PROJEKT FOR BIOENERGI ANLÆG PÅ NYHAVEVEJ I FREDERICIA - AUGUST A1- Offshore Aps

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT FOR BIOENERGI ANLÆG PÅ NYHAVEVEJ I FREDERICIA - AUGUST 2012. A1- Offshore Aps"

Transkript

1 PROJEKT FOR BIOENERGI ANLÆG PÅ NYHAVEVEJ I FREDERICIA - AUGUST 2012 A1- Offshore Aps

2 INTRODUKTION Tom Ø. Nielsen har erhvervet Projekt ejendommen som tidligere har huset Ny Nitrogen, beliggende Nyhavevej 73, 7000 Fredericia, med det formål at etablere en Energi park med tilhørende anlæg og kontor bygninger. De tilhørende havne og tank faciliteter samt den centrale geografiske placering, ligesom Fredericia kommunes målsætning om at være en bæredygtig kommune, har været afgørende for at Tom Ø. Nielsen har valgt at placere en stor investering her. I tillæg er der en fantastisk arrondering af det samlede areal, hvor bestående beplantninger og højde forskelle kan udnyttes, således at det visuelle indtryk kan udnyttes dels som landmark, dels som et udtryk for en fremadrettet kommerciel grøn industri der er smukt indrammet i naturen. Projektet tænkes opdelt i flere faser, nemlig Bioenergianlæg med opgradering af gas til naturgas kvalitet, kontorafsnit med udleje bla. til den maritime industri, solenergi anlæg samt mulighed for new food produktion på basis af vand varme og næringsstof udnyttelse fra det opførte bioenergianlæg. Samlet set skabes der her mulighed for at aktivere et af Danmarks bedst beliggende knudepunkter, samtidig med at området får tilført en betydelig miljø industri, et større antal arbejdspladser med behov for forskellige kompetence samt en investering i den tunge klasse. RÅDGIVER: Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Danneskiold-Samsøes Allé København K ARKITEKTFIRMAET C.F. MØLLER A/S er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Vi arbejder med et meget bredt spekter af opgaver fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. Vi arbejder ud fra idealet om det enkle, det klare og det uprætentiøse. Idealet har fulgt tegnestuen, siden den blev grundlagt i 1924, og det nyfortolkes fortsat i de enkelte projekter med udgangspunkt i stedet og i dialog med internationale strømninger og regionale karakteristika. 2 A1- Offshore Aps

3 EKSISTERENDE SILOER A1- Offshore Aps 3

4 ARKITEKTONISK BESKRIVELSE Arkitektonisk er der arbejdet med et enkelt og klart koncept bestående af et stilliseret espalier der indhegner hele anlægget - tilpas fleksibelt og samlende ift. både de nære og fremtidige planer for anlægget. Denne strategi vil sikre den nødvendige opgradering af området, oplevet tæt på og endnu vigtigere på lang afstand - som et samlende helhedsgreb. Espalieret følger siloernes konturer resulterende i en smuk svungen form, en markant skikkelse der samtidig tilpasser sig landskabet og bevoksningen. På afstand opleves anlægget enkelt og som et objekt - en skulptur. 4 A1- Offshore Aps

5 A1- Offshore Aps 5

6 Kommer man tæt på anlægget, kan man decifrere bygningen i alle dens dele Kontorbyggeriet er hægtet ude på de eksisterende siloer, fortrinsvis med glasfacade ud mod Lillebælt i 6 etager. Foran dette et omfavnende stål espalier, og bagved liggende de eksisterende siloer, der på toppen er inddækket i et solcelleanlæg i en art jordfarve. Nye siloer placeres under et jordække med et grønt tag, der går i et med det højere bagvedliggende terræn, og derfor ikke vil kunne ses fra omgivelserne. kontorbyggeriet er skitseret i 6 etager af m2 pr etage + en ekspansionsmulighed af yderliger m2 pr. etage svarende til ialt: m2 alternativt m2 uden ekspansionen 6 A1- Offshore Aps

7 A1- Offshore Aps 7

8 KONCEPT KONCEPTUELT BESTÅR ANLÆGGET AF 5 DELE: 1: DE EKSISTERENDE SILOER 2: DE NYE MINDRE SILOER 8 A1- Offshore Aps

9 3: JORDÆKKET OVER DE NYE SILOER 4: KONTORFLØJEN MOD VANDET 5: ESPALIERET RUNDT OM ANLÆGGET A1- Offshore Aps 9

10 SITUATIONSPLAN 10 A1- Offshore Aps

11 ESPALIER HEGN OMKRANSER DE EKSISTERENDE SILOER OG KONTORBYGGERI (ORANGE STREG) KONTORBYGGERI: M2 ELLER REAKTOR TANKE EKSPANSIONS MULIGHED M2 INKL EKSPANSION LAGER LAGER KONTOR LAGER JORDDÆKKE OVER NYE SILOER (TRANSPARENT GRØN) MODTAGER TANKE LABORATORIE A1- Offshore Aps 11

12 PRINCIP SNIT JORDDÆKKE I KOTE MED EKSISTERENDE TERRÆN NYE SILOER EKSISTERENDE SILO NYE SILOER EKSISTERENDE SILO KONTOR KAJ 12 A1- Offshore Aps

13 A1- Offshore Aps 13

14 REFERENCER : INDUSTRIENS HUS VED RÅDHUSPLADSEN I KØBENHAVN - DOBBELT GLASFACADE HVOR DEN YDRE GLASHUD FUNGERER AKUSTISK OG LYSMÆSSIGT DÆMPENDE. EKSEMPEL PÅ LYSEFFEKT : SOMMERHUS I SVERIGE - ALMINDELIG FACADE MED ET ESPALIER LAG UDENPÅ, DER SKABER RELIEF - HER MED KLATREPLANTER DER OVER TID GIVER EN GRØN FACADE 6 : AALTO VASEN MED DENS SLYNGEDE FORM 7 : DEN NORDISKE AMBASSADE I BERLIN - HVERT LAND HAR ET HUS MED EN UNIK ARKITEKTUR, SOM UDADTIL DELER EN FACADE DER FORENER HUSENE MEN GIVER PLADS TIL STOR VARIATION INDADTIL 8 : AROS UDSIGTSPUNKT AF OLAFUR ELIASSON 14 A1- Offshore Aps

15 A1- Offshore Aps 15

16 PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund: Regeringens forlig på energiområdet har gjort biogasanlæg økonomisk interessante, idet der med forliget den 26. marts 2012 blev lavet en fordobling af afregningsprisen pr kwh og dermed givet et økonomisk løft til branchen. Investor. Tom Ø. Nielsen har tidligere været involveret i store projekter i Fredericia, og sammen med den oprindelige investorkreds var han medstifter af virksomheden A2SEA A/S. Tom Ø. Nielsen er bosiddende i Fredericia, hvorfra han driver rederivirksomheden A1- Offshore Aps. Han har i et stykke tid vurderet på muligheden for at udnytte det tidligere ammoniaklager på Nyhavevej i Snoghøj med tilhørende kajanlæg til industrielt formål. De tre store lagertanke er indrettet til lagring af ammoniak under tryk, og kajanlægget er oprindeligt lavet til losning af ammoniak til brug ved gødningsproduktionen på det nu ophørte Kemira. undersøges, om skibsstørrelsen kan hæves til ca tdw, således at antallet af anløb kan nedbringes. Dette vil dog være en del af optimeringen af den gyllemængde, som kan produceres, samtidig med at det skal være hurtigt og smidigt at opsamle og transportere gyllen både til anlægget og retur, når massen er afgasset. Den sidste og særdeles interessante del af anlægget er samtidig også pr tilfælde en upside af helt ekstraordinær karakter. Der løber nemlig fra anlægget en rørledning via Strandvejen i Erritsø ind til det tidligere Kemira i Fredericia. I denne rørledning transporterede man tidligere ammoniakken. Tilfældigvis passerer rørledningen i en afstand af ca. 200m fra Fredericia centralrenseanlæg, som producerer biogas til DONG Energy. Når anlægget tages i brug, vil der derfor kun skulle etableres stikledning ind til renseanlægget, for at vi kan afsætte biogassen direkte til DONG Energy. Hvis mængden overstiger den kapacitet, både Centralrenseanlægget i Erritsø og rørledningen har, vil det være muligt at oparbejde gassen til naturgaskvalitet inde på selve anlægget og føde det direkte i DONGs rørledning, som løber på den anden side af tilkørslen til den nye Lillebæltsbro og dermed i umiddelbar nærhed af anlægget. Dette punkt har vi diskuteret med DONG Energy, og de er meget interesserede i at aftage gassen på en langtidskontrakt. kan få, hvad de deraf afledte omsætningstal kan blive, og hvor stor den resterende investering derefter vil være. Der er foretaget en indledende screening af de største anlæg i Danmark indtil nu, og der forudsættes i første omgang en investering i størrelsen 500 millioner danske kroner. Dette gøres på baggrund af de projekter, som ligger tilgængelige i dag. Der gøres dog samtidig den forudsætning, at det anlæg, som etablereres til samme pris, vil have mellem 200 og 250% større kapacitet, dette på baggrund af ovennævnte antagelse omkring den sparede investering i anlægget. Aftager: Der er igangsat en dialog med DONG Energy, som har vist interesse for at aftage biogassen på en minimum 15 års kontrakt. Det forventes, at vi vil kunne forhandle en endnu længere kontrakt med dem i løbet af udviklingsperioden. Der er vedlagt Letter of Intent på en købsaftale fra DONG Energy. Vi beder Dem venligst behandle dette LOI konfidentielt. Med regeringens forlig på energiområdet blev det aktuelt at kigge på anlægget til produktion af biogas. I det følgende uddybes grundene til, at anlægget her er specielt interessant til netop dette formål. Det er som ovenfor beskrevet tydeligt, at anlægget har nogle iboende fordele, som ethvert andet anlæg skal betale for at få etableret. Vi kan derfor på anlægssiden spare nogle af de største investeringer i hardware, da de allerede er til stede: Anlæg: Selve anlægget på Nyhavevej består i dag af de tre store lagertanke, kajanlægget foran ud mod Lillebælt og en lager- samt en administrationsbygning. Anlægget er oprindeligt kategoriseret til opbevaring og håndtering af miljøfarlige stoffer flydende ammoniak. Derfor er lagertankene også udført på en måde, som gør dette muligt. Den ydre tank er armeret beton, som kan holde hele indholdet, hvis den indre tank, som er af aluminium, skulle revne. Dermed er alle sikkerhedskrav til anlægget overholdt. Selve kajanlægget muliggør anløb af skibe indtil ca. 100m længde og dermed en produkttanker i størrelsen tdw. Dette vil svare til ca sættevogne med biomasse normalt gylle pr anløb, og det er muligt at pumpe denne biomasse direkte ind i tankene fra kajen i et lukket og dermed lugtfrit system. Det skal Lager, proces- og rådnetanke, kajanlæg til transport af rå- og færdigvarer (biomasse og gødning), pipeline til af-transport af biogas til kundens oparbejdningscenter på Fredericia centralrenseanlæg. Der er endnu ikke sat nogen værdi på denne del af anlægsinvesteringen, men det estimeres, at den svarer til mellem 30 og 50 % af den samlede omkostning på et så stort biogasanlæg. Investering: Det er klart, at anlægget skal bestå af meget mere end de tre tanke, kajen og en pipeline. Derfor er der indledt samarbejde med en producent af store industrielle biogasanlæg, som skal gennemføre et feasibility study på, hvor megen kapacitet vi 16 A1- Offshore Aps

17 Teknologiforspring. Bag den lidt kryptiske overskrift gemmer der sig et par upsides for dette projekt, som ingen andre projekter har mulighed for at kopiere Solceller. De tre lagertanke har et samlet tagareal på over m2 og er dermed oplagte til opsætning af solceller. De almindelige lagertanke på gylleanlæg har en mere kugleformet facon og er dermed ikke så interessante for solceller, som kræver en mere flad overflade for at kunne installeres og opfange solen optimalt. Yderligere er vi i dialog med ejerne af Ny Nitrogen om det resterende areal på ca m2 jord, som i dag er landbrugsjord. På dette areal vil vi etablere yderligere et m2 solcelleanlæg, som skal supplere anlægget på taget af tankene. Det estimeres forsigtigt det samlede areal til m2 solfangere. Dette vil svare til en indbygget kapacitet på 42,8MW effekt, som kan produceres. Da der kan produceres ca. 850kWh/kW indbygget kapacitet pa., vil denne udgøre ca MWh/pa. Omregnet til ren feed in tarif vil det svare til en omsætning på 363 millioner kroner på værkets 20 års levetid. Da biogasanlægget skal aftage en del til egenproduktion, vil afregningsprisen forholdsmæssigt være ca. 2,05 kroner sparet pr kwh værket forbruger. Dette vil udgøre en kæmpe CO2 besparelse for værket og for Fredericia kommune, hvis dens indbyggere aftager overløbet. Der vil i så fald blive tale om en CO2 positiv kommune, idet strømmen offsetter en stor mængde normal strøm. Lillebælt som varmepumpe. Da der er en konstant og meget stærk strøm i Lillebælt, vil det aldrig kunne bundfryse. Derfor vil vandet altid være omkring 4 grader under et vist niveau. Det betyder, at vandet vil kunne fungere som varmemedie/kølemedie for en varmepumpe. Denne varmepumpe vil blive drevet af strøm fra solfangeranlægget, således at pumpen ved hjælp af en hjælpeakkumulator om natten kan køre på oplagret strøm, og om dagen på direkte tapning af strøm fra egen produktion. Som nævnt ovenfor vil dette være en kæmpe besparelse i forhold til strøm leveret fra elværket. Dette bør have en stor positiv effekt på anlæggets drift. Den varme, som kan pumpes ud, kombineret med den store flade af solceller, vil med stor sandsynlighed kunne opvarme biomassen til de krævede grader for at processen kan løbe optimalt. Det vil med andre ord sige, at vi kan spare en energiomkostning i forbindelse med opvarmningen af biomassen. Kombineret med den potentielle besparelse på anlægssiden, hvor vi får tanke + kaj + pipeline, vil vi kunne bygge en business case, hvor den forventede IRR vil være potentielt meget større end et tilsvarende anlæg bygget på green field Kajanlægget som leveringssted. Da grunden allerede har en havn, som med få investeringer i ny hammer og fendere kan fungere igen, vil det være naturligt ja faktisk den eneste logiske løsning at bruge skibstransport som levering i stedet for at transportere på bil eller bane. Da de mængder, som vi skal levere, er signifikante, ca. 3000m3 pr. døgn, ville transport på lastbil heller ikke være en fornuftig løsning. Dette af flere grunde. Her skal blot nævnes at: 3000m3 fordelt på lastbiler giver ca. 125 vogntog pr. døgn til og fra anlægget. Alene trafikbelastningen ville gøre beliggenheden problematisk. Men CO2 balancen er også ganske ringe. Energiforbruget p. lastbil med ca. 500 hk vil udgøre en samlet effekt på 62500hk. Omregnet til kw er det ca kW. Energiforbruget pr. kw er på 0,185g diesel/kw/time, eller 68 tons pr. arbejdsdag på 8 timer. Til sammenligning vil en pusher tug spændt efter en tankpram bruge omkring 9 tons/24 timer, eller sammenlignet 3t på 8 timer. Da vi skal bruge 2 tugs, vil det være 6 tons på en 8 timers arbejdsdag. Eller 60 tons sparet. Hertil kommer et interessant kuriosum. EU forsøger at indføre naturgas som fremdrivning af fragtskibe, hidtil uden større held. Men da vi selv laver naturgassen, vil vi være brændstofneutrale på vores tugs og dermed CO2 neutrale, hvis vi ombygger maskinerne til at køre på gas. Denne teknologi er for længst udviklet og ligger klar på hylderne hos førende producenter som Rolls Royce, Wärtsiila, MAN, MTU og mange andre motorfabrikanter. Det vil med andre ord være en kontant besparelse pr. dag på kroner i driftsomkostninger. Dette er både enestående som koncept og virksomhedsøkonomisk endnu et plus for anlægget. Da vi bruger søtransport til og fra anlægget af både råvarer og anvendt gødning, kan vi udvide vores geografiske område til hele Skandinavien og Nordtyskland og dermed få nedbragt mængden af både gyllelugt og dårligt anvendt affald i et kæmpe geografisk område. Dette er interessant, idet et normalt biogasanlæg henter sine råvarer i en radius af ca. 15km fra anlægget. Herefter er transporten et fordyrende led. Men da vi transporterer råvarerne for en brøkdel af omkostningen af, hvad et normalt anlæg skal betale, vil vi kunne afsøge et kæmpe område og dermed have større udvalg af leverandører af biomasse. Dette er unikt, idet Ny Nitrogen er beliggende, hvor det nu engang er. Alternativ tænkning. Vi har kigget på mulighederne for at få anlægget til at fungere, idet vi har udnyttet solen, Lillebælt og beliggenheden maksimalt. Men i forhold til levering af biomasse har vi også kigget alternativt. Der er mange muligheder for at få biomasse af høj kvalitet, og for eksempel er vi fokuserede på det stadigt stigende antal krydstogtskibe i Danmark Århus og København (København bygger en ny krydstogtspier) og de skal betale for at få tømt septiktanke, hvilket ikke er spor billigt, da affaldet som det er i den forbindelse skal løbe over et renseanlæg og dermed transporteres fra havnen til eks Lynetten i København. Vi kan lægge en tankpram ved en sådan pier i fast turnus og dermed for betaling opsamle affaldet og bringe det til anlægget i Fredericia. Det udgør ikke alene en fordel for anlæggets rentabilitet, det nedsætter presset på renseanlæggene i Århus og København, hvor der kan udskydes investeringer i nødvendige udvidelser for at modtage denne øgede mængde. Samtidig vil det betyde en mindre belastning af Århus Bugten og Øresund. Da vi har skibe som transportmiddel, kan den vandmængde, som skal tages ud af eks. svinegylle renses og opsamles i store mængder og lagres ombord på en tankpram. Teknisk vand indgår i produktionen af alt fra fødevarer til maskiner. Og da vand koster mange penge for produktionsvirksomheder, vil der være et positivt incitament til at aftage det vand, vi ikke kan bruge i vores anlæg. Vandet kan bruges til vanding af marker f.eks. i Sydeuropa, som kan nås forholdsvis billigt med båd eller i meget store mængder endnu længere væk f.eks. Nordafrika. Ved hjælp af en termokemisk forbehandling, som vores samarbejdspartnere har patent på, kan affaldssammensætningen laves betydeligt mere komplex end i normale anlæg. Dette gør, at kategori 2 affaldsstoffer, som er mere svært nedbrydelige, kan indgå i store mængder i anlægget. Dermed kan gasproduktionen sættes kraftigt i vejret. Vi skønner dermed at kunne producere ca. 69,3 millioner m3 naturgas per år. Dette giver ved en pris på 4,75 kroner per m3 en samlet omsætning på over 320 millioner kroner per år. Dette gør investeringen særdeles rentabel, og dermed er det en interessant forretningside. Der kan genereres store beløb ved at sammensætte et stort værk med en differentieret produktion. Arbejdspladser. Det skønnes forsigtigt at 175 til 250 mennesker vil have permanente arbejdspladser, når værket er i drift. Under anlægsfasen vil der være ca. 300 medarbejdere direkte involveret og formentlig omkring 500 i anden række, som vil være involverede i projektet. De varige arbejdspladser vil være fra ingeniør- og forskerkompetence til specialarbejdere og dermed dække hele spektret inden for kommunens befolkningssammensætning. Reno-science. Det faktum, at vores affaldshåndtering og de forskellige typer af affald, som vi bruger, betyder, at der vil være en del forskning og udvikling involveret fra projektets start. Det vil også være særdeles interessant at tænke Reno-science konceptet ind, idet vi skal bruge højt berigede typer af affald til at neddele de store mængder af gylle, som vil være grundsubstansen i værket. Det betyder også, at vi skal fokusere på affaldshåndtering og sortering i hele Jylland og måske endda til Nordtyskland og Sverige. Det er i sidste ende alle disse enkeltkomponenter, som gør Nyhavevej og ammoniakanlægget interessant. A1- Offshore Aps 17

18 ANLÆGGET I STORE TRÆK Projektering af bebyggelsen. Vi har valgt arkitektfirmaet C. F. Møller til at stå for projektering af bebyggelserne. Dels har C. F. Møller erfaring fra tidligere anlæg af samme type, og dels er arkitekterne særdeles kompetente i forhold til at indpasse et anlæg som dette med den meget prominente beliggenhed ud til Lillebælt i omgivelserne, uden at man efterfølgende fornemmer, at der her gemmer sig er produktionsanlæg. Kontorfaciliteterne opføres foran bestående tankanlæg og er tænkt udnyttet som en del af det samlede arkitektoniske løft, der ønskes for området. Ligeledes giver det plads og muligheder for erhvervslejemål af meget høj klasse. Nærmere beskrivelser af bebyggelsen er tilføjet andetsteds i dette projektmateriale. Energiproduktionen fra anlægget sælges til nettet på nær ca. 15 MW, som vi sammen med den lav værdige varme og en mindre delstrøm producerer på biogas fra bioenergianlægget, udgøre hovedenergi - leveringen til det totale projekt. New Food delen, som er nævnt sidst i dette dokument, vil der først blive taget stilling til efter indkøring af bioenergianlægget. Det kan oplyses, at denne del vil ske i nært samarbejde med en international partner. Produktionen vil blive afsat internationalt. Produktionskapacitet i de eksisterende tanke. På den produktionsmæssige side er det optimalt for dette anlæg at køre på diversificerede affaldstyper såsom kød, fisk, fødevareaffald og andre kategori 2 affaldstyper. Disse affaldstyper giver et meget højt afkast på gasproduktionen, idet de, når de er neddelte, kan levere op til 350m3 gas per ton affald. nogen udendørs produktion eller lagring, men i et helt lukket anlæg, hvor vi har konstant let undertryk for at kunne kontrollere luftstrømmene. Der etableres tillige eget døgnbemandet laboratorium, der ud over analysefunktioner ligeledes har ansvar for egenkontrol og dokumentation, herunder ind/output af affald og biomasse og gødning. Transportkoncept. Der forudsættes ingen biltransporter til /fra anlægget. Til gengæld etableres der egen ISPS-sikret havn, hvorigennem al transport af rå- og biomasse vil foregå. Dette anlæg vil blive etableret som lukket anlæg for ind og udpumpning af affald under vanddække, således at en eventuel lækage i pipelines vil blive suget op i anlægget med det samme. Da havnen er ISPS, lukkes der for gennemgående trafik igennem området. Produktionsanlægget. Der bliver tale om et produktionsomfang på imellem 60 og 90 MV og en affaldsbehandlings kapacitet på ca t. i døgnet Transport til/fra anlægget sker hovedsageligt af søvejen. Ejerkredsen er tillige beskæftiget med Shipping og har derfor kompetencer og netværk inden for logistik. Lastning /losning foretages i en specielt neddykket koblingsstation, som kendes fra den maritime industri, for herved at undgå enhver form for lugt og spild. Anlægget tilbyder kommuner, havne, fødevarevirksomheder, landbruget m.v. at modtage affaldstyper som kildesorteret affald fra storkøkkener, private husholdninger,hospitaler, ubehandlet tørstof fra renseanlæg, organisk affald fra supermarkeder og fødevare fabrikker, opsamlet fiskeaffald på havne, opsamlet og forsepareret gylle og dybstrøelse fra landbrug, herunder fjerkræfarme, slagteri affald, og kategori2 affald fra slagterier, fiskefarme, minkfarme o.l. I og med at der er mulighed for, at logistik foretages af søvejen, er det med denne placering muligt at betjene et stort geografisk område lige fra Skandinavien, Baltikum og Tyskland til De Britiske Øer og Benelux - landene. Projektet forudser derfor den mængde af affald, som kan behandles, i størrelsen 4600 tons pr. dag. Alt affald, som ovenfor nævnt, transporteret til og fra anlægget med skib. Dette gør, at mængderne kan håndteres enkelt og sikkert og uden gene for de omkringliggende bebyggelser. Nedenfor er de forskellige råvarer inddelt efter deres oprindelse og den specielle forbehandling, der kræves for, at det kan køres gennem anlægget. Bioenergianlæg på basis af organisk affald, som producerer biogas, der renses for CO2, og bruges til hhv. transportformål og sendes ud i nærliggende gasnet. Der foreligger et Letter of Intent fra DONG Energy på en 15-årig leveringsaftale. Denne aftale er på ca 22 millioner m3 gas pr. år, men i udarbejdelsen af præmisserne for anlægget har det vist sig muligt at mere end tredoble produktionen fra anlægget uden at ændre på opbygningen. Dette er under afklaring med DONG Energy, men deres udgangspunkt er, at de vil opkøbe alt, hvad vi kan producere af naturgas. Processen indeholder tillige separation, som muliggør dels at udskille N, P og K næringsstoffer, som sælges tilbage til planteproduktion, evt. teknisk vand, hvilket muliggør maksimal udnyttelse af de affaldstyper, der tilføres. Projektering af anlægget. Projekteringen vil ske i samarbejde med førende procesleverandører og rådgivere på området. Det bemærkes, at idet der her er tale om opgraderet biogas til naturgaskvalitet, så vil der kun være behov for minimal opbevaring af trykløs biogas forud for opgraderingen og dermed indpumpning i gas nettet. En separat risikovurdering på dette forhold er under udarbejdelse af Rambøll Fredericia, men på grund af sommerferie vil dette dokument først tilgå i løbet af den næste uge. CO2 reduktions-potentiale. Der arbejdes med en kapacitet på produceret gas på omkring 70 millioner m3 pr. år, og dermed er anlægget verdens absolut største. Den afledte CO2 reduktion kan konservativt opmåles til tons per år. Når anlægget er fuldt oppe at køre, vil dette tal kunne forhøjes væsentligt. Solcelleprojektet, som skal etableres ved siden af selve biogasanlægget, er foreløbig estimeret til 40MW, og vil tillige med det tilhørende bagland for området. Sidst men ikke mindst vil anlægget blive etableret under jorden det vil sige, at der bygges haller med fast tag, således at området efterfølgende vil fremstå som parklignende åbent land med et solcelle anlæg til brug for driften i Bioenergianlægget. Anlægget bygges op med flere produktionslinjer, da den valgte teknologi i anlægskonceptet giver mulighed for at behandle en bred vifte af affaldstyper, incl. kat. 2 affald. Der vurderes ligeledes på at etablere en økologilinje. Der bliver i design af anlægget lagt vægt på at eliminere, hvor det overhovedet er muligt, og at minimere gener for omverdenen. Der indbygges blandt andet flertrins absorbere i kombination med biobark filtre. Dette gøres for at fjerne evt. lugt, som kan opstå ved anlægget. Væsentligst er det dog, at selve anlægget etableres som lukket, det vil sige uden Beregning af den samlede CO2 effekt ved projektet er en temmelig kompliceret affære og kræver enighed om en række forudsætninger. Det afgørende er, hvilket miks af biomasse og affaldstyper der forudsættes behandlet. Der er derfor i det følgende taget udgangspunkt i: 18 A1- Offshore Aps

19 A1- Offshore Aps 19

20 Det er naturligvis ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive en eksakt fordeling, men lad det så være en trøst, at ovennævnte miks giver et potentielt gasudbytte, der i gennemsnit svarer til 150 m3 per ton. Der kan alternativt opnås 75 m3 pr ton ved et miks, hvor gyllekoncentrat udgør 60% af den samlede mængde og de øvrige reduceret forholdsmæssigt. I det følgende er CO2 effekten overslagsmæssigt estimeret for begge situationer. Den største CO2 effekt er knyttet til den producerede biogas (methan) og antagelse om, hvilke fossile brændsler den erstatter. Der tages her udgangspunkt i opgradering og injektion i naturgasnettet. Ved 150 m3 biogas pr ton produceres: Ved 75 m3 biogas pr ton produceres: 134 mio m3 methan ~ ton CO2 70 mio m3 methan ~ ton CO2 Værdien af CO2 afhænger af flere forhold primært udbud og efterspørgsel men i de forhandlinger, som pågår på andre projekter, hvor gassen afsættes til nettet (Naturgas Fyn), så regnes der med et tillæg på 0,20 kr pr m3 methan, det svarer til 100 kr pr ton CO2. De øvrige CO2 effekter er noget mere komplicerede og kræver ud over enighed om en række forudsætninger endvidere forudgående godkendelse og efterfølgende verifikation. I princippet kan man få godkendt CO2 for eliminering af en forureningskilde i dette tilfælde for at fjerne en potentiel kilde til emission af methan, lattergas og CO2. Mere væsentlig er nok de direkte reduktioner i forbruget af P gødning, som projektet bidrager til gennem effektiv separation ved kilden og tilbageføring af næringsstoffer til new food og landbrug gennem effektiv efterbehandling af de afgassede biomasser. For at sikre bedst mulig udnyttelse af energi- og næringsstofpotentialerne planlægges anlægget delt op i 3 linjer samt eventuel separat linje for behandling af gyllekoncentrat og gødning fra økologisk landbrugsproduktion og bortskaffelse af økologiske affaldsprodukter i øvrigt. SPECIELLE PROCESSER SOM KAN REALISERES PÅ ANLÆGGET. Waste to Resource to Food Anlægget har med sin beliggenhed flere muligheder for tilførsel af affald, som kan håndteres, og dermed er der fra vores side fokus på at udnytte de forskellige principper for oparbejdning af affald til forskellige medier, som kan genanvendes i produktion af for eksempel fødevarer. Der er et direkte ønske og behov for denne type projekter, teknologi og proces knowhow er kendt, og vi har kontakt til investorer og finansielle kilder, der kan og vil løfte projektet. Det kan illustreres som følger: Oveni kan der i dette tilfælde lægges, at projektet baseres på en række interessante om end komplekse affaldstyper, som kan transporteres til anlægget af søvejen. Det giver en stor aktions-radius, øget fleksibilitet og optimale betingelser for sikring af de nødvendige affaldsmængder på kort sigt og mulighed for at øge mængderne senere. Det bærende er, at en del af de, der leverer affald ind til anlægget, ikke ønsker noget retur derfor skal rest-produkterne målrettes afsætning til anden side. Udfordringen er at bringe initiativet fra ide til realitet og gøre det velovervejet, effektivt og hurtigt. Vi har tilknyttet GFE BioEnergy som konsulent på projektet, og sammen med dem arbejder vi efter et Waste to Ressource to Food koncept baseret på udnyttelse af energipotentialet til biogasproduktion og frigørelse af supplerende added values i form af vækstmedier og vand til intensive New Food produktioner og gødningsprodukter især fosfor til landbrugsproduktion. Konceptet omfatter separationsløsninger ved kilden, specifikke forbehandlingstrin termo-kemisk trykkogning mm - før biogasanlægget og effektiv efterbehandling Nutrival med produktion af vækstmedier og gødningsprodukter, for eksempel til champignons. Denne del af CO2 emissionseffekten kan overslagsmæssigt opgøres til følgende: Ved 150 m3 biogas pr ton: Ved 75 m3 biogas pr ton: ~ ton CO2 ~ ton CO2 Der skal dog tages højde for de ikke agro-relaterede biomasser samt en reference med reducerede CO2 emissionsfaktorer. For de agro-relaterede biomasser gyllekoncentrat og dybstrøelse udgør CO2 emissions reduktionsbidraget henholdsvis ton CO2 ved 150 m3 biogas pr ton scenariet, og ton CO2 ved 75 m3 biogas pr ton scenariet. Der vil ud over de anførte CO2 emissionsreduktionsbidrag også kunne argumenteres for sparet energiforbrug ved fremstilling af N gødning og sparet transport i tilknytning til P gødning. 20 A1- Offshore Aps

21 Det stiller krav til det team, der skal styre processen og projektet gennem udviklingsog planlægnings-faserne frem til endelig GO og derefter forestå ledelses- og kontrolfunktioner i etablerings- og driftsfasen af de konkrete behandlings- og produktionsanlæg. Derfor er GFE Bioenergy valgt som vores rådgiver på denne del af projektet. Dette team kalder vi i projektet for DPMC jvf nedenstående: Der er tale om en løbende trinvis udvikling, hvor der i de indledende faser er tale om innovation og forretningsudvikling, derefter konkret planlægning, sikring af aftalegrundlag, projektering og kontrahering, etablering og opstart af produktion frem til kommerciel drift. Vi er som investorer bag projektet fast overbeviste om, at dette projekt både kan realiseres inden for de rammebetingelser, der findes for biogasafsætning i dag, og at anlægget med hjælp fra C. F. Møller på den byggetekniske og arkitektoniske side, samt med Rambøll og GFE Bioenergy vil fremstå som et helstøbt, smukt og effektivt anlæg for produktion af gas på basis af biomasse til gavn for hele landet. Det er også indlysende, at den samlede mængde, der kan produceres både af gas og reduktion af CO2, vil være med til at gøre Fredericia kommune CO2 neutral, hvis ikke CO2 positiv, således at der kan opnås betydelig national og international omtale af projektet. Yderligere vil dette projekt i sin realisering på baggrund af de mængder affald, som kan behandles, række ud over landets grænser og dermed sætte Fredericia kommune på landkortet som en CO2 bidragyder i positiv forstand også i udlandet. Vi håber derfor på, at De vil tage positivt imod projektet og indlede en realitetsbehandling med henblik på at give byggetilladelse til anlægget, og i første omgang give området status af industri i den nødvendige kategori for at vi kan købe og projektere verdens absolut største biogasanlæg. Med Venlig hilsen Tom Ø. Nielsen Investor A1- Offshore Aps 21

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

ComBigaS. Complete biogas solutions

ComBigaS. Complete biogas solutions Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen Tak fordi jeg måtte komme i dag og fortælle lidt om vore ideer og tanker om ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen akademiingeniør Innovation er det internationale ord for at forny, nydannelse, forbedring, foryngelse

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere