INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?
|
|
- Randi Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konferencen 0-6 årige Børns Institutions- og Hverdagsliv,. Workshop. Institut for Uddannelse og Pædagogik. Tirsdag d. 9. juni 2015, Kl Bente Jensen, professor MSO INNOVATIV DAGTILBUDS PÆDAGOGIK Hvordan kan vi uddanne os til det? Oplæg baseret på international forskning, danske erfaringer og komparativ analyse af europæiske trends (CARE) Bente Jensen 1
2 INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN? HVAD BETYDER UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE AF PROFESSIONELLE? HVORDAN ER DET MULIGT INDEN FOR GÆLDENDE SYSTEMER OG RESSOURCER AT ØGE DAGTILBUDSKVALITETEN? Bente Jensen 2
3 HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN? Bente Jensen 3
4 DEFINITION INNOVATION I DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN DEFINERES SOM: Strategier hvorved organisationer transformerer ideer til en ny og forbedret praksis. I dagtilbud taler vi om social innovation, som strategier for fælles ide-generering, udvælgelse og implementering af fornyelse i den måde vi møder sociale udfordringer (ulighed og gabet mellem børn). Bente Jensen 4
5 INNOVATION PÅ TRE NIVEAUER Vi taler om tre niveauer af innovation: systemniveau (reformer) og fælles samfundsmæssige innovative strategier, fx uddannelsesreformen eller store dagtilbudssatsninger. organisationsniveau, nye læringsformer, organisatorisk læring, fælleskaber af lærende, kreative innovationsfællesskaber, lederskab, interaktive og interkulturelle samarbejdsformer individniveau (den reflekterende praktiker, entreprenøren med de gode ideer - brug af nye teknologier, webbaserede læringsmuligheder) Bente Jensen 5
6 DAGTILBUD OG SOCIAL MOBILITET Review OM ECEC OG SOCIAL MOBILITET (Burger, 2010): Programmer styrker børns kognitive udvikling, bridrager til social mobilitet, mens mere uklart om uligheder overkommes. If. Burger skyldes det, at udsatte børn er forsinkede. De er bagud fra starten af indsatsen, alles niveau hæves gennem indsatsen, mens de mest udsatte børns stadig bagud. Uligheden ser ud til at bevares GABET mellem priviligerede og udsatte børn fastholdes. Det pædagogiske personales opgave er at styrke de mest udsatte grupper, at skabe læringsbetingelser så gabet lukkes. Bente Jensen 6
7 SOCIAL MOBILITET Antagelsen er at med nye samfundsmæssige muligheder, normbrud, nye familiemønstre, større social åbenhed, skabes nye muligheder for menneskers valg af uddannelse og livschancer for børn: Hvilke karakteristika er forbundet med sådanne nye mønsterbrud? Sandsynligheden for at tilhøre den stabile gruppe, dvs. de der ikke foretager mønsterbrud/social mobilitet, er meget høj for personer med forringede kognitive evner. De der bryder mønstre i positive retning er karakteriseret ved at have bedre kognitive evner. Den relative ulighed og eksklusionsmekanismer, er en tredje betydningsfuld faktor. Oplevelsen af at være fattig eller fattigere end andre, og ikke kunne deltage i de samme aktiviteter (at være/føle sig udenfor), er en faktor, der øger sandsynligheden for at ikke at blive eller være mønsterbryder. Bente Jensen 7
8 TIDLIG INDSATS Bente Jensen 8
9 MÅLRETTEDE INDSATSER Social mobilitet gennem målrettede indsatser (Heckman, 2008; Cunha and Heckman, 2007; Heckman and Kautz, 2012) Tidlige indsatser bedre end senere, professionelle skal være (vel)uddannede, i tidlige dagtilbudssatninger Satsning på BÅDE non-kognitiv læring (socio-emotionelle kompetencer, selv-kontrol og sociale relationer og trivsel) OG kognitiv læring (fx. sprog, literacy, science etc.) Kvalitet i interaktioner mellem barn og voksen styrker børns læring og trivsel -> målt på self-kontrol og sociale relationer dette glæder for alle børn og med særligt henblik på udsatte børn (Vygotsky (1935/1978), Bronfenbrenner (1979) Bente Jensen 9
10 GODE DAGINSTITUTIONER Review SFI for BUPL (2014) viser, om Daginstitutionens betydning for børns udvikling, at en god daginstitution (kvalitet) er karakteriseret ved: Gode Lærings- og legeaktiviteter Inddragelse af forældre Pædagogers faglighed Strukturelle kvalitetsparametre, som normering, gruppestørrelse, personalets uddannelse. Bente Jensen 10
11 BEHOV FOR INNOVATION Tidlige og målrettede specialiserede programmer kan medføre positive effekter for udsatte børn, på kort og lang sigt (Heckmann, 2006) fx. Perry Preschool, Abecedarian, seneste studier viser effekter op til 40 år efter, MEN men vi mangler forskning i innovation. Studier viser, at der opnås positive effekter ved indgang til skolen, videregående uddannelse (Bauchmüller et al, 2013, Havnes & Mogstad, 2011) uden dog at kunne påvise entydige resultater mht. social mobilitet. Universal tilbudte indsatser (som i Danmark) for alle børn (97 % af de 3-6 årige, 91 % af 0-2 årige) vi ved stadig for lidt om mht effekter og social mobilitet. Betydningen af pædagogiske kompetencer tydelig. Tydeligvis behov for udvikling af innovative strategier Bente Jensen 11
12 PÅ DE TRE NIVEAUER På systemnivau: Uddanne til at anvende viden i praksis, kommuners forandringsstrategier På organisationsniveau: Udvikle og implementere kreative ideer og fælles løsninger, der når udsatte børn, lukker gabet, inklusion På individniveau : omsætte viden til handling med fokus på kvalitet Bente Jensen 12
13 Bente Jensen 13
14 HVAD BETYDER UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE AF PROFESSIONELLE? Bente Jensen 14
15 UDDANNET PERSONALE Forskning peger på at der opnås effekter af deltagelse I dagtilbud har positive virkninger på lang sigt ind i skolen målt på skolepræstationer(datta, Gupta and Simonsen, 2010, 2012; Havnes and Mogstad, 2011) Kvalitet målt på flere ansatte pædagoger pr barn højner effekter på børns læring målt på skolepræstationer ved folkeskolens afgangsprøve( Bauchmüller et al., 2013). Kvalitet målt på højere andel med pædagogfaglig baggrund højner effekter målt på skolepræstationer ved folkeskolens afgangsprøve (ibid.). Kvalitet målt på højere andel af mænd i dagtilbud højner effekter (ibid.) Social svag forældrebaggrund og effekter målt på store skolebørns præstationer er vanskelige at udligne i Danmark selv med dagtilbudsindsatsen Bente Jensen 15
16 UDDANNELSE Forskningen underbygger, at de bedste virkninger opnås ved at pædagoger er/ eller bliver kvalificerede gennem uddannelse /efteruddannelse til at omsætte højkvalitetsindsats i praksis Ikke evidens for direkte sammenhænge mellem pædagogers uddannelse (pædagoguddannelsen i sig selv) og effekt målt på børns udbytte (Early et al., 2007). Derimod evidens for at pædagogers faglige kompetencer er nøgle til at skabe højkvalitetsdagtilbud med større chance for at løfte børns udvikling Øgede professionelle kompetencer til at arbejde videnbasret fremmer chancerne for social mobilitet og derfor er disse innovative kompetencer så vigtige at uddanne til (se også CARE, 2015) Bente Jensen 16
17 PÆDAGOGISKE KOMPETENCER Kunne arbejde med alle børns læring og udvikling gennem sproglige prioriteringer og alsidigt, dynamisk læringsbegreb. Kunne arbejde med relationer og være i stand til at gå dybt og engageret ind i interaktionen. Kunne arbejde systematisk og målrettet OG reflekterende, innovativt - fælles ORGANISATION Bente Jensen 17
18 EFTERUDDANNELSE Eksempler på INNOVATION i dagtilbudspædagogikken (de tre niveauer) VIDA (Vidensbaseret indsats i dagtilbud) for 3-5 årige ( ) lodtrækningsforsøg og effektstudie. VIDA København (2015) APIIF (Abecedarian Programmet implementeret som innovativ fornyelse i dagtilbud) for 0-2 årige(2015) Pilot-projekt. Opskaleres fra 2016 (hvis funded). Bente Jensen 18
19 APIIF INDSATS FOR 0-2 ÅRIGE FORÆLDRE INDDRAGES styrket forældre samarbejde Bente Jensen 19
20 VIDENSBASERET INNOVATIV DAGTILBUDS PÆDGOGIK Viden Refleksion Handling Bente Jensen 20
21 INNOVATIV DAGTILBUDPÆDAGOGIK 5TRIN Bente Jensen 21
22 Bente Jensen 22
23 HVORDAN ER DET MULIGT INDEN FOR GÆLDENDE SYSTEMER OG RESSOURCER AT ØGE DAGTILBUDSKVALITETEN? Bente Jensen 23
24 TRE EKSEMPLER PÅ INNOVATION I EUROPA (CARE) NORGE: Innovation inkluderer det at styrke professionelles kompetencer til at arbejde evidensbaseret og sætte teori/viden i spil i praksis. Bottom-up udgangspunk men stærk senere styring (topdown-approach) i evidensbaseret retning. Nyt samarbejde mellem forskning, professionsuddannelse og praksis. ITALIEN: I Italien er det at være innovativ forbundet med at hele områder af netværk, og forældre fællesskaber samarbejder om at styrke børns læring med en opmærksomhed på kulturelle, social og politiske aspekter af ECEC. Bottom-up approach og samarbejde mellem forskere og praksis ENGLAND: Innovation betyder at gå fra just babysitting til at uddanne professionelle til at være en RESPONSIV GUIDE i børns liv, understøttende børns læring og deltagelse i socialt liv Topdown-approach. Bente Jensen 24
25 LOVENDE INNOVATIVE TILGANGE SAMLET SET, Social innovation i danske dagtilbud adresserer social ulighed, gap mellem udsatte og mere priviligerede jævanaldrende og med positiv effekt (fx. VIDA initiativet i Danmark); A+ Uddannelse i brug af læringsmiljø rating scales (England); Brug af mentoring systemer; udvikle studerendes engagement (fx. Igangværende interventions studie; Finland); Sprog uddannelses-initiativer (Germany); Ikke igangværende innovative initiativer, på trods af tidligere successer (e.g. Synergy project i Grækenland; Holland; Omfattende øgede resourcer med henblik på at styrke ECEC evidens-baseret praksis (tredoblet siden 2006 i Norge); Samarbejdende netværk mellem professonelle etc. (e.g. Modern School Movement, Portugal). Fokus på kritisk refleksion og samspil mellem forskning og praksis (Italy); Innovative uddannelsesmetoder udviklet med fokus på sprog, tidlig læsning og skrivning (fx.polen)
26 Overordnet, PROFESSIONEL KOMPETENCEUDVIKLING Selvom studier viser, positiv betydning af uddannelse/efteruddannelse(fx. danske erfaringer) Har den økonomiske krise, I stort omfang haft indflydelse (negativt) på mulighederne for uddannelse/efteruddannelse af professionelle; Og det selv om der er øgede krav til akadamisk uddannet personale og med specialiseede kvalifikationer; Det er endvidere øget antal børn I systemer og ECEC instititioner og her er den multikulturelle sammensætning øget (både hvad angår børn og professionelle); Der er fravær af forskningsbaseret policy på område, der kan understøtte en langsigtet planlægning og en styrket systematisk, langsigtet professionel udviklings- og implementeringsplan.
27 SVAGHEDER OG STYRKER En trend imod øget akademisering og specialisering (uddannelsen & efteruddannelse) på den ene side OF FRAVÆR AF RESSOURCER PÅ DEN ANDEN! Stadig dilemmaer med higher child:staff ratios og lav grad af efteruddannelse. Der er ikke én model for regulering af professionel kompetenceudvikling, der er forskelle på standarder kun lidt facilitering af fortsat langsigtede efteruddannelsesstrategier I de fleste lande. Forskelle mellem kommuner er store, og få centraliserede standarder, hvad betyder det for kvalitet? Policy mobilitet (Bologna), kulturel mobilitet og social mobilitet har indflydelse på ECEC. Dette er ikke adresseret på en organisatorisk niveau eller I lærende fællesskaber I ECEC.
28 5 UDFORDRINGER Policy fokus Tid Forudsætninger Læringskultur & Organisering Ressourcer Bente Jensen 28
29 Bente Jensen 29
30 WORKSHOP -DISKUSSION Hvilke relevante erfaringer har I med innovative strategier rettet imod øget kvalitet i Dagtilbud og social mobilitet, derfra hvor I sidder? (Organisationer, Kommuner, Ledelse, Dagtilbud) Hvordan ser på spørgsmålet om ressourcer er det inden for gældende systemer i DK muligt at styrke en innovativ dagtilbudspædagogik? Hvad skal der til for at skabe muligheder for innovation? på hvilke innovations niveauer Bente Jensen 30
31 Referencer Brandi, U. & Jensen, B. (2014). Laboratorier og eksperimenter for social innovation. I: Staunæs et al., (red). Læringslaboratorier og-eksperimenter. Aarhus Universitetsforlag. Jensen et al. (2015). Comparative review of professional development approaches. Report 3.1. CARE. Curriculum Quality Analyses and Impact Review of European ECEC. Care Links: VIDA. En Sammenfatning. FOTO fra APIIF Programmet (2015). Jensen et al. (2015). Abecedarian Programmet implementeret som innovativ fornyelse i dagtilbud. Folder. Bente Jensen 31
32 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Bente Jensen Bente Jensen 32
UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?
UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?, Forskningens døgn. April 2010 INDHOLD Hvad er problemet? HPA-projektet en ny innovativ tilgang Positive effekter af HPA Hvad ved
Læs mere0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER
AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er
Læs mereCSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE
CSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE CSER WP No. 0012 VIDA Sammenfatning, 2013 Bente Jensen 9. FEBRUAR 2016 DPU, Tak til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og CSER for finansiel support. Bente
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereDAGTILBUD I FORANDRING
DAGTILBUD I FORANDRING I LYSET AF PROBLEMATIKKEN OM SOCIAL ARV OG ØGEDE LIVSCHANCER FOR ALLE BØRN OGSÅ DE MEST UDSATTE Bente Jensen Aarhus Universitet, DPU Forskningens Døgn 25.-27. april 2017 Foto: for
Læs mereKan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv.
Tidlig indsats 2. december 2015 Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv. V/ Ane Stallknecht Medlem af Børnekulturchefforeningens landsbestyrelse Fagcenterchef for Børn og
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereBente Jensen
DANMARKS PÆDAGOGISKE UDSATTE BØRN I DAGTILBUD, VIDEN, FORSKNING OG UDVIKLING VIDEN Socialt udsatte børn FORSKNING Indsatser der virker UDVIKLING Ny vidensbaseret indsats VIDA EFFEKT Pædagogisk intervention
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET DPU
0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER. BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 AU DPU INDHOLD BAGGRUND FORSKNINGSPROJEKT
Læs mereDette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.
Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereIndhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereInklusion og stærke børnefællesskaber
Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereDagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?
Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereGenerelle oplysninger. Projektoplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereDet starter i dagtilbud
Væksthus TrygFondens for Børneforskningscenter læring KL s Silkeborg børn 8. og september unge topmøde 2015 19-20/1/16 Det starter i dagtilbud ANDERS HØJEN og MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet.
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE
PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet
Læs mereINVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer
INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen,
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereMIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Læs mereFokus på udsatte børn
Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid
Læs mereBetydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud
Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Fasangårdens vuggestue. A. Beskrivelse af praktikstedet
Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs merePædagogisk Forum. Udsatte børn som går i gode daginstitutioner bliver styrket.. Også på længere sigt
Pædagogisk Forum FORÅRS - KONFERENCE 2016 Nyere pædagogisk Psykologisk forskning Udsatte børn som går i gode daginstitutioner bliver styrket.. Også på længere sigt Bente Jensen 26. Maj 2016 Bente Jensen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver
Læs mereHøringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15
Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra netværksgruppe 1 (dagtilbudsdelen): Vi har haft inklusionsstrategien til drøftelse i vores netværksgruppe den
Læs mere1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs mereHvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide
Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18 Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
BEK nr 824 af 02/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs merePixiudgave Til fagprofessionelle
Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og
Læs mere2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud
2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs merePædagogisk kvalitet i dagtilbud
Pædagogisk kvalitet i dagtilbud med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen Formål Aarhus Universitet inviterer kommuner til at indgå i et projekt, der kan understøtte de
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Græstedgård. A. Beskrivelse af praktikstedet
Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs merePædagogisk Forum. Udsatte børn som går i gode daginstitutioner bliver styrket.. Også på længere sigt
Pædagogisk Forum FORÅRS - KONFERENCE 2016 Nyere pædagogisk Psykologisk forskning Udsatte børn som går i gode daginstitutioner bliver styrket.. Også på længere sigt Bente Jensen 26. Maj 2016 Bente Jensen
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereUdviklingsplan Haderup Skole Målsætninger
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDelrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk
Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats 11111111111 Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 1 Billeder: Colourbox.dk Læsevejledning
Læs mereKvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY
1 Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY 2 Hvorfor kvalitet i dagtilbud? Forskning viser bl.a.: Nogle børn er sprogligt
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave
Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...
Læs mereProgram. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe
Behandling af stofmisbrug hos unge Workshop ved Maia Lindstrøm, seniorkonsulent SFI Campbell Cecilie Weaterall, forsker SFI og Dan Orbe, Souchef U-turn Københavns Kommune Program 13:15 Introduktion og
Læs mereKvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereVærdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås
Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mere