åbning med overværelse af Regentparret, flere ministre og fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra de donerende fonde, kollegaer og samarbejdspartnere. Senere på dagen åbnede museet dørene for mange af byens borgere, som fik lejlighed til at se museet og var med til at gøre dagen folkelig og festlig. Det nye museum har fået en overvældende positiv modtagelse og givet genlyd i de lokale, nationale og internationale medier. Allerede i september måned skrev Helsingør Dagblad efter et besøg i byggeriet: Utrolig arkitektur og flotte maritime indtryk: Helsingør kan godt glæde sig Designmagasinet Wallpaper kaldte det a new start for an old museum , og The Guardian/ The Observer afsluttede deres helsideanmeldelse med, at the maritime museum is a goodly frame Den positive modtagelse har også kunne mærkes blandt de mange gæster, der i 2013 besøgte museet. På de tre måneder, museet nåede at være åbent i 2013, besøgte gæster museet på egen hånd, til rundvisninger, arrangementer, møder, konferencer og undervisningsforløb. Det nye museum inkluderer også en museumsbutik og café, en undervisningsafdeling, en dynamisk kommunikationsprofil og en lang række nye arbejdsområder og driftsopgaver, som museet har tilrettelagt og sat i gang i løbet af Mange lange aftner og weekender er blevet taget i brug for at nå det hele, og der vil forsat være en masse at se til, opbygge og udvikle i dialog med museets mange brugere i de kommende år. Beretningen for 2013 fortæller om forberedelserne til og åbningen af det nye museum og om de mange aktiviteter og tiltag, der er resultatet af alle medarbejderes, bestyrelsesmedlemmers og interessenters 1

84 intense arbejde med at give det gamle museum en ny begyndelse. Museet har nu de rette betingelser for at synliggøre vores fælles maritime kultur og historie og skabe nye billeder af Danmark som en betydelig søfartsnation med eventyrlyst, mod og vilje til at handle i verden. DANMARKS NYE SØFARTSMUSEUM Efter 98 år til leje på Kronborg Slot fik M/S Museet for Søfart endelig sit eget hus, tegnet af et af Danmarks førende arkitektbureauer, Bjarke Ingels Group. Det særlige ved det nye museum er ikke blot den enestående arkitektur og den ingeniørmæssige bedrift at få byggeriet til at lykkes, men at museet også er et kulturhistorisk monument, som vidner om et særligt kapitel i dansk søfartshistorie, hvor der blev bygget og repareret talrige skibe i Danmark. Den nye museumsbygning er blevet realiseret takket være store donationer fra de 11 fonde: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Arbejdsmarkedets Feriefond Augustinus Fonden Aage- og Johanne Louis-Hansens Fond Dampskibsselskabet Orients Fond Den Danske Maritime Fond Lauritzen Fonden Oticon Fonden TK Foundation TORM s Understøttelsesfond ØK s Almennyttige Fond Fondsmidlerne er samlet i en særlig oprettet fond til formålet, Maritim Museums Fond, med en bestyrelse bestående af formand Mette Christensen, vicepræsident, Sø- og Handelsretten; Carsten U. Larsen, direktør, Folketinget, tidl. Nationalmuseet; Jens Bjergmose, adm. direktør, TORM s Understøttelsesfond; Jens Fehrn-Christensen, tidl. finansdirektør, Dampskibsselskabet NORDEN A/S; Lars Ole Hansen, chefkonsulent, Universitets- og Bygningsstyrelsen samt formand for Maritim Museums Byg, Dan Pode Poulsen. Den store opgave med at bygge og indrette et nyt søfartsmuseum er blevet varetaget af Maritim Museums Byg ApS, der har stået for gennemførelsen af byggeriet og indretningen. Maritim Museums Byg ApS har sin egen bestyrelse bestående af: Formand Dan Pode Poulsen, direktør Maritim Museums Byg Aps; Arnt Ottendahl, arkitekt, Arkitektfirmaet Arnt Ottendahl; Jacob Salvig, museumsdirektør, Naturama; Lars Ole Hansen, chefkonsulent, Universitets- og Bygningsstyrelsen. Endelig har museet sin egen bestyrelse, som er udpeget af et repræsentantskab, der repræsenterer alle sider af det maritime Danmark. Bestyrelsen består af medlemmer med forskellige professionelle kompetencer og består af formand Erik Østergård, direktør i Dansk Transport og Logistik, næstformand advokat Ole Bang, skibsreder Bjørn Clausen, Corral Line, festivalchef Ulla Tofte, Golden Days, direktør Frederik Preisler, Mensch samt museumsdirektør Per Kristian Madsen, Nationalmuseet. Museum og byggeri har således hver sin bestyrelse og varetager hvert sit område, men deler samme vision om at udbrede kendskabet og glæden ved søfartens kultur og historie og sammen skabe en stærk platform og en attraktion af international klasse. 2

85 MUSEET OG OMVERDENEN Naboerne på havnen Den moderne arkitektur og dokkens åbne udendørs rum, med fri adgang for alle, indbyder til ophold, cafébesøg og kulturevents i fællesskab med Helsingørs øvrige kulturinstitutioner. Et særligt tæt samarbejde foregår med naboerne på havnen under navnet Kulturhavn Kronborg. Dette samarbejde mellem Kronborg Slot, Kulturværftet og Helsingør Havne er forsat og er blevet intensiveret i 2013 i takt med, at Kulturhavn Kronborg som område er blevet færdiggjort. På månedlige møder mødes direktørerne for de fire institutioner og medarbejderne inden for de relevante områder for at udvikle og koordinere samarbejds- og samdriftsmuligheder på områder som dagligt vedligehold, fælles skiltning, fælles markedsføring, fælles eventkalender, brug af hinandens udearealer, tværgående kulturaktiviteter m.m. De enkelte institutioner har hver deres særlige identitet, profil og opgaver, men samlet udgør Kulturhavnen også et nyt udendørsrum, der både skal fungere som adgangsvej til de enkelte institutioner og som en fælles platform for tværgående aktiviteter og oplevelser. Parallelt med dette tætte samarbejde arbejdes der løbende på at udvikle fælles nye projekter og et tættere samvirke med områdets øvrige aktører: herunder Hamletscenen, biblioteket, veterandampskibet S/S Bjørn, Værftsmuseet, Øresundsakvariet og Helsingør Teater. Helsingøregnen og Helsingør Kommune M/S Museet for Søfart deltager også i Vækst & Viden, hvis hensigt er at samle bestræbelserne på at udvikle Helsingør Kommunes erhvervsliv, detailhandel, turisme og kulturliv på tværs af de enkelte institutioner. Museet var medstifter af Helsingør Kulturforening, der stiller med et bestyrelsesmedlem til Vækst & Viden. Helsingør Kulturforening er et samarbejdsorgan for primært de større ikke kommunale kulturinstitutioner. Museet deltager endvidere i møderækker på Skibsklarerergården, der søger at samle det lokale museumsog kulturliv omkring markedsføringsinitiativer og produktudvikling. Disse tiltag er et led i at videreudvikle samarbejdet med Helsingør Kommune. Samarbejdet er beskrevet i en samarbejdsaftale med kommunen, der danner baggrund for kommunens driftsbevilling til museet på 1 mio. kr. årligt. Turismeudvikling, lokalt, nationalt, internationalt Hvis det nye søfartsmuseum skal blive en international attraktion er det en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse at have et enestående byggeri og markante udstillinger. En professionel markedsføring af museet ved hjælp af egne ressourcer er igangsat i 2013, men museet må også strategisk indgå i de professionelt udbyggede markedsføringsnetværk, som allerede eksisterer inden for turismeerhvervet. Museet arbejder således med Visit Denmark og Wonderful Copenhagen og er indgået i turismeorganisationen Visit Nordsjælland som attraktion og som et af Nordsjællands unikke mødesteder. Søfartsmuseumssamarbejder, nationalt og internationalt M/S Museet for Søfart er Danmarks landsdækkende specialmuseum for den civile søfart. Som sådan har vi gennem mange år samarbejdet med landets øvrige søfartsmuseer og gennem ICMM (International Congress of Maritime Museums) med søfartsmuseer rundt i verden. I 2013 blev det internationale arbejde holdt på et minimum, fordi alle kræfter blev lagt ind i færdiggørelsen af det nye museum. Den 3

86 internationale interesse for det nye museum har været overvældende, og der vil blive arbejdet på i 2014 at indgå i forpligtende internationale samarbejder med andre maritime museer og relevante internationale partnere. DEN NYE MUSEUMSBYGNING Det nye museum har ambitioner om at blive en international attraktion, hvilket afspejler sig i de nye spektakulære arkitektoniske rammer tegnet af et af Danmarks førende arkitektbureauer, Bjarke Ingels Group (BIG). Der var ingen tvivl om, at byggeriet økonomisk, tidsmæssigt og konstruktionsmæssigt udfordrede alle de involverede parter på alle måder, men netop bygningens dristighed i de arkitektoniske og konstruktionsmæssige løsninger har tilført M/S Museet for Søfart en unik værdi. Det er ikke særligt tit, at museer får lov til at få en bygning, der er bygget til deres formål og emne. De fleste museer bor i historiske bygninger med stor bevaringsværdi, der kun med store vanskeligheder formår at rumme de faciliteter et moderne museum ønsker at tilbyde. I det nye museum hælder gulvene i alle udstillingsrummene en smule, og det er med til at understøtte følelsen af at være på havet. Både museumsbygningen og selve beliggenheden spiller en stor rolle for den samlede oplevelse. Bygningens udformning, den historiske tørdok, de æstetiske greb, valget af materialer og placeringen er alle medformidlende i forhold til at fortælle om søfartens kulturhistorie og give de besøgende en enestående oplevelse bød således på en overordentlig hektisk afsluttende fase, og en lang række af bygningsmæssige og driftsmæssige udfordringer, som der forsat arbejdes på at løse. Men 2013 bød også på en overvældende mængde af positive tilbagemeldinger fra gæster, flotte anmeldelser i talrige nationale og internationale medier, tilfredse tilkendegivelser om resultatet fra de donerende fonde og måske vigtigst af alt, nye billeder på, hvad dansk søfart er, vil, kan og har haft af betydning for landets kultur og udvikling. Den nye museumsbygning blev formelt overdraget til museet ved et særligt arrangement for de donerende fonde tilrettelagt af Maritim Museums Byg den 2. oktober, tre dage før den officielle åbning af museet. MUSEETS NYE BASISUDSTILLINGER Museets nye udstillinger strækker sig 2600 m 2 i det nye museum. Publikum færdes i ét sammenhængende rumforløb, der breder sig på let skrånende gulve i skiftende højder omkring og hen over den gamle tørdok. Udstillingerne præsenterer gennem tematiske nedslag væsentlige kapitler og centrale forhold for dansk søfart gennem tiden. Udstillingerne er udviklet i samarbejde med de internationalt anerkendte udstillingsdesignere Kossmann.dejong fra Amsterdam sammen med en lang række leverandører, der har udviklet og implementeret de mange forskellige udstillingselementer. Museet forsøger i sine nye udstillinger at sætte fokus på fortællingen i højere grad end den enkelte genstand. Udstillingernes historier fortælles med stærke filmiske og scenografiske udtryk, der næsten uden ord og tekst fremhæver og perspektiverer udstillingsgenstandene. Udstillingerne underbygges og suppleres af interaktive installationer og spil, hvor man sammen med andre kan lege og lære sig til nye indsigter og indblik i historien. I udstillingerne møder man en flåde af handelsskibe og personlige historier bundet sammen med museets samlinger fra de sidste fire århundreder, og dermed dansk søfart i globalt perspektiv i fortid og nutid. 4

87 Udstillingerne indledes af en prolog, der stemmer sindet til en verden af søfartshistorie. Herefter sættes der fokus på den besøgendes stereotyper og forestillinger om søfart, lige fra tøj, mad og parfume til film og legetøj. Sømanden er i centrum i de næste udstillinger, der fortæller historien om sømanden derhjemme og om det anderledes familieliv. Udstillingen om den klassiske havn viser eksempler på arbejdet, på forhyring, smugleri, mission, prostitution og meget andet. I den interaktive tatoveringsudstilling kan gæsten selv udvælge en tatovering fra mønsterbogen og få den tegnet på armen eller andre steder. Dernæst går man om bord i selve skibet, hvor den næste temaudstilling lukker sig om den besøgende. Her redegøres for hierarkiet, arbejdet, maden og dagligdagen om bord i den lukkede og afsondrede verden, som et skib til søs er. I navigationsudstillingen er væggene fyldt med et hav i bevægelse. Store isbjerge driver på gulvet, fyldt med navigationsinstrumenter og interaktive installationer. Her kan man selv prøve at finde vej over verdenshavene. Halvvejs gennem udstillingerne drejer man om hjørnet ind i et meget smalt og højloftet rum. Her er man omgivet af et skib, der netop er eksploderet. Måske er det blevet ramt af en torpedo eller stødt på en mine. Her fortælles historien om de danske søfolks angst og frygt under 1. og 2. Verdenskrig. Dramatisk opsatte skibsmodeller fortæller om de mange minesprængninger, torpederinger og andre dramatiske hændelser, de danske søfolk kom ud for. Herefter skifter scenen til en stor afsluttende udstilling i to dele med globalisering som hovedtema. Den tidlige globalisering vises i temaudstillingen Teselskabet, der fortæller om 1700-tallets globale handelskredsløb. Mens man som gæst bevæger sig rundt mellem de historiske genstande fra alle egne af det Danske Rige i 1700-tallet såsom Trankebar, Nordatlanten, Vestindien etc., kan man selv påtage sig rollen som købmand og handle med varer som ens forgængere for 250 år siden. Til slut behandles globaliseringen gennem de sidste 30 år i det store afsluttende rum. Her er alt delt ind i store felter af størrelse som en 20-fods container, symbolet på den globale handel og produktionsdeling. Store skibsmodeller illustrerer forholdet mellem 1700-tallets skibe og nutidens. En simulation af et rederikontor viser lighederne og forskellene mellem tidligere tiders handel, mens man prøver at tjene mest muligt på de tilgængelige ordrer i spillet. Som en epilog gemmer der sig til sidst en tidrejse under den store trappe. I udstillingen Tidsvraget fortæller museet om den tid, der har passeret gennem en ikonisk genstand, nemlig et stykke af det skib, som i tallet sejlede til Indien og grundlagde den første danske koloni, Trankebar. De faste udstillinger suppleres af skiftende særudstillinger og en nyudviklet undervisningsafdeling med forløb, der aktiverer skolebørn og uddannelsessøgende og bringer søfarten ind i en række undervisningsforløb. SÆRUDSTILLING Med det nye museum åbnede museet også sin første særudstilling på zigzagbroen. Udstillingen har fået titlen Da dokken blev vendt. Ved hjælp af store fotos og plancher er det udstillingens idé at vise den gamle tørdoks transformationsproces fra skibsværft til nutidigt museum. Udstillingen på 500 m 2 viser i tekst og på ophængte plancher, hvilke arkitekttoniske greb og ingeniørmæssige anstrengelser, det krævede at få skabt det nye museum omkring den gamle tørdok. Udstillingen er kronologisk organiseret og omhandler dokkens forhistorie som en del af Helsingør Værft, 5

88 ideen bag museet og BIGs arkitektoniske greb omkring at få skabt et underjordisk museum med lysindfald i to etager, samt hvordan bygningen fysisk er blevet konstrueret. Udstillingen er tilrettelagt og designet af udstillingsarkitekt Anne Schnettler og grafisk designer Nanne Arnfred og muliggjort takket være støtte for D/S NORDEN// D/S Orients Fond. SAMLINGER Den altoverskyggende opgave i 2013 var at få gamle og nye genstande sat op i det nye museums udstillinger og få forberedt og påbegyndt den store udflytning fra udstillingerne på Kronborg Slot og museets gamle administrationsbygning. Den store udflytning har samtidig givet anledning til at få efterset museets samling, så den forsat kan være velordnet, registreret og kun indeholde materiale, der understøtter museets ansvarsområde og prioriteringer inden for maritim kultur og historie. Indsamling 2013 stod i museumsbyggeriets og udstillingernes tegn. Der blev derfor ikke samlet aktivt ind. Årets indsamlede genstande er således primært indsamlet på baggrund af eksterne henvendelser. I efteråret 2013 oprettede museets et indsamlingsudvalg bestående af museets inspektører og direktør, hvor alle forslag til indsamling diskuteres for at styrke den fælles forståelse af museets prioriteringer og ansvar og skabe forudsætninger for formuleringen af en egentlig indsamlingspolitik. Søfartsstyrelsen flyttede i nye lokaler i Valby, hvorfor de brugte en del ressourcer på oprydning i deres tidligere kontorer på Nørrebro. I forbindelse med dette arbejde blev M/S kontaktet med henblik på at bedømme en del genstande og arkivmateriale fra Statens Skibsinspektion og fra det nu lukkede Nautisk Prøvekammer. Blandt de genstande. som museet valgte at indskrive i samlingen, er en række instrumenter, som skibsinspektørerne brugte i deres arbejde om bord. Museet fik hjælp til beskrivelse af disse genstande af en gruppe pensionerede skibsinspektører og ansatte ved Nautisk Prøvekammer. Museet tog også med glæde imod den kikkert, som kaptajn H.K. Christensen om bord på skibet MEXICO brugte under eftersøgningen af skoleskibet KØBENHAVN. Den blev givet til museet af Ole Christoffersen, der også donerede et kort over skoleskibets sjette rejse, plottet og indtegnet af H.K. Christensen selv. M/S modtog desuden to skibsmodeller fra Pressens Fællesindkøb. Det drejer sig om M/S ANDREW SALMAN og M/S ESTRELLA. De viser en særlig side af dansk søfart og import. Det samme gør det arkivmateriale, som museet modtog fra boet efter skibsrederdatter Caroline H. Petersen fra Marstal. Derudover indlemmede museet også en del materiale fra sin egen historie i samlingerne. Det drejer sig især om arkivmateriale såsom indbydelser, plakater, billetter og andet materiale, der trækker tråde mellem museets næsten 100-årige historie og planerne for og arbejdet med det nye museum. Registrering Samtlige nyindkomne genstande registreres i museernes fælles registreringsdatabase REGIN. Denne database skal imidlertid fornys i løbet af et par år. Museet deltager ved museumsinspektør Thorbjørn Thaarup aktivt i udviklingen af det nye system. Af større indsamlings- og registreringsopgaver i 2013 kan nævnes: Nedpakning af arkiv med skibstegninger fra ØK og befragtningsarkivalier fra Holm & Wonsild i arkivkartoner og registreret indholdet fra de 44 flyttekasser i REGIN. Bevaringsværdige konstruktionstegninger fra B&W Skibsværft sorteret og vurderet fra omkring 100 sorte affaldssække med efterladenskaber efter B&W Skibsværfts nedlukning. Alle bevaringsværdige tegninger er registreret i REGIN og placeret i afmærkede tegningsrør. Tegninger fra Knud 6

89 E. Hansens Tegnestue sorteret og vurderet fra ca. 25 sorte sække til et antal arkivkartoner, alt registreret i REGIN. Og endeligt er søkortsamlingen vedligeholdt, og tilgangen er registreret i årets løb, bl.a. en serie på godt og vel 100 kort fra SFS, Havarikommissionen. Bevaring og magasinering Museets konservatorer Andreas Grind og Line Hallbjørnsson arbejdede sammen med smed og konservator Henrik Dinesen i løbet af årets første halvdel målrettet på at montere de hundredevis af genstande til de nye udstillinger i den nye bygning. Arbejdet bestod typisk i at lave prøveopstillinger i værkstederne, så genstandene sammen med de mange håndlavede monteringer nemt kunne monteres i udstillingerne, når montrerne og scenografien var bygget op. I de sidste måneder op imod åbningsdagen den 5. oktober bestod arbejdet i at placere de mange genstande i montrerne rundt i museet. Det krævede ofte både adrætte og opfindsomme medarbejdere for at kunne montere de skrøbelige genstande inde i montrerne. Montrerne er meget forskellige, og mange ender skulle mødes for at få det perfekte resultat. Til det store arbejde fik museet hjælp af Karl Stampes, Kevin Malcolm, Aston Kay, Desmond Church, Philip Gurrey og Timothy Innes. Museet skibsmodelbyggere John Rasmussen, John Bramsen, Flemming Petersen og Hans Ove Claudi- Hansen sørgede op imod åbningen for, at de mange skibsmodeller blev finpudsede og efterset efter transporten og placeringen inde i museet. Efter åbningen af det nye museum har Alexandra Damgaard og Steffen Vinderslev Andersen arbejdet med den store nedpakning og udflytningen af den resterende del af den gamle udstilling fra Kronborg. Samtidig har museets frivillige Jørgen og Merete Marcussen udarbejdet planer for flytningen af museets arkiv sammen med Thorbjørn Thaarup og Henriette Gavnholt og igangsat dette arbejde. Den omfattende opgave med at udflytte museets tidligere udstillinger, arkiv-, værksted-, og administrationsbygning forsætter ind i Skibsmodelværksted På museets eget skibsmodelværksted har museets frivillige i værkstedet, John Rasmussen, John Bramsen og Hans Ove Claudi-Hansen og Flemming Petersen, restaureret og klargjort en række skibsmodeller til brug i de nye udstillinger. Udlån af billeder og genstande I 2013 har museet udlånt genstande til følgende museer og organisationer: A/S Dampskibsselskabet Orients Fond, Odder Museum, Helsingør Kommunes Museer, Marstal Navigationsskole og ØK s Almennyttige Fond. BIBLIOTEKET Museet indgik i 2011 en formel samarbejdsaftale med Søfartens Bibliotek, der lukkede på grund af manglende bevillinger. Aftalen har medført, at de kulturhistoriske dele af bogsamlingen på Søfartens bibliotek nu er blevet overført til M/S Museet for Søfarts bibliotek og indgår i museets bogsamling. Tilsvarende er flere databaser fra Søfartens Bibliotek blevet overdraget til M/S Museet for Søfart. Sammensmeltningen er blevet muliggjort takket være støtte fra Den Danske Maritime Fond. I juni 2013 blev projektet med overdragelsen af faglitteraturen fra Søfartens Bibliotek endeligt afsluttet. De to bibliotekarer, Kenneth Roy Henriksen og Irene Olsen, fik inkorporeret bøger og tidsskrifter fra Søfartens Bibliotek til bibliotekets samling. De fik god bistand af de frivillige, Jørgen og Merete Marcussen, som hjalp med grovsortering af fagbøger, der kunne gå på magasin eller kunne kasseres. 7

90 De digitaliserede publikationer, Danmarks Skibslister og Dansk Søulykke-statistik, er lagt op på M/S Museet for Søfarts nye hjemmeside, og der er blevet læst korrektur på alle årgange af Dansk Søulykke-Statistik. I de sidste måneder af året måtte biblioteket midlertidigt lukke på grund af den omfattende nedpakning og udflytning af bøger og tidsskrifter fra den gamle administrationsbygning på Kronborgs område til det nye museum og museumsmagasinet. Biblioteket genåbner i nye rammer som en del af Videnscentret i det nye museum i foråret BILLEDARKIVET I museets digitale billedarkiv var der i 2013 en tilvækst på 360 fotos. Disse fotos kom primært fra egen samling. Desuden er der blevet foretaget en sortering af alle fotoark i alle fotokartoteksskabe og allerede scannede fotos er separeret, så kun fotos, som ikke er blevet scannet, er blevet flyttet med til det nye Videnscenter. De øvrige fotoark placeres på museets magasin. Fotos fra Helsingør Værft er blevet registreret i REGIN og nedpakket. Museet modtager løbende fotogaver fra private. I år 2013 fik museet blandt andet fotogaver fra: Svend Raagaard, Willy Brorson, Erik Lund Jacobsen, Søfartsstyrelsen, Keld Holm, Jan Riishøj, Douglas Nicolaisen, Søren Nørby, Andre Jensen, Hanne Hjermitslev, Arvid Nielsen, Flemming Steen Sørensen, Peter Heiberg, Benny Dahl, Rudi Hansen, Thorbjørn Thaarup, Jacob Norholt, Carl Johan Krogh, Ove Pedersen, Knut Nakken, Ole Abrahamsen, Told- og Skattemuseet, Stephanie Saugmann, Aksel Jensen Krogh, Svend Aage Nørby, Marianne Meyer, Hans Jørgen Lausen, Benjamin Asmussen, Brian Als Henriksen, Lejre Fotoklub: Annette Nordstrøm, Birgit Bentzen, Birte Madsen, Ebbe Suntum, John Kjær, Klaus Stubkjær, Ole Fosvald, Rene Madsen og Steen Rosbjørn Jensen. Museets billedarkiv bliver flittigt benyttet af forskere og kollegaer i museumsverdenen til publikationer, film og undersøgelser. I 2013 publiceredes følgende fotos fra museets samlinger: Von der Heydt-Museum til udstillingskatalog, Nationalpark Vadehavet til udstilling, Utah Beach Museum til udstilling om mindesmærket for de 800 danske sømænd, der deltog på D-Dag, EUROTAST til workshops om slaveri, WOCO om B&W til festival og film, danske og udenlandske bøger, bl.a. Dansk Skolehistorie, rejseguide, e- bog fra Pearson Learning Solutions, til diverse årbøger, bl.a. Stavanger Maritime Museum, Bergens Sjøfartsmuseum og Sjæk'len og til artikler, bl.a. til det franske tidsskrift SCIENCE & VIE. FORSKNING OG UNDERSØGELSER Hvert år modtager museet flere hundrede faglige forespørgsler i form af mails, breve, telefonopkald, personlige henvendelser, på museets Facebook profil og på vores blog Fyrskibet.dk. Ved at samle bibliotek, billedarkiv, samlingsarbejde og forskning i ét Videnscenter styrkes forudsætningerne for at kunne behandle disse forespørgsler effektivt og professionelt og initiere egne og andre til at tænke på tværs af den skriftlige og materielle kultur. I året 2013 er arbejdet med at styrke museets faglige kompetencer for alvor igangsat. Efter åbningen af det nye museum begyndte museumsinspektør Benjamin Asmussen på forarbejdet til et ph.d.-projekt om Danmark og Kinas søhandel, nærmere bestemt en sammenligning mellem 1700-tallets og det 20. århundredes handel, transport og forbrugsmønstre. Projektet iværksættes i 2014 i samarbejde med CBS Copenhagen Business School. Lektor Martin Jes Iversen fra Center for Virksomhedshistorie/ CBS Maritime forventes at blive hovedvejleder. Det er tanken, at forskningsprojektet også kan danne bagrund for en større særudstilling i samarbejde med China Maritime Museum i Shanghai. Projektet kan muliggøres, fordi D/S NORDEN // D/S Orients Fond over en årrække har bevilliget et større beløb, som kan søges af museet til forsknings- og formidlingsprojekter. 8

91 ETABLERING AF UNDERVISNINGSAFDELINGEN I 2013 fortsatte arbejdet med at etablere museets undervisningsafdeling under ledelse af Trine Halle. Gennem forprojektet bevilliget af Kulturstyrelsen i 2011 og gennemført i 2012 blev det klarlagt hvilke undervisningsforløb, der skulle være færdige ved museets åbning sideløbende med, at samarbejdsaftaler med både danske og internationale museer, Danmarks Pædagogiske Universitet og lokale skoleklasser i Helsingør blev indgået. Forprojektet dannede i 2012 grundlaget for endnu en ansøgning til Kulturstyrelsen, som skulle realisere de planlagte undervisningsforløb og samarbejdsaftaler. Ansøgningen blev støttet af Kulturstyrelsen, og færdiggørelsen af undervisningsforløb og den pædagogisk profil kunne i 2013 tage form. Ved museets åbning den 5. oktober 2013 var følgende undervisningsforløb klar til brug: Livet om bord (undervisningsforløb til indskolingen) Kursen er sat! (undervisningsforløb til mellemtrinnet) En verden af varer (undervisningsforløb til udskolingen) Find din sømand (undervisningsforløb til de gymnasiale uddannelser) Den pædagogiske profil og de fire undervisningsforløb er udviklet i samarbejde med lektor emeritus Ingelise Flensborg fra Danmarks Pædagogiske Universitet, idet Ingelise Flensborg har sikret, at det pædagogiske niveau til hvert klassetrin er blevet mødt. Dertil er hvert undervisningsforløb blevet testet af fire lokale skoleklasser, som har givet feedback på indhold og udførelse. Endelig er alle fire forløb blevet præsenteret for de undervisnings- og udviklingsansvarlige på henholdsvis Vasamuseet, International Slavery Museum og Museum of London Docklands, som alle har givet deres input på både det faglige og pædagogiske indhold. Endelig har studerende fra Håndarbejdets Fremme som en del af deres praktikforløb designet og syet tre sæt sømandstøj og to kaptajnsjakker, som bliver brugt i museets undervisningsforløb. Derudover har undervisningsafdelingen udviklet: Historier fra de syv have i samarbejde med Majken Jørgensen fra Kulturværftet. Fortællingerne ligger på Kulturværftets børnesite og centrerer sig omkring den tidligere værftsarbejder Bamse Hansen og papegøjen Diego og deres fælles eventyr ved og på havet. Papegøjen Diego bor i museets undervisningslokale. Det er tanken, at Diego i fremtiden skal være maskot for museets kommende børneklub, ligesom han bruges ved diverse familieaktiviteter på museet. Museets undervisningsafdeling er kommet godt fra start. Fra den 5. oktober til årets udgang modtog undervisningsafdelingen 26 skoleklasser, som hver især gennemførte et af de fire undervisningsforløb. I samme periode var undervisningsafdelingen ansvarlig for, at 127 rundvisninger blev booket og gennemført i museets nye udstillinger. Ved årsskiftet er videreførelsen af undervisningsafdelingen sikret takket være Den Danske Maritime Fond, som over de næste tre år støtter museet med midler til at etablere en permanent undervisningsafdeling. I denne periode vil undervisningsafdelingen udvikle undervisningsforløb til blandt andet daginstitutionerne og de maritime erhvervsuddannelser. PUBLIKATIONER Museets årbog, der er udkommet siden 1942, fik i 2013 et anderledes udseende. Hele årbogen handler i år om det nye museums tilblivelse, både om arkitektur, ingeniørarbejde og udstillinger. Bogen er skrevet af den britiske forfatter og søfartsekspert Bruce Peter og bliver udgivet af Maritim Museums Fond på det svenske forlag Arvenius. 9

92 2013 var også startskuddet på et samarbejde mellem museets venneselskab, der udgiver årbogen, og Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning, der i mange år har udgivet årsskriftet Maritim Kontakt om maritim historie. Frem for at producere to årsskrifter har de to redaktioner besluttet sig for at samle kræfterne i én samlet serie, der skal udkomme hvert år som en antologi med et søfartshistorisk tema. Det første samlede resultat af samarbejdet bliver Årbog 2014, der planlægges udsendt i december. FOREDRAG OG PRÆSENTATIONER Det nye museum og de nye udstillinger har domineret foredrag og præsentationer i Museets medarbejdere har således gennemført mere end 150 omvisninger på det nye museum. Udover de mange grupper af gæster, som er blevet omvist i det nye museum, har museet også haft besøg af kollegaer fra andre museer til omvisning og museologiske diskussioner, herunder Vikingeskibsmuseet, slotsforvaltningen på Kronborg, Holstebro Museum, Herning Museum, Danmarks Tekniske Museum, China Maritime Museum, Den gamle By, Designmuseum Danmark, Nationalmuseet, Naturama, Statens Naturhistoriske Museum, Fiskeri- og Søfartsmuseet og mange, mange flere. Museets inspektører og direktør har desuden fortalt om visionerne bag det nye museum og valget af de forskellige løsninger i nationale og internationale sammenhænge, på konferencer, møder og i medierne. PRESSE OG KOMMUNIKATION I 2013 fik museet for alvor mediernes interesse. I foråret skrev flere medier om de økonomiske vanskeligheder, som museet oplevede i forbindelse med driftsbudgettet på det nye søfartsmuseum. Museet ansatte Signe T. Lundgren som presse- og kommunikationsmedarbejder i august, og hendes primære arbejdsopgave i efteråret var pressehåndtering i forbindelse med museets åbning den 5. oktober. I ugerne op til åbningen blev der fokuseret på de store landsdækkende medier, og der blev arrangeret en decideret pressefremvisning af museet den 3. oktober. Pressefremvisningen og pressearbejdet i forbindelse med åbningen resulterede i massiv medieomtale i ugen op til åbningen samt ugerne efter. Åbningen blev blandt andet dækket af TV2 News og TV-Avisen. Museet samarbejdede tæt med arkitektfirmaet BIG omkring pressearbejdet op til åbningen, og da BIG udsendte deres pressemeddelelse omkring museets åbning i midten af oktober gav det genlyd i de internationale medier. I de nationale medier er M/S Museet for Søfart blandt andet anmeldt i Politiken, Berlingske Tidende og Information og er blevet omtalt i stort set alle større danske medier. I de udenlandske medier kan nævnes Wallpaper, Frameweb, Arch Daily, The Guardian og Dezeen. MUSEET PÅ NETTET Museet fik i 2013 ny hjemmeside på adressen mfs.dk, der afløste den gamle side på maritime-museum.dk. Den gamle hjemmeside havde gjort tjeneste i mange år, og en ny blev derfor udviklet af firmaet Content Cube i København sammen med museets medarbejdere. Samtidig muliggjorde en bevilling fra D/S NORDEN // D/S Orients Fond udviklingen af en ny søgemaskine, hvor brugeren på én gang kan søge i museets genstande, bibliotekskataloget herunder 70 års årbogsartikler, museets billedarkiv, Danmarks Skibsliste og Dansk Søulykkesstatistik. Resultatet af søgningen præsenteres på overskuelig vis, så man let kan vælge mellem typen af resultater. Samtidig kan søgningerne benyttes gennem et såkaldt åbent API, dvs. at programmører af fx mobilapps frit kan integrere museets ressourcer i nye programmer og hjemmesider. Den nye søgemaskine giver både for museets ansatte og de mange brugere en god indgang til museets videnscenter og adskillige brugere har udtrykt deres glæde over den øgede tilgængelighed. 10

93 Den nye hjemmeside, der kom online i juni, er meget velbesøgt. På den gamle hjemmeside var der besøg i løbet af hele 2013, udført af besøgende, mens den nye hjemmeside samlet set blev besøgt gange af besøgende i Det samlede besøgstal på hovedhjemmesiden er derfor , hvilket nærmer sig en firedobling i forhold til En interessant detalje er, at den mest brugte browser på hovedhjemmesiden var Safari, hvilket tyder på, at hjemmesiden bliver meget brugt på Apples iphones og ipads. Dernæst var Internet Explorer den mest udbredte. Halvdelen af trafikken kom fra Googles søgemaskine. Museets digitale billedarkiv blev set gange, mens den digitale logbog Fyrskibet.dk blev besøgt ca gange. Op imod åbningen gjorde museet ekstra ud af Facebook-annonceringen og nåede op på likes ved årets udgang. Gennem Facebook har museet en god kommunikation med vores brugere, og museet modtager mange tilbagemeldinger og billeder på siden. MUSEUMSBUTIKKEN Til et museum, som ønsker at være en moderne oplevelsesattraktion, hører en velassorteret og indbydende museumsbutik, der understøtter museets vision og profil. Ny museumsforskning viser, at en museumsbutik derfor ikke blot er et nyttigt supplement til at øge omsætningen, men forlænger og udvider museumsoplevelsen hos brugerne. På det gamle Handels- og Søfartsmuseum på Kronborg Slot havde museet ingen egen butik. Den mulighed har museet fået nu med sin egen bygning. I 2013 blev der ansat en butiksleder og butikspersonale til at opbygge og varetage museets butik og forhalsfunktioner. Museets butik, kaldet M/S Cargo, indgår som en del af foyeren og betjenes af dets personale. Butikken sælger bøger, brugskunst, beklædning, smykker, børneartikler samt egen produktion af diverse artikler. Butikkens salgsvarer er udvalgt, så de relaterer til udstillingerne på museet og fortolker sømanden og det maritime liv i tidens trends. MUSEUMSCAFÉEN Egentlig var det planen, at museets cafe skulle forpagtes, men da det ikke lykkedes at finde velegnede kandidater i foråret og hen over sommeren, som var interesseret i en aftale, besluttede museet kort før åbningen at drive cafeen selv. Det lykkedes ved hjælp af erfaren ekstern konsulenthjælp og fælles anstrengelser at hyre personale og indrette cafeen, så den var klar til åbningen på få uger. Da caféen kun er forsynet med et anretterkøkken, er sortimentet enkelt, men kvalitetsbetonet. I året 2013 har der især været fokus på at få caféen i gang og tilrettelægge effektive og fleksible arbejdsrutiner til at imødekomme de mange gæster. Sideløbende arbejdes der på at sammentænke caféfaciliteter med museets øvrige udbud af møder, konferencer og arrangementer, således at de forskellige områder i endnu højere grad kan supplere hinanden som helhedsoplevelser. LEDELSE OG ADMINISTRATION I juni 2013 fik M/S Museet for Søfart ny direktør. Camilla Mordhorst, tidligere formidlingsleder på Københavns Museum med ph.d.-grad i museumsforskning og mange års erfaring inden for museumsverdenen, overtog posten efter Jørgen Selmer, der havde fået ny stilling som direktør for De Danske Kongers Kronologiske Samlinger. Også administrationen blev forandret, idet administrationschefstillingen i efteråret blev nedlagt som følge af omstruktureringen i forbindelse med tilpasningen til den nye museumsdrift. Det samme gjaldt for museumssekretærstillingen, hvis administrative opgaver for M/S Museet for Søfarts Venner (venneselskabet) fremover vil blive varetaget af medarbejderne i det nyoprettede Videnscenter. 11

94 Sideløbende med omlægningen til de nye arbejdsområder og rutiner i det nye hus, tilknyttedes et nyt hold af medarbejdere til at løfte de nye opgaver. I foråret blev Cristel Mydske ansat som butiksleder til at tilrettelægge museets nye butik, Michael Krabbe Kiær blev ansat som teknisk leder og Steffen Vinderslev Andersen som av-medarbejder til at planlægge og varetage driften af det nye museum. Kort før åbningen kom Eva Ohmsen til som cafebestyrer. Sammen med et hold af dedikerede medarbejdere står de for museets publikumsbetjening og driften i det nye hus. Byggeriets forsinkelser pressede tidsplanerne og forholdene for udstillingsopbygningen helt frem til åbningen af det nye museum. Der afholdtes jævnlige møder med Maritim Museums Byg, BIG og udstillingsarkitekterne Kossmann.dejong for at koordinere byggeriets og udstillingernes færdiggørelse samtidig med, at alle gjorde deres bedste for at få arbejderne færdiggjorte. Det var en vanskelig opgave, som undervejs blev udfordret af forsinkede leverancer, vanskeligheder i konstruktionsprocesserne og det tidligere omtalte skybrud, som gjorde det nødvendigt at udskyde åbningen af det nye museum. Det økonomiske arbejde var over sommeren 2013 koncentreret om en gennemgribende justering af budgettet for I foråret 2013 var museet kommet under skærpet tilsyn fra Kulturstyrelsen, fordi de fremsendte budgetter fremviste en stor negativ balance i det fremtidige driftsbudget for det nye museum. Ubalancen skyldtes, at det offentlige tilskud til driften af det nye museum var blevet væsentligt mindre, end museet havde håbet på. Ved at skære ned på museets basisudgifter, reducere i den faste personalestab og rejse fondsbevillinger til længerevarende aktiviteter og udviklingsprojekter lykkedes det imidlertid at genoprette museets driftsøkonomi, således at tilsynet kunne hæves igen i august I det nye museum budgetteres med mere end en fordobling af de årlige udgifter, men tilsvarende vil indtægtsgrundlaget forøges. Museets driftsbudget for er således kommet i balance. REPRÆSENTATION I BESTYRELSER OG SAMARBEJDSKREDSE Camilla Mordhorst (direktør fra ): Sagkyndig i Nordisk Kulturfond. Udpeget af Kulturstyrelsen Indvalgt medlem af Nyere Tids Faglige Råd under Kulturstyrelsen. Censor ved Europæisk Etnologi, Københavns Universitet. Bestyrelsesmedlem i Skibsklarergården og Helsingør Kulturforening. Medlem af den nordiske referencegruppe for det museologiske tidsskrift, Nordisk Museologi. I følgegruppen for Værftsmuseet, Helsingør Museer. Jørgen Selmer (direktør indtil ): Medlem af Baltisk arbejdsgruppe for Costal Culture and Maritime Heritage; Bestyrelsesmedlem for Wonderful Copenhagen, Helsingør Kulturforening og Museumsmandsforeningen. I repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen og for Visit Nordsjælland. Næstformand i bestyrelsen for Hamletscenen. I følgegruppen for Værftsmuseet, Helsingør Museer. Benjamin Asmussen: Sekretær for Søfartsmuseernes Søfartspulje, netredaktør for og medlem af Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning. Dommer i de nordiske velfærdsråds maritime fotokonkurrence. Bestyrelsesmedlem i Skibsbevaringsfondens bestyrelse (indtrådt ). Torkil Adsersen: Udpeget som en af museets to repræsentanter i Skibsbevaringsfondens bestyrelse, sammen med Ole Vistrup (udtrådt ). Thorbjørn Thaarup: Sekretær i Kontaktudvalget for Maritim Historie- og Samfundsforskning. Henriette Gavnholdt Jakobsen: Sekretær for ERFA-gruppen for Billedarkivarer. MUSEETS PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. 12

95 BESTYRELSE OG REPRÆSENTANTSKAB Der har i årets løb været afholdt bestyrelsesmøder 7. januar, 11. marts, 18. april, 28. maj, 4. juli, 16. august og 13. november. Der har været afholdt repræsentantskabsmøde 18. april. Bestyrelse: Direktør i Dansk Transport og Logistik, Erik Østergaard, formand. Advokat Ole Bang, næstformand. Skibsreder, Corral Line, Bjørn Clausen. Festivalchef for Golden Days, Ulla Tofte. Direktør i Mensch, Frederik Preisler. Direktør for Nationalmuseet, Per Kristian Madsen. Museumsinspektør Torkil Adsersen, personalerepræsentant indtil Butiksleder Cristel Mydske, personalerepræsentant fra Suppleanter: Maskinmester Bertel Johansen. Sekretariatsleder Michael Wengel-Nielsen. Repræsentantskab: Malene Carmel, Helsingør Kommune. Henriette Bytoft Flügge, Søfartsstyrelsen. Erik Østergaard, Dansk Erhverv og Bilfærgernes Rederiforening. Bjørn Clausen, Danmarks Rederiforening. Michael Wengel-Nielsen, Rederiforeningen af Jenny N. Braat, Danske Maritime. Morten Jacobsen, Danmarks Skibsmæglerforening. Niels J. Bagge, Europas Maritime Udviklingscenter, Søfartens Fremme og Skibsteknisk Selskab. Karl Nøhr Sørensen, Søfartens Ledere. Bertel Johansen, Maskinmestrenes Forening. Ole Philipsen, CO-Søfart. Poul Erik Jensen, 3F Sømændene. Ole Vistrup, Træskibssammenslutningen. Erik Andreasen, Sammenslutningen af ledere ved de af Søfartsstyrelsen godkendte uddannelsesinstitutioner. Steen Sabinsky, Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner. PERSONALE Pr. 31. december 2013 bestod personalet af: Museumsdirektør Camilla Mordhorst (tiltrådt 1.6.) Museumsinspektør Benjamin Asmussen Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup Arkivar Henriette Gavnholdt Jakobsen Konserveringstekniker Line Hallbjørnsson (barselsorlov fra 1.11.) Konservator Andreas Grinde (barselsorlov ) Bogholderiassistent Heidi B. M. Petersen Projektleder Trine Halle 13

96 Produktionsleder Anton Pihl (tiltrådt 19.3.) Koordinator Alexandra Damgaard (tiltrådt 1.4.) Presse- og kommunikationsmedarbejder Signe Thorhauge Lundgren (tiltrådt 1.8.) Teknisk leder Michael Krabbe Kiær (tiltrådt 1.6.) AV-tekniker Steffen Vinderslev Andersen (tiltrådt 1.7.) Butiksleder og frivilligkoordinator Cristel Mydske (tiltrådt 15.2.) Butiksassistent Emmelie Godsk (tiltrådt 4.6.) Butiksassistent Wilhelmine Götzsche (tiltrådt 4.6.) Butiksassistent Josefine Ranfelt Andersen (tiltrådt ) Cafébestyrer Eva Ohmsen (tiltrådt 1.10.) Køkkenassistent Irene Bjergby (tiltrådt 4.10.) Museumsmedhjælper Amanda Lass (tiltrådt ) Museumsmedhjælper Josefine Andersen (tiltrådt ) Køkkenmedhjælper Astrid Marie Strandbygaard (tiltrådt ) Køkkenmedhjælper Amalie Wallin Elkjær (tiltrådt ) Museumsmedhjælper Asta Bayer Andersen (tiltrådt 1.12) Museumsmedhjælper Anna Hatorp Hjortlund (tiltrådt 1.12.) Om- og underviser Lin Sveinbjørnsson (tiltrådt ) Frivillige: Merete og Jørgen Marcussen, arkiv John Bramsen, modelværksted Hans Ove Claudi-Hansen, modelværksted Flemming Petersen, modelværksted John Rasmussen, modelværksted Svend Beyer, museet (tiltrådt 16.7.) Anette Bogstad, museet (tiltrådt 16.7.) Ingelise Johannsen, museet (tiltrådt 16.7.) Søren Justesen, museet (tiltrådt 16.7.) Morten Kirketerp, museet (tiltrådt 16.7.) Peter Klein, museet (tiltrådt 16.7.) Ole Koefoed, museet (tiltrådt 16.7.) Frank Lass, museet (tiltrådt 16.7.) Steen Lundby, museet (tiltrådt 16.7.) Margit Oda, museet (tiltrådt 16.7.) Arne Ohmsen, museet (tiltrådt 16.7.) Gorm Rasmussen, museet (tiltrådt 16.7.) Coenraad Rebel, museet (tiltrådt 16.7.) Ole Rydahl, museet (tiltrådt 16.7.) Elene Kofod Rytter, museet (tiltrådt 16.7.) Peter Uldum, museet (tiltrådt 16.7.) Jørn Engelbrecht Wolf, museet (tiltrådt 16.7.) Øvrige ansatte i 2013: Museumsdirektør Jørgen Selmer (fratrådt 30.6.) Administrationschef Thomas Bjørn Poulsen (fratrådt 1.11.) Museumssekretær Lone K. Kristiansen (fratrådt 15.9.) Museumsinspektør Torkil Adsersen (fratrådt 1.9.) 14

97 Bibliotekar Kenneth Roy Henriksen (fratrådt 1.8.) Museumsassistent Maria Amstrup Møller (fratrådt 31.7.) Produktionsleder Jesper Sønderstrup (fratrådt 22.3.) Museumsassistent Flemming Petersen ( ) Museumsassistent Aston Kay ( ) Museumsassistent Freja Kirk ( ) Teknisk leder Steen Eriksen ( ) Museumsassistent Karl Stampes Petersen ( ) Museumsassistent Desmond Church ( ) Museumsassistent Kevin Scott Malcolm ( ) Museumsassistent Maria Louise Sargent ( ) Museumsassistent Timothy James Innes ( ) Konservator og montør Henrik Dinesen (konsulentansat) Årsberetning 2013 er en redigeret og forkortet udgave af den årsberetning, som hvert år sendes til Kulturarvsstyrelsen og Helsingør kommune. 15

98 Bilag: 4.3. Udkast til samarbejdsaftale.docx Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97307/14

99 U D K A S T September2014 Samarbejds- / Driftsaftale 2015 og 2016 Parterne i denne aftale Helsingør Kommune, Kultur- og Turismeudvalget, Stengade 59, 3000 Helsingør M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør. Museets formål er at bidrage til bevaringen af den del af Danmarks kulturarv, der omfatter civil søfart samt medvirke til udbredelse af viden om samtidens søfart og perspektiver for fremtidens søfart. M/S Museet for Søfart blev indviet oktober Det nye søfartsmuseum fortæller om mennesker, handel og skibe i en globaliseret verden fra middelalder til nutiden. Det nye museum byder på visuelle og sanselige udstillinger med nærhed, personlige historier, originale genstande og nye vinkler. Museet indgår som et markant element i Kulturhavn Kronborg og fremtræder med en unik underjordisk arkitektur, der omkranser museets største genstand: en 150 meter lang tørdok, som har skabt stor national og international bevågenhed. Det løbende samarbejde koordineres af Kulturchefen fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling samt museumsdirektøren for M/S Museet for Søfart. Aftaleperiode Aftalen starter 1. januar 2015 og løber frem til 31. december Samarbejdets formål og indhold Helsingør Kommune og M/S Museet for Søfart etablerer denne aftale for at: sikre det nye søfartsmuseum som en væsentlig deltager i kulturudbuddet i Helsingør Kommune skabe sammenhæng mellem aktørerne på havneområdet (Kulturværftet, Kronborg, Helsingør Havn og Museet for Søfart), skabe og drive tilbud til skoleområdet fra det nye søfartsmuseum understøtte museets nationale og internationale profil og orientering Museet deltager i samarbejdsfora og netværk i Helsingør Kommune, herunder - samarbejdet i organisationen omkring Kulturhavn Kronborg

100 - kulturforeningen og Kulturtræffet - samarbejdet mellem museerne i kommunen - samarbejdet med Visit Nordsjælland Museet bidrager til den kulturelle udvikling af Helsingør ved bl.a. at - indgå i gennemførelsen af strategien for Kulturhavn Kronborg - deltage aktivt med tilbud til skoler og daginstitutioner i samarbejde med det børnekulturelle netværk - være scene for kunstneriske og kulturelle arrangementer Økonomi Helsingør Kommune overfører i årene 2015 og mio. kr. pr. år til museet. Tilskuddet for 2015 og 2016 overføres pr 1. februar det pågældende år. Afrapportering og evaluering Museet deltager i aftaleperioden i møde med Helsingør Kommunes Kulturudvalg, med henblik på at diskutere det samlede kulturudbud i Helsingør samt museets bidrag hertil. Museet afleverer årligt sin årsberetning og sit regnskab til Helsingør Kommune. Årsberetning og regnskab udarbejdes efter de standarder, der fastsættes af museets hovedtilskudsgiver Kulturarvsstyrelsen. Samarbejdsaftalen evalueres i løbet af Evalueringen foretages i et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, og Museet for Søfart. Evalueringen forelægges Helsingør Kommunes Kulturudvalg. Aftaleændring, genforhandling og ophør Denne samarbejdsaftale gælder for hele aftaleperioden, dog med forbehold for konkrete forhold, som aftalepartnerne ikke har indflydelse på, herunder f.eks. ændringer i lovgivningen eller påbud fra andre myndigheder. Aftalen kan til enhver tid ændres helt eller delvist, hvis begge aftalepartnere kan nå til enighed herom. Parterne forventer, at aftalen fornyes for perioden Drøftelser herom forventes afsluttet i første halvdel af Dato Helsingør Kommune M/S Museet for Søfart

101 Bilag: 6.1. Kulturpolitisk oplæg 2. udgave.docx Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97379/14

102 Til kultur- og turismeudvalgets møde 9. oktober Kulturpolitisk oplæg Opbygningen af den kommende kulturpolitik for Helsingør Kommune tænkes at være Indledning kulturens placering i Helsingør Kommune sammenhæng med vision målgrupper for politikken Værdier/tilgange Indsatser/temaer Handlingsplan Med dette kulturpolitiske oplæg spilles der ud med forslag til 4 værdier/tilgange, som en kulturpolitik bygges op omkring, og 8 indsatser/temaer som pejlemærker for den retning, der sættes for den kommende kulturpolitiske indsats. Målgruppen for det kulturpolitiske oplæg er den brede kreds af personer, grupper, foreninger og institutioner, som skaber de mange kunstneriske og kulturelle aktiviteter i Helsingør Kommune. Afsættet for det kulturpolitiske oplæg er den 10 årig transformationsperiode, der blev indledt med den politiske vedtagelse af lokalplanen for det gamle værftsområde sammen med en vision for Kulturværftet, og som nu har placeret kulturen som et afgørende område i visionen for Helsingør Kommune både for borgere og besøgende. Oplægget er et udspil til en kulturpolitisk debat i de kommende måneder. Det er tanken, at oplægget udsendes tilrettet efter udvalgets drøftelser med skrivelse fra formanden, hvori der opfordres til at deltage i debatten og præge den kommende kulturpolitik. Når resultatet af denne debat foreligger, kan kulturpolitikken skrives færdig, og der kan opstilles en konkret handlingsplan for, hvordan politikken skal føres ud i livet.

103 1. Værdier/tilgange I. Demokratisering af kulturen Kulturen er med til at understøtte udviklingen af demokratiet, og det er et grundlæggende princip, at der skal være fri og lige adgang til kulturen for borgerne. Indenfor de seneste år har den folkelige deltagelse udviklet sig på mange måder med fokus på medskabelse, meningsfyldte partnerskaber mellem det offentlige og frivillige, om out-reach. Det gælder også om, at kulturen skal blive vedkommende for flere borgere. Institutionerne skal slå dørene op og selv gå ud af dem. Udnyttelsen af byrummene og landskabet skal give mange flere adgang til kunsten og kulturen. II. Kultur skaber værdi Kunst og kultur har værdi i sig selv. Kultur kan skabe meningsfulde sammenhænge for den enkelte og i fællesskabet, og kultur er med til at skabe identitet, give plads til fordybelse og udvikle betydningsfulde relationer for både børn og voksne. Kulturen skaber også værdi gennem vækst, arbejdspladser og økonomi med øget turismeomsætning. III. IV. Ægthed og kvalitet Helsingør er rig på fortællinger af betydning både for på lokalt, nationalt og internationalt plan. Der er en stor symbolsk kapital at øse af. Dette giver mulighed for at kulturen kan tilbyde såvel borgere, tilflyttere og besøgende autenticitet. Det autentiske understøttes af kvalitet i måden, det kulturelle program udvikles og opbygges. Samarbejde på kryds og tværs Kulturen giver mulighed for at udvikle samarbejde mellem mennesker på mange planer. I et lokalområde, mellem forskellige organisationer og institutioner, på tværs af sektorer, over kommue og landegrænser.

104 2. Temaer/indsatser 1. Vi udvikler kulturens fællesskaber I Helsingørt Kommune vil vi aktivt udvikle kulturelle fællesskaber overalt, hvor vi kan komme til det: i lokalområderne, i kulturhusene, i på institutionsniveau og for frivillige kræfter. I fællesskabet skal der være plads til personlig udfoldelse og skabes rum og sammenhæng for deltagelse og sam-skabelse og et bredt ejerskab. 2. Vi bygger på historien Helsingør Kommune er brolagt med historie, som skal gøres vedkommende for borgere og besøgende. Fra sundtolden til knejperne, Fra Gurre til Hammermøllen og Kulturhavn Kronborg findes betydelige og betydningsfulde spor, som skal aktiveres, aktualiseres og perspektiveres. Og vi har en sand perlerække af aktører på området, som skal opbygge og skabe synergier på en fælles platform. 3. Vi lever og oplever Igennem de seneste år er der i Helsingør Kommune opbygget en perlerække af kulturelle oplevelser. Vi skal konsolidere og videreudvikle oplevelsesprogrammet og sørge for, at der er oplevelser for alle, i alle størrelser/formater og hele året rundt. Amatører og professionelle skal berige hinanden. De kulturelle tilbud i kommunen skal både være til glæde for borgere og besøgende og formes i et tæt samarbejde med detailhandel, turisme og erhvervslivet. 4. Vi skaber kultur til lands, til vands og i luften I Helsingør Kommune skal kulturen være en integreret del af byrummene, kulturlandskab, boligområderne, lokalsamfundene og også gerne indtage vandet og luften.

105 5. Vi er en del af verden Helsingørs kosmopolitiske og mangfoldige baggrund skal skabe afsæt for en styrket placering af Helsingør i et internationalt kunst- og kulturkredsløb. Vi skal bruge mangfoldigheden blandt vores egne borgere, vi skal bruge kunsten og kulturen til at give indsigt og udsyn. Vi skal være de perfekte værter for vores internationale gæster, kunstnere som turister. 6. Vi skaber børnenes kulturby Helsingør Kommune har igennem en årrække opbygget en særlig styrke på børnekulturområdet, en position som skal befæstes og uddybes sammen med børnene. Helsingør skal være kendt som kommunen, hvor børns stærke læringsmiljøer går hånd i hånd med fantasi, kreativitet, fordybelse og nysgerrighed. Børn skal have mulighed for at møde kunsten og kunstnerne og selv at udvikle sine kunstneriske kompetencer. 7. Vi går i laboratoriet Tiden må ikke stå stille i Helsingør Kommune. Der skal være mulighed for at eksperimentere, der skal erobres nye kulturelle rum, der skal være plads til de unges projektmiljøer og talentudvikling, der skal skabes samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner, der skal afprøves nye måde at inddrage borgere på. 8. Vi skaber synlighed og tilgængelighed Helsingørs mange kulturelle tilbud både hverdagens tilbud og de store begivenheder skal være synlige og tilgængelige, i og udenfor kommunen og på de relevante medieplatforme. Kulturen skal ikke lukke sig om sig selv, men indbyde til brug og deltagelse. De kulturelle tilbud skal være lette at finde frem til og navigere i, så alle kan få glæde af dem; både borgere og besøgende.