PROJEKT FOR BIOENERGI ANLÆG PÅ NYHAVEVEJ I FREDERICIA - AUGUST A1- Offshore Aps

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT FOR BIOENERGI ANLÆG PÅ NYHAVEVEJ I FREDERICIA - AUGUST 2012. A1- Offshore Aps"

Transkript

1 PROJEKT FOR BIOENERGI ANLÆG PÅ NYHAVEVEJ I FREDERICIA - AUGUST 2012 A1- Offshore Aps

2 INTRODUKTION Tom Ø. Nielsen har erhvervet Projekt ejendommen som tidligere har huset Ny Nitrogen, beliggende Nyhavevej 73, 7000 Fredericia, med det formål at etablere en Energi park med tilhørende anlæg og kontor bygninger. De tilhørende havne og tank faciliteter samt den centrale geografiske placering, ligesom Fredericia kommunes målsætning om at være en bæredygtig kommune, har været afgørende for at Tom Ø. Nielsen har valgt at placere en stor investering her. I tillæg er der en fantastisk arrondering af det samlede areal, hvor bestående beplantninger og højde forskelle kan udnyttes, således at det visuelle indtryk kan udnyttes dels som landmark, dels som et udtryk for en fremadrettet kommerciel grøn industri der er smukt indrammet i naturen. Projektet tænkes opdelt i flere faser, nemlig Bioenergianlæg med opgradering af gas til naturgas kvalitet, kontorafsnit med udleje bla. til den maritime industri, solenergi anlæg samt mulighed for new food produktion på basis af vand varme og næringsstof udnyttelse fra det opførte bioenergianlæg. Samlet set skabes der her mulighed for at aktivere et af Danmarks bedst beliggende knudepunkter, samtidig med at området får tilført en betydelig miljø industri, et større antal arbejdspladser med behov for forskellige kompetence samt en investering i den tunge klasse. RÅDGIVER: Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Danneskiold-Samsøes Allé København K ARKITEKTFIRMAET C.F. MØLLER A/S er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Vi arbejder med et meget bredt spekter af opgaver fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. Vi arbejder ud fra idealet om det enkle, det klare og det uprætentiøse. Idealet har fulgt tegnestuen, siden den blev grundlagt i 1924, og det nyfortolkes fortsat i de enkelte projekter med udgangspunkt i stedet og i dialog med internationale strømninger og regionale karakteristika. 2 A1- Offshore Aps

3 EKSISTERENDE SILOER A1- Offshore Aps 3

4 ARKITEKTONISK BESKRIVELSE Arkitektonisk er der arbejdet med et enkelt og klart koncept bestående af et stilliseret espalier der indhegner hele anlægget - tilpas fleksibelt og samlende ift. både de nære og fremtidige planer for anlægget. Denne strategi vil sikre den nødvendige opgradering af området, oplevet tæt på og endnu vigtigere på lang afstand - som et samlende helhedsgreb. Espalieret følger siloernes konturer resulterende i en smuk svungen form, en markant skikkelse der samtidig tilpasser sig landskabet og bevoksningen. På afstand opleves anlægget enkelt og som et objekt - en skulptur. 4 A1- Offshore Aps

5 A1- Offshore Aps 5

6 Kommer man tæt på anlægget, kan man decifrere bygningen i alle dens dele Kontorbyggeriet er hægtet ude på de eksisterende siloer, fortrinsvis med glasfacade ud mod Lillebælt i 6 etager. Foran dette et omfavnende stål espalier, og bagved liggende de eksisterende siloer, der på toppen er inddækket i et solcelleanlæg i en art jordfarve. Nye siloer placeres under et jordække med et grønt tag, der går i et med det højere bagvedliggende terræn, og derfor ikke vil kunne ses fra omgivelserne. kontorbyggeriet er skitseret i 6 etager af m2 pr etage + en ekspansionsmulighed af yderliger m2 pr. etage svarende til ialt: m2 alternativt m2 uden ekspansionen 6 A1- Offshore Aps

7 A1- Offshore Aps 7

8 KONCEPT KONCEPTUELT BESTÅR ANLÆGGET AF 5 DELE: 1: DE EKSISTERENDE SILOER 2: DE NYE MINDRE SILOER 8 A1- Offshore Aps

9 3: JORDÆKKET OVER DE NYE SILOER 4: KONTORFLØJEN MOD VANDET 5: ESPALIERET RUNDT OM ANLÆGGET A1- Offshore Aps 9

10 SITUATIONSPLAN 10 A1- Offshore Aps

11 ESPALIER HEGN OMKRANSER DE EKSISTERENDE SILOER OG KONTORBYGGERI (ORANGE STREG) KONTORBYGGERI: M2 ELLER REAKTOR TANKE EKSPANSIONS MULIGHED M2 INKL EKSPANSION LAGER LAGER KONTOR LAGER JORDDÆKKE OVER NYE SILOER (TRANSPARENT GRØN) MODTAGER TANKE LABORATORIE A1- Offshore Aps 11

12 PRINCIP SNIT JORDDÆKKE I KOTE MED EKSISTERENDE TERRÆN NYE SILOER EKSISTERENDE SILO NYE SILOER EKSISTERENDE SILO KONTOR KAJ 12 A1- Offshore Aps

13 A1- Offshore Aps 13

14 REFERENCER : INDUSTRIENS HUS VED RÅDHUSPLADSEN I KØBENHAVN - DOBBELT GLASFACADE HVOR DEN YDRE GLASHUD FUNGERER AKUSTISK OG LYSMÆSSIGT DÆMPENDE. EKSEMPEL PÅ LYSEFFEKT : SOMMERHUS I SVERIGE - ALMINDELIG FACADE MED ET ESPALIER LAG UDENPÅ, DER SKABER RELIEF - HER MED KLATREPLANTER DER OVER TID GIVER EN GRØN FACADE 6 : AALTO VASEN MED DENS SLYNGEDE FORM 7 : DEN NORDISKE AMBASSADE I BERLIN - HVERT LAND HAR ET HUS MED EN UNIK ARKITEKTUR, SOM UDADTIL DELER EN FACADE DER FORENER HUSENE MEN GIVER PLADS TIL STOR VARIATION INDADTIL 8 : AROS UDSIGTSPUNKT AF OLAFUR ELIASSON 14 A1- Offshore Aps

15 A1- Offshore Aps 15

16 PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund: Regeringens forlig på energiområdet har gjort biogasanlæg økonomisk interessante, idet der med forliget den 26. marts 2012 blev lavet en fordobling af afregningsprisen pr kwh og dermed givet et økonomisk løft til branchen. Investor. Tom Ø. Nielsen har tidligere været involveret i store projekter i Fredericia, og sammen med den oprindelige investorkreds var han medstifter af virksomheden A2SEA A/S. Tom Ø. Nielsen er bosiddende i Fredericia, hvorfra han driver rederivirksomheden A1- Offshore Aps. Han har i et stykke tid vurderet på muligheden for at udnytte det tidligere ammoniaklager på Nyhavevej i Snoghøj med tilhørende kajanlæg til industrielt formål. De tre store lagertanke er indrettet til lagring af ammoniak under tryk, og kajanlægget er oprindeligt lavet til losning af ammoniak til brug ved gødningsproduktionen på det nu ophørte Kemira. undersøges, om skibsstørrelsen kan hæves til ca tdw, således at antallet af anløb kan nedbringes. Dette vil dog være en del af optimeringen af den gyllemængde, som kan produceres, samtidig med at det skal være hurtigt og smidigt at opsamle og transportere gyllen både til anlægget og retur, når massen er afgasset. Den sidste og særdeles interessante del af anlægget er samtidig også pr tilfælde en upside af helt ekstraordinær karakter. Der løber nemlig fra anlægget en rørledning via Strandvejen i Erritsø ind til det tidligere Kemira i Fredericia. I denne rørledning transporterede man tidligere ammoniakken. Tilfældigvis passerer rørledningen i en afstand af ca. 200m fra Fredericia centralrenseanlæg, som producerer biogas til DONG Energy. Når anlægget tages i brug, vil der derfor kun skulle etableres stikledning ind til renseanlægget, for at vi kan afsætte biogassen direkte til DONG Energy. Hvis mængden overstiger den kapacitet, både Centralrenseanlægget i Erritsø og rørledningen har, vil det være muligt at oparbejde gassen til naturgaskvalitet inde på selve anlægget og føde det direkte i DONGs rørledning, som løber på den anden side af tilkørslen til den nye Lillebæltsbro og dermed i umiddelbar nærhed af anlægget. Dette punkt har vi diskuteret med DONG Energy, og de er meget interesserede i at aftage gassen på en langtidskontrakt. kan få, hvad de deraf afledte omsætningstal kan blive, og hvor stor den resterende investering derefter vil være. Der er foretaget en indledende screening af de største anlæg i Danmark indtil nu, og der forudsættes i første omgang en investering i størrelsen 500 millioner danske kroner. Dette gøres på baggrund af de projekter, som ligger tilgængelige i dag. Der gøres dog samtidig den forudsætning, at det anlæg, som etablereres til samme pris, vil have mellem 200 og 250% større kapacitet, dette på baggrund af ovennævnte antagelse omkring den sparede investering i anlægget. Aftager: Der er igangsat en dialog med DONG Energy, som har vist interesse for at aftage biogassen på en minimum 15 års kontrakt. Det forventes, at vi vil kunne forhandle en endnu længere kontrakt med dem i løbet af udviklingsperioden. Der er vedlagt Letter of Intent på en købsaftale fra DONG Energy. Vi beder Dem venligst behandle dette LOI konfidentielt. Med regeringens forlig på energiområdet blev det aktuelt at kigge på anlægget til produktion af biogas. I det følgende uddybes grundene til, at anlægget her er specielt interessant til netop dette formål. Det er som ovenfor beskrevet tydeligt, at anlægget har nogle iboende fordele, som ethvert andet anlæg skal betale for at få etableret. Vi kan derfor på anlægssiden spare nogle af de største investeringer i hardware, da de allerede er til stede: Anlæg: Selve anlægget på Nyhavevej består i dag af de tre store lagertanke, kajanlægget foran ud mod Lillebælt og en lager- samt en administrationsbygning. Anlægget er oprindeligt kategoriseret til opbevaring og håndtering af miljøfarlige stoffer flydende ammoniak. Derfor er lagertankene også udført på en måde, som gør dette muligt. Den ydre tank er armeret beton, som kan holde hele indholdet, hvis den indre tank, som er af aluminium, skulle revne. Dermed er alle sikkerhedskrav til anlægget overholdt. Selve kajanlægget muliggør anløb af skibe indtil ca. 100m længde og dermed en produkttanker i størrelsen tdw. Dette vil svare til ca sættevogne med biomasse normalt gylle pr anløb, og det er muligt at pumpe denne biomasse direkte ind i tankene fra kajen i et lukket og dermed lugtfrit system. Det skal Lager, proces- og rådnetanke, kajanlæg til transport af rå- og færdigvarer (biomasse og gødning), pipeline til af-transport af biogas til kundens oparbejdningscenter på Fredericia centralrenseanlæg. Der er endnu ikke sat nogen værdi på denne del af anlægsinvesteringen, men det estimeres, at den svarer til mellem 30 og 50 % af den samlede omkostning på et så stort biogasanlæg. Investering: Det er klart, at anlægget skal bestå af meget mere end de tre tanke, kajen og en pipeline. Derfor er der indledt samarbejde med en producent af store industrielle biogasanlæg, som skal gennemføre et feasibility study på, hvor megen kapacitet vi 16 A1- Offshore Aps

17 Teknologiforspring. Bag den lidt kryptiske overskrift gemmer der sig et par upsides for dette projekt, som ingen andre projekter har mulighed for at kopiere Solceller. De tre lagertanke har et samlet tagareal på over m2 og er dermed oplagte til opsætning af solceller. De almindelige lagertanke på gylleanlæg har en mere kugleformet facon og er dermed ikke så interessante for solceller, som kræver en mere flad overflade for at kunne installeres og opfange solen optimalt. Yderligere er vi i dialog med ejerne af Ny Nitrogen om det resterende areal på ca m2 jord, som i dag er landbrugsjord. På dette areal vil vi etablere yderligere et m2 solcelleanlæg, som skal supplere anlægget på taget af tankene. Det estimeres forsigtigt det samlede areal til m2 solfangere. Dette vil svare til en indbygget kapacitet på 42,8MW effekt, som kan produceres. Da der kan produceres ca. 850kWh/kW indbygget kapacitet pa., vil denne udgøre ca MWh/pa. Omregnet til ren feed in tarif vil det svare til en omsætning på 363 millioner kroner på værkets 20 års levetid. Da biogasanlægget skal aftage en del til egenproduktion, vil afregningsprisen forholdsmæssigt være ca. 2,05 kroner sparet pr kwh værket forbruger. Dette vil udgøre en kæmpe CO2 besparelse for værket og for Fredericia kommune, hvis dens indbyggere aftager overløbet. Der vil i så fald blive tale om en CO2 positiv kommune, idet strømmen offsetter en stor mængde normal strøm. Lillebælt som varmepumpe. Da der er en konstant og meget stærk strøm i Lillebælt, vil det aldrig kunne bundfryse. Derfor vil vandet altid være omkring 4 grader under et vist niveau. Det betyder, at vandet vil kunne fungere som varmemedie/kølemedie for en varmepumpe. Denne varmepumpe vil blive drevet af strøm fra solfangeranlægget, således at pumpen ved hjælp af en hjælpeakkumulator om natten kan køre på oplagret strøm, og om dagen på direkte tapning af strøm fra egen produktion. Som nævnt ovenfor vil dette være en kæmpe besparelse i forhold til strøm leveret fra elværket. Dette bør have en stor positiv effekt på anlæggets drift. Den varme, som kan pumpes ud, kombineret med den store flade af solceller, vil med stor sandsynlighed kunne opvarme biomassen til de krævede grader for at processen kan løbe optimalt. Det vil med andre ord sige, at vi kan spare en energiomkostning i forbindelse med opvarmningen af biomassen. Kombineret med den potentielle besparelse på anlægssiden, hvor vi får tanke + kaj + pipeline, vil vi kunne bygge en business case, hvor den forventede IRR vil være potentielt meget større end et tilsvarende anlæg bygget på green field Kajanlægget som leveringssted. Da grunden allerede har en havn, som med få investeringer i ny hammer og fendere kan fungere igen, vil det være naturligt ja faktisk den eneste logiske løsning at bruge skibstransport som levering i stedet for at transportere på bil eller bane. Da de mængder, som vi skal levere, er signifikante, ca. 3000m3 pr. døgn, ville transport på lastbil heller ikke være en fornuftig løsning. Dette af flere grunde. Her skal blot nævnes at: 3000m3 fordelt på lastbiler giver ca. 125 vogntog pr. døgn til og fra anlægget. Alene trafikbelastningen ville gøre beliggenheden problematisk. Men CO2 balancen er også ganske ringe. Energiforbruget p. lastbil med ca. 500 hk vil udgøre en samlet effekt på 62500hk. Omregnet til kw er det ca kW. Energiforbruget pr. kw er på 0,185g diesel/kw/time, eller 68 tons pr. arbejdsdag på 8 timer. Til sammenligning vil en pusher tug spændt efter en tankpram bruge omkring 9 tons/24 timer, eller sammenlignet 3t på 8 timer. Da vi skal bruge 2 tugs, vil det være 6 tons på en 8 timers arbejdsdag. Eller 60 tons sparet. Hertil kommer et interessant kuriosum. EU forsøger at indføre naturgas som fremdrivning af fragtskibe, hidtil uden større held. Men da vi selv laver naturgassen, vil vi være brændstofneutrale på vores tugs og dermed CO2 neutrale, hvis vi ombygger maskinerne til at køre på gas. Denne teknologi er for længst udviklet og ligger klar på hylderne hos førende producenter som Rolls Royce, Wärtsiila, MAN, MTU og mange andre motorfabrikanter. Det vil med andre ord være en kontant besparelse pr. dag på kroner i driftsomkostninger. Dette er både enestående som koncept og virksomhedsøkonomisk endnu et plus for anlægget. Da vi bruger søtransport til og fra anlægget af både råvarer og anvendt gødning, kan vi udvide vores geografiske område til hele Skandinavien og Nordtyskland og dermed få nedbragt mængden af både gyllelugt og dårligt anvendt affald i et kæmpe geografisk område. Dette er interessant, idet et normalt biogasanlæg henter sine råvarer i en radius af ca. 15km fra anlægget. Herefter er transporten et fordyrende led. Men da vi transporterer råvarerne for en brøkdel af omkostningen af, hvad et normalt anlæg skal betale, vil vi kunne afsøge et kæmpe område og dermed have større udvalg af leverandører af biomasse. Dette er unikt, idet Ny Nitrogen er beliggende, hvor det nu engang er. Alternativ tænkning. Vi har kigget på mulighederne for at få anlægget til at fungere, idet vi har udnyttet solen, Lillebælt og beliggenheden maksimalt. Men i forhold til levering af biomasse har vi også kigget alternativt. Der er mange muligheder for at få biomasse af høj kvalitet, og for eksempel er vi fokuserede på det stadigt stigende antal krydstogtskibe i Danmark Århus og København (København bygger en ny krydstogtspier) og de skal betale for at få tømt septiktanke, hvilket ikke er spor billigt, da affaldet som det er i den forbindelse skal løbe over et renseanlæg og dermed transporteres fra havnen til eks Lynetten i København. Vi kan lægge en tankpram ved en sådan pier i fast turnus og dermed for betaling opsamle affaldet og bringe det til anlægget i Fredericia. Det udgør ikke alene en fordel for anlæggets rentabilitet, det nedsætter presset på renseanlæggene i Århus og København, hvor der kan udskydes investeringer i nødvendige udvidelser for at modtage denne øgede mængde. Samtidig vil det betyde en mindre belastning af Århus Bugten og Øresund. Da vi har skibe som transportmiddel, kan den vandmængde, som skal tages ud af eks. svinegylle renses og opsamles i store mængder og lagres ombord på en tankpram. Teknisk vand indgår i produktionen af alt fra fødevarer til maskiner. Og da vand koster mange penge for produktionsvirksomheder, vil der være et positivt incitament til at aftage det vand, vi ikke kan bruge i vores anlæg. Vandet kan bruges til vanding af marker f.eks. i Sydeuropa, som kan nås forholdsvis billigt med båd eller i meget store mængder endnu længere væk f.eks. Nordafrika. Ved hjælp af en termokemisk forbehandling, som vores samarbejdspartnere har patent på, kan affaldssammensætningen laves betydeligt mere komplex end i normale anlæg. Dette gør, at kategori 2 affaldsstoffer, som er mere svært nedbrydelige, kan indgå i store mængder i anlægget. Dermed kan gasproduktionen sættes kraftigt i vejret. Vi skønner dermed at kunne producere ca. 69,3 millioner m3 naturgas per år. Dette giver ved en pris på 4,75 kroner per m3 en samlet omsætning på over 320 millioner kroner per år. Dette gør investeringen særdeles rentabel, og dermed er det en interessant forretningside. Der kan genereres store beløb ved at sammensætte et stort værk med en differentieret produktion. Arbejdspladser. Det skønnes forsigtigt at 175 til 250 mennesker vil have permanente arbejdspladser, når værket er i drift. Under anlægsfasen vil der være ca. 300 medarbejdere direkte involveret og formentlig omkring 500 i anden række, som vil være involverede i projektet. De varige arbejdspladser vil være fra ingeniør- og forskerkompetence til specialarbejdere og dermed dække hele spektret inden for kommunens befolkningssammensætning. Reno-science. Det faktum, at vores affaldshåndtering og de forskellige typer af affald, som vi bruger, betyder, at der vil være en del forskning og udvikling involveret fra projektets start. Det vil også være særdeles interessant at tænke Reno-science konceptet ind, idet vi skal bruge højt berigede typer af affald til at neddele de store mængder af gylle, som vil være grundsubstansen i værket. Det betyder også, at vi skal fokusere på affaldshåndtering og sortering i hele Jylland og måske endda til Nordtyskland og Sverige. Det er i sidste ende alle disse enkeltkomponenter, som gør Nyhavevej og ammoniakanlægget interessant. A1- Offshore Aps 17

18 ANLÆGGET I STORE TRÆK Projektering af bebyggelsen. Vi har valgt arkitektfirmaet C. F. Møller til at stå for projektering af bebyggelserne. Dels har C. F. Møller erfaring fra tidligere anlæg af samme type, og dels er arkitekterne særdeles kompetente i forhold til at indpasse et anlæg som dette med den meget prominente beliggenhed ud til Lillebælt i omgivelserne, uden at man efterfølgende fornemmer, at der her gemmer sig er produktionsanlæg. Kontorfaciliteterne opføres foran bestående tankanlæg og er tænkt udnyttet som en del af det samlede arkitektoniske løft, der ønskes for området. Ligeledes giver det plads og muligheder for erhvervslejemål af meget høj klasse. Nærmere beskrivelser af bebyggelsen er tilføjet andetsteds i dette projektmateriale. Energiproduktionen fra anlægget sælges til nettet på nær ca. 15 MW, som vi sammen med den lav værdige varme og en mindre delstrøm producerer på biogas fra bioenergianlægget, udgøre hovedenergi - leveringen til det totale projekt. New Food delen, som er nævnt sidst i dette dokument, vil der først blive taget stilling til efter indkøring af bioenergianlægget. Det kan oplyses, at denne del vil ske i nært samarbejde med en international partner. Produktionen vil blive afsat internationalt. Produktionskapacitet i de eksisterende tanke. På den produktionsmæssige side er det optimalt for dette anlæg at køre på diversificerede affaldstyper såsom kød, fisk, fødevareaffald og andre kategori 2 affaldstyper. Disse affaldstyper giver et meget højt afkast på gasproduktionen, idet de, når de er neddelte, kan levere op til 350m3 gas per ton affald. nogen udendørs produktion eller lagring, men i et helt lukket anlæg, hvor vi har konstant let undertryk for at kunne kontrollere luftstrømmene. Der etableres tillige eget døgnbemandet laboratorium, der ud over analysefunktioner ligeledes har ansvar for egenkontrol og dokumentation, herunder ind/output af affald og biomasse og gødning. Transportkoncept. Der forudsættes ingen biltransporter til /fra anlægget. Til gengæld etableres der egen ISPS-sikret havn, hvorigennem al transport af rå- og biomasse vil foregå. Dette anlæg vil blive etableret som lukket anlæg for ind og udpumpning af affald under vanddække, således at en eventuel lækage i pipelines vil blive suget op i anlægget med det samme. Da havnen er ISPS, lukkes der for gennemgående trafik igennem området. Produktionsanlægget. Der bliver tale om et produktionsomfang på imellem 60 og 90 MV og en affaldsbehandlings kapacitet på ca t. i døgnet Transport til/fra anlægget sker hovedsageligt af søvejen. Ejerkredsen er tillige beskæftiget med Shipping og har derfor kompetencer og netværk inden for logistik. Lastning /losning foretages i en specielt neddykket koblingsstation, som kendes fra den maritime industri, for herved at undgå enhver form for lugt og spild. Anlægget tilbyder kommuner, havne, fødevarevirksomheder, landbruget m.v. at modtage affaldstyper som kildesorteret affald fra storkøkkener, private husholdninger,hospitaler, ubehandlet tørstof fra renseanlæg, organisk affald fra supermarkeder og fødevare fabrikker, opsamlet fiskeaffald på havne, opsamlet og forsepareret gylle og dybstrøelse fra landbrug, herunder fjerkræfarme, slagteri affald, og kategori2 affald fra slagterier, fiskefarme, minkfarme o.l. I og med at der er mulighed for, at logistik foretages af søvejen, er det med denne placering muligt at betjene et stort geografisk område lige fra Skandinavien, Baltikum og Tyskland til De Britiske Øer og Benelux - landene. Projektet forudser derfor den mængde af affald, som kan behandles, i størrelsen 4600 tons pr. dag. Alt affald, som ovenfor nævnt, transporteret til og fra anlægget med skib. Dette gør, at mængderne kan håndteres enkelt og sikkert og uden gene for de omkringliggende bebyggelser. Nedenfor er de forskellige råvarer inddelt efter deres oprindelse og den specielle forbehandling, der kræves for, at det kan køres gennem anlægget. Bioenergianlæg på basis af organisk affald, som producerer biogas, der renses for CO2, og bruges til hhv. transportformål og sendes ud i nærliggende gasnet. Der foreligger et Letter of Intent fra DONG Energy på en 15-årig leveringsaftale. Denne aftale er på ca 22 millioner m3 gas pr. år, men i udarbejdelsen af præmisserne for anlægget har det vist sig muligt at mere end tredoble produktionen fra anlægget uden at ændre på opbygningen. Dette er under afklaring med DONG Energy, men deres udgangspunkt er, at de vil opkøbe alt, hvad vi kan producere af naturgas. Processen indeholder tillige separation, som muliggør dels at udskille N, P og K næringsstoffer, som sælges tilbage til planteproduktion, evt. teknisk vand, hvilket muliggør maksimal udnyttelse af de affaldstyper, der tilføres. Projektering af anlægget. Projekteringen vil ske i samarbejde med førende procesleverandører og rådgivere på området. Det bemærkes, at idet der her er tale om opgraderet biogas til naturgaskvalitet, så vil der kun være behov for minimal opbevaring af trykløs biogas forud for opgraderingen og dermed indpumpning i gas nettet. En separat risikovurdering på dette forhold er under udarbejdelse af Rambøll Fredericia, men på grund af sommerferie vil dette dokument først tilgå i løbet af den næste uge. CO2 reduktions-potentiale. Der arbejdes med en kapacitet på produceret gas på omkring 70 millioner m3 pr. år, og dermed er anlægget verdens absolut største. Den afledte CO2 reduktion kan konservativt opmåles til tons per år. Når anlægget er fuldt oppe at køre, vil dette tal kunne forhøjes væsentligt. Solcelleprojektet, som skal etableres ved siden af selve biogasanlægget, er foreløbig estimeret til 40MW, og vil tillige med det tilhørende bagland for området. Sidst men ikke mindst vil anlægget blive etableret under jorden det vil sige, at der bygges haller med fast tag, således at området efterfølgende vil fremstå som parklignende åbent land med et solcelle anlæg til brug for driften i Bioenergianlægget. Anlægget bygges op med flere produktionslinjer, da den valgte teknologi i anlægskonceptet giver mulighed for at behandle en bred vifte af affaldstyper, incl. kat. 2 affald. Der vurderes ligeledes på at etablere en økologilinje. Der bliver i design af anlægget lagt vægt på at eliminere, hvor det overhovedet er muligt, og at minimere gener for omverdenen. Der indbygges blandt andet flertrins absorbere i kombination med biobark filtre. Dette gøres for at fjerne evt. lugt, som kan opstå ved anlægget. Væsentligst er det dog, at selve anlægget etableres som lukket, det vil sige uden Beregning af den samlede CO2 effekt ved projektet er en temmelig kompliceret affære og kræver enighed om en række forudsætninger. Det afgørende er, hvilket miks af biomasse og affaldstyper der forudsættes behandlet. Der er derfor i det følgende taget udgangspunkt i: 18 A1- Offshore Aps

19 A1- Offshore Aps 19

20 Det er naturligvis ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive en eksakt fordeling, men lad det så være en trøst, at ovennævnte miks giver et potentielt gasudbytte, der i gennemsnit svarer til 150 m3 per ton. Der kan alternativt opnås 75 m3 pr ton ved et miks, hvor gyllekoncentrat udgør 60% af den samlede mængde og de øvrige reduceret forholdsmæssigt. I det følgende er CO2 effekten overslagsmæssigt estimeret for begge situationer. Den største CO2 effekt er knyttet til den producerede biogas (methan) og antagelse om, hvilke fossile brændsler den erstatter. Der tages her udgangspunkt i opgradering og injektion i naturgasnettet. Ved 150 m3 biogas pr ton produceres: Ved 75 m3 biogas pr ton produceres: 134 mio m3 methan ~ ton CO2 70 mio m3 methan ~ ton CO2 Værdien af CO2 afhænger af flere forhold primært udbud og efterspørgsel men i de forhandlinger, som pågår på andre projekter, hvor gassen afsættes til nettet (Naturgas Fyn), så regnes der med et tillæg på 0,20 kr pr m3 methan, det svarer til 100 kr pr ton CO2. De øvrige CO2 effekter er noget mere komplicerede og kræver ud over enighed om en række forudsætninger endvidere forudgående godkendelse og efterfølgende verifikation. I princippet kan man få godkendt CO2 for eliminering af en forureningskilde i dette tilfælde for at fjerne en potentiel kilde til emission af methan, lattergas og CO2. Mere væsentlig er nok de direkte reduktioner i forbruget af P gødning, som projektet bidrager til gennem effektiv separation ved kilden og tilbageføring af næringsstoffer til new food og landbrug gennem effektiv efterbehandling af de afgassede biomasser. For at sikre bedst mulig udnyttelse af energi- og næringsstofpotentialerne planlægges anlægget delt op i 3 linjer samt eventuel separat linje for behandling af gyllekoncentrat og gødning fra økologisk landbrugsproduktion og bortskaffelse af økologiske affaldsprodukter i øvrigt. SPECIELLE PROCESSER SOM KAN REALISERES PÅ ANLÆGGET. Waste to Resource to Food Anlægget har med sin beliggenhed flere muligheder for tilførsel af affald, som kan håndteres, og dermed er der fra vores side fokus på at udnytte de forskellige principper for oparbejdning af affald til forskellige medier, som kan genanvendes i produktion af for eksempel fødevarer. Der er et direkte ønske og behov for denne type projekter, teknologi og proces knowhow er kendt, og vi har kontakt til investorer og finansielle kilder, der kan og vil løfte projektet. Det kan illustreres som følger: Oveni kan der i dette tilfælde lægges, at projektet baseres på en række interessante om end komplekse affaldstyper, som kan transporteres til anlægget af søvejen. Det giver en stor aktions-radius, øget fleksibilitet og optimale betingelser for sikring af de nødvendige affaldsmængder på kort sigt og mulighed for at øge mængderne senere. Det bærende er, at en del af de, der leverer affald ind til anlægget, ikke ønsker noget retur derfor skal rest-produkterne målrettes afsætning til anden side. Udfordringen er at bringe initiativet fra ide til realitet og gøre det velovervejet, effektivt og hurtigt. Vi har tilknyttet GFE BioEnergy som konsulent på projektet, og sammen med dem arbejder vi efter et Waste to Ressource to Food koncept baseret på udnyttelse af energipotentialet til biogasproduktion og frigørelse af supplerende added values i form af vækstmedier og vand til intensive New Food produktioner og gødningsprodukter især fosfor til landbrugsproduktion. Konceptet omfatter separationsløsninger ved kilden, specifikke forbehandlingstrin termo-kemisk trykkogning mm - før biogasanlægget og effektiv efterbehandling Nutrival med produktion af vækstmedier og gødningsprodukter, for eksempel til champignons. Denne del af CO2 emissionseffekten kan overslagsmæssigt opgøres til følgende: Ved 150 m3 biogas pr ton: Ved 75 m3 biogas pr ton: ~ ton CO2 ~ ton CO2 Der skal dog tages højde for de ikke agro-relaterede biomasser samt en reference med reducerede CO2 emissionsfaktorer. For de agro-relaterede biomasser gyllekoncentrat og dybstrøelse udgør CO2 emissions reduktionsbidraget henholdsvis ton CO2 ved 150 m3 biogas pr ton scenariet, og ton CO2 ved 75 m3 biogas pr ton scenariet. Der vil ud over de anførte CO2 emissionsreduktionsbidrag også kunne argumenteres for sparet energiforbrug ved fremstilling af N gødning og sparet transport i tilknytning til P gødning. 20 A1- Offshore Aps

21 Det stiller krav til det team, der skal styre processen og projektet gennem udviklingsog planlægnings-faserne frem til endelig GO og derefter forestå ledelses- og kontrolfunktioner i etablerings- og driftsfasen af de konkrete behandlings- og produktionsanlæg. Derfor er GFE Bioenergy valgt som vores rådgiver på denne del af projektet. Dette team kalder vi i projektet for DPMC jvf nedenstående: Der er tale om en løbende trinvis udvikling, hvor der i de indledende faser er tale om innovation og forretningsudvikling, derefter konkret planlægning, sikring af aftalegrundlag, projektering og kontrahering, etablering og opstart af produktion frem til kommerciel drift. Vi er som investorer bag projektet fast overbeviste om, at dette projekt både kan realiseres inden for de rammebetingelser, der findes for biogasafsætning i dag, og at anlægget med hjælp fra C. F. Møller på den byggetekniske og arkitektoniske side, samt med Rambøll og GFE Bioenergy vil fremstå som et helstøbt, smukt og effektivt anlæg for produktion af gas på basis af biomasse til gavn for hele landet. Det er også indlysende, at den samlede mængde, der kan produceres både af gas og reduktion af CO2, vil være med til at gøre Fredericia kommune CO2 neutral, hvis ikke CO2 positiv, således at der kan opnås betydelig national og international omtale af projektet. Yderligere vil dette projekt i sin realisering på baggrund af de mængder affald, som kan behandles, række ud over landets grænser og dermed sætte Fredericia kommune på landkortet som en CO2 bidragyder i positiv forstand også i udlandet. Vi håber derfor på, at De vil tage positivt imod projektet og indlede en realitetsbehandling med henblik på at give byggetilladelse til anlægget, og i første omgang give området status af industri i den nødvendige kategori for at vi kan købe og projektere verdens absolut største biogasanlæg. Med Venlig hilsen Tom Ø. Nielsen Investor A1- Offshore Aps 21

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Ansøgning om etablering af solcelleanlæg på terræn på adressen Skovvangvej 18/Neesvej 11, Nees. Formål: På foranledning af lodsejer

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ NOTAT Emne: Til: Oversigt over og behandling af indkomne høringssvar vedrørende Projektforslag for Solrød Biogas. Byrådet Dato: 13. maj 2013 Sagsbeh.: anfr Sagsnr.: 13/4058

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

VVM-screening af re-etablering af faciliteter til optimering af importfaciliteterne for råolieimport til Shell Raffinaderiet i Fredericia.

VVM-screening af re-etablering af faciliteter til optimering af importfaciliteterne for råolieimport til Shell Raffinaderiet i Fredericia. VVM-screening af re-etablering af faciliteter til optimering af importfaciliteterne for råolieimport til Shell Raffinaderiet i Fredericia. Med udgangspunkt i den faldende produktion af råolie i den dansk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Om Maabjerg Energy Concept

Om Maabjerg Energy Concept Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup 31. august 2011 %/0)1!*1)*(* 2 3,!"#$% & '( )*(( +'( )*(( -. + )% )*(( ", )%)*() 4. " 52!" 65.2 '1*/()(7

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Tema aften solenergi. Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg

Tema aften solenergi. Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg Tema aften solenergi Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg ATsolar Aps Total entreprenør inden for solcelleanlæg i alle størrelser og typer Har projekteret og installeret nogle af landets største solcelleanlæg

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere