Karkirurgisk afdeling V11-3

Transkript

1 1

2 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospital Viborg Udarbejdet af: Karen Gaarn- Larsen afdelingssygeplejerske Vibeke Serup Jensen sygeplejerske Jytte R. Kusk sygeplejerske September

3 Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen De fem kompetenceområder Basis Faglig At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

4 Kendetegn ved sygeplejersken med ekspertise ifølge Patricia Benner et al. (Benner, Tanner & Chesla, 1996) Læser situationen og handler intuitivt uden rationelle overvejelser. Handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser. Den kliniske praksis er baseret på respekt, medmenneskelighed, værdighed og nærvær. Involverer sig aktivt og er fuldt og helt til stede /nærværende i patient- og samarbejdsrelationer. Har stor erfaring fra sammenlignelige patientsituationer i samme speciale og har stor praktisk, teoretisk og etisk kundskab. (Epistemè, Technè, Phronesis) (Phronesis er her overordnet episteme og technè). Er i stor indre harmoni med sig selv og optræder roligt og sikkert. Dømmekraft, viden og færdigheder er en del af sygeplejersken selv, (embodied know how), hvilket gør, at hun/han ved, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår i situationen. Bruger alle sanser i patientsituationen, hvilket giver sygeplejersken et unikt kendskab til patienten og patienttilstandens udvikling. Læser, hvornår patientens ressourcer ændrer sig og sætter ind med de rette sygeplejehandlinger på det rette tidspunkt. Har stor forståelse for patientens og familiens hele situation. Observerer, læser behov, iværksætter handling og er samtidig i stand til at være nærværende over for patient og pårørende. Danner sig hurtigt et billede af personen bag patienten og patientens reaktionsmønster. Handler på baggrund af dette. Magter mange komplekse opgaver og krav samtidigt og handler intuitivt og modigt i situationen. Reagerer hurtigt og umærkeligt på ændringer i patientens tilstand samtidig med at hun/han varetager mange instrumentelle opgaver omkring patienten. Forbinder den aktuelle situation (nutid) med tidligere oplevede situationer (fortid) og er i stand til at handle proaktivt, dvs. før tingene sker eller før situationen udvikler sig kritisk (fremtid). Handler med stor sikkerhed og er opmærksom på det ikke kendte uventede i patientsituationen. 4

5 Har et stort overblik over egne patienters plejebehov og samtidig overblik over plejebehov hos patienter, som kolleger har ansvaret for. Har overblik over afsnittet og ser helheden i forhold til afsnittets samlede plejebehov og de tilstedeværende kompetencer/ressourcer (the big picture). Træder umærkeligt ind og ud af situationen, når kolleger har behov for øget ekspertise. Beskytter patienten i dennes sårbarhed ved at involvere sig fuldt og helt i patientens situation uden at overtage situationen og uden at miste sin faglighed, (det kliniske skøn, professionel omsorg). Kender patientens uudtalte ønsker og fungerer som patientens advokat i behandlerteamet og i forhold, hvor behandling er imod patientens ønsker. Mestrer teknologien og forholder sig kritisk til brug af teknologien og konsekvensen for patienten. Hindrer unødig teknologisk indgriben hos patienten. Har en stærk og respektfuld position i behandlerteamet og i afsnittet. Har en realistisk ansvarsfølelse for plejen og behandlingen af den enkelte patient, teamets indsats og for systemets muligheder og begrænsninger. 5

6 Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, hospitalets indretning, m.m. Det generelle på Regionshospitalet Viborg Kender hospitalets nyere historie, og anvender det i jobbet. Viser i handling kendskab til hospitalets fysiske indretning og funktioner. Er ajourført med hospitalets introduktionsprogram for nyansatte og indgår i den fortsatte introduktion af nyansatte. Holder sig ajour med information fra hospitalets hjemmeside, intranet og Skopet. Udviser ansvar for, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Kender til afdelingens opbygning og omstruktuering, er istand til at vurdere fremmødeprofilen i afdelingen. Overordnede mål og opgaver Har overskud/overblik til at støtte og hjælpe med plejen i de andre grupper, samt har overskud til at vejlede det enkelte personalemedlem. Har kendskab til Region Midts mål for sundhedsvæsenet og arbejder udfra denne. Arbejder ud fra Mål for Regionshospitalet Viborg og ud fra afdeling V11-3`s mål 6

7 Viser forståelse for at arbejde i et politisk styret system. Viser i handling viden om hospitalets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Pli, takt og tone Viser i handling at efterleve hospitalets personalepolitiske værdisyn. (hospitalets-med-udvalget, 2003). Viser forståelse og respekt for kulturens betydning og handler ud fra bevidstheden om at være en del af kulturen. Forholder sig kritisk og er medansvarlig for en udvikling af en sund kultur. Forholder sig kritisk og er medansvarlig for udvikling af et arbejdsmiljø, der bygger på et ligeværdigt samarbejde med respekt for det andet menneske. Udviser takt og tone - pli. Forholder sig kritisk til kollegers pli og handler derpå. Udviser en værdig kommunikation og adfærd.forholder sig kritisk til kollegers adfærd og handler derpå. Samarbejder med tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter i afsnittet og er medansvarlig for udvikling af arbejdsmiljøet. Hvordan man gebærder sig: - Personligt Handler på baggrund af hospitalets personalepolitik og forholder sig kritisk til indholdet.(hospitals-med-udvalget, 2003). Handler ud fra eget og tværfaglige samarbejdspartneres ansvars- og kompetenceområde. Overholder tavshedspligten, og udviser ansvar for overholdelse af denne. 7

8 Tager ansvar for at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Hvordan man gebærder sig: - Organisatorisk Handlerhensigtsmæssigt efter hospitalets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede personers tilstedeværelse m.m. Begrunder og evaluerer forløbet med henblik på læring. Handler ud fra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning (hospitalet er røgfrit), spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, hospitalets presseetiske regler, korrekt brug af PC er m.m. Anvender hospitalets kommunikations systemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX, EPJ m.m. Anvender relevante metodebøger, forholder sig kritisk til indholdet og kommer med forslag til ændringer. Anvender og overholder forskrifter i Hygiejnebogen. Sikrer at forskrifter overholdes. Anvender muligheder i hospitalets bibliotek for at tilegne sig relevant viden. Er opsøgende og deltager i relevante uddannelsesaktiviteter, internt og eksternt. Kommer med konstruktive forslag og deler sin viden og erfaring med andre. Hvordan man gebærder sig: - Lovmæssigt Udviser ansvarlighed for overholdelse af ferieloven og arbejdsmiljøloven. 8

9 Udviser ansvarlighed for tillidsmandssystemet, MED systemet, arbejdsmiljøsystemet og indgår i konstruktivt samarbejde med disse, hvor det er relevant. Handler efter hospitalets beredskabsplan. Fysisk og mental formåen Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job, og er opmærksom på kollegaers formåen. Udviser ansvarlighed for anvendelse af forflytningsteknikker og sikrer korrekte arbejdsstillinger. Anvender afdelingens syge/fraværspolitik. 9

10 Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for sygeplejen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den faglige kompetence beskrives med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde omfattende; 1) at udføre sygepleje, 2) at lede sygepleje, 3) at formidle sygepleje og 4) at udvikle sygepleje (Evalueringscenteret, 1996). Sygeplejens fokus er at yde sygepleje til den enkelte patient eller grupper af patienter i alle livsfaser af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (Undervisningsministeriet, 2001). Hovedgrupper: At udføre sygepleje at udføre den konkrete sygepleje til patienten omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering (Evalueringscenteret, 1996) Det generelle på Regionshospitalet Viborg Udfører en omsorgsfuld sygepleje i alle patientsituationer i afsnittet indenfor alle områder af sygeplejen (det selvstændige, det delegerede og det samarbejdende). Er bevidst om de Sygeplejeetiske Retningslinier (DSR, 2004). Handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser og ud fra patientens situation og ønsker. Argumenterer på baggrund af etiske og moralske overvejelser og ud fra patientens situation og ønsker. Er patientens advokat. Observerer og vurderer patientens behov, planlægger og iværksætter pleje og behandling på en og samme tid. Dette i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. 10

11 Læser situationen, handler intuitivt og er nærværende (til stede som menneske) i situationen overfor patient og pårørende. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere (knytter trådene). Forbinder aktuelle situation (nutid) med tidligere oplevede situationer (fortid) og handler proaktivt (fremtid) i udførelsen af sygeplejen. Sikrer kontinuitet og kvalitet i pleje- og behandlingsforløbet. Involverer sig passende i patienten som menneske, beskytter patientens sårbarhed og handler på baggrund af det kliniske skøn. Viser i omsorgen stor forståelse for patientens og familiens hele situation. Anvender ajourført viden og egen erfaring om sygeplejen i afsnittets speciale. Forholder sig kritisk til og anvender relevant teknologi og procedurer i udførelse af sygeplejen. Arbejder bevidst ud fra faglig evidens. Udfører sygeplejen på baggrund af gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, m.m. Forholder sig kritisk til anbefalingerne i referenceprogrammer m.m. og tilpasser sygeplejen til den enkelte patient på baggrund af det kliniske skøn. Argumenterer og dokumenterer sagligt for ændringer. 11

12 Observere og handle i forhold til patientens respiration: Handler på afvigelser fra den normale respiration (eks. i frekvens, dyspnø, cyanose, sekretophobning ect.) Og forholder sig kritisk til den ydede pleje og behandling. Anvender saturationsmåling og handler på observationerne Kan suge patienter med sekretproblemer i svælget. Iværksætter iltterapi efter ordination og ved behov Anvender maskebehandling til respirationsbesværet patienter Anvender lungefysioterapi og samarbejder med fysioterapeuten. Observerer respirationen ved patienter med pneumothorax og handler ved forværring. At observere og handle i forhold til patientens kredsløb: Handler på afvigelser fra det normale kredsløb. Forholder sig kritisk til den ydede pleje og behandling. Anvender og handler udfra ændringer ved telemetri overvågning Handler med støtte foranstaltninger til en patient med svigtende kredsløb (eks. Trendelenburg lejring, øge/reducerere væsketerapi, ilt tilskud, hjertestop procedure ect.) Anvender blodsubstitution, arbejder udfra regler om bac-test og regler for ophængning af blodprodukter. Genkender komplikationer til blodtransfusion og handler herpå. 12

13 Anvender væsketerapi i forhold til elektrolyt forstyrrelser. Iværksætter antikoagulations behandling i forhold til ordination. Medvirker til pausering/ genoptagelse af AK-behandling ved patienter hvor tilstanden kræver det. Medtænker evt. Anden thrombose profylakse Specifikt i varice og karambulatoriet: Assisterer ved dopplerus.og DBT måling under vejledning og forholde sig kritisk til værdierne. Assisterer ved undersøgelser og metoder i karambulatoriet og mestrer sygeplejfunktionen i karambulatoriet.og forholder sig kritisk hertil. At observere og handle i forhold til patientens legemstemperatur: Handler på afvigelser fra den normale temperatur regulering og anvender støtte foranstaltninger i forhold til dette og forholder sig kritisk hertil. Anvender temperaturmåling i forhold til den konkrete patient situation. Handler i forhold til patienter med hypotermi. Iværksætter sepsis behandling/ pleje og undersøgelser i forhold hertil og forholder sig kritisk til behandlings forløbet. Anvender isolationsprincipper i forhold til den amtslige hygiejnemetodebog. At observere og handle i forhold til patientens ernæring: Anvender BMI, patientens ernæringstilstand og kan indentificere den ernæringstruede patient. Anvender sin viden omkring ernæringens betydning for den kirurgiske patientens præ- og postoperative forløb. 13

14 Iværksætter afdelingens kostregistrerings system og brugen af diætist, og forholder sig kritisk til kostregisteringen. Iværksætter anvendelse af afdelingens forskellige kost tilbud.(eks. Protein tilskud, energidrik, kaloriebombe, kolesterol fattig diæt, forskellige kostformer ect.) Varetager plejen af diabetes patienter i forhold til kostindgift, og administerer insulin. Iværksætter brugen af GIK-drop i faste situationer udfra gældende instruks, og forholder sig kritisk hertil. Anvender fasteregler udfra instruks og forholder sig kritisk hertil. Kan bestille kost og diæter. Har kendskab til brug af ernæringssode. (eks. Klini-feedsonde) og forholder sig kritisk hertil. Anlægger og seponerer sonder ifølge afdelingens instruks. Anvender intravenøs ernæringsmulighed (eks. Kabiven) Forholder sig kritisk i forhold til ernæring og valg af ernæringstilbud til den kirurgiske patient. Iværksætter tiltag i forhold til mundhygiejne og forholder sig kritisk til den udførte pleje. Observerer patientens udskillelser (opkastning, urin, afføring) og reagerer på afvigelser herfra, og forholder sig kritisk. Iværksætter substitutionsterapi. 14

15 At observere og handle i forhold til patientens udskillelser: Anvender og lægger de forskellige typer af sonder på afdelingen i forhold til afdelingens instruks og patientens problemstilling og forholder sig kritisk hertil. Kender brugen af diverse dræn i afdelingen. Observerer drænsekret og handler ved afvigelser fra det forventede. Seponerer dræn og observerer drænsteder, og handler på afvigelser. Lægger katetre på begge køn efter gældende retningslinier, anvender bivent og blærescanner. Skyller på blærekateter ved behov. Tager diverse prøver, opbevarer og sender efter gældende retningslinier. Observerer og plejer patienter med forskellige stomi typer og handler i forhold til stomiens output og udseende. Samarbejder med afsnit K11-1 s stomisygeplejersker og har kendskab til stomiambulatoriet. Observerer patienten for elektrolytforstyrelser, over/underhydrering. Iværksætter væskeregnskab og udregner væskebalance, og forholder sig kritisk til og handler på afvigelser. Lægger og seponere perifer venflon efter gældende instruks og forholder sig kritisk til brug af venflon. Varetager plejen af patienter med CVK.og forholder sig kritisk i brug af CVK Giver væsketerapi og iv.medicin i perifer venflon og CVK og forholder sig kritisk hertil. 15

16 Udrenser patienterne efter gældende procedure i afdelingen og handler på den enkelte patients reaktion på udrensningen. At observere og handle i forhold til patientens centralnervesystem: Observerer og vurderer afvigelser i centralnervesystemet og handler derpå. Genkender evt.symptomer i centralnervesystemet efter operative indgreb og kommer med handle herpå. Scorer patientens bevidsthedsniveau ved behandling med epiduralt indgift af smertestillende og handler ved påvirket bevidsthedsniveau. Skærmer den demente patient og genkender og handler ved evt. Forværring under indlæggelse/ efter operation. At observere og handle i forhold til patientens psyko- /sociale behov: Er bevidst om krisereaktioner og kommunikere i forhold til den enkelte patient og pårørende. Anvender muligheden for socialrådgiver og akut psykologbistand. At observere og handle i forhold til patientens smerter: Optager smerteanamnese i forhold til den kirurgiske patient og vuderer ændringer i patientens tilstand i forhold til patientens symptomer og behandling, og kommer med forslag til ændringer. Administrer og vuderer de i afdelingen anvendte analgetika, og forholder sig kritisk hertil. Administrer ovg vuderer brugen af smertepumper i afdelingen og forholder sig kritisk hertil. Ved smerteproblematikker gøres brug af 16

17 tværgaglige kollegaer. ( Læger, Anæstesi og smerte-team). At observere og handle i forhold til patientens aktivitet og mobilitet: Samarbejder med andre faggrupper i mobilisering af den kirurgiske patient og den immobiliserede patient, kommer med handleforslag og forholder sog kritisk til genoptræningen. Informere og samarbejder med patient og pårørende om vigtigheden af mobilisering. Anvender ergonomiske arbejdsstillinger og diverse hjælpemidler i mobilisering af patienterne. At observere og handle i forhold til patientens sanser: Tager hensyn og handler på patientens handicap i forhold til evt. Syns, lugt, smags, føle og hørehandicaps. At observere og handle i forhold patientens seksualitet: Kan indgå i en dialog om kropsændringers og sygdommens betydning for den enkeltes seksualitet og kan vejlede i forhold til evt. impotens. At observere og handle i forhold til patientens religion, kultur og tradition: Anvender viden om at patientens religion og kultur har indflydense på patientens valg af behandlings/pleje tilbud. Kender til mulighederne og anvender tilbud om besøg af præst eller anden religiøs person, mulighed for altergang, vielse ect. under indlæggelse. 17

18 At oberverer og handle i forhold til patientens søvn og hvile: Anvender viden om søvnens betydning og manglende søvns betydning for den indlagte patient. Medvirker og handler til at fastholde patienten i den normale døgnrytme, og handler mhp at sikre patientens nattesøvn. At observere og handle i forhold til patientens hud og slimhinder: Observerer hud og slimhinder i forhold til afvigelser fra det normale og kommer med handleforslag. Observerer tegn på infektion/ blødning/sekretion fra en cictrise og handler udfra gældende retningslinier og erfaringsbaseret viden. Samarbejder med sårcentret og anvender sårcentrets metodebog og indgår i dialog om valg af behandling. Anvender rene og sterile teknikker efter faglig vurdering.. Starter forbindsskiftning på diverse sår udfra metodebogen og forholder sig kritisk til behandlingsstrategien. Håndterer vacuumbehandling i samarbejde med sårcentret. Forebygger hudirritation ved at anvende afdelingens hudplejemidler og forholde sig kritisk hertil. Raserer patienten udfra afdelingens gældende instruks afhængig af operationsindgreb. 18

19 At observere og handle i forhold til den døende/døde patient: Kan udføre pleje af døende og drage omsorg for dennes pårørende. Forholder sig kritisk til begrebet NTR i den enkelte situation. Kan gøre mors i stand og inddrage evt. Pårørende i dette. Udviser omsorg for de pårørende og vejleder i hvordan, de skal forholde sig, før og når døden er indtrådt, praktisk og følelsesmæssigt. Opbevarer og administrerer udlevering af værdigenstande/patientens ejendele ved dødsfald. Administrerer papirer som skal udfyldes ved mors og er bevidst om ansvaret i forhold til dette. Har kendskab til dødsattestens vej gennem systemet. Fungerer som superviser for kolleger. Kan forholde sig kritisk til døden på hospital og komme med forslag til ændringer i praksis. At lede sygepleje at varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling (Evalueringscenteret, 1996) Viser overblik over tildelte patienter og dertil knyttede behov og faglige problemstillinger. Planlægger og koordinerer vagtens opgaver ud fra afsnittes plejeform. Viser overblik over afsnittets samlede plejebehov og bistår, når patient og/eller kolleger har behov for hendes/hans ekspertise. Prioriterer og fordeler sygeplejefaglige opgaver ud fra personalets kompetencer og patientkompleksiteten i afsnittet og sikrer derved kvaliteten. 19

20 Vurderer plejetyngden ved afsnittets patienter og tager ansvar for, at der kontinuerligt er overensstemmelse mellem plejebehov og fordeling af de personale-kompetencer, der er til rådighed. The big picture. Sikrer at sygeplejen dokumenteres, så der er kontinuitet og synlighed i plejeforløbet og forholde sig kritisk hertil. Viser ansvar for, at delegerede opgaver bliver løst kvalificeret. Anvender konstruktivt sin stærke og respektfulde position i pleje- og behandlerteamet i dialogen om løsning af opgaven. Viser ansvar i den koordinerende rolle i teamet og er bevidst om de forskellige faggruppers ansvar og kompetence og forholder sig konstruktivt kritisk til kollegers indsats. 20

21 At formidle sygepleje: at formidle sin faglige viden til andre, f.eks. patienter og pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende (Evalueringscenteret, 1996) Informerer, vejleder og underviser patienten og pårørende ud fra sit kendskab til patienten. Vejleder og underviser patienter og pårørende om livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed; ud fra sit kendskab til patienterne. Behersker dialogen på rette tid og sted ud fra sit kendskab til patient og pårørende. Rapporterer klart og præcist observationer og vurderinger af patientens behov og tilstand til kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget præcist og entydigt. Tager initiativ til sygeplejefaglige holdningsdiskussioner med saglig og faglig argumentation. Deltager i diskussionen på baggrund af erfaring, etiske overvejelser, praktiske kundskaber og teoretisk viden. Formidler den sygeplejefaglige viden og praktiske kundskab på baggrund af etiske overvejelser på såvel mono- som tværfaglige konferencer. Italesætter sygeplejen, som den er oplevet med fokus på læring f.eks. ved brug af praksisbeskrivelser, sygeplejefortællinger med en patientsituation og det gode patientforløb. Underviser, vejleder og evaluerer studerende, elever og nyansatte ud fra den enkeltes forudsætninger og egen specifik viden. Er mentor/vejleder for kolleger med henblik på kompetenceudvikling. 21

22 At udvikle sygepleje. Sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud i takt med videnskabelig og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. Kvalitetsudviklings projekter for pleje- og behandlingsforløb (Evalueringscenteret, 1996) Ajourfører sin sygeplejefaglige viden og praktiske kundskaber i forhold til patienternes krav og samfundets udvikling. Udvikler kontinuerligt sin fagidentitet. Tager initiativ til faglig udvikling i afsnittet. Engagerer og begejstrer kolleger til faglig udvikling i afsnittet. Deltager i interne og eksterne læringsmuligheder, og kommer med konstruktive forslag til ændrede læringsmuligheder. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Forholder sig etisk til sygeplejen og udvikler god klinisk praksis i dialog med kolleger. Udvikler den kliniske sygepleje på baggrund af erfaring, etiske overvejelser, praktisk kundskab og erhvervet teoretisk viden. Sparrer med kolleger på eget kompetenceniveau med henblik på klinisk og faglig udvikling. Fordyber sig i emner/områder af sygeplejen med henblik på udvikling af klinisk praksis i afsnittet. Søger evidensbaseret viden om klinisk praksis, og gør den til genstand for drøftelse med kolleger. Forholder sig kritisk til og medvirker ved implementering af relevant viden i afsnittet. Forholder sig kritisk til kvaliteten af sygeplejen i afsnittet, identificerer kvalitetsbrist og tager initiativ til forbedring af kvaliteten sammen med kolleger og ledelse. Medvirker i kvalitetsudvikling og deltager i 22

23 kvalitetsudviklingsprojekter i afsnittet. Forholder sig kritisk til konsekvens af utilsigtede hændelser. Deltager med sikker fagidentitet i den sundhedsfaglige debat om udvikling og prioritering af pleje og behandling i sundhedsvæsenet. 23

24 Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør?. Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der, og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) kollegarelaterede situationer og 3) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: - Akut forværring i patienttilstand - Mange og/eller dårlige patienter - Voldsomme patienter - Pludselig dødsfald - Patienter og pårørende, der er utilfredse - Patienter, der er anderledes Det generelle på Regionshospitalet Viborg Viser dømme- og handlekraft, bevarer ro,sikkerhed og overblik i de kritiske situationer, der opstår i afsnittet. Kommunikerer professionelt og udviser en værdig adfærd overfor patienter, pårørende og kolleger. Reagerer og handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser i uventede situationer. Handler proaktivt i kritiske situationer. Viser i handling, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres og hvornår i den kritiske situation. Embodied know-how Mestrer teknologien og hindrer unødig teknologisk indgriben og behandling. Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, kender egen begrænsning og kan sige fra i situationen og hente assistance, hvor dette er relevant. Påbegynder genoplivning ved respirationsog hjertestop. 24

25 Påbegynder behandling ved anafylaktisk shock. Handler professionelt over fro patienter og pårørende, der klager over pleje- og behandlingsforløbet.( håndterer containerfunktionen) Handler professionelt ved bortkomne patienter. Handler professionelt ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og/eller andre. Kendskab til fastvagt funktionen, kan vurdere og starte/afslutte fastvagt. Kan vurdere om vagten kan bruges på flere patienter i forhold til ressource udnyttelse og etiske overvejelser. Engagerer sig, med kendskab til aptienten som menneske og sin sygeplejefaglige viden, I etiske dilemmaer om valg og fravalg af medicinsk behandling(ntr). Er loyal overfor teamets beslutning. Har lederrollen, hvor dette er relevant og delegerer relevante opgaver. Andet: Handler hensigtsmæssigt og bevarer ro og overblik ved nedbrud i tekniske systemer og IT systemer( Patient Adminstrative System. Telefornsystem, kaldeanlæg m.m.) Handler hensigtsmæssigt og bevarer ro og overblik ved driftforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers nærværelse m.m 25

26 Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Regionshospitalet Viborg Arbejder efter Regions Midts mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Regionshospitalet Viborg og forholder sig kritisk til indholdet. Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag og/eller mål og forholder sig kritisk til indholdet. Handler ud fra viden om hospitalets organisering og forholder sig kritisk. Anvender hospitalets og afdelingens informations- og kommandoveje. Arbejder ud fra Region Midts servicemål for patientbehandling. Arbejder ud fra Lov om frit sygehusvalg. Arbejder ud fra National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. (Patientforløb, Arbejdsgange, NIP - projekter, Den Gode Medicinske Afdeling m.m.). Kender Strategi for systematisk kompetenceudvikling for sygeplejepersonale på Sygehus Viborg. 26

27 Kender Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundheds assistenter på Regionshospital Viborg og er aktiv i egen og kollegers kompetenceudvikling Økonomi og ressourcer Udviser økonomisk ansvarlighed ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Viser forståelse for afdelingens opgaver og ressourcetildeling og forholder sig kritisk ved misforhold. Kender principperne for fordeling af økonomiske ressourcer på hospitalsniveau (eks. DRG takstsystem.). Omstillings- og ændringsprocesser Fungerer fleksibelt i en foranderlig organisation Medvirker konstruktivt og tager ansvar i ændringsprocesser.. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger og medvirker til en konstruktiv implementering Deltager aktivt i personalemøder. Medvirker aktivt i implenentering af nye tiltag. Ansættelses- og overenskomstforhold Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Arbejder efter gældende overenskomst og lokalaftaler. Kender Ny løn og Forhåndsaftale for Basissygeplejersker og Radiografer. Handler på baggrund af hospitalets 27

28 personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Møder forberedt til MUS-samtaler Administrative forhold Forholder sig kritisk til patientens vej gennem hospitalssystemet - fra henvisning til epikrise og medvirker til justeringer. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Kan anvende EPJ, AS-400 og prolog-booking og forholde sig kritisk til systemerne. Bestiller blodprøver, sikrer korrekt prøvetagning og forsendelse af disse. Anvender Samarbejdsaftale og manual for god praksis ved indlæggelse og udskrivning af borgere og forholder sig kritisk til aftalens funktion i praksis. Anvender mulige eksterne konsulenter/ personer, hvor der er behov. (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). Anvender Lov om patienters retsstilling. Anvender Lov om patientsikkerhed og indberetter utilsigtede hændelser. Anvender Lov om patientforsikring. Er orienteret om Lægemiddelskadeforsikring Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. 28

29 Håndtere åbent og fagligt patientklager om afdelingen/personale/kollegaer, og følge op på klager ved leder/kollegaer/patient. Er orienteret om hospitalets ansvarsforsikring. Anvender retningslinier ved tyveri af patients ejendele og handler derpå. Anvender relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (livstestamente, medicin adminstation, 100% bevilling m.m.). Anvender relevante vejledninger fra patientforeninger (hjerteforeningen og livsstilsrelaterede pjecer) og forholder sig kritisk dertil. Anvender relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Kender ledelsessystemet og anvender korrekte kommandoveje. 29

30 Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være sygeplejerske? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Regionshospitalet Viborg Er åben og ærlig i samarbejdet. Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, ledere, øvrige samarbejdspartnere og opgaver. Udviser engagement og fleksibilitet i arbejdet. Engagerer sig aktuelt i afdelingens faglige og sociale liv, herunder deltagelse i personalemøder, afdelingens møder og undervisningstilbud. Samt tager iniativ til og afvikler undervisning. Bidrager til fællesskabet, god trivsel og godt arbejdsmiljø, så det fremmer fleksible løsninger af afdelingens opgaver. Udviser ansvar for at afsnittet fungerer i alle døgnets timer. Begejstrer og engagerer kolleger og samarbejdspartnere. Skaber og vedligeholder et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde (er katalysator i samarbejdsrelationer). 30

31 Indgår i mellemmenneskelige relationer med åbenhed, respekt, tolerance og følelsesmæssig engagement. Udviser tillid og tryghed. Er en del af afdelingens kultur og er bevidst om, hvad kulturen i de enkelte faggrupper og de enkelte afdelinger betyder i samarbejdsrelationer. Handler på baggrund af sin stærke og respektfulde position i samarbejdsrelationer og er bevidst om egen adfærd og hvad den betyder for omgivelserne. Tager ansvar for egen og er opmærksom på kollegers trivsel og udvikling. Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Foregriber og/eller løser konfliktsituationer. Leder samarbejdet sagligt og umærkeligt mod fornuftige løsninger. Giver og modtager konstruktiv kritik. Udviser respekt for andre faggruppers faglighed og kollegers personlige egenskaber Er bevidst om personalets mange forskellige opgaver hørende under afsnit V11-3`s specialer og udnytter dette til gavn for patienten. Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). 31

32 Udviser forståelse for vigtigheden af at indgå i det tværfaglige samarbejde til gavn for patienten. Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. Handler på signaler, der kan antyde, at en kollega er ude i en kritisk livssituation, som kan påvirke dennes dømme- og handlekraft, f. eks. misbrug. Videregiver og behandler disse oplysninger fortroligt. Tager ansvar for egen og medansvar for kollegers arbejdssituation, samt personlige og faglig udvikling. 32

33 Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Epistemè: Videnskabelig viden. En viden om det universelle, om hvad der altid eksisterer uændret (Jensen, 1990). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Topsøe-Jensen, ). (4) Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, 1999). Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen & Ottesen, 2002). Foregriber: Gøre noget før noget andet sker, at være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, ). Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, ). 33

34 Have nøje kendskab til noget, være vant til noget (Politiken, 1996). (8) Hensigtsmæssigt: Passende til hensigten, praktisk, fornuftig (Politiken, 1996). Hensigt = plan, formål, intention (Grove & Topsøe-Jensen, ). Højne: Forbedre, give et løft (Grove & Topsøe-Jensen, ). Kliniske blik: At anvende alle sine sanser, så situationen læses (behov i patientsituationen), og handler derpå med al sin faglighed og medmenneskelighed i forhold til kendskab til patienten og dennes situation (Benner et al.,1996) Komplekse: Sammensatte, indviklet (Politiken, 1996). Mentor: Guide, der leder voksne gennem en række overgange ved at udfordre, støtte, give visioner og vise omsorg for den enkelte persons udvikling (Grove & Topsøe-Jensen, ). Omsorg: Det at tage sig af et og tænke på andre menneskers behov og velbefindende (Politikken, 1996) Phronesis: Er en praktisk visdom/viden om, hvad det kommer an på, når livet mennesker imellem skal lykkes. Det er moralsk tæft, situationsfornemmelse (Jensen, 1996). Praktisk kundskab: Praksiskundskab er kundskab sygeplejersken eller den studerende kan erhverve sig gennem oplevelser, som gennem refleksion omdannes til erfaringer (Grove & Topsøe-Jensen, ). Kundskab = indsigt, ekspertise (Grove & Topsøe-Jensen, ). Professionel: Udfører et arbejde med stor faglig dygtighed (Politikken, 1996). Rationelt: Fornuftig, empirisk (= baseret på erfaringslære), logisk, konkret, praktisk (Grove & Topsøe-Jensen, ). Rolle (sygeplejerske-): Den bestemte måde som omgivelserne forventer at en person skal opføre sig på, og de bestemte opgaver, som det forventes, at personen påtager sig (Politiken, 1996). 34

35 Strukturere: Systematisere, koordinere, organisere, samordne, tilrettelægge (Grove & Topsøe-Jensen, ). Techné: Teknisk know-how, håndværksmæssig kunnen. Der er tale om en adfærd, der har et mål i noget som er forskellig fra selve adfærden (instrumentel adfærd) (Jensen, 1990). Udvikle: Forandre, fremme en evne (Politiken, 1999). Udvikling = proces, forløb, forbedring, modning (Grove & Topsøe-Jensen, ). Udføre: Lave noget der er bestemte rammer for, = lave, foretage, forrette, gøre, udøve, praktisere (Politiken, 1999). Udvise: = vise (Politiken, 1999). Umærkeligt: En kollega hjælper en anden kollega uden at det næsten registreres hos dem, der modtager hjælpen, og uden at hjælperen gør meget opmærksom på sig selv i situationen. Derefter forlader hjælperen situationen. (Gyldendal,1999). Udøve: Udføre eller vise aktivitet = øve, udføre, praktisere (Politiken, 1999). Vejleder: Viser til rette, rådgiver (Politiken, 1996). = mentor (Politiken, 1999). Vejledning: Undervisning, vise til rette, rådgivning, instruks (Grove & Topsøe-Jensen, ). Velovervejet: Som er tænkt nøje igennem (Politiken, 1999). Værdig: Som i kraft af sine egenskaber, kunnen, viden eller adfærd anses for egnet til eller fortjener noget (Politiken, 1999). En der er repræsentativ (Gyldendalske Boghandel, 1997). 35

36 Referencer Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd & Den Almindelige Danske Lægeforening (2003). Patientens møde med Sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. - Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontimuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen, Århus Amt. Benner, P., Tanner, C.A. & Chesla, C.A. (1996). Expertise in Nursing Practice. Caring, Clinical Judgement and Ethics. (1 ed.). New York: Springer Publishing Company. DSR. (2004). De Sygeplejeetiske Retningslinier. København: Dansk Sygeplejeråd. Edvardsson, B. & Thomasson, B. (1991). Kvalitetsutveckling - ett managementperspektiv. Lund, Sverige: Studenterlitteratur. Evalueringscenteret (1996). Sygeplejerskeuddannelsen - Evalueringsrapport. København: Statens Information. Grove, M. & Topsøe-Jensen, N. Sygeplejefaglig Ordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendal (1999). Gyldendals Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendalske Boghandel (1997). Dansk Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Jensen, T.K. (1990). Sygepleje som etisk know-how. Hermeneutik og livsverden, menneskesyn og metode. In T. Jensen & L.U. Jensen & W. C. Kim (Eds.), Grundlagsproblemer i Sygeplejen. Etik (1 ed., pp ). Århus, Danmark: Philosophia. Krøll, V. (1999). Kompetencebeskrivelser og kompetenceprofiler - en metodeudvikling i en sygeplejeorganisation. Herning, Danmark: Herning Centralsygehus. Krøll, V. (2002). Forskning i klinisk sygepleje 1, teori og praksis (kap. 8), Kompetence og kompetenceudvikling i sygeplejen. København: Akademisk Forlag. Lausten, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottesen, B. (2002). Sygeplejefaglig Klaringsrapport: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. Århus: Dansk Sygeplejeråd. Politiken (1996). Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. København: Politikens Forlag A/S. Politiken (1999). Politikens Nudansk Ordbog. København: Politikens Forlag A/S. Sandberg, J. (1994). Human competence at work. An interpretative approach. Doktorafhandling ved Handelshögskolan, Göteborg, Sverige. 36

37 Sygehus-MED-udvalget (2003). Personalepolitik. Viborg: Sygehus Viborg. Undervisningsministeriet (2001). Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. København: Undervisningsministeriet. Weile, L. (1994). Ansvar og ansvarlighed - om sygeplejerskens pligter og rettigheder. København: Munksgaard. 37