Meteoritkraterne, Månen og tektiterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meteoritkraterne, Månen og tektiterne"

Transkript

1 Meteoritkraterne, Månen og tektiterne Carl Emil Andersen De synlige meteorer, der farer ind i Jordens atmosfære, og som sædvanligvis bremses op i højder af lidt under 100 km over jordoverfladen, har gerne hastigheder mellem 30 og 73 km pr. sekund i forhold til Jorden, - aldrig mere, i sjældnere tilfælde mindre, allermindst 11 km pr. sekund. Nogle af dem optræder i byger. De har lige store hastigheder og parallelle baner, når de tilhører samme byge, men vidt forskellige hastigheder og retninger fra byge til byge. Tauriderne, der kommer i retning fra Tyren, omkring 1. november, trænger ind i jordatmosfæren med en begyndelseshastighed af 31 km pr. sekund, regnet i forhold til Jorden. De bevæger sig i bane omkring solen med en omløbstid, der kun er 3,3 år. De er rester af Encke's komet. Leoniderne, der kommer fra Løven, i slutningen af november, farer ind i atmosfæren med en hastighed af 72 km pr. sekund. De optræder i særlig stort antal hvert 33. år, i sidste århundrede til tider næsten som et fyrværkeri. De tilhører Tempel's komet. De meteorfremkaldende partiklers hastighed i forhold til Jordens atmosfæregrænse i kollisionsøjeblikket bestemmes af deres egen hastighed og retning i forhold til Solen, når de passerer Jordens bane, desuden af Jordens hastighed og retning, og endelig af den acceleration, som Joden fremkalder i tiden lige før en nærpassage eller kollision. Jordens hastighed omkring Solen er ca. 30 km pr. sekund. En stofmasse, der falder direkte mod Solen fra uendelig afstand og med begyndelseshastighed 0, dvs tilhørende solsystemet, har, når den passerer jordbanen, præcist dobbelt så stor kinetisk energi som et legeme i samme punkt ville have, hvis det var i cirkelbevægelse. Et legeme i radial retning har altså her V2 gange så stor hastighed som Jorden, dvs ca. 42 km pr. sekund i retning mod Solen. Umiddelbart ved soloverfladen bliver hastigheden 617 km pr. sekund. Hvis det falder lige ved siden af Solen, et teoretisk grænsetilfælde mellem forbifald og indfald, får det samme maksimalhastighed. Udkastningshastighedeme er tilsvarende store. Hastighederne i forhold til jordbanen bliver altså mellem = 72 og 42 -s- 30 = 12 km pr. sekund. Partikler med mindre baner har mindre hastigheder i forhold til jordbanen. Hvis banerne var helt ens, ville de relative hastigheder blive 0 for cirkelbaner og ganske små for cirkellignende ellipsebaner.

2 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 49 Til de nævnte relative hastigheder kommer ved nærpassager og kollisioner et tillæg på grund af Jordens tiltrækning, som varierer bl. a. efter påvirkningstiden. Det er ikke særlig stort for legemer, der i forvejen bevæger sig hurtigt. Derfor bliver maksimalhastigheden kun forøget fra ca. 72 til ca. 73 km pr. sekund, som nævnt ovenfor. Hvis et legemes relative begyndelseshastighed er 0, accelereres det til en sluthastighed af 11 km pr. sekund umiddelbart ved jordoverfladen. Denne hastighed er VXgange så stor som cirkelhastigheden ved jordoverfladen, som er ca. 8 km pr. sekund. Svarende hertil bibringer Månen et legeme med begyndelseshastigheden 0 i forhold til Månen en sluthastighed af 2,4 km pr. sekund ved Månens overflade. Omvendt vil et legeme, der udkastes fra Månen, undvige fra Månen, hvis begyndelseshastighederne overstiger 2,4 km pr. sekund. Månens egen hastighed omkring Jorden er ca. 1 km pr. sekund. Undvigelseshastigheden fra Jorden i månebanens afstand er V2 gange så stor, altså 1,4 km pr. sekund. Hvis et legeme farer bort fra Månen med en hastighed af 2,4 + 1,4 km = 3,8 km pr. sekund, må det indgå i en bane omkring Solen, hvor det bevæger sig uafhængigt af både Månen og Jorden. NB: Denne forenklede beregning er dog kun en approximation. Legemer med langstrakte baner omkring Solen kan altså kollidere med Månen med hastigheder, der kan være indtil 30 gange så store som undvigelseshastigheden for Månen og ca. 20 gange så store som undvigelseshastigheden for Månen + Jorden i månebaneafstanden. Energimæssigt bliver forholdene langt større, næsten 1000:1 i ekstreme tilfælde. Dersom et legeme i bane omkring Solen tørner mod Månen, kan man derfor forvente, at en del af det materiale, der bortkastes, får så store hastigheder, at det ikke kan falde tilbage til Månen. Det må da komme i baner omkring Jorden eller endog i baner omkring Solen uden Jordens kontrol. Når en sten udefra rammer Månen, opbremses den pludseligt, i modsætning til et meteor, der bevæger sig omkring et sekund igennem jordatmosfæren. Dens bevægelsesenergi bliver for en stor del til varmeenergi, især dens yderste dele samt de trufne månebjergarter, som påvirkes lige så kraftigt. Hvis kollisionshastigheden er 40 km pr. sekund, svarer den kinetiske energi til henved calorier pr. gram. Følgelig vil temperaturen stige til titusinder af grader, hvor den bliver størst. Den vil altså langt overgå alle stoffers fordampningstemperatur, og der må opstå en voldsom eksplosion. Månens overfladebjergarter synes at bestå helt overvejende af Si0 2, i hvert fald i mareområderne. Det fordamper ved temperatur mellem 2000 og 3000, stærkt varierende med trykket. Ved 2500 C, altså i absolut mål 4 D.G.F. Årsskrift

3 50 ANDERSEN: Månen og tektiterne ca. 10 gange almindelige temperaturer, vil siliciumdioxid-molekylernes middelhastighed være mellem 900 og 1000 m pr. sekund. Men hastighederne er meget forskellige. En del af molekylerne vil derfor allerede ved denne temperatur få hastigheder, der overstiger undvigelseshastigheden for Månen. Da eksplosionsluften tilmed maksimalt får langt højere temperaturer, må næsten alle molekyler med retning udad fra Månen fare bort. Ved afkølingen af siliciumdioxid-dampene må der dannes glasdråber og glashagl. En del må falde tilbage til måneoverfladen. En anden del må fare bort, men komme i baner under kontrol af jordkloden. En del må helt unddrage sig jordklodens kontrol. Hvordan materialet fordeles, afhænger først og fremmest af dets temperaturudvikling, der er forskellig fra sted til sted, desuden af dets molekylvægte og tillige af dets atomvægte, fordi en del er sønderdelt i dets grundstofbestanddele og endog ioniseret ved de høje temperaturer. Ved eksplosioner i måneoverfladen må dampene medrive materiale fra omgivelserne. Trykpåvirkningen vil medføre, at det materiale, der accelereres til meget store hastigheder, bringes til ophedning og smeltning eller fordampning, i det mindste for en dels vedkommende. Der bortpustes altså også glødende smelteklatter med moderate temperaturer. I denne sammenhæng er det af interesse at konstatere, at materialets tilstandsform desuden på andre måder kan ændres voldsomt, selv hvor påvirkningerne er mindre kraftige. Således kan kvarts eller amorft Si0 2 erfaringsmæssigt ved meget høje tryk omdannes til et mineral, coesit, med væsentligt højere vægtfylde, ca. 3,0 mod 2,6 for kvarts. Coesit er fundet mange steder i og ved meteoritkratere på Jorden. Ved tryk over kg/cm 2 kan der endog dannes et mineral med endnu mere kompakt krystalstruktur og med en vægtfylde, der er ca. 4,3. Det kaldes Stischowit. Ved de voldsomste påvirkninger må alt naturligvis smelte og fordampe eksplosivt. Det må fremhæves, at selv de laveste temperaturer, der akkurat giver anledning til fordampning, bibringer siliciumdioxid så store molekylehastigheder, at en lille del uomgængeligt må unddrage sig Månens tiltrækningskraft, og at en stor del vil fare bort ved væsentligt højere temperaturer. Følgelig må der, hver gang meteoriter danner store eksplosionskratere på Månen, dannes kondensationsdråber og derpå hagl af glas, som kommer i kredsløb om Jorden. Også forekomsten af størknede kondensdråber af glaslignende materiale på Månen indicerer, at der må være eller have været lignende perler i kredsløb omkring Jorden eller Solen. De mindste partikler vil af solvinden og sollysstrålingen blive blæst bort radialt fra Solen til områder, hvor den radialt drivende kraft er væsentligt svagere, formodentlig mest til de store vidder mellem Mars og Jupiter.

4 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 51 De større partikler, såvel størknede kondensationsdråber som eksplosionssprøjt i klatter, hvis størrelse og former hovedsagelig bestemmes af overfladekræfterne, vil komme i langstrakte baner omkring Jorden. Da banerne stadig ændres på grund af massetiltrækningen fra både Jorden og Månen, må disse strømme af partikler i tidens løb blive opfejet af Månen og Jorden. Overensstemmende hermed konstaterer man, at meteorittætheden tiltager i området mellem Jordens og Mars' bane, men aftager stærkt nær ved selve Marsbanen. I de prøver af sten og grus og støv, der blev opsamlet under den første månelanding, har man fundet store mængder af glaskugler i størrelser fra 1 mm og nedefter. De synes at udgøre mellem fjerdedelen og halvdelen af overfladebjergarterne på den lokalitet. Glasperlernes mængde vidner om, at meget store mængder månemateriale må have været udsat for så høje temperaturer, at det har været i dampform. Glasperlerne udlægges af nogle som tegn på vulkansk virksomhed og af andre som tegn på meteoriteksplosions-virksomhed. Når det betænkes, at tyngdekraften på Månen er ringe, må det vel antages, at vulkanske udbrud må blive mindre eksplosive end på Jorden, idet fremtrængende materiale ikke udsættes for så store vægtmodtryk som på Jorden. På den anden side er det helt sikkert, at der er foregået meteoriteksplosioner i stor stil på Månen, og at månemateriale derved må være bragt i dampform. I nogle af de små kratere, som månelandingsfolkene så på nært hold, var der glasagtige smelteklatlignende sten i bunden; men ingen af dem blev taget op. Enkelte af de hjembragte sten har blærer og porer og flydestrukturer. Det udlægges af nogle geologer som tegn på vulkanisme. Men det er en erfaringssag, at der ved jordiske meteoritkratere påtræffes lignende sten. Også ved atomkerneeksplosioner dannes der sådanne bjergarter. Man kan altså ikke slutte noget sikkert om vulkanisme på Månen på det grundlag. Men meteoriteksplosioner er i alle tilfælde en kendsgerning. Når man nu ved, at der fra Månen ofte er borteksploderet hurtigt størknende smelteklatter og dampe af månebjergarterne med sådanne hastigheder, at en del ikke har kunnet falde tilbage til Månen, melder spørgsmålet sig, om man kan finde sådanne sten på Jorden. Her har man igennem næsten to århundreder kendt til fremmedartede sten af naturligt glas. De påtræffes i flere egne af Jorden, altid i bestemte geologiske horisonter, eller rettere sagt, i vidt forskellige lag med samme alder, dog kun tynde lag. Det tyder på momentane udspredninger på tidspunkter, der varierer meget fra den ene strøning til den anden. 4*

5 52 ANDERSEN: Månen og tektiterne Det er bemærkelsesværdigt, at de ikke indeholder luft, ej heller vanddamp. Nogle af dem indeholder små strøkorn af coesit. Det tyder på, at materialet engang har været udsat for enorme trykpåvirkninger. Der kan også påtræffes små korn af jern med et stort indhold af nikkel i form af kamacit. Det vidner om meteoritisk oprindelse. Man har igennem halvandet århundrede søgt forgæves efter en tilfredsstillende teori for disse stens oprindelse. I løbet af den sidste menneskealder og navnlig i 1960'erne er der imidlertid fremkommet en lang række vidnesbyrd om, at de må være kommet fra Månen. Denne teori passer som hånd i handske til den ovennævnte teori om, at der ved dannelsen af de store meteoritkratere på Månen uomgængeligt må udkastes månemateriale, og at en del af de store partikler må træffe Jorden før eller senere. De pågældende smelteglassten på Jorden kaldes med et fællesnavn tektiter, afledt af det græske ord tektos, smeltet. Men de har særnavne for hver forekomst. De fandtes først i Tjekkoslovakiet og Ungarn og nærliggende egne; senere har man fundet tektiter mange andre steder, nemlig i hele Australien, på Tasmanien, Java, Malayahalvøen og nærliggende øer, i Indokina, på Philippinerne, i den Libyske ørken, ved Elfenbenskysten, i Columbia, Texas, Georgia samt på en lille ø ved USA's nordvesthjørne. Udseendet og strukturen varierer betydeligt fra område til område. Udspredningstidspunkterne er højst forskellige. Tektiterne i Australien, Sydøstasien og Elfenbenskysten er mellem ^ og 1 million år gamle. Muligvis er de lige gamle, næsten da. De kan måske være udkastet samtidig fra Månen, men i lidt forskellige retninger, og derfor være opfejet af Jorden på lidt forskellige tider. Tektiterne i Tjekkoslovakiet er ca. 15 millioner år gamle, og Texas-tektiterne, der kaldes Bediasiterne, er ca. 40 millioner år gamle. Det er bemærkelsesværdigt, at tektiterne altid opviser samme absolutte aldre som de bjergarter, de findes i, dvs blev udspredt på. Aldersbestemmelserne er hovedsagelig baseret på omdannelsen af kalium til argon. Den viser det tidspunkt, hvor materialet er blevet afgasset for det argon, som må have været der i forvejen. Materialet må altså have været i smeltet tilstand på et tidspunkt, der ikke kan ligge ret langt forud for det tidspunkt, da det blev udspredt på Jorden. Stenene indeholder ikke målelige mængder af det radioaktive Al 26, som dannes ved kosmisk stråling i overfladen af meteoriter. Følgelig kan de ikke have bevæget sig omkring i verdensrummet i synderlig lang tid. Det stemmer med, at opsmeltningstidspunktet og udspredningstidspunktet er næsten sammenfaldende.

6 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 53 Nogle af tektiterne, specielt de australske, opviser yderst ejendommelige former og strukturer. Det er tydeligt, at de mest regelmæssige oprindeligt har haft kugleform og derefter er blevet udsat for voldsom termisk og mekanisk påvirkning, men begrænset til den ene side. De må pludselig være blevet udsat for stærk luftmodstand, altså store lufthastigheder. Deres oprindelige form og deres manglende indhold af luft og vand vidner om, at de er størknet i det fri, uden luftomgivelser. Derefter er de pludselig blevet udsat for påvirkning af luft ved store relative hastigheder. Det har bevirket, at de er blevet ophedet til smeltning på den ene side og samtidig udsat for voldsomt tryk på samme side. Herved er der dannet et tyndt smeltelag, som straks er flydt eller trykket i en jævn strøm ud til siderne. Her er der omkring den fremadvendte flade dannet en krave. Denne indeholder en smule luft, i modsætning til stenen iøvrigt. Kravens volumen svarer til materialetabet fra den side, hvorfra materialet er bortflydt. På den anden side er kugleformen bevaret. I de seneste år har man udsat kugler af industrielt fremstillet glas med lignende kemisk sammensætning for meget hurtige, i forvejen ophedede luftstrømme, i specielle vindtunneler, hvori der kan fremkaldes lufthastigheder på mange km pr. sekund. Herved er det lykkedes at bibringe glaskuglerne de karakteristiske former og strukturer, som nogle af de australske tektiter har fået. Man har endog været i stand til at beregne, hvor store relative lufthastigheder de australske tektiter har været udsat for. Det drejer sig om ca. 10 km pr. sekund. Hvis australiterne er kommet fra Månen, måtte hastigheden blive 11 km pr. sekund. Australiterne er udspredt over hele Australien. De er som regel nøddestore. Ingen vejer over Vi kg. En praktisk nedre grænse for deres størrelse bestemmes af sandsynligheden for at finde dem. Ved Australien, Antarktis, Philippinerne og Elfenbenskysten kan man i langsomt dannede dybhavssedimenter i en bestemt zone med kun ganske lille tykkelse finde talrige glasperler, som er millimeterstore eller mindre. Med hensyn til kemisk sammensætning og former ligner de meget de tektiter, man kan samle op på de tilgrænsende landområder i aldershorisonter fra samme tid. Der er grund til at tro, at alle disse sten og støvkorn er udspredt samtidig. Jordkloden udsættes forøvrigt til stadighed for bombardement eller indfald af småpartikler, der kommer fra verdensrummet. Af isprøver fra Antarktis og Grønland har man kunnet isolere støvkorn, hvoraf nogle er synlige, de fleste dog kun synlige i mikroskop. Man har beregnet, at jordkloden hvert år modtager ca. 1 million tons sådanne støvkorn.

7 54 ANDERSEN: Månen og tektiterne En del af disse støvkorn er magnetiske. Det vidner om, at de er af meteoritisk oprindelse. Nogenlunde hele denne støvmængde må stamme fra det store verdensrum. I de pågældende egne tilføres der nemlig ikke ret meget støv af jordisk oprindelse. Hidtil har man troet, at alt dette støv var meteorstøv eller størknede afblæsningsdråber fra meteorsten, altså stof, der har været i baner omkring Solen. På grundlag af de foran skitserede teorier om, at der fra tid til anden fra Månen udsendes store mængder af materiale, ved visse eksplosioner millioner af t, hvoraf en del må træffe jordkloden, kan man antage, at en del af støvet i Indlandsisen må stamme fra Månen. Er det tilfældet, kan man forvente at finde det koncentreret i bestemte aldershorisonter i Grønlands og Antarktis' indlandsis, ligesom mikrometeoriterne i dybhavssedimenterne ved Elfenbenskysten, Philippinerne og Antarktis. Viser det sig at være tilfældet, vil det være et vægtigt indicium for den sammenfattende teori om tektiterne. Både mikrotektiterne og makrotektiterne fra en enkelt udspredning optræder over vidtstrakte områder. Derfor bliver det måske en skønne dag muligt ved hjælp af disse udspredningshorisonter at tidskorrelere aflejringer af højst forskellig art i vidt adskilte egne af Jorden. På Månen vil man muligvis med tiden kunne foretage lignende korreleringer af glaskuglespredningerne. Eventuelt vil man kunne forfølge enkelte udspredningslag hen imod bestemte store kratere og derved konstatere deres oprindelsessted. Da glaskuglerne synes at have meget varierende farve og måske også sammensætning, kan visse lag eventuelt vise sig at være karakteristiske. Det er vel tvivlsomt, men på den anden side vel næppe helt udelukket, at man en gang kan nå så vidt, at man kan tidskorrelere glasperlelagene i Jordens dybhavssedimenter, ørkenområder og dybt i Grønlands gamle indlandsis med glasperlerne på Månens roligt opbyggede mareområder og måske med dens nyeste store meteoriteksplosionskratere. (Foredrag i Dansk Geologisk Forening 22. oktober)

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Mini-overflødighedshorn

Mini-overflødighedshorn Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag.

KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. Det er vigtigt at understrege at nedenstående mest drejer sig om en "Fuld" rejsning men at der er mange mindre aspekter af Kundalinienergien

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Emner. Gå-hjem møder. Eksempler på gå-hjem møde arrangementer. 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2

Emner. Gå-hjem møder. Eksempler på gå-hjem møde arrangementer. 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2 Gå-hjem møder Eksempler på gå-hjem møde arrangementer Emner 20. juli 2012 Ref MH Direkte 4522291291 mh@dfm.dtu.dk 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2 2 Fra målestok til mikroskop: En historisk

Læs mere

Håndvask i Afrika. Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22. januar 2004

Håndvask i Afrika. Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22. januar 2004 Håndvask i Afrika Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22 januar 2004 At jordens rotation får badevand til at løbe ud af karret i en hvirvel, der set oppefra drejer mod uret på den nordlige halvkugle og

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen I nogle applikationer skal en cylinder køres helt i bund ved høj hastighed. For at afbøde det mekaniske chok kan alle cylinderleverandører

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1 Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1

Læs mere

Offerfund langs Roskilde Fjord

Offerfund langs Roskilde Fjord Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Træfib. helt naturlig isolering

Træfib. helt naturlig isolering Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE

Læs mere