PROJEKT FOR BIOENERGI ANLÆG PÅ NYHAVEVEJ I FREDERICIA - AUGUST A1- Offshore Aps

Transkript

1 PROJEKT FOR BIOENERGI ANLÆG PÅ NYHAVEVEJ I FREDERICIA - AUGUST 2012 A1- Offshore Aps

2 INTRODUKTION Tom Ø. Nielsen har erhvervet Projekt ejendommen som tidligere har huset Ny Nitrogen, beliggende Nyhavevej 73, 7000 Fredericia, med det formål at etablere en Energi park med tilhørende anlæg og kontor bygninger. De tilhørende havne og tank faciliteter samt den centrale geografiske placering, ligesom Fredericia kommunes målsætning om at være en bæredygtig kommune, har været afgørende for at Tom Ø. Nielsen har valgt at placere en stor investering her. I tillæg er der en fantastisk arrondering af det samlede areal, hvor bestående beplantninger og højde forskelle kan udnyttes, således at det visuelle indtryk kan udnyttes dels som landmark, dels som et udtryk for en fremadrettet kommerciel grøn industri der er smukt indrammet i naturen. Projektet tænkes opdelt i flere faser, nemlig Bioenergianlæg med opgradering af gas til naturgas kvalitet, kontorafsnit med udleje bla. til den maritime industri, solenergi anlæg samt mulighed for new food produktion på basis af vand varme og næringsstof udnyttelse fra det opførte bioenergianlæg. Samlet set skabes der her mulighed for at aktivere et af Danmarks bedst beliggende knudepunkter, samtidig med at området får tilført en betydelig miljø industri, et større antal arbejdspladser med behov for forskellige kompetence samt en investering i den tunge klasse. RÅDGIVER: Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Danneskiold-Samsøes Allé København K ARKITEKTFIRMAET C.F. MØLLER A/S er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Vi arbejder med et meget bredt spekter af opgaver fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. Vi arbejder ud fra idealet om det enkle, det klare og det uprætentiøse. Idealet har fulgt tegnestuen, siden den blev grundlagt i 1924, og det nyfortolkes fortsat i de enkelte projekter med udgangspunkt i stedet og i dialog med internationale strømninger og regionale karakteristika. 2 A1- Offshore Aps

3 EKSISTERENDE SILOER A1- Offshore Aps 3

4 ARKITEKTONISK BESKRIVELSE Arkitektonisk er der arbejdet med et enkelt og klart koncept bestående af et stilliseret espalier der indhegner hele anlægget - tilpas fleksibelt og samlende ift. både de nære og fremtidige planer for anlægget. Denne strategi vil sikre den nødvendige opgradering af området, oplevet tæt på og endnu vigtigere på lang afstand - som et samlende helhedsgreb. Espalieret følger siloernes konturer resulterende i en smuk svungen form, en markant skikkelse der samtidig tilpasser sig landskabet og bevoksningen. På afstand opleves anlægget enkelt og som et objekt - en skulptur. 4 A1- Offshore Aps

5 A1- Offshore Aps 5

6 Kommer man tæt på anlægget, kan man decifrere bygningen i alle dens dele Kontorbyggeriet er hægtet ude på de eksisterende siloer, fortrinsvis med glasfacade ud mod Lillebælt i 6 etager. Foran dette et omfavnende stål espalier, og bagved liggende de eksisterende siloer, der på toppen er inddækket i et solcelleanlæg i en art jordfarve. Nye siloer placeres under et jordække med et grønt tag, der går i et med det højere bagvedliggende terræn, og derfor ikke vil kunne ses fra omgivelserne. kontorbyggeriet er skitseret i 6 etager af m2 pr etage + en ekspansionsmulighed af yderliger m2 pr. etage svarende til ialt: m2 alternativt m2 uden ekspansionen 6 A1- Offshore Aps

7 A1- Offshore Aps 7

8 KONCEPT KONCEPTUELT BESTÅR ANLÆGGET AF 5 DELE: 1: DE EKSISTERENDE SILOER 2: DE NYE MINDRE SILOER 8 A1- Offshore Aps

9 3: JORDÆKKET OVER DE NYE SILOER 4: KONTORFLØJEN MOD VANDET 5: ESPALIERET RUNDT OM ANLÆGGET A1- Offshore Aps 9

10 SITUATIONSPLAN 10 A1- Offshore Aps

11 ESPALIER HEGN OMKRANSER DE EKSISTERENDE SILOER OG KONTORBYGGERI (ORANGE STREG) KONTORBYGGERI: M2 ELLER REAKTOR TANKE EKSPANSIONS MULIGHED M2 INKL EKSPANSION LAGER LAGER KONTOR LAGER JORDDÆKKE OVER NYE SILOER (TRANSPARENT GRØN) MODTAGER TANKE LABORATORIE A1- Offshore Aps 11

12 PRINCIP SNIT JORDDÆKKE I KOTE MED EKSISTERENDE TERRÆN NYE SILOER EKSISTERENDE SILO NYE SILOER EKSISTERENDE SILO KONTOR KAJ 12 A1- Offshore Aps

13 A1- Offshore Aps 13

14 REFERENCER : INDUSTRIENS HUS VED RÅDHUSPLADSEN I KØBENHAVN - DOBBELT GLASFACADE HVOR DEN YDRE GLASHUD FUNGERER AKUSTISK OG LYSMÆSSIGT DÆMPENDE. EKSEMPEL PÅ LYSEFFEKT : SOMMERHUS I SVERIGE - ALMINDELIG FACADE MED ET ESPALIER LAG UDENPÅ, DER SKABER RELIEF - HER MED KLATREPLANTER DER OVER TID GIVER EN GRØN FACADE 6 : AALTO VASEN MED DENS SLYNGEDE FORM 7 : DEN NORDISKE AMBASSADE I BERLIN - HVERT LAND HAR ET HUS MED EN UNIK ARKITEKTUR, SOM UDADTIL DELER EN FACADE DER FORENER HUSENE MEN GIVER PLADS TIL STOR VARIATION INDADTIL 8 : AROS UDSIGTSPUNKT AF OLAFUR ELIASSON 14 A1- Offshore Aps

15 A1- Offshore Aps 15

16 PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund: Regeringens forlig på energiområdet har gjort biogasanlæg økonomisk interessante, idet der med forliget den 26. marts 2012 blev lavet en fordobling af afregningsprisen pr kwh og dermed givet et økonomisk løft til branchen. Investor. Tom Ø. Nielsen har tidligere været involveret i store projekter i Fredericia, og sammen med den oprindelige investorkreds var han medstifter af virksomheden A2SEA A/S. Tom Ø. Nielsen er bosiddende i Fredericia, hvorfra han driver rederivirksomheden A1- Offshore Aps. Han har i et stykke tid vurderet på muligheden for at udnytte det tidligere ammoniaklager på Nyhavevej i Snoghøj med tilhørende kajanlæg til industrielt formål. De tre store lagertanke er indrettet til lagring af ammoniak under tryk, og kajanlægget er oprindeligt lavet til losning af ammoniak til brug ved gødningsproduktionen på det nu ophørte Kemira. undersøges, om skibsstørrelsen kan hæves til ca tdw, således at antallet af anløb kan nedbringes. Dette vil dog være en del af optimeringen af den gyllemængde, som kan produceres, samtidig med at det skal være hurtigt og smidigt at opsamle og transportere gyllen både til anlægget og retur, når massen er afgasset. Den sidste og særdeles interessante del af anlægget er samtidig også pr tilfælde en upside af helt ekstraordinær karakter. Der løber nemlig fra anlægget en rørledning via Strandvejen i Erritsø ind til det tidligere Kemira i Fredericia. I denne rørledning transporterede man tidligere ammoniakken. Tilfældigvis passerer rørledningen i en afstand af ca. 200m fra Fredericia centralrenseanlæg, som producerer biogas til DONG Energy. Når anlægget tages i brug, vil der derfor kun skulle etableres stikledning ind til renseanlægget, for at vi kan afsætte biogassen direkte til DONG Energy. Hvis mængden overstiger den kapacitet, både Centralrenseanlægget i Erritsø og rørledningen har, vil det være muligt at oparbejde gassen til naturgaskvalitet inde på selve anlægget og føde det direkte i DONGs rørledning, som løber på den anden side af tilkørslen til den nye Lillebæltsbro og dermed i umiddelbar nærhed af anlægget. Dette punkt har vi diskuteret med DONG Energy, og de er meget interesserede i at aftage gassen på en langtidskontrakt. kan få, hvad de deraf afledte omsætningstal kan blive, og hvor stor den resterende investering derefter vil være. Der er foretaget en indledende screening af de største anlæg i Danmark indtil nu, og der forudsættes i første omgang en investering i størrelsen 500 millioner danske kroner. Dette gøres på baggrund af de projekter, som ligger tilgængelige i dag. Der gøres dog samtidig den forudsætning, at det anlæg, som etablereres til samme pris, vil have mellem 200 og 250% større kapacitet, dette på baggrund af ovennævnte antagelse omkring den sparede investering i anlægget. Aftager: Der er igangsat en dialog med DONG Energy, som har vist interesse for at aftage biogassen på en minimum 15 års kontrakt. Det forventes, at vi vil kunne forhandle en endnu længere kontrakt med dem i løbet af udviklingsperioden. Der er vedlagt Letter of Intent på en købsaftale fra DONG Energy. Vi beder Dem venligst behandle dette LOI konfidentielt. Med regeringens forlig på energiområdet blev det aktuelt at kigge på anlægget til produktion af biogas. I det følgende uddybes grundene til, at anlægget her er specielt interessant til netop dette formål. Det er som ovenfor beskrevet tydeligt, at anlægget har nogle iboende fordele, som ethvert andet anlæg skal betale for at få etableret. Vi kan derfor på anlægssiden spare nogle af de største investeringer i hardware, da de allerede er til stede: Anlæg: Selve anlægget på Nyhavevej består i dag af de tre store lagertanke, kajanlægget foran ud mod Lillebælt og en lager- samt en administrationsbygning. Anlægget er oprindeligt kategoriseret til opbevaring og håndtering af miljøfarlige stoffer flydende ammoniak. Derfor er lagertankene også udført på en måde, som gør dette muligt. Den ydre tank er armeret beton, som kan holde hele indholdet, hvis den indre tank, som er af aluminium, skulle revne. Dermed er alle sikkerhedskrav til anlægget overholdt. Selve kajanlægget muliggør anløb af skibe indtil ca. 100m længde og dermed en produkttanker i størrelsen tdw. Dette vil svare til ca sættevogne med biomasse normalt gylle pr anløb, og det er muligt at pumpe denne biomasse direkte ind i tankene fra kajen i et lukket og dermed lugtfrit system. Det skal Lager, proces- og rådnetanke, kajanlæg til transport af rå- og færdigvarer (biomasse og gødning), pipeline til af-transport af biogas til kundens oparbejdningscenter på Fredericia centralrenseanlæg. Der er endnu ikke sat nogen værdi på denne del af anlægsinvesteringen, men det estimeres, at den svarer til mellem 30 og 50 % af den samlede omkostning på et så stort biogasanlæg. Investering: Det er klart, at anlægget skal bestå af meget mere end de tre tanke, kajen og en pipeline. Derfor er der indledt samarbejde med en producent af store industrielle biogasanlæg, som skal gennemføre et feasibility study på, hvor megen kapacitet vi 16 A1- Offshore Aps

17 Teknologiforspring. Bag den lidt kryptiske overskrift gemmer der sig et par upsides for dette projekt, som ingen andre projekter har mulighed for at kopiere Solceller. De tre lagertanke har et samlet tagareal på over m2 og er dermed oplagte til opsætning af solceller. De almindelige lagertanke på gylleanlæg har en mere kugleformet facon og er dermed ikke så interessante for solceller, som kræver en mere flad overflade for at kunne installeres og opfange solen optimalt. Yderligere er vi i dialog med ejerne af Ny Nitrogen om det resterende areal på ca m2 jord, som i dag er landbrugsjord. På dette areal vil vi etablere yderligere et m2 solcelleanlæg, som skal supplere anlægget på taget af tankene. Det estimeres forsigtigt det samlede areal til m2 solfangere. Dette vil svare til en indbygget kapacitet på 42,8MW effekt, som kan produceres. Da der kan produceres ca. 850kWh/kW indbygget kapacitet pa., vil denne udgøre ca MWh/pa. Omregnet til ren feed in tarif vil det svare til en omsætning på 363 millioner kroner på værkets 20 års levetid. Da biogasanlægget skal aftage en del til egenproduktion, vil afregningsprisen forholdsmæssigt være ca. 2,05 kroner sparet pr kwh værket forbruger. Dette vil udgøre en kæmpe CO2 besparelse for værket og for Fredericia kommune, hvis dens indbyggere aftager overløbet. Der vil i så fald blive tale om en CO2 positiv kommune, idet strømmen offsetter en stor mængde normal strøm. Lillebælt som varmepumpe. Da der er en konstant og meget stærk strøm i Lillebælt, vil det aldrig kunne bundfryse. Derfor vil vandet altid være omkring 4 grader under et vist niveau. Det betyder, at vandet vil kunne fungere som varmemedie/kølemedie for en varmepumpe. Denne varmepumpe vil blive drevet af strøm fra solfangeranlægget, således at pumpen ved hjælp af en hjælpeakkumulator om natten kan køre på oplagret strøm, og om dagen på direkte tapning af strøm fra egen produktion. Som nævnt ovenfor vil dette være en kæmpe besparelse i forhold til strøm leveret fra elværket. Dette bør have en stor positiv effekt på anlæggets drift. Den varme, som kan pumpes ud, kombineret med den store flade af solceller, vil med stor sandsynlighed kunne opvarme biomassen til de krævede grader for at processen kan løbe optimalt. Det vil med andre ord sige, at vi kan spare en energiomkostning i forbindelse med opvarmningen af biomassen. Kombineret med den potentielle besparelse på anlægssiden, hvor vi får tanke + kaj + pipeline, vil vi kunne bygge en business case, hvor den forventede IRR vil være potentielt meget større end et tilsvarende anlæg bygget på green field Kajanlægget som leveringssted. Da grunden allerede har en havn, som med få investeringer i ny hammer og fendere kan fungere igen, vil det være naturligt ja faktisk den eneste logiske løsning at bruge skibstransport som levering i stedet for at transportere på bil eller bane. Da de mængder, som vi skal levere, er signifikante, ca. 3000m3 pr. døgn, ville transport på lastbil heller ikke være en fornuftig løsning. Dette af flere grunde. Her skal blot nævnes at: 3000m3 fordelt på lastbiler giver ca. 125 vogntog pr. døgn til og fra anlægget. Alene trafikbelastningen ville gøre beliggenheden problematisk. Men CO2 balancen er også ganske ringe. Energiforbruget p. lastbil med ca. 500 hk vil udgøre en samlet effekt på 62500hk. Omregnet til kw er det ca kW. Energiforbruget pr. kw er på 0,185g diesel/kw/time, eller 68 tons pr. arbejdsdag på 8 timer. Til sammenligning vil en pusher tug spændt efter en tankpram bruge omkring 9 tons/24 timer, eller sammenlignet 3t på 8 timer. Da vi skal bruge 2 tugs, vil det være 6 tons på en 8 timers arbejdsdag. Eller 60 tons sparet. Hertil kommer et interessant kuriosum. EU forsøger at indføre naturgas som fremdrivning af fragtskibe, hidtil uden større held. Men da vi selv laver naturgassen, vil vi være brændstofneutrale på vores tugs og dermed CO2 neutrale, hvis vi ombygger maskinerne til at køre på gas. Denne teknologi er for længst udviklet og ligger klar på hylderne hos førende producenter som Rolls Royce, Wärtsiila, MAN, MTU og mange andre motorfabrikanter. Det vil med andre ord være en kontant besparelse pr. dag på kroner i driftsomkostninger. Dette er både enestående som koncept og virksomhedsøkonomisk endnu et plus for anlægget. Da vi bruger søtransport til og fra anlægget af både råvarer og anvendt gødning, kan vi udvide vores geografiske område til hele Skandinavien og Nordtyskland og dermed få nedbragt mængden af både gyllelugt og dårligt anvendt affald i et kæmpe geografisk område. Dette er interessant, idet et normalt biogasanlæg henter sine råvarer i en radius af ca. 15km fra anlægget. Herefter er transporten et fordyrende led. Men da vi transporterer råvarerne for en brøkdel af omkostningen af, hvad et normalt anlæg skal betale, vil vi kunne afsøge et kæmpe område og dermed have større udvalg af leverandører af biomasse. Dette er unikt, idet Ny Nitrogen er beliggende, hvor det nu engang er. Alternativ tænkning. Vi har kigget på mulighederne for at få anlægget til at fungere, idet vi har udnyttet solen, Lillebælt og beliggenheden maksimalt. Men i forhold til levering af biomasse har vi også kigget alternativt. Der er mange muligheder for at få biomasse af høj kvalitet, og for eksempel er vi fokuserede på det stadigt stigende antal krydstogtskibe i Danmark Århus og København (København bygger en ny krydstogtspier) og de skal betale for at få tømt septiktanke, hvilket ikke er spor billigt, da affaldet som det er i den forbindelse skal løbe over et renseanlæg og dermed transporteres fra havnen til eks Lynetten i København. Vi kan lægge en tankpram ved en sådan pier i fast turnus og dermed for betaling opsamle affaldet og bringe det til anlægget i Fredericia. Det udgør ikke alene en fordel for anlæggets rentabilitet, det nedsætter presset på renseanlæggene i Århus og København, hvor der kan udskydes investeringer i nødvendige udvidelser for at modtage denne øgede mængde. Samtidig vil det betyde en mindre belastning af Århus Bugten og Øresund. Da vi har skibe som transportmiddel, kan den vandmængde, som skal tages ud af eks. svinegylle renses og opsamles i store mængder og lagres ombord på en tankpram. Teknisk vand indgår i produktionen af alt fra fødevarer til maskiner. Og da vand koster mange penge for produktionsvirksomheder, vil der være et positivt incitament til at aftage det vand, vi ikke kan bruge i vores anlæg. Vandet kan bruges til vanding af marker f.eks. i Sydeuropa, som kan nås forholdsvis billigt med båd eller i meget store mængder endnu længere væk f.eks. Nordafrika. Ved hjælp af en termokemisk forbehandling, som vores samarbejdspartnere har patent på, kan affaldssammensætningen laves betydeligt mere komplex end i normale anlæg. Dette gør, at kategori 2 affaldsstoffer, som er mere svært nedbrydelige, kan indgå i store mængder i anlægget. Dermed kan gasproduktionen sættes kraftigt i vejret. Vi skønner dermed at kunne producere ca. 69,3 millioner m3 naturgas per år. Dette giver ved en pris på 4,75 kroner per m3 en samlet omsætning på over 320 millioner kroner per år. Dette gør investeringen særdeles rentabel, og dermed er det en interessant forretningside. Der kan genereres store beløb ved at sammensætte et stort værk med en differentieret produktion. Arbejdspladser. Det skønnes forsigtigt at 175 til 250 mennesker vil have permanente arbejdspladser, når værket er i drift. Under anlægsfasen vil der være ca. 300 medarbejdere direkte involveret og formentlig omkring 500 i anden række, som vil være involverede i projektet. De varige arbejdspladser vil være fra ingeniør- og forskerkompetence til specialarbejdere og dermed dække hele spektret inden for kommunens befolkningssammensætning. Reno-science. Det faktum, at vores affaldshåndtering og de forskellige typer af affald, som vi bruger, betyder, at der vil være en del forskning og udvikling involveret fra projektets start. Det vil også være særdeles interessant at tænke Reno-science konceptet ind, idet vi skal bruge højt berigede typer af affald til at neddele de store mængder af gylle, som vil være grundsubstansen i værket. Det betyder også, at vi skal fokusere på affaldshåndtering og sortering i hele Jylland og måske endda til Nordtyskland og Sverige. Det er i sidste ende alle disse enkeltkomponenter, som gør Nyhavevej og ammoniakanlægget interessant. A1- Offshore Aps 17

18 ANLÆGGET I STORE TRÆK Projektering af bebyggelsen. Vi har valgt arkitektfirmaet C. F. Møller til at stå for projektering af bebyggelserne. Dels har C. F. Møller erfaring fra tidligere anlæg af samme type, og dels er arkitekterne særdeles kompetente i forhold til at indpasse et anlæg som dette med den meget prominente beliggenhed ud til Lillebælt i omgivelserne, uden at man efterfølgende fornemmer, at der her gemmer sig er produktionsanlæg. Kontorfaciliteterne opføres foran bestående tankanlæg og er tænkt udnyttet som en del af det samlede arkitektoniske løft, der ønskes for området. Ligeledes giver det plads og muligheder for erhvervslejemål af meget høj klasse. Nærmere beskrivelser af bebyggelsen er tilføjet andetsteds i dette projektmateriale. Energiproduktionen fra anlægget sælges til nettet på nær ca. 15 MW, som vi sammen med den lav værdige varme og en mindre delstrøm producerer på biogas fra bioenergianlægget, udgøre hovedenergi - leveringen til det totale projekt. New Food delen, som er nævnt sidst i dette dokument, vil der først blive taget stilling til efter indkøring af bioenergianlægget. Det kan oplyses, at denne del vil ske i nært samarbejde med en international partner. Produktionen vil blive afsat internationalt. Produktionskapacitet i de eksisterende tanke. På den produktionsmæssige side er det optimalt for dette anlæg at køre på diversificerede affaldstyper såsom kød, fisk, fødevareaffald og andre kategori 2 affaldstyper. Disse affaldstyper giver et meget højt afkast på gasproduktionen, idet de, når de er neddelte, kan levere op til 350m3 gas per ton affald. nogen udendørs produktion eller lagring, men i et helt lukket anlæg, hvor vi har konstant let undertryk for at kunne kontrollere luftstrømmene. Der etableres tillige eget døgnbemandet laboratorium, der ud over analysefunktioner ligeledes har ansvar for egenkontrol og dokumentation, herunder ind/output af affald og biomasse og gødning. Transportkoncept. Der forudsættes ingen biltransporter til /fra anlægget. Til gengæld etableres der egen ISPS-sikret havn, hvorigennem al transport af rå- og biomasse vil foregå. Dette anlæg vil blive etableret som lukket anlæg for ind og udpumpning af affald under vanddække, således at en eventuel lækage i pipelines vil blive suget op i anlægget med det samme. Da havnen er ISPS, lukkes der for gennemgående trafik igennem området. Produktionsanlægget. Der bliver tale om et produktionsomfang på imellem 60 og 90 MV og en affaldsbehandlings kapacitet på ca t. i døgnet Transport til/fra anlægget sker hovedsageligt af søvejen. Ejerkredsen er tillige beskæftiget med Shipping og har derfor kompetencer og netværk inden for logistik. Lastning /losning foretages i en specielt neddykket koblingsstation, som kendes fra den maritime industri, for herved at undgå enhver form for lugt og spild. Anlægget tilbyder kommuner, havne, fødevarevirksomheder, landbruget m.v. at modtage affaldstyper som kildesorteret affald fra storkøkkener, private husholdninger,hospitaler, ubehandlet tørstof fra renseanlæg, organisk affald fra supermarkeder og fødevare fabrikker, opsamlet fiskeaffald på havne, opsamlet og forsepareret gylle og dybstrøelse fra landbrug, herunder fjerkræfarme, slagteri affald, og kategori2 affald fra slagterier, fiskefarme, minkfarme o.l. I og med at der er mulighed for, at logistik foretages af søvejen, er det med denne placering muligt at betjene et stort geografisk område lige fra Skandinavien, Baltikum og Tyskland til De Britiske Øer og Benelux - landene. Projektet forudser derfor den mængde af affald, som kan behandles, i størrelsen 4600 tons pr. dag. Alt affald, som ovenfor nævnt, transporteret til og fra anlægget med skib. Dette gør, at mængderne kan håndteres enkelt og sikkert og uden gene for de omkringliggende bebyggelser. Nedenfor er de forskellige råvarer inddelt efter deres oprindelse og den specielle forbehandling, der kræves for, at det kan køres gennem anlægget. Bioenergianlæg på basis af organisk affald, som producerer biogas, der renses for CO2, og bruges til hhv. transportformål og sendes ud i nærliggende gasnet. Der foreligger et Letter of Intent fra DONG Energy på en 15-årig leveringsaftale. Denne aftale er på ca 22 millioner m3 gas pr. år, men i udarbejdelsen af præmisserne for anlægget har det vist sig muligt at mere end tredoble produktionen fra anlægget uden at ændre på opbygningen. Dette er under afklaring med DONG Energy, men deres udgangspunkt er, at de vil opkøbe alt, hvad vi kan producere af naturgas. Processen indeholder tillige separation, som muliggør dels at udskille N, P og K næringsstoffer, som sælges tilbage til planteproduktion, evt. teknisk vand, hvilket muliggør maksimal udnyttelse af de affaldstyper, der tilføres. Projektering af anlægget. Projekteringen vil ske i samarbejde med førende procesleverandører og rådgivere på området. Det bemærkes, at idet der her er tale om opgraderet biogas til naturgaskvalitet, så vil der kun være behov for minimal opbevaring af trykløs biogas forud for opgraderingen og dermed indpumpning i gas nettet. En separat risikovurdering på dette forhold er under udarbejdelse af Rambøll Fredericia, men på grund af sommerferie vil dette dokument først tilgå i løbet af den næste uge. CO2 reduktions-potentiale. Der arbejdes med en kapacitet på produceret gas på omkring 70 millioner m3 pr. år, og dermed er anlægget verdens absolut største. Den afledte CO2 reduktion kan konservativt opmåles til tons per år. Når anlægget er fuldt oppe at køre, vil dette tal kunne forhøjes væsentligt. Solcelleprojektet, som skal etableres ved siden af selve biogasanlægget, er foreløbig estimeret til 40MW, og vil tillige med det tilhørende bagland for området. Sidst men ikke mindst vil anlægget blive etableret under jorden det vil sige, at der bygges haller med fast tag, således at området efterfølgende vil fremstå som parklignende åbent land med et solcelle anlæg til brug for driften i Bioenergianlægget. Anlægget bygges op med flere produktionslinjer, da den valgte teknologi i anlægskonceptet giver mulighed for at behandle en bred vifte af affaldstyper, incl. kat. 2 affald. Der vurderes ligeledes på at etablere en økologilinje. Der bliver i design af anlægget lagt vægt på at eliminere, hvor det overhovedet er muligt, og at minimere gener for omverdenen. Der indbygges blandt andet flertrins absorbere i kombination med biobark filtre. Dette gøres for at fjerne evt. lugt, som kan opstå ved anlægget. Væsentligst er det dog, at selve anlægget etableres som lukket, det vil sige uden Beregning af den samlede CO2 effekt ved projektet er en temmelig kompliceret affære og kræver enighed om en række forudsætninger. Det afgørende er, hvilket miks af biomasse og affaldstyper der forudsættes behandlet. Der er derfor i det følgende taget udgangspunkt i: 18 A1- Offshore Aps

19 A1- Offshore Aps 19

20 Det er naturligvis ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive en eksakt fordeling, men lad det så være en trøst, at ovennævnte miks giver et potentielt gasudbytte, der i gennemsnit svarer til 150 m3 per ton. Der kan alternativt opnås 75 m3 pr ton ved et miks, hvor gyllekoncentrat udgør 60% af den samlede mængde og de øvrige reduceret forholdsmæssigt. I det følgende er CO2 effekten overslagsmæssigt estimeret for begge situationer. Den største CO2 effekt er knyttet til den producerede biogas (methan) og antagelse om, hvilke fossile brændsler den erstatter. Der tages her udgangspunkt i opgradering og injektion i naturgasnettet. Ved 150 m3 biogas pr ton produceres: Ved 75 m3 biogas pr ton produceres: 134 mio m3 methan ~ ton CO2 70 mio m3 methan ~ ton CO2 Værdien af CO2 afhænger af flere forhold primært udbud og efterspørgsel men i de forhandlinger, som pågår på andre projekter, hvor gassen afsættes til nettet (Naturgas Fyn), så regnes der med et tillæg på 0,20 kr pr m3 methan, det svarer til 100 kr pr ton CO2. De øvrige CO2 effekter er noget mere komplicerede og kræver ud over enighed om en række forudsætninger endvidere forudgående godkendelse og efterfølgende verifikation. I princippet kan man få godkendt CO2 for eliminering af en forureningskilde i dette tilfælde for at fjerne en potentiel kilde til emission af methan, lattergas og CO2. Mere væsentlig er nok de direkte reduktioner i forbruget af P gødning, som projektet bidrager til gennem effektiv separation ved kilden og tilbageføring af næringsstoffer til new food og landbrug gennem effektiv efterbehandling af de afgassede biomasser. For at sikre bedst mulig udnyttelse af energi- og næringsstofpotentialerne planlægges anlægget delt op i 3 linjer samt eventuel separat linje for behandling af gyllekoncentrat og gødning fra økologisk landbrugsproduktion og bortskaffelse af økologiske affaldsprodukter i øvrigt. SPECIELLE PROCESSER SOM KAN REALISERES PÅ ANLÆGGET. Waste to Resource to Food Anlægget har med sin beliggenhed flere muligheder for tilførsel af affald, som kan håndteres, og dermed er der fra vores side fokus på at udnytte de forskellige principper for oparbejdning af affald til forskellige medier, som kan genanvendes i produktion af for eksempel fødevarer. Der er et direkte ønske og behov for denne type projekter, teknologi og proces knowhow er kendt, og vi har kontakt til investorer og finansielle kilder, der kan og vil løfte projektet. Det kan illustreres som følger: Oveni kan der i dette tilfælde lægges, at projektet baseres på en række interessante om end komplekse affaldstyper, som kan transporteres til anlægget af søvejen. Det giver en stor aktions-radius, øget fleksibilitet og optimale betingelser for sikring af de nødvendige affaldsmængder på kort sigt og mulighed for at øge mængderne senere. Det bærende er, at en del af de, der leverer affald ind til anlægget, ikke ønsker noget retur derfor skal rest-produkterne målrettes afsætning til anden side. Udfordringen er at bringe initiativet fra ide til realitet og gøre det velovervejet, effektivt og hurtigt. Vi har tilknyttet GFE BioEnergy som konsulent på projektet, og sammen med dem arbejder vi efter et Waste to Ressource to Food koncept baseret på udnyttelse af energipotentialet til biogasproduktion og frigørelse af supplerende added values i form af vækstmedier og vand til intensive New Food produktioner og gødningsprodukter især fosfor til landbrugsproduktion. Konceptet omfatter separationsløsninger ved kilden, specifikke forbehandlingstrin termo-kemisk trykkogning mm - før biogasanlægget og effektiv efterbehandling Nutrival med produktion af vækstmedier og gødningsprodukter, for eksempel til champignons. Denne del af CO2 emissionseffekten kan overslagsmæssigt opgøres til følgende: Ved 150 m3 biogas pr ton: Ved 75 m3 biogas pr ton: ~ ton CO2 ~ ton CO2 Der skal dog tages højde for de ikke agro-relaterede biomasser samt en reference med reducerede CO2 emissionsfaktorer. For de agro-relaterede biomasser gyllekoncentrat og dybstrøelse udgør CO2 emissions reduktionsbidraget henholdsvis ton CO2 ved 150 m3 biogas pr ton scenariet, og ton CO2 ved 75 m3 biogas pr ton scenariet. Der vil ud over de anførte CO2 emissionsreduktionsbidrag også kunne argumenteres for sparet energiforbrug ved fremstilling af N gødning og sparet transport i tilknytning til P gødning. 20 A1- Offshore Aps

21 Det stiller krav til det team, der skal styre processen og projektet gennem udviklingsog planlægnings-faserne frem til endelig GO og derefter forestå ledelses- og kontrolfunktioner i etablerings- og driftsfasen af de konkrete behandlings- og produktionsanlæg. Derfor er GFE Bioenergy valgt som vores rådgiver på denne del af projektet. Dette team kalder vi i projektet for DPMC jvf nedenstående: Der er tale om en løbende trinvis udvikling, hvor der i de indledende faser er tale om innovation og forretningsudvikling, derefter konkret planlægning, sikring af aftalegrundlag, projektering og kontrahering, etablering og opstart af produktion frem til kommerciel drift. Vi er som investorer bag projektet fast overbeviste om, at dette projekt både kan realiseres inden for de rammebetingelser, der findes for biogasafsætning i dag, og at anlægget med hjælp fra C. F. Møller på den byggetekniske og arkitektoniske side, samt med Rambøll og GFE Bioenergy vil fremstå som et helstøbt, smukt og effektivt anlæg for produktion af gas på basis af biomasse til gavn for hele landet. Det er også indlysende, at den samlede mængde, der kan produceres både af gas og reduktion af CO2, vil være med til at gøre Fredericia kommune CO2 neutral, hvis ikke CO2 positiv, således at der kan opnås betydelig national og international omtale af projektet. Yderligere vil dette projekt i sin realisering på baggrund af de mængder affald, som kan behandles, række ud over landets grænser og dermed sætte Fredericia kommune på landkortet som en CO2 bidragyder i positiv forstand også i udlandet. Vi håber derfor på, at De vil tage positivt imod projektet og indlede en realitetsbehandling med henblik på at give byggetilladelse til anlægget, og i første omgang give området status af industri i den nødvendige kategori for at vi kan købe og projektere verdens absolut største biogasanlæg. Med Venlig hilsen Tom Ø. Nielsen Investor A1- Offshore Aps 21